#indlagt

[femb0td111ary]

Til døden os skiller // till death us part

[soelvfisk]

Fakeprofilen var mega spam og den findes slet ikke mere og det er heldigt. Var meget rå lige dér, da jeg blev informeret om den. Fordi jeg jo var øm over at vende tilbage. Til internettet og verden på en måde. At føle sig øm og passet på det ene øjeblik og rå og udstillet og brugt det næste. Modsatte oplevelser på én gang. Midt mens jeg lå alene på en madras i den nye lejlighed uden hund og med kun to mandariner i maven. Sådan en “jaja, jeg kan selv” dag, som jeg slet ikke kunne selv alligevel. Det håndterede jeg ikke så godt.

Jeg var glad for tanken om en lejlighed og så blev jeg ængstelig ved tanken om at flytte ind. Det føltes meningsløst at prøve på at bo selv, når jeg havde det så skidt. Nu er det 7 dage siden jeg overtog lejligheden og i dag sendte jeg min opsigelse afsted til udlejer. Flytter ud i weekenden. Og bliver indlagt næste uge. Forhåbentligt. Psykiatrien har det med at sende mig hjem, fordi jeg er for “kær og venlig”…. Min default høflighed får mig åbenbart til at virke “rask”. Problematisk.

Føler jeg har en ret skarp 7 dages radar på boliger. Hvor jeg kan mærke at jeg har begået en kæmpe fejl. Og at det kommer til at ruinere mig energimæssigt og økonomisk. Men at jeg må ud. Denne gang var det en blanding af hvor skidt jeg har det og det fact, at min underbo er sådan en to meter høj restauratør der æder menneskers livsgnist til morgenmad. Det var ham der skældte mig ud på gaden. Han spiller højlydt far-rock der runger i gulv og vægge og jeg er ikke parat til at betale en hel masse i husleje bare for at få lov at føre krig mod ham. For jeg ved at han vinder. Han er ikke et hensyns-menneske. Han er et “jeg vinder, når jeg råber - du taber, når du græder” menneske. Og jeg græder hele tiden.

Jeg vil leve roligt og ubesværet. Og helst ikke i nærheden af mænd der kun lytter til andre mænd.

Flytter. Så har jeg flyttet 6 gange på et år. Udmattende. Tænk at jeg lod Stenen beholde mit drømmehjem. Som jeg havde knoklet for at finde. Ak. Tænk at jeg overhovedet brugte kræfter på det shit. Jaja. Jeg forstår mig. Jeg troede, der var noget at kæmpe for. Men har lært at man ikke skal kæmpe for ting, der giver én lyst til at dø. Not worth it. Man kan ikke redde en relation alene. Man skal ikke bevise loyalitet og trofasthed, hvis det indebærer så meget smerte.

Vil spare sammen til en iPad så jeg kan spille stardew valley. Vil besøge min kræftsyge mormor og skåle i de kalorioholdige drikke fra apoteket, som vi begge drikker. Vil tænke på min morfar. Har købt brevpapir med sommerfugle på, så jeg kan skrive breve til folk nu hvor det er så svært for mig at åbne og læse og svare på beskeder… og være online. Og så vil jeg forsøge at rumme verden bid for bid, så jeg på et tidspunkt tør ting igen. Vil så gerne vise min taknemmelighed og give tilbage.

Fortalte min mor i dag om tumblr. Vi græd sammen. Over situationen. Søde mennesker herpå. Som passer på hendes datter. Det var spcielt. Jeg fortalte om hvordan det er, når nogen ser noget i ens adfærd, som man er vant til bliver overset. Hun kunne relatere på en anden måde. Der blev bygget broer. Føler også der er broer her. Det er vigtigt<3

Nu går jeg i seng. Godnat tumblr. Jeg tænker på jer alle og håber at i lander blødt og drømmer sødt. Håber sådan at lige pludselig en dag, så kan jeg mere end jeg kan nu. Kram

[vingefang]

det skulle bare have været et kort besøg hos min farmor i går. hun er terminal med kræft i leveren, men de fleste dage er gode. hun har været indlagt to gange de sidste tre uger. forskellige ting, ikke kræften, men det der følger med. i forgårs havde hun en god dag. hendes venner fra england er på besøg, min søster var der, min farmors kæreste, naboerne. men i går vågnede hun og vågnede aldrig rigtigt. jeg kom om eftermiddagen og det blev værre. hun kunne ikke se på mig, ikke tale, ikke bevæge sig. så ydmygende for hende, hvordan vi alle så på hende. det siger jeg fordi jeg ved at hun ville ha hadet det. og stemningen. at alle blev så vrede, alle så frustrerede og ingen vidste hvad de skulle gøre og hospitalet ville ikke hente hende, før til sidst. nu er hun indlagt igen men har sovet hele natten. jeg har aldrig prøvet at en paramediciner har sagt at jeg kunne få nogle minutter alene med nogen, fordi man ved ikke hvad der kommer til at ske, men nu har jeg. bare holde om hende i sengen og hun kunne ikke svare, men jeg tror at hun hørte alting. jeg ved ikke om hun vågner igen og har en god dag, jeg ved ikke om det var den sidste gode dag, men det var så ubehageligt at se hende sådan og jeg er bange, fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. nu er tiden bare at vente i. H kom hjem til mig om aftenen, vi mødtes på hovedbanen, ham med toget hele vejen fra Sverige og han gav mig lov til at sige det hele og holdt mig i hånden og sagde “jag är så ledsen för det” og andre ting. holdt om mig til jeg faldt i søvn og jeg sov så dårligt og drømte de mærkeligste ting. men nu er jeg i toget på vej til hospitalet. udenfor er træerne orange og solen skinner, den var helt varm mod huden tidligere.

[soendagsbarn]

når jeg sidder og drømmer om ikke at være indlagt, indser jeg at det er en nødvendighed og det er den fucking værste ting at indse og erkende

[christineforevigt]

hun har været indlagt 700 gange

hun har haft 700 udredninger

og hun kan stadig ikke indse sin egen sygdom

[ingesen]

Er idag blevet akut indlagt med nyresvigt og meget lav blodtryk

[politirapporten]

Tirsdag kl. 13.28 blev politi og ambulance sendt til en alvorlig arbejdsulykke ved en virksomhed på Birkegårdsvej i Hasselager, hvor en 22-årig mandlig mekaniker var blevet klemt under en lastbil, som han var i færd med at reparere. Da politiet kom frem, havde nogle af de tilstedeværende vidner til ulykken fået løftet lastbilen op med en donkraft, hvorefter de var påbegyndt førstehjælp. Den 22-årige blev kørt med ambulance og eskorte til hospitalet, hvor han blev indlagt i kritisk tilstand. Arbejdstilsynet blev tilkaldt til ulykkesstedet, og de er nu i gang med at undersøge hændelsen nærmere. Østjyllands Politi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere detaljer om hændelsesforløbet. De pårørende er underrettet om ulykken. 

[kaotixka]

MIN FAR ER ALKOHOLIKER

Og ingen har snakket om det før her i forgårs hvor jeg sås med min halvsøster for første gang af helt egen vilje, min søster er den første fra min familie der nogensinde har været ægte omkring mig. Min far har været stiv siden før jeg blev født og min mor har for travlt med at gøre alt fint og pænt og spille skuespil til at sige noget. Er glad for min søster sagde noget.

Min far var indlagt i 2 uger og var næsten ved at dø, havde nok tænkt det var alkoholen men har først fået det confirmation på min teori i forgårs... det spicy

[thebrokenbird94]

05/01-2023

I dag kom min mor på besøg og i morgen skal jeg på første overnatning, siden jeg blev indlagt. Det er lidt en ambivalent følelse, at skulle hjem. Men jeg glæder mig til at se Carl og Nick.

[soendagsbarn]

da jeg blev indlagt første gang tænkte jeg “fuck it laura, du kan bare opføre dig som du vil, de her mennesker kommer du aldrig til at se igen.”

should have known better for nu er jeg på fornavn med vitterligt alle rengøringsassistenterne

[christineforevigt]

drømmeterapeut i overmorgen

der er ting som kun lever i min fantasi eller mine drømme man kan kalde det mange ting der er ikke nogen hjerter i mit ord - i denne seng er jeg ikke virkelig god - armen føles normal når jeg ikke kigger på den for længe ad gangen der er ikke et hjerte i min arm - jeg drømmer hver dag og hver nat kan vi mon finde et hjerte i mine drømme - hvad rummer i alle har en fodbold i deres hoveder mit hoved har ikke et hjerte

- lukke øjnene stoppe med at tale - søvnløsheden fremtryllede et jeg

drømmene fremtryllede en handling jeg ved ikke om jeg sov eller var vågen da jeg endelig blev indlagt travede jeg bare frem og tilbage

i raskt tempo - vil tilbage til min kraft - 

livet er i vores hjerner - fem hampplanter på møn i min venindes forældres have

at tænke på dem blive gennemskyllet i regnen giver mig vejret tilbage grønne våde planer - alle mine sære spørgsmål om næsten alt - jeg endte med at lægge mig ned for hvad hvis det bare var mig der var gal på den - i mine drømme sagde din mor at hun ikke tænkte noget

hun er lærer og hun tænker ikke noget og jeg er ligeglad med hvad du tænker

fordi jeg elsker dig

6 år med leopardbukser på - mit hjerte har ikke et hjerte tilovers

- med følelserne i ansigtet årh - at vokse op er at finde ud af at man er værre end hvad ens forældre kan se så desperat efter at andre skulle have svarene, derefter så desperat efter selv at finde dem - stjerner i amager fælled daggry korn beige blå lukker øjnene i nu kronisk hoste mine drømme har ikke et ord kan tilkalde ham med mine sange fuck han er smuk jeg har ikke fået nok

-

jeg fandt den største frygt

-

jeg har løjet lidt

bare tag min hånd

lille baby drikker små sure

det slumrer så dejligt inde i mig i aften

-

jeg har prøvet at huske (hvem jeg var) jeg har ikke et ord

[kobnfltrojerdk]

QB Tua Tagovailoa tilbage på hjernerystelsesprotokol

Tagovailoa indgik tidligere hjernerystelsesprotokol efter Miami Dolphin's Week 4-kampen mod Cincinnati Bengals og blev kortvarigt indlagt efter hans hoved ramte græstæppet. Han kunne heller ikke have nfl trøjer på for at spille. Uheldet kom dog til ham igen, og han blev med i aftalen på grund af en hjernerystelse.

Miami Dolphin quarterback Tua Tagovailoa gik ind i NFL's hjernerystelsesprotokol en dag efter holdets tab til Green Bay Packers i søndags, sagde træner Mike McDaniel. Her sælger vores officielle hjemmeside Miami Dolphins trøje, velkommen til at konsultere.

McDaniel sagde, at Tagovailoa viste og indrømmede hjernerystelsessymptomer, mens han talte med teamets læger i mandags, og blev straks sat i protokol. Han tilføjede, at han ikke var sikker på, i hvilket spil Tagovailoa kunne have pådraget sig hjernerystelsen i starten. Det er anden gang i denne sæson, at Tagovailoa er inkluderet i aftalen.

[filmniller]

Guillermo del Toro's Pinocchio

5 ud af 5 lange næser

Et lige så vidunderligt (og meget anderledes) mesterværk som Disneys tegnefilm fra 1940. Del Toro har her lavet en stort set perfekt stop motion-film (jeg troede faktisk, det var computeranimation, indtil jeg så dokumentarfilmen om tilblivelsen, der også ligger på Netflix). Som i andre af den mexicanske instruktørs film ("Djævelens rygrad" og "Pans labyrint") er der indlagt et kritisk opgør med fascismen, her i en scene, hvor Pinocchios omrejsende tivoli optræder for en popcorn-guffende Mussolini, en klar hyldest til en lignende scene i Chaplins "Diktatoren". Se filmen og bagefter dokumentaren. Det er en stor oplevelse.

[ingesen]

Er idag blevet akut indlagt med nyresvigt og meget lav blodtryk

[maelkevejen]

Jeg er enormt ærgerlig over at gå glip af det her kursus

Åbenbart er årets tema “living with trees”, og de har ekskursion til Lejre i dag, og jeg bliver helt tung i maven og sindet af ikke at være med. Men samtidigt ved jeg, at jeg har truffet beslutningen om at udskyde kurset til næste år på baggrund af noget, der (sort of, har jeg lyst til at sige) er vigtigere: Mig selv og min hjerne. 

Og jeg ved ikke... om det var det rigtige. Det føles sådan, men jeg er alligevel lidt i tvivl. Det føles bare også ret formålsløst, for hvad er to måneders orlov, hvis jeg virkelig er stresset eller har fået en arbejdsbelastning. Vil det overhovedet gøre en forskel? En rigtig forskel? Mit næste kursus starter allerede i feberuar og det er et dobbeltkursus, og så... ja... Åh jeg burde sige op på mit studiearbejde. Jeg har slet ikke lyst til noget. Jeg har forklaret situationen til min chef og spurgt, om det er muligt at blive sat ned til 7,5 time, så jeg kun skal arbejde en dag om ugen, men det er ikke muligt. Jeg kan måske få lov til at blive sat ned til 10 timer om ugen igen, når det næste kursus starter. 

Jeg har haft fri fra studiet i et par uger nu, men jeg kan ikke mærke det. Jeg kan ikke mærke det. Jeg føler mig ikke sådan... anspændt som sådan. Bare træt og ugidelig og mærkeligt underspillet udkørt. Jeg har slet ikke lyst til noget. Jeg orker ikke noget. Jeg vil bare gerne have fri og jeg er faktisk virkelig utilpas ved tanken om at starte op igen til februar allerede. Og de her fucking blokkurser. Jeg kan slet ikke lide det. Der er aldrig tid til at fordybe sig i noget, kurserne er overstået igen nærmest med det samme. Jeg trives slet ikke med det og savner virkelig at have undervisning, der svarer mere til semesterstruktur, bare så de strækker sig over en længere periode. 

Og så tænker jeg på, at hvis jeg virkelig har brug for en pause, så har jeg jo brug for en, der varer i længere tid. Ligesom Po gjorde. Så jeg ægte kan få lov til at falde ned - hvis det da nogensinde er muligt. Men det er det ikke sådan rigtigt, og selv med de pauser, jeg har indlagt i min studieplan nu, bliver det underligt opbrudt og anstrengt og klemt over, og bagefter er jeg pludselig færdiguddannet og skal have et rigtigt job og man kan ikke, altså det findes ikke rigtigt, det der med at blive ansat til nedsat tid fra starten? Men jeg dør lidt ved tanken om at skulle arbejde 37 timer om ugen, det virker helt absurd for mig. Når jeg kommer hjem fra 7-8 timers arbejde er min hjerne lukket ned og min fritid findes ikke rigtigt, og jeg har ikke mental kapacitet til at lytte ordentligt til Mathias eller give ham min fulde opmærksomhed, og mine venner har jeg strengt taget ikke lyst til at se om aftenen heller. Skal det... være mit liv så? Er det sådan, det skal være? Jeg ved godt, “alle mennesker” gør det og at man skal bide i det sure æble, fordi sådan er det, men... skal man ikke have det godt? Jeg har det godt, men jeg har det ikke rigtigt godt.