#flyder på vandet

[maelkevejen]

Jeg har lyst til at kravle ind i mig selv ved alle de ting, jeg skal. Som jeg sagtens burde kunne klare uden det store; altså det er virkelig ikke for meget at bede om. Men jeg føler mig som en oliedråbe i et glas ved vand og jeg vil bare UD af det og væk fra det, jeg har slet ikke lyst til at røre ved vandet overhovedet. Jeg har slet ikke lyst til noget. Men verden er fyldt med ting, der kræver stillingtagen hele tiden. Hele tiden små og store ting. Jeg skal sende jobansøgninger og udfylde ydelseskort, sørge for aftensmad, jeg skal til spejder i morgen, jeg skal til terapi, jeg skal til lægen, jeg skal til koncert, jeg skal svare på min mors sms, jeg skal svare på Andreas’ besked, jeg skal tjekke min mail, jeg bør ringe til ham der ventilationsmanddn igen, jeg burde sende en opfølger til ham fra Naturstyrelsen, og til Lasse, tandlæge, skal sende billeder til min søster, skal finde på fødselsdagsgave til min mor, skal planlægge og invitere til min egen fødselsdag, det skal jeg, jeg fylder 30 det skal være noget særligt, ikke? Jeg sidder i sofaen og stirrer og mærker og prøver på ikke at mærke, og det spænder op og flyder over. Nogen står og hamrer på min selvbevidsthed. Jeg føler mig ude af stand til… hvorfor har jeg overhovedet sagt ja til noget som helst. Jeg vil helst bare ikke trække vejret. Jeg er fyldt med fortrydelse over at have det sådan her, det føles som altid og jeg kan ikke rigtigt forestille mig, at det ikke bliver ved i et eller andet omfang, og det kan jeg ikke holde ud at tænke på.

[luderdigte]

Græder i supermarkedet

Maden flyder i overdådighed

Minderne om livet uden mad forstyrre mit ståsted

Vandet fylder mine øjne og kan ikke finde en skid i dette fordømte grådige kapitalistiske kaos ligget pænt i orden på hylder og bokse

Fuck det jeg lever af mine øjnes vand som jeg har gjort så mange gange før.

Alt for ofte med en hul krop ligger jeg mig i sengen som sugardaddy så gavmildt gav mig dengang i stofferne og voldens bobbel lever jeg stadig der i mine minder. Hvornår følger resten af mig med til nutidens overdådighed af tryghed?

[politirapporten]

GRIBSKOV: Brandfolkene fra både Helsinge og Gilleleje er indsat på en voldsom olieforurening udfor Gilleleje. En stor olietanker er gået på grund, og olie nu strømmet ud af olietankeren. Heldigvis er det hele kun en øvelse. Det lokale politi og beredskab samt Søværnet og Beredskabsstyrelsen vil være talrigt til stede i Gilleleje Havn i dag, som del 2 af den øvelse der startede i går, tirsdag. 60 personer i både, beredskabsvogne og udrykningskøretøjer kan opleves i vandet og omkring havnen til en større havmiljø-øvelse. De skal træne samarbejdet og koordinere indsatser, så de er klar, hvis en alvorlig og truende situation opstår. F.eks. et stort olieudslip. Her er det hårrejsende scenarie Et større olietankskib støder på grund nord for Gilleleje, og en stor mængde olie flyder ud i havet og truer med at ramme en stor del af kysten. Øvelsen vil være så realistisk som muligt, men på en måde, så den er mindst mulig til gene. Det er stadig muligt at sejle ud og ind af havnen, bruge restauranterne osv. Der bliver ikke spærret af. Og hvis der skulle være udfordringer eller spørgsmål, kan du altid henvende dig til en på stedet. Bemærk, at udrykningskøretøjer IKKE anvender sirene i forbindelse med øvelser. Så hvis du oplever, at et udrykningskøretøj anvender sirene, så er der altså tale om en ægte situation, der ikke har noget med øvelsen at gøre. Vodbindervej, den lille ikke-beboede vej tæt ved havnen, bliver spærret af de to dage cirka kl. 8-16 for at skabe plads til biler og materiel. Som en del af øvelsen, vil der også være fiktive ”pressemøder” med lokalpressen på kajen i løbet af dagen. https://youtu.be/PQxk08TKLDM

[sjovebilleder]

Urin på hovedet billede af ænder svømme i havet

[28september2015]

Jeg drømte om min lillesøster i nat.

Det sker ikke så ofte længere. Og når det gør, er det ikke nødvendigvis skidt.

Men det her var skidt.

Jeg drømte at jeg var ved vandet. Det var mørkt, og der var en masse redningsarbejdere, som dykkede i vandet. Det blæste, der var skum på bølgerne.

Jeg var der med min familie. Det var min lillesøster, som var i vandet. Og selvom det var en redningsaktion, vidste jeg at hun selv havde kastet sig derned. Og at hun ikke kom op igen.

Så kom det erkendelsens skrig, som jeg husker fra det øjeblik, jeg fik det bekræftet for fem år siden. Det er et dybt skrig. Det kommer helt inde fra kernen af min krop. Jeg skreg i drømmen, jeg skreg og skreg. Og det føltes så virkeligt, selvom det var en drøm. Og jeg tænkte i drømmen at det er fordi det er virkeligt.

Jeg kan mærke det skrig lige så tydeligt i dag som dengang. Det sidder i mig. Jeg lukker det ikke ud længere, men måske skulle jeg.

Drømmen var på bedste drømme-vis viklet ind i en anden drøm, hvor jeg havde en baby. Jeg tror det var min baby; i hvert fald havde jeg ansvaret for den. Babyen havde det ikke godt, og jeg vidste ikke hvordan jeg skulle hjælpe den. Jeg følte mig dybt hjælpeløs og fortabt.

Disse dage flyder over med hjælpeløshed. Sådan er det jo hvert år i september. Der sker en masse ting, og jeg orker ikke rigtig. Men nu er det snart november. Og jeg orker stadig ikke.

Femårsdagen i sig selv var ikke slem. Måneden op til var tung. Jeg var ked af det. Jeg sørgede. På selve dagen mindedes jeg. Og det var godt.

I dagene efter var jeg fortvivlet. Jeg følte at jeg stod foran et nyt kapitel. At jeg står der nu. Jeg tror jeg er ved at acceptere, at hun ikke kan være med mere. Selvfølgelig er hun stadig i minderne. Men hun skulle blive 20 om lidt. Og hun blev kun 14. Jeg aner ikke hvordan hun ville være. Der sker så meget på de år. Vi finder aldrig ud af det, og det bliver jeg nødt til at acceptere. Og det føler jeg at jeg accepterede på femårsdagen. Men så var det som om det startede en helt ny sorg. At det var et helt nyt tab. En ny dimension. At jeg ikke længere kan sige "Ja, men det skulle jo have været anderledes". For så længe jeg bliver ved med at sige det, kan jeg ikke leve helt. Min tilstedeværelse er halvhjertet. For der er et andet sted jeg hellere ville være, i en forestillingsverden, hvor alt er anderledes.

Den verden skal jeg give slip på. Men hvordan kan jeg det, når jeg stadig har den knugende fornemmelse af at det er forkert? Når jeg stadig kan mærke det dybe skrig der umiskendeligt og uomtvisteligt bor i min krop?

[dunderklumpen]

Gennem Grønland subtitles, pt. 3/5

Below the cut are the Danish subtitles for the third episode of Gennem Grønland med Nikolaj Coster-Waldau, which is available (not geoblocked as far as I'm aware) on DRTV here.

No copyright infringement intended by posting these subtitles. Just trying to lower the language barrier.

episode 1 - episode 2 - episode 3 - episode 4 - episode 5 - srt files

Gennem Grønland med Nikolaj Coster-Waldau episode 3 subtitles

- Hvad er det her? - Det ved du godt.

- Det gør han faktisk ikke. - I bliver helt stille.

Jeg gætter på, at det er en lårbensknogle.

- Nej. - Hvad er det så?

Der er meget, jeg ikke ved Grønland. Det er et interessant land.

Man må håbe, det også er interessant for dem, der kigger på.

For 21 år siden forelskede jeg mig i Nukâka fra Uummannaq -

- og i hendes hjemland, Grønland.

Nu rejser jeg igennem Grønland for at udforske -

- og opleve det enorme land og møde de fantastiske mennesker -

- der bor og arbejder her.

Mit navn er Nikolaj Coster-Waldau.

Velkommen til min rejse gennem Kalaallit Nunaat: Grønland.

Jeg er nået til Ilulissat, cirka midtvejs på vestkysten.

Nu skal jeg igen mod nord.

Super. Tak skal I have.

- Hej. Nikolaj. - Hej. Nukâka.

Jeg er så heldig, at Nukâka har pause i sine filmoptagelser.

Derfor kan hun og lillebror Peter rejse med -

- og vise mig sin barndomsby, Uummannaq.

Hun har fortalt meget om sin barndom, men jeg har aldrig været der.

- "Uummannaq." - Uummannaq. Ja.

Hvor lang tid tager det at sejle?

Kaptajnen siger seks-syv timer.

Nu har vi ret meget bagage så jeg tror, det tager otte timer.

Vi laver et stop undervejs, som jeg har glædet mig til.

Det er Qullissat, en gammel kulmineby.

Selvom sommernatten ikke bliver kulsort nord for polarcirklen -

- håber alle at nå frem inden midnat. Vejret er roligt.

Skipper Paaluk mener, der er tid til at se den forladte by Qullissat.

Qullissat var en af Grønlands største byer. Den opstod i 1924 -

- da den danske stat etablerede en kulmine.

I 1968 var minen ikke længere rentabel.

De danske myndighede besluttede at lukke og slukke.

Strømmen blev cuttet, og der kom ikke forsyninger længere.

- Hop af. - Du hører ikke efter.

Flere beboere forsøgte at blive uden strøm og vand -

- men siden 1972 har Qullissat ligget øde hen.

Hvor blev Nukâka af?

I forsamlingshuset mødes tidligere beboere en gang om året -

- og mindes den tabte tid.

Jeg kan slet ikke forestille mig at blive tvunget til at flytte.

"Pak jeres ting. Vi flytter i morgen."

På sit højeste havde byen over 1400 indbyggere.

Der var skole; hospital, politistation, postkontor og købmand.

Hvad er det derovre?

Lad os gå derover. Det er mere spændende.

Jeg synes, jeg kan mærke energien og sorgen.

Det er sikkert en dagbog. Det er svært at læse.

Se her. Daells Varehus 1966.

Jeg har set på mange.

- Du kiggede på de her sider, ikke? - Jo.

- Det var frygteligt spændende. - Jeg lægger det pænt tilbage igen.

- Det var frygtellgt spændende. - Jeg lægger det pænt tilbage igen.

Der er en, der har krøllet hår.

Det blev bare efterladt fra den ene dag til den anden.

Nu er det bare sørgeligt.

Indbyggerne blev spredt over hele Grønland.

Mange havde svært ved at falde til i deres nye liv.

Man kan godt mærke, der er aftryk af sjæl og ånder.

I Danmark er jeg ikke bange for spøgelser, men det er jeg her.

Eller bange... Man kan mærke meget mere.

Stilheden, ikke? Tankerne flyder frit.

Du har mulighed for at høre dit eget hjerte slå.

En lille time før midnat nærmer vi os endelig Uummannaq.

Her er Nukâka, Peter og deres to storesøstre vokset op.

Det første, jeg kan huske fra mit liv, er jo Uummannaq.

Nu skal jeg endelig vise Nikolaj mit barndomshjem.

Der er en eller anden ro, når man kommer frem til fjeldet.

Så der bliver Nikolaj tvunget ned i tempo.

Peters kone er også fra Uummannaq. Hans svigermor modtager os.

- Halløj! - Hej!

Halløj!

Hej!

Jeg har jo hørt om det i 20 år.

Det er bare skønt at være her. Og dejligt at møde Peters svigermor.

Hun stråler af livsglæde. Det er en dejlig velkomst.

Det er et kæmpe hjerteformet fjeld. Det er smukt.

- Det er vores vej, vi kører på nu. - Det er jo perfekt.

Deroppe er der et rødt hus med sort kælder. Der skal I bo.

Vi har lejet et lille hus.

Hvor mange har du puttet i? Det er alt for lidt.

Jeg lavede fire kopper før og puttede syv i.

Det bliver svagpisserkaffe, det der.

- Det er sindssygt flot. - Det er et smørhul.

Det fornemmer du, når du kommer til at gå tur i byen.

Der boede lægen i det gule der, og der boede præsten.

Jeg gik i skole den vej her.

Vi kælkede ned til havnen. Hele havet var jo is.

Så kørte vi ud her. Om sommeren sejlede vi derfra.

Nu skal vi have kaffe. Man siger, man skal til kaffemik.

Siger jeg det, hvis jeg vil have en kop?

- Det er lidt en ordre. - "Giv mig kaffen."

Hvad med: "Vil du være sød at give mig kaffen?"

- "Kaffemik." - Det er sgu ikke mig...

Det var fantastisk at vågne op til hele vores barndom.

Nukâka og Peter tilbragte barndommen i Uummannaq.

Da hun var 13, blev deres far valgt ind i Landstinget -

- så familien flyttede til Nuuk.

Der boede en klassekammerat. Johanne Karen Larsen.

Da vi var børn, boede Magdalene og Karl Kristiansen der med 13 børn.

Der gik vi altid forbi. Og derinde boede Edvard, jeg var forelsket i.

Han ved det ikke engang endnu. Nu ved han det måske, men...

- Der er den gamle gangbro. - Et til krydstogtsskib.

- Det er vores hus, Niko. - Det fine røde?

Her har jeg hængt fast med min tunge.

- De har også hunde. - Vi havde vores hele vejen herned.

- Og et fisketørrestativ. - Havde I børne- og voksenslæde?

Vi havde to størrelser. Jeg tog den lille.

Og vi havde en lang en til hele familien.

Og her... Den her finger er klemt.

Der har jeg jo en halv finger. Du kan ikke huske det, vel?

Ikke helt, men jeg skammer mig alligevel.

Når man har mange hunde, får man også tit hvalpe.

Det er virkelig dejligt altid, specielt når man er barn.

Vi havde båret dem herover og stod og nussede.

Så gik de ind, 09 jeg stod lænet op ad døren der.

Så smækkede Peter døren, og så lå halvdelen af min pegefinger der.

- Jeg var tre år, så vi var små. - Så du var to.

Havde min mor puttet fingeren i munden, kunne de have syet den på.

Men jeg tror ikke, hun fandt den. Måske fik en lille hund en forret.

Hvor er den der stenrutsjebane?

Det er fascinerende med ens barndom.

De år er så vigtige i vores selvforståelse.

Så kunne vi...

Hov! Den var glattere, da vi var børn.

Selv om Nukâka bor i Danmark -

- er hendes Iientitet 100% grønlandsk. Hun er fra Uummannaq.

Jeg kommer fra Tybjerg, hvor man er omgivet af kornmarker og skov.

Her er det klipper, hav og hunde. Vi havde flere køer, hvor jeg var.

Vi er opvokset i fjeldet og isen og vandkanten.

Isflage til isflage, selv om vi ikke måtte.

Og stå nede ved havnen med en stok og prøve at fange ulke.

Jeg lavede et stunt. Jeg tænkte: "Der var en helt derude."

Der var alle de her snore ud til bådene.

- Jeg stod og hang skrat i luften. - Selvfølgelig.

Da jeg skal til at... Så slipper jeg den her.

- Og falder i vandet. Storfangeren. - I min iver.

Og du kan ikke svømme? Jeg hører, at det ikke er usædvanligt her.

Vandet er simpelthen så koldt. Du får krampe på kort tid.

- Skal vi gå ned i... - Vi skal ned til downtown.

Ja, lad os komme ned downtown.

- Nikolaj. - Det er en gammel klassekammerat.

Det er Peters svigerfamilie.

Man skal væbne sig med tålmodighed.

- Man stopper og taler med dem, man møder.

- Hallo. - Jeg skal lige sige goddag.

Så skal man lige snakke og høre hvordan og hvorledes.

Nu har jeg vænnet mig til det, og det er enormt hyggeligt.

Da vi var børn, var der ikke det her smarte bræt.

Mange byer har et sted, hvor man sælger dagens fangst.

Det kaldes brættet. Man kan købe hval, sæl, tisk -

- og hvad fangerne ellers har haft med hjem.

Hej. Nikolaj.

Det der hus, hvor vi gik forbi deroppe. Hun er et af de 13 børn.

Nummer ti.

- Er det sæl, det her? - Ja.

- Klapmydse. - Det er den store.

- Vil du smage? - Det vil jeg da gerne.

I Grønland er det normalt at spise tørret torsk sammen med sælfedt.

Eller smør.

- Det var hyggeligt, vi mødte hende. - Ja.

Peters svigermor bor i den anden ende af Uummannaq.

Hun har inviteret os på kogt sæl og fodboldkamp.

Hallo!

Maria er vild med fodbold. Eller rettere med Liverpool.

Er han ikke den dyreste målmand i verden?

Ja!

Liverpool vinder 2-0 over Crystal Palace -

- og så kan vi sætte os til bords.

Den er fanget for et par dage siden.

Sennep og sælkød hører lidt sammen.

- Spiser I fedtet med? - Jeg er ikke så god til sælspæk.

- Det smager godt. - Og det er sælkød.

Der gror ikke så mange agurker og tomater heroppe.

Sæl giver alle de vitaminer og alt det fedt, man har brug for.

Og det smagte skidegodt.

Det er sidste dag i Uummannaq, og vi bliver inviteret ud at fiske -

- med Jakup og Inoq.

- Godmorgen. - Nukâka.

I Grønland har man kæmpetrawlere, der bliver ude i 14 dage -

- men de fleste fiskere er ligesom her: Små både, der tager ud hver dag.

Fiskeriet er jo hele grundstenen i Grønlands økonomi.

Det er der, de har den store indkomst.

Hvor mange meter?

Tusind meter.

I dag er Jakup og Inuk ude for at fiske hellefisk.

De lagde linerne ud i går.

Det er ikke fra land. Det er midt i vandet -

- så nogle gange skal man lede efter bøjen.

- Vi leder nu, faktisk. - Hvad farve kigger I efter?

En orange bøje? Okay.

Forkert farve. Du gjorde ikke det her på både, vel?

Min far var jo ikke fisker, så det var på hobbyplan -

- men også for at fodre slædehundene. Det var på isen.

- Hvordan fungerede det? - Også med en lang line.

Det var en masse hellefisk, helleflyndere og rødfisk.

Rokker fangede vi også.

Der var den.

Hellefisk lever på dybt vand. Man fanger dem på liner med kroge.

Jo dybere der er, jo større er fiskene. Helt op til 125 cm.

Her i Uummannaqfjorden er der mellem 600 og 1000 meter dybt -

- så der er gode chancer for at få store fisk på krogen.

Den er stor. Min livret som barn, når vi fangede hellefisk -

- var at skrabe slimet af kinden, skære kinden af og så bare...

Hov! Den gik igennem hullet. Den er på flugt.

Grønlands økonomiske vækst skyldes bl.a. fiskeri af hellefisk og rejer.

Men klimaforandringer, problemer med at forarbejde fisk og overfiskning -

- gør fremtiden usikker for Jakup, Inoq og alle de andre fiskere.

Du er så fin!

Nå, skal vi?

Vi skal besøge børnehjemmet i Uummannaq.

Jeg protektor for et børnehjem i Danmark, Orøstrand -

- hvor man bruger dyr meget.

Der har jeg set, hvad det gør. Så det er interessant for mig.

Jeg har også hørt, der er noget særligt i det her hjem.

Hej!

Hej!

Nukâka har altid haft et tæt forhold til børnehjemmet.

Som barn legede hun med børnene, og hun har optrådt og undervist.

- Hej! Nikolaj. Hvad hedder du? - Eva.

- Jane. - Marius.

- Halløj. - Velkommen til den smukke by.

Det må du nok sige. Hej. Nikolaj.

Hun er fantastisk til strubesang.

I kan da lige prøve, I to.

Jeg hører mest den der lyd, når Nukâka bliver sur på mig.

Det er noget andet. Det var fantastisk.

- Giver du ikke en rundvisning? - Jo. Børnene bor her.

Det er en af verdens nordligste institutioner med 33 børn.

Mange kommer fra hjem med massivt omsorgssvigt.

Nogle tilbringer hele ungdommen her, andre kortere perioder.

Målet er at give dem nogle værktøjer, så de kan komme videre.

- Det er sådan lidt, hvor de bor. - I er ikke akutinstitution?

Det er vi sådan set. Hvis man mangler et sted, siger vi ikke nej.

Specielt når der sker noget. Det er fredag eller...

Næste weekend bliver spændende. Der får man løn og feriepenge.

Men vi håber på, at alt går godt.

Hjemmet lærer børnene traditionelle færdigheder:

At jage, fiske, køre på hundeslæde og sejle i kajak.

Sådan her.

Nej, en gang til. Så er det min tur.

Darma er otte ar. Han er det yngste barn på hjemmet.

Hvor bor du henne? Er det dit værelse?

- Er det din? Hvad vandt du for? - Hundeslæde.

En, to, mand.

Wow!

- Vent lige. - Okay.

Gert Oodaaq, niende klasse.

Gert, han er død. Det var i 2017.

Det var da trist. Var I gode venner? Er det jer?

- Nej. - Hvor er han henne?

Der. Én... Nå, der.

- En, to, tre, fire. - Det er altså flot.

- Nu er det 2019. - Ja, det er det.

Har du selv lavet skibet? Wow!

Mange børn har haft en meget voldsom barndom.

Vi snakkede lige med ham den yngste der.

Han havde vundet fjerdepladsen med Gert, som døde sidste år.

Det må have været... Hvad skete der?

Mange af de her børn har haft forældre med alkoholskader.

I teenagealderen er det svært at leve op til de krav, samfundet har.

Mange af de børn, der er her, er selvmordstruede.

De orker ikke livet. Vi laver noget hver dag, så de kan holde det ud.

Et af værktøjerne er at lære at spille på et instrument.

Det er bedre for dem at udtrykke sig gennem kunst eller musik.

Så har vi et studie længere nede her.

- Hvad hedder ham rapperen? - Akisooq.

- Sidder han her og laver musik? - Det gør han her.

Far er sur, mor er gået. Barndommens smerter er kun blevet større.

De tager stoffer og skændes. Du ha længe grædt over det, der sker.

De skændes, som om de har store nosser. Du hører dem altid skændes.

Du spørger grædende, hvad de laver. Du holder i live, hvad der gør ondt.

Du holder folk ude med din maske. Du skal ikke acceptere det.

Tal om det. Du er ved at blive voksen.

Kom over denne elendighed.

Wow!

- Hvad handler det om? - Om en hård tid i hans liv.

Nå, det er ikke om ham.

Måske nogle venner eller noget, han har set. Meget stærkt.

Du fik mig til at græde.

Det var meget fint skrevet af et ungt menneske.

Derfor blev jeg meget rørt af det. Der lå meget smerte i det.

Men rap fortæller jo ikke nødvendigvis romantiske historier.

Det gik lige i maven.

De børn har oplevet ting, man ikke skulle tro, et menneske kan opleve.

- Derfor bliver jeg altid rørt. - Her bor jeg jo.

Skal vi lige vise Nikolaj alle vores tænder?

- Den der er fra Upernavik. - Der er også en lille en her.

- Ann, hvad er det her? - Det ved du godt.

- Det gør han faktisk ikke. - Okay.

Når I siger det sådan, gætter jeg på, at det er en lårbensknogle.

- Nej, det er det ikke. - Hvad er det så?

- Nukâka? - Det er en hvalrospenisknogle.

Jeg kunne jo se, I stod og smilede.

Jeg skal vise dig en stol, jeg har fået lavet. En Thule-stol.

Det er hval. Det er penisser, og det er så rensdyr -

- isbjørn og sæl. Den er lavet af fem dyr.

- Der er kun tre penisser. - Man kan ikke sidde på mindre.

Jeg kan så for første gang i mit liv sidde på en penis.

- Du er Ikke helt afslappet. - Nej...

Jeg vil da gerne sidde på den.

Ah, det føles godt.

- Kom. - Vil I have andre mobiler?

- Supertæt. - Meget tæt på hinanden.

Du står lige foran dem.

Wow!

Besøget er ved at være slut.

- Den der... - Den sorte?

Nukâka har mange gange fortalt begejstret om stedet.

De gør virkelig, hvad de kan -

- for at hjælpe børnene på vej videre i tilværelsen.

- Tak for denne gang. - God tur.

- Anni... Tusind tak. - Vi ses jo.

Ej!

Jeg havde set billeder af Uummannaq og fjeldet.

Når man så står der, er det en helt utrolig flot by.

Og så at gå her med Nukâka. Selvfølgelig giver det mening.

Jeg kan godt forstå -

- hvorfor hun savner Uummannaq.

- Håndbagage. Den er ikke lukket. - Det går nok.

Tak.

- Må vi selv vælge sæde? - Ja, der er frit valg.

Det var lækkert.

- Vi må forlade Uummannaq. - Det har virkelig været dejligt.

At vise dig det også.

Vi flyver med helikopter til Qaarsut og derfra sydpå med fly.

I Ilulissat flyver Nukâka til Reykjavik, hvor hun skal filme -

- mens Peter og jeg fortsætter til Nuuk.

Med 17.000 indbyggere er Nuuk det tætteste, man kommer på en storby.

Sådan der.

Egentlig skal vi til Tasiilaq, men der går kun to fly om ugen -

- så vi tager en overnatning i hovedstaden.

Jeg kender Nuuk ret godt. Jeg er kommet her i over 20 år.

Nu kører vi ned ad hovedstrøget i Nuuk.

Det er en meget stor by. En meget moderne by.

Meget anderledes end resten af Grønland.

Jeg skal besøge min svoger og svigerinde og deres søn, Storm.

Kim og Nina bor... Man kører ind der.

Jeg har inviteret mig selv på middag -

- for de har noget ganske særligt kød i fryseren.

- Tak, fordi jeg måtte komme. - Uden pres.

"Kunne I ikke godt invitere os?"

Nina er Nukâkas storesøster og gift med Kim, som jeg var på jagt med.

Nej, se der!

På menuen står den moskusokse, vi skød, og jeg har ned fra fjeldet.

Måden, du skød dyret... Jeg har aldrig set et så godt skud.

- Det var virkelig flot. - Og den måde, du har det dyr.

Super. Jeg har aldrig set en begynder pibe så lidt.

Den ser perfekt ud.

- Nå, skal vi ikke spise? - Det synes jeg lyder fantastisk.

Det var sjovt at gå rundt i Uummannaq med Nukâka og Peter.

Hver eneste gang var det: "Der brækkede jeg mit ben."

"Vi skal finde rutsjebanen."

Det er dæleme lækkert.

Det har i godt nok båret godt.

Det bliver lidt mørt, når man går med det.

Og så to, der siger: "Du skal have en anden teknik."

Jeg satte den på alle mullge måder, og de susede bare af sted.

- Der var virkelig hårdt. - Var det med bærerem?

Nu ved jeg, at næste gang er det ikke med bæresele.

- Så er det stativet. - Storm fik sit første dyr sidste år.

Og du skød tre... fire rensdyr.

Vil du have sodavand?

- Skål. Og tak. - Tak for besøget.

Jeg ved ikke helt, hvor vi skal hen.

Vi har fået et godt tilbud. Vores hold får hjælp af en fikser.

Hun hedder Mudi Berthelsen og skaffer tilladelser og kontakter.

Hun vil gerne have en inuit-tatovering.

- Og det skal være i dag. - Er det hernede for enden?

- Halløj! - Kom indenfor.

Her har vi Paninnguaq, vores tatovør.

Halløj. Nikolaj. Nå, er du klar?

Nej, ikke helt. Jeg kunne næsten ikke sove i nat.

Om jeg skulle have det her eller på fingrene.

Men vi har snakket lidt om det, og jeg tror, det bliver heroppe.

- Hvor længe har du lavet det? - Jeg har været tatovør i 4-5 år.

De sidste to år har jeg koncentreret mig om inuit-tatoveringer.

Hvad er forskellen, hvis man kan sige det?

Vi skelner mellem vestlige og traditionelle tatoveringer.

Det handler meget om, at tatoveringen repræsenterer den enkelte.

De traditionelle repræsenterer en hel kultur.

- Den her har du fået som voksen. - Det viser, at jeg er en kvinde.

Overgangen fra barn til voksen?

- Jeg er ved at være klar. - Jo...

- Hvis du drejer hovedet lidt. - Det er en nål, du dypper i blæk.

Det her er en nal, hvor der også er plads til deponering af blæk.

- Hvad symboliserer de tre prikker? - Det er beskyttelse.

Og at rense kroppen for dårlig energi -

- eller onde ånder, hvis man skal sige det sådan.

Er du klar? Kan du dreje hovedet lidt?

Tatovering er en gammel tradition: i det arktiske område.

Den har været næsten væk, men flere bliver bevidste om traditionerne.

Mange tages op igen.

- Nej, hvor er det flot! - Hvorfor en inuit-tatovering?

Jeg synes også, det er vigtigt -

- at vi lærer vores egen historie at kende.

Den del har vi ikke haft i skolen.

Vi lærte om Erik den Røde eller Hans Egede.

Der har været så meget Hvad kalder man det? Identitetskrise.

Det er på tide, at vi fortæller vores egen historie.

Det kunne være via vores tatoveringer.

Vi nurser om vores egen kultur gennem vores tatoveringer.

- Skal vi starte med hænderne? - Ja.

Jeg har en aftale med kunstner Peter Kujooq Kristiansen.

Selvom jeg er kommet i Nuuk i 20 år, kan jeg stadig fare vild.

Nu er jeg hernede. Er du ved værkstedet?

Nu kigger jeg på Hans Egede, på kirken og på et stort gult hus.

Det første røde hus efter svinget? Okay, vi kommer.

To sekunder.

For en del år siden så jeg sådan et sælhoved, han havde lavet.

Det var i sten, så man kan sætte det i græsplænen, eller hvad det nu er.

Det ser enormt sjovt ud, et sælhoved på land.

Det ville jeg give til Nukâka som en fødselsdagsgave.

Det var en meget fin tanke, men det er så syv år siden.

Ah, det er herinde. Nu kan jeg se det.

Så...

- Hej. Sa møderjeg dig endelig. - Velkommen.

Tak.

Jeg havde set, du havde lavet en sæl, der stikker hovedet op.

Så ville jeg gerne have sådan en til Nukâka.

Jeg snakkede med dig i går, og du sagde, du var næsten færdig.

- Må jeg se den? - Jeg skal til at gå i gang.

- Den er helt rå endnu. - Den er firkantet.

Man skal bare have lidt fantasi. Hvor lang tid tager det?

- Det ved jeg ikke. - Vi kommer tilbage om ti dage.

- Det kan godt være, jeg kan nå det. - Hvad er det her?

- Det er en buste, jeg har... - Wow!

Det forestiller Svend Junge. Han startede mange firmaer op heroppe.

- Hvor lang tid tager det? - Jeg har været i gang i nogle år.

Er det lidt optimistisk med ti dage til min sæl?

- Nej, den er god nok. - Pas på. Der er kamera på.

- Det forestiller en bjørneunge. - Hvad for en?

- Det er super. - Ja...

Jeg har tegnet, siden jeg var barn, og så har jeg lavet lidt i fedtsten.

Jeg startede med en negleklipper og en lommekniv.

- Det er jo blødt, fedtsten. - Og det går godt?

Jeg har ikke noget lager, så det går åbenbart godt nok.

Ja...

Men tror du, vi kan aftale, at vi kigger forbi?

Det kan vi godt. Hvis I har tid, kan jeg godt gå i gang.

Det vil vi meget gerne se, hvis det passer.

Det bliver varmt.

Det er jeg sgu spændt på at se, når vi kommer tilbage.

Hvornår er det? Kraftedeme allerede på torsdag.

Nå...

Hvor blev han af?

Jeg fik lige en ny oplysning i mit øre her.

Jeg sagde 14 dage. Der er ikke. 14 dage, til jeg kommer igen.

Hvor hurtigt kan du lave den?

- To dage. - Perfekt. Vi kommer på torsdag.

- Torsdag? Åh nej... - Ej, det var godt!

Vi ses torsdag aften. Det er godt.

Vi ses. Okay?

Det bliver spændende at se, om Peter bliver færdig.

Og jeg glæder mig til i morgen, hvor vi rejser til Tasiilaq i Østgrønland.

Jesus Christ!

Danske tekster: Freek van den Ham Dansk Video Tekst

[pink-fraud]

Dit hjerte - uskadeligt

Ville ønske jeg havde kendt dig også dengang,

dengang hvor du havde brug for en men ingen havde,

din stemme var svag og du var skrøbelig som porcelæn i bagende sol,

på mørke dage hvor regnen flyder deler du en tanke og en tåre og beretter om dengang du blev skadet og såret,

jeg lytter og deler en tåre og en følelse, jeg siger intet for mit liv handler om dig,

du ser ud af ruden og på vandet der samler sig i pytter,

Du var skrøbelig engang, nu er du kold,

ville ønske jeg havde kendt dig, også dengang,

ville have holdt dig væk fra regnen og væk fra skaderne,

delt en tåre og en tanke i den silende regn,

fortalt en historie om mod og styrke,

set noget spire i dine øjne, allerede dengang, så din styrke ville være ubrydelig - dit hjerte uskadeligt

[missobt]

bruset

fantasiens luner vandre

bruset fra strålen i kvindernes bad

tanken om uventede tilskuere 

hænderne der glider i jagt

mærker lemmets rejsning

gemt åndedrag 

søges mere konstante stød

tungens leg på halsens erogene zoner 

gispet tømmes ud i klemmet 

tryk, synkes i underlivets vellyst 

tanker flyder ud 

hvem, hvor , nu ? 

- ja 

en forbudt frugt syder i alfernes land

krigs guder parre sig med elskovens kys

mine tanker er sjælsomme 

ord udvekslet 

fornemmelsen for ærlighed 

ærbødighed i varme

oprigtig interesse for personen bag 

vandets summen forstummer 

hvide strømme deler bruset

hånden der føre en smagsprøve 

læberne der åbnes let for at modtage 

der er mere bag

der er ord der tænder 

et sind der vækker mig 

beruser mig

[globehoved47]

på kæresteriet igen jeg har sang i sivene der svømmer i dårende drengesmil tonedøv blev jeg født ind i filmatiseret verden og biografteater med lille popcorn på min knæskal jeg kan ikke holde mig tør midt i ‘’the woods are lovely. dark and deep but I have promises to keep and miles to go before I sleep. did you hear me butterfly? miles to go before you sleep’’ stuntman mike snakker til mig og som jeg vender mig om til drengedate; jaså hans øjne er lukkede så jeg prikker til blinkhinden og hans mund er frosset midtvejs i et gab jeg kigger på hans tænder jeg flyder i rumdragten med mit casio-ur tidsrummet hvor jeg ikke ved om jeg skal blive siddende og spille russisk roulette med blære og guds vilje eller sige i beskedenhed cisternes hemmeligheder og skride i vandet eller ud jeg kigger op i loftet og tror jeg kan se månen herfra jeg smutter forbi baglokalet og smadrer projektoren de ansigtsløse biografsvagter smider mig og vakker bydreng ud vi knepper på passagersædet i bilen ude i den blå p-plads

kameraet zoomer ind og jeg drukner i rammen

[fluefiskerikursus]

Sådan vælger du flueline til enhåndsstang

Flueliner – hvad du skal vælge, hvorfor og til hvilken type fiskeri, giver jeg mit bud på her.

Linerne jeg tager udgangspunkt i, er liner jeg har designet. Det drejer sig om WF (weight forward) til enhånds-stænger, som på vore breddegrader dækker et alsidigt fiskeri med flue, efter ørred, stalling og havørred i de danske åer og på kysten.

De er først og fremmest fremstillet for, at du så let og ubesværet som muligt, hurtigt skal kunne lære at anvende dem og forhåbentligt få stor glæde af dem til dit fremtidige fluefiskeri.

Jeg vil her så kort og enkelt som muligt, forklare dig hvad en moderne flueline er, hvordan den er opbygget samt hvordan du plejer den. Dette er en efterfølgning til min tidligere guide til flueline.

Indhold

Stort udvalg

Flueline typer

WF enhånds linerne

Pleje af flueline

Vedligeholdelse

Stort udvalg

Du har sikkert opdaget, at lige som med meget andet fluegrej, findes der et utal af forskellige flueliner – fra næsten lige så mange producenter.

Hvor skal du så starte og, ikke mindst, hvad bør du købe for at komme godt og rigtigt i gang?

De fleste moderne flueliner har en dacron eller nylon kerne og er betrukket med en PVC coating.

PVC er normalt et stift materiale, men iblandet blødgørere, kan materialet også anvendes til fremstilling af flueliner.

En flydeline er i coatingen tilsat bittesmå hule ”perler”, der gør at linen flyder. Synkende liner, kan være tilsat blypulver eller wolfram, der får dem til at synke i forskellig tempo, afhængig af tilsætningsforholdet.

Her kan du se en video om fremstilling af flueliner:

Flueline typer

Basalt set, er der egentlig kun tale om to typer flueliner – DT og WF liner. Herunder også skydehoveder (shootinglines) og running liner, der bruges sammen med skydehoveder (se her hvordan du laver loops på runningliner).

En DT line (“dobbel taperet“) har en ens tilspidset for- og bagtapering og har en lang, tyk midter-tapering.

En WF line (“vægten foran“) har også en tilspidset for- og bagtapering, men en meget kortere midtersektion end DT liner. Bagtaperingen går over i en tyndere bagline til line-slut.

WF liner er langt lettere at lære at kaste med.

Et SH (���skydehoved“) har en tilspidset fortapering og ingen bagtapering, da man afskærer og tilpasser linens længde efter det fiskevand man vil anvende den til.

En runningline anvendes sammen med et skydehoved og udgør baglinen. Den er gennemgående tynd og giver meget lidt friktion i ringene på fluestangen.

Med et sådan sæt, kan man opnå rigtigt lange kast.

De er lavet til bæk, å og elvfiskeri, hvor man med fordel bruger underhåndskast, men mange kystfiskere anvender dem også.

WF enhånds linerne

De bliver på nuværende tidspunkt fremstillet til os i WF#5-12 gr. WF#6-14 gr. WF#7-16 gr. WF#8-18 gr. og WF#9-20 gr.

Vægtangivelsen er vægten på linefronten – altså de første 8,5 m. af den samlede længde på 27 m.

På mange fluestænger fremgår det hvilken kastevægt, der er den mest optimale. Så er det nemt at vælge en passende line.

De findes i flydende ”hvid” og langsomt synkende ”grøn”, som vist her:

Xstream WF8500F: Flydende weightforward line med en kort klump på 8.5 meter og en tynd runningline. Front og bag-taperingen giver en perfekt balance på både korte og lange kast.

De har ens taperinger og er hver især 27m. lange.

Fortaperingen er relativ kort. Dette giver, i kombinationen med “vores” 12 fod lange forfang, en perfekt styring af linen under kast og et fantastisk godt ”anker” for især lange underhåndskast.

Længden på linens samlede front, hvor vægten ligger, er kun 8,5m. Den korte bagtapering er farvet rød (på den langsomt-synkende grønne line er bagtaperingen gul), så du nemt kan se det rigtige fikspunkt på linen, når du skal kaste.

Det gør, at du altid kaster med samme linelængde udenfor topøjet på stangen, så du spænder stangen perfekt op, til alle dine kast. Det er også med til at oplære dig meget hurtigere.

Se en videoillustration af kastene her:

Til ”mine” flueliner er det vigtigt du altid anvender de 12 fods nylonforfang vi har fået specielt fremstillet hertil.

Netop fordi fortaperingen på mine flueliner er så relativ kort og kraftig, er forfangene, i starten, også temmelige kraftige og har samme stivhed som spidsen på fluelinerne.

Det gør, at du til både almindelig overhåndskast og specielt til underhåndskast, har en helt ubrudt overgang i energien fra flueline til forfang under kast. Det giver altid et perfekt strakt forfang når det lander på vandet. Også selvom du ikke er en øvet fluefisker.

Med disse forfang, kan du ved afkortning af f.eks. med et 0,33mm 12 fod til 1,5 m = 5 fod. fiske med, sågar, rigtigt store fluer, som f.eks geddefluer i krogstørrelse 4,0-6,0 kombineret med lineklasse 8# eller 9#

Eller du kan ved forlængelse af forfanget, f.eks. 0,25mm 12 fod – knytte yderlig to mindre spidsdiametre sammen, til helt op til 3 m. med spids på måske 0,14.

Så du får en samlet forfangs-længde på op til 6,5-7m. hvormed du kan fiske med selv de mindste tørfluer med krogstørrelse 20-22.

Et system som, mig bekendt, ingen andre tilbyder og som sparer dig for tonsvis af udgifter til special liner/tipper dertil – og special forfang i alle afskygninger.

Du behøver bare én god flueline og forfang du kan afkorte/forlænge efter behov – så kan det bare ikke blive lettere.

Det er faktisk sådan, at en god line og et, til linen, perfekt tilpasset forfang – absolut ikke behøver at være dyr for at være noget af det bedste. Samtidig er det til en pris hvor alle kan være med.

Pleje af flueline

Alt efter brug, holder en flydeline typisk 3-5 år.

Det der nedbryder linen, er solens UV lys. De plastikforbindelser, der blødgører linen, nedbrydes gradvist. Fluelinen begynder at krakelere, så man kan se det med det blotte øje.

Det starter med mørke ringe rundt om linen. Den føles ikke glat i overfladen mere og efter kort tids anvendelse ved vandet, begynder den langsomt at synke, da der trækker vand ind til kernen.

Så er det tid til at udskifte den.

Der findes midler til at behandle linen, men de er dyre og virker kun kort tid og det giver dig ikke en ny line. Det er som en bil med slidte dæk – inden mønsteret er slidt væk, skal man have nye på.

Synkeliner holder langt længere – måske helt op til 10 år – da de ikke, i samme omfang, bliver nedbrudt af UV stråling, som kun når få centimeter ned i vandet.

I vinterhalvåret, hvor du måske sjældent fisker, bør du opbevare din line i et mørkt og tørt rum. Brug højspole fluehjul, som har en stor diameter, så din line ikke ligger opspolet i små spiraler.

Krøller den som en sofa-fjeder når sæsonen starter op igen, har du desværre investeret i et dårligt produkt.

Linen trækkes så ud af hjulet i sin fulde længde og du kan måske trække ”hukommelsen” ud af den, men vær forsigtig. Har den en længde på måske 25 m., så træk maksimalt 10% ud – altså ca. 2,5m. Overstrækker du linen, ødelægger du coatingen. Især på en line, der allerede krøller.

Vedligeholdelse

Vedligeholdelse af en flueline er enkel: når du fisker i ferskvand, kræver det dog at du rengører den lidt oftere. Den suger støv, skidt og pollen til sig fra vandoverfladen. Du kan både se og mærke når den trænger til en rensning. I saltvand sker det ikke så ofte, men rens den alligevel to til tre gange på en sæson, vil være mit råd.

Alle almindelige flueliner er saltvandsbestandige – sådan lige for at få det på plads – nøjagtigt som fluestænger. Angivelse for at en flueline er til “saltwater”, er typisk på liner der anvendes i tropiske områder.

De har en kraftigere kerne og er stivere i coatingen. Stænger, der hedder noget med ”salt”, der er øjer og hjulholder saltvandsbestandige og ofte har disse stænger mere topaction (bøjer under belastning – overvejende i toppen.)

Klingen på fluestangen er kulfiber og angribes ikke af saltvand.

Her ser du hvordan du kan rense din line:

Har du opfølgende spørgsmål omkring valg eller pleje af flueline, er du meget velkommen til at lægge en kommentar herunder 🙂

Via kilde: Sådan vælger du flueline til enhåndsstang

[kanvitaleomsneen]

Bi bipolær populær støj fundet i en revne af i dag er ikke i morgen men alligevel det samme dagene flyder sammen grønne grene mod himlen, men hvem er du? Stadig støj og uforløste snakke skriger meninger mod hinanden sparker til spande og ønsker dig langt langt ind i en anden dimension væk fra fuglene og grenene og mig.

Vi bygger en swimmingpool uden vand, en form, en firkant uden dybde, en swimmingpool af sand og håb om en sommer ved vandet. Vi bygger vores eget vand, vi indfanger dug og skaber rum for at det kan samles. Vi bader i duggen. Duk dig og du kan tage et tag i min swimmingpool.

Hvorfor ikke leve i vand? I vand hvor liv gror. Det alting har brug for vand. Uden vand, uden liv. På planeter hvor vand har været, leder vi efter liv uden at overveje, om det liv vi forstår som liv kan genkendes som liv. Liv er noget levende, men hvad? Hvilken form og farve og levedygtighed og vilje og mening og kan det sparke og måske skabe en swimmingpool?

[sjovebilleder]

ejet bagfra af kvinde i bikini swimmingpool

[wellenoughaboutme]

Vandringen i vandet // Vandringen på vandet

Så ligger jeg igen og kigger op på Dine sandaler med munden fuld af søvand og øjnene lukket tæt. I bølger kan jeg faktisk sagtens høre de ord, Du taler. Men at række hånden op, det virker li’som lidt for let.

For der er virkelig meget mørke nedenunder mig i vandet. Problemer så komplekse som sammenviklet tang. Og tusind stemmer hvisker snart det ene, snart det andet. Der er en malmstrøm af data, hvor mit fokus var engang.

Og hvad jeg selv har tabt, må jeg vel selv tilbagevinde? Når lyset rammer rigtigt, skimter man et trappetrin. Men straks man sætter foden på det ser man det forsvinde. Jeg træder bare vande. Og så prøver jeg igen.

Andre gange så har jeg det mere som en fisk i vandet. Og glemmer at du går deroppe og rækker hænder ud. Når stormene er stille og de skrigende måger landet, hvem har så i grunden brug for at have sig så'n en Gud?

Hernede flyder al ting, og ingenting har navne. Gollum prøver igen at drukne Smeagol i mit sind. Har glemt, hvem jeg er. Og hvor kan man bare savne et andet spejl end søens dyb. Det gør mig nærmest blind.

Ved ikke helt, hvordan Du får mig trukket ovenvande Men nu er jeg her, og vi er her, og sikke man er fri! Her ved jeg igen, hvem jeg er. De øjne er så sande! Det er ikke søens vandspejl, men dit blik, jeg ser mig i.

Det vilde er, at det er her i vinden, jeg har hjemme. De her nærdødsoplevelser er ikke nogen lov. “Vil du med på en søvandretur?” spør’ nu en velkendt stemme. “Ku’ være der var fler’ end dig, der havde hjælp behov :-)”

Yes, Sir! Led mig til en tro, der sprænger hver en barriere! En tillid der bliver stærkere i takt med skridt med dig, så vi går en tur på vandet, når du kalder på mig, Herre. Mens jeg har lidt gåsehud over, hvor meget du tror på mig.

[fitflops2016-blog]

Puma by Rihanna Creeper

bidames new balancellige tosnew balance schoenen salealomon trailms sko

lille guldfisk 300 ord sammensætning min familie har tre dejlige lille guldfisk, de er mor og jeg gå ned og købe tilbage, jeg kan lide dem. de tre små fisk er meget smuk, er ensalomon sko b - rn tilbudguld, jeg rører ved et akvarium, denne fisk er hurtigere til et andet hjørne, og det er meget fleksibel, og jeg Puma by Rihanna Creeper tøver ikke med at kalde det en ", jin zhao og rdquo; dette navn.desuden er en krop sølvfarvet fisk, kun toppen af hovedet er røde, som var iført en rød hat, jeg kaldte det ", Yeezy boost 350 rød hætte og rdquo;.der er en sort fisk, fisk er Yeezy Boost 350 V2 speciel, to øjne, dunkende,sko ny balance blauwselv omnye kinderschoenen.tom sko onlinjestrong> løb, dens øjne sprang, men jeg vil give det et almindeligt navn & ldquo; sorte og rdquo;. en gang, min mor og jeg gik på indkøb, og vi kommer tilbage.et hjem, jeg vil op til fodring af fisk, jeg digtom toms.rong>salomon sporså travlt med ned, tog fiskefoder gik til akvariet.i modsætning til tidligere, jeg fandt, at sorte mave opad, flyder på vandet, ikke bevæger sig.jeg flippede ud ", hvordan er det?det er død?rdquo; jeg går er afsat til sorte, og håber, at det kan flytte, du må ikke skræmme mig, men det er stadig i luften.det er død, jeg følte en skarp kniv i mit hjerte, det gør ondt, jeg vil græde.dames nye zwart.men jeg prøvede at holde det tilbage, ikke lade tårerne falde ned. jeg sort, begravet i havensalomon speedcross 3.toms danmarklinjei et kirsebærtræ.jeg gik ind i soveværelset, ligger i sengen og trist at græde, sort ud, lad mig endelig ved, hvad der er tabt. det er min fisk, men der er kun to, men jeg er stadig forelsket i dem, Yeezy Boost 750 og inderst inde i mindet om min lille, stille, jeg ønsker det, i denne verden, kan leve bedre.