#brystet

[iamlisteningto]

Clarissa Connelly’s Tech Duinn

[ejendommelig]

Er i sådan en awkward hår fase lige pt. Vil rigtig gerne klippe det kæbe længde igen som i sommers, men vil også gerne have det langt nok til at kunne sætte det op med en hårpind :/ og nu er det bare en akavet skulder længde,,, the struggles

[uforglemmeligtglemt]

fuuuck under en uge til ny tat, dør hvis jeg bliver syg inden

[soelvfisk]

Jeg ved godt at man kan række ud. Jeg forsøgte at ringe til livslinien lige før. Fordi jeg kan mærke at jeg er ved at blive mega ked af det. Verden føles ikke som min, men Stenens. Stenens branche. Stenens venner. Stenens by. Stenens vilje. Og jeg ved godt at det ikke er sandt, at det er ekkoet af psykisk vold. Jeg må gerne være her. Men jeg føler at jeg har overstayed my welcome. Og jeg kan ikke tale med livslinien. Jeg har veninder hvis veninder arbejder for livslinien og jeg har siddet og drukket øl med dem helt “civilt”. Føler ikke jeg må ringe ind, fordi jeg ved det er deres arbejdsplads jeg ringer til. Selvom det er anonymt. Så jeg slutter opkaldet inden nogen når at tage røret. Jeg kan ikke. Føler mig dum over at så små konfrontationer kan få mig helt herud.

Må bare erkende sandheden. Jeg kan ikke kende folk der kender Stenen. Jeg går i panik over hvor nemt det er for dem at vride en kniv, jeg ikke troede sad i brystet af mig længere. Jeg vil ikke eksponeres for ting der trigger min ptsd og gambler med mit helbred på denne måde. Og stakkels venner der ikke aner, at det er den effekt det har på mig. Jeg kan godt forstå at jeg virker skør. Jeg har været skør i over et år. Men det overvælder mig. At alt jeg kan gøre i verden, for evigt vil være nemmere at undvære. Skal kæmpe imod hendes ord. Gid hun havde slået mig istedet. Men FUCKING ORD. Det heler ikke. Det kører på repeat. Ubeviseligt. Giver mig lyst til at slå mig selv. Giver mig lyst til at gøre alt imod mig selv. Og folk siger “giv slip på det”, men det føles umuligt. Fordi jeg ikke føler mig berettiget til at give slip selvstændigt. Har det smadret. Tror jeg skal prøve at sove lidt. Måske slette apps igen. Måske to år mere med stilhed kan hele noget. Jeg vil gerne glemmes, så jeg aldrig igen skal kigges på af skeptiske øjne. Orker ikke en fremtid. Alt herfra bliver en reaktion på noget jeg vil glemme. Og hvordan kan jeg så glemme det.

[linglinginjapan]

Søndag 8. Januar: En produktiv dag?

Startet dagen med å henge opp alle bildene vennene mine fra Norge sendte med meg, med dobbeltsidig tape på soveromsveggen. Kjente det i meg at det stakk litt i brystet imens jeg kikket over bildene der de hang på veggen.

I dag er siste dag av vinterferien, og jeg hadde fortsatt ikke begynt med leksene mine. Hadde egentlig bare tenkt å drite i dem, men gjorde ihvertfall ferdig den ene store leksen i siste liten, selv om jeg hoppet over å lese instruksene og begynte rett på oppgaven. “Klipp ut noe fra avisen og lim det på et ark”, er oppgaven veldig/ekstremt forenklet forklart. Gjorde det nok helt annerledes enn alle de andre, til og med størrelsen på det jeg gjorde er nok bare 1/10 av den egentlige størrelsen på det vi skulle levere. Så man kan egentlig si at jeg bare har gjort det jeg ville selv, men det er vel bedre enn å levere inn ingenting så…. (leksen er øverst på innlegget)

Var å så filmen «Wish», laget av Disney på kino i dag med Mirano. Den sugde for å være ærlig, så mye at jeg nesten ikke kan tro at det var en Disney film. Forresten, var på kino i går også å så den nye Hunger Games filmen med Leoni og flere av hennes utvekslingsvenner. Hunger games var veldig bra må jeg si, men siden vi ikke forhåndsbestilte billetter så måtte vi sitte på rad nr. 2 fra scenen. Det er slitsomt for nakken å sitte slik i hele to og en halv time!

Noe som er annerledes med Japansk kino er at alle sitter igjen for å se hele rulleteksten, og da mener jeg helt til skjermen går svart. I motsetning til vi i Norge der kappløpet starter med en gang lysene i salen slås på. For det andre så slås ikke lysene i den japanske kinosalen på før etter kinoen er helt ferdig så det er også kanskje derfor.

[dugiskoven]

Min angst er så slem de her dage. Mit hjerte banker hurtigt 24/7, har ondt i brystet, min krop ryster og har kvalme nærmest hele tiden.

[bybarn]

Og jeg ser jer i det smukkeste farvebillede, smeltet sammen i et kys under orange og lyserød mosaik.

Det stikker og prikker lidt under brystet

Løbet er kørt - ville jeg kalde billedet, hvis jeg så det hænge i en kunsthal

På trods af at jeres åbne kærlighed er old news, føles dette nye bevis på dens eksistens, som endnu en målstreg.

[nils-elmark]

100.000 skridt for London Tech Week

Your Business Shouldn't Stop at Borders" står der på den store lysreklame, da jeg forlader Cannon Street Station på vej mod Queen Elisabeth II Centre i Westminster. Mens danskerne taler med hinanden på Folkemødet på Bornholm, har jeg valgt at tale med resten af verden på London Tech Week. London besluttede for 12 år siden under borgmester Boris Johnson, at byen ville udfordre Sillicon Valley som global tech metropol, og det er lykkedes. Jeg bliver nærmest presset bagud af varmenbølgen og menneskemængden i det 5-etagers konferencecenter over for Westminster Abbey. Jeg kan tage fejl, men det virker, som om Brexit er slået igennem. Glemt er Europa. Nu gælder det hele verden. #LTW2023 er en global event, man ikke finder tilsvarende nogen steder, heller ikke i Sillicon Valley. Dette er stedet at være for en futurist.

Der er endeløse panelsamtaler på fem scener, som jeg opgiver fra starten. Jeg er her for at møde tech startups, de unge entreprenører i det globale vækstlag, som vil forandre verden. De er her i hundredvis. Her er muslimske piger med tørklæder og t-shirts med tekster ”From Zero to Hero” på ryggen og ukrainere med ”Be Brave” på brystet, Palæstina har sin egen software-stand, det samme har hollænderne, Berlin har sendt tyve unge iværksættere afsted, som blændende pitcher deres startups fra scenen, Taiwan har iværksættere overalt og Mellemøsten glimrer med pengene. Jeg får en yoyo af tjekkiske Jetbrains og blærer mig foran børnene. Jeg har aldrig før oplevet en så markant diversitet på køn og etnicitet. Mænd og kvinder er ligeligt fordelt - og der er mange unge kvinder. Ingen har slips på, men alle har trendy hvide sneakers. Kun en enkelt af de 20.000 deltagere har butterfly på. Jeg er let at kende.

Alle taler om at erobre hele verden, ingen holder sig inden for nationale grænser; de må have set reklamen på Cannon Street. Der tales allermest om AI og i særdeleshed Gen AI, som i ChatGPT. Verden har inden for de seneste måneder fået et nyt perspektiv: Først Corona, så Ukraine og nu Gen AI.

London Tech Week handler om networking og inspiration. Alle henvender sig til alle og nye bekendskaber opstår konstant. Visitkort er så meget 'last season'; nu er det det hele lagt i hænderne på Microsoft via QR-coder på Linkedin - men wifi'en er elendig. Velkommen til London.

Jeg klikker i hak med en økonom fra Mellemøsten med 8 uger på New York Times bestseller-liste, vi udveksler bøger og han lover at skaffe mig et TV-interview næste gang jeg er i Sillicon Valley. Jeg tigger mig til en flat white i 'Investor Loungen' - forplejningen er elendig på London Tech Week, for som en venture kapitalist forklarer: "I ti år har vi kun tænkt på vækst - nu vil vi også tjene penge".

Onsdag aften bliver jeg inviteret til Funtech i et co-workingspace i Shoreditch ejet af en af verdens største banker. Igen fuld diversitet. En standup komiker fra Punjab, en pige med rødder i Somalia, som forklarer hvordan man undgår at blive gift med sin fætter, en midaldrende lesbisk kvinde uddyber, hvordan man bortforklarer sine læsebriller - og en helt almindelig overvægtig englænder undrer sig over at det hedder "contactless", når man alligevel tværer kreditkortet ud over pladen, når man tjekker ind og ud af undergrunden.

Nye QR-koder aflæses, jeg inviteres til fintech-afterparty i Farringdon den næste aften og kvitterer med en kopi af min seneste bog. I fem dage er jeg i konstant bevægelse, får stjålet et kreditkort, køber tre nye hvide skjorter i Marks & Spencer og et par sko til min hustru hos Clarks på Oxford Street, min Linkedin-profil vokser med 56 nye kontakter og mit ur fortæller mig, at jeg er gået næsten 100.000 skridt gennem London. Længere er der faktisk ikke til fremtiden.

[oneiriad]

אני כל כך שמחה לשמוע שאת לוקחת רעיונות לכתיבה

Nie Huaisang & Wen Kexing, בבקשה

Wen Kexing var rasende.

Hvor vovede de her grågrønne, grumsede knoldesparkere at slæbe afsted med ham, som om han ikke var Spøgelsesdalens frygtindgydende høvding. Som om han var en simpel stratenrøver eller voldtægtsforbryder, bagbundet og afvæbnet og helt og aldeles ydmyget.

Hvor vovede de?! Hvor kunne de? De var så tydeligt ikke andet end en flok lavtrangerende soldater, simple tølpere, og alligevel havde de hakket hans vifte midtover og nærmest brækket hans ben.

Selv en førsteklasses kampsportsmand som hans A-Xu ville ikke ha' kunne overvinde ham så let. Hvor vovede denne flok bøller...?!

Og for hvad? Hvad havde han gjort dem? Budt på en omgang vin til hele skænkestuen for at fejre brevet fra hans A-Xu og bedt dem skåle for Wen den Gavmilde som tak? Og hvad var takken? Sabelraslen og vold?

Hvor vovede de???!!!

Hvor vovede de slæbe ham afsted af den her møgbeskidte jordvej og ud til lejren med de gr��nne telte og de fremmedartede bannere, som han med vilje var gået langt uden om på vej ind i byen. Han kendte ingen kampsportssekt med det tyrehoved-lignende symbol og han havde andre og bedre ting at lave i dag.

Tølperne slæbte ham gennem teltlejren, direkte hen til det største telt.

"Højtærede sektleder Nie?" kom det fra bøllernes chef. "Vi har pågrebet en mand i byen."

Wen Kexing bandede da de smed ham ind i teltet. Til sin overraskelse landede han blødt, så han nær ikke havde præsteret at rulle og komme på benene af bar overraskelse.

Han gloede olmt på - og det var så også en overraskelse. Hvis bøllerne var noget at gå efter, skulle man ha' forventet at deres chef var en kriger, høj og bredskuldret og intimiderende. Spirrevippen som tittede nervøst på ham henover kanten af sin vifte passede lige så dårligt ind som det bløde tæppe under hans fødder eller de to unge piger, som var stoppet med deres musiceren ved hans bratte ankomst.

"Jeg var ikke klar over, at vi var blevet hyret til vagttjeneste, Kaptajn," sagde spirrevippen efter at have kigget på ham lidt. "Betaler magistraten godt?"

"Sektleder Nie, vi tog selv initiativ til at arrestere denne slyngel," erklærede kaptajnen og skød brystet frem.

"Aha. Og hvilken forbrydelse har denne herre begået, Kaptajn? For det må jo være grelt. Lidt lommetyveri kunne I jo bare have overladt til portvagten."

"Han sagde, at han var en Wen!"

"Javel ja. Er det korrekt, hr.? Hedder De Wen?"

"Wen Kexing," og han rankede ryggen og sendte bøllekaptajnen et vredt blik. "Ikke at jeg aner hvorfor mit navn skal lægges mig til last på denne måde! Overfaldet på åben gade! Se dog på mit tøj!"

"Og det var alt, Kaptajn?"

"Er det ikke nok, sektleder?"

Spirrevippen sukkede og foldede sin vifte.

"To spørgsmål, Hr. Wen. For det første - siger navnet Wen Ruohan Dem noget?"

"Aldrig hørt om manden."

"Og deres slægt?"

"Mine forældre kom fra Lægedalen."

"Den er jeg desværre ikke bekendt med. Som De måske kan gætte, så er vi ikke lokale, og der virker til at være sket en beklagelig misforståelse. Kaptajn!"

"Javel."

"Vi er langt fra både Det Urene Rige og Den Natløse Stad - og det kan godt være, at alle der hed Wen derhjemme skiftede navn eller flyttede væk for år tilbage. Men her er det bare et navn. Og I kan ikke gå og overfalde tilfældige almindelige mennesker bare fordi de hedder det. Forstået?"

Wen Kexing blev egentlig bare mere forvirret. Spirrevippen havde virket så blød og harmløs, men hans stemme...

"Og få så det gudebindende reb af ham! Det er da at overdrive. Manden er jo tydeligvis ikke kultiveret, så hvad skal det til for?"

"Han slog nu godt fra sig," brummede kaptajnen, men adlød. Ikke at Wen Kexing værdigede ham et blik, for hvor vovede spirrevippen!!! Ikke kultiveret? Ham?! Han havde mere dannelse i sin lillefinger end denne...

"Så' det godt! Du og din enhed har latrintjeneste den næste måned. Et ord til og I kommer til at hænge på et halvt års gravvagt når vi kommer hjem!"

Bøllerne fortrak og spirrevippen gik hen til Wen Kexing og bukkede høfligt. Åh tak, så nu var man pludselig høflig.

"Tillad mig at præsentere mig, hr. Jeg hedder Nie Huaisang og undskylder dybt for den beklagelige misforståelse og mine mænds opførsel. Som et lille plaster på såret må De virkelig gøre mig den ære at være min gæst - i hvert fald indtil vi kan få repareret Deres tøj. Piger! Gå ud og bed tjenerne gøre et varmt bad klar og finde noget tøj der kan passe Hr. Wen. Ja, jeg ville tilbyde noget af mit eget, men De er vist en anelse for bredskuldret," og han rakte hånden ud for at børste lidt vejstøv af Wen Kexings dragt.

Da han trak hånden tilbage var der en dråbe blod på den.

"Åh, De er jo såret. Altså, de brutale typer vi holder os. Lad mig?" og han rakte hånden frem, åben, som om han bad om tilladelse til at tage hans puls.

Wen Kexing besluttede sig for at gøre gode miner til slet spil og lagde sin hånd i Nie Huaisangs.

I næste sekund spilede han øjnene op og måtte nærmest bide sig selv i tungen for ikke at stønne. Den unge mand tog ikke hans puls - han skubbede energi ind i ham, så rent og glødende og frydefuldt, at ingen kampsportskunstners qi kunne sammenlignes. Det var som flydende sollys, der smuttede ind under huden på ham, kærtegnede hans meridianbaner og udglattede hver en skramme og hvert et blåt mærke undervejs.

Da Nie Huaisang slap hans hånd stod Wen Kexing tilbage med følelsen af lige at ha' haft et af sit livs bedste orgasmer.

"Ja, De må undskylde. Min storebror var altid ganske fortvivlet over hvor ukultiveret jeg er, men lidt basal feltmedicin fik han da banket ind i knolden på mig. Lidt vin, gode herre, så vi kan få tiden til at gå behageligt indtil Deres bad er klar?"

Wen Kexing fandt et smil frem og takkede ja. Hans næste brev til A-Xu ville bestemt ikke blive kedeligt.

[iamlisteningto]

Clarissa Connelly’s Come In Roses

[1revnet]

Hvilke utfordringer spår Two of Swords reversed i livet?

I hjertet av Two of Swords er en figur med bind for øynene, som sitter rolig med to sverd krysset over brystet. Dette bildet fremkaller umiddelbart en følelse av balanse, introspeksjon og behovet for å se innenfor for veiledning. Blindfoldet antyder et bevisst valg om å blokkere eksterne distraksjoner og fokusere på det indre landskapet, mens de kryssede sverdene symboliserer spenningen og…

[uforglemmeligtglemt]

iiiihh glæder mig til næste tat men dør hvis den er for stor til at få på brystet hvor jeg gerne ville have den…

[fortunetellersdilettante]

esu Kristi Åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine Tjenere, hvad der skal ske snart, og han sendte Bud ved sin Engel og fremstillede det i Billeder for sin Tjener Johannes, 2 som har vidnet om Guds Ord og Jesu Kristi Vidnesbyrd: Alt, hvad han har set. 3 Salig er den, som oplæser, og de, som høre Profetiens Ord og bevare det, som er skrevet i den; thi Tiden er nær. 4 Johannes til de syv Menigheder i Asien: Nåde være med eder og Fred fra ham, som er, og som var, og som kommer, og fra de syv Ånder, som ere foran hans Trone, 5 og fra Jesus Kristus, det troværdige Vidne, den førstefødte af de døde og Jordens Kongers Fyrste. Ham, som elsker os og har udløst os af vore Synder med sit Blod 6 og har gjort os til et Kongerige, til Præster for sin Gud og Fader: Ham være Æren og Magten i Evighedernes Evigheder! Amen. 7 Se, han kommer med Skyerne, og hvert Øje skal se ham, også de, som have gennemstunget ham, og alle Jordens Stammer skulle jamre ved hans Komme. Ja, Amen! 8 Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han, som er, og som var, og som kommer, den Almægtige. 9 Jeg Johannes, eders Broder og meddelagtig i Trængselen og Riget og Udholdenheden i Jesus, var på den Ø, som kaldes Patmos, for Guds Ords og for Jesu Vidnesbyrds Skyld. 10 Jeg henryktes i Ånden på Herrens Dag, og jeg hørte bag mig en høj Røst som af en Basun, der sagde: 11 Hvad du ser, skriv det i en Bog, og send det til de syv Menigheder, til Efesus og til Smyrna og til Pergamus og til Thyatira og til Sardes og til Filidelfia og til Laodikea. 12 Og jeg vendte mig for at se Røsten, som talte med mig; og da jeg vendte mig, så jeg syv Guldlysestager 13 og midt imellem de syv Lysestager en, lig en Menneskesøn, iført en fodsid Kjortel og omgjordet om Brystet med et Guldbælte. 14 Men hans Hoved og Hår var hvidt som hvid Uld, som Sne; og hans Øjne som Ildslue; 15 og hans Fødder lignede skinnende Malm, når det gløder i Ovnen; og hans Røst var som mange Vandes Lyd; 16 og i sin højre Hånd havde han syv Stjerner; og af hans Mund udgik der et tveægget, skarpt Sværd, og hans Udseende var som Solen, når den skinner i sin Kraft. 17 Og da jeg så ham, faldt jeg ned for hans Fødder som død; og han lagde sin højre Hånd på mig og sagde: 18 Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste og den levende; og jeg var død, og se, jeg er levende i Evighedernes Evigheder, og jeg har Dødens og Dødsrigets Nøgler. 19 Skriv derfor, hvad du så, både det, som er, og det, som skal ske herefter. 20 Dette er de syv Stjerners Hemmelighed, hvilke du har set i min højre Hånd, og de syv Guldlysestager: de syv Stjerner ere de syv Menigheders Engle, og de syv Lysestager ere syv Menigheder

kriv til Menighedens Engel i Efesus: Dette siger han, som holder de syv Stjerner i sin højre Hånd, ham, som vandrer midt imellem de syv Guldlysestager: 2 Jeg kender dine Gerninger og dit Arbejde og din Udholdenhed, og at du ikke kan fordrage de onde; og du prøvede dem, som kalde sig selv Apostle og ikke ere det, og du har fundet, at de ere Løgnere; 3 og du har Udholdenhed, og du har døjet ondt for mit Navns Skyld og er ikke bleven træt. 4 Men jeg har det imod dig, at du har forladt din første Kærlighed. 5 Kom derfor i Hu, hvorfra du er falden, og omvend dig, og gør de forrige Gerninger; men hvis ikke, da kommer jeg over dig, og jeg vil flytte din Lysestage fra dens Sted, hvis du ikke omvender dig. 6 Dog, dette har du, at du hader Nikolaiternes Gerninger, som også jeg hader. 7 Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne! Den, som sejrer, ham vil jeg give at æde af Livets Træ, som er i Guds Paradis. 8 Og skriv til Menighedens Engel i Smyrna: Dette siger den første og den sidste, han, som var død og blev levende: 9 Jeg kender din Trængsel og din Fattigdom (dog, du er rig), og Bespottelsen fra dem, som kalde sig selv Jøder og ikke ere det, men ere Satans Synagoge. 10 Frygt ikke, for hvad du vil komme til at lide! Se, Djævelen vil kaste nogle af eder i Fængsel, for at I skulle fristes, og I skulle have Trængsel i ti Dage. Vær tro indtil Døden, så vil jeg give dig Livets Krone 11 Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne! Den, som sejrer, skal ingenlunde skades af den anden Død. 12 Og skriv til Menighedens Engel i Pergamus: Dette siger han, som har det tveæggede, skarpe Sværd: 13 Jeg ved, hvor du bor, der, hvor Satans Trone er; og du holder fast ved mit Navn og fornægtede ikke min Tro, i Antipas's, mit tro Vidnes Dage, han, som blev ihjelslået hos eder, der, hvor Satan bor. 14 Men jeg har noget lidet imod dig, at du har nogle hos dig, som holde fast ved Bileams Lære, der lærte Balak at sætte Snare for Israels Børn, for at de skulde spise Afgudsofferkød og bedrive Utugt. 15 Således har også du dem, som holde fast ved Nikolaiternes Lære på lignende Vis. 16 Omvend dig! Men hvis ikke, kommer jeg snart over dig og vil stride imod dem med min Munds Sværd. 17 Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne! Den, som sejrer, ham vil jeg give af den skjulte Manna, og jeg vil give ham en hvid Sten og på Stenen et nyt Navn skrevet, som ingen kender, uden den, der får det. 18 Og skriv til Menighedens Engel i Thyatira: Dette siger Guds Søn, der har Øjne som Ildslue, og hvis Fødder ere som skinnende Malm: 19 Jeg kender dine Gerninger og din Kærlighed og Tro og Tjeneste og Udholdenhed, ja, dine Gerninger, de sidste flere end de første. 20 Men jeg har imod dig, at du finder dig i Kvinden Jesabel, som kalder sig selv en Profetinde og lærer og forfører mine Tjenere til at bedrive Utugt og spise Afgudsofferkød. 21 Og jeg har givet hende Tid til at omvende sig, men hun vil ikke omvende sig fra sin Utugt. 22 Se, jeg kaster hende på Sygelejet og hendes Bolere i stor Trængsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gerninger. 23 Og hendes Børn vil jeg slå med Død, og alle Menighederne skulle kende, at jeg er den, som ransager Nyrer og Hjerter; og jeg vil give eder, hver efter eders Gerninger. 24 Men til eder, de øvrige, som ere i Thyatira, så mange som ikke have denne Lære, fordi de ikke kende Satans Dybder, som de kalde det, til eder siger jeg: Jeg lægger ingen anden Byrde på eder. 25 Kun skulle I holde fast ved det, I have, indtil jeg kommer. 26 Og den, som sejrer, og som indtil Enden tager Vare på mine Gerninger, ham vil jeg give Mag over Hedningerne; 27 og med en Jernstav skal han vogte dem, ligesom Lerkar sønderknuses, ligesom også jeg har modtaget det af min Fader; 28 og jeg vil give ham Morgenstjernen. 29 Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne!

g skriv til Menighedens Engel i Sardes: Dette siger han, som har de syv Guds Ånder og de syv Stjerner: Jeg kender dine Gerninger, at du har Ord for at leve og er dog død. 2 Bliv vågen og styrk det øvrige, som ellers vilde dø; thi jeg har ikke fundet dine Gerninger fuldkommede for min Gud. 3 Kom derfor i Hu, hvorledes du modtog og hørte, og bevar det og omvend dig! Dersom du altså ikke våger, skal jeg komme som en Tyv, og du skal ikke vide, i hvilken Time jeg kommer over dig. 4 Dog har du i Sardes nogle få Personer, som ikke have besmittet deres Blæder; de skulle vandre med mig i hvide Klæder, thi de ere værdige dertil. 5 Den, som sejrer, han skal således iføres hvide Klæder, og jeg vil ikke udslette hans Navn af Livets Bog, og jeg vil bekende hans Navn for min Fader og for hans Engle. 6 Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne! 7 Og skriv til Menighedens Engel i Filadelfia: Dette siger den hellige, den sanddru, han, som har Davids Nøgle, han, som lukker op, så ingen lukker i, og lukker i, så ingen lukker op: 8 Jeg kender dine Gerninger. Se, jeg bar givet dig, at der foran dig er en åbnet Dør, som ingen kan lukke; thi du har kun liden Kraft, og dog har du bevaret mit Ord og ikke fornægtet mit Navn. 9 Se, jeg lader komme nøgle af Satans Synagoge, som kalde sig selv Jøder og ikke ere det, men lyve. Se, jeg vil gøre, at de skulle komme og tilbede for dine Fødder og kende, at jeg har fattet Kærlighed til dig 10 Efterdi du har bevaret mit Ord om Udholdenheden, vil også jeg bevare dig ud af Fristelsens Stund, som skal komme over hele Jorderige for at friste dem, som bo på Jorden. 11 Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din Krone. 12 Den, som sejrer, ham vil jeg gøre til en Søjle i min Guds Tempel, og han skal ikke mere gå ud derfra; og jeg vil skrive på ham min Guds Navn og min Guds Stads Navn, det nye Jerusalem, der kommer ned fra Himmelen fra min Gud, og mit nye Navn. 13 Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne! 14 Og skriv til Menighedens Engel i Laodikea: Dette siger han, som er Amen, det troværdige og sanddru Vidne, Guds Skabnings Begyndelse: 15 Jeg kender dine Gerninger, at du hverken er kold eller varm; gid du var kold eller varm! 16 Derfor, efterdi du er lunken og 'hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min Mund; 17 fordi du siger: Jeg er rig og har vundet Rigdom og fattes intet; og du ved ikke, at du er den elendige og jammerlige og fattige og blinde og nøgne. 18 Jeg råder dig, at du af mig køber Guld, lutret i Ilden, for at du kan blive rig, og hvide Klæder, for at du kan klæde dig dermed, og din Nøgenheds Skam ikke skal blottes, og Øjensalve til at salve dine Øjne med, for at du kan se. 19 Alle dem, jeg elsker, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig! 20 Se, jeg står før Døren og banker; dersom nogen hører min Røst og åbner Døren, vil jeg gå ind til ham og holde Nadver med ham, og han med mig. 21 Den, som sejrer, ham vil jeg give at tage Sæde hos mig på min Trone, ligesom jeg har sejret og har taget Sæde hos min Fader på hans Trone. 22 Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne!

erefter så jeg, og se, der var en Dør åbnet i Himmelen, og den første Røst, hvilken jeg havde hørt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter. 2 Straks henryktes jeg i Ånden; og se, en Trone stod i Himmelen, og en sad på Tronen, 3 og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd. 4 Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og på Tronerne sad der fire og tyve Ældste, iførte hvide Klæder og med Guldkranse på deres Hoveder. 5 Og fra Tronen udgår der Lyn og Røster og Tordener, og syv Ildfakler brænde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds Ånder. 6 Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt for Tronen og rundt om Tronen fire levende Væsener, fulde af Øjne fortil og bagtil. 7 Og det første Væsen ligner en Løve; og det andet Væsen ligner en Okse; og det tredje Væsen har Ansigt som et Menneske; og det fjerde Væsen ligner en flyvende Ørn. 8 Og de fire Væsener have hvert især seks Vinger, rundt om og indadtil ere de fulde af Øjne; og uden Ophør sige de Dag og Nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, han, som var, og som er, og som kommer! 9 Og når Væsenerne give Ære og Pris og Tak til ham, som sidder på Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder, 10 da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder på Tronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og lægge deres Kranse ned for Tronen og sige: 11 Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få Prisen og Æren og Magten; thi du har skabt alle Ting, og på Grund af din Villie vare de, og bleve de skabte.

g jeg så i hans højre Hånd, som sad på Tronen, en Bog, beskreven indeni og udenpå, forseglet med syv Segl. 2 Og jeg så en vældig Engel, som udråbte med høj Røst: Hvem er værdig til at åbne Bogen og bryde dens Segl? 3 Og ingen i Himmelen, ej heller på Jorden, ej heller under Jorden, formåede at åbne Bogen eller at se i den. 4 Og jeg græd såre, fordi ingen fandtes værdig til at åbne Bogen eller at se i den. 5 Og en af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! se, sejret har Løven af Judas Stamme, Davids Rodskud, så han kan åbne Bogen og dens syv Segl. 6 Og jeg så, midt imellem Tronen med de fire Væsener og de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet: det havde syv Horn og syv Øjne, hvilke ere de syv Guds Ånder, som ere udsendte til hele Jorden. 7 Og det kom og tog Bogen af hans højre Hånd, som sad på Tronen. 8 Og da det tog Bogen, faldt de fire Væsener og de fire og tyve Ældste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldskåle fyldte med Røgelse, som er de helliges Bønner. 9 Og de sang en ny Sang og sagde: Du er værdig til at tage Bogen og åbne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod købte til Gud Mennesker af alle Stammer og Tungemål og Folk og Folkeslag, 10 og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Præster, og de skulle være Konger på Jorden. 11 Og jeg så, og jeg hørte rundt om Tronen og Væsenerne og de Ældste en Røst af mange Engle, og deres Tal var Titusinder Gange Titusinder, og Tusinder Gange Tusinder, 12 og de sagde med høj Røst: Værdigt er Lammet, det slagtede, til at få Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og Ære og Pris og Velsignelse! 13 Og hver Skabning, som er i Himmelen og på Jorden og under Jorden og på Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder på Tronen, og Lammet tilhører Velsignelsen og Æren og Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder! 14 Og de fire Væsener sagde: Amen! Og de Ældste faldt ned og tilbade

g jeg så, da Lammet åbnede et af de syv Segl, og jeg hørte et af de fire Væsener sige som en Tordens Røst: Kom! 2 Og jeg så, og se en hvid Hest, og han, som sad på den, havde en Bue; og der blev givet ham en Krone, og han drog ud sejrende og til Sejer. 3 Og da det åbnede det andet Segl, hørte jeg det andet Væsen sige: Kom! 4 Og der udgik en anden Hest, som var rød; og ham, som sad på den, blev det givet at tage Freden bort fra Jorden, og at de skulde myrde hverandre; og der blev givet ham et stort Sværd. 5 Og da det åbnede det tredje Segl, hørte jeg det tredje Væsen sige: Kom! Og jeg så, og se en sort Hest, og han, der sad på den, havde en Vægt i sin Hånd. 6 Og jeg hørte ligesom en Røst midt iblandt de fire Væsener, som sagde: Et Mål Hvede for en Denar og tre Mål Byg for en Denar; og Olien og Vinen skal du ikke gøre Skade. 7 Og da det åbnede det fjerde Segl, hørte jeg en Røst af det fjerde Væsen sige: Kom! 8 Og jeg så, og se en grøngul Hest, og han, som sad på den, hans Navn var Døden, og Dødsriget fulgte med ham; og der blev givet dem Magt over Fjerdedelen af Jorden til at ihjelslå med Sværd og med Hunger og med Pest og ved Jordens vilde Dyr. 9 Og da det åbnede det femte Segl, så jeg under Alteret deres Sjæle, som vare myrdede for Guds Ords Skyld og for det Vidnesbyrds Skyld, som de havde. 10 Og de råbte med høj Røst og sagde: Hvor længe, Herre, du hellige og sanddru! undlader du at dømme og hævne vort Blod på dem, som bo på Jorden? 11 Og der blev givet dem hver især en lang, hvid Klædning, og der blev sagt til dem, at de skulde hvile endnu en liden Tid, indtil også Tallet på deres Medtjenere og deres Brødre blev fuldt, hvilke skulde ihjelslås ligesom de. 12 Og jeg så, da det åbnede det sjette Segl, da skete der et stort Jordskælv, og Solen blev sort som en Hårsæk, og Månen blev helt som Blod. 13 Og Himmelens Stjerner faldt ned på Jorden, ligesom et Figentræ nedkaster sine umodne Figen, når det rystes af et stærkt Vejr. 14 Og Himmelen veg bort, lig en Bog, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder. 15 Og Kongerne på Jorden og Stormændene og Krigsøverstene og de rige og de vældige og hver Træl og fri skjulte sig i Hulerne og i Bjergenes Kløfter, 16 og de sagde til Bjergene og Klipperne: Falder over os og skjuler os for Hans Åsyn, som sidder på Tronen, og for Lammets Vrede! 17 Thi deres Vredes støre Dag er kommen; og hvem kan bestå

g derefter så jeg fire Engle stå på Jordens fire Hjørner; de holdt ordens fire Vinde; for at ingen Vind skulde blæse over Jorden, ej heller over Havet, ej heller over noget Træ. 2 Og jeg så en anden Engel stige op fra Solens Opgang med den levende Guds Segl; og han råbte med høj Røst til de fire Engle, hvem det var givet at skade Jorden og Havet, og sagde: 3 Skader ikke Jorden, ej heller Havet, ej heller Træerne, førend vi have beseglet vor Guds Tjenere på deres Pander. 4 Og jeg hørte Tallet på de beseglede, hundrede og fire og fyrretyve Tusinde beseglede af alle Israels Børns Stammer: 5 af Judas Stamme tolv Tusinde beseglede, af Rubens Stamme tolv Tusinde, af Gads Stamme tolv Tusinde, 6 af Asers Stamme tolv Tusinde, af Nafthalis Stamme tolv Tusinde, af Manasses Stamme tolv Tusinde, 7 af Simeons Stamme tolv Tusinde, af Levis Stamme tolv Tusinde, af Issakars Stamme tolv Tusinde 8 af Sebulons Stamme tolv Tusinde, af Josefs Stamme tolv Tusinde og af Benjamins Stamme tolv Tusinde beseglede. 9 Derefter så jeg, og se en stor Skare, som ingen kunde tælle, af alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungemål, som stod for Tronen og for Lammet, iførte lange, hvide Klæder og med Palmegrene i deres Hænder; 10 og de råbte med høj Røst og sagde: Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på Tronen, og Lammet! 11 Og alle Englene stode rundt om Tronen og om de Ældste og om de fire Væsener og faldt ned for Tronen på deres Ansigt og tilbade Gud og sagde: 12 Amen! Velsignelsen og Prisen og Visdommen og Taksigelsen og Æren og Kraften og Styrken tilhører vor Gud i Evighedernes Evigheder! Amen. 13 Og en af de Ældste tog til Orde og sagde til mig: Disse, som ere iførte de lange, hvide Klæder, hvem ere de? og hvorfra ere de komne? 14 Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det. Og han sagde til mig: Det er dem, som komme ud af den store Trængsel, og de have tvættet deres Klæder og gjort dem hvide i Lammets Blod. 15 Derfor ere de foran Guds Trone og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder på Tronen, skal opslå sit Telt over dem. 16 De skulle ikke hungre mere, ej heller tørste mere, ej heller skal Solen eller nogen Hede falde på dem. 17 Thi Lammet, som er midt for Tronen, skal vogte dem og lede dem til Livets Vandkilder; og Gud skal aftørre hver Tåre af deres Øjne

g da det åbnede det syvende Segl, blev der Tavshed i Himmelen omtrent en halv Time. 2 Og jeg så de syv Engle, som stå for Guds Åsyn; og der blev givet dem syv Basuner. 3 Og en anden Engel kom og stillede sig ved Alteret med et Guldrøgelsekar, og der blev givet ham megen Røgelse, for at han skulde føje den til alle de helliges Bønner på Guldalteret foran Tronen. 4 Og Røgen af Røgelsen steg op, med de helliges Bønner, fra Engelens Hånd før Guds Åsyn. 5 Og Engelen tog Røgelsekarret og fyldte det med Ild fra Alteret og kastede den på Jorden; og der kom Torden og Røster og Lyn og Jordskælv. 6 Og de syv Engle, som havde de syv Basuner, gjorde sig rede til at basune. 7 Og den første basunede, og der kom Hagl og Ild, blandet med Blød, og blev kastet på Jorden; og Tredjedelen af Jorden blev opbrændt, og alt grønt Græs opbrændtes. 8 Og den anden 'Engel basunede, og det var, som et stort brændende Bjerg blev kastet i Havet; og Tredjedelen af Havet blev til Blod. 9 Og Tredjedelen af de Skabninger i Havet, som havde Liv, døde; og Tredjedelen af Skibene blev ødelagt. 10 Og den tredje Engel basunede, og fra Himmelen faldt der en stor Stjerne, brændende som en Fakkel, og den faldt på Tredjedelen al Floderne og på Vandkilderne. 11 Og Stjernens Navn kaldes Malurt; og Tredjedelen af Vandene blev til Malurt, og mange af Menneskene døde af Vandene, fordi de vare blevne beske. 12 Og den fjerde Engel basunede, og Tredjedelen af Solen og Tredjedelen af Månen og Tredjedelen af Stjernerne blev ramt, så at Tredjedelen af dem blev formørket, og Dagen mistede Tredjedelen af sit Lys og Natten ligeså. 13 Og jeg så, og jeg hørte en Ørn flyve midt oppe under Himmelen og sige med høj Røst: Ve, ve, ve dem, som bo på Jorden, for de øvrige Basunrøster fra de tre Engle, som skulle basune.

g den femte Engel basusnede, og jeg så en Stjerne, som var falden ned fra Himmelen på Jorden, og Nøglen til Afgrundens Brønd blev given den. 2 Og den åbnede Afgrundens Brønd, og en Røg steg op af Brønden, lig Røgen af en stor Ovn; og Solen og Luften blev formørket af Røgen fra Brønden. 3 Og fra Røgen udgik der Græshopper over Jorden, og der blev givet dem Magt, som Jordens Skorpioner have Magt. 4 Og der blev sagt til dem, at de ikke måtte skade Græsset på Jorden, ej heller noget grønt eller noget Træ, men kun de Mennesker, som ikke have Guds Segl på deres Pander. 5 Og det blev dem givet ikke at dræbe dem, men at pine dem i fem Måneder; og Pinen, de voldte, var som Pinen af en Skorpion, når den stikker et Menneske. 6 Og i de Dage skulle Menneskene søge Døden og ikke finde den, og attrå at dø, og Døden flyr fra dem. 7 Og Græshoppeskikkelserne lignede Heste, rustede til Krig, og på deres Hoveder var der som Kroner, der lignede Guld, og deres Ansigter vare som Menneskers Ansigter, 8 og de havde Hår som Kvinders Hår, og deres Tænder vare som Løvers, 9 og de havde Pansere som Jernpansere; og Lyden af deres Vinger var som Lyd af Stridsvogne, når mange Heste fare ud til Kamp. 10 Og de have Haler, som ligne Skorpioners, og Brodde, og i deres Haler ligger deres Magt til at skade Menneskene i fem Måneder. 11 De have Afgrundens Engel til Konge over sig; hans Navn er på Hebraisk Abaddon, og på Græsk har han Navnet Apollyon. 12 Det første Ve er til Ende; se, der kommer endnu to Veer derefter. 13 Og den sjette Engel basunede, og jeg hørte en Røst fra de fire Horn på Guldalteret, som står for Guds Åsyn, 14 sige til den sjette Engel, der havde Basunen: Løs de fire Engle, som ere bundne ved den store Flod Eufrat. 15 Og de fire Engle bleve løste, som til den Time og Dag og Måned og År vare rede til at ihjelslå Tredjedelen af Menneskene. 16 Og Tallet på Rytterhærene var to Gange Titusinde Gange Titusinde; jeg hørte deres Tal. 17 Og således så jeg Hestene i Synet og dem, som sade derpå, hvilke havde ildrøde og sorteblå og svovlgule Pansere; og Hestenes Hoveder vare som Løvers Hoveder, og af deres Munde udgik Ild og Røg og Svovl. 18 Af disse tre Plager, af Ilden og Røgen og Svovlet, som udgik af deres Munde, blev Tredjedelen af Menneskene ihjelslået.' 19 Thi Hestenes Magt er i deres Mund og i deres Haler; thi deres Haler ligne Slanger, have Hoveder, og med dem gøre de Skade. 20 Og de øvrige Mennesker, som ikke bleve dræbte i disse Plager, omvendte sig ikke fra deres Hænders Gerninger, så de lode være at tilbede de onde Ånder og Afgudsbillederne af Guld og Sølv og Kobber og Sten og Træ, som hverken kunne se eller høre eller gå; 21 og de omvendte sig ikke fra deres Myrden eller fra deres Trolddom eller fra deres Utugt eller fra deres Tyveri

g jeg så en anden vældige Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og Regnbuen var på hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen og hans Fødder som Ildsøjler, 2 og han havde i sin Hånd en lille åbnet Bog. Og han satte sin højre Fod på Havet og den venstre på Jorden. 3 Og han råbte med høj Røst, som en Løve brøler; og da han havde råbt, lode de syv Tordener deres Røster høre. 4 Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv Tordener talte, og nedskriv det ikke! 5 Og Engelen, som jeg så stå på Havet og på Jorden, opløftede sin højre Hånd imod Himmelen 6 og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som bar skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derpå er, og Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid; 7 men i de Dage, da den syvende Engels Røst lyder, når han skal til at basune, da er Guds skjulte Råd fuldbyrdet således, som han har forkyndt sine Tjenere Profeterne. 8 Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter med mig og sagde: Gå hen, tag den lille åbnede Bog, som er i den Engels Hånd, der står på Havet og på Jorden. 9 Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give mig den lille Bog. Og han'sagde til mig; Tag og nedsvælg den! og den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den være sød som Honning. 10 Og jeg tog den lille Bog af Engelens Hånd og nedsvælgede den; og den var i min Mund sød som Honning, men da jeg havde nedsvælget den, følte jeg Smerte i min Bug. 11 Og man sagde til mig: Du bør igen profetere om mange Folk og Folkeslag og Tungemål og Konger.

[poetikken]

INN:

Møkkapus (Sophie Souid/Thomas Hjorthaab)

Whalefall (Daniel Kraus)

Griseparadis (Kitty Fitzgerald)

Harpa (Audhild Solberg)

Draug (Christoffer Lamøy)

Kannibalen (Ingunn Aamodt)

Den onde busken (Eldrid Johansen)

Everything's eventual (Stephen King)

(Det er nok flere, jeg bare husker ikke akkurat nå)

(I tillegg: et par absolutt bananas episoder av podcasten 'Behind the bastards' om Muammar al-Gadaffi. Det er generelt en veldig morsom podcast om folk som ikke akkurat er morsomme innslag i verden. Jeg oppdaget den og den nyere 'Weird little guys'-casten nylig, og det er...trøstende? Trøstende å høre en viss type ideologi og tilhengere av sådan omtalt på en måte som gir mening for meg og mine selvsagt uhelbredelig woke ører. I samme slengen kan jeg nevne The loser's club, en cast med laaange episoder fans som snakker om Stephen Kings bøker og også filmer og ymse andre relaterte greier. Jeg er faktisk ikke SÅ GIRA på King, men han er jo en stor del av sjangerlandskapet jeg er komfortabel i, og det er nettopp det bøkene hans er for meg - komfortable. Stemmen hans har tross alt vært med meg helt siden pocketbøkene i bladhylla på butikken, og, tja, Pet Samatary på stuas tv da jeg var aaaltfor liten. Og det er kjempehyggelig å bare..høre på fans snakke om hva de liker og hvorfor.)

-

Okei. Det har vært Septembersamling, den skumle formidlingspraksisen er unnagjort, og jeg klarte å innrømme at jeg ER for syk til å fungere godt nok nå, etter at jeg fikk se hvor ekstremt tomme jernlagrene mine er. Så det ble ingen levert tekst til veiledergruppe, men alle er mye mer forståelsesfulle enn jeg noengang forventer med sånt.

Så da greide jeg endelig å slappe av litt igjen. Nå venter jeg fortsatt på å få time for jern-påfyll, det er litt krøll når ingen vil være mitt lokalsykehus, men det ordner seg. Og jeg vet av erfaring at infusjonen har merkbar effekt ganske fort.

Dette er også en sånn anledning hvor adhd-hjernen tenker at alt er ødelagt fordi det ikke har startet perfekt, som er tøys, et helårs-skriveprosjekt er ikke ødelagt bare fordi det starter tregere enn det skulle.

Jeg sliter med tillit til noen av greiene mine, men det hjalp faktisk veldig mye å høre fra Steffen at GD gjerne gir forlag en bunke med 4-5 bildebok-manus om gangen og ber redaktør peke ut hva som er mest interessant. Hun er jo et veldig nært lite idol, ekstra mye etter den lille epostutvekslingen hvor vi vel viste frem nevrodivergensene våre ganske usjenert.

Jeg skal få skrevet ned alle jeg kommer på. Og gi blaffen i at det er puslete når det er festet i ord på den måten.

Og så skal jeg: skrive mer på Kafkaen, fordi det er en snurrig ide. Lage den Clanton-esque Siriushistorien. Kanskje en lettlest-grøsser, siden det er oktober?

Og tegninger til prosjekt QP!

Det er jo massevis av ting hjernen min vil hele tida, selv om det først er i orden å være glad for å ha klart å lage greia for neste års con og det virket som om noen likte det.

Er bare så vanvittig lite pepp i meg nå. Jernmangelanemi føles som om det ikke engang kommer nok blod til fjeset og øyelokkene kanskje visner og faller av.

OG. Vi har en ny katt i hus! Jeg holder meg derfor her hjemme istedetfor å gå ut og prøve å cafe/bibliotek-jobbe. Vi vet allerede at nyinnflyttede Sofie og regjerende Tsarina Bodil ikke lager trøbbel med hverandre, men Sofie bør jo lære at hun vil få alt hun ønsker seg når hun ber om det. (Pakten er tross alt at en trygg og lykkelig katt gir oss masse snåle innspill og maling og hygge, mens hengivne mennesker skjemmer bort katt, fordi det ikke finnes noen grunn til å IKKE gjøre det, i alle fall så lenge det ikke rammer kattens helse. Det jeg prøver å si er at JA, de får snacks når som helst, men disse kattene er ikke overspisere, som ville krevd en litt annen måte å være bortskjemt på.)

Sofie er bitteliten med skinnende sort pels og hvitt på haletippen, yndige små poter, brystet, og en liten flekk til høyre for snuten som er helt ulovlig sjarmerende. Vi møtte henne via FOD-gården, så vi vet at hun er ca 7 år gammel, og neppe hadde kontakt med mennesker før FOD reddet kattekolonien hun tilhørte. Jeg har ganske mye erfaring med katter som aldri har hatt noen grunn til å stole på mennesker, og nå får jeg gjenoppdage hvor mye stolthet og glede jeg får ut av å overtale slike katter til å like meg. Dette virker ??? irrelevant her, men nei: Det er jo åpenbart en del av min "What makes you weird"-liste. Lista som samler MINE definerende trekk, som igjen kan bestemme mye om hva jeg vil fortelle historier om.

(Det er en av de første øvelsene i Cheryl Kleins 'magic words', bok om å skrive for barn/unge.)

På norsk kan en sånn liste kalles, tja, SÆR SELVANGIVELSE. Bestemte jeg akkurat nå.

Sær selvangivelse:

Alle klær bør være komfortable nok til å sove i.

Det er stort og betydningsfullt å ha gjensidig positiv kommunikasjon med noen som ikke er et menneske.

En PERSON er ikke alltid et menneske.

Ok sånn jeg skulle jo egentlig gjøre hundre andre ting

[nosdk]

Saints har 10 spillere på skadesrapporten

New Orleans Saints (2-0) har frigivet ugens første skadesrapport, før holdets NFC opgør mod Philadelphia Eagles (1-1). Fire spillere trænede slet ikke. Og en af dem var tight end Taysom Hill, som sidste uge pådrog sig en skade i brystet. Heldigvis trænede både Tyrann Mathieu, Taliese Fuaga, Marshon Lattimore og Rashid Shaheed alle fuldt eller begrænset med ved onsdagens træning. Saints møder…

[mariatryti]

Ein dag for takksemd og glede! I dag er det siste framsyning av Nære relasjonar - iallfall for no:

NÆRE RELASJONAR Det Norske Teateret våren 2024

Våren 2024 har teaterstykket Nære relasjonar gått for fulle hus på Scene 3. Christian Ruud Kallum har hatt hovudrolla, og Marie Blokhus har hatt regi. I tillegg bidrar Josephine Frida Pettersen, Oddgeir Thune og Tirill Heide-Steen.

Det var eit lukketreff at ein tidleg, teaternær versjon av teksten kom i hendene på Marie Blokhus medan eg var i innspurten av boka. Sjeldan har eg fått følga ein prøveprosess så tett og kjent meg så på nett med dei andre scenekunstnarane. Vi har jobba raskt, fritt og med stor tillit til kvarandre.

Romanen og teaterstykket med same namn er i nær slekt, men dei er sjølvstendige tekstar. Formata inviterer til ulike forteljarstemmer og dramaturgiar, og teaterteksten inneheld scener og situasjonar som er borte frå romanen, og omvendt.

Materialet byrja faktisk som scenetekst, før eg bestemte meg for å skriva roman (noko som var nytt og som tok tid - men som blei ferdig i 2023) - og så blei teaterversjonen henta fram igjen og ferdigstilt rett før premiera i januar 2024.

Stykket har fått mykje omtale. Det meste er lenka til her.

NÆRE RELASJONAR - omtale i Norsk Shakespearetidsskrift

“Velvalgte regigrep og et intenst scenisk nærvær befester den tragiske realismen i Maria Tryti Vennerøds nyanserike og innsiktsfulle tekst om vold i nære relasjoner.”

“Å skrive godt og nyansert om et så ladet tema må være utfordrende, der man balanserer i et minefelt av sjokkartet skandale og velment sosionomi.”

AMUND GRIMSTAD: "Teksten er både truverdig og munnleg, og fell særs naturleg. Og forteljinga og handlinga blir bygd opp dramaturgisk på meisterleg vis. Blokhus følgjer opp dette i regien, og med enkel og kreativ bruk av papirforhenga, skapar ho overraskande vendingar, og sterke brot. Og der romanen sluttar med, om ikkje ei løysing, så i alle fall ei retning, er teateroppsetjinga gitt ei heilt ope ending. Det er eit godt val, for denne oppsetjinga vil for mange i publikum neppe bli avslutta ved teppefall, men halde fram med refleksjonar og diskusjonar i ettertid, slik ei god framsyning skal."

PERIPETI:

"Teksten av Maria Tryti Vennerød er utrolig fin, sårbar og enkel å henge med på. Den belyser skyldfølelse og forholdet mellom makt og avmakt og offer og voldsutøver. Gjennom teksten får publikum også et større innblikk i hva som gjør at noen velger å bli i destruktive forhold, noe jeg tenker er viktig at snakkes om i dagens samfunn. Om ikke alle kan relatere til alt som skjer i forestillingen, så vil jeg tro de aller fleste kan kjenne seg igjen i deler av historien på ulike måter."