#gadsforlag
Explore tagged Tumblr posts
Photo
#currentlyreading #bachsbøger #gadsforlag #bookstagram #kimthuy #ru #bøger #beatifulcovers 📚👓
⭐️⭐️⭐️⭐️
0 notes
Text
De tog vores hus, af Laura Eidnes Bregnhøi
ANMELDEREKSEMPLAR:Baseret på egne oplevelser har Laura Eidnes Bregnhøi skrevet ungdomsromanen De tog vores hus - Eller hvordan jeg lærte, at hele verden faktisk udgår fra Nørrebro.
15-årige Olivia er ved at blive kvalt i Bagsværds forstadsliv. Sommeren 2006 starter hun i 9.klasse. Ingenting er forandret og så alligevel. Den nye vikar Jakob er på en gang akavet og fuldstændig guddommelig. Frisk fra gymnasiet skal han og veninden Sara undervise 9.b i dansk. Olivia bliver forelsket i ham og begynder at komme i Ungdomshuset på Jagtvej 69. Her finder hun et nyt hjem og kan for første gang længe trække vejret frit. I en fælles kamp om at bevare Ungdomshuset opdager Olivia nye sider af sig selv, der måske i virkeligheden overrasker mest hendes selv.
Det tog vores hus en klassisk coming-of-age roman, der forfører læseren med sin rå fortælling, der uden omsvøb lukker os ind i Olivias inderste. Fanget i sin sammenbragte familie kæmper hun for både Ungdomshuset og sin egen frihed. Laura Eidnes Bregnhøi er ikke bange for at sætte sig selv i spil, og det giver romanen en nerve, der fortjener anerkendelse. De tog vores hus har potentiale til at fange unge læsere, og bør blive læst i udskolingen.
De tog vores hus - Eller hvordan jeg lærte, at hele verden faktisk udgår fra Nørrebro, skrevet af Laura Eidnes Bregnhøi, Gads Forlag 2021. 200 sider
Tak for gratis anmeldereksemplar.
#ungdomsroman#identitet#kærlighed#frihed#ungdomshuset#jagtvej69#venner#detogvoreshus#lauraeidnesbregnhøi#gadsforlag#fra13år
0 notes
Text
True stories: Mille - Min vej væk fra stofferne, af Louise Roholte
ANMELDEREKSEMPLAR: Mille bliver holdt udenfor af de andre piger i klassen. Hun kan ikke forstå hvorfor. For ikke være alene hænger hun ud sammen med sin ældre fætter Rasmus og hans venner. Her er hun en af flokken. De går væk fra skolen i pauserne for at ryge. Da de en dag spørger, om hun vil være med til at ryge hash, er hun slet ikke i tvivl. Selvfølgelig skal hun det. Så går det pludselig stærkt. Alkohol og stoffer bliver en del af hverdagen. Mille bliver god til at stikke af hjemmefra om natten for at feste med de ældre drenge. Selvom miljøet er hårdt og hun må finde sig i lidt af hvert, føler hun sig for første gang hjemme.
Bogen om Mille bygger på en virkelig person og hendes liv. Virkelighedens Mille har fortalt sin historie til Louise Roholte. Det er der kommet en stærk fortælling ud af. Fortalt med nedslag i Milles liv, kommer vi helt tæt på og er med hende i den føste brandert og rus som ganske ung. Ensomheden er mærkbar og Milles drivkraft. Fætteren Rasmus er måske den eneste, der forstår hende.
Romanen, der er blevet til i samarbejde med Ungdommens Røde Kors, er tankevækkende og skræmmende - og af den slags der er umulig at lægge fra sig igen.
I samme serie er der også udkommet True stories: Kasper - Mit liv som børnehjemsbarn.
True stories: Mille - min vej væk fra stofferne, skrevet af Louise Roholte, Gads Forlag, 2021. 168 sider.
Tak for anmeldereksemplar fra forlaget.
#truestories#alkohol#stoffer#mobning#ensomhed#ungdomsliv#identitet#ungdomsbog#ungdommensrødekors#louiseroholte#gadsforlag
0 notes
Text
Det bliver et langt liv, af StineStregen
ANMELDEREKSEMPLAR: StineStregen, der hitter med sin dagbogsserie om Mynthe, er aktuel med sin nye bog Det bliver et langt liv. En samling striber med en navnløs teenagepige som hovedperson, der giver indblik til et moderne teenage-liv med alt, hvad det indebærer. Pinlige forældre der drikker for meget rødvin og hører gammel musik, at føle sig forkert i sin egen krop og uheldige selfies, det første kys og først komme i tanke om en smart comeback dagen efter. Det er her det hele.
En skøn bog med genkendelige hverdagssituationer. Striberne giver anledning til smil og grin. Ikke bare af hovedpersonen men også sig selv. Det er genialt. Bør læses af alle teenagere og deres voksne.
Det stramme og æstetiske udtryk med illustrationer holdt i rosa, grå, sort og hvid gør til sammen, at det er en elegant (i mangel af bedre ord) udgivelse.
Følg StineStregen på Instagram. Her er hun meget aktiv med sin Corona-stribe.
Det bliver et langt liv, skrevet og illustreret af StineStregen. Gads Forlag, 2020. 120 sider
0 notes
Text
Kig ind. Job & Hvad sker der, når du spiser?
ANMELDEREKSEMPLAR: Papbøger med flapper, der kan åbnes er altid et hit hos de mindste. Nu er der udkommet to nye, der kan pirre nysgerrigheden.
I Job kan kan man lære om, hvad de voksne laver hele dagen, når de er på arbejde. Bag flapperne gemmer der sig mere end 100 ting, man kan blive. Fra yogalærer til vagtcentraloperatør og gartner. Mulighederne er mange. En slags “Hvad kan jeg blive” til småbørn. Der er endda en guide til at søge job.
I Hvad sker der, når du spiser bliver processen forklaret lige fra man tager den første bid til turen igennem tarmene. Undervejs lærer man om er ernæring og fordøjelse.
Disse bøger indeholder begge detaljerede og overraskende informationer. Ikke kun de små kan lære noget her. Små pilfingre vil elske disse bøger.
Kig ind. Job, Lara Bryan & Wesley Robbins, Gads Forlag, 2020
Kig ind. Hvad sker der, når du spiser, Emily Bone & Caroline Ryder, Gads Forlag 2020
0 notes
Text
Enhjørningemagi 1 - Ildens enhjørning, af Daisy Meadows
Magi og venskab
Den dag Aisha sammen med sin forældre flytter ind i Den Fortryllede Hytte, banker Emilie på døren. Pigerne bliver straks veninder, og sammen går de på opdagelse i huset. En mærkelig lyd lokker dem på loftet, og før de får set sig om, lander de i Den Fortryllede Dal. Her møder de enhjørningenes dronning Aurora og alle de andre enhjørninger. Freden trues af den onde enhjørning Selina, der vil have magten. Dalen har brug for pigernes hjælp.
I Enhjørningemagi 1- Ildens enhjørning indeholder alt, hvad der findes af magiske væsner - enhjørninger, gnomer, nisser og drager. Det kunne meget vel blive alt for meget. Det gør det bare ikke. Måske fordi det er så gennemført og utilsløret. Enhjørningemagi gør nøjagtigt det den skal - fortælle en god historie om det gode og det onde på en måde, så det går rent ind. Serien vil helt sikkert lokke læselysten frem i mange piger. Også dem som normalt ikke er til enhjørninger og magi.
Bogens mange illustrationer støtter teksten og er sjove at gå på opdagelse i.
Enhjørningemagi 2 - Luftens enhjørning er også udkommet.
Tak for gratis anmeldereksemplar fra Gads Børnebøger
Enhjørningemagi 1 - Ildens enhjørning, af Daisy Meadows. Gads Børneb��ger - Gads Forlag, 2020. 108 sider
#magi#enhjørning#enhjørningemagi#venskab#detgodeogdetonde#fortryllet#magisk#delafserie#mestforpiger#letatlæse#illustreret#gadsbørnebøger#læselyst#gadsforlag
0 notes
Text
Mærkelige Mynthe, af Dorte Roholte
Bedste pigeserie længe
Natten før sin 13-års fødselsdag drømmer Mynthe, at hun er veninde med Yasmin og kysser med Markus. Det hele er lidt mærkeligt, for hun kender ikke nogen, der hedder Yasmin eller Markus. Det er Klara, der er hendes veninde og Klaras storebror Klement, som hun er vild med. Men Mynthe kan ikke glemme drømmen, for den var meget livagtig. Hun får også andre varsler. De kommer i glimt - som en pil. Måske har hun arvet det fra sin farmor? Det hele er meget forvirrende. Hvad med hendes mareridt om at blive bortført? Vil det ske? Som om det ikke er nok, så bliver hun også uvenner med Klara. Der er også noget med far og mor. Det er i forvejen ikke altid let at være teenager. Mynthe må lære at stole på sin evne, selv når den giver hende indsigt i dårlige ting.
Serien om Mærkelige Mynthe er noget af det bedste, jeg længe har læst. Af en eller anden grund er jeg ikke stødt på hende før, på trods af at første bog om Mynthe vandt Bogslugerprisen i 2014 og var nomineret til Orla-prisen. Mærkelige Mynthe er en skøn pige-serie om teenagelivet med alt det drama, det i sig selv har at byde på. Veninder, kærester og forældre der ikke forstår noget. Tilsat Mynthes evne til at se ind i fremtiden, bliver det en af den slags serier, som man ikke kan lægge fra sig igen. Jeg slugte de første fire bøger i serien i en stor mundfuld og kan næsten ikke vente på fortsættelsen, som heldigvis snart udkommer.
De første tre bøger om Mærkelige Mynthe er udkommet i en samlet udgave. Det er en oplagt julegaveide til tweenpigerne. De vil elske den.
Læs også fjerde bog i serien Mynthe og Markus.
Tak for gratis anmeldereksemplar fra Gads Forlag.
Mynthes drøm. Mærkelige Mynthe 1-2-3, skrevet af Dorte Roholte. Gads Forlag, 2019. 430 sider
Mynthe og Markus. Mærkelige Mynthe 4, skrevet af Dorte Roholte. Gads Forlag, 2019. 135 sider
#mærkeligemynthe#veninder#kærester#teenageliv#pigeliv#forældre#klarsyn#drømme#delafserie#dorteroholte#gadsforlag#fra10år
0 notes