Kapitel 2 - Das Verräter!
- Armand und sein iPad -
Kapitel 1
-Part 2 of me trying to write in and learn German -
Die Zusammenfassung: Armand ist sehr traurig. Sein iPad ist ein Verräter!
a/n: Das erste Kapitel war in Armands Perspektive. Ich versuche es jetzt in der dritten Person(?) schrieben. Ich will es üben. :)
Dankeschön für die Hilfe, ich hat im die letzte Kapitel erhielt ! :)
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
„Was ist los mit dir?“ - sagte Daniel. Er sah Armand im Bett liegen. Der Alte Vampire sah untröstlich aus. Er war unter einer große Decke, und er starrte auf sein iPad an.
“Mein iPad! Es hat mich verraten!“
“Worüber zum Fick redest du?"
“Es sandte diesen Brief!“ - sagte Armand wütend. Es war eine Anzeige auf dem Bildschirm. ‘Der iCloud Speicher ist voll', las Daniel. Er sah auf Armand aus und lachte.
”Du hast zu viele Fotos. Löschst e—„
”Nein! Ich brauche sie alle!“
”Aber sie—„
”Bitte, nein!“ — Armand nahm sein iPad und versteckte unter die Decke.
Armand hat viele Fotos. Er liebte alles. Fotos von Daniel schlafen, essen, benutzen sein Handy oder lesen. Meisten von ihnen waren schlecht und verschwommen, aber Armand hat sie nicht gelöscht. Sie waren wunderschön Gemälde für ihn.
14 notes
·
View notes
Aziraphale amd Jessica Fletcher (optional cameos by Crowley or Death)
So, the last Danish crossover ficlet.
Der er ikke noget usædvanligt i at Jessica lige skal et smut ind i enhver boghandel hun kommer forbi.
Noget af det er rent professionelt, banket ind i knolden på hende af hendes agent: selv hvis hun ikke er på turne, så er det altid en god ide at stikke hovedet ind, se hvordan hendes bøger står, lige signere nogen stykker.
Og noget af det er hendes indre læsehest, altid på jagt efter en god historie eller lidt obskure fakta til at bygge en mordgåde op om. Sandt at sige, så har hun allerede forkøbt sig - London er fuld af boghandlere og antikvariater - og hvis hun skal ha' flere bøger med hjem, skal hun nok investere i en ekstra kuffert, og det er trods alt at gå til yderligheder...
Måske er det derfor boghandleren i Soho har åbent denne gang, i modsætning til første og anden gang hun tilfældigvis kom forbi.
Ikke at det var spild af tid. Den lille cafe på hjørnet serverede en himmelsk tiramisu og havde kun god sladder at diske op med om Hr. Fell.
Men tredje gang var lykkens gang.
Butikken er rodet, men ren og pæn - kaos uden spindelvæv - og tydeligvis mere antikvariat end boghandel. En mand sidder med en kop te og en åben bog, og sender hende et skeptisk blik henover kanten af sine læsebriller, men rejser sig ikke op.
Mere dagligstue end antikvariat.
Hun vandrer langs overfyldte reoler og fisker nu og da en bog ud, bladrer lidt før hun stiller den tilbage. Liget dansede ved midnatstide står kilet ind mellem Christie og Sayer, og hun fisker en pen op af tasken...
"Jeg må virkelig insistere på, at De ikke skriver i mine..."
Længere kommer boghandleren, der er dukket op som en trold af sin æske, ikke. Hun har efterhånden vænnet sig til det - den bratte genkendelse, der følger med hendes berømthed.
"Men måske alligevel i min bog?" smiler hun. "Og den står jo i så godt selskab. Men har de måske en pen? Jeg tro desværre min er ved at løbe tør."
Fem minutter senere sidder hun i en sofa og bytter en ny-signeret bog for en kop te. Mr. Fell lægger den åbne bog på et overlæsset skrivebord og draperer et par tunge snore over siderne for at holde den åben mens den tørrer.
"Sådan. En småkage til, Fru Fletcher. Og hvad bringer dem til England?"
"Jeg har såmænd været i skole. Et kort sommerkursus i Oxford, selvom jeg nu brugte lige så meget tid på at studere selve byen som på læsestoffet."
"Det lyder dejligt. Oxford er sådan en hyggelig by."
"De har ret - selvom det nu var lidt uhyggeligt. Professoren, der holdt kurset - han blev fundet død en uge før kurset skulle slutte. Politiet er overbeviste om at hans kone har forgivet ham med rottegift."
"Jamen, det var dog en grusom historie."
"Ja, ikke sandt - men ser De, jeg tror ikke det er sandt. Ser De, manden var bibliofil om en kam - og ja, han havde altså nogle bøger som - ja, politiet er jo ikke så tit bogfolk. Men jeg er forfærdelig bange for, at han havde nogle bøger, som han ikke var kommet ærligt til."
Mr. Fell sætter et passende bestyrtet ansigt op og læner sig længere frem, da hun sænker stemmen.
"Jeg tror, at det er bøgerne, som har kostet ham livet."
"De tror ligefrem, at nogen har myrdet ham for bogtyveri?"
"Altså, De skulle ha' hørt de herrer bibliotekarer fra Bodleian og British Library. Ja, og inspektøren så ganske rystet ud efter at ha' snakket i telefon med Sorbonne, Det Kongelige Bibliotek i København og Kungliga Biblioteket i Sverige. Og det var de bøger hvis ejere var nemme at fastslå - andre må ha' været i privat eje, og ja, De ved nok selv hvordan bibliofile kan være, hvis nogen kommer imellem dem og deres udkårne."
Hr. Fell har lænet sig så langt frem i stolen at han burde være faldet forover, som en dykkende rovfugl der har foldet sine vinger væk afvejen.
"Der var f.eks. et par utroligt smukke bøger. De fineste grønne bind, og den herre bibliotekar fra Bodleian var lige ved at savle ved synet. De må ha' været privat ejendom, men indtil videre har ingen kunne identificere deres eks libris. Men de er jo fagmand - sig mig, har de nogle kunder, som har et eks libris, der forestiller et brændende sværd flankeret af et par vinger?"
"Nej, det..." og Hr. Fell rysrer på hovedet. "Men jeg skal da gerne spørge mig for."
En ti minutters tid senere forlader hun butikken - ikke så hurtigt, at det vil virke påfaldende, men heller ikke så langtrukkent, at hun risikerer at blive smidt ud.
En mand går ind i butikken, da hun træder ud. Venter ikke engang til hun er ude, men snor sig rundt om hende - ranglet og sortklædt, med et par tonede briller, som bestemt må være på recept, for han gør ikke mine til at tage dem af, selvom butikken er dunkel.
"Åh, Crowley, er det dig? Og lige til te-tid."
***
To dage senere, dagen før hun skal flyve hjem, har hendes ven Hagarty inviteret hende ud at spise. En tidlig middag på Ritz, for flyet letter fra morgenstunden.
"Så det var ikke konen?"
"Nej, nej, hendes køb af rottegift var skam legitimt til rotterne. Nej, nu skal du høre - og ja, jeg var jo overbevist om, at det måtte være boghandleren, at han skjulte noget. Men dagen efter min visit mødte han åbenbart op på politistationen i Soho og anmeldte et tyveri af syv bøger. Han mente bestemt, at det var nogle "unge lømler fra Oxford," som havde været i hans butik et par måneder før, og han havde endda et videobånd fra et overvågningskamera i hans butik."
"Men det frikender jo desværre ikke konen at Hr. Fell ikke er bange for at myndighederne sætter ham i forbindelse med bøgerne. Var han ikke den næstbedste mistænkte?"
"Jo, men ser du - det lå Hr. Fell meget på sinde, at politiet skulle være klar over, at hvis de fandt bøgerne, så var det meget vigtigt at de brugte handsker."
"Typisk bibliofil. Altid passe på bøgerne først."
"Nej, det var ikke det. Eller ikke kun det. Nej, ser du, bøgerne med de grønne bind - den farve blev lavet med schweinfurtergrøn, eller parisergrøn, som det blev kaldt, dengang det blev brugt som farvestof til f.eks. de tapeter der tog livet af Napoleon. Nutildags må det ikke engang bruges til skadedyr, og Hr. Fell var jo bekymret, for hvis nu en politimand rørte ved bindet og bagefter slikkede sine fingre..."
"Som hvis han bladrede i en bog."
"Korrekt. Så i sidste ende var der slet ikke en morder, bare en grådig mand."
"En frygtelig historie, men det var da godt at du fik din nye veninde frikendt. Men hør, Jessica, din Englandstur har da været alt for spændende. Trænger du ikke til en afslappende ferie før du tager hjem?"
Jessica sendte ham et skarpt blik.
"Hvad er du nu ude på at rode mig ud i, Michael?"
"Ha, gennemskuet. Men ser du..."
Jessica tog sit vinglas, mens hun lyttede efter med et halvt øre - Michael ville alligevel ikke fortælle hele historien et så offentligt sted - og fik til sin overraskelse øje på et par bekendte på den anden side af restauranten.
Hr. Fell hilste korrekt med sit eget glas, før han vendte hele sin opmærksomhed tilbage til sin sortklædte ven og tjeneren, der netop kom med deres forretter.
9 notes
·
View notes