#Kaptajnens-Hus | Explore Tumblr posts and blogs

dunderklumpen · 5 years ago

Text

Gennem Grønland subtitles, pt. 3/5

Below the cut are the Danish subtitles for the third episode of Gennem Grønland med Nikolaj Coster-Waldau, which is available (not geoblocked as far as I'm aware) on DRTV here.

No copyright infringement intended by posting these subtitles. Just trying to lower the language barrier.

episode 1 - episode 2 - episode 3 - episode 4 - episode 5 - srt files

Gennem Grønland med Nikolaj Coster-Waldau episode 3 subtitles

- Hvad er det her? - Det ved du godt.

- Det gør han faktisk ikke. - I bliver helt stille.

Jeg gætter på, at det er en lårbensknogle.

- Nej. - Hvad er det så?

Der er meget, jeg ikke ved Grønland. Det er et interessant land.

Man må håbe, det også er interessant for dem, der kigger på.

For 21 år siden forelskede jeg mig i Nukâka fra Uummannaq -

- og i hendes hjemland, Grønland.

Nu rejser jeg igennem Grønland for at udforske -

- og opleve det enorme land og møde de fantastiske mennesker -

- der bor og arbejder her.

Mit navn er Nikolaj Coster-Waldau.

Velkommen til min rejse gennem Kalaallit Nunaat: Grønland.

Jeg er nået til Ilulissat, cirka midtvejs på vestkysten.

Nu skal jeg igen mod nord.

Super. Tak skal I have.

- Hej. Nikolaj. - Hej. Nukâka.

Jeg er så heldig, at Nukâka har pause i sine filmoptagelser.

Derfor kan hun og lillebror Peter rejse med -

- og vise mig sin barndomsby, Uummannaq.

Hun har fortalt meget om sin barndom, men jeg har aldrig været der.

- "Uummannaq." - Uummannaq. Ja.

Hvor lang tid tager det at sejle?

Kaptajnen siger seks-syv timer.

Nu har vi ret meget bagage så jeg tror, det tager otte timer.

Vi laver et stop undervejs, som jeg har glædet mig til.

Det er Qullissat, en gammel kulmineby.

Selvom sommernatten ikke bliver kulsort nord for polarcirklen -

- håber alle at nå frem inden midnat. Vejret er roligt.

Skipper Paaluk mener, der er tid til at se den forladte by Qullissat.

Qullissat var en af Grønlands største byer. Den opstod i 1924 -

- da den danske stat etablerede en kulmine.

I 1968 var minen ikke længere rentabel.

De danske myndighede besluttede at lukke og slukke.

Strømmen blev cuttet, og der kom ikke forsyninger længere.

- Hop af. - Du hører ikke efter.

Flere beboere forsøgte at blive uden strøm og vand -

- men siden 1972 har Qullissat ligget øde hen.

Hvor blev Nukâka af?

I forsamlingshuset mødes tidligere beboere en gang om året -

- og mindes den tabte tid.

Jeg kan slet ikke forestille mig at blive tvunget til at flytte.

"Pak jeres ting. Vi flytter i morgen."

På sit højeste havde byen over 1400 indbyggere.

Der var skole; hospital, politistation, postkontor og købmand.

Hvad er det derovre?

Lad os gå derover. Det er mere spændende.

Jeg synes, jeg kan mærke energien og sorgen.

Det er sikkert en dagbog. Det er svært at læse.

Se her. Daells Varehus 1966.

Jeg har set på mange.

- Du kiggede på de her sider, ikke? - Jo.

- Det var frygteligt spændende. - Jeg lægger det pænt tilbage igen.

- Det var frygtellgt spændende. - Jeg lægger det pænt tilbage igen.

Der er en, der har krøllet hår.

Det blev bare efterladt fra den ene dag til den anden.

Nu er det bare sørgeligt.

Indbyggerne blev spredt over hele Grønland.

Mange havde svært ved at falde til i deres nye liv.

Man kan godt mærke, der er aftryk af sjæl og ånder.

I Danmark er jeg ikke bange for spøgelser, men det er jeg her.

Eller bange... Man kan mærke meget mere.

Stilheden, ikke? Tankerne flyder frit.

Du har mulighed for at høre dit eget hjerte slå.

En lille time før midnat nærmer vi os endelig Uummannaq.

Her er Nukâka, Peter og deres to storesøstre vokset op.

Det første, jeg kan huske fra mit liv, er jo Uummannaq.

Nu skal jeg endelig vise Nikolaj mit barndomshjem.

Der er en eller anden ro, når man kommer frem til fjeldet.

Så der bliver Nikolaj tvunget ned i tempo.

Peters kone er også fra Uummannaq. Hans svigermor modtager os.

- Halløj! - Hej!

Halløj!

Hej!

Jeg har jo hørt om det i 20 år.

Det er bare skønt at være her. Og dejligt at møde Peters svigermor.

Hun stråler af livsglæde. Det er en dejlig velkomst.

Det er et kæmpe hjerteformet fjeld. Det er smukt.

- Det er vores vej, vi kører på nu. - Det er jo perfekt.

Deroppe er der et rødt hus med sort kælder. Der skal I bo.

Vi har lejet et lille hus.

Hvor mange har du puttet i? Det er alt for lidt.

Jeg lavede fire kopper før og puttede syv i.

Det bliver svagpisserkaffe, det der.

- Det er sindssygt flot. - Det er et smørhul.

Det fornemmer du, når du kommer til at gå tur i byen.

Der boede lægen i det gule der, og der boede præsten.

Jeg gik i skole den vej her.

Vi kælkede ned til havnen. Hele havet var jo is.

Så kørte vi ud her. Om sommeren sejlede vi derfra.

Nu skal vi have kaffe. Man siger, man skal til kaffemik.

Siger jeg det, hvis jeg vil have en kop?

- Det er lidt en ordre. - "Giv mig kaffen."

Hvad med: "Vil du være sød at give mig kaffen?"

- "Kaffemik." - Det er sgu ikke mig...

Det var fantastisk at vågne op til hele vores barndom.

Nukâka og Peter tilbragte barndommen i Uummannaq.

Da hun var 13, blev deres far valgt ind i Landstinget -

- så familien flyttede til Nuuk.

Der boede en klassekammerat. Johanne Karen Larsen.

Da vi var børn, boede Magdalene og Karl Kristiansen der med 13 børn.

Der gik vi altid forbi. Og derinde boede Edvard, jeg var forelsket i.

Han ved det ikke engang endnu. Nu ved han det måske, men...

- Der er den gamle gangbro. - Et til krydstogtsskib.

- Det er vores hus, Niko. - Det fine røde?

Her har jeg hængt fast med min tunge.

- De har også hunde. - Vi havde vores hele vejen herned.

- Og et fisketørrestativ. - Havde I børne- og voksenslæde?

Vi havde to størrelser. Jeg tog den lille.

Og vi havde en lang en til hele familien.

Og her... Den her finger er klemt.

Der har jeg jo en halv finger. Du kan ikke huske det, vel?

Ikke helt, men jeg skammer mig alligevel.

Når man har mange hunde, får man også tit hvalpe.

Det er virkelig dejligt altid, specielt når man er barn.

Vi havde båret dem herover og stod og nussede.

Så gik de ind, 09 jeg stod lænet op ad døren der.

Så smækkede Peter døren, og så lå halvdelen af min pegefinger der.

- Jeg var tre år, så vi var små. - Så du var to.

Havde min mor puttet fingeren i munden, kunne de have syet den på.

Men jeg tror ikke, hun fandt den. Måske fik en lille hund en forret.

Hvor er den der stenrutsjebane?

Det er fascinerende med ens barndom.

De år er så vigtige i vores selvforståelse.

Så kunne vi...

Hov! Den var glattere, da vi var børn.

Selv om Nukâka bor i Danmark -

- er hendes Iientitet 100% grønlandsk. Hun er fra Uummannaq.

Jeg kommer fra Tybjerg, hvor man er omgivet af kornmarker og skov.

Her er det klipper, hav og hunde. Vi havde flere køer, hvor jeg var.

Vi er opvokset i fjeldet og isen og vandkanten.

Isflage til isflage, selv om vi ikke måtte.

Og stå nede ved havnen med en stok og prøve at fange ulke.

Jeg lavede et stunt. Jeg tænkte: "Der var en helt derude."

Der var alle de her snore ud til bådene.

- Jeg stod og hang skrat i luften. - Selvfølgelig.

Da jeg skal til at... Så slipper jeg den her.

- Og falder i vandet. Storfangeren. - I min iver.

Og du kan ikke svømme? Jeg hører, at det ikke er usædvanligt her.

Vandet er simpelthen så koldt. Du får krampe på kort tid.

- Skal vi gå ned i... - Vi skal ned til downtown.

Ja, lad os komme ned downtown.

- Nikolaj. - Det er en gammel klassekammerat.

Det er Peters svigerfamilie.

Man skal væbne sig med tålmodighed.

- Man stopper og taler med dem, man møder.

- Hallo. - Jeg skal lige sige goddag.

Så skal man lige snakke og høre hvordan og hvorledes.

Nu har jeg vænnet mig til det, og det er enormt hyggeligt.

Da vi var børn, var der ikke det her smarte bræt.

Mange byer har et sted, hvor man sælger dagens fangst.

Det kaldes brættet. Man kan købe hval, sæl, tisk -

- og hvad fangerne ellers har haft med hjem.

Hej. Nikolaj.

Det der hus, hvor vi gik forbi deroppe. Hun er et af de 13 børn.

Nummer ti.

- Er det sæl, det her? - Ja.

- Klapmydse. - Det er den store.

- Vil du smage? - Det vil jeg da gerne.

I Grønland er det normalt at spise tørret torsk sammen med sælfedt.

Eller smør.

- Det var hyggeligt, vi mødte hende. - Ja.

Peters svigermor bor i den anden ende af Uummannaq.

Hun har inviteret os på kogt sæl og fodboldkamp.

Hallo!

Maria er vild med fodbold. Eller rettere med Liverpool.

Er han ikke den dyreste målmand i verden?

Ja!

Liverpool vinder 2-0 over Crystal Palace -

- og så kan vi sætte os til bords.

Den er fanget for et par dage siden.

Sennep og sælkød hører lidt sammen.

- Spiser I fedtet med? - Jeg er ikke så god til sælspæk.

- Det smager godt. - Og det er sælkød.

Der gror ikke så mange agurker og tomater heroppe.

Sæl giver alle de vitaminer og alt det fedt, man har brug for.

Og det smagte skidegodt.

Det er sidste dag i Uummannaq, og vi bliver inviteret ud at fiske -

- med Jakup og Inoq.

- Godmorgen. - Nukâka.

I Grønland har man kæmpetrawlere, der bliver ude i 14 dage -

- men de fleste fiskere er ligesom her: Små både, der tager ud hver dag.

Fiskeriet er jo hele grundstenen i Grønlands økonomi.

Det er der, de har den store indkomst.

Hvor mange meter?

Tusind meter.

I dag er Jakup og Inuk ude for at fiske hellefisk.

De lagde linerne ud i går.

Det er ikke fra land. Det er midt i vandet -

- så nogle gange skal man lede efter bøjen.

- Vi leder nu, faktisk. - Hvad farve kigger I efter?

En orange bøje? Okay.

Forkert farve. Du gjorde ikke det her på både, vel?

Min far var jo ikke fisker, så det var på hobbyplan -

- men også for at fodre slædehundene. Det var på isen.

- Hvordan fungerede det? - Også med en lang line.

Det var en masse hellefisk, helleflyndere og rødfisk.

Rokker fangede vi også.

Der var den.

Hellefisk lever på dybt vand. Man fanger dem på liner med kroge.

Jo dybere der er, jo større er fiskene. Helt op til 125 cm.

Her i Uummannaqfjorden er der mellem 600 og 1000 meter dybt -

- så der er gode chancer for at få store fisk på krogen.

Den er stor. Min livret som barn, når vi fangede hellefisk -

- var at skrabe slimet af kinden, skære kinden af og så bare...

Hov! Den gik igennem hullet. Den er på flugt.

Grønlands økonomiske vækst skyldes bl.a. fiskeri af hellefisk og rejer.

Men klimaforandringer, problemer med at forarbejde fisk og overfiskning -

- gør fremtiden usikker for Jakup, Inoq og alle de andre fiskere.

Du er så fin!

Nå, skal vi?

Vi skal besøge børnehjemmet i Uummannaq.

Jeg protektor for et børnehjem i Danmark, Orøstrand -

- hvor man bruger dyr meget.

Der har jeg set, hvad det gør. Så det er interessant for mig.

Jeg har også hørt, der er noget særligt i det her hjem.

Hej!

Nukâka har altid haft et tæt forhold til børnehjemmet.

Som barn legede hun med børnene, og hun har optrådt og undervist.

- Hej! Nikolaj. Hvad hedder du? - Eva.

- Jane. - Marius.

- Halløj. - Velkommen til den smukke by.

Det må du nok sige. Hej. Nikolaj.

Hun er fantastisk til strubesang.

I kan da lige prøve, I to.

Jeg hører mest den der lyd, når Nukâka bliver sur på mig.

Det er noget andet. Det var fantastisk.

- Giver du ikke en rundvisning? - Jo. Børnene bor her.

Det er en af verdens nordligste institutioner med 33 børn.

Mange kommer fra hjem med massivt omsorgssvigt.

Nogle tilbringer hele ungdommen her, andre kortere perioder.

Målet er at give dem nogle værktøjer, så de kan komme videre.

- Det er sådan lidt, hvor de bor. - I er ikke akutinstitution?

Det er vi sådan set. Hvis man mangler et sted, siger vi ikke nej.

Specielt når der sker noget. Det er fredag eller...

Næste weekend bliver spændende. Der får man løn og feriepenge.

Men vi håber på, at alt går godt.

Hjemmet lærer børnene traditionelle færdigheder:

At jage, fiske, køre på hundeslæde og sejle i kajak.

Sådan her.

Nej, en gang til. Så er det min tur.

Darma er otte ar. Han er det yngste barn på hjemmet.

Hvor bor du henne? Er det dit værelse?

- Er det din? Hvad vandt du for? - Hundeslæde.

En, to, mand.

Wow!

- Vent lige. - Okay.

Gert Oodaaq, niende klasse.

Gert, han er død. Det var i 2017.

Det var da trist. Var I gode venner? Er det jer?

- Nej. - Hvor er han henne?

Der. Én... Nå, der.

- En, to, tre, fire. - Det er altså flot.

- Nu er det 2019. - Ja, det er det.

Har du selv lavet skibet? Wow!

Mange børn har haft en meget voldsom barndom.

Vi snakkede lige med ham den yngste der.

Han havde vundet fjerdepladsen med Gert, som døde sidste år.

Det må have været... Hvad skete der?

Mange af de her børn har haft forældre med alkoholskader.

I teenagealderen er det svært at leve op til de krav, samfundet har.

Mange af de børn, der er her, er selvmordstruede.

De orker ikke livet. Vi laver noget hver dag, så de kan holde det ud.

Et af værktøjerne er at lære at spille på et instrument.

Det er bedre for dem at udtrykke sig gennem kunst eller musik.

Så har vi et studie længere nede her.

- Hvad hedder ham rapperen? - Akisooq.

- Sidder han her og laver musik? - Det gør han her.

Far er sur, mor er gået. Barndommens smerter er kun blevet større.

De tager stoffer og skændes. Du ha længe grædt over det, der sker.

De skændes, som om de har store nosser. Du hører dem altid skændes.

Du spørger grædende, hvad de laver. Du holder i live, hvad der gør ondt.

Du holder folk ude med din maske. Du skal ikke acceptere det.

Tal om det. Du er ved at blive voksen.

Kom over denne elendighed.

Wow!

- Hvad handler det om? - Om en hård tid i hans liv.

Nå, det er ikke om ham.

Måske nogle venner eller noget, han har set. Meget stærkt.

Du fik mig til at græde.

Det var meget fint skrevet af et ungt menneske.

Derfor blev jeg meget rørt af det. Der lå meget smerte i det.

Men rap fortæller jo ikke nødvendigvis romantiske historier.

Det gik lige i maven.

De børn har oplevet ting, man ikke skulle tro, et menneske kan opleve.

- Derfor bliver jeg altid rørt. - Her bor jeg jo.

Skal vi lige vise Nikolaj alle vores tænder?

- Den der er fra Upernavik. - Der er også en lille en her.

- Ann, hvad er det her? - Det ved du godt.

- Det gør han faktisk ikke. - Okay.

Når I siger det sådan, gætter jeg på, at det er en lårbensknogle.

- Nej, det er det ikke. - Hvad er det så?

- Nukâka? - Det er en hvalrospenisknogle.

Jeg kunne jo se, I stod og smilede.

Jeg skal vise dig en stol, jeg har fået lavet. En Thule-stol.

Det er hval. Det er penisser, og det er så rensdyr -

- isbjørn og sæl. Den er lavet af fem dyr.

- Der er kun tre penisser. - Man kan ikke sidde på mindre.

Jeg kan så for første gang i mit liv sidde på en penis.

- Du er Ikke helt afslappet. - Nej...

Jeg vil da gerne sidde på den.

Ah, det føles godt.

- Kom. - Vil I have andre mobiler?

- Supertæt. - Meget tæt på hinanden.

Du står lige foran dem.

Wow!

Besøget er ved at være slut.

- Den der... - Den sorte?

Nukâka har mange gange fortalt begejstret om stedet.

De gør virkelig, hvad de kan -

- for at hjælpe børnene på vej videre i tilværelsen.

- Tak for denne gang. - God tur.

- Anni... Tusind tak. - Vi ses jo.

Ej!

Jeg havde set billeder af Uummannaq og fjeldet.

Når man så står der, er det en helt utrolig flot by.

Og så at gå her med Nukâka. Selvfølgelig giver det mening.

Jeg kan godt forstå -

- hvorfor hun savner Uummannaq.

- Håndbagage. Den er ikke lukket. - Det går nok.

Tak.

- Må vi selv vælge sæde? - Ja, der er frit valg.

Det var lækkert.

- Vi må forlade Uummannaq. - Det har virkelig været dejligt.

At vise dig det også.

Vi flyver med helikopter til Qaarsut og derfra sydpå med fly.

I Ilulissat flyver Nukâka til Reykjavik, hvor hun skal filme -

- mens Peter og jeg fortsætter til Nuuk.

Med 17.000 indbyggere er Nuuk det tætteste, man kommer på en storby.

Sådan der.

Egentlig skal vi til Tasiilaq, men der går kun to fly om ugen -

- så vi tager en overnatning i hovedstaden.

Jeg kender Nuuk ret godt. Jeg er kommet her i over 20 år.

Nu kører vi ned ad hovedstrøget i Nuuk.

Det er en meget stor by. En meget moderne by.

Meget anderledes end resten af Grønland.

Jeg skal besøge min svoger og svigerinde og deres søn, Storm.

Kim og Nina bor... Man kører ind der.

Jeg har inviteret mig selv på middag -

- for de har noget ganske særligt kød i fryseren.

- Tak, fordi jeg måtte komme. - Uden pres.

"Kunne I ikke godt invitere os?"

Nina er Nukâkas storesøster og gift med Kim, som jeg var på jagt med.

Nej, se der!

På menuen står den moskusokse, vi skød, og jeg har ned fra fjeldet.

Måden, du skød dyret... Jeg har aldrig set et så godt skud.

- Det var virkelig flot. - Og den måde, du har det dyr.

Super. Jeg har aldrig set en begynder pibe så lidt.

Den ser perfekt ud.

- Nå, skal vi ikke spise? - Det synes jeg lyder fantastisk.

Det var sjovt at gå rundt i Uummannaq med Nukâka og Peter.

Hver eneste gang var det: "Der brækkede jeg mit ben."

"Vi skal finde rutsjebanen."

Det er dæleme lækkert.

Det har i godt nok båret godt.

Det bliver lidt mørt, når man går med det.

Og så to, der siger: "Du skal have en anden teknik."

Jeg satte den på alle mullge måder, og de susede bare af sted.

- Der var virkelig hårdt. - Var det med bærerem?

Nu ved jeg, at næste gang er det ikke med bæresele.

- Så er det stativet. - Storm fik sit første dyr sidste år.

Og du skød tre... fire rensdyr.

Vil du have sodavand?

- Skål. Og tak. - Tak for besøget.

Jeg ved ikke helt, hvor vi skal hen.

Vi har fået et godt tilbud. Vores hold får hjælp af en fikser.

Hun hedder Mudi Berthelsen og skaffer tilladelser og kontakter.

Hun vil gerne have en inuit-tatovering.

- Og det skal være i dag. - Er det hernede for enden?

- Halløj! - Kom indenfor.

Her har vi Paninnguaq, vores tatovør.

Halløj. Nikolaj. Nå, er du klar?

Nej, ikke helt. Jeg kunne næsten ikke sove i nat.

Om jeg skulle have det her eller på fingrene.

Men vi har snakket lidt om det, og jeg tror, det bliver heroppe.

- Hvor længe har du lavet det? - Jeg har været tatovør i 4-5 år.

De sidste to år har jeg koncentreret mig om inuit-tatoveringer.

Hvad er forskellen, hvis man kan sige det?

Vi skelner mellem vestlige og traditionelle tatoveringer.

Det handler meget om, at tatoveringen repræsenterer den enkelte.

De traditionelle repræsenterer en hel kultur.

- Den her har du fået som voksen. - Det viser, at jeg er en kvinde.

Overgangen fra barn til voksen?

- Jeg er ved at være klar. - Jo...

- Hvis du drejer hovedet lidt. - Det er en nål, du dypper i blæk.

Det her er en nal, hvor der også er plads til deponering af blæk.

- Hvad symboliserer de tre prikker? - Det er beskyttelse.

Og at rense kroppen for dårlig energi -

- eller onde ånder, hvis man skal sige det sådan.

Er du klar? Kan du dreje hovedet lidt?

Tatovering er en gammel tradition: i det arktiske område.

Den har været næsten væk, men flere bliver bevidste om traditionerne.

Mange tages op igen.

- Nej, hvor er det flot! - Hvorfor en inuit-tatovering?

Jeg synes også, det er vigtigt -

- at vi lærer vores egen historie at kende.

Den del har vi ikke haft i skolen.

Vi lærte om Erik den Røde eller Hans Egede.

Der har været så meget Hvad kalder man det? Identitetskrise.

Det er på tide, at vi fortæller vores egen historie.

Det kunne være via vores tatoveringer.

Vi nurser om vores egen kultur gennem vores tatoveringer.

- Skal vi starte med hænderne? - Ja.

Jeg har en aftale med kunstner Peter Kujooq Kristiansen.

Selvom jeg er kommet i Nuuk i 20 år, kan jeg stadig fare vild.

Nu er jeg hernede. Er du ved værkstedet?

Nu kigger jeg på Hans Egede, på kirken og på et stort gult hus.

Det første røde hus efter svinget? Okay, vi kommer.

To sekunder.

For en del år siden så jeg sådan et sælhoved, han havde lavet.

Det var i sten, så man kan sætte det i græsplænen, eller hvad det nu er.

Det ser enormt sjovt ud, et sælhoved på land.

Det ville jeg give til Nukâka som en fødselsdagsgave.

Det var en meget fin tanke, men det er så syv år siden.

Ah, det er herinde. Nu kan jeg se det.

Så...

- Hej. Sa møderjeg dig endelig. - Velkommen.

Tak.

Jeg havde set, du havde lavet en sæl, der stikker hovedet op.

Så ville jeg gerne have sådan en til Nukâka.

Jeg snakkede med dig i går, og du sagde, du var næsten færdig.

- Må jeg se den? - Jeg skal til at gå i gang.

- Den er helt rå endnu. - Den er firkantet.

Man skal bare have lidt fantasi. Hvor lang tid tager det?

- Det ved jeg ikke. - Vi kommer tilbage om ti dage.

- Det kan godt være, jeg kan nå det. - Hvad er det her?

- Det er en buste, jeg har... - Wow!

Det forestiller Svend Junge. Han startede mange firmaer op heroppe.

- Hvor lang tid tager det? - Jeg har været i gang i nogle år.

Er det lidt optimistisk med ti dage til min sæl?

- Nej, den er god nok. - Pas på. Der er kamera på.

- Det forestiller en bjørneunge. - Hvad for en?

- Det er super. - Ja...

Jeg har tegnet, siden jeg var barn, og så har jeg lavet lidt i fedtsten.

Jeg startede med en negleklipper og en lommekniv.

- Det er jo blødt, fedtsten. - Og det går godt?

Jeg har ikke noget lager, så det går åbenbart godt nok.

Ja...

Men tror du, vi kan aftale, at vi kigger forbi?

Det kan vi godt. Hvis I har tid, kan jeg godt gå i gang.

Det vil vi meget gerne se, hvis det passer.

Det bliver varmt.

Det er jeg sgu spændt på at se, når vi kommer tilbage.

Hvornår er det? Kraftedeme allerede på torsdag.

Nå...

Hvor blev han af?

Jeg fik lige en ny oplysning i mit øre her.

Jeg sagde 14 dage. Der er ikke. 14 dage, til jeg kommer igen.

Hvor hurtigt kan du lave den?

- To dage. - Perfekt. Vi kommer på torsdag.

- Torsdag? Åh nej... - Ej, det var godt!

Vi ses torsdag aften. Det er godt.

Vi ses. Okay?

Det bliver spændende at se, om Peter bliver færdig.

Og jeg glæder mig til i morgen, hvor vi rejser til Tasiilaq i Østgrønland.

Jesus Christ!

Danske tekster: Freek van den Ham Dansk Video Tekst

#nikolaj coster waldau #gennem grønland #gg subs

13 notes · View notes