#elias laver | Explore Tumblr posts and blogs

beautiful-lively · 8 years ago

Text

Engang læste jeg den er post, hvor en eller anden kommenterede hver eneste brallie scene i hvert eneste afsnit af the fosters. Og nu (fordi jeg simpelthen har så meget tid) har jeg tænkt mig at gøre det samme med Anna og Janus fra Den Anden Verden - og intet skal stoppe mig!

(Det blev lidt længere, end jeg egentligt havde forestillet mig?? Jeg ved ikke lige, hvad jeg forestillet mig, men nuvel. Derfor er det hele under cut - det andet kunne jeg ikke byde nogen.)

Jeg har dog allerede mødt problemer, da de fire første afsnit allerede er taget ned fra dr tv - så medmindre jeg finder en anden mulighed for at se dem, så bliver de altså ikke lige kommenteret på. Det gør dog ikke alverden - mindes kun en enkelt lille scene, som var bemærkelsesværdig, så mon ikke vi klarer den.

Afsnit 5: de er faktisk sammen i mange scener i dette afsnit, men det er lidt som om de ikke snakker sammen overhovedet - meget skuffende.

Afsnit 6: en sceneee. “det var godt, du var der”. anna har det mest cute smil på under hele samtalen. // (som en lille sidenote, så er det i det her afsnit den onde dronning spiser hvad hun tror er menneske lever og lunge. så shit hvor er det bare klamt) // anna og janus igen på samme scene uden at snakke med hinanden - men anna har da fået janus til at være der, så det er da altid noget.

Afsnit 7: anna overrækker janus det nye manus - han vil gerne have hende til at øve dem med ham. ellers snakker de bare sara. // ikke flere scener. er stadig meget skuffet.

Afsnit 8: det starter godt: anna og janus, der åbenbart er mødtes et eller andet sted, kommer cyklende sammen og joker. SÅ glad for at de er venner først // “jeg suger energien til mig” - “det må du godt lære mig så” - “jeg kan prøve” *hearteyes* // “det skal nok blive godt” janus er nok annas allerstørste fan // janus kigger bekymret på anna, indtil hun får styr på nerverne // janus smiler mens han spiller død - tydeligt meget stolt.

Afsnit 9: anna prøver prinsessekjolen - janus laver de vildeste hearteyes. janus tager faktisk ikke rigtigt øjnene fra hende. “du ligner en prinsesse” - janus er allerede dybere nede i det hul, end jeg er // de skal træne til drømmescenen. janus kigger meget på anna. de joker lidt mere - igen elsker, at de er venner. janus kan ikke få sig til at grine rigtigt af anna. anna griner lidt af sig selv, og hvor dårligt det går - janus griner ikke (han ser på hende lidt som i den første scene, hvor hun står på scenen første gang) // “du var meget bedre i anden gennemspilning” - janus er stadig kæmpe anna fan. “så har du ikke tid til tænke på din sceneskræk” - “det er nok det dårligste råd, jeg nogensinde har fået��; ork hvor er de altså søde. hvad der er virkelig sødt ved den sidste del af samtalen er, at anna meget casual spørger, om han vil hjælpe (fordi de faktisk er venner), men det hele får lidt en sød akavet stemning over sig - især fordi de HELE tiden kigger på hinanden (og så lige kigger hurtigt væk igen). det er, som om at de godt ved, ligesom alle os andre, at det ikke bare er af venskabelige årsager (måske især fordi janus stadig laver de vildeste hearteyes). scenen slutter med anna, der kigger med hearteyes efter janus. jeg forestiller mig, at jeg lyder lidt som elias ehlert gør i sit indslag fra comedy aid ‘14, hvor han snakker om, hvordan han ser på sine katte. // anna og sara scene. sara bliver ved med at bringe janus op - anna vælger at lyve omkring ham, og sige at han ikke vil hjælpe (og afviger fra at svare på, om han vil kysse). sara finder jo selvfølgelig ud af, at det ikke helt passer, og jeg synes, at det faktum at hun afviger fra at fortælle fortæller en hel del.

Afsnit 10: vi starter rigtig godt!! anna øver sig på at svæve - janus hjælper. igen kæmpe fan. “okay” - “okay?” - “okay”. de står lidt tæt og sød musik begynder bogstavelig talt. SÅ GIVER HAN HENDE LIGE MASSAGE #stabmewithaforkimsodone. “vi er kollegaer nu. vi spiller begge hovedroller” - “du bliver ved. det giver mig sceneskræk”. MÆRK. MIN. PULS. Meget bekymret: “har den været sådan hele tiden?” - “ikke før du begyndte på det der hovedroller” - “så find på et andet ord for hovedroller” elsker stadig at de er venner og kan joke. janus har ikke flyttet hændernes fra hendes puls (det skal man åbenbart bruge begge hænder til *sideeyes janus*), da emma kommer. janus flytter sine hænder så hurtigt, at det først bliver mistænkeligt - du mærker bare pulsen på din ven janus, prøv lige at holde dit gameface (og så synes jeg, det er lidt mærkeligt, at emma lige venter til om aftenen med at snakke med janus, selvom vi lige har hørt, at de skulle være sammen om eftermiddagen, men fair nok) // emma tror, at janus har mere tilfælles med teaterpigerne - jeg giver hende ret // janus går lige ind og fortæller det til anna - han er meget hurtig til at acceptere det (jeg ved godt hvorfor). anna giver ham et betryggende klem på skulderen - det er lidt i stil med alt andet de gør pt: en smule kavt. // sonja siger kærlighed er til besvær (eller noget i den dur) og anna kigger betydningsfuldt ind i spejlet. // “så kan du få janus for dig selv. … du er jo vild med ham” - “vi er bare venner” - “du bliver nødt til at slå ham ud af hovedet. du må love, at i ikke bliver kærester” - “jeg er ikke vild med janus” siger anna og ingen i verden tror på hende (heller ikke helt hende selv) // sara spørger janus omkring anna - og hans gameface falder igen. jeg er godt tilfreds med janus’ panikken må jeg sige // janus venter på anna. “du kan godt huske det” - “hvad?” …… “det med at svæve” (det var nok ikke lige det janus tænkte på, hvis vi skal være helt ærlige) - “nå ja, ellers må vi øve det igen” - “DET ER JEG FRISK PÅ” (janus råber faktisk ikke her, men hans svar kommer så promte, at han lige så godt kunne have gjort det). den søde musik begynder igen, da deres akavet snak opstår: “vi ses” - “det gør vi”. så stirrer janus lidt mere på anna, end han plejer - hun kommer med det der “hvad?”, hvor vi allesammen godt ved, at hun godt ved hvad. SÅ KYSSER JANUS HENDE. (han er som sagt meget hurtigt over emma). anna går i forvirring. jeg forstiller mig at janus lige siger “bum bum”, som han sidder der.

Afsnit 11: afsnittet starter med den søde musik, som vi på nuværende tidspunkt godt ved, tilhører anna og janus, så derfor ved vi også at når anna står og øver replikkerne til den sidste scene i stykker, så tænker hun på janus. // anna står på scenen janus kommer. “undskyld, det der med at jeg kyssede dig” - stilhed. “jeg troede bare, at du også var interesseret. er vi stadig gode venner?” anna svarer ikke, men janus er ikke lige sådan til at vælte af pinden, så han er simpelthen klar på at kysse igen - anna er ikke afvisende. de bliver desværre afbrud af rikke og philip, som vil have janus op og svæve. han panikker på grund af sin højdeskræk, da han kommer ned, lægger anna en trøstende hånd på armen, og tager ham med væk. de snakker om deres respektive frygter. anna siger, at de ikke skal være flove. janus smiler og anna smiler igen. de er simpelthen så cute, når de sidder der på trappen og smiler til hinanden. jeg er i himlen i hvert fald // anna stiller sonja det retoriske spørgsmål, om hvis nu man er vild med en, men har lovet sin veninde, at man ikke vil score ham - er det så i orden alligevel? sonja siger nej, men det er egentlig ikke så vigtigt: det vigtigste er dog at anna jo indrømmer, at hun er vild med janus - og endnu vigtigere, at hun sikkert har været det er stykke tid.

Afsnit 12: (jeg vil gerne give et skud ud til forholdet mellem philip og anna - det er simpelthen så sødt!!) // anna står nervøst på scenen - janus (hendes største fan) giver hende opløftende nik. “det skal nok gå” janus er på banen igen. sødeste lille dreng. // (DE KLIPPER FAKTISK EN TÅ AF - CRAZY SHIT) // “er du klar til store svævetur?” - “er du glad for at du slipper?” sassy anna jeg er vild med dig. janus laver hearteyes igen. janus svæver også (min yndlings plottwist). anna siger “what” men de smiler simpelthen så stolt til hinanden. so precious // “du var bedre en din søster” + “for en uge siden sad du nede i sufflørkassen” janus er simpelthen kæmpe fan. han har altså en fan gruppe på facebook - jeg er ikke i tvivl. anna giver ikke så mange fucks for det godt nok, men beder ham i stedet komme op ved siden af sig. janus ved nok egentlig godt, hvad det betyder, men han er blevet snydt før. hun kysser ham selvfølgelig. jeg skreg indvendigt (denne gang også). ER DU VILD, HVOR ER DE BARE ALTSÅ CUTE. TAL OM GOALS.

Afsnit 13: sara skal giftes, men har åbenbart stadig dipset janus. ikke fair. // dette afsnit har ca den sødeste anna og janus scene. seriøst. anna kommer glad ind - janus sidder i en sofa. anna sætter sig ved siden af, de siger ca to ting til hinanden, og så er anna på vej til at rejse sig igen. det er lidt mærkeligt, at hun sætter sig i første omgang med den fart. janus er heldigvis en hurtig dreng, og får sagt “du var god i går”, inden hun får rejst sig. udover at denne scene er en af de sødeste, så er den virkelig også en turning point for janus - han falder nemlig lidt i et cliché hul nu. heldigvis har janus charmen og hearteyesene for anna til at bære ham: “det var du også.” - “du gjorde mig god.” anna synes både kommentaren er sød og dum - tror, vi alle er lidt enige. DEN SØDE MUSIK BEGYNDER IGEN. janus tager annas hånd. “er vi sammen nu?” - “måske.” annas svar er en af min venindes yndlings replikker - og jeg må bakke hende op. et måske kunne have slået nogen ud, men heldigvis ikke janus. han nusser lidt ved hendes hår - “kun måske?”. anna vil ikke have nogen til at vide det. albert kommer - de springer så hurtigt fra hinanden, at det bliver mistænkeligt IGEN. jeg er vild med det. de kan ikke tage øjnene fra hinanden, da anna forlader rummet. jeg kan simpelthen ikke lade være med at smile gennem hele scenen. og jeg glæder mig allerede til at gense den om et års tid. // anna og janus sidder ved siden af hinanden på scenen, da de snakker om, hvorvidt teateret lukker eller ej. albert er på den: “så får i to mere tid til at kysse.” - janus får ikke afværget ordentligt, så camilla følger op med “er i sammen?” og ærligt, så er janus’ reaktion min yndlings: man kan se panikken i hans øjne, efter han lynhurtigt drejer hovedet for at se på anna. jeg elsker det seriøst så meget, dels fordi jeg synes, det er så dumt, at han ikke kan holde sit gameface, dels fordi man godt kan regne ud at han er bange for hendes reaktion: hvis nogen får det af vide, risikerer han jo reelt at hun ikke vil være sammen med ham mere - og det vil han ret tydeligt undgå. “nej, det er vi ikke” siger anna og forlader rummet. janus panikker BIG TIME springer ned fra scenen og råber-ish “anna. vent!”. GAMEFACE JANUS (siger jeg, indeni er jeg helt vild med hans desperate reaktion. han er godt nok glad for hende - og dybere i hullet end mig). // vi møder dem igen i deres fulde vinterindpakning gående i hvad vi tænker er et stykke fra teateret (ved broen, som altid). jeg er vild med, at de givetvis har gået et stykke tid med janus haltende efter anna, mens hans beder hende vente. janus bliver sat i den vildeste lose-lose situation: “jeg kan ikke gøre for, at albert regnede det ud.” - “så kunne du sige til ham, at han ikke skal sige det til nogen.” - “det har jeg gjort.” - “men så har du jo sagt det til ham”. there’s no winning janus. janus vil have en grund for, at ingen må vide det - anna vil ikke sige det, men for en gang skyld er janus god og regner ud, at det er, fordi sara ikke må vide det. den søde musik begynder igen igen og så kysser de på broen. jeg tror at den eneste, der i dette øjeblik er mere glad end mig, er janus. // et fantastisk afsnit for de sødeste to. // (sara siger “du kan ikke bare vække mig uden at få lov” til rikke, og det er muligvis den sjoveste replik nogensinde).

Afsnit 14: anna og sara snakker, da janus kommer. sara gider ikke snakke med ham - det er dog sjovt. janus synes altså, at anna skal snakke med sara om dem - og søde janus, JA, det ville være det rigtige, men hun har ikke lyst, og det skal du altså bare nødt til at respektere. emma skriver til janus, fordi hun vil mødes. anna bliver trist, janus nusser hende på skulderen og forsikre hende om, at det er okay. janus kæmper lidt en kamp i den her scene - anna er ikke super samarbejdsvillig, men det er også ok nogen gange. // janus mødes med emma (hun er umiddelbart bare mødt op i teatret). og sådan helt surprise-agtigt, så vil hun være sammen igen. janus synes ikke, det er en god idé (tak janus. dig kan jeg så godt lide). emma smider armene omkring ham (ved faktisk ikke engang om janus giver et halvhjertet forsøg igen - tak). de har så åbenbart været sammen i to år??? synes janus er meget hurtigt videre fra hende, men nuvel, anna er også godt nok skøn. anna ser på dem fra scenen - hun tror, at janus vil være sammen med emma igen. selv første gang jeg så det, var jeg godt klar over, at han ville vælge anna - hende er han helt vild med (ligesom mig). // albert og janus snakker om, hvorvidt emma mener det - og hvad janus, så lige tænker om det. janus er sådan helt: vi har været sammen længe. albert er sådan: anna vil være lykkeligere sammen med mig. dét tror janus ikke helt på. det tror jeg ikke, at der er nogen andre, der gør. // anna er meget trist. sonja prøver at gøre hende i bedre humør. janus kommer ind og laver hearteyes. “har du fem minutter?” - “NEJ”. janus kigger fortabt efter anna, som hun sådan stormer ud. synes godt nok at mine søde små børn fortjener bedre!!! // janus skriver til anna (elsker at han lige signerer sms'en med janus). i forhold til at anna ikke vil give janus fem minutter, når de faktisk er sammen, så er hun ret hurtig til at mødes med ham der (yesss!!!). janus er sådan: emma vil være sammen igen. “måske er det noget pjat det der med os” - “jeg synes ikke det er noget pjat” SÅDAN JANUS - fantastisk kommentar. “selvfølgelig skulle vi ikke være sammen igen” (den søde musik begynder) “jeg er sammen med dig”. janus nailer den her scene - uden at blive alt for cliché. anna laver hearteyes. de krammer - og hvis der er noget, jeg er vild med, så er det kram: kys er virkelig sekundært her. de er også søde, når de krammer. Jeg er glad for at anna og janus formår at være så søde i en ellers cliché storyline.

Afsnit 15: albert kommer lige til at nævne at janus har en ny kæreste overfor sara. han indser hurtigt, at sara ikke ved noget, og smutter inden, han får sagt alt for meget. // sara spørger anna, om det er rigtigt, at janus har fået en ny kæreste. anna siger nej, og spørger, om det er vigtigt. sara svarer, at “hun er bare er nysgerrig”. i call bullshit. janus har smuglyttet til samtalen og overrasker anna, da hun går ind i garderoben: “sig det til hende. sig til hende, at vi er kærester” - “vi skal bare ikke sige på nu” - “alle ved det alligevel”; jeg kan forstå Janus, det er slet ikke det. det er en semi-unfair position, anna sætter ham i, men jeg har lidt svært ved at forstå, han ikke forstår, at hun ikke har lyst?? jeg synes virkelig, at det er noget, hun selv må ligge og rode med - det er jo ikke ligefrem, fordi sara er meget sammen med dem alligevel. anna vælger klogt at skifte emne. hun fortæller, om den instruktør, der gerne vil caste dem. de bliver enige om, at det kunne være ret sejt at blive filmskuespillere. jeg er virkelig glad for, hvor meget de altid smiler til hinanden/når de er sammen - jeg elsker, når folk er glade for at være sammen. jeg er blevet træt af angsty-couples, og nyder virkelig alt, der ikke tilhører den kategori. // et lidt skuffende afsnit, hvis jeg skal være helt ærlig. der var slet ikke hearteyes og halv-cliché replikker nok.

Afsnit 16: anna har overskrevet hele manuskriptet med “janus” og hjerter, og sådan. sødt. jeg er kæmpe fan. // anna og janus øver replikker sammen. de joker lidt med, at søren har skrevet deres roller ud af stykket. janus vil synes, det er vildt fedt, hvis de begge får filmroller (han bliver klogere). “jeg har været med i en musikvideo. den har du set” - “der var du 8 år gammel” (jeg fornemmer her, at de enten har været venner længe, hvilket jeg sådan set antager, eller at janus er meget stolt af sin rolle i den musikvideo, og alle på teatret er blevet høvlet igennem den flere gange). den søde musik spiller. men så skal janus selvfølgelig ødelægge det ved at bringe sara på banen: “du har fået sagt, at vi er kærester ikke?”. anna når ikke at svare inden instruktøren kommer - men vi fatter alle hintet om nej, det har hun ikke. // (skud ud til instruktøren, som er meget forstående) // “jeg er vist nok lidt forelsket” (YAAAAAS) “det er forfærdeligt” - “vil han da ikke have dig?” (jo, det kan du dælme tro, han vil. janus er all hearteyes) “jeg tror, man skal følge kærligheden”; JAAAA TAK INSTRUKTØR, HVIS NAVN JEG IKKE KAN HUSKE !!!!!! // anna kommer glad hen og spørger janus, hvordan det gik. janus var alt for cute til at spille badboy. anna til gengæld var mega god, og får rollen. den største anna fan janus dør lidt i det øjeblik, hvor han bliver lidt tøsefornærmet over, at hun er bedre end ham. jeg vil ikke sige, at jeg er uforstående, men skuffet, det er jeg. // sara møder janus og spørger ham, om det er helt slut mellem ham og emma. janus: “Har anna ikke sagt noget?” mig: dét gør du ikke janus. janus: “det kunne bare være, at hun havde fortalt, at emma havde fortrudt?” mig: gudskelov janus. der var du altså lige ved at dumme dig. sara: “er dig og emma så sammen igen?” janus: “jeg har fået en ny kæreste.” mig: NEEEEEEJ JANUS. STOP. NU. sara: “hvem?” mig: du siger det ikke janus. du gør det ikke!!!!! janus: “anna”. mig: nej nej nej janus, dit store fjols. Din kæmpe idiot. // “mig og janus er blevet rigtig gode venner” - “måske lidt mere end det også” (for en gang skyld er jeg enig med sara - det er vist lidt mere end det.) “kan du huske, hvad du lovede?” - “det kunne jeg ikke holde” - “jeg troede, jeg kunne stole på dig” - “hvad nu hvis vi er glade for hinanden”; sødeste anna er så forelsket i janus, og fanget i det her, og det er virkelig ikke fair (janus giver jeg pt ikke så meget for; det var ikke hans “hemmelig” at fortælle). “du lovede det” - “du tvang mig til at love det”; jeg kan mærke, at jeg slet ikke er objektiv nok til at kommentere på den her scene: jeg forstår godt saras frustration, men hun har lige sagt, at hun elsker prinsen, så køl lige lidt ned søster. de stormer fra hinanden. en sørgelig scene faktisk, den skærer mig lidt i hjertet. // dørene er åbenbart vildt lydtætte på teatret, så rikke har ikke hørt noget, og janus er TAGET HJEM. hvem fanden tager hjem, mens nogen råber sådan?? især når den ene er ens kæreste, og man er grunden til det. ved nærmere eftertanke er han nok flygtet - scenen kunne have kostet ham livet tbh.

Afsnit 17: det er dagen for premieren. vi ser anna komme. vi ser janus vente på hende. hun afviser hans kys - janus spørger ind til filmrollen. han er godt klar over, at han har fucket godt og grundigt op. “han så, hvor smuk jeg var” - “ja, jeg gjorde”; cliché-janus at it again (jeg krummer lidt tæer og smiler meget). “hvorfor er du så afvisende?” det synes jeg måske, at jeg allerede har gjort klart for dig janus, men vi giver da lige anna chancen også: “du lovede ikke at sige det til hende.” - “det gav ikke mening at blive ved med at lyve” (jo janus, det gjorde det altså) - “hun flippede totalt ud” - … - “slap nu af. du burde hellere være taknemmelig” jeg stopper dig lige her en gang janus. det er satme en dum kommentar - det er synd, at albert (eller enhver anden) ikke er der til at stoppe ham. “er du slet ikke glad for, at vi er kærester?”; jeg håber at janus ved, at selvom jeg er lidt ond ved ham, så er jeg stadig MEGET glad for, at de er kærester. anna siger heldigvis også jo, men: “men min søster hader mig nu. fordi jeg var så pissedum at forelske mig i dig”; mit hjerte græder pt af rigtig mange grunde. KÆMPE skud ud til fanny i den her scene: pisse godt arbejde, seriøst. janus virker meget overrumplet, men stopper hende heldigvis og får hende givet et kram (igen, elsker kram af hele mit hjerte, og det er så perfekt her). han lover hende, at de finder ud af noget. en meget sørgelig, og/men enormt rørende! fanny stjæler på alle måde scenen. // (jeg føler mig personligt angrebet, når den søde musik bliver brugt ved andet end anna og janus) // (og, “sara elsker prinsen”, men fy føj, om hendes søster må have det på samme måde). // lige en lille ekstra kommentar: i traileren siger anna “vi kan ikke vække sara” TO gange??? men hun er der alene (mit anna/janus hjerte var ellers så sikker på, at han var taget med for at støtte hende - jeg græder lidt). // anna er røvsej at se sin søster blive kørt afsted og tænke, at hun bliver nødt til at spille premieren. // anna stopper på scenen. janus to the rescue: “stop så, når hun siger, hun ikke kan”. skud ud til camilla, som spørger ind til sara i stedet for at tage hovedrollen. // ærligt ikke nok anna og janus, men den første scene redder det, og det faktum at det er meget rørende afsnit hjælper også meget.

Afsnit 18: sara ligger på hospitalet. anna prøver at vække hende - uden held. efter at have været en tur i den anden verden, er vi tilbage hos anna, hvor janus kommer. “jeg kan ikke det her” - “hvad kan du ikke?” - “jeg kan ikke det her med at være kærester” (jeg græder allerede.) - “det føles endnu mere forkert, nu hvor hun ligger i koma” - “de to ting hænger ikke sammen” (janus er allerede desperat. han er ikke ligefrem lykkedes med at få hende overbevist om noget tidligere) - “jeg lovede, at vi ikke blev kærester. da hun opdagede det, skete det her” (janus kigger ned. det er en tabt kamp) - “du blander tingene sammen” (jeg vil også sige, at janus ikke gør noget hæderligt forsøg - og ikke en eneste cliché) - “det er bedst, vi bare er venner” (synes ingen. overhovedet. lad være med det) - janus nikker bare (til hans forsvar ligner anna ikke en, man lige skal tage en diskussion med - hun er meget trist). han går, forståeligt nok, anna siger “janus", men det bliver ikke rigtigt til mere - vi zoomer i stedet ind på hendes ansigt og ser en tåre. en meget trist scene. man har så forbandet ondt af dem begge to. // (det er også i det her afsnit, søren tager sin største idiot-hat på, og beder rikke om at bestemme skæbnen for teateret, mens hendes datter ligger i koma. jeg har absolut ingen forståelse for hans situation - ligesom alle andre antager jeg??. rikke slås derefter med sin døde mand - helt fysisk. så mærkeligt!!!) // anna har været hjemme og skifte inden hun møder op på teatret. janus kigger på hende. en hård scene (mere); philip skal fortælle skuespillerne, at teateret lukker. den giver mig kuldegysninger. forfærdeligt. anna og janus udveksler et blik, men det er også det. // (når jeg først kommer i gang, får jeg sådan lyst til at kommentere på det hele - men det er måske lidt for sent nu) // (“magiske sværd er altid fede” - pede nailer det her afsnit) // ikke mere anna og janus i dette afsnit - og som jeg husker det ikke i det næste afsnit heller. det var lidt, hvad man kunne forvente; de var simpelthen for glade sammen.

Afsnit 19: janus går rundt på teatret. han ser ned i sufflørkassen, som indeholder en masse billeder af anna (og det må jeg sige er mærkeligt - det er skuda hende selv, der sidder dernede). janus spørger philip, hvorfor han ikke har en kæreste: “det er vel fordi, jeg ikke har mødt den rigtige” - janus kigger på et billede af anna - subtle janus. “… det er bedst, vi bare er venner” - janus vender det hvide ud af øjnene og siger: “det kender jeg godt”; okay seje. “hvad mener du?” - “anna slog op med mig i går” *sadface*. jeg gad vide, om anna og janus var nået rikke og philips ører? vi ved det ikke. // anna finder endelig ind til sara på slottet: “jeg er kommet for at redde dig” - “jeg troede, du havde travlt med alt muligt andet. janus, for eksempel”; 1. kom nu videre. 2. vi er faktisk nogen, der savner at hun har travlt med janus, så jeg synes ikke, der er nogen grund til at lyde så tvær. anna ignorerer janus kommentareren - forståeligt, den var lav - og fortæller, om alt det, der ikke lige går så forbandet godt i den virkelig verden. “og det er min skyld?” (nej, men det er en konsekvens af dine handlinger) “du lovede, du ikke ville røre janus” (SERIØST TØS. det er for meget) - “vi er ikke kærester mere.” (og ja, dét er din skyld) - sara virker irriteret, da hun siger “okay”. og det er da forståeligt nok, hvordan skal hun nu holde anna til ansvar for sine egne dårlige beslutninger?? anna fortsætter med at overtale sara - og i den her situation er anna noget mere moden end sin ellers så modne søster, hvis vi nu skal være helt ærlige. sara bryder ud i gråd - hun er ved at blive sindssyg, prinsen er ved at blive creepy. anna er glad nu. “du må undskylde alt det med janus” ????????? for real??? seriøst??? det er ca 2 minutter siden du kom med spydig kommentar. hun er dejligt hurtigt til at ændre mening. anna siger, at det er ligemeget. jeg er MEGET uenig. vi er altså stadig nogen, der rigtig meget savner dem, den søde musik og janus’ cliché replikker. sara siger, at hun jo selvfølgelig ikke kan kræve eneret over ham - og det tror jeg, vi alle er enige om. “jeg har aldrig sørget for, at du blev lagt mærke til” - “nej, du har været totalt dominerende og egoistisk”; jeg ved ikke, hvad sara havde regnet med, men jeg tvivler på, at det var det. anna tilgiver hende. ja, hele scenen handler ikke om anna og janus, men så lidt alligevel. // som sagt ingen anna og janus scener. desværre. men alligevel en fremgang i deres historie, så det er altid noget.

Afsnit 20: ingenting. absolut ingenting. et godt afsnit jojoo, men jeg er ved at savne de sødeste to nu.

Afsnit 21: nok det mest nervepirrende afsnit. scenen, hvor sara vågner igen, er så rørende og fantastisk velspillet. desværre ingen anna og janus. men det ændrer sig heldigvis nu.

Afsnit 22: (philip er en gave i “vi laver en afskedsforstilling”-scenen. “det skal ikke være flyttekasser, for den slags pap dur simpelthen ikke” HAHAHAHAHAH elsker philip) // (rikke er (endelig) også blevet super badass og er sassy af overfor søren - im here for it) // jeg får deja vu med anna kommer med nyt manus til janus (og ja, det rimer simpelthen haha). anna er på vej væk (igen), janus stopper hende - den dreng giver bare ikke op. han spørger ind til sara - gør han meget den gode dreng. “vi er ikke de samme længere.” - “hvad med os? har vi forandret os?” - “hvad mener du?” - “jeg mener jo,” (yess, kom så janus. dine hearteyes lyver ikke. nu er det nu!!! - ps. anna vil have ham til at sige det samme som mig) “vi er venner?” (NEEEEEEJ JANUS. YOU HAD ONE JOB). - “du vil altså være venner?” (janus mus, det er dit stikord. hun vil heller ikke bare være venner) - “jeg tror det er bedst, vi bare er venner” (ARE YOU FUCKING KIDDING ME JANUS?????). anna siger stålfast ja, janus siger lige så stålfast ja. ingen af dem mener det. men fair nok det hele kan ikke være godt endnu. // janus er den sødeste seriøst, da han finder rødhætte fra “den der den anden verden” (tak pede). // “du er godt nok god til at blive i rollen” - janus er også sjov, der kan man bare se. anna og sara snakker lidt internt om krystaller. janus er sådan: jeg vil også være med. anna er sådan: nej janus - den her leg er kun for piger. “stol nu lige på mig!” (janus har rejst sig, for at sige denne replik) - ham og anna kigger længe hinanden i øjnene. anna kigger så på sara, og sådan: jeg elsker ham, please lad mig ikke ødelægge det mere end højst nødvendigt. // anna og sara fortæller om “deres” eventyr i den anden verden. janus tror ikke en skid på dem - hvilket man sådan set godt forstår. så kommer otto og sender rødhætte hjem. janus springer så hurtigt op fra stolen, at han kunne have fået en fiber. janus siger yada yada “krystal?” - anna griner lidt overbærende “ja, med den krystal.” // vi er tilbage - ikke for fuld smadder, men godt nok lige nu.

Afsnit 23: (philip er igen en gave. denne gang i scenen, hvor prinsen spørger ind til sara. det gider han sku ikke det pjat) // anna og janus sidder sammen nedenfor scenen. janus har slet ikke glemt sine hearteyes. de snakker lidt om otto og hans skuespilstalent. de griner. jeg er glad. janus spørger, hvad de gør med kostumer (forstår jeg heller ikke, at de ikke har styr på endnu). “vi kan ikke gå på scenen i det her” - “hvorfor ikke?” - “så er vi jo bare os selv” (man kan på sin vis sige, at det er ligemeget, om janus er sig selv eller spiller prinsen - han vil jo have anna under alle omstændigheder) - “det er da ikke. jeg er tornerose, og du er prinsen” (den søde musik begynder. det gør mig glad - de tager altid deres cutehed til et nyt level med den musik i baggrunden) - “jeg føler mig ikke særlig prinseagtig i det her” - “det skal nok komme” siger anna med et lille smil og munden fuld af æble. janus smiler lidt for sig selv, inden han siger: “du ligner en prinsesse lige meget hvad” JEG DØØØØØR. CLICHÉ-JANUS IS BACK IN THE GAME. anna ved ikke lige, hvad hun skal sige, og ender vist med et “jaja”, og jeg kan godt forstå hende. det er vel ikke mere end en dag siden, janus sagde, at han helst vil være venner - det er lidt som om sådan en kommentar (hvor sød den end er - og den er meget sød!!!) ikke rigtigt stemmer overens med det. philip kommer heldigvis og afbryder den akavede stemning med at fortælle at janus har fået en konkurrent i en eller anden freak, som går og kalder sig prins. anna regner ud, at det er den rigtige prins. janus er sådan: what dælen do we do? anna har en idé, og vi hører det ikke, men jeg er sikker på, janus synes det var den BEDSTE idé i verden. // sara prøver at få prinsen frem. hun tror ikke på det. anna siger, at det er bare ærgerligt. sara er lidt bange - janus springer frem med sit træsværd og svinger lidt med det. det giver anna ikke mange fucks for. prinsen går ind der, hvor janus er. de snakker lidt - om teaterkys, og hvad ved jeg. men igen viser dørene sig at være super lydtætte, så det er først, da janus råber efter dem, at de hører det. der var et mindre hul i annas plan, da hun giver fuldsmadder på røgmaskinen: “hvor er han?” - “er der ikke nogen, der kan se ham?” - “vi kan ikke se noget janus”; anna får det lige til at lyde som om det hele er janus’ skyld - hvilket jeg ikke synes er fair. // (vi har lige en scene med rikke og philip, hvor philip lige får sagt, at hun er meget smuk. da hun går igen, griner han røvmeget sig selv - for det var godt nok dumt - men sødt). // “anna? anna?” - “janus?” - de kan ikke finde prinsen, men synes deres kalden var så sød. “og anna?” - anna har en smule vind i håret og ser generelt bare godt ud, da hun vender sig om. - “pas nu på ikke?” - “okay”. det er vigtigt, men stadig cliché af janus. // vi har lige en lille: den onde dronning er ved at dræbe sara, så prinsen dræber dronningen. så kommer janus og SPRINGER på prinsen. han er sådan ok sej lige der. jeg ved ikke lige, hvad der helt går galt for dem, men de får i hvert fald ikke sendt prinsen tilbage. så er det lidt mere løben og gemmen - anna og janus er der begge, men ja, det er ikke ligefrem, fordi der er tid til cliché-janus laver hearteyes. // der er kun et enkelt afsnit tilbage nu, heldigvis med en masse anna og janus, så det ser vi frem til.

Afsnit 24: sara gennemgår lige de sidste ting angående stykket lige inden premieren - de har fået styr på kostumer siden i går, vi hører ikke, hvordan eller noget, men det er underordnet. sara synes det er kedeligt, at tornerose og prinsen (ps. Janus har fået det lækreste slikhår) får hinanden til sidst (bitter much). anna synes det ikke. de øver og de snakker mere til hinanden end som prins og prinsesse. Sara synes sagtens de kan nå at ændre det - anna og janus udveksler et blik og griner. // (alt i alt er det lidt underligt, at de skulle flytte premieren for to nissescener, men sagtens kan lave et helt nyt stykke - ja okay, manuskriptet er vel ca det samme - på ligesom to-tre dage???). // de står allesammen i rundkreds med hinanden i hænderne. Philip beder dem lukke øjnene. Der går vel ikke mere end to sekunder før janus åbner sine for at sende hearteyes til anna, som (heldigvis) også åbner øjnene og de smiler til hinanden - med hearteyes selvfølgelig. vildt cute. sara åbner også øjnene (alle er åbenbart sådan helt: “fuck philip”). hun smiler bedrevidende - hvilket ærlig talt også er på tide. // anna og janus spiller tornerose og prins - og de er cute, men de spiller også skuespil, så det gælder desværre ikke rigtigt. men er flot par er de altså. // (jeg forstår ikke helt stykket, hvordan det hænger sammen osv., men sådan er det jo nok). // anna gentager det, sara siger. anna: jeg har noget, jeg skal sige. janus: ?????? Da fuck?????. anna gentager sig selv, og janus forstår. “er det, vi har, ikke kærlighed?” - “jo, den første, men ikke den sidste”; rigtigt for sara og prinsen - IKKE rigtigt for anna og janus; de må være sammen forever nu. // (pede bliver lidt sendt til den anden verden med den sidste krystal - jeg tror, det lige er noget for ham). // janus går. han vender sig lidt dramatisk. anna drejer også hovedet dramatisk. Så kigger de lidt på hinanden inden janus går helt ud af døren. sara sender anna efter hende - jeg takker og bukker. // janus gør klar til komme afsted. anna beder ham om at vente. så bliver stemning lidt akavet inden hun siger: “god jul, og alt det der” - janus svarer lige så kavt: “tak - og i lige måde”. så er der ingen, der siger mere og janus gør klar til at gå inden. han formår faktisk at få sin cykel med sig. kameraet zoomer ind på anna - som er meget trist. janus stopper, og så gør han nok det mest cliché overhovedet: han halvsmider sin cykel, vender sig om og siger: “jeg har tænkt over det der med bare at være venner” - han praktisk talt spurter hen imod anna, der lyser helt op, afbryder og siger: “jeg har ikke lyst til bare at være venner” - “det har jeg heller ikke” !!!!!!!! WHAT A DAY TO BE ALIVE. så kysser de - et flot kys faktisk (og ja, kys kan godt være flotte). vi ser deres fødder, hvor anna stiller sig på tæer. så er de lige pande mod pande, og smiler meget lykkeligt til hinanden. inden de til sidst krammer (de når mange ting igennem på det ene minut, men lad nu det ligge), vi ser dem begge to smile helt gevaldigt meget. næsten lige så meget om mig. åhhh, hvor det dog bare en fuldstændig formidabel scene seriøst!!!!!!!!! // anna smiler over hele fjæset, da hun kommer ind til sara igen. “jeg synes, det tog lidt lang tid at sige farvel til ham janus” (ikke lang tid nok) “du er sikker på, at i ikke kun er venner?” - “hvad får dig til at tro det?”; annas ansigt her siger ca lige så meget som janus’ panikansigter gjorde i de tidligere afsnit - hun er sådan set rigtig glad. // set over 24 afsnit er anna og janus sådan set det sødeste par nogensinde!!!

Hvis du læser det her - og ikke bare har scrollet igennem alt det der (jeg har lige tjekket, det svarer til en 13-14 normalsider - ups haha). Det tog temmelig meget overhånd for mig, kan jeg godt mærke - og jeg tror ikke, at det var sådan den post, jeg har tyvstjålet idéen fra, var så detaljeret i alting, men sådan kan det jo gå. Jeg ved heller ikke, om jeg bliver alt for referende, men det håber jeg ikke. Anyways, jeg takker og bukker, hvis du læser det her - især, fordi jeg ikke regner med det. Det her er skrevet for min egen fornøjelses skyld, og hvor har det dog været fornøjeligt. Jeg har brugt på den gode side af 5 timer (nok endda nærmere de 10), og det hele har været det værd. Den Anden Verden viste sig at være bedre i anden omgang. Det var det herfra - vi ses måske igen.

#den anden verden #anna x janus #personal #jeg ved stadig ikke helt hvad det her er eller hvordan det er blevet så langt #men nu er det skrevet #feel free to read it all hahahaha #julekalender

0 notes

snowangel415 · 1 year ago

Text

From the Canucks insta 230920

#elias pettersson #ep40 #ben shelton #frances tiafoe #john mcenroe #vancouver canucks #laver cup

19 notes · View notes

baobabproject-blog1 · 7 years ago

Text

8. Marts

Jeg vågnede op til en national strejke i den offentlige transport. Men solen skinnede, og jeg besluttede mig for at købe en cappuccino og gå de 4 kilometer, jeg har fra mit hus til lejren.

Jeg kom senere frem end planlagt, hvilket betød, at de frivillige som havde delt morgenmad ud, var taget afsted, da jeg kom. Jeg hilser på et par velkendte ansigter, men kan ikke spotte nogen af mine faste kilder, hverken Ibrahim, Zakarias eller Issa, som jeg mødte i lørdags. Der står et par kasser med æbler stablet ved indgangen, som tiltrækker lejerens immigranter. Jeg før øjenkontakt med en ung mand, der sidder inde i hovedteltet, og beslutter mig for at gå hen og hilse på ham.

Han hedder Jackie og er fra Etiopien. Han har kun været i lejren i en månedstid, og det er hans første møde med Europa, efter at være sluppet igennem modtagelsesprocessen på Sicilien. Han fortæller om sin tur med båd fra Libyen til Europa, 19 kolde, våde timer uden redningsvest, i november, kun iført t-shirt. Han spørger om jeg ryger, og jeg siger, at det gør jeg ikke - og fortæller at jeg løber meget, så jeg prøver ikke at ryge. Så lyser han op, og fortæller at han plejede at løbetræne i Ethiopien og drømte om at løbe atletikstævner. Men så blev situationen usikker i hans landsby, han var nødt til at flygte til Sudan, og der kunne han ikke løbetræne, men begyndte at ryge og drikke alkohol. Vi joker med, at når han får lov til at komme videre fra Italien, så kan vi løbetræne, stille op til et marathon og se hvem der er hurtigst.

Jeg forklarer hvem jeg er, og hvad jeg gerne vil med projektet.

Vi er alene i teltet, indtil en af lejrens afrikanske beboere kommer ind og sætter sig på en bænk over for os. Jeg er optaget af snakken med Jackie, så det tager noget tid, før det går op for mig, at noget er galt. Manden ridser mere og mere aggressivt med hvad der ligner et stykke plastik, eller en plastikkniv, i sin håndflade, indtil det bløder. Jackie forsøger at få ham til at holde op. Manden går hen og fører apatisk sin blodige håndflade frem og tilbage over teltdugen. Så tager han en betonblok og kaster ned i jorden, så den går i adskillige stykker. Han virker ustabil og vred. Han sparker til et bord, så det vælter. Bøjer sig ned og samler en flaske op. Vender sig mod os og bevæger sig målrettet i vores retning. Jeg ser spørgende og en smule panisk på Jackie og forsøger at aflæse hans reaktion. Jeg overvejer hvilke muligheder jeg har for at nå udgangen af teltet. De er ikke særlig gode. Jeg overvejer om Jackie vil forsvare mig - det virker sådan, men jeg er i tvivl om, hvorvidt han kan lykkes med det, hvis det er mig, manden går efter. “Don’t worry about him, it’s okay,” siger Jackie stille og opfordrer mig til ikke at kigge på ham. Jeg spørger, om det ikke er bedst, hvis vi går ud af teltet. Men det mener han ikke er en god idé lige nu. Jeg er i tvivl om manden bliver vredere hvis jeg kigger væk eller kigger på ham. Så jeg kigger på Jackie. Manden stopper op, kigger mig i øjnene. Så går han forbi mig, ud af teltet og smadrer flasken på jorden.

Nu griber en gruppe af lejerens beboere ind, og får ham til at falde ned. Senere fortæller Elias, fra Marokko, at manden var helt normal, da han ankom til lejren, men efter at have boet der et par uger, slog det klik for ham. Jeg holder øje med ham resten af dagen, og han befinder sig i hvad der virker som en blanding af konstant psykose og tvanghandlinger.

Han bliver ved med at cirkulere rundt i teltet, og da han er i den fjerneste ende, foreslår Jackie, at vi går ud af teltet. Jeg synes, det er en mægtig god idé og ånder lettet op, da vi går over til hans venner, som er fra Eritrea. Jackie er lejrens eneste etiopier.

Jeg hilser på Johannes, som er “lederen” af eritreanerne. Vi snakker om kristendom - de er orthodokse. Jackie bliver stresset af lejrens arabiske beboere. De ryger hash og kommer op og toppes hver aften, fortæller han. For et par dage siden, væltede de ned oven i hans telt, mens han sov. Jackie vil gerne til Frankrig, der er hans forældre og hans søster. Men han har ikke penge til en togbillet. Han ved ikke hvad han skal gøre. Han slår ud med armene og begynder at blive ophidset. Hvad skal han gøre? Hvordan skal han komme til Frankrig? Han kan prøve at snige sig på tog uden at betale. Hans familie har ikke mulighed for at sende ham penge - hvad skal han gøre? Jeg ved det ikke, siger jeg.

Johannes to brødre og far døde i krigen i Eritrea for 12 år siden. Nu er kun hans mor tilbage - hun er stadig i Eritrea. Ingen af dem vil have deres ansigt på billeder. Jackie vil måske godt, i morgen, hvis jeg har cigaretter med. Johannes bliver sur, og siger, at det er korruption. Jeg overtaler dem til at lade mig fotografere dem, med ansigtet skjult. Så stiller de sig op med knyttede næver krydset foran ansigtet. Tag et billede af det her, råber de. Jeg spørger, om det betyder noget særligt, det de gør med hænderne. De fortæller at det er et meget stærkt symbol i Afrika, at det betyder fængsel, eller at blive holdt som fange.

De bliver frustrerede af at tale om deres situation, og jeg beslutter mig for at give dem lidt ro, og vil gå hen for at fotografere blodet på teltdugen fra episoden tidligere.

På vej mod teltet vinker Karim mig over til sig. Han sidder sammen med gruppen af marokkanere og tunesere. De synes, det er okay at jeg fotograferer. Jeg sætter mig ned hos dem. De er ved at varme mælk op, over et olietønde-bål. Den varme mælk blander de med enorme mængder supper, og jeg bliver budt en kop, som jeg pligtskyldigt nipper til. Karim er en slags leder i lejren - jeg har snakket med ham før, og vist ham en lille arabiske tekst min veninde Amalie, der er sprogofficer, har oversat for mig. Der står, hvem jeg er, og hvorfor jeg fotograferer.

En af lejrens frivillige har også introduceret mig for ham, og fortalt mig, at hvis der opstår problemer, så er det ham, jeg skal hive fat i. Det er hyggeligt at sidde omkring the-selskabet. Dem, der ikke vil fotograferes, flytter hen foran et andet telt.

Elias fra Marokko er den eneste, der kan engelsk, så han oversætter mellem arabisk og engelsk. Tarik fra Tunesien viser mig sine tatoveringer, flere af dem, har fået tatoveret en hilsen til deres mor. De begynder at sammenligne tatoveringer, og jeg viser også min beskedne G-nøgle, resultatet af en dum beslutning i 3.G. Jeg er inde i varmen.

“Mor”

En ung frivillig kommer hen og hilser på. Hun hedder Julia og det er kun hendes 3. dag som frivillig i lejren. Hun virker lidt fortabt, og siger, at hun ikke ved, hvem der leder lejren, eller er blevet introduceret til noget, og spørger mig til råds. Jeg må skuffe hende med, at jeg bare er fotograf og ikke ved noget om organiseringen. Hun sætter sig ved os, og taler med drengene, indtil nogle af de lokale ildsjæle dukker op med frokosten.

Uden for madteltet møder jeg Issa. Jeg bliver rigtig glad for at se ham, jeg har ikke kunnet finde ham efter jeg mødte ham den første dag i lejren. Issa har boet i Norge i 9 år (arbejdet sort), og taler flydende norsk.

Vi kommunikerer på norsk/dansk. Han er endt i lejren, fordi han blev taget ved den danske grænse og sendt tilbage til Italien. Det er uklart, præcis hvorfor han befandt sig ved den danske grænse - altså hvorfor han havde været uden for Norge. Men han blev sendt til Ellebæk. Jeg sidder her til aften, oven på det Issa fortalte om Ellebak, og er en smule chokeret. Det er et lukket fængsel under kriminalforsorgen, som bruges til frihedsberøvede asylansøgere. Hvorfor han er endt i Ellebæk, har han svært ved at forklare.Men han viser en lønseddel fra Ellebæk, hvor han arbejdede i køkkenet for 384 kroner om ugen (37 timer).

Syret.

Ifølge Issa, arbejdede han i køkkenet i to uger (som indsat) og så blev han sendt 15 dage i isolationscelle, fordi han gav ekstra mad ud. Nu er han taget til Italien, for at tage tilbage til Irak. Last Stop Italy, siger han. Alt er bedre end Ellebæk, fortæller han oprevet, og lader mig fotografere lønseddelen mod at jeg lover at strege CPR-nummeret over. Han lader mig også fotografere ham, ude af fokus, så man ikke kan genkende ham.

Jeg får øje på Paolo, den ældre pensionist, og spørger ham, hvad hans rolle er. Han er altmuligmand forklarer han. Ligesom navnet på en James Bond film. Jeg spørger, hvad han skulle bruge Ibrahims nummer til, og han fortæller, at de skal bygge indgangen til lejren om i morgen, så det er nemmere at komme ind med vand til lejren. Jeg siger, jeg gerne vil fotografere det. Det synes han er fint, og fortæller mig at de går i gang efter frokosten i morgen.

Med en aftale på plads dagen efter, beslutter jeg mig for at tage hjem sammen med de frivillige.

Klokken er 15:30 og jeg har ikke fået andet mad, end den banan jeg spiste i morges, og så min cappucino. Jeg går de 4 kilometer hjem, så handler jeg ind, og laver mit første hjemmelavede måltid, siden jeg ankom til Rom. Det er som om, det først er i dag, jeg er faldet ordentligt til.

Da jeg overførte billederne til computeren, og gik dem igennem, for at se om alt var okay, dukkede billedet af den blodige teltdug op. For andre ligner det måske bare, at nogle har malet med orange farvekridt, men for mig var det en mavepuster.

Det var som om, morgenens begivenheder først ramte i det øjeblik. Der havde været for mange mennesker, skæbner og historier at forholde mig til, jeg havde ikke haft mulighed for at forstå, hvad der egentligt var foregået, før nu. Manden havde skåret sin håndflade op i ren og skær frustration. Apati. Nogle i lejren lever som var det et gratis, godt nok lavsi, hostel, et midlertidig stop på deres rejse til det rigtige Europa, men andre, som Jackie, og som den nu psykisk syge mand, er de fanget. De aner ikke, hvordan de skal komme videre. I et stressende miljø hvor det flyder med skrald, lort og marijuana, uden struktur, men i stedet daglige skænderier, slagsmål og konstant uro.

Jeg tror ikke, han ville have knust flasken i mit hovede. Men jeg tror oprigtigt, han overvejede det.

Jeg besluttede at det ikke var godt for mig, at sidde derhjemme og søbe rundt i det. Så nu sidder jeg på en ganske livlig bar, med en kold øl og har skrevet dagens begivenheder ned. Nu går hjemturen måske forbi Simones pizza, og så kan jeg få en småkage fra kagedåsen vi har, hvor jeg bor, inden sengetid. Jeg tænker på mine venner i lejren, som hverken har øl, pizza, småkager eller en rigtig seng - og tænker jeg burde have en dårlig samvittighed over at have det rart, men beslutter mig for at sætte pris på det i stedet.

0 notes

sheepscoyote · 5 years ago

Photo

i made character aesthetics for some of my ocs! in order: reyna, aria, dae, puck, falynn, elias

#oc tag #moodboard #adarash #lost & found #reyna khine #hymn gore #dae #puck #falynn khine #elias laver #aesthetic

0 notes

pamphletstoinspire · 8 years ago

Photo

THE HOLY GOSPEL OF JESUS CHRIST, ACCORDING TO ST. LUKE, FROM THE LATIN VULGATE BIBLE - Chapter 1 - Part 2

Chapter 1 - Part 2

9 According to the custom of the priestly office, it was his lot to offer incense, going into the temple of the Lord;

Ver. 9. It was his lot. The priests drew lots for the different functions to be performed in the same week; and now it fell by lot to Zacharias, to burn or offer up incense, morning and evening, in that part of the temple called the holy, where was the altar of incense: Zacharias was in this part of the tabernacle. (Witham) --- See Exodus xxx. 6, 8.

10 And all the multitude of the people were praying without, at the hour of incense.

Ver. 10. And all the ... people were praying without: i.e. in that part of the temple called the court of the Israelites. For the Jews themselves were not permitted to enter into the first part of the tabernacle, called the holy, much less into the second part of it, called the holy of holies; the people then prayed, and performed their private devotions, in that division of the temple called the court of the Israelites, and were there waiting for the coming out of the priest Zacharias. (Witham) --- We here see that the priest's functions profited the people, though they neither heard nor saw the priest, but only joined in intention with him; and so may the prayers of the priest in the Catholic Church, though offered up in an unknown tongue.

11 And there appeared to him an Angel of the Lord, standing on the right side of the altar of incense.

Ver. 11 No explanation given.

12 And Zachary seeing him, was troubled, and fear fell upon him.

Ver. 12. The cause of this fear, was the general sentiment that obtained with the Jews, that they would die immediately on seeing an angel. (Bible de Vence)

13 But the Angel said to him: Fear not, Zachary, for thy prayer is heard: and thy wife, Elizabeth, shall bear thee a son, and thou shalt call his name John;

Ver. 13. Thy prayer is heard. We cannot suppose, as St. Augustine observes, (lib. ii. QQ. Evang. chap i., tom. 3, part 2, p. 249. Ed. Ben.) that he was praying to have children, when his wife was so advanced in years; that he did not think possible; but he was praying for the people, and for the coming of the Messias. See St. Chrysostom, hom. ii. de incomprehensibili, tom. 1, p. 454. Nov. Ed. Ben. (Witham) --- Zacharias so far despaired of having any offspring, that he did not believe the angel, when he made him the promise. When therefore the angel says, thy prayer is heard, we must understand it of the prayer he offered in behalf of the people, to whom salvation and remission of sins were to be brought by Christ. The angel, moreover, told him of the birth of his son, who was to be the precursor of Christ. (St. Augustine) --- The son that is to be born of thee, will shew that thy prayer is heard, when he cries out, behold the Lamb of God. (St. Chrysostom) --- It is always a mark of singular merit, whenever the Almighty either appoints or changes the name of a man. (Ven. Bede) --- The name of John is derived from the Hebrew word, Jochanan, which frequently occurs in the Old Testament, as 1 Paralipomenon iii. 15. and vi. 9. and xii. 12. &c. and signifies, blessed with grace or divine favour; see also in Isaias xxx. 18, 19.

14 And thou shalt have joy and gladness, and many shall rejoice in his birth.

Ver. 14. This was fulfilled not only at his birth, but ever after by the Catholic Church, celebrating his nativity. (Haydock)

15 For he shall be great before the Lord: and shall drink no wine, nor strong drink, and he shall be filled with the Holy Ghost, even from his mother's womb:

Ver. 15. After the angel had assured him of the joy this son should bring to many, he acquaints him of the excellency of his virtue. He shall be great before the Lord. He did not extend the boundaries of empire; he did not obtain the triumphs of war, and force captive and degraded kings to pay him homage: but, what is much greater, preaching in a desert, he renounced the pleasures of the world, and with the greatest fortitude repressed and subdued the concupiscence of the flesh. Therefore it is said, he shall drink no wine, nor strong drink. (St. Ambrose) --- And shall drink no wine, nor strong drink:[4] literally, sicera, by which is signified any liquor that is apt to make a man drunk, according to St. Jerome. (Witham) --- This prohibition of the angel was a part of the consecration of the Nazarites. See Numbers vi. 3. The word sicera properly signifies wine of the palm-tree; and next to wine of the grape, there was no more common liquor, none more intoxicating. (Bible de Vence) --- And he shall be filled with the Holy Ghost, even from his mother's womb; from which words some conjecture, that St. John the Baptist, though conceived in original sin, yet might have been freed from the guilt of it before he came into the world. Of this see St. Augustine, Ep. lvii. now Ep. clxxxvii. ad Dardanum. t. ii, p. 685. Ed. Ben. (Witham)

16 And he shall convert many of the children of Israel to the Lord, their God:

Ver 16. No explanation given.

17 And he shall go before him in the spirit and power of Elias: *that he may turn the hearts of the fathers to the children, and the incredulous to the wisdom of the just, to prepare for the Lord a perfect people.

Ver. 17. Turn the hearts of the fathers, &c. The angel applies these words (Malachias iv. 6.) to St. John the Baptist; telling his father, that he shall convert many of the children of Israel, &c. by bringing them to the knowledge of Christ. Secondly, that he shall go before him, or be his precursor and forerunner. --- In the spirit and power of Elias; i.e. St. John shall be the forerunner of Christ's first coming to redeem mankind, as Elias shall be the forerunner of Christ's second coming to judge the world. Thirdly, that St. John, by converting the Jews, shall also turn the hearts of the fathers to the children, &c. The meaning of which obscure words seems to be, that whereas Moses, Abraham, and the prophets, (whose souls were in a place of rest) knew by a revelation from God, that their children, the Jews, lived in sin and disobedience to the laws of God; and on this account were offended and displeased at them: now when they shall know that they have been converted by the preaching of St. John, they shall rejoice, and be reconciled to their children, the Jews: for as our Saviour tells us, (Luke xv. 7.) there is joy in heaven upon any one sinner that doth penance. The angel, to explain the foregoing words, adds, and the incredulous to the wisdom and prudence of the just; i.e. St. John's preaching shall make them truly wise and just. (Witham) --- With reason is he said to precede Christ, who was his forerunner both in his birth and in his death. In the spirit of prophecy, and in the power of abstinence, and patience, and zeal, they resembled each other; Elias was in the desert, St. John was in the desert also. The one sought not the favour of king Achab, the other despised the favour of Herod. The one divided the Jordan, the other changed it into a laver of salvation. The one is to be the forerunner of Jesus Christ's second coming, as the other was of his first. (St. Ambrose)

18 And Zachary said to the Angel: Whereby shall I know this? for I am an old man, and my wife is advanced in years.

Ver. 18. Whereby shall I know this? Zacharias could not question the Divine Power, but he doubted of what the angel told him. (Witham) --- It was customary with the Jews, when they heard that any wonderful event was to take place, to inquire whether the Almighty had manifested his will by any supernatural sign. Zacharias puts this question to the angel, not through any doubt concerning the omnipotence of God, but because what was promised could not be compassed in the natural order of things: for, I am an old man and my wife is advanced in years. (Dionysius)

19 And the Angel answering, said to him: I am Gabriel, who stand before God: and am sent to speak to thee, and to bring thee these good tidings.

Ver. 19. The name Gabriel signifies, the strength of God; or, God is my strength. The angels are sometimes styled by proper names, in order to shew their respective duties; thus, no angel could better be appointed to declare the precursor, as also the Messias himself, than he who was styled the power of God: since he came to declare the coming of one who was to destroy the power of the devil, and overthrow his kingdom. (Nicholas of Lyra) See Tobit xii. 15; Apocalypse i. 4. and viii. 2.

#gospel of luke

0 notes