#undersøiske | Explore Tumblr posts and blogs

drooselyne-blog · 7 years ago

Text

Creation 1

Er anden ocean af arealet til udvidelse; adskiller masserne af continental Eurasien og Afrika til og fra Amerika til W.

uden hensyntagen til de tilgrænsende farvande (hvoraf nogle har en personlighed, der er så kraftig, at ikke alle geografer betragter dem som sådanne), Atlanterhavet dækker et areal på næsten 82,5 millioner km² mens med trykluftbeholdere medarbejdere opnås en samlet værdi af over 106 millioner km².

Opdelingen blot geografisk oceaniske farvande i tre oceaner er en almindelig kendsgerning: grænserne af Atlanterhavet og Stillehavet repræsenteres af N fra Bering Strædet og S fra alignment mellem Kap Horn og fra den yderste spids af Sydamerika og øerne Antarktis Shetlandsøerne, på den Antarktiske halvø, mens grænsen med det Indiske Ocean markeres af meridian 20º og passerer gennem kap Agulhas, Afrikas sydligste spids. Atlanten, dannet af et imponerende brud i den mesozoiske æra, som siden er gået hånd i hånd udvidelse, har form som et stort S, langt over 21.000 km, fra Bering Strædet Weddell havet fugtning, Antarktis, med en gennemsnitlig bredde på ca. 5000 km og mindst 2840 km mellem Capo S. Roque på den brasilianske kyst og Kap Palmas ved den liberiske. Den gennemsnitlige dybde er ca. 3314 m og højst 9212 m, i Puerto Rico; den samlede mængde vand, der er anslået til 354 millioner km3. På højden af ækvator en choke kan du skelne havet i Nordøstlige Atlanterhav, meget omtalt, og i underlivet sudatlantico. I det nordlige Atlanterhav skal rapporteres sammen med det Arktiske Ocean og Middelhavet, selv bassiner mindre mærkelig som Mar på de franske Antiller, Gulf of Mexico, kummen af Labrador, bugterne ved Hudson og Baffin, Norskehavet, Nordsøen, Østersøen, Det Irske Hav, osv. Også de nordatlantiske er rigt på øer, som Island, Newfoundland, De Britiske Øer, Azorerne og de Kanariske Øer, Kap Verde-øerne, Bermuda, Bahamas osv. Det sydlige Atlanterhav i stedet synes at være mindre artikuleret, ikke kun for den manglende håndvaske medarbejdere og for knaphed på øer, hvoriblandt vi må huske på Falklandsøerne, Tristan da Cunha, St Helena og Ascension, Osv., men også for trend-afd.

Morfologi

Den vigtigste egenskab ved Atlanterhavet er en undersøisk højderyg lang 17.000 km, distinkt i nordatlantica sudatlantica som følger nogenlunde udviklingen af continental kyster, fra Jan Mayen, ud over polarcirklen, op til Bouvet Island, hvor den sluttes til et lignende system, som påvirker det Indiske Ocean . Udviklingen og de store strukturelle karakteristika ved Atlantic ridge blev bragt for dagens lys i 1953, da U.S. shipping kaldet Opdag II lavet i bassinet Nordatlantiske tilstedeværelsen af to parallelle kæder, rinserranti en dyb cisterne axial. Senere systematiske undersøgelser foretaget af andre videnskabelige ekspeditioner har lov til at fastslaa, at stammen har en bredde på op til 2000 km og en gennemsnitshøjde på ca. 1500 m. med våbenskjold, som kulminerer generelt er mindre end 2700 m dybde (Religionshistorisk oceanografiske ekspeditioner i Atlanterhavet, se oceanografi). Den imponerende aksiale fraktur, opkald eller rift rift valley, er, som sagt, mellem to parallelle kæder, med indvendige dækside, stejle skråninger og stejle, udfældes i medierne - op til 4000 m, der afgrænser en fond meget uregelmæssig, bredden på en halv snes km. langs højderyggen, som er inddelt i flere afdelinger som følge af lateral forskydning pga. dannelsen af store tværgående brud, også toppe meget højere end gennemsnittet, når der stikker ud ved havets overflade - form øer som Azorerne betjener øen Ascension, Tristan da Cunha, gough, Bouvet osv. en smalle og dybe tværgående pit - omkring ækvator, afbryder ryggens Atlantic: Dette er den afgrund af Romanche, der udfælder op til -7855 m. På begge sider af graten kan man identificere to gigantiske domæner hvis dybe vande har forskellige fysiske tegn, ikke at være i direkte kommunikation; dybden kommer til at svinge mellem 3500 og 5500 meter. Vinkelret på den dorsale frigør mange kæder, sagde mindre backbone eller sekundær, som er rettet mod den kontinentale masser forårsager yderligere underopdelinger i de to store bassiner. De store bassiner i Nordatlanten er dem i Nordamerika og i Guayana til W, De Kanariske Øer og Kap Verde, og selv i det sydlige Atlanterhav skal du W bassiner brasilianske og argentinske og og Angola og hovedet. Af stor betydning er også underlivet på Antillerne, adskilt fra ocean sand fra et barskt og plagede kæden, at det flere steder fremgår der mange øer i Antillerne, og kummen af Ishavet, adskilt fra havet ved to kæder ubåd og fra relativt lavvandet bassin norsk. Den dorsale mindreårig, som Grønland er rettet mod Skotland og om der opstår både i Island, da Færøerne anses som naturlige grænser for Nordatlantiske real. Et andet vigtigt element i undervands topografi er continental platforme, der repræsenterer ca. 13% af den atlantiske havbund. De brede rammer Arktis langs kysterne i Sibirien og Nordamerika, hvor opdagelsen af forekomster af kulbrinter er øget betragteligt de undersøgelser og forskning på disse domæner marini lavvandet. De dele af platformen er også ofte meget speget, da bankerne ved Newfoundland og dem ud for Nova Scotia, Cape Cod, af Bahama osv. i det sydlige Atlanterhav kontinentalsoklen er generelt smalle, undtagen langs kysten i Argentina, hvor der strækker sig op til at forstå Falklandsøerne. Kontinentalskråningen ofte er graveret af undersøiske kløfter til brinkbeskyttelse for vandafgifter for uklare, og derfor mere fintmasket oceanic, vandløb, der flyder i Atlanterhavet, med hensyn til fjernelsen af undersøiske jordskred, imponerende mudrede støbegods er ansvarlige for dannelsen af de strømninger i overskyet; undersøiske kløfter er kendt som the Hudson og Congo. De vigtigste floder er ligeledes fastlagt med deres betydelige bidrag terrigeni dannelse af kegler ubåde, som udvider mod dybet i områder foran foci.

Geologi

Atlantic er en oceanisk basin, er begyndt at danne omkring 190 millioner år siden. I Jurassic faktisk udvidet kontinental massen består af Nordamerika, Sydamerika, Grønland, Europa og Afrika begyndte at udskille i korrespondance med zoner af ophvirveling af magma fra områder mere dybt inde i jorden. I første omgang drejer sektoren adskilte det nordvestlige Afrika fra den østlige del af Nordamerika. Det opstigende magma fra tanken gennem fraktur system crostali svarende til splittelsen af ryggens Atlantic, sammenklumpningen gav anledning til en ny skorpe oceanic art og vil bestemme afstanden mellem to kontinentale blokke imod siderne af sektoren bliver oceanizzazione. Omkring 125 millioner år siden Syd Amerika begyndte at adskille fra Afrika, mens Nordamerika fortsatte med at rykke væk fra Afrika og fra Spanien. Denne mekanisme, der stadig er aktive i dag, har ført til den aktuelle konfiguration af Atlanterhavet. Stenene danner bunden af Atlanterhavet, under sedimenter inkonsekvent, er en basaltisk sammensætning og er netop en af afkølingen af magma, der gik tilbage gennem ryggens Atlantic under processen med udvidelse af havet. Bunden af Atlanterhavet samt de øvrige ocean basins, har magnetisk anomali er arrangeret på en symmetrisk måde med hensyn til oceaniske ryg. Sammenligningen mellem disse anomalier og tidsskalaen geomagnetici cronostratigrafia (magnetisk), baseret på radiometriske dateringer af successive lavastrømme, der er taget prøver af jorden, har gjort det muligt for os at beregne hastigheden af udvidelsen af Atlanterhavet, der i løbet af de sidste 3,5 millioner år, synes at have været til 4 cm pr. år. Under antagelse af en konstant ekspansion har formået til dato de magnetiske anomalier fjernere fra rygraden til ca. 190 millioner år. Fordelingen og alderen af flodaflejringer, der hviler på bunden af basaltisk oceanbund over Atlanten går også ind for en udvidelse af dette hav og Jura alder for sine ældste dele. Langs aksen af rygraden, skorpe par, kun styrkes, er blottet for sedimenter og indenfor en radius af 100 km fra det kalkrige slam næppe nå målelige tykkelser. Sedimenterne fra ældre Paleocene fandtes kun på afstande på mere end 1200 km fra bryst, mens sedimenter fra ældre indtil nu opdaget, hviler på samme basaltiske bjergarter af oceaniske bund er Jurassic mellemste og øverste og kommer fra de to margener i Atlanten (Kap Verde øerne samt øerne Bahama). Tykkelsen af de sedimentære dækning øges fra højderyggen mod kontinentet. Continental margins afgrænse Atlanterhavet, med undtagelse af det caribiske område og det sydlige Sandwich, er passive margener, præget, dvs. ved fejl beroligende, listrico type, som gør overgangen fra den kontinentale skorpe at oceanbundsplader, gennem et område præget af den kontinentale skorpe udtyndet.

Fysiske kendetegn: salinitet

Saltindholdet i overfladevandet - bestemmes hovedsageligt af fordampning og nedbør - distributionskapacitet zoneopdelt klart: midt i troperne, hvor fordampningen er meget høj, er der to områder med meget høje værdier, over 37‰ (37,9‰ til SW Azorerne, 37,6‰ og Brasilien), mens i aekvatorialguineas fiskerizone og på grund af de kraftige regnskyl, der er langt lavere værdier lavere end 35‰. Værdier stadig mere bass du har i polar seas, hvor du kan nå 31-32‰, og højere i Middelhavet (38-39‰). At komme dybt du bemærk, at 1500-2000 m under havets overflade, at den gennemsnitlige salinitet er en smule mindre end 35‰ med en nedre grænse på 34,2‰ og 40º S breddegrad, i korrespondance af overfladen kerne af antarktiske oprindelse og maksimum på 36,5‰ ved Gibraltarstrædet, takket være en indsats fra farvandene mere salt fra Middelhavet. Fysiske egenskaber af vand temperatur:

Selv inden for rammerne af deres normale mønster (dvs. den gradvise reduktion med videre fra ækvator til polerne), for den anderledes fordeling af kontinentale masser temperaturen i overfladevandet i Atlanterhavet ligger på samme breddegrad, højere på den nordlige halvkugle i forhold til syd; således er f.eks. øerne i Irland og af solens brand, placeret nogenlunde på samme breddegrad, som hhv. tap i sommerperioden fra isotermerne ved 15 ºC og 10 ºC om vinteren fra 10 ºC og 5 ºC. Gennemsnitstemperatur i hele Atlanterhavet ligger ca. 17 ºC; den årlige temperaturområde er ca. 7 ºC mellem 40 til 50º N og 30-40º S, men måske endda overstige 15 ºC i det nordvestlige område af havet, mens i polarområderne og equatorial ligger mindre end 2 ºC. På 400 m dybde er temperaturen næsten konstant hele året; ved større dybder den årlige variation er næsten umærkelig. Temperaturen i bunden, som er variabel afhængig af hindring repræsenteres af pigge på bevægelsen af farvandene, polar er generelt lavere i bassiner beliggende i W i den atlantiske højderyg. Er en stor del af det Arktiske Ocean er båndet omkring Antarktis' kyst er frost i varige og de frigør havis, der stammer, som transporteres i Atlanterhavet: Antarktiske dem stige fra Weddell havet mod N OG NØ (isfjeldene ført op til 37º BREDDE S), mens de arktiske ned langs den grønlandske kyst nåede nogle gange 40º breddegrad.

Bevægelserne i de farvande: Aktuelle

Atlanten er præget af en kompleks bevægelse af overfladevand, varm og kold, som oftest stammede fra handlingen af passatvinde og en regelmaessig udvikling påvirkes af den kontinentale masser og rotation af jorden (se aktuelle). Alt i alt, den har et hoved, som udgøres af strømmene nordequatoriale sudequatoriale og glide langs ækvator til og fra W, og er fordelt med et returstrøm, equatorial modstrømskanal. Den nuværende sudequatoriale, nået den Amerikanske kyst, kløver ved Capo S. Roque i to grene, hvoraf den ene glider langs kysten af Brasilien (Brasilien), på højden af Río de la Plata drejninger og igen krydser Oceanet og i nærheden af den afrikanske kyst, blander det varme vand med disse kolde Benguela current; sidstnævnte lukker cirklen som reaktion på den aktuelle sudequatoriale på højden af guineabugten. Den anden gren af den aktuelle sudequatoriale, efter de har sluttet sig til den aktuelle nordequatoriale, går til Bahamas hvor er delt i to afdelinger; én (strøm på Antillerne) kører uden for øerne, mens andre, mere magtfulde, trænger i Caribien, ankommer i Gulf of Mexico, hvorfra udsejling fra stræderne i Florida og, når de er tilsluttet strøm på Antillerne, den nuværende form af Florida, ud af Golfstrømmen. Sidstnævnte krydser Atlanten i retning SW-NE, der kommer i nærheden af kysterne, hvor den deler sig i tre grene: den ene går til S og blander det kolde vand fra De Kanariske Øer (som forener sig til den aktuelle nordequatoriale, lukker banen i det nordatlantiske område), mens en anden fortsat det ved at trykke på de britiske øer, Norge og Island, og en tredje slukker W, forenet med det kolde vand i Labrador kommer fra Polarhavet. Strømforholdene øver betydelig indflydelse på klimaet af kysterne langs som slide. For eksempel, i Nordatlanten, Isotermen over 0 ºC, hvilket Winter løsriver sig fra den amerikanske kyst ca. 45º Breddegrad N, i Europa, på grund af Golfstrømmen, salt op til 75º Breddegrad N, mens i det sydlige Atlanterhav den isotermen for 20 ºC, hvilket efterlader den brasilianske kyst til næsten 30º BREDDE S vipper kraftigt henover havet og effekten af Benguela current ankommer til Afrika på højde med 10º breddegrad S. strømme ud, som ofte er 1-2 knob i timen, har væsentlig betydning for sejladsen; ruter for skibe tenderer derfor til at tilrettelægge på en sådan måde, at det ikke rejser modstrømskanal.

��V�� Er anden ocean af arealet til udvidelse; adskiller masserne af continental Eurasien og Afrika til og fra Amerika til W. uden hensyntagen til de tilgrænsende farvande (hvoraf nogle har en personlighed, der er så kraftig, at ikke alle geografer betragter dem som sådanne), Atlanterhavet dækker et areal på næsten 82,5 millioner km² mens med trykluftbeholdere medarbejdere opnås en samlet værdi af over 106 millioner km². Opdelingen blot geografisk oceaniske farvande i tre oceaner er en almindelig kendsgerning: grænserne af Atlanterhavet og Stillehavet repræsenteres af N fra Bering Strædet og S fra alignment mellem Kap Horn og fra den yderste spids af Sydamerika og øerne Antarktis Shetlandsøerne, på den Antarktiske halvø, mens grænsen med det Indiske Ocean markeres af meridian 20º og passerer gennem kap Agulhas, Afrikas sydligste spids. Atlanten, dannet af et imponerende brud i den mesozoiske æra, som siden er gået hånd i hånd udvidelse, har form som et stort S, langt over 21.000 km, fra Bering Strædet Weddell havet fugtning, Antarktis, med en gennemsnitlig bredde på ca. 5000 km og mindst 2840 km mellem Capo S. Roque på den brasilianske kyst og Kap Palmas ved den liberiske. Den gennemsnitlige dybde er ca. 3314 m og højst 9212 m, i Puerto Rico; den samlede mængde vand, der er anslået til 354 millioner km3. På højden af ækvator en choke kan du skelne havet i Nordøstlige Atlanterhav, meget omtalt, og i underlivet sudatlantico. I det nordlige Atlanterhav skal rapporteres sammen med det Arktiske Ocean og Middelhavet, selv bassiner mindre mærkelig som Mar på de franske Antiller, Gulf of Mexico, kummen af Labrador, bugterne ved Hudson og Baffin, Norskehavet, Nordsøen, Østersøen, Det Irske Hav, osv. Også de nordatlantiske er rigt på øer, som Island, Newfoundland, De Britiske Øer, Azorerne og de Kanariske Øer, Kap Verde-øerne, Bermuda, Bahamas osv. Det sydlige Atlanterhav i stedet synes at være mindre artikuleret, ikke kun for den manglende håndvaske medarbejdere og for knaphed på øer, hvoriblandt vi må huske på Falklandsøerne, Tristan da Cunha, St Helena og Ascension, Osv., men også for trend-afd. MorfologiDen vigtigste egenskab ved Atlanterhavet er en undersøisk højderyg lang 17.000 km, distinkt i nordatlantica sudatlantica som følger nogenlunde udviklingen af continental kyster, fra Jan Mayen, ud over polarcirklen, op til Bouvet Island, hvor den sluttes til et lignende system, som påvirker det Indiske Ocean . Udviklingen og de store strukturelle karakteristika ved Atlantic ridge blev bragt for dagens lys i 1953, da U.S. shipping kaldet Opdag II lavet i bassinet Nordatlantiske tilstedeværelsen af to parallelle kæder, rinserranti en dyb cisterne axial. Senere systematiske undersøgelser foretaget af andre videnskabelige ekspeditioner har lov til at fastslaa, at stammen har en bredde på op til 2000 km og en gennemsnitshøjde på ca. 1500 m. med våbenskjold, som kulminerer generelt er mindre end 2700 m dybde (Religionshistorisk oceanografiske ekspeditioner i Atlanterhavet, se oceanografi). Den imponerende aksiale fraktur, opkald eller rift rift valley, er, som sagt, mellem to parallelle kæder, med indvendige dækside, stejle skråninger og stejle, udfældes i medierne - op til 4000 m, der afgrænser en fond meget uregelmæssig, bredden på en halv snes km. langs højderyggen, som er inddelt i flere afdelinger som følge af lateral forskydning pga. dannelsen af store tværgående brud, også toppe meget højere end gennemsnittet, når der stikker ud ved havets overflade - form øer som Azorerne betjener øen Ascension, Tristan da Cunha, gough, Bouvet osv. en smalle og dybe tværgående pit - omkring ækvator, afbryder ryggens Atlantic: Dette er den afgrund af Romanche, der udfælder op til -7855 m. På begge sider af graten kan man identificere to gigantiske domæner hvis dybe vande har forskellige fysiske tegn, ikke at være i direkte kommunikation; dybden kommer til at svinge mellem 3500 og 5500 meter. Vinkelret på den dorsale frigør mange kæder, sagde mindre backbone eller sekundær, som er rettet mod den kontinentale masser forårsager yderligere underopdelinger i de to store bassiner. De store bassiner i Nordatlanten er dem i Nordamerika og i Guayana til W, De Kanariske Øer og Kap Verde, og selv i det sydlige Atlanterhav skal du W bassiner brasilianske og argentinske og og Angola og hovedet. Af stor betydning er også underlivet på Antillerne, adskilt fra ocean sand fra et barskt og plagede kæden, at det flere steder fremgår der mange øer i Antillerne, og kummen af Ishavet, adskilt fra havet ved to kæder ubåd og fra relativt lavvandet bassin norsk. Den dorsale mindreårig, som Grønland er rettet mod Skotland og om der opstår både i Island, da Færøerne anses som naturlige grænser for Nordatlantiske real. Et andet vigtigt element i undervands topografi er continental platforme, der repræsenterer ca. 13% af den atlantiske havbund. De brede rammer Arktis langs kysterne i Sibirien og Nordamerika, hvor opdagelsen af forekomster af kulbrinter er øget betragteligt de undersøgelser og forskning på disse domæner marini lavvandet. De dele af platformen er også ofte meget speget, da bankerne ved Newfoundland og dem ud for Nova Scotia, Cape Cod, af Bahama osv. i det sydlige Atlanterhav kontinentalsoklen er generelt smalle, undtagen langs kysten i Argentina, hvor der strækker sig op til at forstå Falklandsøerne. Kontinentalskråningen ofte er graveret af undersøiske kløfter til brinkbeskyttelse for vandafgifter for uklare, og derfor mere fintmasket oceanic, vandløb, der flyder i Atlanterhavet, med hensyn til fjernelsen af undersøiske jordskred, imponerende mudrede støbegods er ansvarlige for dannelsen af de strømninger i overskyet; undersøiske kløfter er kendt som the Hudson og Congo. De vigtigste floder er ligeledes fastlagt med deres betydelige bidrag terrigeni dannelse af kegler ubåde, som udvider mod dybet i områder foran foci.GeologiAtlantic er en oceanisk basin, er begyndt at danne omkring 190 millioner år siden. I Jurassic faktisk udvidet kontinental massen består af Nordamerika, Sydamerika, Grønland, Europa og Afrika begyndte at udskille i korrespondance med zoner af ophvirveling af magma fra områder mere dybt inde i jorden. I første omgang drejer sektoren adskilte det nordvestlige Afrika fra den østlige del af Nordamerika. Det opstigende magma fra tanken gennem fraktur system crostali svarende til splittelsen af ryggens Atlantic, sammenklumpningen gav anledning til en ny skorpe oceanic art og vil bestemme afstanden mellem to kontinentale blokke imod siderne af sektoren bliver oceanizzazione. Omkring 125 millioner år siden Syd Amerika begyndte at adskille fra Afrika, mens Nordamerika fortsatte med at rykke væk fra Afrika og fra Spanien. Denne mekanisme, der stadig er aktive i dag, har ført til den aktuelle konfiguration af Atlanterhavet. Stenene danner bunden af Atlanterhavet, under sedimenter inkonsekvent, er en basaltisk sammensætning og er netop en af afkølingen af magma, der gik tilbage gennem ryggens Atlantic under processen med udvidelse af havet. Bunden af Atlanterhavet samt de øvrige ocean basins, har magnetisk anomali er arrangeret på en symmetrisk måde med hensyn til oceaniske ryg. Sammenligningen mellem disse anomalier og tidsskalaen geomagnetici cronostratigrafia (magnetisk), baseret på radiometriske dateringer af successive lavastrømme, der er taget prøver af jorden, har gjort det muligt for os at beregne hastigheden af udvidelsen af Atlanterhavet, der i løbet af de sidste 3,5 millioner år, synes at have været til 4 cm pr. år. Under antagelse af en konstant ekspansion har formået til dato de magnetiske anomalier fjernere fra rygraden til ca. 190 millioner år. Fordelingen og alderen af flodaflejringer, der hviler på bunden af basaltisk oceanbund over Atlanten går også ind for en udvidelse af dette hav og Jura alder for sine ældste dele. Langs aksen af rygraden, skorpe par, kun styrkes, er blottet for sedimenter og indenfor en radius af 100 km fra det kalkrige slam næppe nå målelige tykkelser. Sedimenterne fra ældre Paleocene fandtes kun på afstande på mere end 1200 km fra bryst, mens sedimenter fra ældre indtil nu opdaget, hviler på samme basaltiske bjergarter af oceaniske bund er Jurassic mellemste og øverste og kommer fra de to margener i Atlanten (Kap Verde øerne samt øerne Bahama). Tykkelsen af de sedimentære dækning øges fra højderyggen mod kontinentet. Continental margins afgrænse Atlanterhavet, med undtagelse af det caribiske område og det sydlige Sandwich, er passive margener, præget, dvs. ved fejl beroligende, listrico type, som gør overgangen fra den kontinentale skorpe at oceanbundsplader, gennem et område præget af den kontinentale skorpe udtyndet. Fysiske kendetegn: salinitetSaltindholdet i overfladevandet - bestemmes hovedsageligt af fordampning og nedbør - distributionskapacitet zoneopdelt klart: midt i troperne, hvor fordampningen er meget høj, er der to områder med meget høje værdier, over 37‰ (37,9‰ til SW Azorerne, 37,6‰ og Brasilien), mens i aekvatorialguineas fiskerizone og på grund af de kraftige regnskyl, der er langt lavere værdier lavere end 35‰. Værdier stadig mere bass du har i polar seas, hvor du kan nå 31-32‰, og højere i Middelhavet (38-39‰). At komme dybt du bemærk, at 1500-2000 m under havets overflade, at den gennemsnitlige salinitet er en smule mindre end 35‰ med en nedre grænse på 34,2‰ og 40º S breddegrad, i korrespondance af overfladen kerne af antarktiske oprindelse og maksimum på 36,5‰ ved Gibraltarstrædet, takket være en indsats fra farvandene mere salt fra Middelhavet. Fysiske egenskaber af vand temperatur:Selv inden for rammerne af deres normale mønster (dvs. den gradvise reduktion med videre fra ækvator til polerne), for den anderledes fordeling af kontinentale masser temperaturen i overfladevandet i Atlanterhavet ligger på samme breddegrad, højere på den nordlige halvkugle i forhold til syd; således er f.eks. øerne i Irland og af solens brand, placeret nogenlunde på samme breddegrad, som hhv. tap i sommerperioden fra isotermerne ved 15 ºC og 10 ºC om vinteren fra 10 ºC og 5 ºC. Gennemsnitstemperatur i hele Atlanterhavet ligger ca. 17 ºC; den årlige temperaturområde er ca. 7 ºC mellem 40 til 50º N og 30-40º S, men måske endda overstige 15 ºC i det nordvestlige område af havet, mens i polarområderne og equatorial ligger mindre end 2 ºC. På 400 m dybde er temperaturen næsten konstant hele året; ved større dybder den årlige variation er næsten umærkelig. Temperaturen i bunden, som er variabel afhængig af hindring repræsenteres af pigge på bevægelsen af farvandene, polar er generelt lavere i bassiner beliggende i W i den atlantiske højderyg. Er en stor del af det Arktiske Ocean er båndet omkring Antarktis' kyst er frost i varige og de frigør havis, der stammer, som transporteres i Atlanterhavet: Antarktiske dem stige fra Weddell havet mod N OG NØ (isfjeldene ført op til 37º BREDDE S), mens de arktiske ned langs den grønlandske kyst nåede nogle gange 40º breddegrad. Bevægelserne i de farvande: AktuelleAtlanten er præget af en kompleks bevægelse af overfladevand, varm og kold, som oftest stammede fra handlingen af passatvinde og en regelmaessig udvikling påvirkes af den kontinentale masser og rotation af jorden (se aktuelle). Alt i alt, den har et hoved, som udgøres af strømmene nordequatoriale sudequatoriale og glide langs ækvator til og fra W, og er fordelt med et returstrøm, equatorial modstrømskanal. Den nuværende sudequatoriale, nået den Amerikanske kyst, kløver ved Capo S. Roque i to grene, hvoraf den ene glider langs kysten af Brasilien (Brasilien), på højden af Río de la Plata drejninger og igen krydser Oceanet og i nærheden af den afrikanske kyst, blander det varme vand med disse kolde Benguela current; sidstnævnte lukker cirklen som reaktion på den aktuelle sudequatoriale på højden af guineabugten. Den anden gren af den aktuelle sudequatoriale, efter de har sluttet sig til den aktuelle nordequatoriale, går til Bahamas hvor er delt i to afdelinger; én (strøm på Antillerne) kører uden for øerne, mens andre, mere magtfulde, trænger i Caribien, ankommer i Gulf of Mexico, hvorfra udsejling fra stræderne i Florida og, når de er tilsluttet strøm på Antillerne, den nuværende form af Florida, ud af Golfstrømmen. Sidstnævnte krydser Atlanten i retning SW-NE, der kommer i nærheden af kysterne, hvor den deler sig i tre grene: den ene går til S og blander det kolde vand fra De Kanariske Øer (som forener sig til den aktuelle nordequatoriale, lukker banen i det nordatlantiske område), mens en anden fortsat det ved at trykke på de britiske øer, Norge og Island, og en tredje slukker W, forenet med det kolde vand i Labrador kommer fra Polarhavet. Strømforholdene øver betydelig indflydelse på klimaet af kysterne langs som slide. For eksempel, i Nordatlanten, Isotermen over 0 ºC, hvilket Winter løsriver sig fra den amerikanske kyst ca.

45º Breddegrad N, i Europa, på grund af Golfstrømmen, salt op til 75º Breddegrad N, mens i det sydlige Atlanterhav den isotermen for 20 ºC, hvilket efterlader den brasilianske kyst til næsten 30º BREDDE S vipper kraftigt henover havet og effekten af Benguela current ankommer til Afrika på højde med 10º breddegrad S. strømme ud, som ofte er 1-2 knob i timen, har væsentlig betydning for sejladsen; ruter for skibe tenderer derfor til at tilrettelægge på en sådan måde, at det ikke rejser modstrømskanal.

0 notes