#min lille sol

[soelvfisk]

Jeg tænker på, at når jeg har det bedre, så har jeg også mere overskud og overblik til at navigere i shit og liv og indtryk. Og når jeg har det skidt, så føles det hele ude af kontrol. Som noget jeg drukner i. Føler mig magtesløs. Midt i stormen. Jeg griber ud efter løsninger i forsøget på at få fat i noget der VIRKER. Hvad som helst! Desperat. Med hænder der aldrig er nok af. Indtil det går op for mig, at jeg på et tidspunkt undervejs i at række ud, kom til at give slip på mig selv. Jeg er som en planet ude af orbit. Sådan føles det. Jeg må bare vente indtil jeg lander i mig selv, eller hvad? Det føles som at give op. Men det giver også mening, når man tænker på, at alt indtil nu har været en kamp. Den her stilhed - alting der suser forbi - mens man ikke selv suser nogen steder hen.

Jeg tror ikke det er meningen det skal kontrolleres. Jeg tror mine hænder skal holde sig selv i hånden, mens jeg har det sådan her… fordi alt er så skrøbeligt. Jeg tror det er den eneste måde finde et udgangspunkt jeg stoler på. At opdage, at jeg ikke skal snurre rundt om noget lige nu. Min retning må gerne være et mysterie. Med eller uden storm. Uretfærdigt at forvente af sig selv, at man kan navigere i en storm, der er midt i at ske. Med knækkede master og huller overalt. Man kender slet ikke omfanget af stormen. Det er skræmmende. For stormen er ude af kontrol. Stormen er ikke mit ansvar. Og det er ikke mit ansvar at navigere optimalt lige nu. Altså hvis jeg både er en planet og en sol og et skib… forstå mig ret. Det giver mening at ville vide hvad man er. At ville forblive hvad man var. Hvor man var. Desperat at forsøge at vende tilbage. At være i sorg over at man ikke kunne forhindre ting i at ske. At man ikke så det komme. Man graver rundt i fortiden og er streng ved sig selv. Den samvittighedsfulde erkendese, der kun kan se tilbage med øjne fulde af ærgelse og skyld og skam. Først skal stormen integreres. Hvad fuck var det lige der skete… Og så handler det vel forståeligt nok om bare at navigere så godt man kan? Eller bare at drifte lidt, mens man lige får overblik over skaderne? Holde sig ovenvande så godt som muligt? Downsize til en redningsbåd? Redningskrans? Strande på en ø eller i en kælder. Indtil man begynder at kunne navigere lidt igen. Kortsigtet. Først i sin egen krop. Så måske i en 5 meters radius. Eller indefor et 5 minutters tidsinterval. Gradvist. Forhåbentligt lidt bedre til at gennemskue den næste storm og måske endda lægge til kaj, når man kan mærke at kontrol-behovet melder sig. Trække sig, når der pludseligt er for meget på spil. Det giver mening at træde varsomt. Og FUCK om det giver menig for andre. Man må gerne kende sig selv bedre end de gør. Man må gerne være dén der forstår sine egne valg bedst. Og måske bliver det ikke som før, men man står pludseligt og er meget bevidst om det allermest essentielle i ens liv. Hader “what doesn’t kill u makes u stronger”. Nej. Det gør mig ensommere end før og mere skeptisk og påpasselig. Knækker langs de samme gamle skår igen og igen. Men det ved jeg. Nu navigerer jeg udenom ting der så meget som bare har potentialet til at være en skarp kant. Fordi jeg ved at jeg er skrøbeligere end jeg har lyst til at være. Skrøbeligere end jeg har valgt at være. Ingen fomo. Sorg. Jaer, meget endda. En hel del somo - men pyt lige nu. Fuck kontrol. Fuck magt. Fuck hævn. Fuck succes. Vil bare have autonomi og tid. Til at være lille jolle i stort hav. Tegne et nyt kort. Samle nye ting til min rygsæk. Smide dumme ting overbord. Kigge på månen. Den er den samme som den var før. Heldigt. Vil hellere være her. Men forstår også al den tid hvor jeg tågede rundt med forældede forventninger til mig selv. I chok og sorg. Jeg holdt ikke mig selv i hånden dér. Jeg rakte ud efter fortiden og græd jo længere væk kom. Opløst over at tiden ikke stoppede, når jeg bad den om det. Det har den aldrig gjort. Det er nok dens måde at passe på mig. Os allesammen. Så vi kan håbe på at tiden sker længe nok til, at det kan nå at blive bedre end det er nu.

[kaotixka]

Har lige set på to fine lejligheder, jeg glæder mig til at flytte. At få plads til at stå og male i egen stue, en lille kat der ligger på min store lænestol i en lille sol stråle teehee en drøm ægte...

[e23skriv]

Victor Rasmussen

Har du ondt i dag?

Digte

Af Victor Rasmussen

Da de lavede ham

plantede de et lille hjemve (sb.) inde i ham what happens if nothing happens? han levede og glemte at hans syn ville blive til blæk de tomme dåsers raslen i posen var ikke nok what happens if nothing happens? Strandvejen lå derude et sted den plantede en sygdom i ham hans syn var blevet blæk han var vågen i 4 dage intracerebral blødning og det var første gang hans ryg ramte en flade i 4 dage hans hånd fik fat i en kant det var rent held at han knyttede sig til et vindstød der tog ham fuldstændigt Jeg skrev de her ord ind under komaets dynebetræk: Vi var malkekøer og vi vi grinte fordi de andre også var det kan du huske da vi spyttede sydens sol lige i fjæset, og du lagde dig for foden af barndommens skamfulde klokkeblomst? stoerne satte dig ikke fri vi troede, at du var død du blev forkortet til 3 bogstaver i lægens notat DVT dit blodprops-legeme haltede skygger ind i huset det tomme metal stod i dine øjne vi troede, at vi skulle dø du vidste godt at kvalmen var pinlig jeg så en mand børste tænder imens han cyklede det fik mig til at tænke på din trippende fod du valgte at blive væk sagde min mor som om du var løbet hjemmefra der er et øjeblik til at den tynde hud der holder appelsinens kød og saft tilbage bare giver op.

Aksel siger, at når røgen fra cigaretterne sætter sig i den kolde luft

på den måde minder de ham om hans mor juleaften jeg ved godt hvad han mener, men jeg spørger alligevel hvorfor jeg vil så gerne have at folk kan lide mig jeg stikker min finger igennem det plastik, der holder sammen på de 6 Tuborg og jeg er bange for at det er alt der er alt der ER gazeller kan skrumpe deres hjerte og lever for at overleve jeg ved ikke hvorfor de går ikke til psykolog jeg ved ikke hvorfor jeg er skabt af kærlighed mellem to mennesker kærlighed kan forfalde, det gør en gud ikke så tit vi er bange for forfald jeg ved ikke hvorfor jeg fakede orgasmer for min ekskæreste de sidste par gange jeg vidste noget hun ikke vidste om sig selv jeg fakede tårerne til min farmors begravelse jeg følte ikke at jeg kendte hende sådan rigtigt jeg faker tit min latter SE MIG JEG GRINER!!! og jeg ved ikke hvorfor når solen ikke er her brænder jeg mig selv for at fremme frøspiringen gazeller kan løbe helt op til 100 km/t når røgen fra cigaretterne sætter sig i den kolde luft på den måde tænker jeg på gazeller, men Aksel spørger ikke og jeg ved ikke hvorfor.

Natlinser lægger sig på det yderste lag af hornhinden

og omformer øjet under søvnen din vejrtrækning lægger sig i vindueskarmen og smutter op under neglene sammen med kaffekopperne jeg plukker din hud det sted hvor den er lidt lysere end alt andet. Vores tøj er et sted vi ikke tør tale om på gulvet min performing body bestemmer som en sko: et uventet punktum på en bygning. Nej den sætning betyder ikke noget var det så okay? (jeg så blodet bag dine læber) vi ses først i nat langsomheden er en kæmpe fucking slum vi ses i din seng vi ses i morgen, måske og jeg vil fortælle dig at i Wien står Karl Marx Hof som et symbol på noget der kunne have været men nu er det er en turistattraktion man kan læse om på Theguardian.com ved du hvad jeg mener? jeg vil love dig en kop kaffe eller alle træernes rodnet, hvis du gør. Der var stilladser i kirken på Rooseveltplatz, ved du hvad det betød?

Der var engang... romantikkens tro på barnets særlige indsigt og,

12-tals-pige er et ord i den danske ordbog og, det er bare konstateringer jeg laver fordi, jeg har konverteret mine barndomsminder til værdipapirer og, mine skos slidte såler har indydelse på jordens velbendende og, Røde Kors' kapacitet. Du spørger hvordan jeg går og har det og, for det meste går jeg og hælder vand i tomme glas og, jeg deltager i pikmålerier om neuroser, blandt venner selvfølgelig. Jeg hvisker det ikke til nogen, jeg råber det for mig selv “kan du huske da barnet smagte sin første gule sne?” jeg dvæler ved, det øjeblik vi lånte af hinanden du sagde at jeg burde stoppe med at ryge men smagen forsvinder aaaaalt for langsomt nevermind jeg ånder sprit i november når træerne dør, dør de så for dig? du holder hjertet tæt ind til kroppen nevermind det var som om lygtepælene tændte tidligere i dag prøver de at trøste os? it matters where you are sidder du aldrig og venter på mere?

sidder du aldrig og venter på mere?!

vi kunne bøje aktiekurserne i en stærkmandskonkurrence med sortmalede amingo-vægte hvis vi ville.

Vi gør det ikke vi går lange omveje og bruger den mistede tid på at finde ud af at vi kun er 10 minutter hjemmefra at vi kun er 10 minutter hjemmefra.

[zoeflake]

Deborah Parkin - Horses - Photography

Music: Min Lille Sol by The Savage Rose

[globehoved47]

dit etikette gir mig en trang til at stå og trippe ved trappestenen udenfor din kompleks dejse omkuld og slå tindingen på bitumen se Anders And-stjerner og smile og bløde pletbløde sætte mit præg på dig stig ud af døren og et sediment af krøllede sorte hår og pepsi max vil løfte dig. du må gerne smage mig fabulerer om at sidde i din vindueskarm citrontræet du vander og gir sol og tørklæde, ringer hjem for at høre om det er O.K når jeg prikker dit ansigt og fniser af dit mælkeskæg fjerner det med min mund og pludselig bare er dig jeg kysser så fniser jeg lidt mere min lille brystkasse og min store kæft nogle dage gør min nipplepiercing mere ondt de andre dage er med dig i et uudtømmeligt rum uden grænser med  mørklægningsgardin ser jeg noget ulme i afkrogen med mine lange madkulør-øjne hinden der gir mig et kort hukommelsestab malersyndrom af at andre udover eksisterer halsen dækket i et mandarin cut han kan lide det jeg sir tak jeg formgav det (løgn) jeg bukker og skraber i et fyldt teater jeg blinker og så falder min kontaktlinse ud og flyvende tomater rammer min hinde falder rundt i Tiger, griber fat i dig Falck-manden griner bag røret han kan ikke lade vær jeg ser Posca på din arm, den ryster ryster på hovedet af mig mine Buffalos falder af mig kan hellere ikke rigtig lade vær jeg informerer dig om keruber, fordi jeg tror du er en

[rejser-i-asien]

Andalusien er passion og temperament i den sydlige del af Spanien

Synet af det mægtige, blå Middelhav, og kig til fjerne hvide landsbyer, er blot nogle af de oplevelser der venter i Andalusien.

Kystbyerne Torre del Mar og Almunecar øst fra Malaga, byder på storslåede bjerglandskaber med kig ud over Middelhavet, og ind imellem til de sneklædte bjerge Sierra Nevada.

Civilisation har der været længe på disse kanter, men først og fremmest er det den enestående og til tider dramatiske natur, der fascinerer.

Andalusien er berømt for sine pragtfulde byer som f.eks Sevilla og Granada. Smalle stræder bugter sig gennem de gamle bykerner og fører dig fra den ene overraskelse til den anden. Skal du til Asien på individuelle rejser eller som gruppe, vil et stop i Andalusien være et rigtig godt valg.

Andalusiens kultur kan for eksempel opleves ved at besøge nogle af de steder, der af UNESCO er blevet udnævnt til verdensarv.

Dette gælder for eksempel Alhambra, Generalife og Albaicín i Granada. Den gamle bydel og moskéen i Córdoba; katedralen, kongeslottet og Det indiske arkiv i Sevilla; samt de historiske byer Úbeda og Baeza i provinsen Jaén.

Passion og temperament, det er de to nøgleord, der bedst kendetegner den sydligste del af Spanien.

Den normale uformelle hilsen når man møder hinanden i Andalusien er et hola, evt. buenos días, buenas tardes eller buenas noches (god morgen, god eftermiddag, god aften) afhængigt af tidspunktet på dagen.

Det er uhøfligt ikke at besvare et hola eller buenos días, f.eks når man kommer ind i en butik.

Man må heller ikke glemme de mange smagsoplevelser, som Andalusien har at byde på.

Fra vinene i Jerez (Cádiz) og Montilla-Moriles (Córdoba) til den traditionelle stegte fisk i Cádiz og Málaga, og fra den røgede skinke i Huelva og Córdoba til olivenolien og de traditionelle kolde supper tilberedt af diverse friske grøntsager.

Herunder er en kort beskrivelse af nogle af Andalusiens byer.

Malaga

Der er rigeligt med attraktioner, museer og seværdigheder at dykke ned i når man besøger Málaga på den spanske solkyst.

Andalusiens største kystby med 650.000 indbyggere er både charmerende og historisk interessant, hvis man bevæger sig ind i kernen af Málaga – det historiske centrum.

Málaga har en dejlig middelhavstemperatur, med varme sommermåneder og milde vintre, det gør byen til en dejlig feriedestination året rundt.

Her findes den aldrig færdiggjorte gotiske katedral, et Picasso-museeum i verdensklasse, snævre gågader, et livligt natteliv og et godt udbud af barer og restauranter.

Almería

Almería er et af de steder i Spanien, der har flest solskinstimer om året, hvilket vil sige mere end 3000 eller 310 dage med sol og kun 41 regnvejrsdage.

Almería har både havn, strandpromenade og Rambla, og den minder i opbygning lidt om Barcelona.

Almeria, der i dag har 190.000 indbyggere, er en afslappet og livlig by som er et besøg værd.

Almerías strandpromenade starter ved den lille havn neden for centrum af byen og løber mod øst langs stranden.

Særligt i weekenden summer området af liv, når unge som gamle - samt hunde i alle afskygninger - trækker frisk luft, motionerer eller indtager frokosten på en af promenadens mange tapasbarer.

Sevilla

Sevilla er hovedstaden i Andalusien og har cirka 700.000 indbyggere. Byen tilbyder alt det bedste fra Andalusien.

Alle gader og pladser i Sevillas historiske bykerne summer af liv og travlhed.

I den gamle bydel finder man en interessant række af bygningsværker, der er udnævnt til verdenskulturarv, og kvarterer med en ægte folkelig atmosfære såsom Triana og La Macarena.

Det er nemt at komme rundt i Sevilla til fods, da centrum af byen er ganske kompakt.

Hvis man finder et hotel eller en pension i gå-afstand til domirken, så har man stort set alle Sevillias seværdigheder, natteliv og øvrige byliv inden for kort afstand.

Vejret

Andalusien har det varmeste og mest solrige klima på den Iberiske halvø med 3000 soltimer årligt. Det betyder, at solen skinner cirka 325 dage om året, meget ofte hele dagen.

Om sommeren kan temperaturen ryge i vejret (over 35 grader) eller mere, og det bliver ganske varmt.

Det er ikke usædvanligt at vejret henover vinteren byder på dage med over 20 grader, når de varme, sydlige vinde blæser op fra Afrika.

Gennemsnits temperaturen om vinteren er max. 16 grader og min. 7 grader.

Det bedste tidspunkt at rejse på er foråret eller efteråret. Da er klimaet ikke for varmt, men alligevel mildt og behageligt til udendørs aktiviteter og slentreture i byerne (15-25 grader).

[isaksforelsket]

Since you’re rereading tosf, what are your favourites parts from that fic? 💗

The Oceans Shall Freeze

Must I choose? Can’t I say I adore the entire fic?

BUT here are a few parts that I genuinely love:

Even pulling his fur over Isak’s head and protecting him from all the sounds on the boat the night he was taken. (”Isak started to cry at the sound and he tried to muffle it with his hands but Even heard. Through his cloak, he covered Isak’s ears with his hands.“)

Even saving Isak from the bear trap and Isak being scared of Even taking the quilt from him and clenching it tightly and Even had to uncurl his fingers from it!!! The cutest, sweetest thing, this Isak was so so soft. (”When Even reached out to grab his hand, Isak jumped, thinking he meant to rip his small comfort away. Even only gently uncurled one shaking hand from the cloth before pulling it to his chest and wrapping it in gauze.”)

“Isak clung to him, ashamedly taking comfort from his captor once again. Dully, he noted that he had never heard Even plead for anything before. But he had pleaded for Isak not to cry.” - Stab me in the chest and rip my heart out, why don’t you? I don’t know why, but when a character pleads for their partner to please not cry, it makes my heart clench. It’s such a specific thing that I adore in fics but it’s one of my faves. 

Even associating Sol with Isak while teaching him to read. My God sir, you are one romantic fuck and I love you. (”The second letter of your name. The sun melts the iciness of it,” Even told him. “That is why your hair is so golden.”)

The event at the tavern. It was very dark, but Even protecting Isak, and while all these crude words were spoken to him he was whispering about how he’ll protect him and kill anyone that even looks at him the wrong way. (“I would like to hear him whimpering...” “I would cut off his ears if he tried.”; “...Besides, a thrall like this simply needs bending over and fucking.“ “If anybody touches you I will chop their hands off.”)

The comfort after the tavern, particularly the hug. I just.... The sweetest, most precious thing ever. (”The words broke Isak; he moved forward, his arms circling around Even’s waist, his head pressed into his chest.“)

The entire scene after Isak escapes and the men leave him outside of Even’s hut. Literally all of it. Even cutting the ropes. Isak calling the place his home. Even comforting him and holding him close. Yes, yes, yes. (”“You are safe,” he told Isak again, though the boy did not stir. The only sound between them was Isak’s fractured breaths and the crackle of the fire beside them.”)

Even calling Isak Lille Sol for the first time, and every other time he did it. *chefs kiss* (““Come on, Lille  Sol. ” Isak did not know why Even was calling him that, but he turned around at the moniker. “)

THE FIRST KISS!!! Holy fuck, that moment. Wow. Even gripping his chin??? Isak thinking that he doesn’t want him but then Even grips his thighs and picks him up?? Isak closing his lips cause he didn’t want to appear too eager??? Both of them being hard and grinding against each other?? Holy fuck. Holy fuck. Holy fuck. Yes. (”He waited to see if Even would strike him; he shuddered with something like fear when he saw Even raise his hand, but he simply gripped at his jaw and tilted Isak’s head higher.”)

This sentence, that’s it: “Every inch of skin Isak allowed Even to touch was a privilege, no patch taken for granted. If Isak decided that he did not want Even’s hands on him anymore, Even would only say, “Thank you.” for all the times he had.”

And this sentence, wow: “If Isak chose to slit his throat, Even would probably hold still so he could get a clean cut.“

Honestly, the entire scene of this shaving thing. It was so hot, and so fucking good, and then the end made me real sad but let’s ignore that. (”He held Isak’s hips in both hands and grinded upwards. When the head of his cock caught on Isak’s hole he heard Isak cry out and he felt his hips stutter.”)

Isak thinking he’s not experienced enough for Even. I don’t know why. I just love it. (”“I believe he thinks I am beautiful but maybe it is not enough. Maybe he desires someone who… who understands how to please him.”“)

The hug after Even agreed to go to Jolablot. So precious. (”“It was for you,” Even admitted, his voice deep but soft in the quiet of the homestead. Isak’s heart in his chest threatened to overpower Even’s voice when he said, “It is always for you.””)

Honestly, the entire thing after Jolablot. Elias grabbing Isak and Even killing him, Even picking Isak up and carrying him home. Taking care of him and washing him. It was beautifully written and I adore it. I’m a whore for hurt/comfort, and this fic delivered. (”“Calm, Lille Sol. I am right here. You are safe,” Even soothed, wiping his wet cheeks, and then kissing them as he forced out apologies through tears. Although Isak was sure the rest of his body needed scrubbing more than his face, Even insistently wiped at Isak’s face, catching all the tears until Isak stilled again, limp.”)

Isak taking hot baths after what happened and Even trying to get him to stop, but particularly this moment, purely because it makes my heart clench: “If Isak had been in a right frame of mind he would have yelled back like he usually did but with his heart delicate from Even’s absence, he had not been able to stop himself from bursting into tears.“

The first sex scene. I’m a whore for smut, and this was beautiful. Sweet, hot, intimate, oh and did I mention hot? (”“I think I’ll keep you like this forever,” Even sad breathlessly, like it was a secret between the two of them, “You’ll stay in my bed and you’ll never wear clothes because you’ll always be full of me. I’ll keep you happy every day and fuck you every night, I swear to the Gods.””)

Isak being there for Even when he’s depressed. So sweet. (”“Well,” Isak floundered for a moment, “You are a great warrior and deserve to go to Valhalla but I am not. And I wish to be with you forever so Helgafjell will have to do.””)

Even comforting Isak after he tells him his mom killed herself. (“”Oh Min Sol,” Even said as he pulled Isak into his arms. “It was not your fault, none of it was your fault.””)

The whole scene where Jonas and Isak talk about God. We stan two idiot friends. (”“I’m not young ,” Isak spat out the word like a slur. “And that’s foolish. Is your God going to fuck you on his cock? Or allow you to fuck him? Will your God hold you at night? Only a person can do that.””)

Honestly.... Kind of the entire argument before Isak falls through the ice. I like things that make my heart hurt and make me cry, it was so good. And the comfort afterwards, Even saving him and taking care of him. (”Even’s body next to him felt more familiar than his own. He pushed back against it, wrapped the strong arms around his chest, murmured never let go. But he was not fully conscious, did not know if he was saying it or only thinking it.”)

Even saying this and making me cry: “But you are better than any God, because you are here. I can see you, and feel you. I can taste you. And that makes you more remarkable than brave Tyr or blind Höðr or any of the other faceless men that we are told as children to believe in.”

Even and Isak watching the Northern Lights!!! Yes!! It’s fun and sweet and I love their interactions together. And them having sex in the snow!! Wow, amazing. (”Isak felt a rush of blood to his cock and he grabbed Even’s furs, pulling him on top of him. “If you are scared of the lights, watch my face only as you thrust into me,” he told Even. Even’s face twisted in pleasure, and he leaned down to kiss him.”)

And can I just say, from the draft that they posted, Isak and Even having sex and Even making sure that Isak moans loudly so that Chris hears it and gets jealous. When Even sees Chris watching he starts talking about how he’s going to eat Isak out when they get home. Just.... Yes. Yes. I love it, I wish we got that, I wish we did. Amazing, showstopping, incredible.

And every other word that was written in this fic.

I genuinely don’t know how to show enough love and appreciation for this incredible fanfic. I wish I got the chance to tell the authors how much I love it while they were writing it, but I didn’t. So now all I can do is constantly talk about it until I become a stan account just for this fic. It was a gift, it really was. And so where the authors that wrote it, they were both so incredibly talented and I am grateful that we got to witness them create this work of art. I am so happy that I have had the privilege to read it and revel in the beauty of it.

[lyrics724]

DE VOKSNE SPRÆKKER

[Tekst til “DE VOKSNE SPRÆKKER”] Som en utrolig video Og ved siden af [?] Alt blev revet væk Og jeg sku’ stå der selvDet var min far det gjaldt, jo Min egen dobbelt O seven Der pludselig kiggede på mig Som om han sagde farvel Lille skat Selv din farfar han kan slå sig Sol i går, regn i dag Lille skat Mon jeg får lært dig at begå sig? De første år kommer ik’ tilbageSom en uhyggelig tur Den nat på…

[tungtblod]

Du er et bål i en snestorm

Jeg varmer mine kolde hænder

I din hede glød

Så længe jeg er i nærheden

Kan jeg mærke varmen

Uden dig

Ville jeg fryse

Men jeg har ikke bare brug for dig

Jeg elsker dig

Som månen elsker solen

Og løber efter den

Dag efter dag

Du er solen

Jeg er månen

Der nyder dit lys

Du er en smuk linedanser

En sexet mavedanser

Du er alt og mere

I mit lille univers

En tåre på min kind bliver til et smil på mine læber

Når du skinner dit lys på mig

Jeg elsker dig min sol

[livingdanishly]

#5 Rock n' Roll

I går skete der ikke så meget spændende. Vi tog en tur ind til Esbjerg by, som ikke ligger aå langt fra Blåvand. Her kiggede vi lidt i BROEN shoppingcenter og det var nu meget hyggeligt. Før vi kørte igen, kunne vi ikke lade være med at grine lidt af hvor beskidt bilen var og det skulle da foreviges - indtil den da blev vasket her i dag. Vi valgte at skrive på den, så man rigtig kunne se hvor beskidt den var. Det motivere jo også dem som kører i den, til at få den vasket.

I dag har jeg brugt det meste af dagen på at ligge ude og prøvet på at få noget sol. Mine ben og min mave har bare været krid hvide, fordi jeg som regel har dem dækket, fordi jeg bedst kan lide at gå i lange bukser og lange kjoler. Men nu var jeg blevet træt af alt den farve forskel, så jeg skulle da ligge ude i solen på en solvogn. Kæft det var lækkert, men mine arme blev squ lidt røde. Husk solcreme!

Men Blåvand er god til at finde på arrangementer i byen, nu hvor der er så mange turister. For nogle dage siden skrev jeg om at vi havde været nede og se Muddi og Salamidrengene, men i dag kom der to fedw cover bands: Bryan Adams Jam og Almost AC/DC. Kæft det var fed!

Bryan Adams Jam var rigtig gode. Er selv rigtig vild med Bryan Adams. Så vi fik sunget med på en masse sange og havde det mega fedt.

Men højdepunktet var dog Almost AC/DC. Selv er jeg vokset op med forældre der begge elsker AC/DC, så selvfølgelig holder jeg også meget af deres musik. Forsangeren var utrolig dygtig og lød næsten ligesom originalen, hvilket var fedt. Dog var jeg dog aller mest glad for den ene guitarist. Som i AC/DC hoppede og sprang han rundt på scenen. Han løb også ned blandt puplikum og viste sig frem. Det var fantastisk!

Det var en dog aften. Tror aldrig jeg har haft sådan en lang historie på min Snapchat før, haha. Håber da dem jeg har på Snapchat nyder mit lille koncertflip.

Tak for denne gang!

[ejendommelig]

Det er påskeferie! Jeg har lavet tiramisu! Jeg skal skrive opgave i ferien! Men skal også bare råhygge med min lille familie! Nu mangler vi bare sol og varme

[martslilje]

Forår i Uppsala

Nu er det jo et stykke tid siden min sidste opdatering her, så for lige hurtigt at genopfriske, så har vi i løbet af april været til min kollega, Dirk’s, PhD forsvar og fest (foto 1 + 2), vi har været til brætspil aften med mine kollegaer (foto 3), vi har været i sommerhuset i Hyngarp for at gøre rent og klargøre det til salg (foto 4+5+6), vi har fejret Mads’ fødselsdag på vores yndlingsrestaurant, Jay Fu’s (foto 7), og denne weekend har vi nydt en masse sol og varme og fået gået lidt ture rundt i Uppsala.

Derudover så arbejder vi rigtig meget for tiden, og hygger os også en masse. Vi synes måske, at vi har lidt for travlt for tiden, men sådan er det jo at lave en PhD. Nu er vi bare glade for, at forår (ja, næsten sommer!) er kommet til Uppsala.

[cbroberg]

Tager lige en lille fortjen slapper i hængekøjen og kigger på dejlige oplevelser fra den forgangne weekend med Max og Viola ♥️ En milepæl er ved at være indenfor rækkevidde, da jeg senere i dag indtager den sidste kemo indsprøjtning og så lige de næste 14 dage med daglige kemo piller. Jeg er taknemmelig for at være nået hertil, og selv om jeg er en fighter så skal jeg hilse at sige, at det ikke har været en dans på roser og trætheden varer sikkert ved nogle måneder endnu. De tanker og fysiske mén jeg har gennemgået for at bekæmpe min kræftsygdom er ikke noget jeg ønsker for min værste fjende. Kræften er fjernet og potentielle kræft celledannelser er pt. slået på retur og nu starter den næste vigtige fase af livet. Et godt liv med smil og dejlige børn og venner og en allestedsnærværende frygt og modspil mod at kræften en dag vender tilbage. Det tror jeg ikke selv på, men frygten er latent alligevel. Husk på at uanset hvilke odds livet kaster efter os og det vi selv igangsætter så er livet både vær at leve og at kæmpe den vildeste kamp for at bevare. Nyd hver eneste dag, kys dine børn og din partner og dine forældre hver eneste chance du får for det, og betal tilbage med kærlighed og glæde ♥️🙏🏻🌟 Pay it forward 🤜🏻 #lastchemotreatment #sidstekemobehandling #sommer #sol #taknemmelighed #hængekøje #hamocklife #blokhus #ikkemerekræft #fuckcancer #staystrong #keepfighting #kissyourlovedones #forever #max #truttemunde (her: Riberhusvej 9) https://www.instagram.com/p/CQqNdu1Bn4NiRLTqa89R8EmJNTNXjdOXVUombs0/?utm_medium=tumblr

[scandi-rose]

Here’s another specific to “my” Arthur

(Welcome to some new followers, just so you know I headcanon hat NorDen hard guardianship over little Arthur during the Viking age)

He still calls Norway Pappa and Denmark Far (dad in Norwegian and Danish respectively)

Gilbert is Libelling and Kostbar (Precious), Also frequently compare Gilbert Lilies or roses

Her Calls Alfred Yank or Yankie in an affectionate manner

If you catch him unawares and he thinks no one else is listening he’ll still call Matthew “ Mon cœur” he used to call him that a lot when he was little he never ever calls anyone the English equivalent “Sweetheart”

---

Now things his lover/family call him

Norway:  Skatten. Min  Skatten or Prinsen,  (My treasure, treasure, Prince)

Denmark: Artie, lille ulv (Little wolf)

Gilbert: Liebling (Darling), Meine kleine Primel (My little primrose), Schatz (Treasure), 

Alistair (Scotland): Laddie, Little Will-O-Wisp, Wee one

Santiago (Portugal):  Meu Nascer do Sol (My Sunrise)  Anjinho (little angel)

Every so often I think about this headcanon I saw oh, probably a few years ago now, when someone said ‘Arthur hates pet names’ and if always got me because here in the UK we use so many pet names and stuff

Like sure, maybe it’s more of a thing for women but still

[lucyinthestudy]

Covid-19 studietid hos mor

Jeg skal have fundet en måde at kunne arbejde når jeg er hos mor... Der er masser af sol fra sen eftermiddag, jeg kunne gå ud hendes indelukkede altan der? Jeg kunne tage brug af gæste sofaen, folde den sammen og bruge den som bord, folde den lille madras ud til når jeg har brug for at strække mig liggende. Jeg kunne tage havebordet på altanen ind, sætte den på tæppet og op til den sammenklappet sofa?

Så det er mine ideer indtil videre:

Gå ud på altanen om eftermiddag/aftenen.

Neg Jeg vil have brug for at ændre min rutine lidt.

Neg Lidt bordrum.

Folde min soveseng sammen og bruge værelset og den.

Pos Jeg kan have mange muligheder til hvordan jeg arbejder.

Neg Det vil være det samme rum jeg sover.

Neg Skal folde sengen sammen hver dag.

Jeg kan også bare prøve at finde et bord et eller andet sted som jeg går rundt   ?

Ny idé! - bruge strygebrættet som bord.

Pos Masser af bordplads

Neg En del folden sammen og folden ud hver dag

Vi finder ud af det :)

Det er svært det her, og det er det bare, det er svært.

[no-ordinary-bitch]

"Hvorfor skriver jeg ikke digte længere?"

der er intet at skrive om længere

tænker jeg når spørgsmålet kommer 

OPTURENE 

NEDTURENE

de var så vilde - så ude af kontrol

så nemme at male et billede af 

uden at jeg skulle overdrive noget som helst

de var der bare - kom altid uden nåde 

som regnvejr og torden, som stegende sol 

mine bedste venner og værste fjender

to følelses tilstande, men også to sider af mig

aldrig så meget yin og yan som man skulle tro

Jeg har altid vidst

hvordan jeg skulle beskrive dem

mine to føljesvende

men aldrig hvordan jeg skulle beskrive alt det

ja alt det der ligger inde midt imellem dem

Men -   n u   e r   j e g   i n d e   m i d t   p å

midt imellem mine to føljesvende

både rart og forfærdeligt

at skulle sige farvel til det bekendte

det BEDSTE, og det værste

bare at tænke på det giver mig lyst til

at smide min medicin ud af vinduet

bare så jeg kan være manisk igen

Men det kommer i vejen for at forklare

at det her stadig er det aller bedste

som der nogensinde er sket for mig

magien ved en stor blå diamantformet pille 

og en lille hvid pille

der begge indeholder samme heksebryg 

Ja, det MÅ ALTSÅ VÆRE HEKSEBRYG 

ellers forstår jeg ikke hvordan det kan gøre det

redde mit liv, gang på gang, hver eneste dag 

Jeg lever for første gang

som et helt normalt menneske

et menneske med oprigtige følelser

med oprigtig lykke

det er okay jeg ikke kan skrive,

for jeg kan kede mig

køre i bus

handle ind

komme ud af min seng

gå i skole hver dag

gøre alle de ting normale mennesker gør

og jeg har ikke haft én eneste selvmordstanke siden jeg fandt min elskede heksebryg

Så - det er okay at jeg ikke kan skrive mere

det er okay at der ikke er nogen smuk smerte som kan blive til smukke ord

for jeg lever.. jeg lever, jeg lever. 

J E G L E V E R !!!