#oveny

[pastelfarvet]

Hver gang jeg bliver tatoveret bliver alt i mit liv bare lidt bedre

[soelvfisk]

Er ikke blevet indlagt. Er stadig bare i kælderen. Sover meget og dukker op ovenpå når min mor lægger puslespil om aftenen. Min far er forsigtig og smiler når han taler. Kan mærke han gør sig umage og jeg håber han kan mærke at jeg sætter pris på det. Synes også det er synd for ham at han ikke er en der kan hjælpe mig lige nu, selvom det er tydeligt at han prøver. Det er en lettelse at han forstår, at afstanden er ret nødvendig. Uden at det bliver kilde til konflikt. Det er sin egen slags hjælp.

Jeg havde opsagt lejligheden efter 7 sølle dage. Måske det er derfor jeg ikke blev indlagt faktisk - min udlejer skrev tilbage og spurgte om jeg ville blive boende, hvis de gjorde en indsats for at dæmpe støjgener. Jeg sagde ja. Selvom jeg lige så godt kunne have sagt nej. Tror det er fordi jeg håber på trivsel. Håber på at indlæggelse ikke er nødvendigt. Har ikke så gode oplevelser med at blive indlagt. Jeg er for dygtig til at være patient uden at være mig selv. Som om jeg er gæst på lægernes arbejdsplads og helst ikke må gøre livet svært for dem. Som om jeg bor på deres kontor. Og så føler jeg mig mega svigtet når de skriver wack ting i min journal. Det bekræfter mig i at de er pressede… eller at jeg ikke kan kommunikere ordentligt. Gad godt være et sted hvor nogen bare synes at jeg gav mening. Det kommer vel en dag. Det tror jeg meget på, fordi dette sted findes:) lige her. Selvom man er alene bag sin skærm.

Jeg synes det er svært at vide hvad der er rigtigt og forkert at gøre, fordi jeg er bange for at tage fejl. Især her mens jeg er isoleret. Men er på en måde lettet over at beholde hjemmet. Lejligheden. Til trods for mine nedsmeltninger. Som om at - okay - nu har jeg en base, hvorfra jeg lige så stile kan lukke op for verden. Jeg skal bare lige blive klar til at flytte derhen. Og så er det jo mega sødt af min udlejer at ville bruge energi på at finde løsninger. Det havde de ikke behøvet at bruge tid på. Men det er vel mere holdbart end at bruge tid på at finde en ny lejer, på en måde? Ved ik. Må bare huske at jeg ikke skylder nogen at blive boende. Hvis nu det ikke går godt. I mine gamle hjem har jeg nok meget følt, at jeg bare skulle sætte mig ned og være taknemmelig over overhovedet at have et hjem. Også selvom jeg var i giga mistrivsel.

De ting jeg skal bruge energi på det næste stykke tid, er at svare på mails, udfylde spørgeskema fra kommune, finde en seng, få en døgnrytme og spise mad hver dag. Omg orker ikke når jeg remser det op på den måde. Sagde til min søster at jeg håber, at jeg en dag får det godt nok til at blive forelsket igen. Så kaldte hun mig en lille scoremis og sagde at det var hun slet ikke i tvivl om:) Jeg ved ikke om jeg er en scoremis, men kan godt lide tanken om at jeg en dag har nok energi til både at være en bedre ven overfor mine venner og kan overskue kontakt med mennesker igen og så oveni det også har energi til at møde et menneske jeg gerne vil være tæt-tæt med. At jeg får energi til at dele ud af kærlighed på allemulige måder igen. Glæder mig til at elske lidt mere højlydt og tydeligt. Intentionelt. Det er svært at være væk fra den slags.

Græd i går fordi jeg ikke kunne spise andet end persille uden at få brækfornemmelse. Det er tanken om mine tænder der blander maden med spyt når jeg tygger. Forvandler tingene til noget andet end det jeg puttede ind i min mund. Da jeg var lille havde jeg set et closeup af toast med smeltet smør under et mikroskop og jeg har ikke spist toast med smeltet smør siden, fordi jeg stadig kan huske billedet. Det lyder så dumt. Og jeg føler mig SÅ dum, når den slags forhindrer mig i at passe på min krop. Mig selv. Jeg kunne være et menneske i trivsel, men det er jeg ikke. Og jeg føler det er mig selv der står i vejen. Selvom jeg godt ved, at alt lige nu er en reaktion på nedern ting. Der er intet at sige til, at jeg bliver irri på mig selv. Jeg forstår, når folk siger jeg skal tage mig sammen. Så sidder jeg der i sengen i min søsters skab og spiser persille med tårer i øjnene. Det er jo skørt og frustrerende på samme tid. Fordi jeg ved at min krop er sulten efter mere end det, men alt hvad jeg kan fordre mig med, giver mig det der bræk-savl i kinderne. Så er det bare vildt meget man skal tage sig sammen i løbet af en dag, når alt kræver den slags energi. Fysisk og mentalt. I dag har jeg spist 1dl havregryn med mælk og halvdelen af en lille skål med røde linser og kylling. Og drukket vand og pepsi max. I går spiste jeg persille og en twix. Men jeg får hjælp. Jeg har en madplan jeg skal følge i den nye lejlighed. En re-ernærings-madplan og derefter en vægtøgnings madplan. Kost-vejledninger. Cool stuff. Ja. Hm. Men ja, vil gerne være dygtig til at passe på mig selv. Og føle at det er holdbart. I hele livet. Også hvis det indebærer indlæggelse. Også hvis det indebærer flytning. Også hvis det indebærer perioder med afstand og stilhed. Det er svært at følge et kort, hvis ikke det passer med det terræn man står overfor. Så stopper kortet med at være trygt at have. Og så må man prøve sig frem, istedet for at klamre sig til et perspektiv der ikke stemmer overens med virkeligheden. Tror stadig lidt at jeg holder fast i et kort, som jeg skal forsøge at lægge fra mig.

[maanebarnet]

Kære bachelorgrad

Puha

Så ramte jeg vejs ende og kan efter 3,5 år kalde mig færdiguddannet

De der kender mig personligt ved at min studietid har været fuld af op- og nedture

Fuld af fortvivlelse, tårer, eufori og grin

Fuld af kærlighed og nye venskaber, samtidig med at jeg har måttet sige farvel til venner og veninder undervejs

Nu står jeg her på den anden side af 3,5 år med personlig udvikling og jeg sætter så umådeligt stor pris på min studietid på godt og ondt

Jeg startede min studietid ud på zoom

Sådan gik hele mit første semester faktisk

Det hele kulminerede om sommeren 2021, hvor jeg blev gift med mit livs kærlighed

Så ramte jeg andet semester

Jeg var ked af min studiegruppe, jeg startede nyt job og jeg brugte tæt på al min fritid på at være frivillig i politik

Jeg sagde farvel til en kær veninde, som jeg heldigvis har fået tilbage i mit liv nu

På mit tredje semester måtte jeg sige farvel til min mormor

Til gengæld sagde jeg goddag til nye veninder, flere byture og en masse stunder, jeg ikke vil undvære

Fjerde semester er defineret af en praktik, jeg aldrig helt fandt mig til rette i

Ikke fordi jeg ikke elsker det fag, jeg er uddannet indenfor

Men fordi jeg aldrig følte mig helt velkommen i afdelingen

Jeg druknede mine sorger i alkohol, førte folketingsvalg og arbejdede stadig på mit job fra mit andet semester

Min bedste studieveninde var gravid her, og det satte en stopper for at vi skulle følges ad resten af vejen

Mit fjerde semester kulminerede ved en kæmpe familiekrise, samt en fyring fra mit studiejob

Jeg tror sjældent at jeg har været så langt nede

Efter min praktikeksamen tog jeg på bryllupsrejse til Japan, her fik jeg lov at blomstre op igen

Og så fødte min veninde en ny bedste ven til mig, som jeg knuselsker

Så kom femte semester

Det mest lallede semester på hele min uddannelse

Jeg blev arbejdsløs midt i semesteret

Tog en kort pause fra alkohol

Var måske i skole 2-3 dage om ugen og kedede mig ihjel de andre dage

Og så sagde jeg farvel til min bedste ven siden jeg var 11 år, min kæreste hund

Sommeren kom, og med den havde jeg pludselig kun et år tilbage på studiet

Med den fulgte også at en af mine tætteste veninder flyttede til den anden ende af landet

Jeg håber stadig at hun snart flytter tilbage

Og oveni dette måtte jeg holde en pause fra en anden veninde, som jeg kun lige har genoptaget kontakten med

Efter sommeren startede sjette semester

Samtidig med det startede jeg et nyt studiejob, som jeg knuselsker og virkelig kommer til at savne

Pludselig begyndte meget at handle om den snart kommende bachelor

Mit første fag tilbage var svært, men jeg følte mig virkelig hjemme i det

Klarede eksamen over alle forventninger

Jeg blev gravid i oktober, lige som jeg afsluttede semesterets første fag

Jeg tog på ture og besøgte mine veninder

Jeg var så opfyldt af kærlighed

Semesterets andet fag var elendigt at være i

Graviditeten satte fuldt ind med slem kvalme, så jeg var der nærmest aldrig

I december aborterede jeg spontant

Aldrig har jeg været længere nede, end jeg var i december og januar

Alligevel kom jeg igennem eksamen med en okay karakter

Ikke den bedste, men under forudsætningerne er jeg meget taknemmelig for mit 4-tal

I februar startede sidste semester

Det første fag var stressende, men endnu engang slap jeg igennem med et godt resultat

Jeg elskede min studiegruppe, selvom jeg ikke skrev bacheloren med dem

Vi sagde farvel til et politisk forbillede

Det var skrækkeligt, men den smukkeste afsked, jeg har deltaget i

Jeg trådte ud af bestyrelsen i min politiske ungdomsforening

Jeg fik pludselig tid til at være til igen, fordi jeg sagde farvel til forpligtelserne

Jeg skrev min bachelor

Nu er den afleveret og forsvaret

Og jeg er så stolt af min opgave

Og jeg er så stolt af min indsats

Og jeg er så stolt af mig selv

Så kære bachelorgrad

Du har været en pain in my ass

Men de sidste 3,5 år ville jeg aldrig være foruden

Kære bachelorgrad

Farvel og tak

[dugiskoven]

Glemte at forny min tank-op aftale på mit rejsekort, så har lige betalt 930 kr. to måneder i træk. Kæft det er surt, især her i juli måned, hvor jeg både skal til Berlin og Norge og oveni havde en elregning. Rip min konto…

[uforglemmeligtglemt]

ihh anden gang med den samme daddy, det var fucking lækkert. og så fik jeg lige den parfume jeg stod og manglede oveni hehe.

fuck nogle hårde men fantastiske timer :))

[0ven-nev0]

Heyheyhey Oveniers! This Christmas is all about reflection. What’s YOUR favourite memories with an oven? Let me know 😎 stay spicy oven lovers 🔥

[inventors-fair]

Building Around Them: Named Common Winners ~

Congratulations to @bread-into-toast​, @genericaura​, and @spooky-bard​ for winning this week’s contest!

@bread-into-toast​ — Mighty Puffbonder

There might be a list of “creatures we feel bad casting a removal spell on” somewhere out there, and congrats, you’ve added another one. Checking Ikoria, there actually aren’t a whole lot of creatures that would be affected by this, since unlike Zirda, you have to control the creatures; but this isn’t really a card made strictly for deck smoothness and there could be a lot more on a return to Ikoria that could interact with it, so heck, there you do. Frankly, I think that you could have even put the Brushwagg onto the battlefield! But I get ahead of myself.

This card was made for a greater environment around it and at the same time affects limited in a fun, playable way. You get the kid a Brushwagg, then you pump the Brushwagg, then you give the mouse a cookie, or something like that. Boom, totally works! There might be an incredible amount of Brushwaggs going around, and with an R/G trample build, there’s lots more to consider than just funny-creature-go-brr. I think this card’s cute, great, good for limited, fun to play with in constructed, and really speaks to me.

@genericaura​ — Breadmancer’s Oven

I think all the pieces of this come together quite well, like a recipe for gingerbread, minus the animation. I’ll also start off with the fact that until now, I didn’t notice the wording bump, so just FYI, after searching for Gingerbrute, the text should read: “...a card named Gingerbrute, put it into your hand, then shuffle.” Commas and all. But considering that Gingerbrute is—well, actually a good card, this card just becomes that much better. The name could use some work, but I’m really enthralled with the mechanics and feelings moreso. Hence why it’s here.

Hasty payoffs, for one, are awesome, and the last trigger is really funny to me in limited but also plays off of the Food aspect well. You eat a magical pie, and there you go, you have the energy to go out into battle! That alone from a mechanical perspective makes food relevant in other cases outside the BG archetype, where maybe it didn’t see much support, but it doesn’t have to, because you’re also playing off of other life-gain questions. This card has nothing to do with its limited archetypes and frankly I think that’s fine. It would never happen as long as Knights need a niche, but sooooo whaaaat. It’s FUN. Swinging in with a nigh-unblockable 3/1 Gingerbrute is also fun but in a way that’s only fun for you. Which counts.

@spooky-bard​ — Gnarl Haunt

What IS tapping at the window. It’s ya boy, the monstrosity! This card is elegant in a number of ways. The searching for the flashback, the minor deck-thinning that leads to searching that leads to graveyard-filling, the defensive capabilities if you play this untapped in the late-game to get a creature off of it afterwards then hold back a blocker—you get the idea. Really darn good. Most people aren’t going to snap up the Taps, but if you can get one of these or somehow two, it makes Tapping at the Window that much better.

Yeah, no, it’s just a great uncommon! The name’s fantastic, too. It’s self-evident that the other side of the window tells all the story that you need to tell, right? Innistrad’s tree spirits may just be trees to some, but this one’s ready for vengeance. I’m trying to find a way to flavorfully justify the deathtouch, but I guess it’s just the fact that once things get haunted, it gets deadlier, maybe. It doesn’t really need that justification, who am I kidding. The card’s just plain nice as it stands and that’s what matters. Clearly you understand what makes these limited interactions fun. Oh! Ha, imagine if a new player opens a booster, they see the Tapping, and then they see this and have the moment of “Lol I knew it wasn’t just a tree.” Pretty great stuff.

Runners soonish, commentary later! Congrats again, folks. @abelzumi​

[kulturformidlet]

Fortænkt fantasi i flotte farver

Denne anmeldelse blev oprindeligt publiceret på teateravisen.dk

Der er prominente navne bag – og dermed også høje forventninger til – årets dukketeater hos Marionet Teatret i Kongens Have. ’Sol står op, fugl falder ned’ er en stille forestilling med sprælske farver, som mangler humor og forløsning for at fænge sit publikum. Der er høje forventninger til årets dukketeater i Kongens Have med seje navne i spil som jazzguitarist Jakob Bro. Sæt dertil den poetisk, finurlige forfatter og filmskaber Emma Rosenzweig, der her krediteres som ikke bare dramatiker, men også ’kunstnerisk konceptudvikler’ sammen med den farverige billedkunstner Tal R. Intentionen bag forestillingen er da også superfin og særdeles svær at have noget imod. Der inspireres til fri leg og fantasi – og at turde gå imod strømmen. Noget vores lille dukke undervejs er vældig skræmt over, som han kommer på afveje langt ud i skoven, da han egentlig bare skulle være gået den lige vej i skole. Helt ordret lyder opfordringen til slut i en lidt anstreng ’barnestemme i samklang med voksen-sang; ’Hvis du vil lære at flyve, må du først lære at falde… Deroppe flyver dit mod’.  Som voksen føler man det poetiske budskab, men det er samtidig tydeligt, at langt de fleste i stykkets målgruppe er stået af.

Genstridige fødder og krokodillesko Der grines lidt i starten af hovedpersonens genstridige fødder, der ikke makker ret og har deres egen vilje. Den fjollede kæmpesko med åben snude som et krokodillegab får også et par smil frem, og særlig fint fungerer ideen med at bruge snørebåndet som hundesnor. Alene pga. størrelsesforholdet imellem dukke og sko er det noget af en mundfuld for vores lille dreng at få den kæmpe sko til at makke ret, og som med en genstridig hund i snor er det tydeligvis ikke ham, der bestemmer vejen. Handlingen fortoner sig lidt til fordel for farver og effekter i form af bl.a. en kæmpe rød sol, der til smukke, håbefulde klavertoner stiger op midt i det hele. En lettere kluntet kæmpefugl kommer som en anden Fønix også til, og redder belejligt vores venner ud af skoven, som i bedste Tal R-stil har uregerlige træer, der naivistisk stritter i alle retninger, som et barn kunne have tegnet dem under entusiastisk forklaring af sin tegning. Mere sprælskhed Tal R’s farver og ekspressionistiske streg fylder på den måde forventeligt i scenografiens visuelle udtryk, hvor også det spraglede scenetæppe elegant agerer både seng, og vendt lidt på skrå; trappe, men undertegnede havde håbet på – og også forventet – mere sprælskhed. Både på billedsiden og i fortællingen. Publikums alder taget i betragtning og ikke mindst med det selverklærede mål om at være ’Et billedeventyr for hele familien om at lade fantasien flyve’, kunne der oplagt have været mere smæk på over hele linjen. Og i samme logik: Hvorfor vrider man ikke mere personlighed ud af den overdimensionerede, tamme fugl, når man nu har sådan en med? Det fremstår som en forspildt chance ikke at lokke mere børnelatter ud via den. På den varme forårsdag i strålende sol, hvor denne anmelder så forestillingen, er de sorte dukkeførere heller ikke helt så usynlige, som man kunne ønske sig, og noget af illusionen går lidt tabt med de mange tydelige arme og hænder. Særligt på flyveturen, hvor  størrelsesforholdet ændres, så dukke, sko og fugl skifter fra store til små, er dette ærgerligt. Lækker lydside Noget der til gengæld fungerer virkelig godt stykket igennem er lydsiden. De drømmende toner fra Jakob Bro får momentant det hele til at svæve og slår konsekvent en magisk, blød stemning an, der vækker minder om hans smukke Balladeering-album fra 2009. Og der er oveni det yderst gode lyde undervejs. Lyddesigner Markus Artved fortjener ros for alt fra varierede fuglefløjt, summen af bier og farlig tiger-knurren i skoven, rungende trampen på trappen, taktfast vækkeurs-tikken, høj kaffe-ophældning, brudstykker af nyhederne om bl.a. medvind på cykelstierne – igen et nik til de voksne. Lidt mere humor og sprælskhed til de små havde klædt projektet. FAKTA Marionet Teatret : Sol står op, fugl falder ned - Producent: Det Lille Teater. Dramatiker og kunstnerisk konceptudvikler: Emma Rosenzweig. Scenograf og kunstnerisk konceptudvikler: Tal R. Komponist: Jakob Bro. Instruktør: Rolf Søborg Hansen. Dukkemager: Karin Ørum. Lyddesigner: Markus Artved. Sanger og indtaler: Abel Roman Rosenzweig. Sanger: Dora Selma Rosenzweig. Dramaturg: Camilla Hübbe. Forestillingsleder: Morten Lyster. Scenemester: Rasmus Nordal Jørgensen. Regissør og syerske: Karin Rentsch Jørgensen.  Medvirkende: Yulia Bulankina Lystbæk, Maria Garde og Evi Arnsbjerg Brygmann. Alder: Fra 2 år. Varighed: 30 minutter. Set 26. maj 2023 i Marionet Teatret i Kongens Have, hvor forestillingen spiller til 23. juli. Gratis adgang. Spilletider: Tirsdag-fredag kl. 10.00 & 11.00 (20. maj-23. juni), Tirsdag-fredag kl. 14.00 & 15.00 (24. juni-21. juli), Lørdag-søndag kl. 14.00 & 15.00 (hele perioden)

https://detlilleteater.dk/forestilling/marionet-teatret/sol-staar-op-fugl-falder-ned

[maelkevejen]

Der sker alt for meget på samme tid, og jeg har slet ikke lyst til noget af det

Jeg har lige holdt møde med en potentiel specialevejleder, og hun er smadder sød, men jeg følte mig helt utrolig inkompetent og det gik ikke, som jeg halvvejs havde forventet (at hun havde et eller andet specifikt projekt, hun ville foreslå mig, og som jeg var helt game på med det samme). Vi har i stedet aftalt et nyt møde om et par uger, hvor jeg har valgt et hovedemne, og så kan hun hjælpe mig med at specificere det lidt eller eventuelt sende mig videre til en anden potentiel vejleder, hvis hun ikke er den rigtige til at vejlede mig i emnet. Det var for at hjælpe mig med at rammesætte det lidt. Men jeg... synes ikke rigtigt, at det har gjort det nemmere. Der er stadig for mange emner at vælge imellem. Jeg forstår slet ikke, hvordan folk gør. Hun sagde, at hun har masser af idéer, men at hun oplever, at de bedste projekter (eller projektoplevelser?) er dem, hvor den studerende selv finder på ideen, for så er det noget, de brænder for og så er de mere motiverede. Jeg følte mig helt uduelig. Jeg har bare brug for hjælp til rammesætning; jeg kan sagtens selv lave om, når bare jeg har et udgangspunkt. Tænkte hun mon, at jeg gerne vil have alting serveret eller sådan noget? Eller...?

Hun kom egentlig også med et par idéer, men de var meget analytiske. Hun spurgte mig godt nok, hvad jeg godt kunne lide og sådan, og jeg fortalte, at jeg er rigtig glad for kurser, hvor der er "et konkret rigtigt svar" på tingene og at designkurser er mere fluffy. Men de ting hun foreslog var slet ikke designagtige overhovedet, og det ved jeg heller ikke om er det rigtige for mig. Det ville helt sikkert være super spændende at undersøge, hvilke planter der egner sig godt til de tidligste bestøvere om foråret, men er det virkelig det, jeg har lyst til at skrive speciale om? Det er heller ikke sådan vildt relevant for min uddannelse - altså ikke at jeg ikke interesserer mig for den slags, for det gør jeg, men... altså... Det tror jeg altså ikke er det rigtige for mig. Skal specialet ikke være kulminationen på hele min uddannelse? Hvad har jeg haft alle de her designkurser for (som de tvinger os igennem), hvis intet af det kommer til syne i specialet? Men det er jo også lidt af en forventning at leve op til - at specialet skal kunne det hele. Er det overhovedet muligt... altså...

Så det skal jeg forholde mig til. Så er der den der workshop på klimahandledagen, jeg pludselig havde sagt ja til (uden at jeg egentlig havde sagt ja; jeg sagde bare, at jeg stadig var interesseret - det er altså ikke det samme i mit hoved, men så turde jeg ikke sige nej, og nu er der pludselig kun to uger til) og jeg bliver helt fastfrosset og apatisk, når jeg tænker på det, for jeg aner ikke, hvordan man laver en workshop?! Hvad er en workshop overhovedet. Og det er om to uger, og jeg skal på ferie hele næste uge. Jeg kan ikke rigtigt trække vejret, når jeg tænker på det.

Og ind midt i det hele er der både 15 timers ugentlig (aldeles umotiverende) arbejde og de ugentlige spejdermøder oveni hatten også, og det er ikke fordi de ting er dårlige, men det er bare ekstra og det er i vejen og jeg føler mig klemt og grænsende til tilnærmelsesvis panikslagen. Og jeg skal også sende en mail til min læge og jeg skal også tage stilling til studieaktivitet og SU og jeg skal også lave mad i aften og vi skal også rykke alle møblerne ud fra væggene og vi skal også støvsuge inden i morgen og vasketøj og jeg skal huske at sende noget til bestyrelsen og opdatere spejderkalenderen og også lave min egen kalender, det har jeg ikke gjort i over en måned og

Det... det er alt for meget... Jeg har slet ikke lyst. Jeg har lyst til at smide det hele fra mig og gå fra det, indtil det er overstået. Men det kan jeg ikke. Sådan fungerer det ikke. Ikke længere i hvert fald. Men det gør mig af en eller anden grund ikke mere motiveret til at kaste mig ud i bare et af projekterne. Jeg har nærmest berøringsangst. For det hele! Det er så dumt. Tænk at det møde gav mig så sammenkrøbet en fornemmelse, at det føles som om, jeg er sat ud af spillet resten af dagen. Jeg har haft lyst til at græde siden klokken kvart i tolv, ansigtsudtryk er en by i Indonesien, min stemme er sagte og det er svært at sammensætte sætninger. Jeg skiftede alt tøjet ud og tog noget løst på, det øjeblik jeg kom hjem. Og jeg skal stadig sørge for mad til et bestemt tidspunkt og vi får besøg og vi skal ud af døren og jeg skal på arbejde hele dagen i morgen og jeg HAR FUCKING BARE IKKE LYST.

Jo mere, der hober sig op, jo mere overfladisk og lille bliver min vejrtrækning. Jeg vil ud af den her følelse, men jeg ved bare ikke hvordan. Er silver linings overhovedet nok. Er det overhovedet reelt. Hvad skal der egentlig blive af mig? Alting er så farligt og jeg laver ikke andet end at bekymre mig og have svært ved at trække vejret ordentligt. Den genvundne glæde og selvtillid jeg fik af sommerkurset er helt forsvundet, som om det er lige meget. Det er lige meget. Jeg ligger inde i en stor hårknude. Jeg synes ikke, det er sjovt længere!

[pastelfarvet]

Er så udkørt og har så svært ved at tage mig til praktiske opgaver når jeg er alene, har ikke været afsted til reel undervisning længe, men i dag må jeg gøre forsøget. Overvejer om jeg skal tale med min læge om det til medicintjek som jeg lige har fået udskudt pga sygdom, 3. december føles bare så langt væk. Er forholdsvis træt af at tage den medicin og dosis jeg har taget de sidste 3 år fordi det er så svært for mig, alligevel overvejer jeg om en lav dosis antidepressiver oveni kunne være the way to go. I morgen skal jeg til tandlæge for første gang i meget lang tid, først udskød jeg det pga manglende overskud, senere pga overgrebet, men i sidste uge blev jeg endelig grebet af modet til at ringe til den tandlæge jeg har fundet for længe siden. Jeg magter det virkelig ikke. Jeg ved godt allerede at december bliver et helvede pga årsdag for overgrebet og ham der har begået dets fødselsdag, efterfulgt af to dødsdage for folk jeg elsker mellem jul og nytår.

[ejendommelig]

Drømte at jeg tog på arbejde og der var nye kollegaer, men de var 20-årige bitches, og jeg kom for sent og skulle tisse. Der var tre toiletter, men de var alle stoppet, og én af pigerne brugte toilettet foran mig og ville ikke gå ud, så jeg skubbede hende ud og hun blev vildt sur. Jeg skulle tisse så meget, at jeg tissede oveni det stoppede toilet, og det flød ud over det hele. Pludselig havde jeg kun hvidt gennemsigtigt tøj på, og men kunne bare se at det var gulligt vådt xD og så var alle mega lede og jeg følte mig så uduelig og dum - talk about performance anxiety HAHAHAHA

[mussen]

Har haft vildt mange problemer med eksem på mine øjne siden november. Da jeg endeligt gik til lægen med det for et par uger siden glemte lægen at give mig en recept, og jeg endte med at få en recept på noget andet øjen-medicin over telefonen som tog eksemen men ikke hævelsen. Nu er det igen igen blusset op og har nærmest ikke tid til at tage til lægen og GGRRRR er TRÆT!!!!! Det klør og gør ondt og ser pisse grimt ud og jeg kan hverken gå med kontaktlinser eller makeup og hvis jeg bare havde fået det rigtige medicin var det her lort overstået for en uge siden. Det er en meget “”lille”” ting at brokke sig over men er bare meget irriteret, og det er stressende at skulle deale med det oveni jul og rejser og alt muligt.

[plantetante]

mit hoved kan ikke undvære tanken om, at jeg gerne vil vide om han nogensinde tænker på mig mere

for sandheden er, jeg tænker på ham hver eneste dag, for jeg kan ikke lade være og jeg undrer mig over om det nogensinde stopper

jeg mangler nok den helt klichéagtige closure, men mest fordi jeg ved at han for nogle måneder siden gerne ville snakke med mig og jeg har været nysgerrig lige siden

en del af mig vil gerne have ham tilbage og starte forfra, fordi han var jo skøn og dejlig engang siden jeg kan føle så meget for ham

men samtidig har jeg også efterhånden overbevist mig selv om at jeg har det, eller i hvert fald nok skal få det, meget bedre uden ham og tænk på alle de ting jeg ikke har oplevet endnu og mangler at prøve, bare som mig

måske jeg kun savner ham ud af ensomhed og fordi han er den eneste jeg føler forstår mig, på sådan et dybere plan; men hvad nu hvis jeg faktisk savnede ham af kærlighed og hvad ville jeg faktisk gøre hvis jeg fandt ud af han stadig tænker på mig?

jeg har svært ved at navigere i det og jeg føler alle disse ting hele tiden og oveni hinanden, men for det meste er jeg bare mut og venter på at noget sker

måske det er for det bedste, siden jeg er så styret af mine følelser og aldrig kan skjule det godt nok

det er hårdt, men jeg er her endnu

[ohwellbull]

Wakati wangu ninaupenda zaidi wa siku ni wakati wa kuchomoza kwa jua - kabla mabadiliko ya hali ya hewa kuwasha oveni.

Ni wakati gani wa siku unaoupenda zaidi?Katika Jumapili hii ya Agosti yenye hewa safi huko Nashville, Tennessee, katika Marekani nzuri ya zamani, ninaangalia joto la nyuzi 25 Celsius.Kwa udadisi tu, nilifungua programu yangu ya hali ya hewa ninayoipenda na kutafuta miji miwili inayofuata niliyoiangalia kwa ajili ya mashindano. Hii ni New Orleans na Las Vegas.Kwa sasa, New Orleans ina nyuzi 80…

[beef-tea-ahr]

The Main 5 from Children: Rekindled are done!

TOP TO BOTTOM:

Daniel (Eyebally)

Bianca (Generatory)

Charlotte (Oveny)

Francis (Knifey)

Michael (Chippy, or Computer Chippy or Computery Chippy)

[inthearmsofdepression]

I dag er den mest ensomme dag, jeg længe har haft. Det er fredag og oveni det, så er det også d.1 December. Mutters alene er jeg, i en for nyligt tom lejlighed og ingen der ringer eller skriver.

Ensomhed gør ondt, når alle ens venner er ude at hygge sig.

Det hele blir okay, jeg blir okay.

Men lige nu, er jeg ensom, helt tom og ked af det.

Go’ fredag og hold ud, til alle de ensomme