#Restaurant Meran | Explore Tumblr posts and blogs

pfo2022 · 2 years ago

Text

Partschins 2022.

Vi havde i lang tid gået og tænkt på hvor ferien skulle gå hen i 2022.

Flyve med mundbind i op til flere timer havde vi ikke lyst til. En aften vi sad i stuen, sagde Ulla lige pludselig om vi ikke skulle tage til Syd Tyrol, nærmere betegnet Partschins, som vi havde besøgt 3 gange tidligere, men for nok 25 år siden. Den samme tanke havde faktisk strejfet mig, som sagt så gjort.

Jeg ringede til dem vi havde boet ved tidligere, desværre lejede de ikke værelser ud længere, men hun havde da en søster som også lejede ud, hun kunne klare én uge, men vi ville helst 10 dage, turen er trods alt lidt lang.

Jeg kontaktede en fam. Karnatsch, som havde mulighed for at have os boende de 10 dage. Vi bestilte straks opholdet og ventede med længsel på at det blev vores tur til at få ferie i uge 33.

Nu havde vi set vore kollegaer komme og gå i flere uger, så nu blev det endelig vores tur.

Vi havde passet Sebastian fra onsdag til lørdag, da Per havde en del regnskaber, dejligt at have ham for os selv i nogle dage.

Mandag d. 15.8.2022, kl. 6.45, afgang fra Hostrupskov. Vi kørte og kørte og kørte, spiste Janni’s pizzasnegle og pølsehorn, og kørte så videre.

Vi havde et enkelt køophold i ca. 1/2 time, ellers gik turen rigtig fint, overraskende så få biler der var på vejene store dele af turen. Vi ankom til Langenau lidt uden for Ulm, kl. 16.30, kørt ca. 850 km, så vi mangler ca. 350 km endnu, det er jo kun en lille smuttur.

Vi fandt et hotel lige midt i byen, som har tilknytning til Legoland Tyskland, som kun ligger 15 min. kørsel fra hotellet. Vi gik en tur i byen, fik os en Aperol Spitz og gik tilbage til hotellet for at få et velfortjent aftenmåltid.

2 x tomatencremesuppe, samt 3 wienerschnitzler, 1 til Ulla, 2 til F…, vi satte os til bords kl. 18.00, kl. 18.40, var vi færdige med middagen, da var der serveret og spist, næsten op, smagte herligt.

I morgen står vi op ved 7 tiden, spiser morgenmad, og regner med at køre kl. 9.00, så passer det nok nogenlunde med ankomst godt middag i Partschins.

Hotellet vi bor på er rigtig fint, familieejet. De er lige så hårdt ramt af personalemangel som vi er det i DK, før kunne de få tjekkere og ungarer, men de tager til Østrig i stedet for.

Tirsdag 16.8.2022.

Vi kørte fra hotellet 7.50, med vished om at GPS’en sagde 4 timer og 38min, men desværre blev det en and. 5 timer og 30 min senere var vi i Partschins.

1/2 time før vi oprindelig ville være fremme havde en lastbil med chauffør besluttet at de absolut skulle lægge sig ned på siden i en rundkørsel lige i udkanten af landsbyen. Der var kø fra vores side, men det var ingenting fandt vi ud af da vi endelig kom forbi, modsatte vej var der kø i 10 km, så det er blevet en lang eftermiddag for dem der sad uden for deres biler og ventede og ventede🥴.

Vi kom til Partschins og blev modtaget af husets senior, moderen til udlejeren. Vi fik en sludder med hende omkring udlejning, vind og vejr og fik vores værelse, som viste sig at være en lejlighed med køkken, opholdsrum og soveværelse.

Vi fik slæbt kufferterne op og fik tisset af. Så skulle vandreskoene på, Ulla mente at VI, havde godt af en tur op i bjergene, 🥴, så vi fik pakket de sidste pizzasnegle, pølsehorn og en flaske vand og afsted gik det🥞🥓. Vi nåede halvvejs ind til Meran i 500 mtr. højde, hvor vi fandt nøjagtig den bænk, som vi for 25 år siden sad på og tog billeder ind over byen😝👍. Vi gik tilbage til Partschins, for at gå en nostalgisk tur igennem byen, ikke vildt meget har ændret sig, men dog enkelte ting. Vi kunne genkende rigtig mange af de steder vi har været, for dog, en del år tilbage, der er mange af de samme spisesteder som tidligere, men enkelte nye.

Det var blevet kaffetid, hjem og sidde på balkonen, og en god kop kaffe👍 herligt. Vi fik bestilt bord på en dejlig restaurant nede i byen, Buss’l & more. Vi fik fisk med en rigtig god hvidvin og manden fik en isdessert til at slutte af med🍨.

Vi lader langsom op til morgendagens strabadser, turen går op til vandfaldet, hvor vi i samme åndedræt lige inspirerer vandfaldets restaurant’s spisekort, som kunne være en mulighed for aftensmaden.

Glæder os til at komme afsted, der er fuldstændig stille når man sætter sig på en bænk og kaster blikket ud over bjerge, marker og byer langt ude i det fjerne.

For lige at slutte dagen af med forbrænding af de sidste kalorier, gik vi ned til hovedvejen og tilbage igen, lyder ikke af meget, men det går stejlt ned, men desværre lige så stejlt op igen, de gamle kommer til svede🥴😜.

Onsdag d. 17.8.2022.

Vi startede dagen med det første morgenmåltid hos fam. Karnatsch, det er OK, men afmålte portioner til hvert bord, brød, pålæg og marmelade, samt juice, yoghurt m.m. Der bor 16 personer i huset, så det er fuldt booket👍😏.

Vi gik efter vandrekort i turistinformation og fik handlet ind ved Sparkøbmanden, som stadig var den samme person som 1. gang vi var i butikken. Hjem, vandreskoene på, nu stod vandfaldet på listen😝😝😝, men puha, det var nøjagtig så hårdt op mod vandrestierne, ja også på disse, som vi kunne erindre. Vi svedte som heste i 25 graders varme, solen var fuldt igennem i starten😰. Der var stigninger på 25%, og de jamrer dem i Tour’en når den hedder 14%…, vi kom langt om længe op, med diverse pauser undervejs.

Da vi havde været ved vandfaldet gik vi parallelt med bjerget igennem skov og over enge, på en af disse fandt vi en bænk, hvor vi spiste vores medbragte boller😋, i fuldstændig ro og fred 1000 mtr. oppe. Vi tog turen med Partschinser Wahlweg ned, det var noget af en prøvelse for vores muskler i både ryg og ben😏. Vi kom ned, fik lavet en kop kaffe med en fransk vaffel til, og slappede af resten af eftermiddagen. Vi fandt ud af at restauranten ved vandfaldet lukkede kl. 17.30, så det bliver en af restauranterne i byen, sandsynligvis en af dem vi nød at komme hos, da vi var her sidst👍😋.

Vi landede på restaurant Kronenwirt, udendørs servering, middag for 2 kl. 19.30, bestilt fra vor lejlighed👍👍. De havde rigtig travlt, men vi fik bestilt bruschetta til forret, og henholdsvis en gang gullasch samt en gang spareribs, alt gik efter planen, bruschettaerne kom efter kort tid, det er nok de bedste vi nogensinde har fået😋😋, faktisk bedre end mine egne hjemmelavede og Speichers. Hovedretten lod derefter vente på sig, det blev næsten som i “fint skal det være”, candlelight supper, de havde ganske enkelt glemt os….., ja os, men da maden endelig kom var det 2 fantastiske retter vi fik🍲😄. Vi bestilte trods alt bord til på mandag, hvor de tænder grillen op. Vi nåede lige hjem før de første regndråber kom.

Der vil fremover ikke blive lagt billeder ind, ikke fordi jeg ikke vil, men Tumbl, har åbenbart lavet noget, så der Max. på mobilenheden, kun kan lægges 10 billeder ind. I får billederne når vi er i DK igen, eller måske på SMS, hvis de er “vildt” spændende.

De lover ikke alt for godt vejr de kommende dage, så vi har overvejet at tage bussen ind til Meran, torsdag. Det ser vi når morgendagen kommer. Vi har jo ferie, det er herligt🌞👏👏👏.

Torsdag d. 18.8.2022.

Efter morgenmaden gik vi ned forbi svømmebadet og ned til hovedvejen, hvor vi tog hen til stigningen ved vejen op til Partschins, og gik op, vores ben er stadig noget medtaget, efter bjergvandringen igår, det regnede let hele vejen tilbage, men vi besluttede at gå hen til Texelbanen, en svævebane, som går nærmest lodret op af bjerget, ikke en mulighed for Fogh, op langs floden og over hængebroen hjem🌨☂️. Da vi nåede ned til vor lokale Spar købmand regnede det ret meget, vi fik handlet, skulle lige høre hvor længe han havde været i butikken, 44 år, og så grinede han, da vi fortalte at vi havde handlet ved ham for 35 år siden.

Vi tog bussen ind til Meran, havde selvfølgelig glemt at de er pengeløse, billetter havde vi ingen af, chaufføren kunne kun snakke Italiensk, så da vi fra begge sider have prøvet at argumentere for vores udfordringer, lukkede han glasdøren til siddepladserne op, og lukkede os ind, uden at betale👍😜, det prøver vi næste gang igen…., nej vi gør da ej.

Det regnede en smule da vi stod på bussen, men det var ingenting i forhold til vejret i Meran, da høvlede det ned i kaskader, vi kravlede ind under vore paraplyer og fandt et indkøbscenter vor vi fik købt det italienske rengøringsmiddel, som Inger og Lasse altid havde med hjem når de var afsted. Vi sad og fik os en ananasjuice og kørte med bussen hjem, vi købte billetter til hjemturen, 3 euro.

Vi tager på restaurant Kronenwirt, igen i aften, vi skal prøve 2 pizzaer, ud af de tilbudte 39 forskellige de har på kortet, det er helt vildt så mange forskellige muligheder de tilbyder🥵🥟🍷. Vi fik bruschetta og pizza’er, efter aftensmaden klarede det op, så vi valgte at gå en runde, en times tid.

Datteren af huset er kommet ned fra bjerget, så hende får vi nok hilst på i løbet af fredagen. Vejret ser lidt skidt ud de næste 2 dage, men så skulle det igen blive solskin og 26-28 grader, så står den på bjergture igen.

Fredag d. 19.8.2022.

Vi spiste morgenmad, fik hilst på Maria, datteren af huset, hvorefter Ulla mente vil skulle gå os en “lille” tur, da vejret så ud til at blive væsentlig bedre en de 16mm regn de havde lovet.

Vi fik rygsækken på ryggen og paraplyerne pakket, så vi ikke blev overrasket undervejs, det eneste vi ikke havde pakket idag, var madpakker, det skulle jo være en “kort” tur….😏, vi startede ud med at gå mod Vellau, den gik op i 980 mtr., op til skiliftene, en sædelift gik til bunden af bjerget, den anden en stå lift gik op i 2000 mtr. højde, det var ikke noget for Fogh🥴.

Nu skulle vi bare lige ned igen, lettere sagt som gjort, der var adskillige stikvej med numre på, men 2 gange blev vi snydt af, at de for os endte blindt, så vi måtte tilbage, og man så efter 3 1/2 time er ved at være lidt træt i legemet, så er det lidt træls. Vi kom ned, ville lige forbi købmanden for at købe ind til lidt frokost, nåede lige at købe 2 yogurt, ville samtidig lige nå bageren for at købe lidt brød, lukket, siesta, selvfølgelig, tilbage til købmanden, som også i mellemtiden havde besluttet at holde lukket, surt show.😩.

Vi fik spist 2 yogurt, 1 ps grissiner og 1 klase vindruer, det var hvad huset kunne præstere, det lærer vi også af, køb ind fra morgenstunden.

Aftensmaden blev indtaget, gæt en gang, på Kronenwirt, maden er fantastisk og det samme er betjeningen, den ene af tjenerne er en pige fra Ungarn, som vi er blevet betjent af da vi var her sidste gang. Deres spisekort er virkelig omfangsrigt, der er mange forskellige muligheder.

Ulla bliver, desværre, bedre og bedre til at drikke deres hvidvin, nu kniber det snart med en 1/2 ltr. til maden, men så holder jeg bare lidt igen🥴😝.

Lørdag d. 20.8.2022.

Vi fik handlet fra morgenstunden, ved en anden bager/købmand end vi plejer, de har mere forskelligt brød og pålæg, en butik der nok ikke er mere end 4 mtr. bred og 12 mtr. lang, men de har alt muligt mellem himmel og jord, der kommer en del kunder, så man må sno sig🥴👏.

Vi havde besluttet at tage over på bjerget modsat Partschins, vi skulle med svævebanen op til Aschbach i 1362 mtr., lige noget for Hr. Fogh, det gik nu bedre end forventet, oppe, jaaaa, hvis vi ville besøge Naturns’er Alm skulle vi til fods yderligere 560 mtr. op, og det ville vi🥵🥵🥵, det gik bare opad, og det blev ved og ved, vi nåede toppen, ved middagstid, der var noget køligere, som da vi tog hjemmefra.

På vejen ned sad vi i en lysning og spiste vores boller, der kom rigtig mange imod os på hjemvejen, vi misundte dem ikke, vi var godt brugte da vi nåede ned til svævebanen 4 timer efter vi var taget afsted.

Nu har vi fortjent en kop kaffe med en eller 2 småkager, og et rigtig godt aftensmåltid.

Søndag d. 21.8.2022.

Vi tog afsted kl. 9.00, retning Naturns, vi havde planlagt at gå i bjergene, noget længere nede som dagen før, men selv om vi gjorde det var der alvorlige udfordringer undervejs, op og ned gik det, vi pustede noget undervejs. Vi kom til Naturns kl. 11.45, hvor vi købte nogle sandwich og noget at drikke, det var varmt, ikke en sky på himlen, så det var godt vi kom i skyggen af og til😝🥵🥵.

Da vi havde spist gik vi på cykelvejen langs floden hjem, det er en cykelvej som bliver flittig brugt, man kan nok se at el- cykler, el-mountainbikes har overtaget, frem for vandrer. Det var en rigtig varm tur langs vandet, da vi kom til Partschins, var vi helt færdige, var hjemme kl. 14.30, godt brugte og klar til kaffe og kage, og masser af vand.

De lover fantastisk vejr de sidste 4 dage vi har i Partschins, hvis det holder har vi haft en regnvejrs eftermiddag og 1 times regn dagen efter, ellers bare fint ferievejr🌞🤪👍

Vi var på Kronenwirt, hvor ellers, for at spise, vi var i selskab med rigtig mange spisegæster og med sige og skrive 7 hunde, 2 ganske små, men ligeledes 1 schæfer, 1 labrador, 1 granddanoiser samt 2 lige så store, som vi ikke kan huske navnene på. Det er nok det der skulle ændres lidt på ved Kronenwirt, måske et skilt “hunde må ikke medbringes”.

Det skal til deres forsvar siges, da først gravhunden havde gøet af alle de andre store hunde, som ikke sagde en lyd, faldt der ro over selskabet, den store granddanoiser, optog dog plads for 2 ved nabobordet, inden de fik den skubbet ind under bordet🥴. Samtidig er det tilladt at ryge udendørs i samtlige restauranter, og det er der mange der benytter sig af, enkelte går uden for området og tager en smøg.

Maden var som sædvanlig fantastisk👍.

Mandag d. 22.8.2022.

Vi havde besluttet at køre til Dorf Tirol, hvor vi egentlig ville finde 3 søer, vi måske kunne gå rundt om, havde set dem under 10 seværdigheder nær Partschins, problemet var bare, at de befandt sig i godt 3000 mtr. højde, lige en kende for at for fam. Fogh.😥🥵.

Vi fandt en vej der på kortet ikke så særlig udfordrende ud…., men hold da op, da kom de gamle til at svede igen, selv Ulla, men hun var lovlig undskyldt, hun var blevet rigtig forkølet, efter turen til Naturn’s Alm.🤧🤧😮‍💨.

Vi kom turen rundt og landede på P-pladsen i Dorf Tirol et par timer efter afgang, tilbage til Partschins igen, en tur på ca. 1/2 time, i bil👍, det var rigtig varmt 28 grader, så vi svedte godt. Vi havde dagen forinden fået et tip, ved servitricen, om, at vi kunne komme forbi, hvor hun også have job, en restaurant, hvor de serverede daglig mad til middag, så vi tog turen op på Partschinser Waalweg, gik i ca. 1/2 time, men fandt ikke stedet, vi tager et kort med til aftensmaden, så må hun lave et lille kryds😜. Vi fik frokost i byen og gik hjem for at slappe af før aftensmaden, som idag står på grillmad.

Tirsdag d. 23.8.2022.

Vi startede efter morgenmaden, der er for øvrigt rigtig stor udskiftning af dem der bor i huset, os og et par fra Tyskland med 3 drenge er dem er har været her absolut længst, men det sagde senior Leitner, også da vi rykkede ind, besøgende bliv her kortere tid som tidligere, retning Dorf Tirol, efter kortet ca. 2 1/2 time i sådan en mellemhøjde på bjerget. Da vi kom halvvejs, kom vi til svævebanen som både gik ned og videre op, da stod en ældre dame og uddelte vandrekort, hun mente nu nok at vi skulle tage banen op i 1300 mtr. højde og derfra gå til Dorf Tirol.😜🤪. Vi blev enige om at vi blev vor vi var og gik videre, hun spurgte ligeledes om vi ikke tog BUSSEN hjem, når vi var kommet frem.👎👎👎.

BUSSEN, hvad tror hun da om os, en god frokost og så traver vi da bare hjem igen, men vi blev enige om at hjemvejen skulle være lidt længere nede af bjerget. Turen hjem blev noget af et antiklimaks, vi kom ned men vi kom ikke rigtig nogen vegne, solen bagte lige ned på os, på er tidspunkt spurgte Ulla om vi ikke bare skulle tage bussen, men nej, det var et nederlag, vi gik op på den sti vi havde gået om formiddagen, det var en kamp, helt nede fra bunden og op, vi svedte og pustede, efter adskillige pauser nåede vi op, puha, sikke en tur, den var også lige lidt for lang.

Hjemme i Partschins efter næsten 6 timer, gik vi ned og købte os en stor is, til hver, åh det var godt. Hjem og slappe af, før vi kl. 20, skal ned til Buss’l & more og spise aftensmad.

Onsdag d. 24.8.2022.

Vi havde besluttet at køre til Plaus, og gå op i godt og vel 1000 mtr. højde, igen en noget stejl opstigning igennem skov og over åbne landskaber, hvor vi havde udsigt over hele dalen, rigtig flot og fuldstændig stille i de højder. Turen op var hård, men nedad var faktisk hårdere, da knæ og haser blev belastet enormt hårdt🥴, 3 1/2 time efter vi var startet opstigningen, var vi tilbage ved udgangspunktet, hvor vi, i en lille café, købte lidt at drikke og 2 maxi toast. De er lige begyndt høsten af alle de forskellige æbler de har i området, så der er høj aktivitet hos bønderne, fra tidlig morgen til sen aften.

Vi skal igen i aften spise ved Kronenwirt, nu er deres ruhetag overstået, så er vi også tilbage. Vi fik tomatsuppe til forret, tjeneren havde forstået 1 suppe, så manden i huset fik først….., Ulla fik liiiiiidt senere, det var ikke fordi vi ville dele😋.

Til hovedret fik vi ørred, rigtig dejligt med en flaske hvidvin til. Vi havde lidt bøvl med belysningen ved bordet, den opladelige lampe gik af og til ud, da tjeneren så det ville han lige sætte en ny lampe hen til os, med det resultat, at han væltede samtlige glas og karaffel med vin ned over os.🥴 vi kendte ham, og han os, så det eneste han sagde var: der skete ikke noget, nej ikke med hverken glas eller bord, men Ulla og undertegnede blev våde, vi grinte alle 3, værrere var det jo heller ikke, vi tørrer igen, og det var jo ikke rødvin🍷. Vi fik en ny kande og så var vi på sporet igen. Vi kommer der nu alligevel imorgen igen, da skal Ulla have bruschetta og wienerschnitzel og vi skal ikke have noget at drikke til……😝😝

Vi fik snakket med servitricen, om, hendes anden arbejdsplads var, vi var gået i lige modsat retning, som vi skulle have gået, restauranten ligger ikke mere end 5 min. gang fra vor bopæl, så der landet vi nok i morgen til en lille frokost.👏👍.

Torsdag d. 25.8.2022

Vi har fået en aftale med Maria, vores værtinde, at hun køber lidt ekstra boller til os, så vi kan smøre os en madpakke og tage med på vejen hjem. Samtidig runder vi lige en vejbod og køber lidt æbler og andet godt til hjemturen.

Vi har tegnet ind på kortet at vi skal slutte ferien med en:

PARTSCHINSER ERLEBNISRUNDWANDERUNG

En tur på 8,77 km, ca. 3 timer, mellemsvær, op forbi vandfaldet og tilbage igen, men pyt, vi har nok været ude for noget som var værrere. Vi må jo håbe det bliver den oplevelse, turen lover, også for os🤞👍 vi drog afsted kl. 9.15, mod højderne, der var 28 grader, så de “fee må sve”🥵 vi kom op til vandfaldet på ca. 1 time, det var egentlig OK, videre op til Partschinser höhenweg i ca. 1100 mtr. højde, vi har ellers gået og sagt at 700 - 800 mtr. var fint for os også hvad udsigten angik, men det er noget andet at komme 400 mtr. højere, men det er også hårdt.👍

Vi havde hjemmefra besluttet at spise frokost på Grasweger Keller, fantastisk sted, blot få hundrede meter fra vor bolig, servitricen fra Kronenwirt er primær ansat på Grasweger, så hun var klar da vi ankom, der var rigtig mange gæster. Vi bestilte lidt at drikke og 2 x braskartofler med speck og spejlæg, det smagte s…. godt.😋 jeg skulle lige låne toilettet, og blev noget overrasket ved at komme inden for, godt nok hang der et Bayern München flag i flagstangen udenfor, men indenfor var alt plastret til med Bayern ting, spurgte serveringen, og hun sagde bare, værten var “tosset” med Bayern München. Vi fik taget afsked og Ulla mente at vi absolut skulle en sidste tur ned af bakken ved svømmebadet, ned til hovedvejen, og retur op af indkørsels bakken til Partschins, hvis ikke jeg havde svedt, så kom jeg til det🥵🥵🥵🌞.

Sidste aften på Kronenwirt, Ulla havde en plan, bruschetta og wienerschnitzel var hendes bud, jeg tog spareribsene, de kom desværre med de forkerte kartofler, stor fejl, den blev hurtigt udbedret og ingen yderligere skade var sket👍. Vi fik sagt ordentligt farvel til dem alle og Ulla havde spenderbukserne på da vi skulle afregne det sidste måltid, men det var fuldt fortjent, de er bare søde, rare og imødekommende.

Vi regnede af med Maria, torsdag aften, så var det på plads, så nu vidste vi, at vi skulle hjem, pengene var brugt.☹️

Fredag d. 26.8.2022.

Hjemturen!

10 skønne dage i Partschins er slut. Vi har nydt opholdet, fin lejlighed, dejligt vejr, rare værtinder, fantastisk mad, lige meget, hvor vi har spist og ikke mindst udfordrende vandreture i lidt forskellige niveauer, og sværhedsgrader, lungerne må have udvidet sig noget, somme tider lød Fogh som en blæsebælg, når vi stoppede for at få luft🤧.

3 notes · View notes

hyyperlic-blog · 5 years ago

Text

Abendessen im Hotel Förstlerhof in Burgstall bei Meran in Südtirol

Abendessen im Hotel Förstlerhof in #Burgstall bei #Meran in #Suedtirol

Für leckere Pizza ist das Restaurant des Hotel Förstlerhof in Burgstall bei Meranseit jeher bekannt. Das Restaurant steht nicht nur den Hotelgästen offen, und kann zu den regulären Öffnungszeiten auch von jedermann besucht werden. Besonders interessant natürlich, wenn man in benachbarten Unterkünften, oder Ortschaften, übernachtet, und somit nur einen kurzen Fußweg von leckerer Pizza entfernt…

View On WordPress

#Meran #Pizza #Restaurant Meran #Südtirol

0 notes

thecaraddict · 5 years ago

Text

Abendessen im Hotel Förstlerhof in Burgstall bei Meran in Südtirol

Abendessen im Hotel Förstlerhof in #Burgstall bei #Meran in #Suedtirol

View On WordPress

#Meran #Pizza #Restaurant Meran #Südtirol

0 notes

moegglinger-marktplatz-blog · 5 years ago

Text

Mögglinger Weihnachtsmarkt mit neuen Highlights

Mögglingen. Der 29. Weihnachtsmarkt am Samstag, 7. Dezember, soll ein weiteres Highlight im sehr umfangreichen Veranstaltungsjahr in Mögglingen nach Abschluss der Remstal Gartenschau werden. Unter der Federführung von Vijaya Gopalan hat ein neu formiertes Team von Ehrenamtlichen mit Unterstützung der Gemeindeverwaltung die Vorbereitungen nahezu abgeschlossen. Ein großer Teil des Ortskerns wird belebt. Als besondere Neuerungen gibt es auf dem Marktplatz einen Sternenhimmel. Das Warenangebot ist vielfältig und auch das leibliche Wohl kommt nicht zur kurz. Unter den Marktteilnehmern befinden sich Altbewährte wie das Deutsches Rotes Kreuz, die Feuerwehr oder auch die Heimatsammlung in Pfarrscheuer und Micheleshaus. Neu dabei sind unter anderem die Gaumenfreunde und Stürmchen Wollarbeiten. Das Alte Schulhaus ist voll integriert. Hier wird bewirtet und es gibt Interessantes zu kaufen. Die Bibliothek ist geöffnet. Die sanitären Einrichtungen werden den ganzen Tag über betreut. Auch der Einzelhandel und die Gastronomie stellen sich auf zahlreiche Kunden oder Gäste ein. Bürgermeister Adrian Schlenker eröffnet den Markt um 12 Uhr. Anschließend führt der Kindergarten St. Maria mit einen Tanz auf und der Nikolaus kommt und verteilt Geschenke. Motorsägenkunst führt Hildegard Diemer vor. Eine Fotobox wird aufgestellt. Die Jugend des Musikvereins spielt in der katholischen Kirche weihnachtliche Lieder. Die lebendige Krippe bei der Pfarrscheuer erfreut nicht nur kleine Besucher. Bei der großen Weihnachtsmarktverlosung gibt es zahlreiche Preise. Die Hauptgewinne sind ein Wochenende für zwei Personen mit umfangreichem Programm in Würzburg, das Kriminal Dinner „Duell der Meisterdiebe“ im Restaurant „Das goldene Lamm“ in Unterkochen sowie Karten für „Schwanensee“ mit dem Russischen Staatsballett in der Barbara-Künkelin-Halle in Schorndorf oder für eine Veranstaltung mit Mathias Richling im CCS in Schwäbisch Gmünd. Die begehrten Lose gibt es bereits in verschiedenen örtlichen Geschäften. Im Nachklang zur Remstal Gartenschau wird der Meraner Blütenhimmel auf dem Marktplatz durch einen großen Sternenhimmel mit zig LED-Lämpchen ersetzt. Die dekorativen Leuchtkegel im Marktbereich fehlen ebenfalls nicht. Professionelle Hände stellen die gesamte Stromversorgung rund um den Markt sicher. Der Weihnachtsmarkt findet am Samstag, 7. Dezember, von 12 bis 21 Uhr auf dem Marktplatz, der Schulstraße und Pfarrgasse statt. Anmeldungen für einen Standplatz sind nur noch kurze Zeit unter [email protected] möglich. Wer bereits weiter planen will: Der Mögglinger Josefsmarkt ist am Sonntag, 22. März 2020. Read the full article

#2019 #Mögglingen #Weihnachten #Weihnachtsmarkt

1 note · View note

der-saisonkoch · 2 years ago

Text

Fortsetzung Steinschlag im Suldnertal

Zuerst wird er sich um Meran kümmern. Mit dem Motorrad kann er leider nicht bis dahin fahren. Er stellt sein Moto auf die andere Seite der Passer. Vor einem Hallenbad mit Hotel sind oft ein paar Parkplätze für Zweiräder frei. Monika wollte in dem Hotel einmal Koch werden. Sie ist von dem Managern darin ausgelacht worden bei ihren Lohnforderungen. Das Restaurant an der Passer, Frissmich, hat eine…

View On WordPress

#Hallenbad #Koch #Meran #Passer #Retaurant #Terrasse #Zweirad

0 notes

alloftheworldandcats · 6 years ago

Text

After walking around the gardens all afternoon, we were pretty hungry and a little sad that Happy Pomodoro was shut for vacation already. We popped in to a Spar on our way back into Meran and found some Baci chocolate and gluten-free sausages. Baci chocolates are delicious little balls of chopped hazelnut and chocolate, including an entire hazlenut. I’m not selling them very well but trust me, they are delicious and gluten-free.

Also the shop isn’t called Spar like in Austria, it’s Despar which even my autocorrect thinks should be Despair and that’s just not a good name for a shop. But they have gluten-free snacks, so I shouldn’t complain I suppose.

Next to the Happy Pomodoro there is a Eurospar, which has a much larger selection of gluten-free food and snack products. They were even open on Sunday, so we could grab some snacks after we had our first pizza in Italy. Here are some of the gluten-free items I found (in the fifteen minutes before the shop closed). I’m sure there were more, but I was a bit hurried for time and was primarily looking at items that I could just grab and eat.

After getting our snacks, we walked back into Meran and went to Blumau, another pizzeria certified by the AiC. We had talked to someone there in the morning and had noticed that they had the same Schär gluten-free pizza balls as Happy Pomodoro, so we knew that I would be able to eat there safely.

Blumau does not have a massive gluten-free pizza list but it was quite reasonably priced and wasn’t too far away from our hotel. I wouldn’t consider it the best pizza, nor the best restaurant in Meran, but it does work in a pinch if you’re hungry for a cheap pizza. I got a pizza with buffalo mozzarella and basil on it, which I think was one of the most expensive gluten-free pizzas and the bill was still very low.

There’s also pretty good gluten-free soft-serve ice cream if you walk up the street to Sabine’s. The woman at the counter said that because they scoop directly into the waffles over the ice cream, it is safer to go with the soft-serve. It was pretty tasty and reminded me of my childhood, since I think that was the last time I had soft-serve.

Next up, Hochmuth and the best ice cream you’ll ever have.

Blumau, Meran (feat. Snacks) After walking around the gardens all afternoon, we were pretty hungry and a little sad that…

#Einkaufen #grocery store #italien #italy #Photography #pizza #restaurant #restaurants #Travel

2 notes · View notes

markusmensch · 4 years ago

Text

Alpine Cars Driving Day am Tegernsee

Von der Prinzessin bis zum Promi-Nachwuchs

©Brauerphotos/Goran Nitschke für Alpine Cars Die Prominenten – endlich wieder – in Fahrt! VIPs wie Lilly Prinzessin zu Sayn-Wittgenstein, Schauspieler Hardy Krüger jr. und seine Frau Alice, die ehemalige Rhythmische Sportgymnastin Magdalena Brzeska, Ex-Tennis-Profi Tommy Haas, Schauspielerin Jana Schölermann, Stephanie Gräfin von Pfuel und die Designerinnen Lola Paltinger und Sonja Kiefer trafen sich am Donnerstag am Tegernsee. Und durften dort endlich wieder Gas geben, im wahrsten Sinne des Wortes. Die französische Sportwagenmarke „Alpine“ hatte zur Testfahrt mit anschließendem Lunch geladen. Schon seit Jahrzehnten lässt die „Alpine“ die Herzen von PS-Fans höherschlagen. Nun hatten die Stars die Gelegenheit, die Neuauflage der französische Sportwagen-Ikone auf Herz und Nieren zu testen und eine ganz besondere Tour durch das bayerische Voralpenland zu genießen. Ebenfalls mit dabei war San Diego Pooth, der Sohn von Verona und Franjo Pooth. Er saß nicht selbst am Steuer, denn der 16-Jährige macht gerade seinen Führerschein. Er war der Beifahrer von Schauspieler Aaron Keller, dem Sohn von Mark Keller und sah die unterschiedlichen Modelle schon einmal genauer an.

©Brauerphotos/Goran Nitschke für Alpine Cars Gastgeber Patrick Marinoff, der Managing Director von „Alpine“, konnte später beim Lunch auf der Terrasse des Restaurants „Gut Kaltenbrunn“ in Gmund auch Tommy Haas begrüßen. Der Ex-Tennis-Star kam erst gegen 15 Uhr und verpasste die Rundfahrt. Er war aus Los Angeles angereist und kam direkt vom Münchner Flughafen an den Tegernsee, um sich eine Alpine abzuholen. Er fuhr damit danach weiter nach Berlin, weil er bei einem Tennis-Turnier dabei ist, das die Automarke unterstützt. Lilly Prinzessin zu Sayn-Wittgenstein war an der richtigen Adresse: „Ich bin sozusagen mit Autos aufgewachsen. Mein Vater war CEO in der Autobranche und ich habe schon als Kind die unterschiedlichsten Modelle gesehen, auch viele alte Brummer. Ich bin kein Motorsport-Freak, aber ich mag schöne Autos. Und bei Fahrten wie heute bekomme auch ich einen Adrenalinkick.“ Sie freute sich über die Fahrt nach Bayern: „Ich komme aus der Schweiz und besuche noch Freunde in München. Danach geht es dann zurück nach Hause nach Mailand.“ Wie sieht es in Zeiten wie diesen bei ihr mit dem Verreisen aus? Fährt sie lieber mit dem Auto anstatt zu fliegen? „Ich fahre noch für ein paar Tage nach Österreich in mein geliebtes Altaussee und wollte dann nochmal nach Südfrankreich. Alles mit dem Auto.“

©Brauerphotos/Goran Nitschke für Alpine Cars Schauspieler Hardy Krüger jr. kam mit seiner Frau Alice für den „Alpine Cars Driving Day“ eigens an den Tegernsee. Er lebt mittlerweile in Berlin, aber die Tour ließ er sich nicht entgehen: „Klar kannte ich die Alpine. Sie ist ein Klassiker. Mein Nachbar hatte früher ein altes Modell, das ich immer bewundert habe. Jetzt fahre ich erstmals eine selbst. So einen coolen Wagen muss man einmal selbst gefahren haben. Ich bin sehr motorsportbegeistert und habe die C-Lizenz. Früher bin ich auch Rennen gefahren.“ Seine Frau Alice teilt seine Leidenschaft, wie er erzählte: „Alice mag alles, was PS hat und schnell ist“, meinte er schmunzelnd. „Sie fährt sportlich und sehr gut.“ Wechseln die beiden sich am Steuer ab? „Bei längeren Strecken fahre meistens ich.“ Auch dieses Mal, denn sie ging an Krücken: „Ich hatte einen Skiunfall und jetzt wurden die Schrauben und Platten im Bein entfernt. Leider hat sich die Stelle entzündet und ich bin deshalb mit Krücken unterwegs.“ Der Wahl-Berliner und seine Frau freuten sich über den Besuch in Bayern: „Der Tegernsee ist eine schöne Ecke. Wir waren seit dem Lock Down ein paar Mal beruflich unterwegs. Aber wir haben das Reisen, vor allem das Fliegen, sehr reduziert und verbringen die meiste Zeit daheim mit den Kindern. Nur wenn es sein muss gehen wir aus dem Haus. Diese Tour wollten wir uns aber nicht entgehen lassen.“ Wie sieht es beruflich bei ihm aus? „Es geht mit den Produktionen langsam wieder los und ich warte auf den Startschuss. Ich habe ja auch noch meinen Blog und bin auch sonst gut beschäftigt. Ich habe genug zu tun. Der Unterschied ist nur, dass ich jetzt viel mehr von zu Hause aus arbeite.“ Wie sieht es mit Urlaub aus? „Wir haben noch nichts fest geplant, werden die Ferien aber wohl irgendwo in Deutschland verbringen.“ San Diego Pooth war ebenfalls begeistert von der Tour, auch wenn er noch nicht selbst fahren darf: „Immer, wenn das Thema Autos aufkommt, bin ich natürlich - wie fast jeder Junge in meinem Alter - Feuer und Flamme. Mir gefällt die Neuauflage des A110 richtig gut. Ich bin total von dem schnittigen Design begeistert und kann es kaum erwarten, mit diesem tollen Auto eine Runde um den Tegernsee zu fahren – natürlich nur als Beifahrer. Ich werde im September 17 Jahre alt. Ich habe mich bereits jetzt für einen sechswöchigen Führerschein Crashkurs angemeldet, so dass ich dann mit 17 direkt in Begleitung fahren kann. Ich kann es kaum erwarten, mein erstes eigenes Auto zu besitzen. Es wäre natürlich ein ganz großer Traum, wenn mein erstes Auto eine Alpine wäre…“ Wie autobegeistert ist er? Welchen Stellenwert haben die „vier Räder“ für ihn? „Diese Frage ist ganz interessant. Wenn ich meinen Vater beobachte, ist ganz klar zu sehen, dass sein Auto fast einen höheren Stellenwert als meine Mutter hat“, so San Diego lachend. „Und wie sagt meine Mutter immer so schön: ‚Der Apfel fällt nicht weit vom Stamm‘. Also würde ich sagen, dass ich hier ganz nach meinem Vater komme und Autos meine große Leidenschaft sind.“ Was muss ein Auto für ihn mitbringen? „In erster Linie achte ich natürlich auf das Design. Und dann spielt der Komfort auch noch eine große Rolle. Was natürlich ganz wichtig ist, ist die PS-Zahl, da ich eher zu den schnelleren Autos tendiere. Das habe ich wohl auch in die Wiege gelegt bekommen…“ Startpunkt war das Restaurant „Gut Kaltenbrunn“ von Michael Käfer in Gmund am Tegernsee. Von dort ging es in den unterschiedlichen Modellen der Alpine 110 - dem Basismodell A110 Pure, der eleganten A110 Légende sowie der sportlichen A110 S– einmal rund um den See. Nach einem Stopp am „Althoff Seehotel Überfahrt“ in Rottach-Egern ging es zurück zum Mittagessen ins Gut Kaltenbrunn. Und dort gab es nur glückliche Gesichter... „Die Alpine ist eine ‚Smile Machine‘ und zaubert jedem ein Lächeln aufs Gesicht. Das wurde heute wieder einmal deutlich“, so Gastgeber Patrick Marinoff, der seit 2019 Managing Director von Alpine ist und der die Gäste begrüßte. „Die Alpine ist puristisch, außergewöhnlich und spielt vor allem auf kurvigen Strecken ihre Agilität aus. Damit passt sie hervorragend ins bayerische Voralpenland." Magdalena Brzeska konnte nicht selbst am Lenkrad sitzen. Sie hatte sich Ende Mai nach einem Sturz vom Fahrrad den linken Arm gebrochen und musste sich einer Not-Operation unterziehen. Dennoch konnte sie bei der Fahrt durch die traumhafte Gegend dabei sein: Sie wurde von ihrem Lebensgefährten Roland chauffiert: „Er fährt mich schon die ganze letzte Zeit. Ich selbst kann wegen meiner Hand erst einmal nicht Autofahren und es ist noch nicht absehbar, wann ich wieder ans Steuer kann. Dabei fahre ich gerne Auto. Ich genieße diese Fahrt sehr, denn es ist unser erster Ausflug seit Corona und nach meinem Unfall. Wir beide lieben die Natur und sind gerne draußen, deshalb passt diese Tour heute gut. Die Alpine wurde nach den Alpen benannt und letztes Jahr sind haben wir beide die Alpen zu Fuß überquert: in fünf Tagen ging es von Oberstdorf nach Meran. Und jetzt erkunden wir das Voralpenland in einer Alpine. Am meisten freue ich mich für Roland, denn er hat sich diese kleine Auszeit wirklich verdient. Er musste mich nicht nur die ganze Zeit fahren, sondern mir sogar die Haare föhnen.“ Ist bei den beiden ein Urlaub geplant? „Ich kann es noch nicht sagen. Ich habe demnächst noch einen Termin im Krankenhaus. Dann entscheidet es sich, ob ich eventuell noch einmal operiert werden muss. Umso mehr genießen wir heute den Tegernsee.“ Frauenpower am Lenker: Schauspielerin Jana Schölermann kam ohne ihren Mann Thore: „Er muss arbeiten. Ich darf Auto fahren. So ist die Arbeitsteilung bei uns", meinte sie lachend. Stephanie Gräfin von Pfuel war ebenfalls mit am Start. Und das obwohl sie mitten in den Vorbereitungen für den neuen Familien-Erlebnis-Park „Dinoland“ auf ihrem Schloss Tüssling steckt: „Wir eröffnen am 23. Juli und bis dahin gibt es noch viel zu tun. Ich bin ein großer Auto-Fan, deshalb wollte ich heute unbedingt dabei sein. Man hat das Gefühl, dass derzeit alle aufs Auto umsteigen....“ Der Dresscode lautete „Alpine Chic“ und einige der Gäste kamen in Tracht. Auch Dirndl-Pionierin Lola Paltinger. Sie saß mit ihrem Lebensgefährten Andi Meister (ging wegen einer Knochentransplantation am Knie an Krücken) in der Alpine Probe: „Wir haben uns sehr auf diesen Tag am schönen Tegernsee gefreut. Alpine ist auch mir als nicht ganz so sportiver Autofahrerin ein Begriff. Ich finde es großartig, dass die Marke durch Patrick Marinoff wiederauflebt und dass die Modelle sogar persönlich individualisierbar sind. Gerade in der heutigen Zeit, wo so vieles auf Masse produziert wird, eine tolle Möglichkeit“, so Lola Paltinger. „Mein Vater ist früher selbst Rallyes gefahren und mein Lebensgefährte Andi fuhr in seiner Jugend tatsächlich eine R5 Alpine Turbo." Wie sieht es bei ihr in diesem Jahr mit Urlaub aus? Verreist sie lieber ins Umland statt ins Ausland? Lola Paltinger: „Tatsächlich haben wir noch keine ganz konkreten Pläne und möchten noch ein wenig die Entwicklungen abwarten. Für uns Trachtenhersteller ist es seit Jahren der erste Sommer, in dem wir tatsächlich frei haben, da wir uns nicht auf die Wiesn vorbereiten müssen. Eine fast eine unglaubliche Vorstellung. In jedem Fall werden wir mit den Kindern ein paar Tage hier am schönen Tegernsee einplanen und dort auch meinen Vater mit Familie treffen. Warum also in die Ferne schweifen, wenn so viel Schönes vor der Haustür liegt?“ Designerin Sonja Kiefer kam mit ihrem Lebensgefährten Cedric Schwarz: „Ich bin seit meiner Jugend ein großer Auto-Fan und mag vor allem schnelle Autos. Mein erstes selbst verdientes Geld habe ich in ein gebrauchtes Cabrio, mein Traumauto damals, gesteckt. Ich habe ewig darauf hin gespart und auch viel gejobbt, um mir das leisten zu können. Ich fahre schon seit 20 Jahren Sportwagen.“ Die Designerin fühlte sich nicht nur in der Alpine wie zu Hause: „Der Tegernsee ist ein bisschen meine zweite Heimat, denn wir haben hier eine Ferienwohnung, Wir übernachten heute hier und morgen geht es weiter an den Gardasee. Unser erster Kurzurlaub nach dem Lock Down. Wir werden sicherlich dieses Jahr noch viel mit dem Auto unternehmen. Ende August wollen wir noch nach Mykonos fliegen. Fernreisen hingegen stehen dieses Jahr nicht an. Im Auto fühlt man sich derzeit besser aufgehoben. Man kommt schneller zurück falls sich die Situation wieder verändern sollte.“ Gemäß der derzeitigen Sicherheitsmaßnahmen hieß es für die Promis: Abstand halten anstatt Begrüßungs-Bussi, und auch der Mund-Nasenschutz war mit dabei. Das Team von Michael Käfer servierte im Freien ein bayerisch-französisches Menü mit Feldsalat mit Ziegenkäse, Wiener Schnitzel und Crepes. Read the full article

#FranjoPooth #HardyKrügerjr.#JanaSchölermann #LolaPaltinger #MagdalenaBrzeska #MichaelKäfer #SanDiegoPooth #StephanieGräfinvonPfuel

1 note · View note

edwinek · 5 years ago

Photo

Enticing #meran #merano #südtirol #altoadige #trauttmansdorffgarden #giardiniditrauttmansdorff #cafe #restaurant #terrace #pond #pondside #italia #italy https://ift.tt/2qToxhJ

#Instagram

0 notes

lenniewixon17019 · 5 years ago

Photo

Hotel Gasthof Restaurant Jäger zwischen Meran und Bozen Südtirol https://ift.tt/330E0tN

#IFTTT #WordPress

0 notes

shannrussell-blog1 · 5 years ago

Photo

The trip was a last-minute decision to cram in a European hike before a family wedding. The preparation was questionable and the walking hard on the knees, but the spectacular mountain scenery and friendly alpine-hut culture made it all worthwhile.

Four days in Garmisch-Partenkirchen in southern Germany made a good base for getting over jetlag and preparing for the hike. Maps from brands, ‘Kompass’ or ‘Freytag & Berndt’ are easy to come by in Europe – I purchased a couple of 1:50 000 topographics.

A useful online guidebook for the ‘Via Alpina’ (an amalgamation of several long-distance hiking routes) is available here, and there is plenty of information and guidebooks for the E5 section through the Alps.

The beginning of the trip: setting off from Garmisch.

Packing and transport

I packed my rucksack – an , electronics and clothes. Not knowing exactly which villages would have supermarkets to restock meant it was necessary to carry four days of dried food, 1.5L methylated spirits for the

The view of the Seescharte Pass.

Crossing the Lechtal Alps

The E5 trail takes you across Austria’s Lechtal Alps from Bach to Zams – from one valley, over mountains into the next valley. In early July, the first day was muggy and hot, followed by a thunderstorm overnight. After a warm and thankfully dry night in the tent, the next day was a slippery ascent to the Memminger Hut at 2,242m above sea level.

Run by the German Alpine Club (DAV), you get quite a surprise if expecting simple wooden refuges like cattlemen’s huts in the Victorian high country.

Standing in a high alpine meadow.

The DAV Huts

The DAV huts are more like motels with hot showers, restaurant food and 30-50 comfy beds. Booking ahead is essential during the high season, but the hut manager should always find you a place to sleep if you turn up without a booking, even if it’s in the hallway.

A night’s stay costs 20 euro – membership of the DAV gets you a significant discount – and around 12 euro for a hot wurst (sausage, sauerkraut and potato mash) and beverage.

The Drying Room – don’t breathe in deeply here!

Initiation into the hut culture

Initiation into the fantastic ‘hut culture’ is simple – just follow the crowd. Even in summer, most hikers head for the drying room to leave their damp clothes and boots. Then they go straight to the bar for a Bavarian lager or two. One fellow, hiking with a group, told me, “The evening social is the reason we do this!” One golden rule: no boots or hiking poles in dorm rooms!

On my first go at having a shower, I discovered it cost a euro per minute paid with tokens collected from reception. So, I had to put my clothes back on, get a token, and head back to the shower queue again.

Somehow it was possible to get a good night’s sleep, even in a room with twelve other hikers. The next morning, we set off at about 8 am after an early breakfast.

Foggy conditions on the Glanderspitze Ridge.

The Seecharte Pass

Seescharte Pass, the main climb for that day, gave a spectacular view across the valley. The route crosses an alpine meadow down to Zams. This is where I caught the last cable car for the day with only minutes to spare. Camping on an exposed hillside with Franc, a Swiss photographer I’d met, we watched a huge thunderstorm roll over the mountains toward us.

This was a concern for our tents, so we formed our hiking poles into a tepee a few metres away and hoped any lightning would strike there instead. The weather changes instantly in the Alps, from the clear sun to dense fog in less than ten minutes. It’s a good idea to keep your raincoat handy to avoid getting wet, cold or hypothermic and to pause if you can’t see the trail ahead.

Camping on Glanderspitze.

Keeping up with ascents

Being young and determined, I found that keeping up with others on the steep ascents was no problem. Except at the top, I was gasping for breath while ancient German men with rickety legs would speed past. By the third day, I realised I was the only hiker carrying all my gear with me. Everyone else had a 7kg daypack and was eating and sleeping in the huts.

I made a mental note for next time and endeavoured to camp as much as possible to justify carrying the tent, sleeping bag and cooking equipment.

Dinner with the friendly DAV group Braunschweiger hut.

Crossing the Pitztal Alps

The route descends through a pine forest to Wenns, a pleasant village with a decent supermarket to stock up on food. You then take a bus to Gletscherstuberl Inn where you tackle a 1,000m climb to the Braunschweiger Hut. I tagged along with a group of German hikers for the rainy, strenuous ascent.

That night in the dining room a mountain guide named Wolf and his DAV hiking group welcomed me to their table where we shared a cosy meal.

A glacial river crossing in Rettenbach.

Camping at 2,500m

The terrain was mixed over the next few days, with a rugged high alpine pass, crossing the (safe) edge of a glacier, a few rocky rivers, and around the grassed side of a mountain above the popular tourist town of Soelden. After looking for a few hours, I finally found a flat spot on the side of the mountain to camp at 2,500m.

The Trangia stove was slow to boil water and cook dinner. Cold, blustery conditions foretold a change in the weather and the place was a winter wonderland by morning.

The overnight snow at my campsite.

Crossing the Otztal Alps

Vent, the village at the bottom of the valley between the Otztal and Pitztal Alps, has a small shop and excellent tourist office. The path continues from here, gently winding its way up to the Martin Busche Hut. There are lots of mountain peaks to bag around here if you have an extra day and possibly some mountaineering equipment for the taller peaks (crampons, etc.). I chose to conquer the Kreuzspite at 3,400m. Don’t forget your camera!

The gentle ascent to Martin Busche Hut.

A worthwhile detour

A recommended detour is heading to the finding place of ‘Otzi’, the Iceman. I’d recommend taking gaiters, waterproof boots and hiking poles to prepare for this. There was deep snow above 3,100m (this was June – summer!). Similaunhutte, close by, is at the top of the pass which marks the border between Austria and Italy.

I took a quick spell in the warmth of the hut to dry out my soggy boots. Then a knee-tingling 1,700m descent followed, to a village ‘Unser Frau’ past goat and cattle herds.

You’ll still find flowers, even this high up!

The Meran High Altitude Path

The route was lush and green along forests on the side of the valley, it then joined the easy and popular Meran High Altitude Path for 3 days. The ‘Merano Hoehenweg’ didn’t feel as adventurous as the previous sections but was still scenic and very safe. Tent-pitching opportunities are limited due to the steep meadows.

One night I approached a dairy farmer, Loui, and camped next to his shed. The apparently infamous “Section of 1000 Steps” tested my stamina. I drank fresh milk from a hut where you could meet the friendly cows ‘Siggi’ and ‘Emily’ who milled around the outdoor dining tables.

The Hochganghaus hut, built with a helicopter to transport the materials, made for a great finish to the hike with comfy accommodation and excellent hospitality.

The final descent to Meran marked the finish of the E5 for me.

Lessons learnt from the trip

The E5 through Austria and Italy is spectacular, safe and well-used, without feeling crowded even in the summer high season. A big difference to hiking in Australia is that water is no problem. It’s readily available from mountain springs, and most towns have a drinking fountain.

Camping isn’t strictly prohibited, but it’s certainly not the norm in the Alps. Next time I’d leave camping for the Victorian High country, to enjoy a light pack and the relatively inexpensive cultural experience of the alpine huts.

Who else has tackled an alpine hike? Let us know in the comments.

The post The E5 Route: Trekking the Austrian & Italian Alps appeared first on Snowys Blog.

#>80L #/specFilters=5m!-!397&pageSize=40&orderBy=-1&pageNumber=1 #/specFilters=73m!-!925&pageSize=40&orderBy=-1&pageNumber=1>down #/manFilters=45&pageSize=40&orderBy=-1&pageNumber=1">Trangia</a>

0 notes