#Vi betaler ikke! Vi betaler ikke!

[seonghwasblr-moved]

--

[soelvfisk]

(Tw. psykisk vold) Jeg føler mig virkelig helt fucked. Har fundet ud af at min far har løjet om hvordan han har behandlet mig. Talte med min søster om det. Hvor brutalt det er at bo hjemme igen. Og hun sagde - nej hvad? Og forklarede at min far havde siddet dead serious og fortalt om de samme situationer, men FULDKOMMEN anderledes end de ægte skete. Til hende og min mor. Intet at sige til, at ingen ved min far er main reason for min PTSD. Han lyver sig ud af det. Intet at sige til at min mor ikke passede på mig som lille. For han har altid løjet sig ud af det. Hun har slet ikke kendt til omfanget. Nogensinde. Jeg troede han var stoppet. Nu hvor han har oplevet hvor lidt jeg har lyst til livet. Hvor voldsomme konsekvenser hans adfærd har. Men nej - han lyver stadig. For at redde sin egen røv. Så ingen tror det er ham der forurener. Han slipper afsted med det hele. Og pyt med om jeg sidder i hans kælder og har lyst til at dø. Han taler til mig som han vil. Medmindre der er vidner - så opfører han sig pænt. Medmindre vidnerne er fremmede - så råber han af mig, som om jeg er uopdragen og forkælet. Ingen ved at han råber til sin autist datter med PTSD. Og fortiden skal vi glemme, for den gør ham vred, og så har vi selv bedt om det, hvis helvede bryder løs. Og man er ond hvis man siger nej til ham. Forpligtet til at tage imod hans hjælp, men så står man også automatisk i gæld. Hans sødme betyder at lige om lidt føler han sig berettiget til at være streng og kold. Som om det er et regnestykke. Han kender altid sandheden bedre end andre og hvis man siger ham imod eller sætter grænser, bliver man mødt af en klagesang om hans egen forfærdelige barndom. “Undskyld at jeg er så dårlig en far”. Enten vredt eller grædende. Enten så man føler skyld alene i stilhed - flere dages scilence treatment indtil man siger undskyld for noget man ikke har gjort og fortæller ham at man er en dårlig datter… eller er tvunget til at trøste ham, selvom han er skyld i den smerte man selv sidder med. Mine tårer er aldrig hans ansvar. Aldrig. Heller ikke som barn. Man må lægge sig selv til side, for at være hans datter - og gør man ikke det, vil han ikke kendes ved én. Han bruger mine udfordringer til at få medlidenhed fra andre forældre. Jeg føler mig udstillet. Han rydder op i sin dårlige samvittighed ved at lade som om at han forstår hvad jeg går igennem, på grund af hans egen fars voldelige adfærd. Som om vi skal connecte over at han har foræret mig de samme traumer. Han har lært mig, at mennesker der elsker mig gerne må slå med ord og kaste med ting og få mig til at græde i smug. At det vigtigste er at jeg tier stille og er trofast. Ligesom Stenen også ville have at jeg skulle opføre mig. Jeg føler mig så ødelagt. Af ham. Og hende. Og alle mænd der har brugt min krop, mens jeg troede at jeg ikke MÅTTE sige nej!? Fordi alle grænser jeg har sat overfor min far udelukkende har gjort tingene så meget værre. Han har lært mig at det bedst kan betale sig at være passiv og stille. Han har lært mig at min krop er utryg at være i. Fordi jeg er kvinde. Svag. Lille. At mine følelser er noget jeg gør mod andre - istedet for at være et udtryk der kan styrke relationer og øge nærhed og tryghed. Jeg føler mig skyldig overalt. Og han går i panik når jeg taler om mine mareridt. For jeg begynder at forstå at de også handler om ham. Og han ved det. Og det betyder at jeg snart vælger ham fra. Hans eget værste mareridt. For så skal han pludselig fortælle folk, at han har en datter der ikke vil se ham… og ikke en svagelig selvmordstruet datter der konstant bliver deprimeret og har brug for hjælp og støtte. Jeg er så vred over at jeg elsker min far. For jeg kan ikke lide ham. Jeg kan ikke tilgive ham. Aldrig nogensinde. Og hvis jeg nogensinde får børn, så må han ikke møde dem. Og jeg føler mig ONDSKABSFULD over at ville beskytte mine børn, bare fordi jeg ved hvor skuffet han ville blive. Men jeg er ikke ond. Jeg er FULD AF KÆRLIGHED. Og jeg vil være en slags forældre som ingen af mine forældre var. Fuck deres følelser. Det her er større end det. Vil ik ha børn. Er done.

[stadigdroemmende]

jeg tror måske jeg altid vil være forelsket i dig, tænker jeg, som jeg scroller igennem dine playlister, mange af dem relateret til din nuværende kæreste. jeg vil så gerne være din ven sådan rigtigt igen, men ih. det føles også mærkeligt. ved ikke om det er distancen og de tre år siden vi så hinanden sidst der får mig overbevist om at jeg stadig sidder fast i de samme gamle følelser og tiltrækningen, men det er også nervepirrende, tanken om at lade mig selv komme tættere på. vi snakkede om at mødes tilbage i foråret, men så missede jeg mit tog. nu har jeg lyst til at Lægge Planer om at ses igen, fordi jeg har andre ærinder i byen du har bosat dig i (et håb om at drikke kaffe eller vende noget arbejde med Digteren), men fuck hvor er det også bare svært. overvejer også at stikke en tå i vandet, at få en samtale i gang og så bare spørge om du har lyst til at tale i telefon, men på en måde føles det intimiderende på en anden måde - har vi nogensinde gjort det? hm. hvis der er noget det her år (og sidste år, for den sags skyld) har mindet mig om er det, at jeg ikke skal lade dem der virkelig har betydet noget for mig glide ud af hænderne på mig, at det kan betale sig at gøre et forsøg. nu hvor jeg så prøver mig frem med det mindes jeg om HVOR angstprovokerende den slags netop kan være for mig. men altså, heller ængstelig end fortrydende, right?

[valmuemarken]

kom med en god undskyldning til at melde afbud til en fødselsdag

ægte aita kontekst:

min barndomsveninde, som jeg kun ser én gang hvert andet år agtigt, men som jeg har kendt siden 2. klasse (vi var rimelig gode venner til og med gym), har for sådan to måneder siden bedt mig reservere to mulige datoer til hendes 25 års fødselsdagsfejring. sås med hende lidt efter hun havde spurgt mig, og det var mere gensynsglæde der fyldte, for vi har ikke så meget til fælles længere:/ men jeg sagde stadigvæk ja til at tage med til hendes fest, for det er jo en stor dag, og der kommer to andre fra vores folkeskole, jaja cute nok. MEN nu har hun fandeme skrevet, at man SKAL give endeligt svar inden d. 30., for så regner hun ud, hvor meget folk skal betale i indgangspris????????????? sorry men at hun har lejet et forsamlingshus, som hun ikke har råd til, det irriterer mig virkelig!!!!!!! forstår godt, at hun har vil holde en stor fest, og cirka 30-50 kroner er jo ikke mange penge (hun har også skrevet, at man så ikke behøver at give hende en gave), men det er PRINCIPPET der irriterer mig! og man skal også klæde sig ud agjhirwklijoakfsplæ og der er en præmie til vinderen>:( havde bare tænkt mig at være der et par timer, for jeg mødte også den ene fra min folkeskole forleden, som på ingen måder var interesseret i at høre om mit liv, så jeg tænker ikke, at jeg skal have den vildeste aften:D okay sorry for brok. men tænker at jeg skal melde afbud snarest, så ikke at hun charger mig senere (fx lige at få en mobilepay anmodning hvis jeg melder mig syg på dagen). eller er jeg for smålig??

[snarkleharkle]

You are very ignorant of Norwegian history and should read up before you criticise an entire nation. There’s a reason Jews fled from Norway to Sweden and it’s because we were invaded by Germany. We were just as much victims of WW2 as any other nation who was seized. And thousands of Norwegians gave their lives to smuggle Jews across the border. How dare you.

Seriøst? Nei? Mens Danmark reddet så godt som alle sine Jøder, var Norsk politi med å arrestere de Norske. I et land hvor Jødeparagrafen ble avskaffet i 1851. Ta av de rosefargede brillene dine og lær egen historie.

Og gutta på skauen som tok seg godt betalt for å frakte dem til Sverige, og ikke alle kom frem.

Foreslår du lærer litt historie.

https://www.dagen.no/okategoriserade/derfor-skriver-vi-om-at-joder-matte-betale/

https://www.ark.no/produkt/boker/dokumentar-og-faktaboker/vi-blir-neppe-nogensinne-mange-her-9788241904646

[bybarn]

Vender mig om på gaden efter dig når jeg går forbi dig

Vores blikke mødes

Jeg stopper op og går tilbage

“Long shot, men må jeg få dit telefonnummer?”

Vi udveksler både telefonnumre og instagram og du kysser mig direkte efter, og så går jeg

Jeg når ikke langt før telefonen ringer

“Kom tilbage” siger du, og lokker med øl og smøger og kys

Vi bliver hurtigt enige om at tage en taxa hjem til dig - du betaler

Jeg gør meget ud af at fortælle dig, at jeg kun skal med på den præmis at du kører mig i skole imorgen

Vi viser hinanden musik, tænder smøger i takt og sidder i undertøj og viser hinanden alle vores tatoveringer, peger og forklarer

Du spørger meget ind til mig

Hvad jeg godt kan lide, hvor jeg kommer fra, hvem jeg er

Det er atypisk for kunstnere at se så meget udover sin egen næsetip og jeg komplimenterer dig for det

Du spørger om du må flette mit hår og jeg lærer dig det som var du et barn

Så nysgerrig og lære-begærlig på trods af du har levet livet 14 år længere end mig

Jeg får som jeg forventede i sengen

Smæk og lussinger og du griber om mine fletninger og kalder mig alt det jeg gerne vil kaldes, både af kønne og tarvelige ord

Vågner op til dine sultne hænder

“Kan du nå at bolle mig på 10 minutter?”

Du nærmest springer op efter et kondom

Og så kører du mig i skole bagefter, som aftalt

[maelkevejen]

Saldo for lav

… K. Så går jeg bare hjem. Jeg skylder allerede min mor 400 kroner for da jeg stod nede i Rema1000 i starten af måneden uden at kunne betale (det var pinligt - vældig pinligt) og hun har lige skrevet to sms’er til mig, først for at spørge, hvad jeg skal i påsken og bagefter for at sige, at hun gerne vil køre mig til Arrenæs en af dagene kvit og frit, fordi hun kunne se, Mathias og jeg havde fyldt lidt benzin på, da vi lånte bilen i torsdags. Jeg føler mig handlingslammet, fordi det gjorde vi ikke, og hvordan siger jeg lige det?

Tilbage til Amager går turen til fods, og desværre er den hurtigste rute langs en ret befærdet vej, og jeg har lige brugt halvanden time med min terapeut (den sidste tur på klippekortet) på at tale om, hvordan jeg har brug for et helle. Hun er bekymret. Men det er som at blæse og have mel i munden. Hun nævnte, at lange perioder med stress ender i burnout og at de tager meget lang tid at komme tilbage fra, og at nogle mennesker aldrig kommer tilbage fra dem. Jeg er bange for, jeg er en af dem. Jeg har allerede lyst til at græde igen; jeg ved, der ikke er helle, der venter derhjemme og at jeg er træt igen i morgen men ikke har tid til at give mig selv tid, og at det hele bare fortsætter. Det er et projekt at sygemelde mig og jeg forestiller mig ikke, at det vil hjælpe, fordi det vil æde mere af mig, end det ville give. Jeg bryder mig ikke om H. C. Andersens Boulevard. Jeg savner Bagsværd. Jeg savner fred. Jeg savner tryghed og ro. Jeg savner mig, men jeg ved ikke, hvor jeg er henne eller om jeg nogensinde kommer tilbage igen. Hvor lange lydbøger er jeg oppe på nu? Jeg ved ikke, hvad et honningdepot skulle være. Prop. Der er så mange andre, der længes efter et liv som mit og mine privilegier. Jeg føler mig skidt, fordi jeg ikke værdsætter noget mere. Fordi jeg ikke er glad og bare er blevet væk.

[linglinginjapan]

Kort med guttene! Vi spilte “babanuki”, som skal være det samme som “Old maid”, ifølge internett.

Vertsmoren hadde fri fra jobben, og jeg slutter tidlig på skolen pga. testperioden. Derfor dro vi ut for å spise lunsj på tradisjonell Japansk resturant.

Skal på karaoke med Mirano i morgen, men jeg suger jo så tok å øvde litt i dag. Dro ut alene på den nærmeste karaoken som er 5 minutter unna huset på sykkel. Tenkte det egentlig ville bli kleint å komme til disken helt alene og betale seg inn på karaoke, men det gikk ganske smurt. Betalte for en time først, men da den timen hadde gått følte jeg meg ikke ferdig med å synge, så forlenget det enda en halvtime til. Kommer til å dra oftere på Hitokara = alene-karaoke fra nå av tenker jeg. God øving på japansken også.

世界は残酷だ、それでも君を愛すよ。何を犠牲にしても、それでも君を守るよ。

Translation: This world is cruel, but I still love you. Even if I sacrifice everything, I will protect you.

[ejendommelig]

Flytning + eksamenssæson + rejse til jul for at besøge min partners familie = en meget ængstelig mig.

Har været virkelig presset de sidste par uger, men jeg får nøgler på torsdag + lavet syn, vi flytter lørdag og får forhåbentlig købt komfur + køleskab samme dag, + installeret lys og alt det der og så!!!!!! Burde det kapitel være færdigt (minus at gøre rent i den gamle lejlighed ofc ofc).

Har fået drikkepenge + feriepenge i denne måned, så det var lige 8k ekstra, og det hjælper lidt på økonomien :’) Min partners forældre er dog så søde, og vil give køleskab og komfur (de har sat et max på 5.000 euro, hvilket vi nok overhovedet ikke kommer i nærheden af at nærme lmao), han onkel vil gerne give et TV, og hans bedsteforældre vil gerne betale for en opvaskemaskine. Vores spanske familie er virkelig guld værd! <33

Glæder mig til at vågne om morgenen og se ud fra 4(!!) sal i en næsten dobbelt så stor lejlighed. Det er bare ærgerligt at vi kun kan nyde den i et par uger, før vi smutter en lille måned til Spanien d. 18 uff. Men!! Ser frem til et nyt år i et nyt kapitel med min elskede lille familie <3

[blondinehjerne]

Mænd skal huske at kvinder ikke er til salg. Kvinder bliver reduceret til et produkt. Acceptere vi en drink, forventes en transaktion. Kommer vi nemt ind på barer, bliver vi et produkt, mænd skal købe adgang til. Det mange naivt glemmer er, vi betaler med vores sikkerhed og lige den, kan man ikke sætte en pris på. Så hellere betale med penge, tak nej til drinken og køb din egen. Fald i snak med mennesker som ikke vil prøve at købe dig eller din krop med kulørte drinks. Man kan ikke alene ændre en kultur, men man kan stoppe med ignorer den.

[oneiriad]

אני כל כך שמחה לשמוע שאת לוקחת רעיונות לכתיבה

Nie Huaisang & Wen Kexing, בבקשה

Wen Kexing var rasende.

Hvor vovede de her grågrønne, grumsede knoldesparkere at slæbe afsted med ham, som om han ikke var Spøgelsesdalens frygtindgydende høvding. Som om han var en simpel stratenrøver eller voldtægtsforbryder, bagbundet og afvæbnet og helt og aldeles ydmyget.

Hvor vovede de?! Hvor kunne de? De var så tydeligt ikke andet end en flok lavtrangerende soldater, simple tølpere, og alligevel havde de hakket hans vifte midtover og nærmest brækket hans ben.

Selv en førsteklasses kampsportsmand som hans A-Xu ville ikke ha' kunne overvinde ham så let. Hvor vovede denne flok bøller...?!

Og for hvad? Hvad havde han gjort dem? Budt på en omgang vin til hele skænkestuen for at fejre brevet fra hans A-Xu og bedt dem skåle for Wen den Gavmilde som tak? Og hvad var takken? Sabelraslen og vold?

Hvor vovede de???!!!

Hvor vovede de slæbe ham afsted af den her møgbeskidte jordvej og ud til lejren med de grønne telte og de fremmedartede bannere, som han med vilje var gået langt uden om på vej ind i byen. Han kendte ingen kampsportssekt med det tyrehoved-lignende symbol og han havde andre og bedre ting at lave i dag.

Tølperne slæbte ham gennem teltlejren, direkte hen til det største telt.

"Højtærede sektleder Nie?" kom det fra bøllernes chef. "Vi har pågrebet en mand i byen."

Wen Kexing bandede da de smed ham ind i teltet. Til sin overraskelse landede han blødt, så han nær ikke havde præsteret at rulle og komme på benene af bar overraskelse.

Han gloede olmt på - og det var så også en overraskelse. Hvis bøllerne var noget at gå efter, skulle man ha' forventet at deres chef var en kriger, høj og bredskuldret og intimiderende. Spirrevippen som tittede nervøst på ham henover kanten af sin vifte passede lige så dårligt ind som det bløde tæppe under hans fødder eller de to unge piger, som var stoppet med deres musiceren ved hans bratte ankomst.

"Jeg var ikke klar over, at vi var blevet hyret til vagttjeneste, Kaptajn," sagde spirrevippen efter at have kigget på ham lidt. "Betaler magistraten godt?"

"Sektleder Nie, vi tog selv initiativ til at arrestere denne slyngel," erklærede kaptajnen og skød brystet frem.

"Aha. Og hvilken forbrydelse har denne herre begået, Kaptajn? For det må jo være grelt. Lidt lommetyveri kunne I jo bare have overladt til portvagten."

"Han sagde, at han var en Wen!"

"Javel ja. Er det korrekt, hr.? Hedder De Wen?"

"Wen Kexing," og han rankede ryggen og sendte bøllekaptajnen et vredt blik. "Ikke at jeg aner hvorfor mit navn skal lægges mig til last på denne måde! Overfaldet på åben gade! Se dog på mit tøj!"

"Og det var alt, Kaptajn?"

"Er det ikke nok, sektleder?"

Spirrevippen sukkede og foldede sin vifte.

"To spørgsmål, Hr. Wen. For det første - siger navnet Wen Ruohan Dem noget?"

"Aldrig hørt om manden."

"Og deres slægt?"

"Mine forældre kom fra Lægedalen."

"Den er jeg desværre ikke bekendt med. Som De måske kan gætte, så er vi ikke lokale, og der virker til at være sket en beklagelig misforståelse. Kaptajn!"

"Javel."

"Vi er langt fra både Det Urene Rige og Den Natløse Stad - og det kan godt være, at alle der hed Wen derhjemme skiftede navn eller flyttede væk for år tilbage. Men her er det bare et navn. Og I kan ikke gå og overfalde tilfældige almindelige mennesker bare fordi de hedder det. Forstået?"

Wen Kexing blev egentlig bare mere forvirret. Spirrevippen havde virket så blød og harmløs, men hans stemme...

"Og få så det gudebindende reb af ham! Det er da at overdrive. Manden er jo tydeligvis ikke kultiveret, så hvad skal det til for?"

"Han slog nu godt fra sig," brummede kaptajnen, men adlød. Ikke at Wen Kexing værdigede ham et blik, for hvor vovede spirrevippen!!! Ikke kultiveret? Ham?! Han havde mere dannelse i sin lillefinger end denne...

"Så' det godt! Du og din enhed har latrintjeneste den næste måned. Et ord til og I kommer til at hænge på et halvt års gravvagt når vi kommer hjem!"

Bøllerne fortrak og spirrevippen gik hen til Wen Kexing og bukkede høfligt. Åh tak, så nu var man pludselig høflig.

"Tillad mig at præsentere mig, hr. Jeg hedder Nie Huaisang og undskylder dybt for den beklagelige misforståelse og mine mænds opførsel. Som et lille plaster på såret må De virkelig gøre mig den ære at være min gæst - i hvert fald indtil vi kan få repareret Deres tøj. Piger! Gå ud og bed tjenerne gøre et varmt bad klar og finde noget tøj der kan passe Hr. Wen. Ja, jeg ville tilbyde noget af mit eget, men De er vist en anelse for bredskuldret," og han rakte hånden ud for at børste lidt vejstøv af Wen Kexings dragt.

Da han trak hånden tilbage var der en dråbe blod på den.

"Åh, De er jo såret. Altså, de brutale typer vi holder os. Lad mig?" og han rakte hånden frem, åben, som om han bad om tilladelse til at tage hans puls.

Wen Kexing besluttede sig for at gøre gode miner til slet spil og lagde sin hånd i Nie Huaisangs.

I næste sekund spilede han øjnene op og måtte nærmest bide sig selv i tungen for ikke at stønne. Den unge mand tog ikke hans puls - han skubbede energi ind i ham, så rent og glødende og frydefuldt, at ingen kampsportskunstners qi kunne sammenlignes. Det var som flydende sollys, der smuttede ind under huden på ham, kærtegnede hans meridianbaner og udglattede hver en skramme og hvert et blåt mærke undervejs.

Da Nie Huaisang slap hans hånd stod Wen Kexing tilbage med følelsen af lige at ha' haft et af sit livs bedste orgasmer.

"Ja, De må undskylde. Min storebror var altid ganske fortvivlet over hvor ukultiveret jeg er, men lidt basal feltmedicin fik han da banket ind i knolden på mig. Lidt vin, gode herre, så vi kan få tiden til at gå behageligt indtil Deres bad er klar?"

Wen Kexing fandt et smil frem og takkede ja. Hans næste brev til A-Xu ville bestemt ikke blive kedeligt.

[diddeoglaurapaatur]

Chiang Mai

Jeg kom til CHiang Mai d. 11. marts om aftenen, og de næste dage blev brugt på at hvile ud.

Jeg var virkelig træt efterhånden, for jeg havde været på farten et stykke tid, jeg havde skulle indfinde mig i at rejse solo, jeg har også allerede en billet tilbage til Australien, så jeg følte mig udmattet og mæt af indtryk.

Jeg fik dog stadig set Chiang Mai, og det er et skønt sted, som jeg gerne vil tilbage til.

Folkene på mit hostel var mega søde og meget nemmere at snakke med, så jeg fik hurtigt venner, hvilket også var rart.

Jeg boede i den gamle bydel, som er en firkant i midten af Chiang Mai. Kanterne er dannet af gamle volde, og der er ikke alt for mange steder, man kan gå over, hvilket er upraktisk, men en del af charmen.

Om søndagen er der et stort aften marked i centrum af det gamle Chiang Mai. De lukker en masse gader, og så er det ellers pakket med boder, stande og mennesker. Det er virkelig hyggelig atmosfære.

Sælgerne er dog svære at prutte prismæssigt, fordi de er så vant til turister, og de ved, der er turister, der nok skal betale overpris for tingene. Selvølgelig er det meste af det billigere end i Danmark, men tingene er langt fra billige. Maden er stadig relativt billig, men en kjole bliver nemt solgt for 150 kr, fordi sælgerne ikke er til at prutte. Jeg var stædig, så det nægtede jeg at betale, selvom kjolen var virkelig sød. Men kunne se, at den måske var til at sy.... Mor???

En aften var jeg henne med et par kvinder at se thai boxing, hvilket var ret interessant. Eftersom jeg ikke har forstand på boxing, så kan jeg ikke rigtigt sige, hvad forskellen er, men det ændrede ikke på, at det var underholdende. Der var to franskmænd og en tysker, der boxede, men det virkede til, at deres kampe mest var for turister i den forstand, at de virkede uægte. Deres modstander virkede ikke til at være lige så gode, og modstanderen virkede til at give op let. Det var rart ærgerligt, og jeg foretrak thai mod thai.

Jeg havde også besluttet mig for at forkæle mig selv med massage i Chiang Mai. Jeg købte en 2 timers massage for omkring 200 kr., det var de penge, jeg sparede på ikke at tage et fly. Det bestod af lidt over en times helkropsmassage og til slut en thai varmebehandlings-ting. Varmebehandlingen var nogle stofposer, der var virkelig varme, som massøren brugte til blidt at massere stort set hele min krop.

Mens jeg lå og fik massage, besluttede jeg mig for at tage ud til et sted, hvor jeg kunne se elefanter. Jeg havde været noget ubeslutsom ift. det med elefanterne, for jeg ville gerne se elefanter, men jeg ville ikke ud og betale penge til nogen, som behandler dem dårligt. Der har været en del hen over årene, hvor elefanter lever i virkelig kummerlige og elendige forhold og generelt har et sølle og trist liv, og det ville jeg virkelig ikke støtte. Heldigvis er der kommet mere fokus på dette emne, og der er begyndt at komme en del steder, der reder elefanter fra cirkus og steder, hvor man stadig ridder på dem - hvilket ikke er godt!

Jeg fik hjælp af hostellet til at booke et sted, som så lovende ud. Yaya, som var receptionisten, der hjalp mig, havde selv været der, og sagde de var gode.

Jeg havde også en rigtig god dag med elefanter. Organisationen har fire steder i Thailand med elefanter og er i gang med at åbne flere. Det er vigtigt at have mere end et sted, for elefanter er flok dyr, så voksen elefanter, der ikke tidligere har været i samme flok, er ikke sikre på at kunne komme ud af det med hinanden. Det er nemmere med unge elefanter, som nemmere kan blive interegreret ind i en flok. De sagde, de i Thailand har omkring 85 elefanter fordelt på de fire steder. Vi så kun fire af de elefanter, der var, hvor vi var. Dette synes jeg er positivt, for de skal have lov til bare at leve deres elefantliv. De var ikke bundet på nogen måde, og de kunne gå frit rundt, derfor fik vi også at vide, at vi skulle holde os i nærheden af gruppen, så vi ikke kom i karambolage med elefanterne ved et uheld. Vi gav bananer og lidt risbolde til elefanterne, og vi kom ud at bade med dem i både vand og mudder, hvor vi skulle komme mudder og vand på elefanterne, da åbenbart hjælper med deres hud og beskytter mod myggestik. Det var alt i alt en god dag, og jeg var positivt overrasket over behandlingen er elefanterne, selvom jeg dog ikke tænker, jeg vil gøre det igen lige umiddelbart.

Turen hjem fik jeg det dog elendigt. Tror det var en blanding af sol, varme og ikke nok vand.

Jeg kom da også i byen og danse i Chiang Mai. Jeg havde egentlig ikke planlagt det, men det skete lige pludseligt. Jeg havde bare siddet og snakket med Yaya (fra hostellet), og jeg havde tænkt at gå ud og få noget at spise. Hun var snart færdig med at arbejde, så hun nævnte noget med en øl, og det blev til en bytur. Vi fik hevet et par andre med også, så det blev en hyggelig aften/nat.

Jeg endte med at tage hjem tidligere end de andre. Siden der ikke var langt, omkring 10 minutters gang, besluttede jeg mig for at gå. Jeg havde overvejet at tage en taxa, men jeg følte mig generelt ret sikker i Thailand og specifikt Chiang Mai i denne forbindelse. Der skete heller ingenting, så alt var fint.

Jeg endte med at være i Chiang Mai ind til, jeg skulle tilbage til Australien. Mit fly til Australien var booket fra Bangkok, og jeg havde jo lært af mine fejl fra tidligere, så jeg havde et fly fra Chiang Mai til Bangkok. Jeg havde omkring 5-6 timer i Bangkok lufthavn, men jeg ville hellere være i god tid end at misse mit fly. Jeg endte med at købe mig til en times massage i Bangkok lufthavn, so tiden var ikke helt spildt.

[katjafraaarhus]

Danmark - et land uden fremtid

Jeg er glad for at mine børn er ude af uddannelsessystemet før det kollaps som regeringen planlægger.

Bevares, de kom ikke ud af det uden skrammer. De blev også ofre for Folkeskolereformen og vi betalte mange penge for privatundervisning, mens de gik på gymnasiet.

Min mand er håndværker og han så hvordan løndumping og EU-bekæmpelse af denne svindel gjorde en fremtid i hans fag vanskeligt. Endvidere så er der ikke det gode samarbejde hvor de forskellige sjak fik sig nogle bajere efter arbejdstid. Alle går stresset rundt og bliver nedslidte i håndværksfagene. På kontorerne er fredagsbaren det vigtigste salgsargument i jobannoncerne jævnfør Jobindex, så der kan man stadig få sig et arbejde med godt kammeratskab. Ergo motiverede vi børnene til et liv, hvor de kunne leve som ganske almindelige danskere og se andre mennesker.

EU har ødelagt RUT - det register som skulle stoppe løndumping, men de vil have det helt væk så endnu mere svindel kan finde sted i landet.

Det og så samtidig med at de prøver at stoppe kommende generationer fra at vælge de få fag, der stadig er muligt at skabe sig en levevej via.

Vi lever i Danmark med en bestemt niveau af leveomkostninger. Ikke mange steder koster mad så meget og transport så meget som i Danmark.

Vi betaler meget i skat og ser ganske lidt udbytte. Grundskolen er ødelagt. Nu vil man ødelægge ungdomsuddannelserne og nedlægge 10. klasse centrene hvor unge mennesker kunne hæve deres karaktergennemsnit og måske overkomme nogle af skaderne fra Folkeskolereformen. Det er helt i orden at man vil sende færre på efterskole og de ikke skulle have lov til at hæve deres karaktergennemsnit. Det er de rige folks børn og hvorfor skal de have særbehandling? Vi andre betale private mentorer selvom vi var fattige! Det kan de også gøre.

Jeg ved at virksomheder som Novo har brug for forskere. Mange IT-virksomheder kræver kandidatgrader af selv deres receptionister. I gamle dage var det muligt at arbejde sådanne steder som teknonomer og merkonomer. Det kan ikke lade sig gøre mere. Helle Thorning havde visioner om et land hvor mange var højtuddannede. Hun var en sand statsminister med planer for et fremtidigt Danmark.

Den nuværende regeringer arbejder kun for forringelser og nedlæggelser. Jeg er så trist.

[lovelylindadenmark]

Parkeringskontrol

Vi har lige hørt at man i Veksø nok skal forvente parkeringskontrol ved S-togsbanen fordi Egedal kommune har lavet en kontrakt med Parkering Nord, som flere steder i Danmark fører en så effektiv parkeringskontrol af butikker i byerne lukker ned fordi kunderne ikke længere tør at køre ind til dem for at handle.

Parkeringspladsen ved Veksø station er bare for lille. Derfor holder en række biler i græsrabatterne. DSB har efter sigende tænkt på at lade nogle af togsættene være gennemkørende, så de kan få færre kunder ligesom de har gjort ved Kildedal station og ude ved Vinge Station, så færre ville bruge togene fra Veksø.

Vi bor til leje ved Kirkerup. Her kører sjældent bustransport, så vi har vænnet os til at tage bilen til S-togsstationen. Jeg har hørt fra lokale at de er lidt mopset over at vi ikke kører til Roskilde for vi betaler jo ikke skat til deres kommune, men til en Roskilde. Så vi slider deres asfalt og det finder de ikke fair i en kommune, som har skåret ind til benene så de kan opføre en multiarena større end Royal Arena og på den måde få sat Egedal på landkortet.

Jeg kan godt se at vi slider på den asfalt som de betaler skat for og ville gerne betale, men det kan jeg ikke. Roskilde station ligger længere væk og der er parkering et lige så stort problem. Om morgenen kan trafikken mod syd være rigtigt slem.

Så hvad kan vi gøre? Køre helt ind til arbejdet? Det kan vi heller ikke for både min kæreste og min stilling er ikke vigtige nok til at vi kan få en parkeringsplads i firmaets parkeringshus. Min arbejde ligger tæt ved Kongens Nytorv og ældre medarbejdere i firmaet har fortalt at alle i gamle dage fik deres parkering betalt i parkeringshuset i Dronningens Tværgade, men en dag overtog et parkeringsfirma parkeringshuset fra den benzinkæde som ejede dem og så blev prisen mangedoblet. En del fik så at vide at de skulle lade sig pensionere, så man kunne nøjes med færre pladser og nye medarbejdere skulle nå et vis niveau før de kunne gøre sig fortjent til en parkeringsplads nær firmaet.

Så vi sidder i saksen. Vi mister adgangen til S-toget i Veksø fordi de lokale beboere vil have os væk og vi kan ikke tage ind til arbejdet på mange andre måder.

Vi er rådvilde

[pressedirectdenmark]

BilligTrykkeri.dk: Kåret til Danmarks bedste og billigste tryksagspriser

BilligTrykkeri.dk: Kåret til Danmarks bedste og billigste tryksagspriser

Leder du efter de bedste priser på tryksager? Hos BilligTrykkeri.dk tilbyder vi markedets billigste priser på en bred vifte af produkter, herunder brevpapir, visitkort, bannere, bøger, og meget mere. Vores mål er at levere tryk i høj kvalitet til en pris, der er til at betale. Vi gør det nemt for dig at finde de tryksager, du har brug for – og til priser, der ikke vælter budgettet. Billigste Tryk…

[mikkelkjerri]

BilligTrykkeri.dk: Kåret til Danmarks bedste og billigste tryksagspriser

BilligTrykkeri.dk: Kåret til Danmarks bedste og billigste tryksagspriser

Leder du efter de bedste priser på tryksager? Hos BilligTrykkeri.dk tilbyder vi markedets billigste priser på en bred vifte af produkter, herunder brevpapir, visitkort, bannere, bøger, og meget mere. Vores mål er at levere tryk i høj kvalitet til en pris, der er til at betale. Vi gør det nemt for dig at finde de tryksager, du har brug for – og til priser, der ikke vælter budgettet. Billigste Tryk…