#landlover

[motorgrit]

Defender дома !

Где-то в полях Алтайского края

[ristifzn]

Jalur Sukawana – Gunung Tangkuban Perahu

Offroad Bandung Trek Sukawana menuju Gunung Tangkuban Perahu adalah trek yang sering dipilih wisatawan yang ingin menikmati Sunrise disekitar Gunung Tangkuban Perahu.

Biasanya yang memilih Fun Offroad Lembang jalur ini akan memulai trek perjalanan pada dini hari. Dimulai pukul 2.00 WIB dini hari agar masih sempat mendapatkan pemandangan Sunrise. Namun bagi kamu yang tidak berniat harus mengejar sunrise dari Tangkuban Perahu juga bisa kok memilih Trek Offroad Cikole yang satu ini.

[tourdejava-net]

Jalur Sukawana – Gunung Tangkuban Perahu

Offroad Bandung Trek Sukawana menuju Gunung Tangkuban Perahu adalah trek yang sering dipilih wisatawan yang ingin menikmati Sunrise disekitar Gunung Tangkuban Perahu.

Biasanya yang memilih Fun Offroad Lembang jalur ini akan memulai trek perjalanan pada dini hari. Dimulai pukul 2.00 WIB dini hari agar masih sempat mendapatkan pemandangan Sunrise. Namun bagi kamu yang tidak berniat harus mengejar sunrise dari Tangkuban Perahu juga bisa kok memilih Trek Offroad Cikole yang satu ini.

[vampyreradio]

2 in 1 hc's!

CG! Kaeya

! disclaimer: I don't support genshin impact in any way. !

he acts offended whenever you want a hot drink

"whatt, darling oh my feelings are so hurtt"

but if you even get slightly upset he will coddle you in a instant.

In debt to diluc, heavily for the amount of spoiling he does

There's so much it's hung on the wall in a separate room just because he's VERY proud of it, moreso than you.

"do you want it my snowflake?" Nuh uh.. "okay you convinced me i'll get it!"

CG! Beidou

Whenever she has a long sea mission she makes sure to make a diy plush out of whatever she finds

"see this? It's seaweed. He's edible!" "Noo:("

She lets you dive off the head of the ship if it's docked.

she won't tell you there's a electric fence so you feel like it's free swimming

Paci's? Bottles? Nope! Just a collection of very cutely cut rock cups.

Smoothed out of course, she felt it would seem more her

Kazuha and you have tons of play dates since he's somehow always there

"mama..?" "Mama busy! We play birdies?"

Terrible case of a new petname whenever possible even if it's very silly

guppy, starfish, landlover, sea monkey etc

The whole crew loves having you on board!

(ps: two hidden things in the top image, see if you can find them:D)

[drowned-goddess]

Oh you sweet little landlover,

Tell me, what do you know of the horribly wonderful things within the sea?

Do you dare to sink into the radiant madness?

I think you should come with me

[nils-elmark]

Landlov på Anholt - dag 3

Dørken - en ægte havneknepje, som har åbent til festen er forbi og som er finansieret gennem et crowdlending-projekt.

Anholt var besat af englængerne fra 1809 til 1814 - rakkerpak!- og i 1811 forsøgte en tapper dansk angrebsstyrke at generobre øen. Men en forræder havde advaret englænderne, og kombineret med dårlig ledelse blev danskerme nedkæmpet med 30 dræbte og 270 sårede. Vi har en tendens til at trække på skuldrene over fortidens lidelser. Men de menneskelige omkostninger ved Slaget på Anholt er sammenlignelige med vore tabstal i Afghanistan.

Der er et monument for de faldne midt på øen i Anholt by, som jeg vandret til. Jeg har med vilje efterladt mobilen på båden og uden mobilepay sparer det mig fra at købe 3 gamle sølvskeer til 10 kr. stykket ved en vejbod, en pose Anholt-kartofler til 25 kr, som jeg ville have taget med hjem samt en kop kaffe - jeg egentlig ikke behøver.

Det er en intersant vandretur rundt om øen - den er kuperet med vild og særegen natur, ikke som noget andet jeg kender. Det sidste stykke foregår hen over Nordbjerg - øens højderyg med en fantastisk udsigt - det giver bjergvandrings-fornemmelse.

Tilbage i havnen har jeg fået nye tyske naboer, et sødt ældre ægtepar fra Glücksburg. Vi taler godt sammen og jeg erfarer, at mandens firma faktisk har været hacket og at deres it-system har været totalt nedlagt af russiske kriminalle - rakkerpak!! - som krævede løsepenge, for at fjerne deres ransomware. Hvilket firmaet nægtede. De ville ikke lade sig afpresse af kriminalle banditter, og firmaet klare sig på eventyrlig vis igennem en livstruende krise uden af betale en eneste bitcoin. Det er der kommet en bog ud af "Hackerangriff im Autohaus".

Om aftenen står den på fin spisning med kniv og gaffel på sønnens arbejdsplads - Spiseriet. Efter tre dage med dåsemad og beskøjter spiser jeg nu fire retter inspireret af ejernes besøg på Kap Verde og ser solen gå ned over Kattegat. Klasse oplevelse og hele turen værd.

Bagefter går jeg i Dørken - en ægte havneknejpe ejet af den samme som har Anholt Gin og sidste år finansieret af 221 mennesker, der gennem et crowdlending-projekt hver har skudt 1.000 kroner i projektet. For en mand, der har skrevet "New Local Economy" er dette lige efter mig hoved. Jeg ser det sidste af fodboldkampen og drikker et par IPA sammen men min dreng, som har fået fri fra restauranten.

Næste morgen sejler jeg hjem igen - solen er lige stået op. En flok tejster flyver ind over båden - sorte fugle med hvide pletter på vingerne - det er første gang jeg ser dem. De lever langs kysterne i Nordatlanten og Ishavet men der er også en bestand her i Kattegat. De giver en fornemmelse af vild natur.

Da jeg er fri af Anholt sætter jeg sejl, får trimmet dem perfekt og sejler fem knob 45 grader op mod vinden hele vejen til Gilleleje.

[c-h-pictures]

TKOL Actor AU

Gorou: *stumbles as he creates the sigil and falls over into the sand* *finger guns*

Dmytro: Ugh. Child actors.

Gorou: You try basically dancing in sand!

Dmytro & Gorou: *giggling*

-

Riei: *keeps ruffling Gorou's hair*

Gorou: Riei, we're meant to start the duel.

Riei: Yeah, but you never let me do this, so I'm taking full advantage of this moment.

Gorou: I hate you.

-

Sevastyan: I feel like Marlin. My son! But it's my brother! *heads to mark for the shot*

Gorou: ??????

-

Dmytro & Sevastyan: *shivering while filming in Okhta*

Gorou: You're from here.

Dmytro: We've been filming in Yueliang for the past two years, it's hot there and we got used to the temperature.

Gorou: I'm from a desert and I'm not cold.

Dmytro: You're a fox, you don't count.

-

Dmytro: I wasn't actually trying to kill you, I'm just quirky.

Luca: What the fuck, man? That's a genuine crime.

-

Kazuha: A pirate marrying a landlover? Who would've seen that happening?

Uma: It's landlubber.

Kazuha: ..... Shit, I've known you for years.

Uma: I genuinely thought you knew that.

Kai: Nico and I can start a quiz.

Nico: It'll be harder than the Yueliang Tornament.

-

During Riei's death

Gorou: SUCK IT!

Riei: Fuck you!

Gorou: Fuck you, I'm still alive!

Dmytro: I'm glad I'm an only child.

Sevastyan: I fear the day my brother has Gorou's confidence.

-

Gorou, at the end of his speech: ... If you win to wish this - fuck it was going so well.

-

Gorou: I'm the youngest person in this cast I have the hardest scenes.

Kaeya: You get the coolest fight scene, at least.

Gorou: Yeah! The cool ones are hard!

-

Cy-Yu, about Gorou: I have never met a quieter person who has to be loud constantly.

[ristifzn]

Fun Offroad Jalur Sukawana – Cikole Lembang

Offroad Land Lover Lembang Bandung dengan pilihan trek Sukawana sampai Cikole berjarak sekitar 20Km, dengan waktu tempuh sekitar 3 jam perjalanan wisata. Kita akan di bawa mobil offroad melewati jalan berbatu, menanjak, dan melewati jalan berlumpur yang cukup ekstrim dan dalam.

Kita akan melewati jalan seperti lorong sempit dengan permukaan jalan di sisi kiri dan kanan yang lebih tinggi dari mobil offroad yang kita gunakan.

[tourdejava-net]

Fun Offroad Jalur Sukawana – Cikole Lembang

Offroad Land Lover Lembang Bandung dengan pilihan trek Sukawana sampai Cikole berjarak sekitar 20Km, dengan waktu tempuh sekitar 3 jam perjalanan wisata. Kita akan di bawa mobil offroad melewati jalan berbatu, menanjak, dan melewati jalan berlumpur yang cukup ekstrim dan dalam.

Kita akan melewati jalan seperti lorong sempit dengan permukaan jalan di sisi kiri dan kanan yang lebih tinggi dari mobil offroad yang kita gunakan.

[advancetokushima]

LandLover Defender110 X-dynamic アドヴァンスハイブリッドコーティング完成です♪ お乗り換えとのことで 納車前にディーラー様にお持ち込みいただきました。 Santoriniblackが抜群の輝きを放っております。 ご依頼ありがとうございますm(_ _)m 県内でどこよりも綺麗な仕上がりをお求めなら 是非アドヴァンスへご相談くださいませ＾＾ アドヴァンスのコーティングはこちら http://advance-carcare.com/coating/ コーティングQ&Aはこちら http://advance-carcare.com/qa/ プロテクションフィルムはこちら http://advance-carcare.com/protection/ #アドヴァンス徳島 #コーティング徳島 #ガラスコーティング徳島 #ヘッドライト研磨 #プロテクションフィルム徳島 #landlover #defender110 #xdinamic #santoriniblack #mini #jaguar #Peugeot #toyota #lexus #subaru #nissan #porsche #mercedesbenz #bmw #ferrari #maclaren #audi #徳島 #香川 #高知 #愛媛 #兵庫 #車 #車好きな人と繋がりたい #carcare (アドヴァンス カーコーティング 徳島) https://www.instagram.com/p/CRTUifxBF_O/?utm_medium=tumblr

[yo-kaiwatchkillyourfamily]

hello landlovers it’s me not your boy not Jacksepticeye and I say those cats should be worth £3.99

1083442397757

[t00muchcaffeine]

Repost @landrover_nature with @get_repost ・・・ 📸: @islandrovers . . . . #defender #defender90 #defenderlife #defenderlifestyle #barlanders #defenders #defenderlove #defenderlovers #landy #landrover #landroveritalia #landlover #landlovers #defender_nature #landrover_nature #onelifeliveit #offroadextreme #difflock #fuoristrada4x4 #offroad #offroad4x4 #4x4extreme #outdoorlife #outdoorlifestyle #bigtyres #landroverphotos #landroverphotoalbum #landroverowners #defenders #defender_life_style https://www.instagram.com/p/B-6-wurB9VA/?igshid=1ri50t904ivmg

[sctaranci]

... . . . #defender2020 #defender110 #defender #defender90 #defenderlife #defenderlifestyle #defendertd4 #defenders #defenderlove #defenderlovers #landy #landrover #landroveritalia #landlover #landlovers #onelifeliveit #offroadextreme #defender130 #fuoristrada4x4 #offroad #offroad4x4 #4x4extreme #outdoorlife #outdoorlifestyle #bigtyres #landroverphotos #landroverphotoalbum #landroverowners #defenders (Kütahya) https://www.instagram.com/p/B7qqhM2lCHd/?igshid=15dck7nj8mp3r

[nils-elmark]

Landlov på Anholt - dag 2

Nabobåden vækker mig lidt i seks for at sige, at han sejler videre men ikke ved, hvor han skal fastgøre min agtertrosse. Jeg fortæller ham på tysk, at det også er en svær beslutning, men at jeg nok skal klare den, når han er væk. Jeg er lige ved at sige "Gute Fahrt" men undlader. Det minder for meget om farsyndere, der netop har fået en fartbøde på 10.000 kr. af Vlado og alligevel sige "fortsat god dag", når han kører væk.

Bagefter kan jeg selvfølgelig ikke falde i søvn igen, så jeg laver en kop kaffe i morgensolen og læser videre om Knud Rasmussens fantastiske slæderejse over 18.000 kilometer gennem Eskimoernes Rige fra Grønland over Canada og Alaska til Sibirien.

Formålet med "Den 5. Thule Ekspedition" fra 1921 til 24 var at afdække og forstå 34.000 eskimoers oprindelige kultur før 'civilisationen' øvede sin ubodelige indflydelse. De rejse med hundeslæde fra boplads til boplads og høre menneskene fortælle deres sagn og fortællinger.

Jo mere jeg læser, jo mere fascineret bliver jeg, for Knud Rasmussen og hans medrejsende bevæger sig langs menneskets allernordligste overlevelsesgrænse, lige før moderne tider sætter ind og slører billedet for altid. Sådan lever det originale mennesket med og af naturen i en stædig kamp for overlevelse. Her er intet planteføde, eskimoerne lever udelukkende af at dræbe dyr, fisk og fugle. Alt bliver fortæret, så intet går til spilde og balancen mellem liv og død er hårfin. Sultedøden lurer konstant.

Knud Rasmussen og de øvrige rejsende er selv en del af dette arktiske økosystem. De er på lige fod med eskimoerne nødt til at jage og dræbe de dyr, som de og hundene skal leve af gennem tre år. De kan således først rejse, når de har chancer for at møde rener, sæler eller fange fisk undervejs, eller når de har nok forråd til at gennemføre næste etape.

På en 14 dages ekspedition over 600 km med tre slæder beregner Knud Rasmussen eksempelvis, at de behøver 200 kilo rensdyrkød til hver slæde med 8 hunde. Og rensdyrkød er endda ikke det ideelle brændstof til hundene. Forestil jer selv, hvad det kræver af jagtlykke for at rejse 18.000 kilometer og skyde 18 tons bytte!

Knud Rasmussen skildrer en ren biologisk betinget kultur: Forældre, som må slå den ene tvilling ihjel ved fødslen, fordi man ikke kan forsørge to børn på én gang men også en kultur, hvor hustruen går over til naboen, når manden er væk i lang tid, og vender tilbage til ham, når han kommer hjem, og alt er ved det gamle. Eller når man med glæde tager imod et plejebarn, som var det ens eget, hvis man ikke selv har barn. Jeg har set en film fra Antarktis, hvor pingviner adopterer fremmede unger, når deres egne er døde.

Jeg er rørt - dette er biologiens moral, som vi ikke sjældent kender den idag: det store liv kommer først. Eskimoerne, som Knud Rasmussen møder på sin lange rejse, er tvunget til at træffe uhyrlige valg, som vi i moderne tider er lykkeligt forskånede for. Vi skal ikke vælge, hvilken af tvillingerne vi vil slå ihjel,

- men vi mener alle, at abort er en menneskeret!

Knud Rasmussen opdager til sin store glæde, at uanset hvilke stammer og bosteder han besøger på sin lange rejse, så forstår de andre eskimoer hans grønlandske. Det arktiske folk er ét. Igennem tre år mødes han udelukkende af hjælpsomme mennesker. overalt strømmer folk ekspeditionen i møde, hjælper med at få bygget snehytterne, deler den mad, de har samt "noget til jeres hunde". Knud Rasmussen er knyttet til eskimoerne, og da han møder en eskomi-stamme, hvor de har fået at vide, at der kommer "en hvid eskimo" sætter han sig ned i snehytten og snakker med dem. På et tidspunkt spørger de

"Hvornår kommer den hvide eskimo"?

Hvortil Knud Rasmussen svarer, "Jamen, det er mig!"

Knud Rasmussen er pave stolt, når han skriver dette i sin bog, og jeg forstår ham. For nogle år holdt jeg et foredrag i London og en af tilhørende, en ung kinesisk kvinde kommer op med tårer i øjnene og trykker mig i hånden og siger "tak, du minder så meget om min gamle far i Singapore" - jeg var lige så stolt over at blive accepteret på tværs af alle de grænser, vi sætter for hinanden.

Knud Rasmussen tegner i sin bog et portræt af verdens måske mest hådføre folk - eskimoerne - som generation efter generation har overlevet under vilkår, ingen andre kan overleve. Ingen moderne mennesker har moralsk ret til at sætte en finger på deres levevis; den er udviklet til perfektion.

Siden Knud Rasmussen rejste over isen på slæde, har det moderne samfund mishandlet kloden til ukendelighed. Og det er til grin, når moderne mennesker over deres caffe latte forarges over ordet "eskimo-is" og laver vrede updates på sociale medier og tror, at de kan redde verden ved at spise kunstigt kød lavet på et laboratorium og hindre klodens opvarmning ved at købe en to tons tung Tesla.

Vi bevæger os blot længere og længere væk fra Knud Rasmussens virkelige univers. Når man læser "Den lange Slæderejse" taler forfatteren og eskimoerne hele tiden om "mennesker". Jeg har aldrig set ordet "menneske" skrevet så mange gange i en bog. Den første bog Knud Rasmusssen fik udgivet hed i øvrigt "Nye Mennesker".

Men har I bemærket, hvad de kommunikationsuddannede siger på TV og skriver i medierne: De taler i stigende grad om "personer" aldrig mere "mennesker". Men vi er mennesker - mænd og kvinder - i modsætning til dyrene, som Knud Rasmussen skildrer opdelt i hanner og hunner. Grønland hedder på grøndlandsk også "Kalaallit Nunaat, hvilket betyder "menneskenes land".

Vi har de seneste 50 år urbaniseret vores klode til ukendelighed og søgt mening i det menneskeskabte, mens vi fjerner og mere og mere fra naturen. Fra de sociale medier, det moderne menneskes nye udkigstårn, forsøger vi så at styre verden på plads ved hjælp af endnu mere teknologi, endnu mere lovgivning og flere pronominer.

Knud Rasmussens bog gør os opmærksom på, at vi har bevæget os væk fra fra det eneste vigtige: Vi lever ikke længere for at leve. Vi har har accepteret at være en del af bruttonationalproduktet i stedet for naturens kredsløb.

Vi har glemt at være mennesker på kloden!

Med denne nye erkendelsen smider jeg bogen hen på hylden ved VHF-radioen og beslutter mig at gå på opdagelse på Anholt.

Her er de fire, som for hundred år siden rejste samtlige 18.000 kilometer over Arktis til Sibirien: Qâvigarssuaq Miteq, Knud Rasmussen, fotografen Leo Hansen og ekspeditionens eneste kvindelige deltager: Arnarulunnguaq Peary .

[sharransepulchre]

Anne Bonny was an interesting soul. The sailor-turned-landlover had an interesting point of view on things, and she was quick with her tongue. She would need to be a blind fool to not pick up on Anne's blatant flirting. She was by no means opposed to it, and even welcomed her advances - just enough to make the other roll her eyes when she teasingly pulls away. She never allowed anyone to get too close -

But tonight was a party, wasn't it? She felt that perhaps an exception could be made. A routine could be changed.

❝ your profession proceeds you - quite the gambling woman , anne . ❞ She muses, her eyes flitting from the drink in her hand to the expression on her face - and she reclines a bit into her prayer mat. Then, oh so surprisingly, she relents.

❝ let ' s find out . when the others have all retired or passed out drunk , ❞ She begins with a soft drawl to her tone, her words dragging with suggestion. ❝ meet me at the summit of the hill to the north . ❞ And she leans away, taking another languid swig from the glass cradled in her palm. Easy as that.

Anne doesn’t often drink, and rarely if ever to such excess, but she’s reasonably sure she’ll be forgiven come morning: this is her first foray into heroism, after all! And it’s been a smashing success, as they go. With a crow, Anne turns away from the fire and finishes her drink, only stopping when she sees Shadowheart. She cracks a grin for the cleric and stumbles over laughing.

“Guessssss ye’ll get to see what they do with a drunken sailor ear-ly in the mornin!”

To drink and be merry... Now this was a trivial novelty to be sure. A party, of all things - a little menial celebration for what little things they had managed to accomplish thus far. Shadowheart quietly nursed a glass of wine as she did what she does best - observe. Her lips kiss the metal rim as she brings it forth, slender fingers wrapped casually around the brass stem. Allowing the fine vintage to pass between her lips, she takes precise sips from the chalice - this having only been her second of sweet red. Not her preference, but she didn't care to be picky.

There were other things on her mind.

One such was the pain in her hand that so often surged through, pain causing all of her fingers to seize and her veins to bulge, and every nerve had burned and sweltered with the punishment. This was the punishment for helping others - and she needed to pay the price. Even if her heart longed for seeing these people laugh, sing, drink, and be merry. Such was the price of being loyal to her Mistress.

Her brooding, however, was interrupted as Anne comes stumbling up - a certain drunken sailor, already belting nonsense sea shanties. But, as infuriating as the barbarian was, she loathed to admit that she had a... A soft spot for her. She rakes her mind for any recollection of sea shanties, to offer a clever answer... But she comes up short. Typical.

❝ well , certainly nothing to sober you up , i take it ? ❞ She responds, attempting to keep her tone as disinterested as possible - but amusement lights in her olive drab eyes, betraying her intentions. Her lips quirk into the smallest smile, partially obscured by the rim of her glass. ❝ and what might one do with a drunken sailor late into the evening , mm . . . ? ❞