#er det sygt at sige

[sladderslev]

det føles så godt og forbudt at blive oppe om natten

[christineforevigt]

dagbog søndag 15 dec 2024

kæmpede imod mit indre besættelsesinstinkt

det skete i falske glimt at jeg kunne slippe det

jeg synes jeg er motherfucking kedelig uden andre

ayy jeg er intetheden

jeg forstår intet og det hjælper ikke på kommunikationen at jeg sir noget højt

ordene vil altid føles bedre end stilheden selvom de ikke fører til noget godt

jeg taler uden at vide om du kan høre mig

du siger du bare er en rekvisit i mit liv

det er det værste du kan sige til mig

kan du elske mig selv hvis du er en rekvisit eller gør det mig for narcissistisk til at holde ud

jeg har kæmpet for at elske

jeg er konstant bange for at jeg bliver ligegyldig for dig

der var et før og så er der nu

jeg vil bare gerne have du rører ved mig for det er kun sådan jeg er sikker på du stadig vil mig

jeg kan ikke være ærlig så jeg er bare en dramaqueen

jeg tror slet ikke jeg kender min egen sandhed

men vid at jeg virkelig elsker dig

jeg får bare det hele til at handle om mig

og jeg kan ikke se lyset for enden af hvilken tunnel jeg end kravler rundt i

jeg lover dig at hvis jeg kunne føle mere og ikke være så bange

ville jeg stadig vælge dig frem for alle andre

er jeg det værd for dig? du skal kun gøre det for din egen skyld, du skal kun gøre det hvis du elsker mig

intet mere forfærdeligt end at du siger du holder af mig

for jeg vil have du elsker mig

*

jeg ramte lykken de dage jeg ramte lykken midt i alt mit white dropout fattige tabertrash

jeg blev en taber der elskede hele verden

jeg elskede at være en taber det gør jeg vel stadig

*

giv ikke op

*

nogle gange tænker jeg over hvorfor alle er så sindssygt vild med dig? jeg tror godt jeg ved hvorfor

*

jeg ved hvordan jeg kan gå i stå og du er en vej jeg kan følge

ned til stranden eller finde den største ro på dit værelse her kan jeg hvile mine rastløse ben i tusind timer

*

kan du rumme min usikkerhed lidt endnu? det er en del af mig og den er ikke til at slås med. men jeg håber jeg vinder

*

det er altid andre der har ret aldrig mig det er altid andre jeg skal lytte på for mine ord er kludrede og glemte og nogen gange når de aldrig ud af min mund

*

det er kedeligt ikke at elske, det er kedeligt ikke at være tæt på nogen, det er kedeligt ikke at kneppe

for hvad fuck skal jeg med mig selv? jeg kan lide min krop nogle gange og at performe et selv

lad mig slutte med at sige at du fik mig så tæt på mig selv som jeg har været siden mit hoved blev sygt eller måske er det bare bullshit

det værste er at mine ord og tanker aldrig rammer plet

*

jeg ønsker at se alt du er og være der for dig måske er jeg bare for selvoptaget

aner ikke hvorfor

sandheden heler ikke hvis den udelukker det du helst vil have

der er så meget af mig du ikke har set

jeg hader at skrive dagbog fordi jeg aldrig er sikker på hvad jeg mener så det føles som om det jeg skriver aldrig er helt rigtigt

*

hvis jeg er i dit liv, så er verden ikke så vigtig

det er ikke giftigt, det er fuldendende

[vingefang]

har bestået min svære eksamen og de næste måneder har jeg bare spændende fag med eksaminer som ikke er så stressende, jeg er begyndt at gøre ting jeg holder af igen, læse bøger, skrive dagbog, gå i teatret. har lidt mere overskud! har også en masse ting jeg skal tænke på, mærke meget efter og huske at sætte grænser og sige hvad det er jeg har brug for. det er vildt skræmmende og jeg er sygt bange. håber bare at det kommer til at gå og hvis det ikke gør, gør det jo det alligevel!

[vaskebjoern]

SIG DET HØJT

Jeg var ikke særlig gammel da jeg første gang blev såret,

min historie gik lidt som hvis jesus ikke fandt fåret, det lille fortabte lam, bad ikke om befam, skrig om hjælp når ikke langt, mørket er klamt, drukner i følelser jeg ikke forstår, det var jo “blot en drengestreg”, jeg er ramt, et løftet fingerpeg, “hvad er det dog du påstår?” for problemet det sagde de alle var mig, “hvorfor skal du også altid være sådan et kvaj?” Så der var jeg, min første elskovsleg, 9 år gammel, og som nu kun går og drømmer om at blive ligbleg.

Så du kan sige nej, men det nytter jo intet hvis ingen lytter til dig, og lige nu, indrømmer jeg den del af historien er kort, undskyld, det er stadig hårdt, men gjort er gjort, og ja, tid heler alle sår, og det var første gang i år, for mig, at sex ikke kun har været en værre bunke barsk lort. De sår har jeg båret på i mange år, så lige nu er det altså kun det brudstykke af historien i får. Vi ses måske igen om et par år, jeg går jo til terapi, det kan være det lykkedes mine 3 psykologer at gøre mig mere lykkelig og livagti indeni, “det hjælper at sige det højt.” Siger de så her er vi, hej med jer, synes I os at jeg er sær?

Ja, nok er jeg skør, drikker likør og tænker på livet som aldrig før, drømmer om at finde den store kærlighed inden den dag jeg dør, ja, jeg er da virkelig blevet til sådan en rigtig charmør… Nu har jeg da også haft sådan god normal sex, tror jeg da nok, du ved, sådan en slags sex der gør meget mere ondt i sind end i krop? Sådan en sex der er akavet, jeg er jo stadig meget svagt begavet, husker i vel nok, jomfru indtil i år, ved aldrig hvordan hun skal sætte sit hår, aldrig helt med på hvad der foregår, “man vender sig til det” hvornår? - Men det kan os være ligemeget, jeg vil ikke længere blive hjemme, alene med alt det slemme, så vil jeg hellere ud og ha’ sex, sådan en sex hvor jeg får følelser i klemme, en sult efter kærlighed der kan sønderlemme, sådan en sex hvor jeg aldrig når orgasme, men det okay, luften er stadig rig med forventning og entusiasme.

. . .

De spørger mig pænt “har du fået en ny krop?” Ja! Synes du ikke den er fin? Jeg kan være din forsøgskanin, hoster slim, alt for høje grin, grin, jeg er til grin, hvad bilder jeg mig ind, jeg tænker på det ofte, kysser din kind, skær i min hofte, hvad bilder jeg mig ind? Jeg har aldrig lært at elske, jeg har et sygt sind. HVAD BILDER JEG MIG IND?

Jalousi, og Melankoli, åh gud hør dog på mig, jeg snakker i pivåben, pointeløs og pompøs poesi!

Du elsker mig? Det kan du tro du må, selvom det er svært for mig at forstå, men i virkeligheden kan os kun meget få, ikke engang en mor og en far, de eneste som et lille barn nu engang har, de bød kun på fare og mord, “Ja mor?” Gemt bagved facaden, er du klar på balladen? Selvtillid der hele tiden begår selvmord, onde tanke synger i kor, “selvisk lille møgunge, jeg håber du dør”, bider blod i min tunge, det hele køre, der er intet at ser her, jeg tør ikke at lade nogen nær, “det snakker vi ikke om” jeg er helt tom, indeni, jeg er lidt ked, I min bog “livsfarlig familie”, mener de, at det den mangel på kærlighed, der kan gøre et menneske så skrupskør, der gør at jeg stadig så ihærdigt søger, har et sort hul indeni, sæt mig fri, jeg en trist optimist, “Hej med dig, det længe siden sidst,” tag og kig på dig selv, mor, “jeg elsker dig” lyver jeg og hænger mig selv, i min egen røde skæbnes snor, hvorfor er du sådan her, ja hvad TROR du?

Sex er ikke kærlighed, det ved jeg godt - Så pis af med den dårlige samvittighed, det er ikke min mening at gøre nogen ked, “skru dine forventninger ned.”

Ja, jeg vil gerne elskes, det er jo klart, vil alle ikke det? Det kunne da være rart, og mit hjerte er sart, for altid håbet op med alt for meget fart, og så sidder jeg pludselig der, du kender godt historien, den er så ordinær - vi er Kropsnær, bygger begær, samvær, og så bagefter en voldsom, vanskelig, og vulgær besvær, det er jo sket for enhver. Alligevel føler jeg mig meget sær.

Du er så kær, jeg kan se det i dine øjne, de er så skønne, får mit evigt ivrige hjerte til at synge, og alkohol får verden til at gynge, jeg vil dig omslynge, men jeg bliver altid skubbet væk, tror det er for meget for dem alle hvis det handler om mere end “bare sex”.

Så sex skal du nok få, og så skal jeg nok la’ dig gå, igen, jeg er jo en fantastisk ven, sådan en af dem, man ikke vil miste, det sagde os den sidste, og sex er nok det tætteste på kærlighed jeg nogensinde får, du må godt knuse mit hjerte, jeg er godt bekendt med den smerte, jeg tilgiver så lad det ske, alle snakker om elskov, jeg kunne elske dig hvis bare du gav mig lov, mine valg er næsten bevidste, der er gået mange år, “du skal være stolt af dine sår”, hvordan? Kysser din kind, hvad bilder jeg mig ind? Jeg har aldrig lært at elske, men gad godt at test det, Hvis bare jeg vidste, men en kærlighed der ikke gør ondt, noget jeg ikke behøver at hviske, vil desværre nok altid være på toppen af min ønskeliste.

Så jeg kravler fra den ene ensomme seng, til den anden, imens mit hjerte dunker “Elsk mig nu for fanden”

jeg har helt mistet forstanden, swiper på tinder imens jeg er på spanden, jeg prøver at gøre mig selv så fordøjelig, og nem at elske, prøver at være den perfekte lille sveske, men jeg er aldrig helt nok, selvom jeg tror de synes jeg nu er meget flot, hov vil du ikke lige række mig den der vinflaske? Så smider jeg min maske, jeg er lidt fuld nu, jeg er et menneske itu, er jeg blevet FOR MEGET FOR DIG ENDNU!? Selvskade ar og et mangel på ansvar, dækker hele min krop, jeg har vidst fået nok, nej vent, kom tilbage, dig der stop! Råber jeg og tiden stopper op . . .

Undskyld, jeg øver mig stadig på det der med dirty talk, men jeg kan da se at du har fået den op, og jeg undskylder igen for min klodsede krop, nej, du behøver ikke stop,

Nej, nej jeg mener det, det okay, jeg er ikke “særlig sårbar”, jeg er bare lidt bitter og bange og synes bare at du er lidt rar - og hvis du venter på mit svar, så vil jeg gerne være klar - Hvis du bruger mig, så bruger jeg også dig, I min lægejournal står der så pænt at jeg er bindegal, “afviser misbrug” skriver de, så brug mig i dit svineri, brug mig, jeg vil bare gerne blive brugbar, -

Og så vil jeg bare lige sige, at dig - lige nu - dig og mig - brystkasse bar, du er det bedste jeg har,

vil du så stadig godt fuck med mig?

Hurra!

[fantasifuld]

Så vidt jeg kan læse mig frem til så vil jeg bruge mit andet forsøg, og da det er for sent at afmelde mig eksamen, så derfor vil der stå at jeg er udeblevet. Det vil så også sige, at jeg kun har ét eksamensforsøg tilbage!! Og det er nøjern. Synes også bare det er sygt pinligt at udeblive fra en eksamen. Har også overvejet om jeg kan skaffe en lægeerklæring og så søge dispensation, men det er jo at snyde, og det ville jeg også have det dårligt med. Argh synes det er så irriterende det her, og jeg skulle bare aldrig have meldt mig til reeksamen.

Nå jeg dumpede den der eksamen. Det kom jo ikke rigtig som et chok for mig, havde set den komme. Derfor er jeg heller ikke sådan ked af det over det. Har det faktisk helt fint. Det er bare nedern. Mest fordi reeksamen ligger i slut februar. Og jeg starter praktik i starten af februar. Det er presset. Men tænker at det nok skal gå. Er bare ret sikker på, at reeksamen er mundtlig. Hvilket gør mig ret nervøs. Når det i forvejen er så svært.

[ejendommelig]

Jeg havde en super god jul!

Først kørte vi op i bjergene og gik lidt rundt og nød naturen. Vi var blandt andet ved en virkelig fin park, hvor man kunne se ud over øen. På det tidspunkt passerede en sky, så det blev helt koldt, men det var virkelig cool at være “inde” i en sky!

Derefter tog vi hjem og slappede af og fik middagsmad. Efterfulgt af en strandtur, som bare var så hyggelig! Er stadig ikke kommet mig over, at det er en vulkansk ø, så sandet er helt sort. Min kæreste og jeg gik og holdt i hånden og var helt kæreste-agtige, pjattede og cute.

Derefter tog vi hjem igen og tog en slapper, før vi begyndte på julemiddagen. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Hans bedstefar lavede ananas-sovs (som smagte sygt godt!), mørbrad-stykker, torsk med rejer og kartofler, kartoffelmos med oliven, og sidst men ikke mindst: blæksprutte. Det var,,, meget interessant (for at være ærlig smagte det alt sammen rigtig godt, isææææær ananas-sovsen og torsken!). Jeg lavede risengrød til dessert, som faktisk blev virkelig virkelig god (måske fordi jeg stod og rørte i den konstant i 25 min), og gløgg. Alt i alt var det et virkelig godt måltid!

Jeg havde købt en japansk trick-box noget til min kæreste, som han faktisk åbnede på 10 min. Vi gav den til hans abuelo, men han gav op ret hurtigt haha. Jeg havde også taget nogle knallerter med, som vi hyggede os vældigt med. Min kæreste sagde flere gange, at hele hans familie synes jeg er så bedårende og sød og nuttet. Jeg hører ham ofte sige i telefonen til hans mor “ella es muy mona, muy muy mona” og det gør mig bare så glad <3 Sprog barrieren er virkelig tricky, og det gør mig ret usikker, men jeg er glad for, at de alle synes jeg er nuttet lol! Til sidst gik vi op og han åbnede min sidste gave, en masse forskellige fidget toys, fordi han godt kan lide at have noget i hænderne og fumle med generelt, så jeg synes det var en super oplagt gave. Det blev han også super glad for. Vi endte dagen totalt teenage-agtigt: musik på, fordi sengen er sååå knirkende hahaha

[daniels-bekendelser]

Jeg skal besøge mine venner i Schweiz til november og har samtidig slået det sammen med at besøge en af mine veninder i Lyon og en i Barcelona, så nu har jeg en 12-dages ferie i tre forskellige lande om en måned som jeg glæder mig helt sindsygt til.

Samtidig er det lykkedes mig at booke et værelse til en god pris hos et lille, boutique bed&breakfast i Lyon sådan 400 meter fra hvor min veninde bor og iiiih det bliver sygt fedt

Min anden bedste veninde (det lyder så wack at sige "bedste veninde", men mine to bedste venner er kvinder og jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal beskrive dem) havde fødselsdag i går, og så blev jeg mindet om hvor meget jeg savner hende. Efter jeg kom hjem fra Schweiz tog hun på højskole, så vi har set hinanden sådan tre gange de seneste to år, men jeg glæder mig for vildt til at se hende igen når muligheden byder sig. Hun har det vist helt fantastisk på højskolen og jeg under hende alt lykke i hele verden, så det gør mig rigtig glad at hun har det godt.

I sidste uge fortalte jeg min chef om mine mentale problemer, så nu har han sat mig op med vores virksomheds coachs kone, som eftersigende skulle være dygtig til noget med mindfullness. Har ikke taget mig sammen til at åbne den mail han sendte i aftes, så jeg ved ikke hvordan det skal fungere eller hvem der betaler, men spændende alligevel.

Min anden chef har indkaldt mig til lønsamtale snart i forbindelse med min planlagte forfremmelse samt mere eller mindre givet mig carte blanche til at vælge min titel fremover. Det er lidt mærkeligt at få til at hænge sammen med, at jeg nogle gange har lyst til at forsvinde eller løbe væk fra det hele. humble brag kombineret med ren forvirring :))

[dugiskoven]

Angående din prøvevagt, har du været afsted eller er jeg for hurtig på aftrækkeren? I så fald, how did it go?

Det er først i morgen hehe, men er så sygt nervøs åha. Bliver ved med at sige til mig selv, at det nok skal gå, men alligevel har jeg en knude i maven

[tankegangen]

Apropos far-mave.

Min veninde matchede engang med en dude på tinder, der gik sygt meget op i træning. Store arme, store ben, pæne muskler og six-pack. Alt. I hendes bio havde hun skrevet “elsker far-maver. De er de bedste” et eller andet i den stil. Meget harmløst??? Ikk??

Ham her duden blev pisse sur over, at hun havde skrevet sådan noget vrøvl, som han kaldte det. Han begyndte at skælde hende ud og sige, at det kunne hun ikke bilde sig ind at skrive, far-maver var usundt og var ikke pænt, og han brugte faktisk meget tid i fitness for at se godt ud. Og hvorfor fanden syntes hun at far-maver var pænt bla bla bla. Det kunne hun ikke mene, hun måtte selv være tyk, hvis hun syntes det.

Dude, slap af?? Ingen sagde din mave var grim.

Griner stadig over det nogle gange, syntes det var en voldsom (og sjov) reaktion på noget, der overhovedet ikke havde noget med ham at gøre lmao. Lev dit liv dude, lad være med at bruge din tid på en random piges holdning ha ha.

[ungdrengstanker]

Neeej amen altså hej vennerene eller noget, men hvad så en ting der lige skal lige siges.

Fuck mig man det er sgu sygt

[vingefang]

i mit hoved forestiller jeg mig hele tiden denne her samtale, hvor jeg ringer til ham og siger: jeg tænker på dig hele tiden, jeg har tænkt på dig hele tiden. og jeg vil sige andre ting, og jeg vil gå gennem københavn mens jeg ringer, på vej til noget, jeg vil ikke være alene efter. jeg tænker på de her ting og tænker ikke på: at jeg ikke ved hvad han vil sige til det. at han kan sige: nej tak, det vil jeg ikke. eller: hvorfor tror du, at du bare kan ringe og sige sådan noget. jeg tænker på, om det i virkeligheden er bedre hvis jeg skriver en besked, men jeg tror det ikke. jeg er overvældet, men jeg er også meget glad. jeg har været ensom, men jeg kan mærke at det letter. i morgen skal jeg tilbage til københavn og ses med mine venner. jeg har aftaler og folk som vil se mig og det føles helt utroligt. jeg skal huske at sove nok, spise sundt og gå en tur alene, trække vejret, træne, løbe en tur, skrive i min dagbog. jeg er også lidt stresset over nogle ting, har det stadig ængsteligt og nogle gange bliver det værre, men jeg føler også, at jeg falder trygt. at folk vil mig gode ting og at det kan bære næsten alting. havde online terapi med min psykolog i går og jeg græd næsten igennem det hele, da jeg skulle fortælle om hvad det er angsten siger til mig. det er svært. vi snakkede også om andre ting og hun sagde fx: jeg ønsker for dig, at du får et virkelig godt liv, at du ikke er bange og at du tør have tætte relationer med folk. hun sagde: jeg kan mærke at det er vigtigt for dig, at have tætte relationer, men at du er bange, og jeg håber, at du tør have dem på et tidspunkt. det er mærkeligt. jeg tror ikke, at jeg havde problemer med intimitet eller nærhed på den måde, men det har jeg måske. jeg er sygt bange. jeg har venner som jeg tør sige alting til, men jeg ved ikke, om jeg nogensinde lader nogen komme helt tæt på. jeg ved også hvorfor og jeg ved, at det er naivt at tænke, at jeg ville være sluppet for det, jeg har trods alt mistet min far og haft andre ting også. nu skriver jeg alt det her og jeg tror at det letter. måske. måske skal jeg sige det til nogen, jeg er jo ikke alene. 

[minesygetanker]

22/12 2020 - ufuldendte sætninger

Pia kom i dag med papirerne med de ufuldendte sætninger omhandlende selvskade. Hun sagde at hun meget gerne ville hjælpe mig med at lave dem, og det var rar.vi har snakket en del omkring min selvskade så selvom hun måske ikke forstår det, så ved jeg hun lytter når jeg snakker omkring det. Hun er nysgerrig på en ikke dømmende måde, og det sætter jeg pris på. Efter Lars martin beskrev min adfærd omkring selvskade som mærkværdig og bizar i min journal, har jeg haft svært ved at snakke om det, da jeg ofte fanger mig selv i at tænke, om det også er det alle andre tænker, men bare ikke tør sige. Vi fik ikke udfyldt ret mange af sætningerne, men jeg kiggede selv lidt på dem senere. Jeg har jo lavet dem før, så helt nyt var det ikke for mig, dog har mine svar ændret sig en del siden sidst. Jeg tænkte måske at skriv noget om det her, så jeg kan kigge tilbage på det senere, og måske igen opdage at mine svar har ændret sig.

Jeg skader mig selv ved at .. jeg skader mig selv tappe blod at tappe blod er ‘nyt’ for mig, men det er den form for selvskade jeg har haft den bedste ‘virkning’ af. Før i tiden har jeg skåret, bidt, brændt, slået, kradset, motioneret, ridset, drukket/spist uspiselige ting mm.

Min hensigt med selvskade er .. min hensigt med selvskade er forskellig alt efter situationen. For tiden bruger jeg selvskaden til at fjerne fokus, da det at tappe blod er en ting som kræver meget fokus. Det er ikke tilfældigt hvor man stikker, hvilken vinkel man stikker i og hvor dybt man stikker. Der er mange ting man skal være opmærksom på, og man er nødt til at være fokuseret omkring det. Blodtapning er også en form for selvskade jeg føler jeg kan bruge til at fjerne fokus, selv når jeg ikke sidder og aktivt selvskader med det. Jeg undersøger omkring det på nettet, ser videoer, læser bøger mm. Jeg læser om hvordan blodet er opbygget, hvordan kroppen restituerer, hvordan venerne i kroppen er placeret og hvordan man lokaliserer dem og hvordan blodtab påvirker kroppen. Jeg ved ikke om det er sygt at kalde det en interesse, men jeg syne det er interesant at vide hvad jeg rent faktisk gør ved min krop. Jeg bruger også min selvskade som en måde at holde ud at være til på, da jeg netop føler jeg får en pause fra at det der foregår i mit hoved når. Jeg sidde tog er koncentreret omkring det. Nogle gange oplever jeg også at jeg har brugt selvskaden for at vise at jeg har det dårligt, når jeg ikke føler jeg bliver hørt med mine ord.

Jeg skader mig selv x gange om dagen/ugen .. jeg skader mig selv efter behov. Jeg kan selvskade flere dage i træk, nogle gange to gange på samme dag, og andre gange er de flere dage i mellem. Hvis man skulle lave et ‘gennemsnit’ ville jeg nok sige at jeg tapper mig blod 2-3 gange om uge hvor mængden varierer alt mellem 150-500ml.

Min selvskade bliver udløst af .. det her nok det svar som har ændre sig mest. I modsætning til de selvskade former jeg før i tiden har brug, er den form for selvskade jeg bruger nu, ikke affekt præget. Det er ikke en impulsiv beslutning, og jeg kan planlægge et timer eller dage før. Det kan gøre at jeg kan komme igennem en dag, at tænke på at når jeg kommer hjem og de andre er gået i seng, så kan jeg få lov at selvskade i fred. Jeg tror ikke som sådan min hensigt har ændret sig, men måske mere min generelle tilstand, jeg føler jeg har trang til at selvskade hele tiden, for jeg har det hele tiden dårligt. På en måde føler jeg mig mere fri ved denne selvskade da jeg netop kan planlægge det.

Min selvskade udløses af følelsen .. lidt det samme svar som ovenstående. Ikke noget bestemt, men bare min generelle tilstand, som nok består meget af følelsen af selvhad, afmagt, ligegyldighed, håbløshed, tristhed, angst, frustration mm.

I min krop mærker jeg .. den her har jeg svært ved, da jeg ikke som sådan mærker noget i min krop når jeg tapper mit blod. Det er jo ikke en form for selvskade som gør ondt på samme måde som mange af de andre, men mere er præget af tanken om at man skader sin krop. Jeg kan dog mærke at jeg har tendens til at få hovedpine, kvalme og blive svimmel på de dage jeg tapper større mængder

Lige inden selvskade tænker jeg ofte .. det sjove ved dette spørgsmål er at jeg er så bevidst om risikoen ved denne form for selvskade, at jeg næsten altid tænker ‘hold kæft det er dumt det her’ eller ‘hvor er det bare langt ude’ men for mig er det ikke nok til at jeg ikke gør det. Jeg vil heller have den ro det giver mig i hovedet og så leve med konsekvenserne at der er en risiko for at mine blodprøver er skide skæve og at jeg er dårlig fysisk.

Under selvskade tænker jeg .. jeg tror jeg tænker meget på selve handlingen, som jeg skrev tidligere, da det er en handling som kræver meget af mit fokus. Jeg tror meget af min hensigt er jo netop ikke at tænke for meget. Oftest oplever jeg at jeg tænker ‘bare lige ét glas mere, så stopper jeg’ – men det gør jeg ikke, jeg fortsætter.

Efter selvskade tænker jeg .. jeg tænker ofte at jeg har lyst til at fortsætte, og det tænker jeg især hvis jeg ikke oplever at jeg når at blive fysiskdårlig inden min krop siger fra og mine årer kollapser. Jeg har aldrig oplevet at jeg har følt jeg har gjort det nok, og jeg ville nogle gange ønske at jeg kunne blive ved og gøre det hver dag, hvis vores kroppe hang sammen på en måde der tillod det. Jeg tænker også på hvordan mia vil reagere på mængden næste gang jeg ser hende. Jeg ved ikke hvorfor jeg tænker over det, men jeg tror det handler om at jeg er bange fo rat jeg kommer med alt for meget blod, og at hun bliver bekymret

Jeg har svært ved at håndtere situationer hvor .. hvis man tænker i forhold til selvskade og hvad der kan trigge det er det igen svært at svare på, fordi det ikke er affektpræget. Det der før i tiden kunne være svært var situationer hvor der er nogle forventninger til mig som og jeg følere jeg skal præstere, pres, afslag, skæld ud, misforståelser, frustrationer, mm.

Fordele ved selvskade er .. fordelen ved selvskade er at det giver mig det jeg har brug for og at det er hurtigt. Fordelen ved selvskade er også at du ikke er afhængig af andre mennesker for at få hjælp, og jeg vil gerne kunne klare tingene selv. En anden fordel lige netop ved den form for selvskade jeg bruger er også at det ikke efterlader nogle af eller mærker bagefter, og man ikke kan se på mig at jeg har været selvskadede.

Ulempen ved selvskade er .. ulempen kan både være en fordel og ulempe, og det er at jeg skader min krop, hvilket langt hen af vejen ofte er en del af hensigten, men min hensigt med at selvskade er ikke at tage mit eget liv, men ved tá selvskade på denne måde er der en står risiko ved det, frem for andre selvskadeformer. Ulempen er at jeg ikke kan vide hvad min blodprocent er, og måske kan være i livsfare uden at vide det. Samtidig er jeg indforstået med den risiko, og jeg har længe tænkt at hvis jeg dør, så fred være med det.

I stedet for at selvskade har jeg prøvet at .. jeg har forsøgt et par gange med nogle af de gamle metoder jeg har brugt til selvskade, men de har slet ikke den samme virkning og effekt som jeg får når jeg tapper blod. Jeg føler at alt andet selvskade er blevet for primitiv, og det kræver ikke mange hjerneceller at slå hovedet ind i væggen. Det kan alle i princippet gøre, og det virker som en let, og dum, løsning. Jeg har flere gange forsøgt aflede med en gåtur, men det holder kun så længe at jeg går, men ligeså snart jeg er færdig med at gå, er trangen der igen til at selvskade.

Jeg har selvskadet nok når .. jeg har endnu ikke oplevet at hegn har følt at jeg har selvskadet nok. Jeg føler hele tiden at jeg har lyst til at fortsætte, og den eneste grund til at jeg stopper, er fordi jeg når til et punkt hvor min krop siger fra og mine åre kollapser, eller blodet begynder at løbe så langsomt at jeg føler jeg ingen vegne kommer med. Har en enkelt gang besvimet under selvskaden og stoppede derfor bagefter.

Når jeg selvskader vil jeg gerne at personalet .. + det bliver værre hvis personalet.. jeg ved ikke hvem jeg skal antage personalet er, da det ikke er en form for selvskade jeg kan gøre brug af når jeg er indlagt. Måske e mia eller Michelle det nærmeste jeg kommer på personale. I så fald handler det nok mere om hvad jeg ikke vil have personalet skal gøre, da de i princippet ikke kan gøre noget når jeg sidder i selve handlingen. Jeg vil helst ikke have at de kommentere på mængden af blod, da det er underordnet mig om der er 10ml eller 500ml, da hensigten er det samme. Mængden af blod er ikke en refleksion af min psykiske tilstand. Jeg har heller ikke brug for at folk belærer mig omring i de risiko der er ved denne selvskade og hvor farligt det er. Jeg er ikke dum, er er godt klar over hvordan det kan ende. Det hjælper heller ikke at folk bliver sure på mig over at jeg vælger at gøre det(bakkely) eller skælder ud, da det ikke er min hensigt at påvirke andre med min adfærd med hverken bekymringer eller frustrationer. Jeg vil heller at folk ser bag handlingen og sætter spørger ind til hensigten da det er hensigten der leder til handlingen. Jeg håber at folk møder mig med forståelse for at jeg ikke gør det for sjov, men fordi jeg har det skidt.

Jeg ville ønske jeg kunne ..

Mit højeste ønske er ..

[fantasifuld]

Jeg er tutor i år, og den uddannelse jeg går på, er der ikke særlig mange fyre.. der er startet fire fyre på den nye årgang :// nå sådan er det, det er jeg ligesom vant til kan man sige. Men en af de fyre der er startet er virkelig sød. Han har gået en årgang under mig i gymnasiet, og vi har fællesvenner og sådan. Vi snakkede ret meget sammen til festen i fredags. I går var jeg så også ude, og så synes jeg lige pludselig det var en god ide at følge ham på insta… så nu følger jeg ham på insta, og jeg tror bare han tror at jeg crusher sygt meget på ham, hvilket jeg jo også gør lidt hahah. Men han har også en kæreste, så det er lige meget. Jeg synes bare jeg er pinlig :)))

[sophisticated1gnorance]

- Jeg mangler en pige med substans

- Kender du det?

- Jeg er glad

- Jeg har et mål

- Jeg mangler bare noget substans

- Har alt det her love, jeg kan jo ikke blive ved med at vende det indad, vel

- Hahaha

- Gider bare ikke et normalt kedeligt forhold

- I need substans

- Ik’

- Tak

- Folk er seriøst i normale, substansløse forhold overalt

- Det er trist

- Få noget substans people

- Folk får et normalt job

- Og så settle down

- Ikke opnå en skid

- Bare være sådan mellem-glad hele tiden

- Altså

- Substans people

-  Altså jeg kunne da sagtens finde en eller anden pige, der er sød og rar, og hvad ved jeg

- Men hvis der ikke er noget imellem

- Altså hjælper man virkelig hinanden ved at være sammen

- Fordi vi ikke kan lide at være alene

- Nej

- Man gør ikke

- Folk skal spørge sig selv

- Hvad skal der til før at et forhold hjælper mig

- OG den anden person

- Det hjælper ikke, bare aldrig at kunne være alene

- Igåsda

 - Jeg ranter for sygt, skal nok lige slappe af

- Men altså

- Ville man være i et forhold uden reflektioner

- Nej

- Man vil have så mange følelser på spil som muligt

- Man siger “love is a drug”

- Jamen så brug det dog forfaen som et drug

- Ikke bare find en middelmådig og ha’ det fint

- Prøv hvor meget det kan skubbe til dine følelser, på den gode og den dårlige måde

- Arj, hvor jeg mangler substans

- Er du klar over, hvor fucking mange mennesker, der tror, de er forelsket

- Men hvor det er en blanding af feel-good, empati og frygt for alenehed

- Og en diskussion er ikke en normal diskussion, når jeg siger diskussion

- Mener ikke diskutere om åndsvage ting

- Mener når man udelukkende taler med sine følelser

- Når man ser hinanden som transcenderende

- Ser sjælen

- Okay that’s it

- Det bliver for meget nu, holder kæft haha

- “Jeg tror jeg vil teste folk for meget med ånssvage diskussioner”

- Nej

- Fordi

- En middel-makker

- Vil bare se det som det du siger

- Åndssvage ting

- Men en person, der er rigtig for dig, ser substansen, der ligger bag

- Hvorfor

- Du siger sådan

- Ikke hvad du siger

- Ikke se det basale

- Men det, du er, udover himmel og jord

- Der er mere imellem

- Og det giver ikke mening at sætte ord på

- For når man forklarer det

- Så begrænser man det

- Har du nogensinde bare kigget en i øjnene

- Og set dem for det de VIRKELIG er

- Kunne sidde i timevis

- Og bare kigge dem i øjnene

- Sidder man bare og kigger på nogle øjenæbler i flere timer, nej man, man ser DEM

- Substansen

- Og det er frustrerende

- Men også rart

- At det er så svært at finde sådan en person

- For hvis det var nemt, så ville det ikke være så fucking specielt

- Jeg stopper mig selv her

- Der er bare så mange, der aldrig oplever det

- Fordi de nøjes tidligt i livet

- Og ikke finder den helt rigtige for dem

- Substansløse liv

- Triste skæbner

- Så, altså. ja, jeg er glad, jeg har det godt, jeg er gladere end jeg har været før

- Men mine følelser er ikke lige så intense

- Som de har været

- Der er færre negative tanker og følelser, heeeelt sikkert

- Men dem vil jeg have med!

- Og hvem end, der læser, I don’t expect you to understand

- Altså hvad fanden er det jeg skriver hahaha

- Men det jeg skriver er SUBSTANS

- Fordi det er mine følelser, der snakker direkte

- Hvor mange folk snakker overhovedet sådan

- “Hvad lavede du på arbejdet i dag skat” altså det er et liv i small-talk man

- Og nu fortsatte jeg

- Flot

- Og nu stopper jeg mig selv igen

- Og det er ikke et pres

- Eller en forventning

- For det kommer aldrig på tale

- For som sagt er det paradoksalt at snakke om

- Man kan ikke sætte ord på. på en ordentlig måde

- Derimod er det, det mest naturlige i verden

- Når man finder den rigtige

- Er det intenst at ligge på sofaen og flade den ud, forventer jeg så at have dybe samtaler hele tiden?

- Nej

- Men

- Jeg VIL kunne kigge på dig

- Liggende i sofaen

- Og kende dig

- På et mere transcenderende niveau end dit navn, hvad du laver og hvad du kan lide

- Okay eksempelvis det her

- Nogle personer vil du kunne ligge på sofaen med og være totalt afslappet 

- No pressure

- Og med andre vil du være en smule anspændt

- Være bange for akavet stilhed osv.

- Det er en brøkdel af det, ik

- Men det er fordi du har en connection med den person, at du kan slappe af

- Man kan ikke sætte ord på hvorfor

- Det gør dig tryg

- Det er ikke et pres

- Eller altid intenst

- Det er naturligt, hvis det er den rigtige person

- Totalt dårligt og simpelt eksempel

- Men har svært ved at sætte ord på

- “Ja præcis, det kommer naturligt, men det kræver, at man åbner sig op.. helt op.. Det har jeg ikke gjort i forhold før, er jeg en idiot nu?”

- Nej

- Du er slet ikke en idiot

- Du føler pres

- Hvilket er imod pointen

- Og derfor ikke naturligt længere

- Hvis du ikke åbner dig op, så er der en grund til det

- Der ligger mer ebag

- Der er også substans i IKKE at sige noget, hvis der ligger mere bag

 - Ligesom mystik

- Der er noget magisk ved mystik

- Det allervigtigste er, at det kommer naturligt

- Og så har man slet ikke de tanker

- Så udholder det hele sig bare

- Præcis som det skal

- Men skræmmende, ik

- At nogle mennesker tænker og reflekterer så meget 

- Har så meget dybde

- Mens andre mennesker ingen dybde har

- Og hvordan skal den person, jeg møder

- Kunne adskille mig

- Fra makkeren ved siden af

- Der bare tænker på bajer og fisse

- Det kan hun ikke

- Medmindre

- Måden jeg er på

- Min væremåde

- Giver hende indsigt

- Som jeg ikke ville kunne forklare med ord

- Og hvis jeg prøvede med ord

- Bare ville føre til et nik og et “Jeg forstår”

- Selvom man ikke virkelig ser personen

- Jeg har håb, selvom det er lidt magisk det hele, jeg skal nok finde noget substans

[ejendommelig]

I timen i går havde min underviser inviteret en fyr der er i gang med sin phd i aztekernes brug af kalendere i kolonitiden, og det var sygt spændende. Vi kom ind på den der debat der hærger den akademiske verden, og især område og kultur studier, tungt lige nu (især som følge af BLM): repræsentationsdebatten. Hvem må forske i hvad? Hvem må repræsentere hvad? Og jeg synes det på mange måder er så vigtig en debat, men samtidig har den også den mest simple løsning. Må en hvid mandlig forsker udtale sig på vegne af en brun kvinde i forhold til fx diskrimination? Nej. Må en hvid mandlig forsker forske i hvordan brune kvinder bliver diskrimineret? Selvfølgelig! Hvor ligger grænsen? Den ligger da selvfølgelig i repræsentationen. Går en forsker ud og fremlægger sine resultater og siger “sådan hér ligger landet” så er det problematisk. Går en forsker ud og fremlægger sine resultater og siger “dette her har jeg fundet gennem mine studier af x grupper, mit studie repræsenterer MIN fortolkning og MIN forståelse af x emne” så er det jo så fint! Imo er det når man går ind og repræsenterer nogen/et folk at den er gal, fordi du ikke er i stand til at udtale dig på vegne af andre. Men du kan godt studere andre ud fra diverse faktorer og komme med konklusioner draget deraf, så længe du er tydelig med din position i repræsentationen af grupperne. Det, at vi udelukker bestemte grupper fra forskning af kulturer mv. bare fordi de ikke er etnisk derfra er SÅ problematisk, fordi du decideret holder nogle mennesker fra videnskaben (hvilket er videnskabsetik 101 - you can’t do that) samt du er med til at hindre videnskab, fordi de personer du udelukker i realiteten kunne have fundet et kæmpe gennembrud indenfor whatever felt. Det samme med ikke at anerkende resultater. Ham phd fyren havde været til en konference, hvor mexikanske forskere var meget uenige i hans synspunkt og ikke rigtigt ville anerkende hans pointe ift. at noget måske var anderledes anlagt end man altid har troet - fordi de ikke ville have at en udefra forsker skulle belære dem på deres historie osv., selvom ingen af dem jo er aztekere, selvom de er vokset op i Mexico, og derfor ved ligeså meget som alle andre der forsker indenfor området. Det fede ved den akademiske verden og universitetet er redskabet debat: at du kan debattere for alt og stille dig kritisk op i mod noget og blive hørt. Du kan sige alt muligt lort og folk har ret til at være kritiske overfor dig. Hvis der ingen kritik var og vi alle var enige, så kommer vi jo ikke nogen vegne.

[valmuemarken]

unødvendig lang post om mit andet møde med min søde ven

har i dag hængt ud med en fyr, som jeg har skrevet ret meget med siden like juli. vi mødtes til vores fælles vens studentergilde, hvor jeg blev lortestiv (han var ædru :) ), og grillede ham for at have gået på hhx. så fik jeg over til at fortælle sjove historier, og jeg var bare SUPER irriterende. da jeg kom hjem senere om aftenen, skrev jeg en ny historie til ham, og først to uger efter åbnede han min besked og svarede. var herre flov og måtte sige undskyld for at været så sygt irriterende, og så begyndte vi bare at skrive om alt muligt, både grineren ting og seriøse, det var ret nice at skrive med ham. han bor på amager, og da jeg alligevel var i kbh her i weekenden for at fejre min venindes housewarming, spurgte jeg, om han havde tid til at ses. vi aftalte at mødes her til morges, og jeg havde bare ikke set ham siden studentergildet, og for den sags skyld aldrig snakket normalt med ham sådan. vi mødtes på hovedbanegården, da han kom fra sin ven i klampenborg, og min venindes lejlighed ligger ved dybbølsgade. det var mærkeligt at se ham, men også ret rart. han var sådan nååå hvad skal vi lave, og siden jeg havde sygt mange tømmermænd, var jeg like uuuu jeg kunne godt spise et pita med falafel og/eller drikke noget kaffe. vi tog op mod strøget, hvor han kender et godt sted, og jeg fik mit pita to go. han siger så “altså for at være ærlig har jeg ikke rigtig råd til at drikke kaffe ude, men jeg har kaffe derhjemme.” og jeg tænker lit sådan :/ har ik helt lyst hvis han gerne vil have sex, det ville jo være lidt mærkeligt når vi har skrevet så meget sammen osv. hurtigt var han så såan “eller vi kan også lave noget andet i stedet, vi behøves ikke, du behøver ikke føle dig presset haha”, men han sagde det p åen måde, så jeg blev overbevist om at han ikke havde tænkt sig at kneppe mig lol. vi tog så bussen derud, og da jeg stadigvæk ikke harvdefået spist mit pitabrø, men vi var nødt til at handle, satte vi os ind i den lille park ved lergravsparken. vi snakkede om alt fra hunde til min lorte stedfar, og det var faktisk ret rart bare at sidde og snakke om alt muligt. jeg introducerede ham også for min obsession med at finde og købe grimme lightere, da jeg tændte hans cigerat med min mafia kat-lighter. vi tog ind og handlede rugbrød og mælk og fløde til min kaffe, og det føltes ret kæresteagtigt. jeg kunne ikke lade være med kort at forestille mig, at vi var kærester, og at vi skulle handle ind til os selv og ikke til ham og hans tvillingesøster. vi tog op i lejligheden, og jeg kunne se, at ham og han søster havde et værelse hver, men jeg kunne umiddelbart ikke se, hvor stor hans søsters værelse var. jeg så hans værelse hvor der kun var en lille single seng, og jeg tænkte ejjjj jeg kan ikke sidde der med ham, men heldigvis var hans søsters værelse ret stort, og de bruger den også som stue. vi lavede kaffe, og jeg satte mig ind i sofaen, mens han satte sig op i vindueskarmen og røg ud af vinduet. vi snakkede videre om alt muligt, det var ret cool. da han var færdig med at ryge, drikke sin kaffe og spise sin hummusmad, satte han sig over i sin søsters queen size seng og fandt nogle sjove videoer i forbindelse med hvad vi snakkede om, sådan om politik osv. Vi kom så til at snakke om keeping up with the kardashians, om hvor fucked up dumme de er, og hvor dumt det er, at de tjener penge på deres overdramatiserede intriger og sådan. efter lidt tid var vi begge sådan ….ej det er faktisk ret nice, og så indrømmede vi begge to, at vi begge elsker at se det, fordi det er så god underholdning. så spurgte han, om vi skulle se et afsnit sammen, hvilket jeg self gerne ville, og så satte jeg mig op til ham i sengen. han satte puderne, så vi kunne sidde/ligge ved siden af hinanden, og jeg blev lidt forlegen, jeg kendte ham jo stadigvæk ikke godt nok irl til at være så tæt på ham, og han lagde sig bare ned under dynen. han kunne også godt fornemme på mig, at jeg sad lidt anspændt, og så var han sådan ej lad være med at sidde så anspændt, bare slap af og føl dig hjemme, og så slappede jeg lidt mere af. vi så afsnittet og grinte og kommenterede meget. han tog en bøtte klam snus frem og begyndte at drille mig lidt, han tog et stort mærkat fra æsken af, børstede mit pandehår væk og puttede det i min pande. han prikkede mig også i siden en gang i mellem. jeg endte med at tage hjem efter afsnittet, og det var en pisse kompliceret tur hjem. jeg tror ikke, at vi ville kunne gå som kærester, jeg følte mig ikke tiltrukket af ham på den måde, men nogle gange følte jeg, at der var lidt specielt over ham, men måske kunne jeg også bare lide opmærksomheden og de små søde ting. hele dagen kunne godt være en sød akavet date, men sådan føltes det ikke, det føltes som to venner der hang ud sammen. og det er også fint, det var virkelig hyggeligt ,og jeg er glad for at have fået en ny ven. han ville invitere mig med til hans housewarming, når han finder et nyt sted at bo, og det sætter jeg meget pris på. jeg kan godt lide, at så nice menneske også synes om at hænge ud med mig, og vi havde virkelig en hyggelig dag sammen. jeg håber på at tilbringe mere tid med ham i fremtiden