#jo gartner

[eliotheeangelis]

austrian drivers jo gartner, niki lauda and gerhard berger pose for the cameras 🇦🇹 | 1984 f1 season

[frenchcurious]

David Hobbs, Jo Gartner & Guy Edwards - Porsche 956 B - 4éme des 24 Heures du Mans 1985 - © Didier Laporte. - source Carros e Pilotos.

[christiangeistdorfer]

JO GARTNER, 1984

[soelvfisk]

Nogen gange om natten er det lettere at tænke klart. Føler natten er en lomme af tryghed der indhyller mig i ro, på en måde hvor jeg ikke længere er bange for at lave fejl. Som om natten ikke ægte findes. Er sikker på at jeg havde været stjernekigger og himmel-heks før i tiden.

Tænker sommetider på at ændre retning i livet og lave alt om. Studere biologi eller arkæologi eller geologi. Vil både have en kandidat i neuroscience og en kandidat i forhistorisk arkæologi og en kandidat i geoscience. Har købt flere grundbøger fra pensum til de forskellige uddannelser. Så jeg kan sidde med overstregningstush og highlighte de ting jeg gerne vil vide i ro og mag. For jeg kan ikke studere på uni. Har prøvet flere gange. Er meget meget dårlig til gruppearbejde. Får angst over at skulle være parat til at løse konflikter og præstere på én gang. Synes ikke en uddannelse behøver at føles som et socialt eksperiment, når det man allerhelst vil, er at sidde fordybet i et jordhul eller på et laboratorie.

Jeg føler mig “social” når jeg kigger på min families stamtræ. Alle dem der hedder Ane og Peder. Alle dem der hedder navne jeg ikke kan udtale. De har skulle overleve en masse for at jeg kunne eksistere. Så føles mit liv meget værdifuldt. Gid jeg kendte dem nok til at kunne mærke hvad de ellers har givet videre. Om vi ligner hinanden sjæleligt. Føler jeg leder efter en retning i livet og føler at de kender svaret. Som et gigantisk bagland. De sidder et sted og sukker over hvor rodløs jeg er i en kælder. “Du er en bi” ville de sige. Og mene at jeg har et tydeligt formål. Jeg kan bare ikke selv se det.

Men lidt bedre om natten. Tænker fx på nu, at jeg skal læse mine bøger noget mere. Elsker faglitteratur. Elsker at kigge på et vildfarent blad i vinden og blive mindet om nervebaner. Elsker at kunne mærke min hjerne knitre fordi den kan sætte mine omgivelser i allemulige kontekster. Så føler jeg mig ikke så forvirret. Ikke så urtyg. Det kræver bare ro at vide ting. Jeg ved ikke noget, når jeg har det kaotisk - det er faktisk utroligt. Jeg bliver så blank, at jeg knap kender til de mest basale ting om mig selv. Alt bliver et mysterie.

Vil hellere have at mysteriet er til at undersøge… og ikke noget der forhindrer mig i at gribe livet. Ved at jeg har en tipoldefar der var skrædder. To tipoldefædre der var gartnere og havde store planteskoler og gartnerier. En oldefar der var taxachauffør. En oldemor der var pianistinde. Det må have været svært så definitivt at vælge hvad man vil være. Eller bare ende med at være noget… Selv nu - så mange år efter - er de stadig dét. Sikke et pres. Ville ønske jeg kendte dem for andet end deres profession, agtigt. De er jo mere end bare dét. Det handler måske ikke om at være en bi, men om at huske at man er det. Der vigtige er at man finder noget meningsfuldt at lave honning på. Af? På? Af. Et sted hvor ens indsats bliver anerkendt og værdsat. Honning er mere end hårdt arbejde. Honning er mere end et resultat af en slags funktion.

Det minder mig om at bier er magnetiske. Det er sejt. De kan orientere sig efter jordens magnetfelt, fordi de i deres pubertet gror magnetisk materiale i deres mave. Så de kan finde vej. OVERVEJ hvis vi også bare lærte at finde vej så definitivt i vores teens.

[f1pictures]

Jo Gartner 1984

[taffyvontrips]

Formula One has featured a preponderance of people known as Jo. 

Clockwise from top left: Jo Gartner, Jo Schlesser, Jo Siffert, Jo Bonnier.

[steel-and-asphalt]

Ayrton Senna’s Toleman (#19) runs up the inside of Jo Gartner’s Osella (#30) at Zandvoort. FIA Formula One World Championship, Circuit Park Zandvoort, 1984 Dutch Grand Prix

[scandinaviangardeningtool]

Hvordan vælger du den rigtige havesaks/plantesaks?

Hvilken saks er bedst til opgaven? En plantesaks? En almindelig grensaks eller en grensaks på stang?

Hvilken slags havesaks eller plantesaks, som nogle kalder den, er bedst når du skal lave havearbejde?

Vi vil se nærmere på hvilke forskellige typer af have sakse der findes, og hvilke opgaver de mest velegnet til.

Havesaks/plantesaks

Beskærersaks

Grensaks/Ørnenæb

Grensaks på stang/teleskop grensaks

Rengøring af havesakse/plantesakse

1. Havesakse/plantesakse

Når man taler om havesakse eller plantesakse tænker man ikke på en bestemt type saks. Havesakse og plantesakse er mere en fællesnævner, man bruger for alle de forskellige typer sakse, man bruger i haven. Men de fleste tænker nok mest på en beskæresaks hvis de skal forestille sig en havesaks eller en plantesaks.

Læs mere om plantesakse her…

2. Beskærersakse.

En beskærersaks er nok en af de mest almindelige sakse der bliver brugt i haven, enhver gartner med respekt for sig selv og sit arbejde har altid en beskærersaks på sig.

En Beskærersaks er velegnet til at klippe mindre grene op til cirka 2,5 centimeter i diameter. Udover at det kommer an på saksen hvor tykke grene du kan klippe, kommer det også an på hvor mange kræfter du har i hånden.

Der findes beskærersakse som har indbygget gear/udvekslings system der forstærker den kraft du ligger i, så du nemmere kan klippe tykke grene over.

Klippehovedet på en beskæresaks består af et skarpt bredt blad og et mindre blad, der smallere men mere kraftigt. Det mindre blad er ikke skabt.

3. Grensakse/Ørnenæb

Hvis du har brug for at klippe tykkere grene end en beskærersaks kan klare, skal du bruge en grensaks, eller et ørnenæb som det også bliver kaldt.

Man kan groft sagt sige at en grensaks er en beskærersaks i overstørrelse, Den har længere håndtag, og et kraftigere klippehoved.

Klippehovedet på en traditionel grensaks er ofte formet som et ørnenæb, deraf navnet ørnenæb. Men i takt med udviklingen af gear/udvekslings systemer er man begyndt at gå væk fra ørnenæbs formen.

Man kan få grensakse i mange forskellige størrelser, men det man ser mest på når man skal vælge en grensaks, er hvor lange håndtagene er.

Udover at du kan lægge mere kraft i´, jo længer håndtagene er, så er længden også afgørende for, hvor højt siddende grene du kan klippe, uden at skulle brugen en stige eller kravle op i træerne.

Man kan også få grensakse med teleskop håndtag, som kan skydes ud og blive dobbelt så lange.

Læs mere om grensakse her…

4. Grensaks på stang/teleskop grensaks

Hvis du har brug for længere rækkevidde end du får med en grensaks med teleskop håndtag, så er en grensaks på stang eller en teleskopgrensaks du har brug for.

En grensaks på stang er egentligt kun et klippehoved med en tretrins gear/udvekslings system, der kan sættes på en almindelig stang eller en teleskopstang. Der smarte ligger ikke i stangen men i klippe hovedet.

Selve hovedet er formet som et hoved til en grensaks, men i stedet for at klippe ved brug af håndtag, så er der er en snor man skal trække i.

Når man har placeret klippehovedet rundt om den gren man vil klippe, trækker man nole få gange i snoren så hovedet lukker sig og klipper grenen over.

Læs mere om grensaks på stang her…

5. Rengøring af havesakse/plantesakse

Som med alt andet værktøj er det vigtigt at man rengør sine havesakse/plantesakse efter brug. Tør saksende af, og smør blade, fjedre og andre bevægelige dele ind i olie. Olien gør at bladende ikke ruster og de bevægelige dele ikke sætter sig fast.

[louiseogandreageitmyra-blog]

Intervju med Andreas Viestad

Hallo dere! :)

Det er jo litt spesielle tider vi er i nå, og den siste tiden i praksis har vært litt annerledes enn det som var planlagt. Nå er vi på siste dagen av praksistiden vår hos Geitmyra, og vi fikk heldigvis til et intervju med ingen andre enn grunnleggeren av Geitmyra, nemlig Andreas Viestad! Med tanke på omstendigheten hadde vi intervjuet over FaceTime. 

Andreas Viestad er jo som sagt grunnleggeren av Geitmyra Matkultursenter for barn, samt faglig ansvarlig. Han er matskribent i Dagbladet Magasinet og medeier i grillrestauranten St. Lars på Bislett. 

Han har skrevet hele 14 kokebøker på norsk, blant dem “Hvordan koke vann”, “Ekte mat”, og “Den store kjøttkokeboka” som er den nyeste han har gitt ut.  Han har også gitt ut bøker i USA som blant annet ”Kitchen of Light” og ”Where Flavor Was Born”. Han er programleder for “En bit av Norge” på TV2, og “New Scandinavian Cooking” som sendes på BBCLifestyle og PBS. 

Foto hentet fra: www.andreasviestad.no

Det var utrolig gøy å få gjort et intervju med Andreas og det var et veldig innholdsrikt intervju hvor samtaleemne også gikk forbi spørsmålene vi hadde skrevet ned. Virkelig en imponerende person med mye å bidra med!

Her får dere lese selv: 

Hva inspirerte deg til å starte Geitmyra Matkultursenter for barn? 

Først og fremst har jeg jobbet og vært interessert i mat hele mitt voksne liv, og jeg har alltid syntes det vært spennende med mat fra hele verden. Vi lever i en tid mat erobrer samfunnet og mye spennende ting skjer innom restaurant. Men det var egentlig spesielt to ting som inspirerte meg:

Jeg overtok vår familiegård på Sørlandet hvor jeg selv fått oppleve å så og dyrke mat. Siden jeg var barn har jeg fisket, plukket sopp og sett mat i sin sammenheng. Maten fra jord til bord så å si.  

Men den andre saken som inspirerte meg var at jeg selv fikk barn. 

Samtidig så jeg en økt interesse for mat og matkultur i samfunnet. Men dette var ikke en verden for barn. Nei, dette var en verden for voksne i middelklasse eller rike folk. Men jeg syntes ikke at noen mennesker, ikke heller barn, skulle ekskluderes fra å få oppleve god mat og matkultur.

Dine/Geitmyras ønsker for fremtiden og deres fokus i 2020. 

Nå er det jo en litt spesiell tid. Men hva vårt mål alltid er, er at ikke bli til en grå fabrikk. Det er jo lett å miste seg selv og sitt særpreg når du prøver å ekspandere. Men vi har et stort fokus på å ikke gjøre det. Vi vil være annerledes, det er det som gjør Geitmyra bra. Vi vil være annerledes fra skolene, men også jobbe for å gjøre skolene bedre. 

Hvilken kompetanse er det man ønsker seg mer av hos Geitmyra? 

Vi har en stor blanding av ulike kompetanser i Geitmyra. Vi har alt fra kokker, til lærere, gartnere, og bønder. Det er kombinasjonen av disse ulike kompetansene som gjør Geitmyra så unikt hvor alle bidrar med unik kunnskap og kan dermed lære hverandre. Per dags dato er det ingen spesiell kompetanse som mangler, men det er jo alltid åpent for å ta inn noe nytt.

Hva er din beste/verste matopplevelse? 

Beste matopplevelse… det første jeg tenker på er sommerstid i Sør Afrika, når jeg har vært flink, og hatt flaks å fått til et skikkelig godt måltid. Å nyte det måltidet sammen med barna, helt uten stress, det er en fantastisk opplevelse. 

Verste opplevelse må ha vært på reise i Spania. Det var en restaurant som tydeligvis skulle ha skikkelig god mat, men når vi kom dit var det mer fokus på det ytre, nesten så du ble ydmyket hvis du ikke hadde slips. Når vi dessuten fikk mat som var sånn middels god, var det en skikkelig skuffelse. 

Er Geitmyra noe du kunne sett for deg å starte opp i andre land også, som f.eks. Sør-Afrika? 

Det hadde vært kjempefint å starte noe lignende i Sør Afrika. Det finnes mange som hadde hatt stor nytte av det her. Dessverre er det mange ting som hadde trengs gjøres annerledes for å kunne starte noe lignende her, så det er nok vanskelig. Geitmyra som konsept hadde nok vært mer overførbart til naboland som Sverige og Danmark. 

I disse corona-tider er mange foreldre hjemme med barna sine. Har du tips på en morsom mat-relatert aktivitet foreldre kan gjøre med barna sine? 

Tenk på de tingene du liker veldig mye selv. Prøv å lag det med ungene! Det tar kanskje 3 ganger så lang tid som hvis du hadde bare gjort det selv, og det blir dobbelt så mye oppvask, men det å få delt sin yndlingsrett med barna, er fantastisk. Barn får jo et helt annet forhold til mat som de vært med og laget selv. De blir nysgjerrige og gira på maten når de fått være med.

[sallamattila-blog]

Pelillistäminen

Pelillistäminen on prosessi, jonka tarkoitus on integroida pelin mekanismeja jonkin jo olemassa olevaan verkkosivuun tai applikaatioon. Sen avulla lisätään käyttäjien osallistumista tekemällä appin käytöstä hauskempaa, ja tätä kautta saavutetaan myös lojaalisuutta. Pelillistämisessä käytetään samoja taktiikoita kuin millä saadaan ihmiset sitoutumaan niihin. Se ei siis ole liiketoiminnan viihteellistämistä tai sen muuttamista yksinkertaiseksi peliksi.

Gamification is ‘’the use of game mechanics and experience design to digitally engage and motivate people to achieve their goals”. -Gartner 2014

Pelillistämisen avulla saavutetaan elämyksellisyyttä, joka tietenkin kiehtoo ihmisiä enemmän kuin täysin toiminnallinen sovellus tai verkkosivu. Pelillistäminen tukee myös dynaamisessa ympäristössä tapahtuvia muutoksia, se tuo yrityksen ja asiakkaan keskenään vuorovaikutukseen.

Pelillistäminen vs. pelit

Pelillistämisellä ei nimestään huolimatta ole lähes tulkoon mitään tekemistä pelien kanssa. Mielikuva bisnestarkoitukseen luodusta pelistä on väärä, sillä pelillistämisessä ei ole kyse uuden luomisesta. Pointti on sulattaa motivaatio ja yrityksen tarkoitus toisiinsa ja täten saada lojaaleja käyttäjiä. Esimerkiksi Samsungin kanta-asiakassivusto Samsung Nation. Siellä brändin fanit voivat kerätä merkkejä ja pisteitä pelimäiseen tyyliin.

Myös esimerkiksi Facebook ja muut sosiaaliset verkostot käyttävät hyödykseen pelillistämistä. Tämän lisäksi myös erilaiset virtuaalivaluutat, jotka ovatkin monesta mobiilipeleistä tuttuja, voidaan pitää pelillistämisen muotona. Tästä esimerkkinä Espresso Housen coffee cardiin ladattava raha.

Pelillistämisen tuomat mahdollisuudet

Mielestäni pelillistämisessä on mahtavia mahdollisuuksia. Jos yritys saa tehtyä esim. sovelluksestaan jollain tapaa hauskan, on huomattavasti todennäköisempää että sen käyttö on jatkuvaa. Kun asiakkaat saadaan sitoutumaan ja motivoitumaan tekemisistään esimerkiksi pisteiden tai muiden “palkintojen” avulla, seuraa siitä tietysti yritykselle välitöntä hyötyä.

Pelillistämisessä ei ole myöskään aina kyse bisneksestä, vaan sen avulla on mahdollisuus myös valistaa kansalaisia. Suomessa Opetushallitus on rahoittanut Omaa tietä etsimässä -pelin kehittämistä sekä Oppimisympäristönä peliohjelmointi -hanketta. Muita kategorioita missä pelillistäminen voi olla hyödyksi, ovat ohjelmointialustat, ympäristö, terveys, työnhaku, markkinointi ja lautapelit. Pelillistämisestä on siis moneen junaan.

[rginternetpress]

Efemérides del 24 de enero

Nacimientos:

Art Cross (1918)

Tony Trimmer (1943) 79 años

Jo Gartner (1954) (Foto 1)

Scott Speed (1983) 39 años (Foto 2)

Davide Valscchi (1987) 35 años (Foto 3)

Fallecimientos:

Kurt Adolff (2012)

[frenchcurious]

Jo Gartner - Osella Squadra Corse - Osella FA1F Alfa Romeo 890T 1.5 V8t - Grand Prix des Pays-Bas - Zandvoort 1984. - source F1 Old and New.

[maelkevejen]

Har hørt, at ens musiksmag, personlighed og stil defineres, inden man fylder 22

Så kan jeg bedre forstå, hvorfor verden står stille og går alt for hurtigt på samme tid. Kan huske, at jeg foragtede en gammel mand på tumblr (både fordi han var klam, men også) fordi han altid klagede sådan over at være voksen. Jeg syntes, det var helt utroligt og ubeskriveligt træls at høre på, hvordan intet (andet end at tage unge piger) sagde ham noget længere, nu hvor han havde rundet whatever mange år han nu var. Altså helt ærligt. Men måske foragtede jeg det også, fordi jeg var herre bange for, at livet virkelig blev sådan. Tænk hvis voksne mennesker gik rundt i verden og lod som om, livet var okay at være i. Noget andet end gråt. 

Men alvorligt talt, jo mere ansvar man får og tager for sig selv, jo mere anstrengende synes jeg, at det er. Jeg ved ikke, hvordan det er for andre mennesker. Med normale ikke-krøllede hjerner. Men jeg synes virkelig, at det er uoverskueligt, og jeg har aldrig lyst til noget andet end at sidde med snotten nede i min telefon i fem timer om dagen. Uhyggeligt, ikke? Jeg synes virkelig, det er svært at lade være. Jeg har prøvet at fjerne farverne fra skærmen, men det generer mig ikke nok til at lade være. Så slår jeg det bare fra igen. Abehjerne. I dag besluttede jeg mig for at sætte grænsen til to timer, så jeg måtte lægge den fra mig, da jeg kom hjem fra arbejde... Hvad jeg har foretaget mig efter aftensmaden lige bagefter? Jeg slæbte computeren frem, og nu er jeg utilfreds over at have brugt 2,5 timer på at sidde med det der excell-ark med ventelisteplaceringer og uploade bestyrelsens referater til afdelingens hjemmeside, kun med et kort afbræk af stressende, tilløbende angst, da jeg ikke kunne finde bestyrelsens dankort. Skide smart, når man er kasser (skal ASAP af med den ekstra rolle. Tydeligvis. Den trives jeg ikke i - lad jer ikke narre; jeg er ikke god til excell. Overhovedet). Heldigvis fandt jeg det igen. Men det var ligesom... I ved... aftenens forhøjede puls. Hvis 3.g-Ida eller bare 4-år-siden-Ida så mig nu, tror jeg, hun ville være en lille smule vantro. 

Jeg gider ikke rigtigt starte på kandidaten. Jeg bliver forpustet af at tænke på den, og jeg fik svedige håndflader i morges, da jeg kom til at tænke på, at jeg er halvvejs i mit frie (... så meget som det nu kan gøre, når man skal bruge alt tiden på at arbejde. Haha! Det havde jeg lige glemt at tænke igennem) halvår, før det går løs. Men jeg skal have den, og “hvad hvis jeg lod være, så blev vi smidt ud af lejligheden, fordi det er mig, der står på kontrakten, og man skal være studerende, og hvad med planen”. Good lord. Jeg har et kort øjeblik overvejet at sige fuck det og blive gartner i stedet. Blomsterbinder. Skovfoged? Naturvejleder?! Åhr, det ville jeg gerne. Jeg elsker mit fag, men jeg hader, hader, hader, hader konkurrenceelementet. Det vidste jeg først var en del af det et godt stykke inde i bacheloren, og tænkte først over det, da Ida sagde “det ville jeg aldrig kunne holde til”. Kan huske jeg så skævt på hende, fordi det slog mig at det ville jeg bestemt heller ikke... nok... og ... hvad gør man så? Fortsætter! Nevermind about that, senere, lad os deale med det senere. Glimrende. Altså jeg hader tanken om at skulle tackle manglende SU-klip, min færdiguddannede alder og så det der med aktivt at skulle beslutte at droppe ud. Fuck nej. Overvejede også at læse en anden kandidat, men så skulle jeg pludselig tage stilling med det samme, og optagelsessystemet er til at få et nervesammenbrud af, tænk hvis man trykker forkert et sted, så kommer man ikke ind. Det kunne jeg ikke lige... Jeg kunne da sagtens have overvejet at sammenstykke min egen biologikandidat. Jeg vil ærligt talt bare gerne have lov til at sidde og hygge mig med noget udenadslære, plantenørderi og selvfølgelig kreativ udfoldelse MEN UDEN DET BLIVER ALT FOR STRESSENDE. Det findes ikke. 

Forresten passer det ikke, at man ikke kan udvikle sin musiksmag efter 22. Jeg har jo fundet glamrock. Haha! Hvad skulle jeg gøre uden The Darkness. 

[f1pictures]

Jo Gartner  Osella - Alfa Romeo 1984

[digirobert]

5G on iso harppaus

3G oli aikanaan mullistava, koska se mahdollisti internetsivujen sujuvan selailun ja heikkolaatuisempien videoiden katsomisen. Se mahdollisti käytännössä älypuhelimet. 4G ei ollut niinkään mullistava, vaikkakin se oli tuntuva parannus 3G:hen, esimerkiksi vieläkin sujuvampien internetsivujen selailu sekä parempilaatuisten videoiden katsomisen. 5G on ehkä 3G:hen verrattavissa oleva harppaus, se tuo kokonaan uusia mahdollisuuksia.

Vaikka 5G on noin 10 kertaa nopeampi kuin 4G, niin se ei ole sen merkittävin uudistus. Se mahdollistaa esimerkiksi 4K tai 360° videoiden katsomisen ja sujuvoittaa entisestään pilvipalveluiden käyttöä. Tätä isompi muutos on se, että 5G-verkko ei ole niin ruuhkainen kuin 4G, siellä on paljon enemmän tilaa eri laitteille. Se on hyvä asia nykyisessä käytössä, mutta se mahdollistaa täysin uudenlaisen teknologian hyödyntämistä. Kun 4G verkon yksi solu tukee maksimissaan 6000 IoT-laitetta, niin 5G verkon yksi solu tukee jopa miljoonaa IoT-laitetta. (https://www.tivi.fi/kumppaniblogit/elisa/5-faktaa-5gsta-mita-mahdollisuuksia-uusi-teknologia-tarjoaa/8b6fed69-6a4d-4c8b-b4fc-9e607a3cc3a3).

Massiivisen esineiden internetin (IoT eli Internet of Things) avulla voidaan luoda täysin uusia palveluita. IoT-laitteita voivat olla kannettavat tietokoneet ja älypuhelimet, mutta myös hyvin pieniäkin upotettuja siruja. IoT-laitteiden määrä on ollut vuonna 2016 alle 5 miljardia, mutta Gartner on arioinut, että niitä tulisi olemaan vuonna 2020 noin 20 miljardia ja Statista on arvioinut, että niitä olisi yli 75 miljardia vuoteen 2025 mennessä. (https://thriveglobal.com/stories/the-future-of-iot-4-predictions-about-the-internet-of-things/)

Toinen täysin uusi 5G:n teknologinen ominaisuus on lyhyt ja tasalaatuinen viive. Tämän avulla syntyy uusia langattomia käyttömahdollisuuksia, esimerkiksi virtuaalitodellisuuden sujuva käyttö ja esimerkiksi ambulanssissa olevan potilaan ultraäänitutkimus voitaisiin tehdä etänä sairaalasta käsin.

Yritysmaailmassa voidaan taas käyttää 5G-verkon mahdollistaman verkon räätälöinnin, jonka avulla joillekin toiminnoille, esimerkiksi kriittisille pilvipalveluille, voidaan taata jokin riittävä datanopeus.

5G-verkon säteilyturvallisuudesta on ollut huolia, mutta ainakin Suomen Säteilyturvakeskuksen mukaan ei ole tiedossa, että siitä olisi merkittävää vaikutusta turvallisuudelle verrattuna nykyisiin tukiasemiin. (https://www.stuk.fi/aiheet/matkapuhelimet-ja-tukiasemat/matkapuhelinverkko/5g-verkon-sateilyturvallisuus)

Suomessa Tampereella avattiin maailman ensimmäinen 5G-verkko tuotantokäyttöön ja 5G-verkkoja on Suomessa isoimmissa kaupungeissa. Suomi on edelläkävijä USA:n, Kiinan, Japanin ja Etelä-Korean kanssa. Eurooppa on yleisesti vähän jäljessä. Esimerkiksi Elisa myy 1000 Mbit/s nopeuden 5G-liittymää 44,90€ hinnalla kun 100 Mbit/s 4G-liittymän hinta on 29,80€. (https://elisa.fi/kauppa/nettiliittymat/mobiililaajakaista/Saunalahti-Mobiililaajakaista-5G-1000M). Joten hinta on kohtuullinen huomioiden, että nopeus on 10 kertainen. Toisaalta 5G on vielä aika rajatulla alueella käytössä, joka pitää huomioida jos harkitsee liittymän hankkimista.

[scandinaviangardeningtool]

Brug en beskæresaks med udveksling gør havearbejdet lettere.

Denne artikel vil se nærmere på de forskellige special-sakse, du kan få til haven, herunder en beskærersaks med udveksling, som er perfekt, hvis du ikke har så mange kræfter i hænderne.

Vi vil se nærmere på:

Beskæresaks med udveksling

Beskæresaks med teleskopskaft

Grensaks med teleskop

Stor grensaks

Beskærersaks med automatisk roterende håndtag

Grensaks til teleskopstænger

Plante saks

Grensaks på stang

1. Beskæresaks med udveksling

En beskæresaks med udveksling, er stort set en almindelig havesaks der har en 3-trins udveksling, som øger klippe kraften med optil 100%.

Det betyder at du ikke skal bruge så mange kræfter til at klippe grene, hvis du bruger 3-trins beskæresaks, fremfor at bruge en almindelig beskæresaks eller grensaks.

Læs mere om en beskæresaks med udveksling her. 

2. Beskæresaks med teleskopstang

Det siger næsten sig selv hvad en beskæresaks med teleskopstang er. Det er en beskæresaks der er sat på en teleskopstang så du kan klippe højtsiddende grene uden at skulle op på en stige.

De fleste typer beskæresakse med teleskopstang fungerer ved hjælp af et snoretræk, hvor du trækker i en snor i stedet for at bruge håndtag og hænderne til at klippe med.

Hvis teleskopstangen til din beskærersaks går i stykker eller du vil have en længere er det ikke noget problem, teleskopstængerne sælges løst.

Læs mere om en beskæresaks med teleskopskaft her.

3. Grensaks med teleskop

Udover du kan få en grensaks på stang, kan du også også få en grensaks med teleskop håndtag.

Her er det de to håndtag der hver især kan trækkes ud, så højre siddende grene kan nås fra jorden.

Udover den større klippe radius som teleskop håndtagene giver, så har de også en anden fordel.

At de er længere, gør også at der er mere moment, så du skal ikke bruge så mange kræfter, når tykke grene skal klippes over.

Læs mere on en grensaks med teleskop her.

4. Stor grensaks

En stor grensaks er uundværlig når der skal beskæres træer. Selv om man kan få grensakse med 5 trins udveksling, så jo større næbbet på en grensaks er, jo tykkere grene, kan du klippe over.

Læs mere om store grensakse og andre typer her.

5. Beskærersaks med automatisk roterende håndtag

En beskærersaks med automatisk roterende håndtag kan være en stor hjælp hvis du skal arbejde længe og har mange grene at klippe.

Det automatisk roterende håndtag belaster ikke hånden så meget, som det vil gøre, hvis du arbejder længe med en traditionel havesaks.

Det roterende håndtag gør også, at du lettere kan klippe med rene og præcise snit.

Læs mere om en beskærersaks med automatisk roterende håndtag her.

6. Grensaks til teleskopstænger

En Grensaks til en teleskopstang er ikke en grensaks i traditionel forstand. Det er et klippehoved som kan sættes på en stang eller en teleskopstang om man vil.

Det virker ved at klippe kæberne bliver lukket ved hjælp af snoretræk i modsætning til almindelige have sakse, hvor du bruger håndtag til at lukke klippe kæberne.

Læs mere om Grensakse til teleskopstænger her. 

7. Plante saks/beskæresaks

En plante saks eller en beskæresaks som den også bliver kaldt, er nok den vigtigste type saks til have arbejde.

De fleste professionelle gartnere og seriøse hobbyister har altid en plante saks siddende i bæltet, så den altid er lige ved hånden hvis de ser noget der skal klippes.

Læs mere om en plantesaks/havesaks her.

8. Grensaks på stang

En grensaks på stang er det samme som en grensaks med teleskop. Forskellen er at en teleskopstang kan skydes ud så den bliver længere.

Man kan sige at man bare kan få sig en længere stang til sin grensaks, så man ikke behøver at investere i en teleskopstang.

Det er rigtigt, men det smarte ved en teleskopstang er den fylder ikke så meget i skuret når den er pakket sammen.

Læs mere om en grensaks på stang her.