#slædehund

[nils-elmark]

Drømmene findes oppe mod vinden

Jeg har læst et sted, at grønlandske slædehunde altid flytter sig derhen, hvor de kan mærke, at de trækker i seletøjet; de vælger aldrig en placering i flokken, hvor de kan drive den af og lade de andre gøre arbejdet. De søger aldrig den lette udvej! 

Det samme slog mig, mens jeg læste “Gegen den Wind”, hvor den den tyske sejler Sanni Beucke skriver om sine drømme om at blive off shore sejler. I modsætning til vor egen sejlerlegende Poul Elvstrøm, der vandt guld ved ikke færre end 4 Olympiske Lege fra 1948 til 1960 og deltog i hele 8 olympiader frem til 1984, så kiksede det for Beucke og hendes makker at kvalificere sig til OL i både London og Rio. Og da de endelig kvalificerede sig til OL i Tokyo i 2020, som blev udskudt til året efter, var det midt i Corona nedlukningen og på grund af smittefare tvang deres sejlforbund dem til at se indmarchen på stadion på TV i et lille usselt værelse i OL-byen. De to piger i deres 49er FX kæmpede indædt mod alle odds og kunne drage hjem til Kiel med med mundbind og en OL-medalje om halsen . Ikke af guld som Elvstrøms, men af sølv.

Og de var himmelsk lykkelige for deres medalje.

Se, her begynder jeg at synes, bogen bliver interessant. Sanni har kæmpet i 15 år for at nå så vidt, men trods sin OL-succés er hun var ved at brænde ud og afviser en invitation til møde den tyske forbundspræsident. Hun kan ikke overskue det, men gearer alligevel ikke ned. Hun flytter tværtimod sin kærlighed til off shore sejlads, hvor trækket i seletøjet er størst.  Hun ved intet om sejlads på de store have og forskellen mellem det og OL-kapsejlads enorm.

Hun skaffer sig med møje og besvær tre måneders ophold på den berømte off-shore sejlerskole i Lorient, hvor de sejler i Figaro-klassen. Det er 10 meter lange racerbåde for solosejlere, der i al slags vejr konkurrerer i Biscayen, ofte dage af gangen. Det bliver en hård oplevelse for Sanni Beucke. Læringskurven er stejl og ingen gider rigtigt snakke med den sociale OL-sejler; alt er nyt og konkurrencerne er benhårde, som i “Frømands- og Jægerkorps hårde”. Deltagerne sejler solo i orkanstyrke, ofte med blot et par timers søvn i døgnet.

Opholdet i Lorient slutter af med regattaen “La Solitaire du Figaro", der er en 2.000 sømil solo sejlads under  ekstreme forhold i det nordlige Atlanterhav. Sanni Beucke træffe forkerte beslutninger undervejs – er uheldig – og kommer i mål som nummer 27. Hun er skuffet, men også stolt, for hun er kommet i mål. La Solitaire var for hende mere end noget andet en konkurrence mod sig selv.

Men Sanni vil videre ud på verdenshavene. Det lykkedes hende at få en plads på en båd i Ocean Race – vildere bliver det ikke. Dette er en jordomsejling i super avancerede racerbåde. Sanni skal sejle med fra Kap Verde til Kapstaden i Sydafrica i begyndelsen af 2023. Hun er velforberedt og tændt som en raket, men skipperen orienterer hende ikke om hendes pligter ombord, gider dårligt tale med hende, meget af kommunikationen sker på fransk, som hun ikke behersker ordentligt.

Sejladsen er ekstremt stressende, båden er som en bageovn midt på Ækvator, toiletforholdene klares i en spand uden privatliv, så det er en slidt Sanni Beucke, der går i land i Kapstaden, hvor chefen uden at se hende i øjnene henkastet fortæller, at hun er sat af holdet. Som læser begynder man at spekulere på, hvad endeløse dage på havet mon gør ved menneskers sociale kompetencer?

Alle andre end Sanni Beucke ville her have givet op: hvad har jeg at gøre i denne kompetitive off shore verden?   Men sådan er slædehunden Sanni ikke. Efter at have sundet sig begynder hun at overveje, hvordan hun kan stable sig eget team på benene. Hendes ultimative mål er Vendé Globe - jorden rundt - men mellemstationen er La Solitaire de Figaro.

Hun samler et team – begynder at finde sponsorer – og i august 2023 er hun klar til sin anden Solitaire. Hun er mere velforberedt end nogen af de andre deltagere, hun kender vilkårene men bliver alligevel slået ud af kurs af tekniske vanskeligheder inden start. At klare sig godt i off shore sejlads er ikke kun godt sømandsskab, det hænger også sammen med moderne teknologi . Off shore både kan idag ikke vinde uden autopilot, satellit navigation og moderne computerteknologi.

Sanni havner i vanvittige strabadser; en enkelt forkert beslutning og hun hænger i tågen uden vind en hel dag. Hun må til sidst bryde den forseglede motor for ikke at blive sejler ned af et stor handelsskib. I modsætning til sine konkurrenter undlader hun at sejle ind i en fiskers travl og da Sanni endelig kommer i mål, har hun overskredet tidsgrænsen med ganske få minutter og hun slutter som nummer 27.

Hvordan tror læseren selv, at Sanni Beucke har det? Men igen, efter at have rystet skuffelsen af sig, er hun klar til at kaste sig ud i næste udfordring. Bogen hedder “Gegen den Wind” altså op mod vinden, for Sanni Beucke’s bog handler ikke om, hvordan hun vinder, som et bjergskred af andre uinteressante sportsbøger gør. Den handler om, hvordan hun og alle vi andre kan blive ved med at udvikle os, selvom vi ikke bliver nummer 1.

Man må endelig ikke bedømme Sanni Beucke sejler-egenskaber på hendes placeringer i La Solitaire du Figaro. Hun kunne være blevet ved sin 49 FX – i den kunne hun have sejlet i cirkler rundt om alle de arrogante off-shorte sejlere, som ikke gider tale med hende eller vise hende respekt. Men hun har modet til at bevæge sig ind på deres bane, hvor hun kan vokse som sejler og menneske. Naturligvis er hun et konkurrencemenneske, mere end de fleste af os nogensinde bliver - men jeg tror ikke, at hendes virkelige gnist, er at slå de andre; det er at flytte sine egne grænser og etablere sig i et nyt univers. Det betaler hun en høj pris for.

Jeg er inspireret af Sanni Beucke; nogle af de sejlere, som slog hende på havet, blev bagefter diskvalificeret for snyd eller vandt på grund af hensynsløshed. Sanni ville vinde på egne betingelser.

Mange sponsorer støtter sportsfolk, fordi de giver dem omtale, men Beucke kan meget mere. Hun kan lære virksomheder, hvordan de kommer igennem kriser og vokser med værdierne i behold. Hun bliver ikke for alvor krænket over, at skipperen taler fransk med besætningen, selvom han i sin arrogance ved, at hun ikke forstår sproget. Hun beslutter sig for lære at tale bedre fransk, så off shore eliten, der er fransk, ikke fremover kan lukke hende ude.  

Der er en årsag til, at jeg er blevet grebet af Sanni Beucke’s bog. Da hun i 2021 sejlede en OL-medalje hjem i Tokyo, fik jeg mit duelighedsbevis på Svendborg Sejlerskole og få dage efter, at hun i 2023 besøgte Ocean Race cirkusset i Århus for at undersøge, hvordan hun kunne etablere sit eget offshore team, sejlede jeg alene i min nye Polaris Drabant hjem fra Århus. Al den usikkerhed hun beskriver på eliteplan, kender jeg på begynderplan. Det er slemt for Ocean Race deltagere at miste strøm til autopiloten på Atlanten, men jeg ved, hvordan det føles, når det samme sker for en ny sejler i kraftig blæst ud for Sejrø.   

Ich bin bei dir, Sanni, den ganzen Weg gegen den Wind. 

[sosublog]

Praktik i Ilulissat, Grønland

Om en uge rejser vi til Ilulissat i Grønland, hvor vi skal bruge de sidste 4 uger af vores 2.praktik. Vi kan næsten ikke vente til d.18/10-21, hvor vi flyver fra Kastrup til Ilulissat. 

Ilulissat betyder ”byen ved isfjeldene”. Og netop isfjeldene og isfjorden skulle gøre byen til et af de smukkeste steder i verden. Byen har cirka 5000 indbyggere og 2500-3000 slædehunde. Ilulissat isfjord kom i 2004 på UNESCOs verdensarvsliste, og isfjorden har i mere end 4000 år skabt et unikt og rigt dyreliv, med masser af fisk, sæler, fugle og hvaler. Dette dyreliv har stor betydning for byen og dens indbyggere, da mange lever af fiskeri.

Isfjeldene kommer fra Sermeq Kujalleq, som er verdens hurtigste gletsjer. Den bevæger sig 40 meter om dagen og sender hvert år cirka 46 kubikkilometer isfjelde ud i isfjorden. Det siges endda, at det isfjeld, som var skyld i Titanics forlis, formentlig stammer fra Sermeq Kujalleq.

Befolkningen siges at være meget venlige og imødekommende, og de værner om de gamle traditioner og især hundeslædekulturen. Hundeslæderne er et vigtigt arbejdsredskab, når fiskerne om vinteren tager ud på isfjorden og fanger hellefisk. Sådan har befolkningen gjort i flere tusinde år.

Når fiskerne ikke er på fjorden, åbner det for muligheden for at komme med ud på hundeslædeture, og det håber vi at kunne opleve.

Vi skal arbejde og bo på Ilulissat Regionssygehus, som ligger i første række med udsigt over isfjorden. Sygehuset blev bygget i 1926 og fungerede primært som tuberkolosesygehus. I dag fungerer det som patienthotel med plads til 13 patienter, som enten kan være transitpatienter, som skal videre til eller fra Nuuk eller Danmark, eller det kan være patienter fra bygderne, som er indkaldt.

I 1980 blev der bygget en ny del af sygehuset, og det blev yderligere udvidet med 2 moderne operationsstuer i 2003. Sygehuset dækker hele nordvest-Grønland fra Ilulissat i syd, til Thule i nord. Området er på størrelse med Frankrig og har i alt ca. 10.500 indbyggere. Halvdelen er som nævnt bosat i selve Iulissat, mens resten er bosat i bygder spredt over hele regionen, som kun kan nås med helikopter om vinteren. Fra Ilulissat når man kun andre byer i Grønland med båd eller fly. Regionssygehuset er opdelt i to afdelinger – Sengeafdeling med 23 sengepladser og et ambulatorium. Der er ca. 75 ansatte på regionssygehuset, som varetager både primær og sekundær sundhedstjeneste i distriktet.

Netop nu er der rigtig gode chancer for at opleve det smukke nordlys på himlen over Ilulissat med isfjorden som kulisse. Dette håber vi, at vi får muligheden for at se. 

Vi ankommer kort før mørketiden, hvor dagslyset er begrænset til få timer om dagen, men mon ikke der alligevel bliver mulighed for at opleve de lokale seværdigheder.

Mvh Laura og Gry

[dame-de-pique]

Gustav Thostrup (1877-1955) med en slædehund, 1906-1908

[dogsintheworld3142016]

Gaia From Groenlandia, @natalia_andersen #wdogsintheworld #groenendael GREENLAND DOG #nyven #hunde #hvalp #slædehund #østgrønland #sleddog #snowdog #anewfriend #puppy❤️ #eastgreenland #sunday #happy #weekend #anewweek https://www.instagram.com/p/Bo0H7lQB3NA/?utm_source=ig_tumblr_share&igshid=dn3dp5n5hqd4

[nyiaasiaat]

Fun facts om slædehunde

- Slædehunde lever kun nord for polarcirklen, hvor der er havis.

- Man ønsker at holde racen ren, hvorfor andre hunderacer ikke må færdes nord for polarcirklen.

- Slædehundebestanden er halveret gennem de sidste 20 år pga. klimaforandringer.

- Der eksisterer i dag ca. 15.000 slædehunde i Grønland.

- Slædehunden har været anvendt som trækhund, bærehund og jagthund.

- I dag anvendes slædehunden fortsat til jagt og fiskeri men i høj grad også som kulturbærende tradition og turistattraktion.

Kilde: Hørt og læst rundt omkring.

[sjovebilleder]

slædehunde visning af løve stående på sne

[ent4you]

Call Of The Wild konkurrence

Harrison Ford vender tilbage til det store lærred i filmen Call Of The Wild, der har dansk premiere den 20. februar.

Filmen er baseret på Jack Londons bog om hunden Buck, der møder John og bliver leder af dennes slædehunde under den vilde guldgravertid i 1890erne.

Vi udlodder billetter til Call Of The Wild lige her og du kan deltage i lodtrækningen ved at sende en mail til konkurrencer@ent4you.dk med det rigtige svar på det nedenstående spørgsmål. Husk at skrive Call Of The Wild i emnefeltet.

Konkurrencen slutter den 21. Februar 2020.

Spørgsmålet er: I hvilken tid foregår Call Of The Wild?

[lilleanna]

Farfar kom med til påskemiddag/Annas fødselsdag 2.0 Der blev bl.a. læst højt af bog om slædehunde og spillet UNO

[pitbullmyter-blog-blog]

Myte #13: Pit Bulls har hårde bid og låsende kæber

                               Dette er én af de mest udbredte myter om Pit Bullen: At den har en låsemekanisme i kæberne der gør, at den ikke er i stand til at give slip så snart den bider. Myten er blevet skabt af de, som ikke er bekendte med gribende jagt- og hyrdehunde og derfor er vildledt til at tro, at der må være noget fysisk anderledes ved disse hunde sammenlignet med andre.

Det er ganske rigtigt, at bulldogs, i deres tid som jagthunde brugt mod vildsvin og bjørne, blev fremavlet til ikke at give slip på deres bytte. At give slip var lig med døden for både hund og jæger - det var absolut ikke være hundens beslutning hvornår det var tid til at give slip. Hunden var nødt til at hænge fast indtil mennesket besluttede, at situationen var sikker nok til at gøre således.

Man avlede derfor videre på de hunde, som viste sig værdige i disse prøvelser og var beslutsomme og modige nok til at blive hængende, uanset hvor farligt og skræmmende det blev. Der er ingen fysisk forskel på en bulldogs kæber og hvilken som helst anden hunds kæber - de er konstrueret på akkurat samme måde, både i kranie- og muskelstruktur. Formen kan ganske rigtigt se anderledes ud fra hund til hund, men der er ingen skjult låsemekanisme at finde hos nogen som helst hunderace; bulldogs holder fast, fordi de gerne vil holde fast.

          Der er ingen magi i bulldoggens kæber. Styrken ligger i hundens vilje.

Ulvens forskellige jagtegenskaber er grunden til, at vi har forskellige hunderacer i dag. Grupper af hunde er oprindeligt inddelt efter, hvilken jagtteknik der er blevet intensiveret i dem gennem nøje avl. Hver hund har sin rolle i jagten. Disse roller kan inddeles i en rækkefølge:

                                          Søgen efter lugt

               En støvers speciale er at lede efter lugten af byttet.

                                                                                            Forfølgelse af lugt

           Det er også krævet af støvere at forfølge lugten efter den er blevet fundet. Langbenede hunde, såsom disse Engelske Foxhounds, er populære til denne opgave.

                                                                                                    Lokalisere bytte

        Det er pointerens opgave at vise jægeren hvor byttet er.

                                                                                      Snige sig ind på bytte

           Fårehunde, som denne Border Collie, er specialiserede i at snige sig.

                                                                                                                Jage

     For greyhounds, så drejer det hele sig om selve jagten, hvor byttet bliver løbet efter.

                                                                                                               Fange

          Alle hunde har evnen og viljen til at fange noget i bevægelse, hvilket er derfor de elsker at løbe efter bolde og frisbees.

                                                                                                                    Gribe

Pit Bulls er specialiserede i at gribe fat og holde ved.

                                                                                                                         Dræbe

Alle hunde kan stadigvæk udføre den dræbende del af jagten.

                                                                                                  Æde

Alle hunde ynder at bruge lang tid på at tygge på et måltid. Når hunden hygger sig med et tyggeben eller piller fnugget af en tennisbold, kommer dette instinkt op til overfladen.

Mange folk tror fejlagtigt, at Pit Bullen er blevet fremavlet som en dræbende hund, hvilket ikke er rigtigt - det er jo ikke dens opgave at beslutte, hvornår en jagt eller en kamp er ovre. De er udelukkende fremavlet til at holde fast, ikke slå ihjel.

En anden myte relateret til denne er, at Pit Bulls har ekstremt hårde og knogleknusende bid grundet den "låsende" kæbe, men dette viser sig heller ikke at være rigtigt. Som sagt før, så er det Pit Bullens vilje, og ikke dens kæbe, der gør noget som helst ved dens bid. Hårdtbidende hunde var ikke ønskværdige blandt jægere og bønder, og det var heller ikke specielt udbredt blandt datidens dogmen. Nogle var rigtigt nok begejstrede, hvis deres hund bed særligt hårdt og de forsøgte også at avle videre på dette træk, men forgæves - hvis hunden bed hårdt, så var det fordi den godt ville, ikke fordi dens kæber var anderledes konstrueret.

Det er blevet målt og undersøgt af forskere, hvilke hunde der bider hårdest. Resultatet viser, at et hårdt bid oftest er resultatet af et stort kranie. Dvs., jo større hunden er, jo hårdere bider den. Vilde eksemplarer af hundefamilien rangerer overraskende højt på trods af deres størrelse, men dette hænger sammen med måden deres kranie er formet på. Deres mere primitive form egner sig bedre til deres vilde liv.

Rottweiler til venstre, gråulv til højre. Bemærk at hunden har en meget menneskelig bue fra pande til næse, der er resultatet af selektiv avl. Ulven mangler denne bue. Ulvekraniet viser også en stærkere underkæbe.

Forsøg på at måle hundes bidstyrke viser disse resultater:

       Bidstyrke i kg.

Mastiff = 252 kg.

Stor Ulv = 184 kg.

Rottweiler = 148 kg.

Afrikansk Vildhund = 143 kg.

Amerikansk Bulldog = 138 kg.

Schæferhund = 107 kg.

Amerikansk Pit Bull Terrier = 106 kg.

Hollandsk Hyrdehund = 104 kg.

Vores trofaste Pit Bulldog ligger i virkeligheden ret lavt i ranglisten, men dette er ikke overraskende, for de er jo trods alt ikke specielt store hunde. Myterne om Pit Bullens kæber lever kun videre, fordi folk ikke er helt klare over hvad det betyder at være en gribende hund. Man kan derfor kun håbe at bloggen bidrager til, at disse myter bliver aflivet én gang for alle!

[nyiaasiaat]

Vi nyder, at solen stadig står højt på himlen sidst på eftermiddagen og går lange ture. En doven slædehund ses i baggrunden.

[sosublog]

PIU TASIILAQ, GRØNLAND - DR. INGRIDS BØRNEHAVE

Hej bloggen

Jeg har jo lovet, at jeg ville ligge mindst 2 videoer op på siden, hvor jeg fortæller lidt om mit praktiksted og hvor I har mulighed for at se billeder og videoer af kulturen og naturen i Tasiilaq, men pga. dårlig internet i Tasiilaq, kan den ikke uploade videoen. Jeg får bedre internet i weekenderne, så der vil jeg prøve og uploade den.

 Hvor tiden dog flyver afsted

Jeg har været i Tasiilaq i lidt over en måned og der har jeg suget så meget ind til mig af faglighed, naturen, kulturen og pædagogikken i mit praktiksted, at man kan se, at min mave vokser og vokser … eller det skulle man i hvert fald næsten tro, men nej. Jeg er gravid og jeg er i uge 19 nu.

I starten troede jeg, at min graviditet ikke ville påvirke min arbejdsmåde, men der har jeg taget grueligt fejl. Førhen var jeg meget aktiv med børnene, så man nærmest skulle tro, at personalet havde et ekstra barn, at skulle holde øje med.

Nu er alt vendt 180 grader. Jeg tænker ekstra over, hvordan jeg foretager mig mit arbejde i forhold til at løfte tunge genstande, hvordan jeg bruger min krop og mit aktivitets- og legeniveau med børnene.

 En udfordring og ikke et problem

Jeg har i første uge i mit praktiksted, haft udfordring med at kommunikere med børnene og personalet.

Nogle børn var afskrækket over, at jeg snakkede dansk, - som de ikke forstår og af den årsag, har nogle børn holdt lidt afstand til mig og det er forståeligt. Men som tiden går, vokser deres nysgerrighed for den nye person, som ligner en grønlænder, men som ikke snakker grønlandsk.

Så er der dem, der slet ikke holder tilbage for kontakt og kommunikation på grønlandsk, på trods det svære sproglige-kommunikation. De plaprer løs, som et vandfald, selvom jeg måske ligner et spørgsmålstegn nogle gange og det er jo enhver pædagogisk assistent elevs drøm, - i hvert fald min. At skabe fællesskaber og venskaber med børnene, - også selvom at man ikke kan kommunikere ligeså godt på det sproglige.

 Den første uge i grøn stue, arbejdede jeg sammen med nogle personale, som ikke forstår og ikke snakker dansk. Det var ærgerligt, - for det var der, jeg havde ekstra behov for at have en guide på dagligdagen. Jeg havde selvfølgelig en vejleder, som sagde, at jeg bare skulle komme og spørgerløs, når der var noget jeg undrede mig over. Hun er lederen af børnehaven og havde andre ting, at skulle kigge på og oven i det, var hun tilkoblet til den anden stue, så jeg ville ikke afbryde hendes arbejde hvert 5 minut i den første uge. Så jeg valgte, at jeg ville sætte mig ned, sammen med min gode ven, OBSERVATION.

 Observation, observation og observation

Jeg har aldrig i mit liv observerede så meget, som jeg har gjort i den første uge. Generelt den første måned.

Og observationen har givet pote. Jeg har suget så meget ind til mig, at jeg i sidste uge, fik ros for min kontakt og kommunikation med børnene. For at være specifik; ros for min, ’at sætte grænser’ overfor børnene, da det at ’sætte grænser’ og være professionel og ansvarlig overfor børnene, nogle gange ender med at børnene ikke er tilfredse med ens beslutninger.

Efter den første uge, er tingene blevet nemmere. Pga. min observation og fordi, at der kom 2 personale til grøn stue, som kan forstå og snakke dansk.

 Månedsorden Hver måned har børnehaven et emne. Et emne som børnene skal lære noget om og fordybe sig i, i en hel måned og sidst på måneden, får børnenes forældre en chance for at komme til børnehaven og se, hvad deres barn/børn har fordybet sig i, i det måned. Børnene laver en forestilling til deres forældre.  De måneder jeg er her, er emnerne;

Maj måned - Idræt og Dans Hver anden onsdag kommer børnene i mini hallen og får lov til at bruge deres kroppe og krudt deres energi af. Der får de arbejdet med grovmotorik, der har 3 elementer. Fysiske positioner, - altså koordination af kropsposition. De fysiske evner - handlinger der er afhængige af store muskelbevægelser f.eks. at hoppe, springe, kaste en bold. Også er der det funktionel mobilitet. Det er mønsteret i at bevæge sig selv fra et sted til et andet f.eks. at rulle, klatre, kravle, gå og løbe.

Børnene har danset til musik i deres stuer og der får de brugt deres høresans, arbejdet med deres rytme og arbejdet mere på grovmotorik.

Juni måned – Det første skib kommer Jeg glæder mig til at være en del af dette emne, da det ikke kun handler om leg. Her har børnene mulighed for at lære noget om deres kultur, i form af leg og aktiviteter. Jeg kan huske selv, som lille, at når det første skib kom med friske fødevarer og ting til de få butikker vi har her i Tasiilaq, bliver der holdt fest. Varerne bliver billigere, der kommer nye forsyninger og det fedeste nogensinde … der bliver skudt kanon af! Jeg glæder mig, til at fortælle jer nærmere om den store dag.

 Mine refleksioner

1. Hvorfor er det svært, at få skabt et godt forældresamarbejde i D. Ingrids Børnehave og hvordan kan man gøre forældresamarbejdet markant bedre?

Det er svært, at få kontakt til forældrene til hverdage, da de er hurtige til at aflevere og afhente deres barn/børn.

Som min vejleder/lederen af børnehaven sagde; ’vi har pligt til at fortælle forældrene, hvordan deres barn/børns dag har været’. Personalet oplever tit, at forældrene ringer og spørger ind til, hvordan deres barn har fået et blåt mærke eller noget lign. Og det er en ting personalet gerne vil informere forældrene om ansigt til ansigt. Men det er svært.

 Et godt samarbejde mellem personale og forældre er vigtigt, da det hele handler om barnet.

Grønland er et sted med meget alkoholmisbrug og af den årsag og flere, er Grønland en hård kultur, at vokse op i og det er noget, som jeg selv har oplevet som lille. Derfor er det VIGTIGT, at have et godt forældresamarbejde, da mange børn kan ende i ondecirkler og det er noget som man skal bryde med det samme. Ondecirkler kan f.eks. være et begyndende alkoholmisbrug og uddannelsesløshed, da børn måske går i forældres spor. Og alkoholmisbrug og stigende uddannelsesløshed er nogle af de store problemstillinger i Grønland.

 2. Hvorfor foregik kontakten fra personale til børnene i ulvesprog førhen, - dvs. en negativ kontakt? Og hvorfor ændrede det negative kontakt/forhold sig først, EFTER at der kom en ny leder?

Det er noget, som jeg har undret mig meget over. Og der har sætningen ’hvad er etisk korrekt’ poppede meget op.

Er det etisk korrekt, at man vælger at tage negativ kontakt til børnene ofte?

Nej! Det er ikke godt, - for både børnene og personalet. Det skal være en rar følelse, at skulle til børnehaven og det skal være en rar ting, at skulle tage på arbejde. At have et negativt kontakt til børnene kan i sidste ende, ende med, at barn eller personale får det psykisk dårligt, hver gang de skal i børnehaven.

Hav et god kontakt og forhold til hinanden. Selvfølgelig kan man ikke altid undgå, at komme til at sige noget hårdt til et barn, f.eks. hvis de er til fare for dem selv eller andre. ’Frederik! DU SKAL IKKE NÆRME DIG SLÆDEHUNDENDE! KAN DU SÅ KOMME HEROVER’. – Et eksempel i den grønlandske kultur. Slædehunde er ikke kæledyr, som hunde i Danmark. Mange af dem er farlige.

Det er, hvad jeg har til jer denne her gang. 

Jeg håber, at I nyder videoen, ligeså meget som jeg har nydt at lave den.

Hilsen

Lillian Majken Jørgensen

PAU elev, Social- og Sundhedsskolen i Odense

[nyiaasiaat]

På tur med slædehunde.

[nyiaasiaat]

Siri og Ottos slædehunde.

[tuulikki]

This is the best slædehund omg

Look at this hund <3

Gustav Thostrup (1877-1955) med en slædehund, 1906-1908