#sendt hjem

[lovelylindadenmark]

Hvorfor

En skole tog til Skotland for at lære noget om landet. De forbød de unge mennesker, hvor mange var over 18 år at drikke landets berømte produkter.

Nogle af eleverne drak alligevel og blev sendt hjem, fordi dumt nok havde underskrevet en kontrakt. Jeg spørger: Hvem kan i sin vildelse fantasi finde på at underskrive en kontrakt som afskærer en fra at møde den kultur, man angiveligt skulle lære noget omkring. Som mange andre lande er Skotland et land, hvor man kommer til for at drikke og spise.

Jeg har mødt mange turister på diverse feriesteder og ved da godt hvordan deres traditioner er. Jeg ville aldrig acceptere en sådan kontrakt. Hvorfor i det hele taget arrangere turen? I min optik både spild af tid og penge. En anden gang skulle Køge Handelsskole helt droppe ture til udlandet, hvis ingen må lære noget om de lande , de rejser til.

[soelvfisk]

Fakeprofilen var mega spam og den findes slet ikke mere og det er heldigt. Var meget rå lige dér, da jeg blev informeret om den. Fordi jeg jo var øm over at vende tilbage. Til internettet og verden på en måde. At føle sig øm og passet på det ene øjeblik og rå og udstillet og brugt det næste. Modsatte oplevelser på én gang. Midt mens jeg lå alene på en madras i den nye lejlighed uden hund og med kun to mandariner i maven. Sådan en “jaja, jeg kan selv” dag, som jeg slet ikke kunne selv alligevel. Det håndterede jeg ikke så godt.

Jeg var glad for tanken om en lejlighed og så blev jeg ængstelig ved tanken om at flytte ind. Det føltes meningsløst at prøve på at bo selv, når jeg havde det så skidt. Nu er det 7 dage siden jeg overtog lejligheden og i dag sendte jeg min opsigelse afsted til udlejer. Flytter ud i weekenden. Og bliver indlagt næste uge. Forhåbentligt. Psykiatrien har det med at sende mig hjem, fordi jeg er for “kær og venlig”…. Min default høflighed får mig åbenbart til at virke “rask”. Problematisk.

Føler jeg har en ret skarp 7 dages radar på boliger. Hvor jeg kan mærke at jeg har begået en kæmpe fejl. Og at det kommer til at ruinere mig energimæssigt og økonomisk. Men at jeg må ud. Denne gang var det en blanding af hvor skidt jeg har det og det fact, at min underbo er sådan en to meter høj restauratør der æder menneskers livsgnist til morgenmad. Det var ham der skældte mig ud på gaden. Han spiller højlydt far-rock der runger i gulv og vægge og jeg er ikke parat til at betale en hel masse i husleje bare for at få lov at føre krig mod ham. For jeg ved at han vinder. Han er ikke et hensyns-menneske. Han er et “jeg vinder, når jeg råber - du taber, når du græder” menneske. Og jeg græder hele tiden.

Jeg vil leve roligt og ubesværet. Og helst ikke i nærheden af mænd der kun lytter til andre mænd.

Flytter. Så har jeg flyttet 6 gange på et år. Udmattende. Tænk at jeg lod Stenen beholde mit drømmehjem. Som jeg havde knoklet for at finde. Ak. Tænk at jeg overhovedet brugte kræfter på det shit. Jaja. Jeg forstår mig. Jeg troede, der var noget at kæmpe for. Men har lært at man ikke skal kæmpe for ting, der giver én lyst til at dø. Not worth it. Man kan ikke redde en relation alene. Man skal ikke bevise loyalitet og trofasthed, hvis det indebærer så meget smerte.

Vil spare sammen til en iPad så jeg kan spille stardew valley. Vil besøge min kræftsyge mormor og skåle i de kalorioholdige drikke fra apoteket, som vi begge drikker. Vil tænke på min morfar. Har købt brevpapir med sommerfugle på, så jeg kan skrive breve til folk nu hvor det er så svært for mig at åbne og læse og svare på beskeder… og være online. Og så vil jeg forsøge at rumme verden bid for bid, så jeg på et tidspunkt tør ting igen. Vil så gerne vise min taknemmelighed og give tilbage.

Fortalte min mor i dag om tumblr. Vi græd sammen. Over situationen. Søde mennesker herpå. Som passer på hendes datter. Det var spcielt. Jeg fortalte om hvordan det er, når nogen ser noget i ens adfærd, som man er vant til bliver overset. Hun kunne relatere på en anden måde. Der blev bygget broer. Føler også der er broer her. Det er vigtigt<3

Nu går jeg i seng. Godnat tumblr. Jeg tænker på jer alle og håber at i lander blødt og drømmer sødt. Håber sådan at lige pludselig en dag, så kan jeg mere end jeg kan nu. Kram

[maelkogvildeblomster]

Min bank har sendt mig rykker 2…. Jeg er 8000 i minus, og hvis jeg bruger mit kort mere, så lukker de mit kort.

Det har jeg sgu alligevel aldrig prøvet før..

I dag tager jeg hjem til Jylland, og mit møde blev aflyst. Jeg kan ikke købe noget som helst før på fredag. Det vil sige, at jeg de næste par dage skal leve af knækbrød og ris.

Fuck hvor er jeg flov og træt af mig selv….

[linglinginjapan]

Ukesoppsummering uke 3:

Denne uken har vært en berg-og-dalbane av mange forskjellige følelser. Éne dagen smiler livet, mens neste dag er alt galt.

Det beste med denne uken var nok tennisklubben. Har blitt veldig glad i Yukki og Mei. Vi driver å tuller og flirer så mye hele tiden, som gjør en tung skoledag mye lettere.

På torsdag hadde de i klassen tentamen hele dagen. Det var egentlig bestemt at jeg ikke trengte å ta prøvene, men bare sitte på biblioteket hele dagen. Læreren sa det til og med foran hele klassen, så jeg følte det så inderlig de blikkene klassekameratene sendte meg. Det var sånn «Bare fordi du er utvekslingselev så slipper du å gjøre lekser, ta prøver, osv…», ivertfall så var det slik jeg følte at de tenkte om meg. Så da spurte jeg læreren om jeg kunne få ta engelsktentamen, bare for å kjenne på hvor vanskelig testene er. Engelsktentamen var faktisk mye vanskeligere enn jeg hadde forestilt meg, men det var nok også fordi nivået var ganske høyt, siden det var prøvetentamener for å komme inn på universitet og høyskole tror jeg.

Ble med to venninner på karaoke senere på torsdagen, men det skulle jeg ikke ha gjort. Ble ikke invitert av dem, men tenkte siden vi var på samme teklubb så spurte jeg dem om jeg også kunne få bli med, de svarte jo ja da men…. mildt sagt ble jeg veldig ignorert av hun éne, som var veldig vondt fordi trodde vi var veldig gode venner. Skriver ikke navn, men det var veldig lett å forstå at hun ikke ville ha meg der da for å si det sånn. Orket bare én time med det der, så fant på at jeg hadde noe å gjøre hjemme slik at jeg kunne få komme meg bort.

Dagen var enda ikke over! Dro til Totto-Chan senere på kvelden, der hvor jeg fikk kake og bursdagsgave av henne. Hun reddet dagen.

Lørdagsundervisning var det også denne uken. Det trengte jeg sørn meg ikke! Da jeg kom hjem bare lå jeg i sengen (hadde dritvondt i magen) helt til vi dro på hippo, som jeg måte dra fra tidlig siden det var “Nanami’s farvell party”, hun drar til Brazil på utveksling neste uke, så da får jeg dessverre ikke sett henne mer. Uansett, det var veldig koselig og utrolig mange som kom på partyet.

I dag/Søndag så dro jeg ut for å kjøpe Japansk lærebok, fordi jeg trenger det til japansk-klassene jeg tar på tirsdager. Siden jeg dro helt til Ikebukuro for å kjøpe boken, så bestemte jeg meg for å spise en ekstra god lunsj. Det ble Okonomiyaki! 😋

[anonymiskabet]

please hjælp mig, jeg er bange for snart at være utro i mit åbne forhold med R…

situationen:

jeg bor stort set hos R. jeg er begyndt på studie som ligger tæt på hans lejlighed, og han/vi har fået en kat (til låns). vi har det godt, vi spiser aftensmad sammen næsten hver dag, vi hygger og ser film, alt det der. jeg har slettet tinder & bumble, så vi er meget ‘officielle’ i den forstand lol.

samtidigt så ‘dater’ jeg også bare hans ven S, og nu er jeg bange for at det er ved at gå for langt…

begyndelsen med S:

R og jeg var i byen med et par af hans venner (se evt. tidligere post lol). jeg blev introduceret som at R og jeg datede, hvilket vi gjorde (gør?). vi har et åbent forhold, og det har vi egentlig stadig, men ingen ved bordet kendte den detalje. jeg mødte S for første gang, og der var bare instant kemi.

S og jeg sendte hinanden flirtende blikke, holdt i hånd under bordet osv., og senere sad vi ved siden af hinanden, hvor han lagde sin hånd på mit lår. vi vidste begge godt, at det var forkert, men vi havde virkelig, virkelig lyst til hinanden.

fordi jeg ikke ville g��re det akavet for R, sagde jeg til alle ved bordet, at jeg var træt og gerne ville hjem. S forstod hintet og sagde han nok skulle følge mig hjem fordi han boede tæt på og skulle “besøge sin mormor i morgen” eller whatever.

så snart vi kommer ud og rundt om hjørnet, snaver S og jeg hinanden og det var bare elektrisk. vi fortsatte med at snave og ‘pette’ i metroen, og vi var bare ligeglade med om folk stirrede. jeg skal nok skåne jer for resten af detaljerne, men fuuuuck, hvor var jeg liderlig da vi endelig kom hjem til mit lille værelse.

problemet:

S og jeg tager i byen sammen en gang imellem og har ‘hookups’. jeg har stadig mit lille værelse på kollegie, som er der vi tager hen (R har stort set ikke besøgt det, andet end for at hjælpe mig med at flytte nogle ting). vi har så meget seksuel kemi, og vi kan knap nok være i samme rum uden at springe på hinanden.

R siger han er okay med det hele, så det er ikke cheating(!!). han siger at han har lavere sexdrive end mig, hvilket er sandt, men det føles bare mærkeligt at kysse ham farvel inden jeg tager i byen i en nedringet bluse for at møde hans ven lol.

R’s og mit eneste no-go er uden kondom, og det har jeg holdt. men for at være ærlig venner, så er det svært for tiden…

S og jeg var i byen i fredags, og efter vi var stive og ‘glade for hinanden’, tog vi hjem til mig. vi puttede i undertøj. det udviklede sig til at putte uden undertøj. det udviklede sig til at grinde. jeg var så tæt på at skubbe min røv tilbage på ham…….

jeg sagde til ham at han skulle stoppe med at tease mig og at han godt kendte min og R’s aftale. så fik han hurtigt kondom på. jeg er bare bange for at være dum, stiv og liderlig en dag, hvor jeg bare siger fuck it…

[litteraturhistorikeren]

Jeg har gået en tur i skoven, parken og langs havet, sagt farvel til mine yndlingsgåturssteder i Aarhus.

Sikke et år!! Jeg har datet en helt masse og fået nogle gode oplevelser. Højdepunktet på året var nok min tur til Athen med mine to bffs, det var bare helt fantastisk og uforglemmeligt. Jeg elsker de piger af hele mit hjerte.

Jeg har droppet en veninde, som jeg troede, var en af mine bedste veninder. Det var knap så sjovt. Til gengæld føler jeg, det bragte mig tættere på en anden veninde og hendes bedste ven, jeg har set dem meget i løbet af de sidste par måneder.

Jeg har skrevet bacheloropgave, og det var hårdt og stressende og spændende på samme tid. Jeg elsker mit studie, jeg vil begynde på kandidaten i litteraturhistorie næste år.

Jeg har læst 82 bøger og lyttet til 60 lydbøger i år. Jeg har fået udgivet tre noveller.

Jeg har fået en midlertidig roomie og øvet mig i at give plads indenfor min egen comfort zone. Det var en god oplevelse, selvom det nu bliver rart at få min lejlighed for mig selv igen, når jeg kommer hjem til sommer.

Min bedste ven sendte mig en sød besked i dag, sagde tak for et godt år og den støtte, jeg har givet ham, og ønskede mig godt nytår.

Flere af mine venner vil gerne besøge mig i Finland. Det håber jeg, kommer til at ske.

Jeg har købt en steak og kartoffelgratiner og bearnaisesovs til aftensmad i dag. Min mor gav mig en mini-Moët, som min roomie og jeg kan poppe ved midnat, og så skal jeg i seng. Jeg kan godt lide store fejringer til nytår, men i morgen skal jeg rejse, så roomie og jeg vil se film og spise Ben&Jerry’s og hygge i stedet for at feste.

I morgen skal jeg rejse, ja. Jeg har pakket og panikket og pakket om og panikket noget mere. Mit nytårsønske er, at min udveksling bliver rigtigt god. En tysk pige har kontaktet mig via vores udvekslingsfacebookgruppe og vil gerne hænge ud med mig en af de første par dage, så det virker lovende.

Jeg håber, 2023 bliver et godt år <3

[oneiriad]

אני כל כך שמחה לשמוע שאת לוקחת רעיונות לכתיבה

Nie Huaisang & Wen Kexing, בבקשה

Wen Kexing var rasende.

Hvor vovede de her grågrønne, grumsede knoldesparkere at slæbe afsted med ham, som om han ikke var Spøgelsesdalens frygtindgydende høvding. Som om han var en simpel stratenrøver eller voldtægtsforbryder, bagbundet og afvæbnet og helt og aldeles ydmyget.

Hvor vovede de?! Hvor kunne de? De var så tydeligt ikke andet end en flok lavtrangerende soldater, simple tølpere, og alligevel havde de hakket hans vifte midtover og nærmest brækket hans ben.

Selv en førsteklasses kampsportsmand som hans A-Xu ville ikke ha' kunne overvinde ham så let. Hvor vovede denne flok bøller...?!

Og for hvad? Hvad havde han gjort dem? Budt på en omgang vin til hele skænkestuen for at fejre brevet fra hans A-Xu og bedt dem skåle for Wen den Gavmilde som tak? Og hvad var takken? Sabelraslen og vold?

Hvor vovede de???!!!

Hvor vovede de slæbe ham afsted af den her møgbeskidte jordvej og ud til lejren med de grønne telte og de fremmedartede bannere, som han med vilje var gået langt uden om på vej ind i byen. Han kendte ingen kampsportssekt med det tyrehoved-lignende symbol og han havde andre og bedre ting at lave i dag.

Tølperne slæbte ham gennem teltlejren, direkte hen til det største telt.

"Højtærede sektleder Nie?" kom det fra bøllernes chef. "Vi har pågrebet en mand i byen."

Wen Kexing bandede da de smed ham ind i teltet. Til sin overraskelse landede han blødt, så han nær ikke havde præsteret at rulle og komme på benene af bar overraskelse.

Han gloede olmt på - og det var så også en overraskelse. Hvis bøllerne var noget at gå efter, skulle man ha' forventet at deres chef var en kriger, høj og bredskuldret og intimiderende. Spirrevippen som tittede nervøst på ham henover kanten af sin vifte passede lige så dårligt ind som det bløde tæppe under hans fødder eller de to unge piger, som var stoppet med deres musiceren ved hans bratte ankomst.

"Jeg var ikke klar over, at vi var blevet hyret til vagttjeneste, Kaptajn," sagde spirrevippen efter at have kigget på ham lidt. "Betaler magistraten godt?"

"Sektleder Nie, vi tog selv initiativ til at arrestere denne slyngel," erklærede kaptajnen og skød brystet frem.

"Aha. Og hvilken forbrydelse har denne herre begået, Kaptajn? For det må jo være grelt. Lidt lommetyveri kunne I jo bare have overladt til portvagten."

"Han sagde, at han var en Wen!"

"Javel ja. Er det korrekt, hr.? Hedder De Wen?"

"Wen Kexing," og han rankede ryggen og sendte bøllekaptajnen et vredt blik. "Ikke at jeg aner hvorfor mit navn skal lægges mig til last på denne måde! Overfaldet på åben gade! Se dog på mit tøj!"

"Og det var alt, Kaptajn?"

"Er det ikke nok, sektleder?"

Spirrevippen sukkede og foldede sin vifte.

"To spørgsmål, Hr. Wen. For det første - siger navnet Wen Ruohan Dem noget?"

"Aldrig hørt om manden."

"Og deres slægt?"

"Mine forældre kom fra Lægedalen."

"Den er jeg desværre ikke bekendt med. Som De måske kan gætte, så er vi ikke lokale, og der virker til at være sket en beklagelig misforståelse. Kaptajn!"

"Javel."

"Vi er langt fra både Det Urene Rige og Den Natløse Stad - og det kan godt være, at alle der hed Wen derhjemme skiftede navn eller flyttede væk for år tilbage. Men her er det bare et navn. Og I kan ikke gå og overfalde tilfældige almindelige mennesker bare fordi de hedder det. Forstået?"

Wen Kexing blev egentlig bare mere forvirret. Spirrevippen havde virket så blød og harmløs, men hans stemme...

"Og få så det gudebindende reb af ham! Det er da at overdrive. Manden er jo tydeligvis ikke kultiveret, så hvad skal det til for?"

"Han slog nu godt fra sig," brummede kaptajnen, men adlød. Ikke at Wen Kexing værdigede ham et blik, for hvor vovede spirrevippen!!! Ikke kultiveret? Ham?! Han havde mere dannelse i sin lillefinger end denne...

"Så' det godt! Du og din enhed har latrintjeneste den næste måned. Et ord til og I kommer til at hænge på et halvt års gravvagt når vi kommer hjem!"

Bøllerne fortrak og spirrevippen gik hen til Wen Kexing og bukkede høfligt. Åh tak, så nu var man pludselig høflig.

"Tillad mig at præsentere mig, hr. Jeg hedder Nie Huaisang og undskylder dybt for den beklagelige misforståelse og mine mænds opførsel. Som et lille plaster på såret må De virkelig gøre mig den ære at være min gæst - i hvert fald indtil vi kan få repareret Deres tøj. Piger! Gå ud og bed tjenerne gøre et varmt bad klar og finde noget tøj der kan passe Hr. Wen. Ja, jeg ville tilbyde noget af mit eget, men De er vist en anelse for bredskuldret," og han rakte hånden ud for at børste lidt vejstøv af Wen Kexings dragt.

Da han trak hånden tilbage var der en dråbe blod på den.

"Åh, De er jo såret. Altså, de brutale typer vi holder os. Lad mig?" og han rakte hånden frem, åben, som om han bad om tilladelse til at tage hans puls.

Wen Kexing besluttede sig for at gøre gode miner til slet spil og lagde sin hånd i Nie Huaisangs.

I næste sekund spilede han øjnene op og måtte nærmest bide sig selv i tungen for ikke at stønne. Den unge mand tog ikke hans puls - han skubbede energi ind i ham, så rent og glødende og frydefuldt, at ingen kampsportskunstners qi kunne sammenlignes. Det var som flydende sollys, der smuttede ind under huden på ham, kærtegnede hans meridianbaner og udglattede hver en skramme og hvert et blåt mærke undervejs.

Da Nie Huaisang slap hans hånd stod Wen Kexing tilbage med følelsen af lige at ha' haft et af sit livs bedste orgasmer.

"Ja, De må undskylde. Min storebror var altid ganske fortvivlet over hvor ukultiveret jeg er, men lidt basal feltmedicin fik han da banket ind i knolden på mig. Lidt vin, gode herre, så vi kan få tiden til at gå behageligt indtil Deres bad er klar?"

Wen Kexing fandt et smil frem og takkede ja. Hans næste brev til A-Xu ville bestemt ikke blive kedeligt.

[nils-elmark]

Leckt mich am Arsch!

Den 16. august 1914 meldte den 21-årige Joachim Edlef Köppen sig som 'Kriegsfreiwilliger" i Det kongelige Preussiske 40. Feltartilleriregiment. Hans far var stolt, men moren havde nu hellere set, at han var fortsat som student på universitetet i München. Hun trøstede sig dog med, at krigen ville være ovre inden jul; det sagde de allesammen i byen.

Men unge kanonér Köppen kom ikke hjem til jul. Det blev til fire år ved fronten, først to år på Vestfronten, hvor han gjorde de store slag i Champagne, Verdun og Somme med, så et år ved Østfronten, og da krigen mod russerne var færdig, blev Köppen sendt tilbage til Vestfronten med sit regiment. Efter fire års uafbrudte meningsløse rædsler med drab, ødelæggelser og lidelser havde Köppen, der nu var en højt dekoreret løjtnant, fået nok. Han blev såret alvorligt i brystet i september 1918 og da han kom ud fra lacarettet meldte han fra. Den entusiastiske unge frivillige fra '14 var blevet overbevist pacifist. Han nægtede at være med til flere myrderier og blev spærret inde på et nervehospital et par måneder før krigens slutning, hvilket formentlig reddede ham fra degradering og krigsret.

12 år senere i 1930 skriver Edlef Köppen så det hele ned i romanen "Heeresbericht", hvor hovedpersonen hedder Adolf Reisinger, men hvor handlingen i øvrigt er forfatterens egne oplevelser. Bogen er sammen med Berlin Alexanderplatz en af de første såkaldte 'montageroman', hvor fortællingen sideløbende suppleres med uddrag fra samtidige aviser, officielle meddelelser, reklamer og, som titlen antyder, officielle hærberetninger.

Köppens roman udkom året efter Erich Maria Remarque' Intet nyt fra Vestfronten (Im Westen Nichts Neues) og blev oversat til engelsk i 1931, men den nåede aldrig at blive en bestseller. Jeg synes den fortjener bedre. Montageformen betyder, at vi ikke blot oplever meningsløsheden for de enkelte mennesker ved fronten, vi ser det i et totalt billede. Et 4-dimensionelt portræt af et land i krig. Köppens roman er mere reportage end digtning og den er meget modernistisk.

Et sted skildrer Köppen/Reisinger et mareridt, hvor alle omkring ham er døde og han går gennem en forgiftet birkeskov med lilla blade efter et giftgas angreb: "Det er en skændet skov", tænker han. "Det er træer, birketræer, tre- eller femårige. Som intet har med krigen at gøre, intet, intet, intet. Som hverken holder med franskmændene eller tyskerne. De anklager ikke, de slår ikke ihjel. De står der blot, og hvert forår kommer der nyt løv, de blomstrer og om efteråret taber de deres blade igen og venter tålmodigt på næste forår. Uden hastværk. Det eneste de formentlig længes efter er solen. Og nu skænder vi denne uskyldige skov - det har vi ingen ret til.

I følge Köppen/Reisinger er den meningsløse krig ikke blot et overgreb på soldaterne; den er et overgreb på hele livet; han ser krigen som en voldtægt af alt liv på kloden. Jeg synes Heeresbericht udbreder anklagen mod krigen videre end Intet Nyt fra Vestfronten, der lige nu trender på Netflix.

Men Remarque kom først og nåede i 1929 at tiltrække sig verdens opmærksomhed, og hvor Intet Nyt fra Vestfronten solgte i hundredtusindvis af eksemplarer blev salget af Heeresbericht målt i tusinder. I 1933 kom begge bøger på nazisternes bål og Heeresbericht blev først genoptrykt i 1976 og er aldrig blevet oversat til dansk. Er den stadig relevant? Vi har krig i Ukraine og er vidne til en klode, som med Köppen's ord bliver "skændet".

Jeg fandt mit eksemplar af Heeresbericht i Berlins største antikvarboghandler Heenwack. Bogen er fra 1930, 2. oplag trykt i to til femtusind eksemplarer. Den tidligere ejer af bogen var Moderner Buchverleih i Berlin, formentlig et privat bibliotek, hvis ejer Willi Grebe har sat sit stempel unødigt mange steder i bogen, der i øvrigt er godt slidt og lappet sammen med klisterbånd.

Og Joachim Edlef Köppen, hvordan gik det ham? Efter krigen gik han tilbage til sine studier på universitetet, blev gift og fik en datter, blev ansat i forlagsbranchen, blev redaktør på tysklands første radiosender og skrev sidenhen manuskripter til film, men i februar 1939 var det slut. Hans krigsskader indhentede ham, de ødelagte lunger gav op og Köppen døde på et sanatorium 45 år gammmel - syv måneder senere gik tyskerne ind i Polen og en ny verdenskrig begyndte. Der var en årsag til at Goebbels forbød hans bog.

Og hvordan sluttede Heeresbericht? Det voldte mig kvaler at finde ud af, for på side 460 har Willi Grebe endnu engang banket sit stempel nederst på siden, så den allersidste linje er næsten ulæselig. Men jeg har decifreret teksten, som er "Sygepasser Neuhagens ugerapport fra Nervestationen, Fæstningslazarettet in Mainz fra den 6 til 13 September 1918. Her konstaterer sygepasseren at patienten Løjtnant Adolf Reisiger's tilstand er uforandret i forhold til forrige uge: Den syge sover ikke, spiser ikke, stirrer stift frem for sig, og når man tiltaler ham, har han kun en enkelt sætning til svar:

»Es ist ja immer noch Krieg. Leckt mich am Arsch!

Der er jo stadig krig. Rend mig i røven!

[fodboldtrojerst]

Grækenland vandt alle 4 kampe i gruppespillet!

Som den tidligere Europa Cup-mester besejrede Grækenland Finland, Irland og England i de foregående tre runder og førte stillingen med 9 point. I den sidste kamp besejrede Grækenland England 2-1 i en udekamp spillere iført billige fodboldtrøjer Deres konkurrencetilstand er fremragende.

Den fjerde runde af UEFA Nations League startede, og Grækenland vendte hjem for at møde det irske hold. Det græske hold fortsatte sin fremragende form. I det sonderende angreb i første halvleg fik Grækenland ikke en chance for at score Med tilråb fra fans iført Grækenland landsholdstrøje sendte Torres i det 48. minut af anden halvleg en vidunderlig anden pasning, og Bakastas lavede et langskud udefra. straffesparksfeltet Bryd døren! Grækenland fører 1-0. I det 90. og 1. minut scorede Mantalos med et enkelt skud og hjalp Grækenland med at sikre sejren 2-0! I slutningen af de 4 runder af gruppespillet vandt Grækenland 4 sejre i træk og førte stillingen med 12 point, som ligger på andenpladsen i gruppen med 9 point.

[joachimkrudtson]

Man kan undre sig over mange ting i denne sag. Først og fremmest hvad formål har en studietur, hvor eleverne slet ikke må smage landets produkter. Skotland laver mange specielle retter og brygger drikkevarer, som absolut må smages. Selvfølgelig vil en del ikke være andet end at man så har prøvet den. Jeg har smagt Haggis. Det er prøvet og det var så hele 3 gange: Første, eneste og sidste gang.

Jeg fik også Whiskey og kan man besøge Skotland og sige at man har været der uden at prøve det? Nej! Det kan man ikke.

Køge Handelsskole burde aldrig have tilbudt denne studietur. Alle besøg kunne de have overstået via hjælpemidler som Zoom eller Teams.

Folketinget har indført Virtuel Udveksling af mange årsager. Dels var der alle skandalerne, hvor danske unge har været tvunget til bo hos registrerede sex-forbrydere, ikke har måttet læse den litteratur og se de billeder, de gerne må se i Danmark.

Dels rummer lovgivningen i andre lande elementer, som reelt fører til social isolation. I et land som Island er der f.eks. udgangsforbud for mindreårige i bestemte tidsrum og alle har læst om hvordan at ekstremt religiøse bevægelser i USA har præget landets lovgivning på abort og alkoholområdet, hvor især sidstnævnte kan være hæmmede for danske unge, hvis de bare vil ligne tidligere generationer som f.eks. kan opleves i "Huset på Christianshavn" en smule.

Vi var mange som var med i en kampagne tilbage i 2016 som havde til formål at holde unge hjemme. Det skete efter at hotelejere og rejsearrangører havde lovet fest og farver i Prag vel vidende at de kunne de ikke tilbyde grundet en lovgivning fra før murens fald, der ikke tillod socialt samvær for unge under 18 år. Der faldt massive bøder til en række aktører for dette ulovlige stunt.

Samtidig ser vi Europa over bevægelser blandt lokale som ikke ønsker turister og andre fremmede i deres by. Især i Spanien er der massive protester, som vi bør være lydhøre overfor og holde os væk. Men også i Danmark ønskede beboerne i Dragør ikke at blive verdensarv, fordi det så ville føre til parkering på deres villaveje. Har man betalt skat og er der lagt ny asfalt, så synes holdningen at være at andre skal holde sig væk fra vejen.

Landet over går borgere til kommunen fordi de ikke ønsker gæster som parkerer på netop deres veje. Det bør man lytte til og forstå at høflighed går begge veje. Køge Handelsskole og andre skoler, der måtte gå med lignende planer om at arrangere ture for de unge med lige så rigide regler, bør afholde sig fra at arrangere dem fremover! Vi må kræve at al den rejseaktivitet stopper, når det handler om at trække værdier ned over både de unge, men også det lokalområde som besøges der ikke står i mål med hvad både de unge og befolkningen i lokalområdet ønsker.

Så stop nu de såkaldte studieture!

[onroads]

Velg Et Pålitelig Flyttefirma for Å Gjøre Flytting Mindre Stressende

Det er gode og dårlige ting med å flytte til et nytt hjem eller kontor. Enten du er en pålitelig flyttebyrå eller til en annen by, kan prosessen til tider være vanskelig. Logistikken med å flytte kan fort bli stressende hvis de ikke håndteres på riktig måte, fra å pakke tingene dine til å sørge for at de kommer trygt til det nye hjemmet sitt. For en jevn, stressfri opplevelse er det viktig å ansette et pålitelig flyttebyrå du kan stole på.

Hvordan finne en pålitelig flyttebyråekspertise på området

Et godt flyttebyrå har vært i drift lenge, og hva som må gjøres er godt kjent for dem. Alt som kreves for å sikre at tingene dine pakkes og flyttes trygt, er i besittelse av dem. Siden det gjøres regelmessig av dem, unngås vanlige problemer som å knuse skjøre gjenstander eller skade store møbler under flyttingen. Hvis profesjonelle flyttefolk ansettes, trenger du ikke bekymre deg for detaljene, slik at du kan fokusere på å bosette deg i ditt nye hjem.

Effektiv bruk av tid og penger

Å flytte kan ta mye tid, spesielt hvis du prøver å gjøre alt selv. Du vil spare tid og krefter ved å ansette et anerkjent flyttebyrå til å håndtere hele prosessen for deg. Hvis noe går galt under flyttingen, vet de hvordan de skal fikse det fordi de har de riktige verktøyene og kjenner de beste rutene. Dessuten kan det å ansette fagfolk spare deg penger i det lange løp fordi de reduserer sjansen for å skade tingene dine, noe som kan bety å bruke mye penger på reparasjoner eller utskiftninger.

Bli kvitt stress

Å bli kvitt stress er noe av det beste med å ansette et anerkjent flyttebyrå. Mange sier at flytting er noe av det mest stressende som kan skje i livet deres. Men når fagfolk blir ansatt for å gjøre det, kan du slappe av og fokusere på viktigere ting. Et godt flyttefirma vil sørge for at flyttingen din går knirkefritt, uten de problemene som ofte oppstår ved selvflytting. Dine ting vil bli nøye pakket, trygt transportert og levert i tide av dem.

Hvordan umiddelbar levering kan hjelpe deg med å bevege deg

Mange flyttebyråer tilbyr ekspresslevering i tillegg til sine vanlige tjenester for flytting eller pakker som må leveres raskt. Ekspresslevering er et godt valg hvis du skal flytte og trenger noen viktige ting sendt raskt til ditt nye hjem eller kontor.

Omløpstiden er raskere

Med ekspresslevering kan tingene dine eller enkelte pakker komme seg mye raskere frem enn med vanlige flyttetjenester. Dette er spesielt nyttig hvis du har en stram timeplan eller trenger å komme til viktige ting med en gang når du kommer til det nye stedet.

Trygg og pålitelig levering

Akkurat som når du beveger deg normalt, sørger ekspresslevering for at pakkene dine blir tatt vare på. Profesjonelle flyttefolk som tilbyr ekspresstjenester setter sikkerhet og hastighet først, slik at tingene dine kommer til bestemmelsesstedet i tide og trygt.

Enkel å flytte for forretninger

Ekspressleveringstjenester kan bidra til at viktige dokumenter, rekvisita eller utstyr kommer raskt til det nye kontoret ditt hvis du flytter virksomheten din. Dette kan redusere nedetiden, og sørge for at endringen går problemfritt uten å stoppe din daglige virksomhet.

Hvordan velge det beste flytteselskapet

Forskning bør gjøres før en ekspresslevering velges. Bedrifter med gode anmeldelser, tydelige priser og en historie med suksess bør ses etter. Ekstra tjenester som hjelp med pakking, rask levering og trygge transportalternativer bør også tilbys av et anerkjent flyttefirma for å møte dine behov.

Å bevege seg uten stress begynner her

Stol på OnRoads, det beste flyttebyrået i Norge, for å få flyttingen til å gå problemfritt og uten stress. Våre fagfolk vil sørge for at tingene dine flyttes trygt og med omhu til ditt nye hjem. Våre ekspressleveringstjenester lar deg også få tidssensitive varer til rett sted raskt og trygt.

Er du klar for å bevege deg uten stress? Kom til OnRoads i dag, så tar vi oss av alt du trenger til flyttingen!

[radioaktiv]

16.09.24 - mandag

Herregud første økten var en stor fiasko. Foreleseren gjennomgikk periodiske funksjoner og jeg klarte ikke å konsentrere meg i det hele tatt. Sikkert fordi det var ikke så langt i minnet mitt siden jeg lærte om det i 2023/24.

Etter matten fikk jeg samarbeidet litt med partneren min og vi lagde spørreskjemaet til semesteroppgaven. Vi sendte også en mail til veilederen og fikk vite at vi kunne ikke bare sende skjemaet til epostadressen til dr andre studentene.

Det var en så skikkelig lang dag i dag. Jeg kom på skolen litt før kl. 8 og så dro jeg hjem litt over kl. 21. Det skyldes at jeg er blitt med på revy!! Jeg skal være med på lys gruppa og vi skulle rigge lampene i dag <3

[texanheatwave]

Jeg, Wille, Willes bror og brors kæreste havde givet Willes far, Ari, da han blev 70 i januar, en tur op til det højeste af Bergens fjelde, Ulriken og en 3 retters middag på restauranten på toppen - den indløste de mandag efter vi kom hjem fra camping i Florø og sendte disse billeder

[maelkevejen]

Det føles en lille smile, bare en lille smule, absurd at være lettet over at specialeslutsurtsmareridtet er overstået, for hold da op for en omgang og godt jeg ikke skal dét igen… bare for at blive kastet hovedkulds ind i dagpengesystemets mange og forvirrende og næsten angstprovokerende krav og deadlines om x antal sendte jobsøgninger om ugen ellers dør baby thank you very much.

Jeg har ikke fået pakket til Roskilde i morgen. Jeg har brugt to eftermiddage og aftener kun på at opdatere mit CV, fordi det død og pine må se godt ud, fordi landskabsarkitekt, og jeg skal på en eller anden måde få sendt tre ansøgninger, inden vi tager afsted. Så. Det er jo… glimrende. Mathias har træt foreslået, jeg bliver hjemme, fordi jeg alligevel ville tage hjem søndag og først komme tilbage til musikdagene, men jeg har kæmpemeget FOMO og ængstelighed over Silent and Clean-billetter og kontroltab over campplacering og hvad nu hvis min røv er spids. Klokken er halv to. Og jeg ligger på stuegulvet på en flad luftmadras (af spejdertypen, mind you) fordi soveværelset emmer af skimmelsvamp efter tapetet blev fjernet. Så venter vi også lige på, hvad ejendomskontoret siger til dét. Ingen sikre sager i udsigt, så alle vores ting står i stuen. Jeg er ved at blive bims af, hvordan der bare bliver ved med at være ting. Hele tiden? Har det stadig som Barbie: En lille pause? Help.

[linglinginjapan]

Fikk endelig hørt stemmen til Marina igjen! Vi satt og snakket til klokken ble 1 her i Japan i går natt, men vi fikk snakket ut om mye følte jeg.

I dag har det faktisk vært veldig kaldt ute, så det fristet ikke å sykle hjem fra skolen i bekmørke og regn med bare skoleuniformen. Har funnet frem ullsokkene som jeg fikk sendt i posten, de kom akkurat i tide må jeg si. Merkelig hvordan man kan føle seg så mye varmere ved å bare bytte sokker.

Som sagt prøvde jeg Teaterklubben i dag. De holdt på å øve på et selvskrevet teaterstykke som de skal fremføre til julen, og jeg synes det er veldig fantastisk hvordan Yotsu klarte å skrive hele stykket selv. Hovedrollen i stykket var ikke der på starten, så jeg fikk prøve meg på rollen som Suguru; livlig fyr, klarer ikke å lese rommet, blir dumpet av kjæresten. De satt til og med på Furigana på kanjiene slik at jeg skulle klare å lese det lettere! Synes det egentlig gikk veldig bra å lese replikkene, og prøvde å ha med meg innlevelse også. Leste en del feil også sikkert med det gjorde ingenting.

今日、私としたことが寒いと思ってたなんて！

[emfodbold]

ATS

Hjulmand til ATS: »Vi har talt meget med holdets psykolog om, hvordan så mange tyskere stemte på centrum-højre til EP-valget« Danmark fik en skuffende start på EM, da landsholdet spillede 1-1 mod undertippede Slovenien, og ifølge landstræner Kasper Hjulmand er årsagen til den dårlige indsats den samme som den, der sendte holdet tidligt hjem fra VM i Qatar: problematiske forhold i…