#lukke

[anderslorentsen]

Har du tit alt for mange åbne vinduer på din Mac? Jeg har brugt Mission Control Plus i mange år og kunne slet ikke undvære den 🥷🏼

Har du tit alt for mange åbne vinduer på din Mac? Jeg har brugt Mission Control Plus i mange år og kunne slet ikke undvære den 🥷🏼 #DagensMacTip #DanskerTrut #Fælleshjerne

Mission Control på din Mac er god men…. Mission Control (Skub op med tre eller fire fingre på dit pegefelt, eller tryk to gange på overfladen af din Magic Mouse med to fingre.) er rigtig god metode til at finde og se hvilke vinduer man har åbne, men den halter når det kommer til at lukke eller minimere dem. Mission Control Plus er handy lille app man bliver forvænt med Mission Control Plus er…

[ewexyz]

⠀⠀⠀⠀⠀ 𓈒 ८ㅤ࣭⭒ 。🪐 ֺ ⭟ ࣭ㅤ˚ ׅ わ ࣭ ׁ

⠀⠀⠀⠀𓂃    ˖ 𔖱֢𝀗  @milkypsd ੭ ⬪˙ 𓈒

[yeahyankee]

Weird Girl Movie Reccomendations

1. Gentlemen Broncos (2009)

2. Molli and Max in The Future (2023)

3. Strawberry Mansion (2021)

[All currently available on Prime Video, so they’re relatively easy to find]

[stroeriodi]

Jeg er træt af anons, der prøver at flirte. Jeg forstår det ikke. What's the point? Du er anonym? Man tager da heller ikke en sæk over hovedet, før man går hen og taler til sit crush?

[pigs-in-art]

Illustration by Regina Lukk-Toompere

[lovebug-crea]

Avatars Luke Hemmings Credit lovebug

[alternpierrot]

Mando várias de una vez ajdjfjdjsk

9:A song that makes you happy

12:A song from your preteen years

13:One of your favorite 80’s songs

29:A song that you remember from your childhood

se tardaba un siglo en contestar fksbkfnf perdón, he andando full ocupado :•(

9 : Never Ever Getting Rid Of Me del Musical Waitress es re mood lifting en mi opinión jdjaj

12 : S&M de Rihanna, claramente🙄💅💅💅

13 : por supuesto que La Voz de Los '80 de Los Prisioneros, aunque todas las canciones de ellos son tremendas rolas

29 : alguna de Mazapán🥺🥺 yo amaba la Mazamorra del Poroto Coscorrón y la historia de Pedro El Conejo

[soelvfisk]

Er ikke blevet indlagt. Er stadig bare i kælderen. Sover meget og dukker op ovenpå når min mor lægger puslespil om aftenen. Min far er forsigtig og smiler når han taler. Kan mærke han gør sig umage og jeg håber han kan mærke at jeg sætter pris på det. Synes også det er synd for ham at han ikke er en der kan hjælpe mig lige nu, selvom det er tydeligt at han prøver. Det er en lettelse at han forstår, at afstanden er ret nødvendig. Uden at det bliver kilde til konflikt. Det er sin egen slags hjælp.

Jeg havde opsagt lejligheden efter 7 sølle dage. Måske det er derfor jeg ikke blev indlagt faktisk - min udlejer skrev tilbage og spurgte om jeg ville blive boende, hvis de gjorde en indsats for at dæmpe støjgener. Jeg sagde ja. Selvom jeg lige så godt kunne have sagt nej. Tror det er fordi jeg håber på trivsel. Håber på at indlæggelse ikke er nødvendigt. Har ikke så gode oplevelser med at blive indlagt. Jeg er for dygtig til at være patient uden at være mig selv. Som om jeg er gæst på lægernes arbejdsplads og helst ikke må gøre livet svært for dem. Som om jeg bor på deres kontor. Og så føler jeg mig mega svigtet når de skriver wack ting i min journal. Det bekræfter mig i at de er pressede… eller at jeg ikke kan kommunikere ordentligt. Gad godt være et sted hvor nogen bare synes at jeg gav mening. Det kommer vel en dag. Det tror jeg meget på, fordi dette sted findes:) lige her. Selvom man er alene bag sin skærm.

Jeg synes det er svært at vide hvad der er rigtigt og forkert at gøre, fordi jeg er bange for at tage fejl. Især her mens jeg er isoleret. Men er på en måde lettet over at beholde hjemmet. Lejligheden. Til trods for mine nedsmeltninger. Som om at - okay - nu har jeg en base, hvorfra jeg lige så stile kan lukke op for verden. Jeg skal bare lige blive klar til at flytte derhen. Og så er det jo mega sødt af min udlejer at ville bruge energi på at finde løsninger. Det havde de ikke behøvet at bruge tid på. Men det er vel mere holdbart end at bruge tid på at finde en ny lejer, på en måde? Ved ik. Må bare huske at jeg ikke skylder nogen at blive boende. Hvis nu det ikke går godt. I mine gamle hjem har jeg nok meget følt, at jeg bare skulle sætte mig ned og være taknemmelig over overhovedet at have et hjem. Også selvom jeg var i giga mistrivsel.

De ting jeg skal bruge energi på det næste stykke tid, er at svare på mails, udfylde spørgeskema fra kommune, finde en seng, få en døgnrytme og spise mad hver dag. Omg orker ikke når jeg remser det op på den måde. Sagde til min søster at jeg håber, at jeg en dag får det godt nok til at blive forelsket igen. Så kaldte hun mig en lille scoremis og sagde at det var hun slet ikke i tvivl om:) Jeg ved ikke om jeg er en scoremis, men kan godt lide tanken om at jeg en dag har nok energi til både at være en bedre ven overfor mine venner og kan overskue kontakt med mennesker igen og så oveni det også har energi til at møde et menneske jeg gerne vil være tæt-tæt med. At jeg får energi til at dele ud af kærlighed på allemulige måder igen. Glæder mig til at elske lidt mere højlydt og tydeligt. Intentionelt. Det er svært at være væk fra den slags.

Græd i går fordi jeg ikke kunne spise andet end persille uden at få brækfornemmelse. Det er tanken om mine tænder der blander maden med spyt når jeg tygger. Forvandler tingene til noget andet end det jeg puttede ind i min mund. Da jeg var lille havde jeg set et closeup af toast med smeltet smør under et mikroskop og jeg har ikke spist toast med smeltet smør siden, fordi jeg stadig kan huske billedet. Det lyder så dumt. Og jeg føler mig SÅ dum, når den slags forhindrer mig i at passe på min krop. Mig selv. Jeg kunne være et menneske i trivsel, men det er jeg ikke. Og jeg føler det er mig selv der står i vejen. Selvom jeg godt ved, at alt lige nu er en reaktion på nedern ting. Der er intet at sige til, at jeg bliver irri på mig selv. Jeg forstår, når folk siger jeg skal tage mig sammen. Så sidder jeg der i sengen i min søsters skab og spiser persille med tårer i øjnene. Det er jo skørt og frustrerende på samme tid. Fordi jeg ved at min krop er sulten efter mere end det, men alt hvad jeg kan fordre mig med, giver mig det der bræk-savl i kinderne. Så er det bare vildt meget man skal tage sig sammen i løbet af en dag, når alt kræver den slags energi. Fysisk og mentalt. I dag har jeg spist 1dl havregryn med mælk og halvdelen af en lille skål med røde linser og kylling. Og drukket vand og pepsi max. I går spiste jeg persille og en twix. Men jeg får hjælp. Jeg har en madplan jeg skal følge i den nye lejlighed. En re-ernærings-madplan og derefter en vægtøgnings madplan. Kost-vejledninger. Cool stuff. Ja. Hm. Men ja, vil gerne være dygtig til at passe på mig selv. Og føle at det er holdbart. I hele livet. Også hvis det indebærer indlæggelse. Også hvis det indebærer flytning. Også hvis det indebærer perioder med afstand og stilhed. Det er svært at følge et kort, hvis ikke det passer med det terræn man står overfor. Så stopper kortet med at være trygt at have. Og så må man prøve sig frem, istedet for at klamre sig til et perspektiv der ikke stemmer overens med virkeligheden. Tror stadig lidt at jeg holder fast i et kort, som jeg skal forsøge at lægge fra mig.

[anonymiskabet]

💕 U P D A T E 💕

jeg havde egentlig tænkt mig at det her skulle have været en hel anden slags update.

lad mig starte med den store nyhed: R og C havde sex sammen for første gang for lidt over to uger siden. efter den første gang var de sammen hele natten - og de mødtes igen den efterfølgende aften for at spise mad sammen og knalde to nætter i træk. måske updater jeg jer om deres sexliv senere, men at de to skulle være sammen har været længe undervejs.

i starten synes jeg at det var det vildeste, frækkeste og mest spændende i hele verden (det gør jeg stadig btw). jeg var helt ustyrlig de første par dage. tanken om dem sammen var bare så … aaaargh 🥵🥺

nu hvor jeg er faldet lidt ned igen, er jeg begyndt at overveje mange ting som jeg ikke havde tænkt på før. jeg er begyndt at tænke på hvad R+C betyder for R+mig i forhold til tid, følelser, fremtidsplaner osv.

f.eks. har R har normalt lavere sexdrive end mig. men nu er hans opmærksomhed splittet mellem to piger. samtidig har R og jeg længe snakket om at flytte sammen på et tidspunkt. men nu hvor R og C ses, så ved jeg ikke hvad der kommer til at ske med det. skulle de så ses hjemme hos mig? og have sex i min seng? i starten tænkte jeg "oh god, yes!". nu er jeg lidt i tvivl. måske jeg alligevel godt kan lide at noget er helligt. såsom min seng. eller vores lejlighed.

den slags følelser er jeg gået rundt med de seneste par uger, og min usikkerhed er vokset. det sjove er, at jeg stadigvæk er helt okay med at de er sammen seksuelt. jeg er faktisk mega glad på deres vegne, og jeg kan forstå at de også er meget kompatible. jeg tror bare, at alt det logistiske og "voksen-agtige" har overtaget mine følelser en smule.

i går aftes mødtes jeg så med C, og det var alt jeg havde brug for.

min snak med C

vi mødtes sent, og vi nåede faktisk ikke at være sammen særligt længe før jeg begyndte at åbne op.

jeg var meget ærlig og følelsesladet. jeg føler faktisk at min tone var en smule nasty, nu hvor jeg tænker tilbage. hun blev obviously lidt forbavset, men hun forstod meget hurtigt hvad mine bekymringer drejede sig om. jeg sagde at jeg ikke er jaloux på at de ses, kysser, boller, whatever - jeg er bare usikker på hvad det betyder for "R og mig". jeg begyndte at græde lidt, og hun holdt om mig og trøstede mig. hun var så god til at lukke alle mine bekymringer ned.

hun tog mig i hænderne, og sagde at R's og mit forhold kommer i første række, og at det jo er ham og mig, der sætter grænserne sammen. hvis R og jeg flytter sammen, er det os der bestemmer, hvad der sker. og at det jo er R's og mit forhold, så det er os der sætter reglerne. det lyder meget obvious, men jeg tror bare jeg havde brug for at nogen fortalte mig det, og det betød så meget for mig at det kom fra C.

de seneste par uger har jeg tænkt, at det hele ville have været meget nemmere, hvis R bare havde været sammen med en stranger i stedet for. men så havde jeg aldrig fået den her åbenhed og kærlighed fra "hans partner". en stranger ville aldrig have holdt om mig, kysset mig på panden, sagt at hun forstår mine bekymringer, sagt at hun vil gøre alt for at hjælpe mig af med dem, fået mig til at smile, fået mig til at grine, krammet mig, tørt mine tårer væk, eller sagt at hun elsker mig.

min nat og morgen med C

før vi nåede hertil, var det nået at blive virkelig sent. C spurgte så, om jeg ikke ville blive og sove hos hende i nat, og det ville jeg gerne.

jeg lånte noget tøj at sove i. hun plejer at sove i oversized t-shirts, så på mig var det oversized oversized.

vi har puttet rigtig mange gange sammen, men den her gang var bare så anderledes. jeg følte mig meget, meget tryg. vi spoonede og snakkede om alt mellem himmel og jord. det meste handlede dog om fremtidsplaner, usikkerheder og livet generelt. vi lå og grinede i mørket og holdte om hinanden og holdte hinanden i hænderne ❤️

efter vi vågnede lagde vi os i ske igen, og jeg var store-ske. jeg sagde direkte til hende, at jeg altid har været mega jaloux på hende: hendes krop, hendes udseende, hendes væremåde. sagde endda at hun var alt det jeg ikke var.

vi havde faktisk en virkelig god snak. jeg åbnede op for alle mine fysiske usikkerheder. at jeg altid har været jaloux på hendes bryster, hendes røv, hendes hofter, hendes lår, hendes læber, hendes bryn og øjne, osv. osv.

og det sjove er: hun har altid været jaloux på min mave og slanke figur, mine tynde ben og arme, mine små bryster og min lille røv. faktisk de fleste af mine allerstørste usikkerheder.

girlhood i guess 🥺

mens vi snakker tager C min hånd og siger: "her, mærk mine bryster", og får mig til at holde og klemme hendes bryst lidt uden på trøjen. så løftede hun op i t-shirten og jeg mærkede hendes mave

det endte med at vi begge sad op i sengen og nussede hinandens ben og maver, mens vi snakkede om hvad vi elskede ved hinandens kroppe lol. sådan: "jeg synes bare min mave er for blød", hvor jeg var sådan "neej, jeg ville ønske min var sådan, og at jeg havde den slags former". hun sagde hendes bryster hang for meget. jeg sagde at mine ikke hang nok lol.

btw, vigtigt at sige: det var ikke seksuelt på nogen måde. bare sådan… informativt/lærerigt? hvis det giver mening. jeg har været sammen med en pige før, men hun lignede måske for meget mig til at jeg kunne "lære noget" (+ jeg havde andet i hovedet dengang lol). selvom jeg er bi, og C er den flotteste kvinde i verden, så er jeg sjovt nok ikke rigtig tiltrukket af hende seksuelt. "i don't wanna be with her, i just wanna be her" i guess.

vi plejer ikke at skifte tøj foran hinanden, men det gjorde vi så her til morgen. havde kun set C helt nøgen en gang før, og wow hun er så flot. komplimenterede hende ofc, og hun fortalte at eftersom hun ikke havde været sammen med en fyr i næsten to år, havde det dræbt hendes selvværd en del. hun fortalte at R virkelig havde repareret hendes selvtillid og sexlyst.

vi snakkede om hvorfor hun ikke havde været sammen med nogen i den periode, og om hendes selvtillidsproblemer. jeg kunne relatere så meget, og det gjorde også meget for mig at høre at den smukkeste kvinde i verden har samme problemer som mig. om fyre sagde hun at selvom hun aldrig havde haft en decideret dårlig oplevelse før R, havde hun aldrig rigtig haft en god oplevelse før R.

C droppede lidt en bomb og sagde, at ja, hun synes R er vildt sød og flot, men at hun kun rigtig turde overveje at være sammen med ham, fordi hun vidste, at det var mig der havde åbnet op for idéen, og at jeg ville være der som støtte omkring hendes første seksuelle partner i næsten to år. "jeg føler mig meget sikker med ham, fordi jeg ved, at du har god dømmekraft og ved hvad der er godt for mig". jeg blev mega rørt.

C sagde også sådan: "jeg synes vi skal prøve at være nøgne sammen noget oftere. tror det er godt for vores selvværd". jeg grinede, men jeg gav hende også ret 🥹

mine sidste tanker

nu er jeg så hjemme igen.

efter mit besøg har jeg fået det så meget bedre med mig selv og med mine bekymringer. og jeg føler mig også endnu tættere med C. hvem havde troet at vores forhold skulle blive bedre af at hun kneppede min kæreste? lol.

jeg har indtil videre haft lidt svært med at bringe mine bekymringer op for R. har været lidt nervøs, nok uden grund. men efter min snak med C bliver det hele meget lettere. og så er der næsten ingenting at snakke om længere. jeg føler at mine bekymringer er ægte, men fordi jeg har R og C, så ordner alt sig gennem deres fantastiske kommunikation og kærlighed.

og så en detalje jeg synes binder det hele sammen: jeg fik OGSÅ en tandbørste af C, fordi jeg ikke havde min egen med. så nu står der tre tandbørster hos hende: hendes, R's og min ❤️

[ratasum]

I also just need everyone to know that I have FULLY committed to the bit on all of Leyya's siblings having Star Wars joke names. I've named all her siblings through her mom Pruri (Fynn, Lukk, Evann... and Reii and Hann, who stole Fynn and Leyya's deadnames respectively).

Still working on her siblings on her dad's side, but so far she's got Benn and Obii.

[naturalswimmingspirit]

surdejsdronningen

Jeg kan ikke forvente at andre mennesker behandler mig som jeg behandler dem. Og det er fandme svært for mig at acceptere. Måske er jeg for god til den her verden, eller måske skal jeg bare lære at lukke ned for mit kæmpe behov for at give omsorg til andre. Og så indimellem, så kommer der lige en, en som kan se at det hele lige er lidt svært. Passer på, giver omsorg og en hånd videre. For jeg skal fandme ikke være hårdere. Jeg skal bare skrue lidt højere op for musikken, bade noget mere, grine højere, spise mere kage og samle på de mennesker som giver lidt kærlighed retur❤️

[kairaloi]

November Project Plotting

I am attempting to name my main characters for my November novel project. He is a young orc man, on his coming of age journey. It is a ritual all orc go through upon their eighteenth year. Our boy is a little late in completing his, though. He's been out there two years and done nothing of note because he's kind of... well, shy.

Either he does something epic soon, or he's better off just walking into the ocean.

so...

[pigs-in-art]

Illustration by Regina Lukk-Toompere

[libraryben]

Zuzunaga Zegarra on Schneiderhan and Lukk, 'GoFailMe: The Unfulfilled Promise of Digital Crowdfunding'

Schneiderhan, Erik; Lukk, Martin. GoFailMe: The Unfulfilled Promise of Digital Crowdfunding. Stanford: Stanford University Press, 2023. 215 pp. $25.00 (paper), ISBN 9781503636927.$100.00 (cloth), ISBN 9781503609044.

Reviewed by Daniela Zuzunaga Zegarra (Queen's University) Published on H-Sci-Med-Tech (June, 2024) Commissioned by Penelope K. Hardy (University of Wisconsin-La Crosse)

Digital crowdfunding has seen an exponential increase in its use in the past few years. This new form of internet-based charitable fundraising is usually hosted on for-profit websites and relies on networks of people coming together to donate funds to help specific people or causes. In GoFailMe: The Unfulfilled Promise of Digital Crowdfunding, Erik Schneiderhan and Martin Lukk situate the growth of digital crowdfunding within the decline of the welfare state in the United States and Canada and provide analysis of how this relatively new form of charity has taken shape in both countries. The authors’ main claim is that digital crowdfunding promotes a myth of meritocracy and equal access to charity, but ultimately only a few end up receiving help. Success in digital crowdfunding is structured by such factors as access to the internet, knowledge of digital marketing and branding, and pervasive perceptions of “worthiness” and “deservingness,” which intersect with social location to make some less likely to receive help and complete their crowdfunding goals. This book offers an excellent analysis for understanding how digital crowdfunding reproduces social inequality through both technological and socio-structural systems.

The book, which is composed of five chapters, provides a theoretical and historical background as well as an empirical account of the inequity of access to and disbursement of digital crowdfunding. The first chapter sets out the theoretical justification for the book. The authors situate neoliberal ideology as a driving force in both the rise for the need of crowdfunding and the foundational force through which digital tools such as GoFundMe have been developed to “solve” social issues. Schneiderhan and Lukk discuss how a “techno-solutionist” paradigm, which maintains that technology can be used to solve social problems, is used as a means to individualize social welfare as well as promote the idea that digital crowdfunding is a form of democratizing entrepreneurship. This paradigm has emerged in the context of a declining welfare state in both the United States and Canada, where the social safety net has been eroded and individuals find themselves in need of charity in increasing numbers, especially during and immediately after the COVID-19 pandemic.

[christineforevigt]

vil gerne være alene i mig selv lukke andre ude

[soelvfisk]

Jeg har taget den ægte med ro i dag. Lyttet til cd’er og malet videre på et mellemstort maleri jeg startede for halvandet år siden<3 faktisk mens jeg boede med stenen. Cray at tænke på. Hund har fundet ud af hvordan man kommer op i vindueskarmen. Så hund har sådan set ligget der hele dagen og enten kigget på mennesker eller betragtet mig male. Selvfølgelig med undtagelse af vores gåture. Hvor jeg helt uvidende trådte i en kæmpe bæ. Altså jeg gled næsten i den, fordi den var så kompakt. Ingen reel jordforbindelse. Fuldstændigt afbrudt kontakt mellm sål og fortorv. Så hund og jeg måtte sidde på en bænk ved en befærdet vej, mens jeg skrabede tyk lort ud under min sko. Med en pind. Og hund troede der var en ny sjov leg jeg havde fundet på. Så. Ulækkert. Og samtidigt helt perfekt. Så tog vi en omvej hjem gennem en lille gyde, hvor hund fandt noget opkast som lige skulle smages på. Meget ulækkert og slet ikke perfekt. Har vasket hænder meget i dag. Både pga maling og efterladenskaber fra fulde folk og hunde. Det hjælper at lukke sig lidt om sig selv, når det stadig indebærer at kunne udtrykke sig på en eller anden måde der føles meningsfuld.