#trappernation

[jegersur]

Troede jeg havde mit store klub comeback i fredags men så FALDT jeg ned af trapperne??? Foran måske 30 mennesker???

[soelvfisk]

Jeg har grædt tre gange i dag. Både efter den dumme drøm, fordi jeg faldt ned af trapperne og det gjorde ondt… og fordi jeg så tv med min mor og blev rørt over et fiktivt bryllup. Føler det er lidt fra alle verdener?

Den følsomme smerte fra eget liv… men udtænkt og trigget af en sovende hjerne, den fysiske smerte i egen krop og de rørte tårer som forholder sig til en eller anden form for magi? Som fæstner sig i kroppen. Tror det er derfor jeg synes film, tv og musik og kunst er så vigtigt. En slags forløsning man ik altid kan forberede sig på. Af mennesker til mennesker. Tror jeg synes at ritualer er en kunstform også? Idk, det kan også være de smertestillende der taler. Men ærligt. Jeg savner at elske storslået. Savne at ØSE kærlighed udover mine nærmeste. Hader at jeg har været isoleret i halvandet år. Med undtagelse af Stenen og Bjerget og mine forældre. Og hund. Men det er heller ikke mange. Slet ikke når man tænker på at der er så mange at elske. Og jeg går glip af dem hver dag mens jeg er deprimeret. Ville ønske at jeg var klar i hovedet og tilstede i min krop mere. Tror jeg ville græde hele tiden så. Måske er det bare det jeg trænger til. Flere tårer. Også dem der er ubehagelige. Tror mit hjerte trænger til det. Så der ka blive plads igen. Til at række ud. Istedet for at pakke mig sammen. Tænk hvis jeg aldrig blir blød igen.

[technotaarer]

Da jeg var teenager

Og desktruktiv

blev jeg ved med at møde

De samme mennesker

I nye kroppe

Dårlige for mig

Trak mig ned

Nu jeg i gang med at blive en kvinde

Jeg møder og ser stadig

de slags mennesker

Men de får ikke længere lov at røre mig

Jeg har taget trapperne

For der var ikke nogen elevator

Og der er stadig etager tilbage

Jeg mangler at gå

Men jeg er langt fra kælderen

Og jeg skal ikke derned igen

Jeg skal ikke

Lade jer røre mig

Og trække mig med ned

[diddeoglaurapaatur]

Terra Tree House i Cameron Highlands

Vi endte med at være på øen i 8 dage før vi tog videre. Så den 15/2 tog vi med a godt pakket båd til fastlandet og tog i mod et område på den modsatte side af Malaysia, der hedder Cameron Highlands. Det tog os en dags tid, da vi trods alt skulle fra østkysten til det vestlige og også lidt syd på.

Vi kunne tage en bus hele vejen, så det var meget rart.

Vi havde lige et par dage i en by, der hedder Ipoh, inden vi egentlig kom op i bjergene og Cameron Highlands.

Vi lavede dog ikke det store i Ipoh, da Didde og jeg hver i sær skulle planlægge, hvad vi egentlig skulle ift. Australien.

Vi tog dog hen til et tehus, hvor vi fik eftermiddagste på en meget traditionel britisk måde. Det var et af vores dyreste måltider, og det var kun nogle og 150 kr for os begge to.

- Vores andet dyreste måltid var KFC, som ikke lige frem er meget fint i og med, det er friturestegt kylling og pommes frites.

MEN vores eftermiddagste var skøn!

Vi prøvede tre forskellige te, som alle tre var gode, og vi fik agurkesandwich og lækre kager.

Efter tog vi til Cameron Highlands, hvor vi skulle ud i traditionelle malaysiske træhuse i 3 dage og 2 nætter.

Det var enormt charmerende!

Vi var først og fremmest de eneste "turister", dvs. vi var de eneste ikke malayer, men det var okay, for det følte mere som en skjult perle af den årsag.

Vi tog først en taxa hen til, hvor vi blive hentet. Vi blev hentet i en firhjulstrækker, da vi skulle ud på små og dårlige veje.

Vi stod bag på ladet af firhjulstrækkeren og tog en tur op ad bjerget på 30 min.

På toppen skulle vi op ad enormt mange trapper for at komme hen til, hvor vi kunne hente vores bagage. Derefter skulle vi op ad flere trapper for at komme op til træhuset, hvor vi spiste mad og hyggede.

Didde og jeg valgte at lade store rygsæk blive der, fordi vi skulle op ad ENDNU FLERE trapper for at komme til, hvor vi selv skulle sove.

Det var en god beslutning kun at tage det mest nødvendige, for vi skulle gå op ad trapper i nogle minutter, og det ville ikke være sjovt at gøre det med 16 kg på ryggen. Specielt når trapperne er ujævne, høje og der er langt.

Men oppe i vores lille hytte havde vi hver vores dobbeltseng, der var et myggenetrundt om sengen, for der var åbent ud til, og vi var midt i junglen. Vi skulle ud af hytten og ned af to trapper for at komme til vores badeværelse, hvor vi kunne få et lækkert varmt bad!

Stedet, Terra Tree House, gik meget op i, at alt var økologisk, og det var også vegetarisk. Dvs., jeg ville kalde det økologisk, men de sagde det var et trin bedre end økologisk (biodynamisk?). De brugte ikke gødning, sprøjtede ikke med nogle kemikalier. Meget naturligt!

Vores vært troede også meget på energier i maden, så det "demonstrerede" han på forskellig vis.

Her blev det lidt hokus pokus for mig, men maden var lækker, så jeg dømmer ikke.

Næste morgen fik vi morgenmad (igen mega lækker mad) og derefter gik vi ned til et vandfald.

Vi smed næsten skoene med det samme, fordi vi fik at vide, at så undgik vi bedst at vrikke om eller bare komme til skade generelt. Vi gik derfor en 30 min ned i junglen for at komme ned til vandfaldet.

Der gik to børn bag Didde og jeg. En var omkring en 10 år, og den anden var omkring en 13-år. De var meget sjove at gå foran, for de hadede det begge to. De gik og snakkede om, at de måske trådte på snegle og i lort, og hvordan de hellere ville lave lektier end at gå, hvor vi gik. Det var underholdende.

Stedet var flot, og vandet var forfriskende, og Didde og jeg kom da begge i med hovedet.

Det var ikke dybt, men vi skulle gå op til vandfaldet, sætte hovedet mod klippevæggen og så skrige alt, hvad vi kunne. Derefter kom vi ned i et lille hul oppe ad klippemuren, hvor vi sad og fik vand ned over skuldrene og hovedet. Meget befriende og afslappende.

Vi gik derefter op igen og fik et varmt bad før vi fik frokost. Igen, helt vildt god mad.

Bagefter slappede vi bare, læste lidt og nød udsigten fra spisehytten - den var åben.

Efter aftensmaden blev Didde og jeg introduceret til, hvordan man laver og drikker kinesisk te. Det var spændende og smagte godt. Vi fik også del i lidt risvin.

Aftenen sluttede med et lille bål i en gammel overskåret olietønde.

Vi havde fået at vide, det var en barbeque, og derfor troede vi, at vi skulle riste skumfiduser eller noget over ilden, men det skete ikke. I stedet gav vi hinanden lidt ryg og skuldermassage, gav os selv fodmassage. Det var alt sammen med olie og efter hver massage, skulle man vende kropsdel mod ilden, så den blev godt opvarmet. Enormt lækkert og afslappende.

Næste morgen var sidste morgen i hytten, og det var også sidste morgen, Didde og jeg havde sammen før, hun tog tilbage til Australien.

Det var dog en gode måde at slutte turen på.

Inden hun dog tog bussen lufthavnen i Kuala Lumpur nåede vi at få frokost sammen.

Vi stødte tilfældigvis ind i en fyr, Patrice, som vi havde mødt i bussen på vej til Cameron Highlands. Vi havde håbet på at se ham igen, fordi vi havde hygget os med ham, og vi havde ikke fået et billede sammen.

Han så os tilfældigvis på gaden, da vi var på vej hen til mit (Lauras) hostel. Så ham nåede vi også at sige farvel til ordentligt.

Vi brugte de sidste timer på at slappe lidt af sammen og bare nyde, at være i hinandens selskab.

Det var mærkeligt og lidt hårdt (for mig i hvert fald) at sige farvel, fordi vi trods alt har rejst sammen i 6 måneder.

Jeg har da også savnet Didde efterfølgende, men jeg er virkelig glad og taknemlig for alt, vi nåede at opleve sammen. Gode minder og jeg glæder mig til på et tidspunkt at se hende igen og give hende et kæmpe kram.

Der kom endnu et opslag om Cameron Highlands, fordi jeg endte med at blive nogle dage, inden jeg tog videre.

- Didde og Laura (for sidste gang sammen for nu)

12/3-2023

[pissodeluxe]

På trapperne!

[stroeriodi]

Jeg drømte at jeg boede på et hotel, hvor der var en masse trapper, og der var lagt bøger i en række på gelænderet hele vejen fra bunden af bygningen og til toppen (det er jo ikke fysisk muligt på den måde, der var mellemrum mellem hver bog, og de stod uden støtte). Der var forelæsninger i loungen, og helm og Schmidt fra Greys anatomi stod hele tiden i vejen (og en masse fremmede, fordi der altid lige havde været forelæsning hver gang jeg kom til loungen, hvor bogen åbenbart lå stablet et eller andet sted) så jeg ikke kunne hente den bog jeg skulle have fat i. Den hundredårige af Jonas Jonasson. Jeg kan ikke huske hvad jeg skulle bruge den til. Jeg har ikke planer om at genlæse den. Jeg ramte altid med et uheld en anden bøg, der ligner vildt meget en anden Jonas Jonasson bog, som jeg mangler at læse... Og så faldt den fra gelænderet på .. jeg gætter på fjerde etage, så jeg skulle hele vejen ned og samle den op fra gulvet ved hoveddøren, og op igen og lægge den på plads, og så videre op i lounge-etagen, som lå nogle etager længere oppe. I loungen hvor fucking schmidt og helm stod i vejen, så jeg ikke kunne komme ind uden at vælte flere bøger, så jeg igen måtte ud og lave trappegang. Det er godt jeg har uendelig udholdenhed i mine drømme, ellers ville jeg få åndenød af at løbe op og ned at trapperne på den måde. Min mentor Morgan Freeman lavede voice over til det hele, imens han fulgte efter mig, som en anden omnipresent hyggeonkel, der nogle gange drilsk sagde "ups", når en bog faldt ned, og jeg skulle hente den. Men det giver ingen mening, for jeg skulle bare have min cykelpumpe op i lejligheden, som var et hotel, som var mit hjem, men måske jeg var ude at rejse, måske jeg gik på hotel (som var universitetet). Måske det var en verden som tlön. Måske var der slet ingen substantiver, måske var der intet sted, måske var alt og alle den samme, måske var der kun tid og erindring og hrön. Måske var det hele i en glitrende hjerne.

[adidadsnmdsupply]

Arsenal vil tage PL titelkampen helt til det sidste

Mikel Arteta sagde, at Billige Arsenal fodboldtrøjer er klar til at presse Manchester City på sæsonens sidste dag, men advarede sine spillere om ikke at lade sig rive med af søndagens 3-2-sejr over Tottenham.

Arsenal kom foran 3-0 på et selvmål af Pierre-Emile Højbjerg samt scoringer af Bukayo Saka og Kai Havertz, inden Spurs kom tilbage i anden halvleg og fik reduceret til en enkelt scoring.

Før City slog Nottingham Forest senere på dagen, blev han spurgt, om sejren var et bevis på, at hans hold er klar til at kæmpe til det sidste, og Arteta, der vandt sin ligasejr nummer 100 som manager, sagde: »Ja, 100 %. Det har jeg set hele sæsonen.

»De giver mig grund til at tro på det hver eneste dag. Vi er lige på trapperne. Motivationen for det, der venter forude, er smuk. Vi forventer alle, at de kommer til at gøre et godt forsøg.«

Arsenal mistede føringen i titelræset sidste år i begyndelsen af april, men har nu sikret sig tre ligasejre i træk efter at være røget ud af Champions League i kvartfinalen til Billige Bayern Munich fodboldtrøjer børn. De er et point foran City, som har en kamp i hånden.

Ny fodboldtrøje

»I sidste ende vil bedømmelsen være baseret på resultatet,« sagde Arteta. »Hvis de havde scoret til 3-3 i sidste minut, ville vi ikke have været klar [til at vinde ligaen].

»Marginalerne er så små. Man skal ikke lade sig rive med. Vi vil gerne være bedre. Der er plads til forbedringer. Gå igen mod Bournemouth [på lørdag], for det bliver virkelig hårdt.«

Spurs-bossen Ange Postecoglou beklagede den manglende modenhed på sit hold og opfordrede sine spillere til at lære af den argentinske midterforsvarer Romero, som ramte stolpen i første halvleg, før hans mål fik Tottenham til at vågne op til dåd.

»Han var fremragende,« sagde Postecoglou. »Han er VM-vinder, og jeg er bare nødt til at få noget af det, der er i ham, ind i nogle af de andre.

»Det handler om, at vi over tid skal komme fra, hvor vi er, til hvor vi gerne vil være. For at gøre det er vi stadig ikke helt laserfokuserede på detaljerne, de små ting, der får dig fra, hvor vi er, til at blive et hold, der kæmper. Kredit til Billige Arsenal fodboldtrøjer børn, de er der nu. De er et hold, der er gode til at håndtere detaljerne, og det er vi ikke.«

Spurs sluttede dagen på femtepladsen, syv point bag Aston Villa på fjerdepladsen, men med to kampe i hånden.

[lorenzlund]

Schmetterlinge im Bauch haben! (Ein Gefuehl von Schmetterlingen!) schmettern, das 'Ding'. (male thing).

'Ol Shatterhand im Indianerland und dem Wilden Westen'. ... unter Trappern. (Androhung von Marterpfahl!). Karl May war Radebeuler und Reiseschriftsteller wie ich!

Das Paradise (Eiscafe) in Wolfsburg.

Versprechen von besonders langer Qual oder Qualen. 'long Qualitaet'.

Qualitaet' besitzen oder sie haben : die Qual + das Ei, Eier + die Tat. 'Qualitaetsversprechen!!!'

'Und denken sie daran: es gibt immer noch genauso auch die wiederaufladbare App fuers private Handy, auch das eigene, ... bevor sie gehen!' 'Finden sie andere oder helfen sie mit dass andere besser wiedergefunden werden!'

[texanheatwave]

Whaligoe-trapperne - rimelig langt ned!

[fancyrunawaykid]

erste schritte.

den blick in den kühlschrank können wir uns sparen. er ist leer. außer ein paar flaschen wasser, ist unser vorrat ... de facto kein vorrat. also heißt es fix einkaufen, ehe wir gemütlich zu hause frühstücken.

erst jetzt, bei tageslicht, wird mir klar, wie groß peniche überhaupt ist. das städtchen ist heimat für immerhin rund dreizehntausend einwohner. die scheinen allerdings etwas scheu zu sein.

ich mag ja fremde länder und ihre supermärkte. dort gibt es immer so viel neues zu entdecken. bei aldi zum beispiel meterlange kühltruhen mit allerlei meeresfrüchten bestückt. unverpackt. ehrlich. einfach klasse.

nach dem frühstück starten wir zu einem ausgiebigen küstenspaziergang. auch heute hängt uns dieser spezielle geruch, der wohl von den anlagen der konservenindustrie herüber weht, in der nase. mit der zeit lässt er aber nach – oder wir gewöhnen uns einfach nur daran. spätestens als wir das hafenareal verlassen, ist da nur noch das meer, welches all unsere sinne anregt. vorbei am alten fort, dessen tolle gelb brücke leider nur vom wasser aus zu sehen ist, trappern wir die ringstraße und benachbarte pfade in richtung 'farol do cabo carvoeiro', dem prägnanten leuchtturm der halbinsel. es ist schwülwarm, trotz fernsicht eher diesig und die sonne lässt sich heute bitten. ein ungewohntes klima.

ich finde gefallen an den bunten häusern, die tatsächlich merklich die verhaltene grundstimmung heben und auch die landschaft beginnt mir spaß zu machen. je näher wir der, den elementen schutzlos ausgesetzten westseite kommen, desto sagenumwobener und höher wird die steilküste. die bizarren gesteinsformationen wirken wie die mauern und türme einer festung und direkt vorne am cap trotz dann auch noch eine felsnadeln den wellen. ein weiteres highlight der naturabsurditäten ist der abstieg zur (und blick von den zinnen der) 'varanda de pilatos'. kannst du dir nicht ausdenken.

nach dem die blicke ausgiebig schweifen durften und immer wieder bei der inselgruppe berlengas – schon jetzt einem sehnsuchtsort – hängen bleiben, geht es zurück ins zentrum. wir besuchen noch die 'santuário de nossa senhora dos remédios' und können uns zum ersten mal einen eindruck von deren kunsthandwerklichen fähigkeiten der portugiesen verschaffen. einfach schön, all die blau-weißen kacheln mit ihren seefahrer- und glaubensmotiven. außerdem fällt auf, dass das kleine gotteshaus rege besucht wird. fronleichnam naht. wohl auch in portugal.

auf dem rückweg beginnt es dann etwas zu regnen. nass werden wir dennoch nicht. aus einem vorbeifahrendem auto wird uns nämlich ein schirm gereicht. danke!

[sf2306]

Uge 41, 2023.

Vi havde besøg af Helle og Søren, fredag i uge 41, hvor vor snak omkring tur til Kilimanjaro startede.

Vi blev enige om at vælge 4 rejseselskaber, som blev:

Kipling rejser.

Jysk rejsebureau - hvilket vi valgte.

Afrika Tours.

Tanzania Tours.

Som alle bød ind med deres rejseforslag og pris på turen, som skulle omfatte turen mod toppen af Kilimanjaro 5895 mtr. over havets overflade, Lemosho ruten på 64,1 km på 8 dage.

Samt afsluttende 5 dage på Zanzibar, ren afslapning, efter en forhåbentlig succesfuld færd mod toppen af verdens femte højeste bjerg.

Vi snakkede om start juli, vi ville tage en opvarmningstur til Harzen, omkring påske, for at være i så god fysisk form som muligt.

Ulla havde snakket med Helle fra Sydbank, som havde prøvet turen med succes, som evt. kan give os nogle nyttige tips.

Vi bestemte os for at tage en nærmere snak med Kipling og Jysk rejsebureau om det videre forløb og selvfølgelig til hvilken pris🫣.

Helle tog snakken med Kipling og jeg tog den med Camilla fra Jysk turistbureau, som begge foreslog afgang 4.7.2024, 10 dage ved Kilimanjaro og 5 dage på Zanzibar.

Fredag d. 27.10.2023, turen til Kilimanjaro blev bestil ved Camilla fra Jysk Rejsebureau, så håber vi bare på vi alle kommer helt til toppen af Afrikas højeste fritstående bjerg 5895 mtr.

Ulla tog kontakt til Helle Termansen og hendes mand Michael, vi fik aftalt et aftenmøde, hvor de fortalte om deres tur mod toppen, rigtig fedt.

Helle tilbød os at låne nogle af de ting de havde brugt på deres tur til Tanzania, det er jo nok den ene gang vi skal bruge “bjergbestiger” udstyr, så det var rigtig dejligt. Vi fik snakket rigtig meget igennem, og fik nogle virkelige gode tips den aften.

Søndag d. 7.1.2024

Så blev indkøbene skudt igang, sokker, drikkedunke, sæbe, støvler, vabelplaster og meget, meget mere, så vi kan nå toppen uden mangler.

Fredag d. 2.2.2024.

Vi kørte en tur til Eventyrsport i Kolding, Ulla skulle have travestøvler, regntøj og rygsæk samt oppustelige liggeunderlag, som vi begge skulle have, så begynder det efterhånden at tage form👍👏.

Tirsdag d. 19.3.2024.

Besøg hos Helle og Michael, vi håbede at vi kunne låne de sidste manglende ting til turen, stave, vandtætte poser og evt. lagenposer.

Fredag / lørdag og søndag d. 22.3/23.3 og 24.3.2024.

Kilimanjaro samling i Houstrup, vi skal træne, træne og atter træne i klitterne med oppakning.

Samtidig skal vi lige have de sidste scenarier til turen snakket igennem.

Vi havde 2 rigtig hyggelige dage i Houstrup, vi ankom kl. 16.00 fredag, hvor vi fik en rigtig god snak og planlagt en rute til lørdag, og ja, så fik vi en rigtig god hakkebøf, som Helle havde forberedt til os 4.

Vi gik fra sommerhuset lørdag kl. 9.30 retning Henne, vejret var meget omskiftelig, men vi nåede Henne kl. 11.45, hvor vi fik lidt frokost hos den lokale Konditorbager, videre gik det mod Houstrup igen, langs Vesterhavet, ind i klitterne og gennem skoven, som var totalt oversvømmet, hvilket resulterede i våde fødder for Hr. Fogh🥴😝, efter en utilsigtet omvej kom vi hjem, til en kop varm kaffe/te og de medbragte romkugler “Danmarks bedste”, de var gode👍. 23,6km, vi var godt brugte.

Vi fik set en kedelig landskamp, efter en gang lækker lasagne og lidt rød/hvidvin.

Søndag morgen skulle bruges til at få bestilt vores Visa til Tanzania, efter 4 timers kamp, var alle 4 i hus, 50 dollars pr. stk., fik skrevet efter tilbud fra Gouda forsikring og så gik vi en tur på knap 7km. i rimelig godt vejr, som senere på dagen skulle ændre sig til regn og hagl🥴

Vi kørte mod Aabenraa ved 14.00 tiden, det regnede næsten hele vejen hjem. Vi havde en rigtig god og hyggelig weekend, som det plejer, når vi er sammen, vi fik ligeledes aftalt at vi skulle prøve at sove i en shelter, i DK, før afgang til Kiliman.

Vi træner en del, går nogle lange ture, 16-17km og krydrer det med ture op af trapperne ( 147 trin ) ved Petersborg. Vi er godt brugte når vi når hjem. Vi træner med rygsæk og camelbags i rygsækken, så vi kan få noget væske undervejs.

Søndag d. 28.4.2024.

Vi fik handlet, og så gik turen ellers til Petersborg, til de h……s, 147 trin🥴.

Ulla havde sat sig for, 10 gange op og ned, intet mindre kunne gøre det, og manden fulgte trop.

Knap 3000 trin og 1 time senere sad vi atter i Suzuki’en på vej mod Vingelhøj. Vejret var fantastisk 13 grader og ingen vind inde i den flotte, flotte nyudsprungne skov👍👏.

Kunne mærke trapperne i haserne, 3 dage efter, god gang træning🥴😝

Søndag d. 12.5.2024.

Ulla drog mod Petersborg og de fæle 147 trin mod himlen, 11 gange op og ned, stærkt gået, uden at få problemer med benene de følgende dage👍.

Jeg skulle spille 🏌🏻 dagen efter, så jeg greb cyklen og cyklede 37 km, det giver også en hel del.

Torsdag d. 16.5.2024.

Jeg havde rykket Camilla for svar på nogle spørgsmål omkring leje af soveposer, jakke og luffer, som hun skulle undersøge.

De svar kom d.d., sammen med opkrævning på restbeløbet. Det nærmer sig med store skridt, 1 1/2 måned så er det så vidt.😜🤞

Søndag d. 20.5.2024.

Vi kørte til Petersborg.

TRAPPETRÆNING, 12 gange op og ned på en time, i dejligt forårsvejr.

Sidste betaling til Jysk Rejsebureau er nu sendt afsted, vi nærmer os med store skridt, 6 uger, så tager vi flyveren mod Afrika.

Vores duffelbag er ved at blive klargjort, håber alt vores grej kan være der.

Torsdag d. 6.6.2024.

Vi modtog de endelige papirer, flybiletter og praktiske info fra Camilla, uha, nu kommer det tæt på. Ulla har haft vores rejsevaluta med hjem, kuverter til vores hjælpere er gjort klar, 4 uger så er vi på vej op af Kilimanjaro😝🤞

Lørdag / Søndag 15 og 16. juni.

SHELTERTUR PÅ ALS.

Vi tog afsted fra Vemmingbund lørdag kl. 15.00, retning Hørup-hav, hvor vi havde booket 2 shelters til overnatning fra lørdag til søndag for at teste os selv og vores udstyr. Vejret havde været, ikke så godt, hele formiddagen, men da vi ankom til Hørup-hav var det blevet tørvejr. vi pakkede ud og gik en lille tur på 9 km, fik noget at spise i det lokale pizzaria, og gik mod vort overnatningssted.

Vi lavede bål, fik vores festivalstole pakket ud, og der sad vi og nød en øl til kl. 21.30. Vi kravlede i vore soveposer og sagde godnat. Det blæste lige ind i shelteren, så vores næser var lidt kolde i løbet af natten.

Vel oppe igen, fik vi os noget morgenmad og pakkede sammen, vi skulle mod Vemmingbund på gåben, en tur på lige godt og vel 19 km. Kl. 8.00 var der afgang i raskt trav igennem skov, langs fjorden igennem Sønderborg. Vi kom frem til Vemmingbund kl. 12.00, hvor vi spiste vores medbragte sandwich, og kørte tilbage til Hørup-hav, for at hente Helle og Søren`s bil. Vi var hjemme i Hostrupskov 13.30. En rigtig god tester for os alle 4.

Pakkelisten bliver gennemgået og ting bliver løbende lagt frem på sengen i værelset.

Onsdag d. 3.7.2024.

Klokken er 13.45, de sidste ting er pakket i duffelbagen, hvis det ikke var fordi flyet først skal lette torsdag kl. 15.00, er vi bare klar...... håber vi.

Billeder følger senere, når vi er kommet hjem, da der er limit på billeder når man er afsted.

Torsdag d. 4.7.2024.

Helle og Søren kom kl. 10.00 og vi drog mod Hamborg.

Vi var nær ikke kommet afsted, Søren ville lige tage et billede af den færdigpakkede Skoda Superb, inde fra garagen, det havde jeg ikke set så jeg trykkede på knappen til garageporten, boink, Søren fik porten lige ned i knolden🥴.

15 min før vi nåede Hamborg kørte vi ind på Holmmoor og fik lidt middagsmad, vi var i Hamborg Lufthavn 2 1/2 time før afgang.

Vi var lidt nervøse for vægten på vores kufferter, 23 kg og 7 kg håndbagage, vi fik tjekket ind, alt gik planmæssigt.

Helle var meget tæt på at blive anholdt for besiddelse af sprængstoffer, tolderen tilkaldte 2 uniformerede betjente med pistol og maskingevær, da de kunne se noget mistænkeligt på deres monitor, som viste sig at være hendes pandelygte, uha, os som troede vi havde masser af tid, nu løb tiden, men vi nåede alt uden problemer.

Vi fløj til Frankfurt, hvor vi havde ca. 3 timer før turen gik mod Mombasa, flyvetid 8 timer og 15 min, vi fik sovet lidt i flyet mod Mombasa, hvor Helle lige pludselig manglede det ene høreapparat, flyet blev nærmest skilt af, men det var bare væk. Vi fløj videre mod Kilimanjaro, en tur på 30 min. ankomst tidlig formiddag.

Fredag d. 5.7.2024.

Hotellet Honey Badger Lodge, er rigtig fint, vi fik 2 værelser lige ved siden af hinanden og fik noget morgenmad. Vor guide Famous Armos kom på hotellet for at fortælle os om turen og kontrollere vort udstyr, rigtig hyggelig fyr, vi aftalte at de ville hente os kl. 9.30 lørdag morgen.

Hen på eftermiddagen kom Godson, guiden som Helle og Søren havde brugt under deres Safari i Tanzania 2 år tidligere, han ville gerne have været med, men det faldt til jorden, da Armos havde sit eget team. Vi fik næsten samme besked fra Godson som Armos havde fortalt, så det var meget betryggende. Begge var de enige om at vi nok skulle “kill The Killi”.

Vi drak en Kilimanjaro Lager Beer og bestilte pizza til vor aftensmad, smagte herligt, kl. 18.30, var der bælge mørkt, fik pakket de 15 kg vi måtte have med på turen op af Kilimanjaro, så vi gik tidligt til køjs, da vi lige manglede lidt timer fra dagen før, fra flyveren.

Lørdag d. 6.7.2024.

Vi blev helt som aftalt afhentet i bus af Armos og enkelte fra hans team. Afgang 9.45, til en helt uforglemmelig oplevelse. Første stop, materialeudlejning, Ulla skulle leje top dags handske, tyk jakke og sovepose, Preben skulle efter Armos mening have støvler ( blev overhovedet ikke brugt ) det var de første 85.- dollars, pyt Ulla arbejder jo endnu😂. Så stoppede vi igen ved et supermarked…., flere fra teamet hoppede på her, det var en forholdsvis stor bus, men nu måtte der ikke gerne komme flere til, 1 chefguide, 1 hjælpeguide, 1 kok og 15 Portere ( bærere ), vi havde hjemmefra regnet med 15 ialt🤔, til 4 mand, bussen var fyldt til bristepunktet, hvad havde vi da bare begivet os ud i ?

Vi kom til start Camp kl. 13.30, hvor alt blev indvejet og vi fik en frokostkasse. Vi gik fra start Camp kl. 13.30, igennem regnskov, det begyndte allerede at gå noget opad, men det skulle vise sig at være det bare ingenting, og på vejen op så vi adskillige aber, som fulgte interreseret med i, hvad vi var for nogle.

Undertegnede startede med “ræserrøv” ude i herrens skønne natur, 2 imodium +, for at få stoppet ulykkerne😩, vi kom til vor første rigtig Camp 17.30, tre kvarter før det blev mørkt. Vi fik indrettet vort 2 mandstelt med liggeunderlag, sovepose og tasker samt rygsække. Vanddunke til dagen efter blev gjort klar med vandrensningstabletter og vitaminstabletter for at gøre smagen tålelig.

Porterne kom løbende, ja jeg skriver løbende forbi os med alt vores og alle de andre holds grej, fantastisk og samtidig skræmmende, hvor hårdt de skal arbejde for en ringe løn.

De piller teltlejren ned, bærer alt på skuldre og hoved, spiser og sover, fra vores team, 5 Porters i hver 2 spidstelte samt 8 mand i køkkenteltet, i den fjerneste ende af teltet, ikke i køkkenet som var i den anden ende. De bliver nødt til at ligge modsat hinanden, for at de kan være der🫣🤔

Søren havde taget Diamox, vanddrivende, hvordan ville han komme igennem natten uden en natpotte, og hvordan med Fogh, han turde ikke at tisse for ikke at lave noget l..t.

Sørens gik fint……..

Dagens menu:

Tilberedt af vor kok: Mom, han talte desværre kun meget lidt engelsk.

Kartofler, fiskeragout og fiskefilet.

Søndag d. 7.7.2024

Vi startede ud fra vor Camp, kl. 8.15, efter en rigtig træls nat, meget lidt søvn.

Vi var nok op og tisse 10 gange ude i regnskoven, Preben skulle lidt mere en tisse, meget grænseoverskridende, midt ude i en bælgmørk skov, med blade som toiletpapir. Armos ville hellere at jeg s..d det ud som lukkede det inde med Imodium +.

Morgenmaden var fantastisk:

Toast / æggekage / pandekager / frugt / kaffe / te og kakao.

Vi havde en rigtig hård tur til Sierra1 Camp.

Ulla begyndte at vise tegn på problemer med balancenerven, hun virkede dizzy, faldt og slog albuen slemt, det gjorde det ikke bedre, nu blev hun helt naturligt bange, især når hun skulle nedad.

Vi kom til lejeren, fik plaster på albuen, spiste og gik til ro, lige noget vi skulle vænne os til, 19.00 / 19.30, så var der fuldstændig mørkt, koldt og ikke så hyggeligt i vort spisetelt mere, der hvor vi troede vi skulle spille lidt kort, det blev en and, det var hundekoldt🥶. Vi gik i vores telte og ned i en varm sovepose med sokker og bluse. Selv om klokken ikke var mange faldt vi hurtigt i søvn.

Dagens menu:

Suppe og stege kød.

Mandag d. 8.7.2024.

Turen mod Sierra2 Camp var mere overkommelig, den lå ude på en slette, Ulla havde fået det bedre, så vi var glade alle sammen, det var nok kun lige dagen igår som drillede hende. Helle og Søren har det fint, jeg kalder lidt efter lidt ny ilt engang imellem.

Da vi ankom til lejeren, hvor vi for første gang rigtig kunne se Kilimanjaro, stod hele teamet pludselig og sang og dansede, rigtig sjov oplevelse.

Tirsdag 9.7.2024.

Vi skulle over Lava Tower mod Baranco.

Det gik rimeligt for os alle 4 frem til Lava, men så begyndte bekymringningerne, Ulla blev meget nervøs for nedstigningen, som VAR meget udfordrende, store sten ( kampesten ) og meget stejlt,

Hun faldt desværre igen og slog hendes knæ, det gjorde ikke nervøsiteten mindre.

Alt hendes oppakning blev taget fra hende, Amos, tog sig af hende resten af vejen ned som desværre var ALT for lag.

Ulla havde det ikke godt, men Amos forsikrede os om at det nok skulle gå onsdag.

Helle sover ikke særlig godt, slet ikke når Søren lufter en ordentlig én lige før sengetid….. inde i teltet.

Ligeledes undt i skuldrene af de tungerygsække.

Det er der råd for så tager Steven og Amos bare deres oppakning sammen med deres egen.

Sidste på dagens rute kommer der 2 til 3 Portere retur fra vor næste Camp og henter deres guiders oppakning, imponerende, de har jo lige været hele turen med den oppakning de selv er tildelt.

Vi har et fantastisk team 1 chefguide ( Amos 36 år ) 1 hjælpeguide ( Steven 26 år ) 1 kok ( Mom ) og hele 15 portere, som vil gøre alt, ja alt for os, selv tørre ens tæer efter vask ved ny lejr, hjælpe ens skaters på, og ikke mindst bære ens rygsæk når det kniber, de er nogle humørbomber, good morning Sir, how are you.

Hele vejen bliver vi mødt med Jambo, Jambo, I love my job, pole-pole.

Vi har nogle dage været ude for at 2 af Porterne først afleverede deres oppakning på vor nye Camp, for derefter at komme tilbage og hente Armos og Steven’s oppakning. Helt fantastisk når man tænker på hvor mange kilo de slæber hver dag.

Helle bøvler rigtig meget med skuldrene, mest betinget af rygsækken, som er blevet vor kæreste ven de seneste mange dage, bare de 3 ltr. vand vi skal have med hver dag, vejer en krig😝, Ulla’s mave fungerer ikke, Søren har ingen problemer med Diamox pillerne, som Michael advarede ham lidt imod hjemmefra og min mave har lukket porten efter Imodium+ pillerne.

Landskabet er fantastisk, lige meget hvor vi drejer os hen, men det der med “peace of cake”, det kan vi ikke tilslutte os. Det er virkelig en anstrengende tur. Man slæbte madtelt og spisetelt op til Lava Tower, for at VI kunne få en frokost, og jeg siger bare, den sidste stigning tager pusten fra de fleste.

Efter middagsmaden gik vi mod Baranco Wall, en lodret klippevæg, som skulle forceres dagen efter, den så virkelig skræmmende ud🥵 camp’en lå lige med udsigt til væggen.

Onsdag d. 10.7.2024.

En rigtig hård, men dejlig dag, der havde været frostvejr om natten, så det var en hundekold morgen. Toiletbesøg, valgfrit ! Bag en busk eller sten med den medbragte toiletrulle, eller i et 1m2 stort træskur med en trædør som holdes lukket af en kampesten, 2 trædeflader på hverside af et dybt, dybt hul i gulvet. Vi gik i det flotteste solskinsvejr ned gennem kløften over broen frem mod væggen.

Væggen så virkelig skræmmende ud, men da vi først kom afsted, gik det rigtig fint, ca. 2 timer så var vi forbi kissing Stone, og nåede toppen, godt forpustede. En kæmpe sejr for os alle 4.

Det var første step, den dag, videre mod Karanga lejeren, det lyder nemt, men der var lige en enkelt slugt vi lige skulle forbi. Den var sej, vi ligeså.

Vi kom frem til lejren ca. 15.00 i dejligt solskin.

Sidde i 4000 mtr. og bare sidde og kigge ud over landskabet. Ulla var gudskelov kommet godt videre, fra gårsdagens forskrækkelse.

Vi flytter grænser, ikke mindst med toiletforholdene, et lille skur, trægulv og ét firkantet hul.

Vi er så taknemmelige, at vi overhovedet er nået op i 4000 mtr. højde og for så stor en oplevelse med, så må vi se om vi når Summit ( 5895 mtr. )

Torsdag d. 11.7.2024 fredag d. 12.7.2024.

Vi startede fra vores Camp kl. 8.45, retning Basecamp, kort dag, men hård, 2 stigninger, hvor især den sidste var ved at tage livet af os.

Vi var i Base Camp kl. 12.45, for foden af Kili, vi kunne fra Camp’en se hvilken vej man skulle starte opstigningen, skræmmende stejlt i bælgragende mørke, kun med en pandelygte.

Vi skulle slappe af hele eftermiddagen, sove til kl. 11.00, og starte den sidste opstigning kl. 0.00.

Desværre faldt Ulla på vej tilbage fra vort obligatoriske foto af dagens markering, i 4673 mtr, højde, hun slog knæ og skinneben, temmelig slemt, balancen var igen meget udfordret. Jeg var nervøs, nej helt ærligt bange, vi var heldige at det ind til videre “kun” var ben og albue, det kunne lige så godt have været hovedet🥴.

Vi tog en snak med Amos og blev enige om at top forsøget var alt for stor en risiko, så Ulla og undertegnede blev enige om at Basecamp i 4690 mtr. højde blev vor Summit.

Armos kom tilbage med Steven og Honnest, lige før spisetid, hvor vi alle i fællesskab konfirmerede afgørelsen, vi havde givet Helle og Søren besked.

Armos, spurgte os om vi havde hørt om Zlatan Ibrahimovic, det bekræftede vi, han kom til BaseCamp + 500 mtr., så vendte han om og gik tilbage, hvilket viser at selv toptrænede idrætsudøvere, også har en smertegrænse på Kili.

Vi overnattede på klippen i rigtig meget blæsevejr den nat, Steven vor Guide nr. 2 blev hos os, noget han skulle, jeg ville gerne han havde fulgt Helle og Søren til toppen, men det var ikke en mulighed.

Helle og Søren tog afsted kl. 00.15, efter en kop te og en småkage.

Følgende er referat af Helle og Sørens fortælling:

Start kl. 00.15, med pandelygte og meget varmt påklædt, da temperaturen ville blive meget lav. Allerede fra start blev de lidt presset da det gik stejlt op over en klippekam. Flere gange var Helle ved at opgive, men Armos og Søren holdt gang i håbet om at komme med helt til toppen.

Da de nærmede sig Stella Point hen på morgenstunden, var Helle så udmattet at hun satte sig på en sten og faldt omgående i søvn, noget Armos ikke tolerere. De blev ved med at opmuntre både Helle og Søren, med kun lige et kort stykke så er vi der. Søren fortalte at de bare på deres tur så 3 der fik ilt gennem næsen og flere med opkast.

DE KOM HELT OP, stort tillykke, fantastisk godt gået. De havde fået nogle fantastiske billederne en oplevelse for livet, helt ude på kanten af ens formåen.

Søren var tilbage i lejren kl. 12.00, næsten 12 timer efter de tog afsted. Helle kom ca. 3/4 senere, de havde begge nået deres yderste grænse, vi tog imod dem i lejren med dannebrog og optagelser som forhåbentlig er blevet gode.

Vi blev bekræftet i at vor beslutning VAR den rigtige.

Ikke nok med det, vi skulle efter planen gå 4 timer ned til vor sidste lejr, samme dag, men det ændrede Armos til en tur på 2 timer, til en højere beliggende lejr. Helle og Søren fik til kl. 15.00, så skulle vi afsted for at nå lejren i god tid før mørket faldt på. Vejret havde været fantastisk hele dagen også på toppen, men pludselig blev det meget tåget, Ulla var nervøs, jeg lidt skræmt for Ulla’s tur ned mod lejren. Vi fik Steven koblet på os, rigtig dejligt, ned over klipper til lidt mere sandet undergrund, Ulla lignede et nyforelsket par som absolut skulle holde i hånd, hele vejen ned. Dejligt vi kom sikkert ned, lidt efter kom Helle og Søren, fuldstændig afjasket, helt forståeligt. Vi spiste, Helle havde det lidt skidt, Søren heller ikke den store appetit, vi gik tidligt til ro og sov til næste morgen.

Dagens menu:

Tomatsuppe, ris og grøntsagsgryde.

Lørdag d. 13.7.2024.

Vi stod op til frostvejr, der var bidende koldt, men solen så ud til at komme, vi havde hørt at det ville blive fint vejr, det havde regnskoven ikke helt fået med, da vi var ca. halvvejs nede, begyndte det at regne, først stille og roligt, men senere tog det til. Vi blev våde, men stien vi gik på blev noget glat at gå på, og den var samtidig lidt stejl enkelte steder.

6 timer ned på skiftevis beton, grus og regnskovssmadder, det var hårdt for bentøjet.

Vi kom til gaten, godt brugte i vores ben, fik os checket-ud og kørte med bussen et kort stykke til en souvenirbutik kort derfra, hvor vi også skulle spise, sige officielt farvel til vores team, med masser af sang, taler, overrækkelse af diplomer og vi fik en dug alle 4, derefter kørte vi hjem til Lodgen. Vi var hjemme ved 15.30, fik afregnet med Armos, givet teamet en Kilimanjaro øl, så var turen helt slut.

Aftensmaden blev indtaget: gode ben med ris, åhhh hvor var det godt.

Total beløb til vores 18 mands store team, for 8 dage på Kilimanjaro 1800.- dollars.

1. Guide 250.-

2. Guide 200.-

Topguiden 200.-

Kok

Teltansvarlig

Porter 72.-

Tænk at en Porter får ca. 495.- + den løn de kan opnå fra deres agentur, for 8 dages hårdt arbejde.

Vi drak ligeså en øl, fik tildelt værelser og gik i bad, det var herligt, tæer og fingre var sorte, det var bestemt ingen luksus.

Dagens menu:

Lidt info:

I oktober 2024 er man færdige med at koble et Wi-Fi kabel på samtlige Camp’s.

En russisk millionær har startet et Kilimanjaro bureau, men samtidig et brandslukningsfirma og en helikopter tjeneste, som på nuværende har 3 stationer på bjerget, for st hjælpe tilskadekommende ned. Hans selskab er lidt i luksus enden, store telte, drømmesenge eget bad og toilet🥴🥴🥴.

Muddi - tjener

Mom - kok

Amos - chefguide

Steven - 2. Guide

Asim - ældste 56 år

Hannest - Sørens hjælper til Summit

Havregrød hver morgen

Toast

Æggekage

Kaffe / te

Marmelade

Honning

Suppe hver aften

Hovedret

Frugt

Søndag d. 14.7.2024.

Vi skulle tidligt op, kl. 5.00, for at nå vort fly mod Zanzibar, vil blev afhentet 6.30, fik en morgenmadspose med på turen mod Arisha, en tur på ca. 1 time. Vi var alle ømme, meget ømme af turen ned fra Camp’en dagen før, hvert trin gjorde ondt.😝

Check-in og ind i flyveren mod Zanzibar, kl. 9.50, 11.05 satte vi vores trætte og fuldstændig brugte ben på øen. Vi skulle afhentes, men hvor var vores chauffør????, der kom ingen, vi fik hjælp, bilen var gået i stykker, han var 1/2 time forsinket. Afsted mod Jambiani, hvor vort hotel lå, Sea View Lodge, et lille hotel ud mod det indiske Ocean. Vi var fremme 13.30, blev indlogeret og vi fik frokost.

Vi fik facetimet hjem og gik til poolen i skønt vejr, 28 grader og en frisk vind.

Aftenen stod på middag på en nærvedliggende restaurante, MED TV, Spanien - England finale i EM.

2-1 Spanien.

Mandag d. 15.7.2024.

Vi stod op kl. 7.00, og fik morgenmad kl. 8.00. Toast, pandekager med marmelade, pølser, omelet og kaffe.

Vi lagde os på drømmesengen og gik en tur langs stranden, hjemad langs den lokale grusvej, hvor er vi heldige at bo i Danmark, de har bare ingenting, ellers ingen udskejelser, aftensmaden fik vi på en nabo restaurant, Banana Restaurant, lige overfor hotellet, meget lokalt, plast bord, 3 plast stole og en koimiteret stol, vi fik bestilt mad, fiskestave og Calimares med pommes og ris samt en mangosalat + selvfølgelig et par Kilimanjaro øl og noget vand.

Ventetiden er lang, kom kl. 18.30 og fik maden 19.40, for det første har vi ferie og for det andet, hvis maden viser sig at være så god som den virkelig var, betyder ventetiden intet, det var fremragende, lavet i et lille afluk lige bag os.

4 x middagsmad - 2 x forret - 4 store øl og 1 stor flaske vand for 75.- dkr. pr. person.

Det eneste man kan sige om ventetiden også her på hotellet er:

4 stk bruschetta med tomat og løg, ventetid over en time, vi lærer det, går hen og bestiller, tilbage på briksen, så må de kalde når det er klar, sikke et hårdt liv vi er en del af.

Tirsdag d. 16.7.2024.

Morgenmad kl. 8.00, stor udskiftning på hotellet, så der er nye ansigter fra Frankrig.

Vi fik bestilt 1 times sejltur med en katamaran træbåd til kl. 11.00, da vi fik ham handlet ned til 30 dollars for os alle 4. Det lykkedes ikke helt med tidspunktet, sejlet på båden revnede, godt de kunne låne en ny ved naboen. Vi stævnede ud i ny båd, som vi lige skulle øse fri for vand, ud mod brændingen, fantastisk at se vandet skifte farve flere gange undervejs, båden skyder en fornuftig fart.

På vejen retur skiftede vi den lokale kaptajn ud med en fra ØV, Søren tog over og vi kom sikkert i havn……, hvis ikke lige vores ulykkesfugl Ulla, ville have skrevet et lille tillæg til hendes helt egen klumme. Hun fik hendes lillefinger i klemme mellem mast og mastens befæstigelse🥴, nu kan der da snart ikke ske mere🤔. Finger ned i et glas fyldt med isterninger.

Vi fik bestilt frokost kl. 12.00, så er den nok klar til 13.00.

Vi havde haft en aktiv formiddag då vi lagde os på en drømmeseng ved poolen.

Vi gik på en italiensk restaurant Pompetti for at spise pizza, skulle efter anmeldelserne være det bedste pizzaria på øen👏

Vi får spillet lidt kort om aftenen, med forskellige heldige vindere, vi må sidde i restauranten uden absolut at skulle købe.

Onsdag d. 17.7.2024.

Vi stod tidlig op og fik morgenmad kl. 7.30 lige til åbningstid, Helle og Søren havde bestilt en dykkertur ned en lokal, 30 min. Kørsel fra vort hotel i en blå lagune.

Vi ville prøve en omgang lokal massage hos Mille, Five Finger Massage ca. 2 km fra vort hotel., troede vi, afgang 9.30, passede lige med at hun åbnede kl. 10.00, vi gik 2 km ned af stranden, ingen skilte eller henvisninger, da vi var forbi alle vores fixpunkter, gik vi op på vejen, hvor vi spurgte adskillige gange uden held. Hjemad langs stranden, hjem på hotellet og bestille massage, som vi fik torsdag morgen. Vi fik aftalt hvornår vi skulle være ude af hotellet fredag, som var kl. 12.00, afgang fra hotellet 15.45, så det passede fint, så kunne vi lige nå en frokost og få regnet af med hotellet.

Vi gik til Happy Hour, før vi tog på Banana Restaurant for at spise, vi var alle 4 enige om at det måtte vi simpelthen prøve igen.

Ulla kom idag slet ikke galt afsted med nogle dele af kroppen🤔😝.

Torsdag d. 17.7.2024.

Morgenkomplet 8.00, i det flotteste solskinsvejr og det var fuldstændig vindstille.

Havde bestilt massage på hotellet til kl. 9.00 og kl. 11.00, da det nu glippede dagen før. Det var bare fantastisk, Helle bestilte en tid lige efter os.

Vi lagde os ved poolen, tog på HA restaurant og fik frokost……., de var ikke hurtigere, godt og vel en time, så fik vi vor mad, som var helt OK.

Vi gik tilbage og lagde os ved poolen igen igen, det er så skønt. Vi gik til Happy Hour og tog ned i byen for at spise på Pompetti, en Italiensk restaurant, som er placeret i et noget mere moderne center. Rigtig god mad og tilberedt noget hurtigere end vi har været vant til. Gik hjem og fik os et spil kort, som vi ikke snakker ret meget om, Ulla var den der smilede mest da vi forlod restauranten.

Selv om vi går ude på Jambiani main Road, hvor der er bullermørkt kl. 18.30, føler man sig på ingen måde utryg, de lokale hilser med Jambo, når de sidder i deres, for de fleste, uoplyste huse. De har ingen ting, men de fleste dog en mobiltelefon i hånden.

Check-in dag.

Fredag d. 18.7.2024 - afrejsedag.

Vi stod op til en fantastisk morgen, helt stille og en solopgang, som var helt fantastisk.

I lagde os på liggestolene ud for vores værelser frem til kl. 11.30, vi skulle være ude af værelserne kl. 12.00, men havde fået lov til at beholde det ene, helt frem til afgang, virkelig dejligt. Vi fik afregnet, 140 dollars incl. turistskat på 4.- pr. person i 5 dage, alt i alt 988.- dkr. for alt det vi har spist og drukket på hotellet, billigt.

Vi fik frokost på hotellet, kyllinge sandwich med chips og kyllinge salat til Helle.

Der er varslet store problemer med en IT opdatering, hvilket påvirker luftfarten og mange andre funktioner, så vi håber det hele går glat mod DK.

Vi tog fra hotellet kl. 15.45, fløj fra Zanzibar 19.00, mod Nairobi, som vi fløj fra 22.25, mod Frankfurt, hvor vi tog flyveren mod Hamborg kl. 9.00, troede vi, da vi kom til Gaten, var flyveren ramt af en defekt, efter noget ventetid, fik vi et nyt Gate nr., her stoppede ulykkerne ikke, det nye fly var noget mindre end det oprindelige, så det var russisk roulette om de få pladser, hvem blev “skudt”, selvfølgelig Fabrin’s og Fogh’s. Fik 4 togbilletter stukket i hånden og 250.- euro som kompensation, ingen bagage det ville blive leveret en af de kommende dage.

Vi ned på stationen ind i toget til hovedbanegården, der var bare flere, vi valgte den forkerte, tilbage med et andet tog, til den rigtige Frankfurter Hovedbanegård, ind i et ICE tog mod Hamborg, 4 timer senere var vi i Hamborg, hvor vi tog bilen mod Danmark, lidt ærgerlig afslutning på en rigtig dejlig ferie.

En fantastisk ferie er slut, vi har alle 4 nydt de 16 dage vi var afsted. Højdepunktet var selvfølgelig Helle og Sørens tur til toppen af Kilimanjaro, men vi har virkelig hygget os sammen.

Hakuna Matata - ingen bekymringer

Pole pole - langsom

Jambo - hej

Asante sana - tak for det.

[dkavisen]

Brugte hammer til at slå dør ind

Brugte hammer til at slå dør ind

Der var savsmuld på trapperne, da en beboer vendte hjem lørdag nat. En gerningsmand havde slået hul i døren med en hammer. – Mellem lørdag 20.30 og søndag 00.25 har en gerningsmand slået hul til døren til en lejlighed på Prangervej, formentlig med en hammer. Der er endnu ikke overblik over, hvad der måtte være stjålet, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi. Alle oplysninger…

[infowire]

24-årig sæddonor: 'Det betyder ikke noget, om jeg er donor til ét eller 20 børn'

24-årig sæddonor: ‘Det betyder ikke noget, om jeg er donor til ét eller 20 børn’

Frederik stiller cyklen, går op ad trapperne til 4. sal og ind i et stort, åbent lokale. Han scanner sit kort og får et lille klistermærke med sit donornavn og en stregkode på, som han klistrer på en lille ‘donor-kop’. Han udfylder nogle papirer med dato og donornavn. Krydser af, at han ikke har fået nogle tatoveringer siden sidst, at han ikke har haft ubeskyttet sex og ikke har været eller skal…

[vingefang]

min ene støvle er gået i stykker, jeg vandrer rundt i gruset på det her sted, jeg taler med nogen og taler ikke med nogen, hvem forstår mig, hvem kan jeg sige det her til: giv mig et langt kram, har det lidt stresset. går op ad trapperne for at stille et spørgsmål og går ned igen. venter på maden. venter på teen. venter på fællesskabet og at give noget og få noget igen. hvordan poster jeg det her brev, hvordan kommer jeg i kontakt med dem jeg kender. et mareridt i nat. en søvn. et varmt bad om morgenen. at gøre rent. at stå på terrassen og have dårlig forbindelse. 

[visse-vasse]

Kom for sent til forelæsning. Det var også lidt for at undgå at se ham. Eller noget. Jeg prøver ikke at lede efter ham. Falder altid i. Jeg ved hvad jeg skal kigge efter. Sort kasket. Høj. Brede skuldere. Stærke arme. Forelæsningspause. En bekendt skikkelse, der trasker op ad trapperne. En følelse af at være ligegyldig skyller ind over mig. Jeg tager en dyb indånding. Fortæller mig selv at jeg er bedre end det. Han kommer tilbage med kaffe i hånden. Kigger lidt rundt. Får ikke øje på mig. Jeg griner af en joke min sidemand fortæller mig. Jeg er glad. Kan han se jeg er glad? Han går tilbage til sin plads. Jeg skal nok give slip på ham en dag, tænker jeg. Men ikke i dag. For i dag går han under forelæsningen og jeg lader som om jeg ikke har bemærket ham. Jeg ønsker inderligt at han gik tilbage bare for at få min opmærksomhed. For at se mig. Ønsketænkning. Jeg skal give slip.

[texanheatwave]

En abe på trapperne på vej op til Batugrotterne i Kuala Lumpur