#for FUCKS SKE

[nosferatvpussy]

HBO is really out here wasting money and people's time with season 2 of house the dragon

[retr0scum]

Also

Idk how to describe it exactly but I love being color themed, I love having a color assigned to me everywhere. I LOVE BEING A RED FUCK

[strangesmallbard]

minthy fresh 🕸️🪥

[bueris]

damn still haven't changed my header but I really cnt b sked

[hibiscusseaart]

Had a dream today and I'm evolving it as I go here

The main idea that Rin didn't die when she tried to unalive herself by Kakashi's hand, but Obito was already traumatized and got in with Madara's Moon Eye plan. So yada-yada, she's the jinchuriki of Sanbi. BUT the difference was that she decided to come out of the closet (a real tight one cuz of her clan but she almost just DIED what to regret now) that she's actually a guy. So FTM Rin guys. Rin is he/him from now on.

He wouldn't change his personality and crush on Kakashi much. Dude is a medic, have you met medics? My extended family has a lot of medics in ER and other and let me tell you, they're ruthless and give 0 fucks.

Oh and since he's a medic he has top notch access to remove his own boobs and change his hormones fucking manually.

I think he would rethink his crush on Kakashi, like, man, he's a loser, plus it's hard to crush on someone who you thought killed you (even tho you made him) AND Kakashi has doomed love with 'dead' Obito and it's a bummer.

Idk about his name tho, he probably would change it just to, unknowingly, create more confusion for poor Obito, who is SURE that Rin is dead-dead and fucking Konoha didn't even made a grave for her and Kakashi doesn't even VISIT.

Madara and Zetsu obviously don't tell him about his development. They don't need him to have a hope in this world again.

Kakashi is just glad that he didn't kill his teammate and maybe they connect better since "Rin" (listen i NEED a name for him, but i have 0 ideas about meaning or what ever. maybe he'd take something to honor Obito's memory?) doesn't crush on him anymore and maybe he's trans too?? idk about it yet but he might act warmer to "Rin" now.

So Obito is just confused, like WHO is this dude from Nohara clan who is now with Kakashi ALL the time (they're still best friends). He doesn't connect that this brown haired (!) medic (!!) from Nohara clan (!!!) with the same marks (!!!) same age as them (!!!!!) might be Rin. like no, nope, Rin a nice gentle lady, not this smoking dude who yells at Kakashi and curses at him cuz he run away from hospital again.

So yeah Obito is just not impressed. But intrigued. And jealous. He stalks Kakashi AND this guy all the time. May develop a crush on both, cuz "Rin" is still the same at his core.

Kakashi would still go in ANBU cuz Minato asked him (still not sure about it, like yeah lets put deeply traumatized 13 yo in assasin squad good job) and stuff.

So idk how canon would go from there, like i doubt that Minato would let 14 yo jinchuriki near another one at this tense situation, even tho "Rin" could've help.

So yeah Kushiha and Minato die, "Rin" barely holds onto the Sanbi but Obito finds out that the guy is holding them. He doesn't connects the dots. Or he does? His mind just CAN'T hold on to the fact that his Rin MIGHT survived.

But maybe "Rin" was closer to the place where they sealed Kuubi in Naruto (maybe he ran there cuz there's Kuubi rampaging and he HAS to help) so Minato entrusted Naruto to him, not to fucking Sandaime.

So yeah, now "Rin" is Naruto's legal dad at the age of 14 and no one can fucking take him away cuz a) it was Minato's dying wish; and b) just fucking TRY to peer "Rin" away from Naruto, you'll get your hand bitten off and NO arguments work, cuz "Rin", who was trained by Kushina in jinchuriki stuff, can make some sort of turtle shield and he hides in it with his new baby and no one can do anything.

And no one can protect baby jinchuriki better than the other jinchuriki so it's fine. Everyone just accepts it.

(Isobu laughs at Kurama cuz haha im the older sibling now :))

Naruto is bullied less but I think no one can tell him about his parents cuz Sandaime sucks ass. But "Rin" drops HUGE hints cuz he hates Sandaime now too. Like no shit Tsunade left.

Idk what would happen with Obito if he finds out about "Rin's" identity. he'd come back crawling and crying probably. Maybe try to kidnap him and cry more in Kamui.

update: added sketch

[jasleh]

“I shalt try,” he said doubtfully, “but I dost not always notice.”

Worth the attempt to get out of this wretched cold? Yes. Possible? ..... Questionable. It felt a bit as if she was asking him not to breathe. She was, unfortunately, asking him not to fidget, which was nearly as hard. Especially when one was trying to not fidget.

[[ @driselle-tempetielle ]]

There was something odd out in the snows of Coerthas.... something bright red that was presumably hot as it seemed to be surrounded by steam. On closer inspection, however, one would find a very miserable looking lalafell in very inappropriate attire for the climate surrounded by a perfect circle of melted snow, the bare earth lightly steaming. For all that he appeared to be the heat source that had melted the snow (and, indeed, his aether for those who could see it was shifted distressingly strongly towards fire), he was nonetheless shivering.

Odd as all this was, a perhaps even odder note was that there seemed to be no footsteps in the snow leading to the melted patch. However did he even get there?

[soelvfisk]

Jeg gjorde alt hvad hun ville have fordi jeg troede at det var løsningen og at så ville alt blive godt og at så når det var ordnet, så kunne jeg vende tilbage til mine egne planer og drømme og gøremål. Min egen hverdag igen. Mine rutiner. Mine behov. Se mine venner igen. Min familie. Tage til lægen og tandlægen. På den anden side. Det må være snart, tænkte jeg. Men det fortsatte. Koncentreret og systematisk. Og jeg boede midt i det. Hver dag en slags utilregnelighed som var 100% forventelig? Et paradoks?! Og hun sagde at hvis bare jeg var bedre så var der ikke problemer. Så jeg blev problemet. Så jeg skulle stoppe med at være et problem indtil hun var glad. Og det indebar at jeg gjorde ~alt~. Mens hun tog ud og drak kaffe og sås med sine og vores venner og fulgte sine drømme og datede. Og jeg skrubbede fucking gulvlister og byttede rundt på køkkenlåger, for ellers ville hun ikke tømme opvaskemaskine. Og bagefter sagde hun “det har jeg aldrig bedt dig om”. Og jeg stod dér. Alene om at huske vores samtaler og skænderier indtil hun fik mig overbevist om at jeg husker forkert. At jeg ikke ved noget og ikke kan stole på mig selv og at jeg misforstår hende. Til sidst kunne jeg ikke gøre noget i hjemmet medmindre det var en ordre jeg havde fået fra hende. Og hver gang jeg gjorde noget selvstændigt, fortale hun mig at det var psykisk vold jeg udødvede mod hende. Når jeg ikke inkluderede hende i mine planer. At så var jeg narcissist. At min virkelighed var utroværdig fordi jeg er et underræpræsenterer menneske med adhd og autisme. At jeg skal se tingene fra hendes perspektiv, før jeg ser tingene fra mit eget. Hun oplærte mig i at gennemskue hendes behov og ignorere mine egne. Og når jeg gjorde noget forkert sagde hun - jeg har aldrig bedt dig om at gøre det! Som om jeg kun må gøre ting hun har bedt mig om.

Jeg kunne ikke leve i det hjem. Jeg kunne ikke leve med hende i mit liv. Jeg er kun i live lige nu, fordi jeg flyttede. Der var ingen anden udvej end at flygte eller at dø. Sådan havde jeg det til sidst og mine forældre opdagede det da de så mig og min psykiater fortæller mig at det var overlevelse. Hun læste MENNESKERETTIGHEDERNE OP FOR MIG. Fordi Stenen fik mig til at tro, at den slags ikke var noget jeg kunne forvente. At den slags rettigheder var overflødige for mig!? I MIT EGET HJEM????? HOW EVEN????

Jeg er i live fordi jeg flygtede. Uanset hvad stenens historie er. Hun ved godt at hun gjorde noget forkert, for hun bad mig love aldrig at fortælle nogen om det og ALDRIG at nævne hendes navn, uden at hun var tilstede.

Jeg ville på en måde ønske at jeg var død. Så hun fattede hvor voldsom hendes adfærd var og så hun ikke kunne lade som om at hun var uskyldig og at jeg bare er et svagt og dårligt menneske. Og så jeg ikke behøvede at være stærk. Er træt af at overleve noget jeg føler har dræbt mig. Tabte mig 14kg på tre måneder da jeg boede med Stenen. Fordi hun spiste min mad og fordi jeg var bange for at gå ud i køkkenet mens hun var hjemme og fordi jeg til sidst bare fuldkomment mistede min appetit.

Turde ikke bevæge mig når hun var hjemme, for jeg ville helst have at hun troede at hun var alene. Fordi jeg frygtede hvad der ville ske hvis hun opdagede mig. Ville ønske jeg var død. Men nu lever jeg. Og jeg aner ikke hvad jeg skal med mit liv for jeg tør ingenting og jeg kan ikke det samme som før og mange af mine venner er i samme by som Stenen og dem der er her hvor jeg er nu, kender også Stenen og synes at hun er dygtig og sej og smuk. Det syntes jeg også engang.

Jeg føler at jeg har et liv som er 3% af det liv jeg havde før. Og de 3% er mit nye 100. Det er max for mig nu. Er slidt og ødelagt. Og for mig er det bevis på hvor brutal Stenen var. Og for Stenen er det bevis på at jeg var problemet all along…

[daniels-bekendelser]

Jeg har virkelig (!!!) brug for at brokke mig for jeg er sur og stresset og har lige haft et angstanfald forårsaget af min skole, som jeg synes opfører sin urimeligt.

Jeg skal på udveksling til Frankrig næste semester, og dermed er jeg berettiget til at modtage et Erasmus+-legat på ikke uvæsentlige €500-ish skattefrit om måneden. For at kunne få det skal man udfylde en masse formularer mv. som kommer løbende, hvilket jeg har fulgt nøje med i for ikke at overse noget.

De sidste to uger har jeg været lagt ned af eksamener (det har honestly været rigtig travlt siden start-maj, men det har været rigtig slemt de her to uger). Jeg har dog af og til tjekket min skole-mail for ikke at misse noget, men eftersom det har været midt i eksamener har jeg ikke været så grundig. Her til morgen åbner jeg så og læser nøje i gennem for første gang i to uger, og der kan jeg se, at jeg har misset at sende et sprog-certifikat til min skole i København. Jeg har allerede sendt et sprog-certifikat, men det her er et andet sprog-certifikat som man åbenbart også skal tage en test på og sende til dem. Den seneste mail jeg har modtaget fra dem er "vi kan se du ikke har sendt det inden for deadline, så nu kan du ikke få nogen penge. ciao🙂".

Det udløser et angstanfald, men da jeg er på benene igen går jeg med det samme i "okay, hvad er gået galt?"-mode. Her kan jeg se, at de har informeret om det her certifikat d. 9/6 med deadline d. 18/6. Det er en deadline på 5 (!!!) hverdage. Derudover er det en deadline på 5 hverdage midt i eksamensperioden. Ydermere har jeg haft en femdageseksamen netop mandag til fredag i den periode, mens jeg samtidig har skulle læse op til en mundtlig eksamen onsdagen efter. Skolen ved udmærket godt jeg har været til eksamen i den periode, og alligevel sætter de en frist, hvor jeg ikke har en eneste dag, hvor jeg ikke er begravet i eksamen. Jeg er overbevist om, at der helt sikkert er rigtig mange af mine medstuderende der også har overset det FORDI DET ER EN FUCKING URIMELIG TING AT GØRE.

I skal lige tage denne engelsk-test nr. 2 og sende resultatet til os inden for 5 hverdage. Vi har ikke varslet at det skal ske nu, men det skal det altså.

Vi ved godt I har eksamener i den periode for det er literally os der har lagt jeres eksamener but we don't care

Hvis ikke I gør det lige nu, så går I glip af mindst 15.000 kr.

Nu har jeg sendt den en "please, I am so sorry, please please accept my apologies🥺🥺"-mail her til morgen, men jeg er ærligt talt fucking sur over proceduren og situationen. Hvad fuck er det for en måde at behandle sine studerende på? Jeg håber (og forventer) at de accepterer min undskyldning, men jeg synes stadig det er fucking urimeligt.

Jeg kommer seriøst til at eskalere situationen hvis det ikke går igennem. Det har jeg selvfølgelig ikke sagt til dem, men jeg kan love for de kommer til at høre for det gennem vores elevråd og skole-avis, hvis de afviser blankt😤

[especdreamy]

HUGE do not reblog reminder on the ske//ppy posts like im not gonna kill u if you reblog or anything because idk why the fuck tumblr won't let me turn off reblogs but yeah

[mosraev]

Lyrics through the decade 9/11

I've decided to collect all the songs I've made through the last decade and share my favourite snippets with you guys. The pictures for the backgrounds will (as much as possible) be pictures I've taken the same year as the lyrics were written. The full lyrics may or may not be made official someday.

Part 9; 2021

Now we've arrived at what I can call the personal era which started with me coming out to myself as nonbinary within the first three months of the year. After that a lot of the songs I started to make became a therapeutic tool getting to reflect over my thoughts and feelings about different topics.

More info under the line

Stay creative, my fellow foxes 🦊💚

Song 1 (pic1); Marco

This is not as much a song as it is 2-3 pages of me in lyrical form thinking through my newly out feelings as a nonbinary person. The 'song' is named after my middlename that on this time I believed would be my new name. Also, to fit with the very personal meaning of this song this is indeed a picture of me having gender euphoria looking in the mirror (although 9 months after the song was written)

Featured lyric:

Starring at the mirror softly repeating the name.

Trying to repeat the rush of joy hearing it for the first time.

Song2 (pic2); Aromantica

A song where I tried to reflect over my feelings as being an aromantic person since I also around this time has been coming to terms with being aro more and more (although I had come out to myself as aro one or two years prior).

Featured lyric:

((Extendend)) I held you and I kissed you

Because I thought that was what I had to.

And it’s funny how pathetic I was playing the part.

I’m not lovedrunk, I’m sober.

I realise that, now it’s over.

This is not who I am.

Song3 (pic 3+4); Altid Nat

This song is the exception to the rule I guess since it is less about my own personal identity explorations but again it is still about me and my feelings getting to be close to people with the loser covid-19 restrictions. You can hear the song here btw.

Featured lyric:

Original (pic3); Jordens trolde, de danser foxtrot over Danmarks bøgetage

((Extended)) så er det nu, vi sprinder guld af alt det som der kan ske i drømmeland.

For det er altid nat et sted på verdensplan.

Translated to English (pic4):

the trolls of the earth dance foxtrot in Denmark's treetops.

((Extended)) It is now we weave gold of all

that can happen in dreamland

cause it's always night somewhere in the world.

Song4 (pic5+6); Forstadsfabeldyr

This is an interesting one since I had less than a week to write and produce it on summer camp where I wasn't out yet so I wanted to make it somewhat mystical about what in the world I was referring to (thereby not outing myself before time) but also I really felt like getting out my hurt feelings about becoming the represent queer whenever people learned about my identity. (hint the swearing is back)

Featured lyric:

Original (pic6); Verden er så satans monokrom

for alle farverne er vasket ud med hvidt.

Translated to English (pic5); The world is fucking monochrome.

All the colours has been washed out.

Song5 (pic6+7); Glas v.2

Quite an interesting one that shows how my way of making songs has shifted since I originally made myself the challenge to make a song inspired by a poem on a playing card about rocks wanting to be glass and then the first version was meant to be about eating disorders (not told from my own pov) but that didn't connect with me so instead I told about nonbinary gender dysphoria (that is way more my own pov and so a therapeutic song instead)

Featured lyric:

Original (pic7): Når svaret for dem er hverken "han" eller "hende"

kommer de nemt til kort.

De ville så gerne kunne passe ind,

men kabalen går ikke op.

Translated to English (pic8): When their answer is not "he" or "she",

they'll easily come up short.

they'd love to fit in, but

the patience doesn't come up.

[technotaarer]

Bro nu jeg i Melbourne men min bagage klarede det ik tror den er i Bangkok fatter det ik det så fucked men selvfølgelig selvfølgelig skal det ske for mig

[acrosstobear]

OH MY FUCKING GODDDDD SKE SOENEKEMSKRNRNDNR

YES INDEED THIS IS EXACTLY MY BRAIN RIGHT NOW DJRJWKKSEKTJEKFNEKFJEKFNEJRB

[ordbog]

jeg har grædt så meget i dag

over at føle mig svag og lille og ubrugelig til at være i live, over at skulle stresse over ting der ikke engang kommer til at ske indenfor den nærmeste fremtid, over at jeg føler min stabilitet og sikkerhed er forsvundet selvom alting er som det stod før jeg overbeviste mig selv om jeg nu må flytte. og det skal jeg fordi jeg kan ikke fortsætte med at leve sådan her, det er for stressende for min hjerne at skrabe mig til tilværelsen

har grædt over min mangel på at blive taget mig af, at være i et system som en borger der bliver økonomisk støttet men alt andet er op til mig selv, selvom jeg har en sygdom der gør det umuligt at trives i. over at jeg har været fanget i et uendeligt og uændret mareridt i 4 år nu, og at jeg ikke kan se nogen udvej. selvom jeg bliver bedre til at vide hvad jeg har brug for, trods min råben og skrigen om at jeg ikke kan de ting, føler jeg kun det bliver sværere at få den hjælp. jeg vil bare gerne have min mor. det er så pinlige og tomme ord. jeg har ikke engang en mor der kunne tage sig af det hvis hun ville

har brug for bare at tude til nogen uden angst og skyld og skam over at være træls, over at risikere at miste dem fordi jeg udtrykker store følelser, uddn at minimere min sorg for at de skal have det nemmere pg bedre og det ikke ødelægger deres dag. men min dag har været forfærdelig. jeg har grædt så meget i dag over at være i live som et sygt menneske der bliver kvast som en fucking appelsin til en klam kontanthjælpsmodtagerjuice. det hele er lavet til at være forvirrende så du alligevel giver op, du skal kæmpe dig igennem det, og hvis du ikke kan er du fucked. min sygdom gør mig ubrugelig til at bede om det jeg har brug for, derfor har jeg brug for hjælp. please løs det paradoks for mig

skal være på kryds og tværs og rulles øjne af og snakkes ned til i telefonen for at få bare en dråbe af det jeg kræver for at have et LIV, og det KAN jeg ikke fordi det trigger hvad end der er galt med min hjerne til at gå i stykker over at være nogens grund til at de har en dårlig dag. og så græder jeg mere, fordi jeg bare gerne vil føle mit liv er værd at leve, og have et trygt sted at være og spise mad og være glad nogle gange og have rent tøj uden huller i. undskyld jeg er i live. ville ønske det ikke var så træls for kommune damen at jeg prøver at eksistere, så kan jeg jo ligeså godt gå hjem og dø i stedet. mindre arbejde til hende, en mindre ung der blev født syg der ikke nasser på samfundet.

en mindre mig der ikke kan tænke over hvor belastende de er hele tiden, overfor alle andre. det er alt for mange tanker alligevel

tænk at være helt dig selv uden at frygte din person er grunden til nogle vil gå fra dig, tænk at græde uden FRYGT. tænk at tænke på kun sig selv

[sortfilosofi]

Fandt fornyligt ud af min kæreste gennem snart 4 år snapper med den her fyr bag min ryg…

Fyren her har hun så arbejdet sammen med. Og i over et år “havde” hun følelser for ham, de arbejdede sammen i mens hende og jeg var kærester.

Det er en måned siden vi fandt sammen igen efter vi holdte en pause fordi hun fortale mig at hun ikke tændte på mig mere, jeg kunne ikke få lysten frem i hende. Hun kunne mærke at hun måtte ud og se hvad det var med ham fyrren der og om det kunne blive til noget. Vi holdte en kort “pause” så hun kunne komme ud og være single igen, men så kom hun tilbage og forsikret mig om at hun var videre fra ham og at det eneste hun ville have var mig og vores lille familie.

Klip til at jeg så sidder her alene i stuen uden lys eller lyd, kigger ud over min altan og tænker på HAM… den skide satan. Han har ødelagt mit liv pt og jeg kan ikke få ham ud af mit hovede… det værste er dog at han intet har gjort… han ved sikkert ikke engang jeg ikke kan lide ham? Og at han har gjort nogen skade i vores forhold. Jeg er knust flad for alt tillid at jeg ikke ved om jeg kan holde til engang mere at skulle bygge noget op igen som jeg så heller ikke ved om er ægte eller i længden vil være nok for hende…

Den aften hvor jeg fandt ud af det, var jeg selvfølgelig sikker på det var slut og at hun ikke skulle snak til mig igen. Det har simpelthen vært for meget og jeg tror jeg var klar til at sige fuck det jeg skrider… men hvad skete der lige?.. hun kom ind i soveværelset og sagde ��bol mig” vi havde sex! og nu er vi sammen igen. Som om intet over hovedet er ske, jeg har forsøgt at sige til hende at hun skal vise mig det er mig hun vil. At jeg gerne vil mærke HENDE noget mere. Mærke hun vil mig, vil os!

Men det er fandme stadigvæk mig der ligger og nysser hende i søvn og imens hun sover. Jeg kommer hele tiden og spørg om jeg ikke må få et kys, hvis ikke jeg bare kommer og kysser hende uden noget valg. Jeg fortæller hende hvor sød, smuk, pæn, fin, dejlig, hammerlækker og perfekt hun er hver gang jeg ser hende og mere end én gang!!! Hver gang jeg ser hendes store brune øjne, cute lillepige smil, store numse, runde fine bryster, ja bare hendes guddommelige krop. Så smelter mit hjerte helt fysisk sammen og bliver til det blødeste smør. Og uden at tænke eller vide hvad jeg laver så kommer min mund til at fortælle hvor meget jeg elsker synet af hende og at jeg ikke kan lade hende være .

Jeg forstår bare ikke, med alt den kærlighed jeg giver ud, hvorfor kan jeg så ikke få lysten frem i hende eller få hende til og kom og gør alle de dejlige ting ved mig som jeg er god til at gør ved hende.

Må indrømme at jeg er en smule frustreret og at jeg ikke ved hvad jeg skal gør. Føler hun skylder mig så meget men føler samtidig ikke at hun har særlig travlt med at give det tilbage til mig.

Hvad F***** gør man i sådan en situtation og hvor skal man lige starte?

[spirit-of-an-angeel]

Aldrig mer min hand i din

Aldrig mer dina läppar mot min hals

Aldrig mer

Aldrig mer

ALDRIG MER

HELVETES JÄVLA FUCKING SKIT DET KOMMER ALDRIG MER ATT SKE DU KOMMER ALDRIG ALDRIG TILLBAKA IGEN OCH JAG ÄR SÖNDER NU

[shadybelieverme]

23

okay, jeg er blevet 23!! whaaatt, det egenligt okay.

22 har været et godt år føler jeg, jeg flyttede til kbh og kom nogenlund på plads, mødt masser af nye mennesker, var til fashionweek 3 gange!!! osv osv osv

nu er det en dag efter jeg fyldte 23 og der er masser af følelser i luften. det hele føles lidt uoverskueligt lige nu. er seriøst ægte broke, det er mine forældre også og jeg prøver at finde en måde at hjælpe mig selv og dem. men der er bare 1000 ting hele tiden, hvis jeg ikke skal betale for det ene så skal jeg betale for det andet osv. pisse fucking irriterende

oli. what to do? 'you snooze you lose'. det er så fucking irriterende. jeg kan virkeligt godt lide ham, jeg bliver ægte glad når jeg ser ham, og jeg ved IK EN SKID om hvordan han har det. FAIR han har en kæreste, i know, men hvad føler han????? jeg vil gerne vide det, fordi er det bare mig som er en klovn og prøver på noget, som muligvis aldrig kommer til at ske, eller føler han også noget, og derfor spiller hot&cold? føler seriøst det er aske og theis all over again.

skole? fuck det, har aldrig i mit liv været mere skoletræt og jeg føler jeg leder efter en undskyldning for at droppe ud. selvom der er kun et halvt år tilbage af skole, og halvt år af praktik AND IM DONE. men det føles stadig som en evighed.

fuck det føles godt at komme ud med.