#bål

[norwegiatlas]

norwegian word of the day

bål (n)

noun campfire

(sing. indef) et bål

(sing. def) bålet

(plur. indef.) bål

(plur. def) båla, bålene

Vi satt rundt bålet og grillet pølser. / We sat around the campfire and grilled sausages.

[fieriframes]

[Så får vi sol og kærlighed. Og billig vin og mad fra bål. Og kommer hjem.]

[pancakebrain]

Jutland Summer Vibes

[baltheghoul]

pinned .

message from the clergy :

this is an independent & semi-selective blog for my ghost band original ghoul.

bål exists within the current canon of ghost as the alternate rhythm guitarist + whatever ghost-ish lore and headcanons i have and will continue to come up with along the way. eager to interact with any and all fandoms, ocs and canon characters. where there’s a will, there’s a way. minors dni.

( rules. bio. more links to come. )

penned by ben , any pronouns , 25 , korea standard time .

* currently mobile-bound , will fix this soon *

[knightofleo]

Myrkur | Ella

Stolt som en ulv, og en kriger indeni Vis som en vølv; sandhedssiger, sæt os fri Følg månens lys, ud I havets dyb Til din havbølge dåb Stig op på ny, solens styrke ildner dig Dit glødende bål kan de aldrig slukke nej Så modigt et barn, af det Hedenske rige Stærk som en mø

Proud as a wolf, and a warrior within Wise as a soothsayer; truth-sayer, set us free Follow the moon's light, out to ocean deep To your tidal ablution Rise anew, sun's strength reignite you Your glowing pyre they'll never stifle, no How brave a child, of a kingdom, heathen A maiden strong

[soelvfisk]

For to år siden matchede jeg med en fyr på tinder. Han boede langt langt væk. Vi skrev og sås og SMELTEDE over hinanden på insta på den mest nuttede livs-vidne cheeleader agtige måde. Han skrev godmorgen og jeg skrev godnat. Men vi var begge stressede, så det sluttede brat. Måske endda midt i en skriftlig misforståelse af en art, som blev til et meget underligt telefonopkald i Matas. Tårnet, kalder jeg ham. Både på grund af skak, fordi han rejste frem og tilbage og frem og tilbage mellem min landsdel og sin egen. Min by er fuld af hans venner åbenbart. Men han er også tårnet fordi han er tårnhøj. Og han er tårnet fordi han føltes som en fæstning. At være inde i hans varme var en gave. Med ham føltes det som om jeg havde udsigt udover hele livet. Blev så modig af at have ham i mit liv. Fordi han var så nørdet og dedikeret og klog og begejstret og følsom og ærlig og reflekteret. Han sprudlede, selv når han ikke synes at han var god nok. Det var helt vildt skræmmende og virkelig yndigt på samme tid, at lære ham at kende.

Han ændrede mit liv i løbet af de 4 måneder vi sås. Tit tænker jeg, at det ikke handler om tid. Ville gerne møde ham igen en dag, men allermest håber jeg bare at han lever sit bedste liv. Imens kan han findes i min bevidsthed som én jeg virkelig bare værdsætter, helt uden at han skal gøre andet end at være sig selv.

Nogle gange handler det bare om at støde på mennesker og opleve at GUD hvor er verden FIN, når vi er nogen der kan findes på samme tid. Og at så har man mere lyst til også selv at være her.

Det blev meget sløret at tænke sådan.. faktisk helt umuligt at tænke sådan, da Stenen havde sit kølige jerngreb i min livslyst og mit selvværd. For hun fik mig til at tro, at det var synd for alle der kendte mig. Fordi jeg er en traumatiseret autist. Hun forstod jo slet ikke min virkelighed, det er tydeligt nu. Jeg tror ikke det er synd for dem der kender mig, faktisk? Jeg tror det er synd for dem der vil udnytte mig og forventer at jeg lægger mig fladt ned og lader dem vade henover mig??? Og ærligt, det er sguda ik specielt synd??? Jeg er jo ik en skid dårlig, bare fordi jeg knækkede under Stenen?! Der findes SÅ MANGE MENNESKER som jeg holder af - og for hver dag, hvor jeg lader Stenens ord cirkulere i mit hoved, går jeg bare mere og mere glip af dem jeg elsker og vil elske. Hallo. Det er sguda DET der er synd!?

Har intet imod at holde af folk på afstand. Jeg forstår og kan acceptere, når en relation er forbi. Det kan jeg jo se??? Med tårnet. Men Stenen holder jeg ikke af og hun tog fejl. Jeg er ikke ækel. Jeg er ikke ynkelig. Jeg er ikke svag og dum???? Hun kendte overhovedet ikke sandheden og hvorfor i alverden skulle hun dog ville beholde mig i sit liv, hvis hun ægte mente alle de fæle ting hun sagde??? DET GIVER INGEN MENING???? MEDMINDRE HUN UDNYTTEDE MIG. Fordi jeg troede at vi var allerbedste venner og derfor konstant var klar til at gribe og trøste og hjælpe hende??? Hun blev jo kun sur når jeg hjalp mig selv eller sagde fra eller ikke var tilgængelig eller når jeg havde brug for hensyn og hjælp??? HALLO??? Hun gulttrippede mig indtil jeg forlod mig selv og alle andre??? Fordi - for hende var jeg kun god, når hun var 1st priority!!!??? Men det er jo en LATTERLIG MÅDE AT VÆRE GOD PÅ!???? DET ER JO IKKE ET VENSKAB???? Hun tog fejl????????!!! Og jeg er okay??? Og verden er fin, for den er fuld af allemulige andre end Stenen. Okay. OKAY. Verden er FULD AF FOLK, SOM JEG GERNE MÅ HOLDE AF!!! MIN KÆRLIGHED GØR IKKE ONDT PÅ ANDRE???! Det gjorde bare ondt på Stenen, at jeg holdt af andre??? Omg. Breaktrough.

+ at hvis man nu føler, at man ikke er vigtig for nogen som man engang kendte... Så kan det være at man i virkeligheden er et lille mentalt bål i en lille mental pejs, som de jævnligt fodrer med brænde… og at de sommetider mentalt sætter sig i varmen fra flammer, man ikke selv ved eksisterer i deres liv og holder dem varme når de fryser, helt uden at man ved det. Og at det er okay på den måde. Sådan kan jeg komme i tanke om mange!! Jeg er fuld af pejse!!! Stenen slukkede dem alle og nu kommer jeg i tanke om dem. Kan mærke det. Varmen. Og sådan… tilliden til at så er jeg nok også en pejs for nogen… og at selvom jeg har været væk længe, så kan det være at jeg stadig er ild i nogen?? Og så behøver det ikke være farligt at skrive??? For der er måske en pejs beregnet til mig… i forvejen. Og så er det måske ikke en byrde at jeg rækker ud? Men måske er det varmt? På en god måde? Åh.

[naturalswimmingspirit]

den_gule_badeand

Første dag i sæsonen, blev skudt igang med et brag. Det mest fantastiske vejr, bål og skøn badning med badeænderne, lige ved solnedgang.

[micahthemoon]

February 25 2024 I want to do something different for today and share my wip song reflecting my mental state atm. This is what I’ve felt at least half the time the past week or two. Mind you it is not about being trans but more about feeling inadequate and fearing an upcoming burnout. It is also in part inspired by how strongly I relate to Joker Out’s new single, Everybody’s Waiting. Dislaimer: This is the translated version from Danish. The original words can be found under the line.

I cried in the shower today. I am lost in limbo outside of reality. I cannot find my manuscript: Is my role written out of the play of society?

I’ve lost touch with the ground Don’t know where I stand. I fly into space like dark matter. I am a burning fire, But don’t know who I am burning for anymore And with every second waiting for an answer I fear burning out.

My sense of meaning is getting foggy Unfortunately the compass is broken and the lighthouse is turned off. Would you lead my ship safety to shore? Shake me like the moon leads the tide.

Fight! Flight! Freeze! Fawn and wag my tail like a dog. I’m in survival mode. Fight! Flight! Stop! Cut! What’s my line? I am breaking down.

Jeg græd i badet i dag. Jeg er fanget i et limbo udenfor virkeligheden. Mit manuskript er blevet væk. Er min rolle skrevet ud af samfundets skuespil?

Jeg har mistet jordforbindelsen Ved ikke hvor jeg står. Jeg flyver rundt i rummet som sort stof. Jeg er et bål der brænder, Men ved ikke for hvem længere. Og med hvert sekund jeg venter - Med hvert sekund jeg venter Frygter jeg at brænde ud.

Meningen med min eksistens er tåget. Uheldigvis er kompasset smadret og fyrtårnet slukket. Kan du føre mit skib sikkert i land? Ruske i mig som månen hiver i tidevand.

Kæmp! Flygt! Frys op! Jeg logrer med halen som Trofast. Jeg er i survival mode. Kæmp! Flygt! Stop! Cut! Hvad er min replik. Jeg går ned.

[shasskor]

This obviously very bad, but the way this statement from Oslo’s City Environment Agency made me want to share it with you.

Transcription and English provided by me:

Norwegian:

EKSTRAORDINÆRT BÅLFORBUD! NB! Det er svært stor brannfare.

Kan du fyre opp bål?                     NEI

Kan du bruke engangsgrill?           NEI

Kan du bruke kommunens tilrettelagte bål- og grillplasser?      NEI

FORBUDET GJELDER OGSÅ NÅR:

* Du er forsikitg

* Du kjenner flere eksperter, eller er ekspert selv

* Du skulle bare... eller har tent bål hele ditt liv

* Du er på ferie

* Du har gledet deg til pølser

Hvem kan få dispensasjon?             INGEN

Ja, men...         NEI

Vi skal bare...         NEI

English:

EXTRORDINARY FIRE-BAN!

Important Information! There is an severe risk of fires.

Can you make a campfire?                      NO

Can you use disposable grills? NO

Can you use the county’s prepared campfire and barbeque areas?     NO

THE BAN ALSO APPLIES WHEN:

* You’re careful

* You know multiple eksperts, or is an expert yourself

* You were only going to... or have made campfires your entire life

* You are on vacation

* You’ve been looking forward to grilling hot dogs

Who can get exceptions?               NO ONE

Yes, but...                                       NO

I’m just gonna...                              NO

[lagomarbast]

I Sverige...

Halloween firas alltid den 31 oktober i USA och runtom i världen i samband med All Hallows Eve, vilket är dagen före allhelgonadagen, 1 november.

I Sverige firar man Halloween den 31 oktober, men alla helgons dag firas den första lördagen från 31 oktober och framåt, vilket innebär att en del blir osäkra på när man faktiskt ska fira Halloween i Sverige.

Att fira Halloween är ett relativt nytt fenomen i Sverige och tidigare har man endast firat alla helgons dag, vilket är en kyrklig högtid. Halloween å andra sidan har importerats från USA till Sverige och har växt i populäritet sedan 50-talet.

På senare år har Halloween i Sverige blivit en etablerad högtid med maskeradpartyn, bus eller godis och halloweendekorationer. Svenska Halloweenfester inträffar inte alltid just den 31 oktober, utan beror också på vilken veckodag det är, eftersom att Halloween inte är en röd dag.

Det råder ofta en förvirring bland svenska föräldrar när barnen ska gå bus eller godis. Svaret är heller inte lika klart som man kan hoppas på, utan i Sverige är det generellt accepterat att gå bus eller godis vid flera tillfällen.

Dels när Amerikanska Halloween den 31 Oktober och i samband med att alla helgons afton inträffar samt dagarna emellan. 

Halloweens ursprung anses gå tillbaka till Kelterna och festivalen Samhain, som firades på Irland och i Skottland. Även om dagens halloweenfirande har blivit amerikaniserat och kommersiellt, så dröjde det lång tid innan Halloween kom till Amerika. 

Halloweenfirandet tros ha kommit efter att miljontals Europeer migrerat till Amerika på 1800-talet. 

Det är bara julen som folk spenderar mer pengar på när det kommer till kommersiella högtider.

Bara i USA spenderar man över 9 miljarder varje år på dekorationer, presenter, halloweenkostymer och annat som tillhör firandet, vilket är ytterligare en intressant fakta om Halloween.

Den klassiska pumpalyktan, även känd som “Jack-o-Lantern” på engelska är en klassisk symbol för Halloween, men faktum är att ursprungligen gjorde man dessa av kålrot, potatis eller andra slags rotfrukter.

En tradition som går tillbaka till Samhainfestivalen och högtidens ursprung.

Kelterna klädde ofta upp sig i diverse djurskinn och djurhuvuden för att skrämma bort onda andar.

Denna tradition har fortsatt sedan dess i olika former. Kelterna trodde att de döda och levande kunde möta varandra under denna dag på året, så därför behövde man klä ut sig och mixa sig med de onda andarna för att undvika dem och andra spöken.

Bus eller Godis tror ha uppstått från en tradition som heter “Souling” där fattiga människor gick från dörr till dörr och knackade på hos rika personer för att be om så kallade “Soul Cakes” eller själkakor på svenska.

Detta är inget man gjort i Sverige, utan gjordes främst i Storbritannien. Denna tradition fortsatte sedan med barn som gick dörr till dörr för att be om mat, pengar, eller andra godsaker. 

På Irland och i Skottland hade man även en tradition att man skulle göra ett trick för personerna som öppnade dörren. Tricket kunde vara alltifrån dans, sång, eller citerande av en känd dikt. Efter tricket så delade man ut en liten belöning, varifrån namnet “Trick or Treat” kommer ifrån. 

Idag går barn bus eller godis uppklädda i Halloweenkostymer och frågar efter godis.

Orange är en vanlig färg under hösten så det är ganska logiskt att man inkluderat färgen när man ska fira Halloween. Den svarta färgen representerar ofta mörkret och onda krafter, vilket också är ett viktigt inslag under högtiden.

Om du är rädd för Halloween så är det möjligt att du lider av det som kallas för Samhainofobi.

Bål och ljus

Förr i tiden så brände man både grödor och ben från djur i stora eldar som offer till gudarna. Stora brinnande bål ansågs också ha kraften att hålla borta onda andar samtidigt som eldarna var ett sätt för att guida goda andar.

Halloweenfirande idag inkluderar sällan stora eldar, men det är vanligt att man tänder upp ljus och brinnande marschaller. 

Djurskinn och huvud bars av personer som deltog i de första firanden av Samhain enligt romerska återberättelser

Man tror att barriären mellan de döda och levande är som minst och till och med suddas ut under All Hallow’s Eve

Studier har visat att personer som deltar i Halloweenfiranden faktiskt blir en smula elakare. I samband med att man tar på sig Halloweenkostymer så blir det vanligare med dåligt uppförande eftersom att man blir mer anonym. Detsamma gäller för barn som i studierna påvisat att man uppvisat ett busigare beteende i samband med att man klätt ut sig för högtiden

Halloween är en förkortning av All Hallow’s Eve

Svarta katter, fladdermöss och spindlar är några av de vanligaste Halloweensymbolerna

Häxor sägs hålla viktiga möten under Halloween

Den största pumpan i världen vägde hela 693 kilo

Historiker uppskattar att uppkomsten av Halloween och det första firandet går tillbaka till cirka 4000 år före Kristus, vilket betyder att traditionen pågått i cirka 6000 år under olika former.

I Sverige började man dock inte fira Halloween förrän någon gång på 50-talet. Däremot har man firat alla helgons dag och alla själars dag sedan 1 november 1198. 

Halloween anses ha sitt ursprung ur den Keltiska festivalen Samhain i Irland och Skottland. Samhain firas den 31 oktober och markerar slutet på skördesäsongen och början på vintern.

Från början ansågs detta vara en hednisk festival och därför tog man tillfället i akt att föra hedningar och kristna närmre varandra. Inom Kristendomen firar man alla helgons dag, vilket inträffar dagen efter Halloween, som är samma dag som All Hallows Eve, även kallad All Saint’s Eve.

 I USA dekorerar så många som 86% av alla Amerikaner sina hem med halloweendekorationer i form av pumpor, spöken, spindelnät, häxor och andra symboler för halloween och ljus som tänds upp i samband med firandet.

Traditionen har spritt sig över hela världen idag, även om USA är känt för att ha det största Halloweenfirandet med flest dekorationer. Det är också populärt att gå på halloweenfester

[ditte-i-brisbane]

Turen går til Tasmanien part 1/3

Jeg har haft mid semester break, og denne blev brugt down under down under i Tassie. Her var jeg på grupperejse, hvor jeg var på en 5 day Tassie trip. Der er altså virkelig meget at skrive om, så det bliver nok spredt ud over et par opslag.

Søndag (Hobart - Bicheno):

I dag startede min roadtrip gennem Tassie! Vi startede klokken 7:00 og kørte fra Hobart til Wine Glass Bay, hvor vi vandrede vi på Mount Amos. Det var kun en 2 km retur vandretur, men den var omkring 350 højdemeter. Det var altså meget stejlt, men vildt fedt! På toppen var der en smuk udsigt over Wine Glass Bay, som har sit navn fra hvalfisker dagene. Her ville de rense hvalerne ved stranden, og breden ville fyldes med blodet. Derfor ville stranden altså være helt rød, og den lignede derfor rødvin. Heldigvis er der ikke mere hvalfiskeri i Tasmanien, så nu er vandet flot og blåt!

Efter stoppet ved Wine Glass Bay kørte vi til Bicheno, hvor vi spottede pingviner! Her kommer pingvinerne altså op efter solnedgang, for at komme tilbage til deres reder. Pingviner er meget bange dyr, så efter de havde fundet en sten på vejen de kunne gemme sig under, kom de ikke meget videre i den time vi kiggede på dem. Det var meget mørkt, men pingviner kan ikke se rødt lys, derfor kunne vi se dem med det røde lys. Pingvinerne bruger flere timer på at komme tilbage til deres redder hver aften, fordi de er de mest bange dyr. Vi sad og kiggede på dem under stenen i mindst en time, og det lykkedes altså kun en pingvin at bevæge sig videre mod sin redde. Meget fjollede dyr.

Mandag (Bicheno - Launceston):

I dag vågnede vi lige inden kl 5 for st se solopgangen i Bicheno på østkysten. Det var en virkelig dejlig måde at starte dagen på :))

Efter solopgang spiste vi morgenmad, drak kaffe også tog vi ned til Bichenos såkaldte blowhole. Dette er et hul i stenen, hvor der bliver “skudt” vand op, når bølgerne kommer. Det ligner altså lidt en hvals blåsthul. Her så vi også en sød krabbe, der gemte sig under stenene.

Vi tog derefter videre på vores tur langs østkysten, hvor vi kørte op til Bay of Fires. Bredden er kaldt dette, fordi europæerne kunne se røgen fra alle de Aboriginals bål, som altså lyste hele bredden op. Efter de så havde opkaldt området Bay of Fires, fandt de ud af, at hele bredden er fyldt med orange klædte sten. Navnet passer altså meget godt. Her stoppede vi på stranden Cosy Corner, hvor jeg fik mig en morgendukkert. Vandet her er noget at de smukkeste vand, jeg nogensinde har badet i. Det var helt fantastisk. Udover dyppeturen, fik vi set endnu en krabbe, og en flok delfiner der svømmede forbi. Meget dejlig strand :))

Efter stranden kørte vi forbi en østersfarm, hvor vi fik købt friske østers til frokost. Min frokost bestod altså af 6 friskt plukkede østers med citron og en æblesnegl (ligesom kanelsnegl, men med æble) til dessert. Det var 10/10.

Vi tog derefter videre fra østkysten og ind i landet. Vi kørte til Launceston, Tasmaniens anden største by med lige omkring 100.000 indbyggere, hvor vi skulle sove fra mandag til tirsdag. Inden solen gik ned havde vi tid til en gåtur ved Cataract Gorge. Her fik vi set en hel masse pademelon, små wallabies, og et par påfugle. Påfuglene blev introduceret af en indisk rigmand for mange år siden, der synes Cataract Gorge var virkelig flot, men kunne være flottere med nogle påfugle. Han sejlede hjem, hentede en kasse med påfugle, kom tilbage, og satte dem fri. Heldigvis har de ikke spredt sig ud fra det område, så de skaber ingen problemer for naturen på Tasmanien. Her fik jeg for anden gang den dag lov til at få et dyp, denne gang i ferskvand. Det var virkelig koldt, men det blev gjort, og jeg havde det rigtig rart bagefter!

Aftenen sluttede af med en omgang bouldering, da storbyen Launceston har et bouldering gym. Her brugte vores tour guide Tim og jeg ca 2 timer på at klatre, hvorefter vi fik en god omgang maccas (Mac donalds) til aftensmad.

Alt i alt en virkelig god dag :))

[fieriframes]

[Så får vi sol og kærlighed. Og billig vin og mad fra bål. Og kommer hjem.]

[baltheghoul]

Bål’s head tilted, questioning the technology before him. He blinked behind his mask, as if clearing his vision would grent him the ability to work this so called… slurpee machine. “Ah—“ a pause. “No. Hm.”

[nils-elmark]

Leckt mich am Arsch!

Den 16. august 1914 meldte den 21-årige Joachim Edlef Köppen sig som 'Kriegsfreiwilliger" i Det kongelige Preussiske 40. Feltartilleriregiment. Hans far var stolt, men moren havde nu hellere set, at han var fortsat som student på universitetet i München. Hun trøstede sig dog med, at krigen ville være ovre inden jul; det sagde de allesammen i byen.

Men unge kanonér Köppen kom ikke hjem til jul. Det blev til fire år ved fronten, først to år på Vestfronten, hvor han gjorde de store slag i Champagne, Verdun og Somme med, så et år ved Østfronten, og da krigen mod russerne var færdig, blev Köppen sendt tilbage til Vestfronten med sit regiment. Efter fire års uafbrudte meningsløse rædsler med drab, ødelæggelser og lidelser havde Köppen, der nu var en højt dekoreret løjtnant, fået nok. Han blev såret alvorligt i brystet i september 1918 og da han kom ud fra lacarettet meldte han fra. Den entusiastiske unge frivillige fra '14 var blevet overbevist pacifist. Han nægtede at være med til flere myrderier og blev spærret inde på et nervehospital et par måneder før krigens slutning, hvilket formentlig reddede ham fra degradering og krigsret.

12 år senere i 1930 skriver Edlef Köppen så det hele ned i romanen "Heeresbericht", hvor hovedpersonen hedder Adolf Reisinger, men hvor handlingen i øvrigt er forfatterens egne oplevelser. Bogen er sammen med Berlin Alexanderplatz en af de første såkaldte 'montageroman', hvor fortællingen sideløbende suppleres med uddrag fra samtidige aviser, officielle meddelelser, reklamer og, som titlen antyder, officielle hærberetninger.

Köppens roman udkom året efter Erich Maria Remarque' Intet nyt fra Vestfronten (Im Westen Nichts Neues) og blev oversat til engelsk i 1931, men den nåede aldrig at blive en bestseller. Jeg synes den fortjener bedre. Montageformen betyder, at vi ikke blot oplever meningsløsheden for de enkelte mennesker ved fronten, vi ser det i et totalt billede. Et 4-dimensionelt portræt af et land i krig. Köppens roman er mere reportage end digtning og den er meget modernistisk.

Et sted skildrer Köppen/Reisinger et mareridt, hvor alle omkring ham er døde og han går gennem en forgiftet birkeskov med lilla blade efter et giftgas angreb: "Det er en skændet skov", tænker han. "Det er træer, birketræer, tre- eller femårige. Som intet har med krigen at gøre, intet, intet, intet. Som hverken holder med franskmændene eller tyskerne. De anklager ikke, de slår ikke ihjel. De står der blot, og hvert forår kommer der nyt løv, de blomstrer og om efteråret taber de deres blade igen og venter tålmodigt på næste forår. Uden hastværk. Det eneste de formentlig længes efter er solen. Og nu skænder vi denne uskyldige skov - det har vi ingen ret til.

I følge Köppen/Reisinger er den meningsløse krig ikke blot et overgreb på soldaterne; den er et overgreb på hele livet; han ser krigen som en voldtægt af alt liv på kloden. Jeg synes Heeresbericht udbreder anklagen mod krigen videre end Intet Nyt fra Vestfronten, der lige nu trender på Netflix.

Men Remarque kom først og nåede i 1929 at tiltrække sig verdens opmærksomhed, og hvor Intet Nyt fra Vestfronten solgte i hundredtusindvis af eksemplarer blev salget af Heeresbericht målt i tusinder. I 1933 kom begge bøger på nazisternes bål og Heeresbericht blev først genoptrykt i 1976 og er aldrig blevet oversat til dansk. Er den stadig relevant? Vi har krig i Ukraine og er vidne til en klode, som med Köppen's ord bliver "skændet".

Jeg fandt mit eksemplar af Heeresbericht i Berlins største antikvarboghandler Heenwack. Bogen er fra 1930, 2. oplag trykt i to til femtusind eksemplarer. Den tidligere ejer af bogen var Moderner Buchverleih i Berlin, formentlig et privat bibliotek, hvis ejer Willi Grebe har sat sit stempel unødigt mange steder i bogen, der i øvrigt er godt slidt og lappet sammen med klisterbånd.

Og Joachim Edlef Köppen, hvordan gik det ham? Efter krigen gik han tilbage til sine studier på universitetet, blev gift og fik en datter, blev ansat i forlagsbranchen, blev redaktør på tysklands første radiosender og skrev sidenhen manuskripter til film, men i februar 1939 var det slut. Hans krigsskader indhentede ham, de ødelagte lunger gav op og Köppen døde på et sanatorium 45 år gammmel - syv måneder senere gik tyskerne ind i Polen og en ny verdenskrig begyndte. Der var en årsag til at Goebbels forbød hans bog.

Og hvordan sluttede Heeresbericht? Det voldte mig kvaler at finde ud af, for på side 460 har Willi Grebe endnu engang banket sit stempel nederst på siden, så den allersidste linje er næsten ulæselig. Men jeg har decifreret teksten, som er "Sygepasser Neuhagens ugerapport fra Nervestationen, Fæstningslazarettet in Mainz fra den 6 til 13 September 1918. Her konstaterer sygepasseren at patienten Løjtnant Adolf Reisiger's tilstand er uforandret i forhold til forrige uge: Den syge sover ikke, spiser ikke, stirrer stift frem for sig, og når man tiltaler ham, har han kun en enkelt sætning til svar:

»Es ist ja immer noch Krieg. Leckt mich am Arsch!

Der er jo stadig krig. Rend mig i røven!

[lyrics365]

Tomhed mørke

månen falder uden styrke livløs ned i dybet mod en cirkel i tågedisens sølvskær og forsvinder Nattens gråd hænger ved endnu mens lyset svinder hen Som et bål Der ganske stille, Ubemærket, brænder ud “en ed vi svor henover ilden svigtet og nu glemt. kun tomhed hvor du før lå kun mørke når natten falder på” ni stærke fimbulsange minder fra en svunden tid en drøm om dig og…

[camandwhitplus2]

19. dec 2024

Well they didn’t pick for Teddy today (since Gry wasn’t there) but they did get cake, which Celia was jazzed about. She mentioned nothing at all about tur, bål, grilling, etc but just about the cake. Kids!

Tomorrow they will pick for Teddy 🤞🏼🤞🏼🤞🏼