#ensomhed

[sabrinaboglund]

12 Ting Der Sker i Dit Første År som Lysarbejder.

Hvis du læser denne Guide, så er du ny til Lysarbejdere eller ønsker at genkende dig selv. Jeg prøver, at skrive denne guide med en smule humor og #SoRelatable.  På en eller anden måde, så kan spiritualitet og personlig udvikling meget hurtigt blive meget alvorligt, med det behøver det ikke at være. #1 – Du er Blevet én Researcher. #2 – Du Føler Dig Ikke Længere Alene… Næsten… #3 – Information…

[blondinehjerne]

Søndag har været grå. Fyldt med selvbebrejdelse, angst og ensomhed, mest af alt fordi fredagaften var sort. Der intet der bliver bedre af at være led mod sig selv. Jeg lover, at jeg nok skal, elske mig selv nok for begge dage imorgen

[offer2012]

sps, praktikgruppe, fredagsbar, ordkløveri, pjæk, ensomhed, madpakke, valgfag, teori, emperi, kedsomhed, misundelse, dum, koncentration, angst, ven, fejl, udelukkelse, mangfoldighed, depression, drop-out,

[maelkevejen]

Jeg insisterer på at have ret, fordi jeg er bange for, jeg ellers ikke bliver hørt

Bange for at det, der er mig, bliver overset. Glemt. At jeg falder tilbage i rollen som evig bifalder, en sekundær bidragsyder uden reel betydning. Hvis jeg nu puster mig op, så fylder jeg mere. Så skal jeg ses.

Jeg tænker ikke selv over det.

Men jeg sidder tit i sofaen efter sociale sammenkomster og gruer for min fremtræden. Jeg føler mig så lillebitte indeni. Og jeg kan se for mig, hvordan jeg ikke passer ind. Den slags plejede bare ikke at være nødvendigt i den her relation; det burde være de tryggeste rammer. Men jeg har ikke følt mig tryg i årevis. Det er som om, jeg går rundt med en konstant spænding i skuldrene og venter på at blive enten overset eller misforstået - altid en af den men aldrig ingen. Jeg kan ikke stole på, at noget ikke pludselig et gået galt og at halvdelen af os uden en dråbe af tvivl er overbevist om, at det er min skyld. Og er er harm over det. Ingen steder er der plads til gratis empati, hvis ikke jeg selv medbringer den. Og jeg føler en speciel form for ensomhed, der kun dukker op, når jeg ikke er alene. Jeg har lyst til aldrig at sige et ord igen til nogen. Jeg fylder. Jeg maser. Jeg er grådig. Jeg er negativ. Jeg er pinlig. Jeg er fyldt med unødvendig skepsis. Og alle andre end mig ved, at jeg har en bagvedliggende dagsorden. Måske er jeg den eneste, der forstår mine intentioner. Måske er jeg slet ikke så rund og sød, som jeg troede. Tanken om i virkeligheden at være grov i kanterne tager vejret fra mig. Jeg har en enorm lyst til at gemme mig fra omverdenen og ikke blive set. Mine ubehageligheder skjulte.

[mformoegso]

Ensomhed i en tosomhed føles mere ensomt end ensomhed i ensomhed sommetider

[hcaivoices]

I'm neither Danish Anon nor Danish but I'm surprised at how well the Denmark AI (which I assume is trained on English and Japanese voice samples?) imitates Danish pronunciation. It seems to have noticeable problems with differentiating L and R, saying hvad and the "stød" sound in glødende, ensomhed but otherwise, it's a very believable Danish Vocaloid! It sounds like the Denmark AI performs better with slower songs, could I request Himmeljuice by Hugorm for it to try next?

PATINA is one of my favorite Danish bands ❤️‍🔥 I had to stop what I was doing and listen when I saw the Flammer Rammer cover in the Denmark tag. If you're interested in more songs by them, Tiden Går I Stå and Genstart are my favorites. These aren't part of the request, just suggestions for more Danish songs to check out.

I hope he did okay! On top of the Danish this song is also heavily autotuned. I hope he didn't focus too much on the autotune and tried to pronounce his Danish right! But i got no idea of knowing lol.

MP3 on Discord Denmark made by me Posting for entertainment only

[detrenesoelv]

en chance til

For tiden prøver jeg virkelig at give mig selv en chance til. 

En chance til at lære mig selv at kende, hvad kan jeg godt lide, hvad kan jeg ikke lide, ikke fordi jeg nødvendigvis har tænkt mig at ændre på det, men derimod sidde med det. 

Give drømmene en chance ligemeget hvor STORE eller små de så end må være. Lære at sige dem højt, stå inde for dem, og dernæst begynde at arbejde sig hen imod dem. Ikke med en bestemt hastighed eller ved at følge den helt rette vej. Jeg vil ikke slå mine drømme ned, fordi de er dumme eller uopnåelige. Jeg vil kigge på dem og se hvilke små ting kan jeg gøre lige nu og her for at min drøm skal gå i opfyldelse.

Give mine overvældende følelser en chance, ikke bare skubbe dem ned og væk. Jeg vil derimod heller ikke bare kaste dem ud i rummet helt skødesløst med en forventning om at blive hørt og set, fordi den opførsel tit ikke er den måde jeg gerne vil opfattes på. Jeg vil give mig selv plads og pauser til lettere at regulere mine følelser på en sund og mere frisindet måde end nogensiden før. Jeg vil være mere åben og nysgerrig på hvad jeg føler når jeg føler det, og dermed også prøve at lade være med at dæmpe dem med drugs.

Give meditation en chance fordi der må jo være et eller andet til det siden så mange andre har fået så god gavn af det. Lære at arbejde med min ensomhed i stedet for imod den. Lære at omfavne mig selv når der ikke er andre til at gøre det, men samtidtig også komme til et sted i livet hvor netop mig egen omfavnelse var alt der skulle til. 

Prøve at hele langsomt for mig...

[ridofme1993]

ludvig ligger og sover, jeg sidder ved skrivebordet i hans lejlighed og skriver. jeg har hængt vasketøj op. han bruger uparfumeret sæbe, når tøjet er færdigt dufter det bare af sæbe, ligesom hans også uparfumerede håndsæbe, den der rene ikke-duft, i samme kategori af duft som duften af en babys hud eller agurk eller mælk. han snorker og ligger halvt på maven med det ene ben hævet sådan som jeg også godt kan lide at ligge når jeg sover. 

i går da jeg mødtes med tanja var det en lettelse. jeg er meget glad men også lidt frygtsom og dvask. jeg har samme frygt som mange andre unge kvinder, der som jeg har haft en ustabil opvækst med fx mange flytninger/skilsmisse/psykisk syge forældre osv. frygten lyder: når man elskes stabilt og konsekvent og troværdigt, så føles det så berusende, så uvant og varmt og lullende, at man er bange for, man lægger sig ned og svælger i det uden nogensinde at rejse sig igen. man er bange for, at man, når man elsker og lader sig blive elsket med hele sin krops styrke, kommer til at negligere sit arbejde, sit kunstneriske virke, sit hellige private selv. det sted i en, der trives i ensomhed. og så kan frygten gøre en underlig, så man bliver nødt til at forklare sig. men jeg er faktisk blevet ret god til at forklare mig, synes jeg. i hvert fald i forhold til, hvor dårlig jeg har været til det tidligere. 

man kan f.eks. også være bange for, at man kommer til at have for meget sex, og at man så derigennem optager den anden persons energi ind i sig, og ens egen krops grænser derved kan blive lidt udviskede. 

vi har meget sex. 

det ærgrer mig, at jeg må ud i verden nu, fordi jeg først lige er begyndt at skrive. som at prikke hul på en byld! men altså. pligter og ansvar. 

folk har altid fortalt mig, at jeg var meget feminin. da jeg var teenager, var det fordi jeg var lille og forsigtig, tror jeg, men nu antyder folk, det er sådan en slags urfemininitet, hvilket jeg ikke er sikker på, om jeg ved, hvad betyder. synes det er lidt triggering i women who run with the wolves, når forfatteren bliver ved med at skrive, at hun kan mærke ting i sine ovarios. 

jeg ville gerne være mindre feminin i virkeligheden, måske. eller, jeg ved det ikke. måske er jeg faktisk i virkeligheden fuldstændig ligeglad. jo, det føles rigtigere, det tror jeg måske, jeg er. 

[mosraev]

Lyrics through the decade 10/11

I've decided to collect all the songs I've made through the last decade and share my favourite snippets with you guys. The pictures for the backgrounds will (as much as possible) be pictures I've taken the same year as the lyrics were written. The full lyrics may or may not be made official someday.

Part 10; 2022

Last year was probably my most productive year in that almost all the songs I made I finished and have performed for others. It was also a year full of introspection and changes. The themes is still therapeutic yet outside of gender dysphoria I also explore themes like loneliness, existential dread and loss.

More info under the line

Stay creative, my fellow foxes 🦊💚

Song 1 (pic1); Himlen Falder Ned

Starting out strong with my second ever current affairs/politics/war song this time about Ukraine. It hadn't been a day after learning about the first attack on Ukraine that I felt moved enough to make a song about it.

Featured lyric:

Original: Den due som du skød i nat, det var den hvide due af fred.

Hvad var det ved dens sang der fyldte dit hjerte med had?

Translated to English: The dove you shot tonight is the white dove of peace.

What was it with its song that filled your heart with hatred?

Song2 (pic2); Adulthood

Changes gears completely this is a song I wrote in May about feeling quite bad at being an adult - so of course it is played on a ukulele as a cherry on top. Jokes aside this silly little song was actually quite therapeutic as well letting me know it is okay to be a mess of a human.

Featured lyric:

How can I call myself an adult?

I'm barely holding on.

Song3 (pic3); Golden

This song was the first I wrote on my new guitar that has a golden colour so I knew it would be a song called Golden. What I didn't know at the time was how full of existential dread the lyrics would be. It is pretty much a song about feeling left behind by your peers after being told your whole life you are the golden/gifted child. It is one of the few songs featured here I actually haven't payed for others yet.

Featured lyric:

In the light that's our world burning we look golden now.

Song4 (pic 4); I Am Here

In June I wrote this song about my experience with gender. I'd challenged myself to only use four or less words for the chorus. I really like the nerve this song ended up having so it is probably the one song about my gender experience I feel best fit (so far).

Featured lyric:

((Extended)) I'm a liar, impostor, the list goes on.

I failed to be a daughter, and I'll fail to be a son.

Song5 (pic5); Ensomhedens Ven

My summer camp song this year - it was created through another challenge where I was challenged to personify a concept so I chose loneliness and gave them an arch from seeking a friend, finding one and changing into another being (loneliness becomes immersion). Silly on the surface yet I hope a bit deep when you look into it.

Featured lyric:

Original: Ensomhed hedder nu fordybelsestid - tid til at finde sig selv.

Translated to English: Loneliness is now called immersion - time to find yourself.

Song6 (pic6); What's In A Name?

After summer camp I was visiting my mother's house staying in a room filled with old stuff of mine with my deadname on it so I wrote this song as a song to come to terms with my experience and my parents' experience of my name change. Another song I haven't played for people yet.

Featured lyric: You put your memories into a six-letter frame

that no longer describes me, so remind me:

What's in a name?

Song7 (pic7); Don't Call Me She

This song was born after an unfortunate experience at summer camp when my choir leader gave me strong dysphoria pretty much calling me a woman to my face. I ran to the bathroom crying and wrote the first verse. The rest of the song was finished a month later, and it is a song about how words can hurt as a trans person. You can listen to the song here.

Featured lyric: These words hurt like tiny knives programmed to act on voice cue.

Song8 (pic8); Little Red Bird

This song is about the loss of losing my grandmother. She died around the time the season 3 premiere of the Owl House was airing so my mind blended her loss and (spoilers) Flapjack's together. I later learned that cardinals are said to be souls of deceased loved ones visiting you so it fit. Also my grandmother wanted me to promise not to get a tattoo yet my first tattoo became a tribute to her; a Flapjack on my arm.

Featured lyric: I have to break a promise, I never fully made.

Because I see you in the little red bird, and I don't want to forget you.

[daniels-bekendelser]

okay jeg ved overhovedet ikke hvordan jeg skal beskrive det her, men jeg gør et forsøg, og det må være godt nok:

Jeg aner ikke hvem jeg er. Rent personlighedmæssigt, altså. Jeg ved godt hvem jeg er på de hårdere parametre: jeg er Daniel, 22 år, kærlig storebror, god ven, dygtig akademiker, lidt nørdet, lidt queer, glad for sport og geopolitik, åbenmundet, ufarlig, af og til grænsende til arrogant, og lettere emotionel.

Men jeg aner ikke hvem jeg er i de fleste fælleskaber. Jeg kan ikke ud af at udtrykke mig rettidigt og med den rigtige begrænsning. Jeg kan ikke finde ud af om jeg er "coming on too strong" eller outright kedeligt. Jeg ved ikke hvad folk føler, når jeg er tilstede. Jeg ved ikke hvordan jeg selv har lyst til at være i andres selskab. Ret ud sagt ved jeg ikke hvordan jeg er mig selv udover når jeg er alene. Jeg føler altid folk gerne vil af med mig, når jeg er i deres selskab. Det er sådan en følelse af altid at være i vejen, være påtrængende, og aldrig være nogens førsteprioritet. Altid være sådan en person som man fortæller halve sandheder til, så man kan slippe for deres tilstedeværelse. Måske er det ensomhed. Måske er det fordi folk ikke rigtig nyder mit selskab. Måske er det fordi jeg er negativt indbildsk. I hvert fald er det en tilværelse, som jeg ikke kan finde ud af at være i, og som jeg altid bilder mig selv ind er midlertidig fordi jeg ikke ved hvad der ellers skal ske.

Når jeg tænker på bløde egenskaber, som folk jeg holder af har, så tror jeg ikke det er nogen jeg selv besidder. Det er egenskaber som jeg sætter pris på, og som jeg godt kan lide at være omkring, men som jeg ikke tror jeg selv har. Jeg ved ærligt talt ikke hvad det er jeg kan eller skal tilbyde folk ved min tilstedeværelse. Det er den personlighed, som jeg tror jeg mangler. Jeg ved ikke om det overhovedet er rigtigt, men når man altid føler sig som en folk helst vil undgå, så er det svært at finde noget positivt i det.

Jeg kan finde masser af argumenter for, at jeg er en person folk gerne vil omgås, men i de mørke timer kan jeg finde mange flere argumenter og indicier mod det, og så er det svært at finde ro i sig selv. Det er i hvert fald svært for mig at finde ro i mig selv.

[thepoetsinmymind]

Det er hvad ensomhed er..

De ting der mærkes som at man ingenting er værd..

For mig er det noget specielt ..

Noget individuelt..

Når der aldrig kommer nogen på besøg..

Efter afviste invitationer, holder jeg op med at forsøge..

Mit hjerte er stort, og jeg er kendt for min hjælpsomhed..

Men jeg har meget lidt tålmodighed..

Træt af at det altid er på andres præmisser..

Fordi de har børn eller fordi de har fisser..

Fordi deres familie nu er vigtigere end de gamle venner..

Jeg er åbenbart en ener..og det er nok sådan jeg ender..

De få jeg har kære, vil en dag være væk...

Det bliver ikke nemt at finde min plads i livet derefter.. nej..

Mit hjerte tåler snart ikke flere smæk..

Og så ved jeg med sikkerhed at ingen længere elsker mig.

[litteraturhistorikeren]

Jeg savner Finland. Jeg savner det så frygteligt meget. De forberedte os på sorgen og de følelser, vi ville have efter udveksling, men åh, hvor jeg sørger. Det var det lykkeligste halve år i mit liv.

Jeg gør nogle nye ting nu; jeg skal flytte om to måneder, jeg leder efter et nyt sted at bo. Jeg udforsker nye relationer og nyder det, men der er et kæmpe tomrum nu, som jeg virkeligt kæmper med. Jeg var ikke ensom en eneste dag i Finland, jeg havde nok i mig selv og mine nye venner og bekendtskaber, men barndommens ensomhed sniger sig tilbage på mig her i min barndommens by.

Jeg har besluttet mig for at læse videre i Aarhus, fordi det ikke kunne lade sig gøre i udlandet. Jeg prøvede virkelig. Nu skal jeg blive her i et år mere, før jeg kan tage på udveksling igen. Og det skal nok gå, det er jeg sikker på, men i virkeligheden er jeg også bare dybt ulykkelig over det. Jeg har udlængsel, hjemlængsel efter en følelse snarere end et sted, for det her føles ikke som hjem længere.

Der er sket for meget her. Denne by har født mig og næsten dræbt mig, og jeg længes så dybt og inderligt efter… en ny begyndelse, et nyt sted, en ny følelse.

Jeg har det, som om mit liv bliver sat på pause i et år, før det kan begynde igen. Jeg er okay det meste af tiden, men jeg vil så gerne være mere end okay, nu hvor jeg ved, hvordan ægte lykke føles

[blackbird-poetry]

Grotten

Ferie sku være så rart

Endelig en pause fra livets stress

Endelig tid til sig selv

Sove længe

Slappe af

Ferie uden e er fri

Men to e'er står i vejen

E for endeløs

E for ensomhed

Endeløse dag

Sekunder og tanker

Hvad at lave

Tid til sig selv

Tid at arbejde, selvom man ikke sku

Selvom man sku pause

Tag den med ro

Tid til familien

Tid til hobbyer

Tid til søvn og spil

Tid til tanker

Tanker tanker tanker

Om hvad man burde

Om hvad man ville

Om hvad man ønsker

Tanker tanker tanker

Ferie er et endeløst hul

En grotte, der er sikkert

Sikkert men hult

Sikkert men tomt

En grotte, der er roligt

Roligt men mørkt

Roligt men stille

Vent

Til sneen falder

Til solen skinner

Til døren åbner

Til solen blænder dig

Og du savner grotten

den mørke sikre rolige grotte

[plantetante]

mit hoved kan ikke undvære tanken om, at jeg gerne vil vide om han nogensinde tænker på mig mere

for sandheden er, jeg tænker på ham hver eneste dag, for jeg kan ikke lade være og jeg undrer mig over om det nogensinde stopper

jeg mangler nok den helt klichéagtige closure, men mest fordi jeg ved at han for nogle måneder siden gerne ville snakke med mig og jeg har været nysgerrig lige siden

en del af mig vil gerne have ham tilbage og starte forfra, fordi han var jo skøn og dejlig engang siden jeg kan føle så meget for ham

men samtidig har jeg også efterhånden overbevist mig selv om at jeg har det, eller i hvert fald nok skal få det, meget bedre uden ham og tænk på alle de ting jeg ikke har oplevet endnu og mangler at prøve, bare som mig

måske jeg kun savner ham ud af ensomhed og fordi han er den eneste jeg føler forstår mig, på sådan et dybere plan; men hvad nu hvis jeg faktisk savnede ham af kærlighed og hvad ville jeg faktisk gøre hvis jeg fandt ud af han stadig tænker på mig?

jeg har svært ved at navigere i det og jeg føler alle disse ting hele tiden og oveni hinanden, men for det meste er jeg bare mut og venter på at noget sker

måske det er for det bedste, siden jeg er så styret af mine følelser og aldrig kan skjule det godt nok

det er hårdt, men jeg er her endnu

[inceldk]

@theniceeguy

Ensomhed hos mænd skyldes overfladiske kvinder change my mind

[ohwellbull]

Jeg vil altid beundre sangskrivere og deres dedikation til håndværket.

Hvilket erhverv beundrer du mest, og hvorfor? At være sangskriver er en kunst, og dedikation bliver ofte belønnet med ensomhed, sult, hjemløshed, sygdom og tidlig død. Alligevel er det en af de mest fascinerende og givende professioner i verden. Få mennesker har det talent og den passion, der kræves for at skabe en sang, som andre vil lytte til. Det kræver et særligt sæt værktøjer at forstå,…