pf250290
Krydstogt I Caribien
30 posts
Costa Luminosa
Don't wanna be here? Send us removal request.
pf250290 · 5 years ago
Text
Fredag d. 6.3.2020
Costa Luminosa sejlede atter ud på en tur rundt i Caribien, for så at sætte kurs mod Middelhavet.
En del af passagererne skulle med til Europa, men det skulle vise sig at blive på en form for spøgelsesskib, da der udbrød Corona virus ombord. Skibet sejlede til Malaga, hvor de tilbageblevne danskere håbede på de kunne komme i land og flyve hjem, men det blev ikke tilfældet, istedet fortsatte skibet til Marseille, hvor enkelte fik lov til at tage hjem, men resten måtte fortsætte til Savona i Italien, som var i det område der var hårdest ramt af virussen.
Vi er overlykkelige over, at vi var afsted lige præcis en uge før udbruddet på skibet kom, det kunne lige så godt havde været kommet imedens vi var ombord. Der er nu gået 14 dage siden vi kom til Danmark, og vi har ingen symptomer haft, gudskelov.
Tumblr media
0 notes
pf250290 · 5 years ago
Text
Tumblr media
Endnu en oplevelse.
0 notes
pf250290 · 5 years ago
Text
Tumblr media Tumblr media
På tur i Miami, med besøg på Miami Beach.
0 notes
pf250290 · 5 years ago
Text
Konklusionen på vort Cruise.
Vi har haft et fantastisk 1. Cruise, der går nok nogen tid før vi igen stikker til havs, men vi afviser ikke muligheden senere.
Noget der er rigtig fedt ved at være på et krydstogt skib er, at man let falder i snak med de andre gæster, alle er villige til at snakke, jeg forestiller mig, at det må være lidt som på en bustur. Samtidig er gæsterne fra 4 år til sidst i 80’erne. Ingen tilgængelig internet, hvis ikke du vil betale kassen, hvilket gør at man slapper fuldstændig af og får snakket. Servicen er helt i top, rengøring, barer og restauranter, er meget hjælpsomme. Vi foretrækker bestemt kahyt med balkon. Pengeløst skib er helt perfekt, Costa Card til samtlige opgaver er genialt.
Noget vi ligeledes har snakket om kunne være smart, var at vide lidt mere om anløbshavnene, så man kunne bestille ture hjemmefra eller vente til man var ankommet. Der er stort set altid folk omkring dig, kun tidlig morgen er der stille og fredeligt.Turene er dyre så selv om krydstogtet prismæssigt er OK, så løber det hurtigt op, når man er i land, hvilket næsten er et must når nu vi er kommet afsted.
En ting jeg, især har lært på den hårde måde, luk munden eller lade hovedet glide fra side til side, når man er i buffeten eller i restauranten, om det så lykkes når tiden er inde til en ny tur, vil jeg ikke love, fantastisk mad og alle muligheder for drikkevarer.
Fredag d. 6.3.2020.
Vi kom til London efter godt 7 1/2 times flyvning, godt 2 timer hurtigere som på vejen derover, kl. 6.15 og skulle videre kl. 8.45, men tiden går utrolig hurtigt i så stor en lufthavn, vi skulle igen fra Terminal 3 til Terminal 5, med bus. Vi mødtes med vore venner fra København og Køge, som havde lejet en bil i Miami, hvor de var kørt ud til et indkøbscenter, det var lidt en skam vi ikke lige fik muligheden for lidt indkøb før afgang, men så har vi da en grund til at komme til Miami på et senere tidspunkt.
Vi havde 1 1/2 timers flyvning til København, vi sov som en sten begge 2, den ene time, så lidt søvn fik vi da. Vi ankom kl. 11.00, så vi havde godt 3 timer før vi skulle med toget hjem, så vi tog ind på hovedbanegården og fiklidt og spise og drikke.
14.50 afgang med et skifte i Fredericia, og så var vi hjemme.
Torsdag d. 5.3.2020.
Vi startede dagen tidligt 5.30, og gik til morgenmad i buffeten kl. 6.00. Alle som skulle på tur rundt i Miami skulle mødes i teatret kl. 7.15. Vi kom i den tyske bus rundt i byen, som er helt vild trafikeret, vi kom ned til Miami Beach, hvor vi lige fik 20 min. til at tage nogle billeder, videre mod en kaffebar og forbi et hurricane sikret stadion midt i byen, tæt på mini Havana bydelen. Kl. 11.30, var vi i lufthavnen, mange af de danske passagerne vi fløj herover med, skulle med et andet fly hjem. Vejret kan vi ikke klage over, 25 til 27 grader. Vi fik en pizza, vand og et stykke chokolade til middag, så nu er vi klar til turen mod London.
Vi fløj fra Miami kl. 17.15 og skulle være på Padborg Station kl. 17.56.........., næste dag, det er en lille verden vi lever i.
Onsdag d. 4.3.2020.
Sidste dag på skibet skulle vi være på vandet, turen går tilbage til Miami.
Vores tjener ved morgenmaden, ved efterhånden at vi ikke behøver menukortet, han remser lige de ting op vi plejer at skulle have, yoghurt med cornflakes, toastbrød, scrambl æg og Benedict anretning, juice og sort kaffe.
Det gør det hele så meget lettere.
Vi gik på dækket for at slikke den sidste vintersol, på Cozumel, bliver der aldrig under 21 grader fik vi at vide af vor chauffør igår, idag skal det blive mellem 24 og 26, men det blæser oppe øverst på Cruise skibet, så det bliver til at holde ud.
Vi er blevet enige om at pakke vore ting ned lige efter aftensmaden, kufferterne skulle stå klar ved midnatstid uden for vor kahyt. Vi kan få morgenmad fra kl. 6.00, men desværre kun i buffeten, vi ville hellere have været i restauranten.
Vi kunne tjekke ind fra kl. 17.15, så vi lånte en computer i receptionen og fik det ordnet, før Hommel serverede 2 glas kold hvidvin før aftensmaden.
Der var dømt italiensk aften, så maden bar præg af det, men især indslagene fra tjenerne, Alex som vi have været efter, fordi han tidligere ikke havde været en del af indslagene, stod pludselig helt alene på trappen og optrådte med en sang, rigtig fedt, og bag efter var der yderligere optrædender. Vi tog ned i kahytten og fik pakket, klaret på 1/2 time, vi havde aftalt at vi lige tog en afskedsdrink i baren, sammen med Thomas, Monet, Cindy og Tim, før vi gik til køjs.
Vi skal fra borde senest kl. 10.00 torsdag, så der er dømt rigtig tidlig morgenmad.
Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media
0 notes
pf250290 · 5 years ago
Text
Mandag 2.3.2020.
Vi var ved morgenbordet kl. 7.00, sammen med Cindy og Tim, som var tidligt oppe,
hvorefter vi gik til Grand Electra Bar, mødepunkt for dagens udflugt, Botanisk have med fugle og aber på Roatan i Honduras, en udflugt på 3 1/2 time.
Der var rigtig varmt, solen skinnede fra en skyfri himmel.
Vi blev kørt i bus, en tur på 45 min. til parken, havde en lokal guide med ombord som fortalte lidt om øen og dens befolkning som fortrinsvis levede af turisme.
Da vi kom til Gumbalimba Park, fik vi en guidet tur, hvor vi så masser af leguaner, store papegøjer og små kaninlignende dyr, som vi ikke lige fangede navnet på. Vi fik et limeblad som var brækket i hånden, sikke en duft det afgiver.
Vi kom frem til 3 mand der stod med 4 papegøjer som man kunne blive fotograferet med, siddende på en, lidt længere omme kom samme seance bare med aberne, alt skulle gemmes væk i taskerne, de hoppede fra den ene person til den anden, de var helt bløde og var overhovedet ikke bange.
Vi var i parken omkring et par timer, hvorefter vi returnerede til båden, Ulla fik købt hendes parfume i duty free på havnen til US 56,70, så var det på plads.
På båden gik vi op i buffeten, hvor vi mødte vor tjener Harley, stående helt nede i det fjerneste hjørne, helt alene, han så rigtig træt ud og i aften er der gala i restauranten, han får lidt drikkepenge i aften, det kan måske gøre lidt ved hans humør og træthed, de arbejder godt nok for føden.
Vi hentede junkfood, burgere, pølser, salat og pommes, og satte os ned på balkonen.
Vi tog afsked med Roatan kl. 16.00, mod sidste destination, Cozumel, i Mexico, før vi sejler mod Port Everglades i Miami.
Efter aftensmaden som var med en gallaaftenmenu, blev samtlige personalegrupper præsenteret for gæsterne, og der blev serveret is og champagne til alle. Virkelig festlig afslutning på aftensmaden. Vi gik ind for at høre noget musik sammen med Cindy og Tim, kl. blev 23.45 og vi luskede i seng.
Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media
Besøg af abe og papegøje i parken.
Udstilling af sommerfugle.
Personale præsentation.
På gyngende grund i parken.
0 notes
pf250290 · 5 years ago
Text
Tumblr media Tumblr media Tumblr media
Maya mindesmærker, samt ankomst til havnen i Cozumel.
0 notes
pf250290 · 5 years ago
Text
Tumblr media
De bor i boliger som disse ca. 40 m2 for 120.000 dkr.
Tumblr media
Vi er jo tæt på Guds eget land.
0 notes
pf250290 · 5 years ago
Text
Tirsdag d. 3.3.2020.
Fars 85 års fødselsdag.
Vi var kommet til Cozumel - Mexico kl. 8.00. Vi havde ikke bestilt nogen ture så vi gik fra borde på lykke og fromme. Da vi gik ind mod byen blev vi lige sniffet lidt til af en narkohund, gudskelov med negativt resultat.
Cozumel er ikke kendt for ret meget kriminalitet, som en del af Mexico er, så vi følte os fuldstændig trykke, da vi drog ud i byen.
Vi mødte en fyr som hed Victor, han kunne skaffe os en chauffør, Herbert, som ville vise os en del af øen på 3 timer for US 100, vi slog til og kom afsted, vi fik fortalt en del under turen, både om de oprindelige befolkningsgrupper, og bygninger samt seværdigheder i området omkring Cozumel, som er en ø ud for Mexico med 120.000 personer. Vi blev spurgt om vi ville ind et sted, hvor de lavede chokolade fra bunden, tortillas og tequila.
Vi var igennem flere stationer, afsluttende med fremstilling af tequila, rigtig spændende gennemgang, fyren vi var rundt med kom fra Sydamerika, havde studeret 5 år i Rusland og havde været på besøg på stedet og blevet guide. Afslutningsvis var vi til prøvesmagning, de første 4, havde en alkoholprocent på 32, de sidste 6 var kun på 15%.
De var lagret i forskellige antal år og havde forskellig smag, men smagte for de flestes vedkommende rigtig godt. Vi blev enige om at købe en med hjem, det blev en med kaffesmag 15%. En rigtig fin tur, var slut. Pengene fosser ud af pungen.
Vi tog tilbage til båden og fik en god frokost på balkonen.
Kl. 17.30 havde vi gjort os til vane at gå ned i loungen og få 2 glas hvidvin af vor tjener, Rommel.
Vi var fuldtallige til aftensmaden, og alle havde været på forskellige ture, så snakken gik sædvanlig livligt hen over bordet, det 2 flinke par vi har siddende ved vort bord. Thomas og Monet var gået en tur op til poolen, der gik ikke lang tid så kom han rygende ned fra 10 dæk, skynd jer, skynd jer, kom op og se et kagebord de har sat op, vi fik drukket ud og op i elevatoren gik det, fra 2. til 10. på 10 sekunder, så vildt kunne et kagebord jo ikke være, vi er da trods alt Sønderjyder, så vi har da set et ordentligt kagebord, men........., sådan et havde vi ALDRIG set!
Italiensk kaffebord!!!!!!!
Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media
Maya’ernes nationaldragt.
På tur i tequila land, samt fremstilling af chokolade.
Fly fra krigens tid.
Tumblr media Tumblr media Tumblr media
Der var dømt kaffebord, på italiensk.
0 notes
pf250290 · 5 years ago
Text
Søndag d. 1.3.2020.
Vi fik vor morgenmad og satte os ned på balkonen, der var tunge skyer over skibet, så vi kunne ikke lige slikke sol på dækket.
Der var informationsmøde omkring Check Out kl. 12.00, afholdt af den svenske guide Emma Friberg. Hun gennemgik sidste aftens to do ting.
På mødet kom det ligeledes frem at samtlige italienere som skulle have været på ture på Jamaica, var blevet holdt tilbage på skibet, bedt om at gå til teatret, hvor ca. 100 personer var kommet op at slås, på grund af tilbageholdelsen. Der var en del af os der blev meget overraskede over den udmelding, det var ikke den vi havde hørt dagen før, da snakkede man generelt om faren for Corona virussen, som årsag.
Informationsniveauet blev kritiseret fra flere sider, især at der kun blev informeret til de italienske gæster ombord.
Vi fik lovning på lån af computer så vi kunne checke in, dagen før afgang fra Miami.
Vi tog ned og fik en god frokost, for at gå ned og sætte os på balkonen og se det store blå Ocean, glide forbi.
Hen på eftermiddagen klarede det helt op og vi lagde os op på det allerøverste dæk, vi skulle så tæt på solen som muligt for at blive misundelig brune før vi kom til DK.
Vi var kun 4 til aftensmaden Cindy, Tim, Ulla og mig, bagefter tog vi hen for at høre musik og få os en drink, på vejen mødte vi vore bordkammerater, så vi fik et bord til 6, sad og hyggesnakkede til kl. 23.00, så var det dybt godnat.
0 notes
pf250290 · 5 years ago
Text
Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media
Eksempler på mad stationer, dem var der mange af, med forskellige udbud alle steder.
Casino ombord, spilleborde, spilleautomater m.m.
Vor Stewart ombord hed Carlos.
Shuttlebåde som fragtede gæsterne frem og tilbage til Cayman Island, da vi ikke kunne lægge til på grund af lav vandstand.
0 notes
pf250290 · 5 years ago
Text
Lørdag d. 29.2.2020.
Vi var de første ved morgenmaden. Ved bordet kom et par fra Belgien, som havde fået at vide, at det var på grund af Corona virussen at de ikke ville lade os komme i land, på Jamaica, det skulle have været oppe på allerhøjeste plan imellem Jamaica’s regering og den italienske regering, som anklagede hinanden for chikane. Vi kom derind og blev gennemblødte tak for det.
Vi blev på skibet og nød freden og roen på soldækket. Der var temmelig skyet, men lunt og godt. Frokosten blev indtaget i buffeten, vi var næsten kun os selv, rigtig mange af de godt 2000 passager var taget ind til Cayman Island, så vi sonderede lige stationerne med det store udbud af madvarer, og så slog vi atter til, varm mad, pålæg, pizzaer, frugt, kager og meget meget mere, det er bare mad i alle afskygninger. Det er stressende at holde ferie på de præmisser, gå fra solvognen på 10 dæk, helt ned på 9’ende for at spise og så helt tilbage igen. Vi begyndte at blive lidt krebsagtige på huden, så vi fortrak til balkonen og fik læst lidt. Vi gik som sædvanlig ned og fik os et glas hvidvin før aftensmaden, tjeneren ved efterhånden hvad vi skal have, så vi har lige en lille time, hvor vi nyder et glas før maden. Vi fik aftensmaden fortæret og tog med de 2 fra København hen i danse salonen, hvor der var ABBA på programmet, frem til kl. 21.00, derefter tog vi i teatret, hvor der var underholdning. Kl. 23.00 sagde vi godnat til vore følgesvende og gik op. Søndag er en dag på havet, så da skal vi gerne have lidt sol, håber vi, turen går mod Honduras, hvor vi ankommer mandag morgen.
Tumblr media
Vi slappede af på dækket. Det blæste men der var 22-25 grader let skyet.
0 notes
pf250290 · 5 years ago
Text
Tjenerne på skibet giver ét nummer.
Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media
Solopgang over Jamaica.
Vandfaldene og stranden.
Kabelbanen op til bobslæderne.
Vore 2 tjenere Alex og Harwey.
Restaurant Taurus Deck 2.
2 plader våde turister på Jamaica.
Tumblr media
Costa Luminosa endelig i havn på Jamaica.
Tumblr media
Bob igennem regnskoven på Jamaica, 2 meget koncentrerede personer med speederen i bund.
0 notes
pf250290 · 5 years ago
Text
Fredag 28.2.2020.
Op og spise morgenmad i restauranten, som var udsat til kl. 7.30, da vi igen skulle stille urene 1 time tilbage.
Vi sad ved et bord med 1 par fra Tyskland, 1 par fra Italien, 1 mand fra Canada og os, det viste sig at parret fra Tyskland havde boet i umiddelbar nærhed af stedet vor canadieren kom fra, den canadiske mand havde været ved militæret og udstationeret i Italien, så han kunne snakke flydende italiensk, samtidig havde han været i Kiel under udsendelsen, så snakken gik hen over morgenbordet, verden er lille, når man kommer til at snakke om, hvad og hvor man kommer fra.
Kl. 12.15, skulle vi møde i teatret, før vor tur, som var turen op af vandfaldet, i stoleliften op på bjerget til bobslæden, SPÆNDENDE.
Da vi var på vej ned mod teatret blev vi informeret om, at myndighederne på Jamaica ikke havde givet tilladelse til at vi måtte lægge til, så vi ville blive 1 time forsinket. Vi fik nogle peanuts og en sodavand.
Jeg sad i min “I dont need no Google ny wife know everything”, da et engelsk par kom forbi, konen stoppede op og sagde til mig, Mr. Know, og vendte sig om mod Ulla og sagde Miss ALWAYS know.
Jeg blev stoppet i restauranten, en amerikansk kvinde skulle lige have et foto, troede det var mig hun ville have et foto af, men det var bare blusen, hun skulle have lavet en stor posted.
Vi kom endelig i land 14.50, da havde vi lige fået lidt junkfood, pølse, pommes og burger.
Samtlige 1500 mand skulle ud af 2 landgangsbroer, der var kaos, over havnekajen og ind i en ventende bus, afsted mod Dunns vandfaldene, vi skulle oprindelig have været der i 1 1/2 time, men var der højst 1, videre til stoleliften op mod bobslædebanen, turen med liften var overraskende lang, beregnet til 4 mand, men vi var selv undervejs, så kom dagens højdepunkt, bobslædeturen ned gennem regnskoven, det var sjovt, rigtig sjovt, der var helt vildt fart på.
Da vi var færdige, blev vi trukket tilbage til udgangspunktet, og vi skulle med kabelbanen ned igen, vi havde lige snakket med en lokal om skyerne ude i horisonten mon ville kaste lidt regn af sig, så lukkede et ellers op for sluserne, vi blev driv hamrende våde, vi lignede druknede mus da vi ankom til skibet, men det gjorde alle, så vi smuttede hurtigt op på værelset og fik et hurtigt bad, og nåede ned til aftensmaden, vor vi fik en lang snak med den ene af vore tjenere, Harwey, som kommer fra Philippinerne, ung mand på 43.
Vi satte os hen i baren, hvor parret fra Køge slog sig ned hos os, og vi fik en lang snak, frem til kl. blev 23.00.
En lortedag fra starten, som blev rigtig god til sidst.
Turen gik mod Cayman Island, hvor vi ankom kl. 10.00.
Vi havde fri de næste par dage, så de kom til at foregå på soldækket.
0 notes
pf250290 · 5 years ago
Text
Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media
Amber Cove - Den Dominikanske Republik.
Privat House on The Beach.
Pandora er repræsenteret både her og på Jamaica.
0 notes
pf250290 · 5 years ago
Text
Torsdag d. 27.2.2020.
Vi var oppe kl. 6.45, dejlig ro ved morgenbuffeten, troede vi, ALLE var oppe, der var næsten ingen borde at få, vi fik spist og gjort klar til afgang 8.15.
Da vi gik fra borde, kom et andet Cruiseskib ind, Ulla gik og spejde efter det, og gik direkte ind i en stakkels vildfaren tysker som var ved at filme skibet på vej i havn, godt det ikke var en lygtepæl, men blot en blød tysker.
Afgang i bus mod havet og stranden, vi var en blandet flok på ca. 25 personer.
Relaxing on the beach in a Privat House, OK, det var et privat hus, som havde strand lige ud til havet, med solvogne, som vi lå på i rad og række på.
Vejret var fantastisk, næsten ingen vind og høj solskin, vi havde glemt håndklæder, men fik lov til at låne et ved guiden.
Vi var i vandet så snart vi var ankommet, fantastisk når vi ved at Line sendte billeder af sne derhjemme.
Vi tog fra stranden kl. 13.00, retning skibet, afgang mod Jamaica Kl. 15.00, vi snuppede lige en kop kaffe og en gang FRUGTER, ingen kage, nej, nej, vi skal holde linjen siger Ulla, i buffeten.
Alle SKULLE være ombord kl. 14.30, alle VAR ombord 15.32, da havde kaptajnen truttet en 3-4 gange, så det var med sidste tog, landgangsbroen måtte køres ud fra skibet igen, for at få de sidste 3 med.
Vi sad i 2 timer på balkonen og nød solen, skibet sejlede stille og roligt op langs kysten af Den Dominikanske og Haiti.
Vi var alle 6 på plads i restauranten Taurus Deck 1 - Bord 66, kl. 18.15, til en, igen, lækker menu. Vor ven fra Kolding og konen, fik lige en stikpille af Ulla da vi gik forbi deres bord, “hvor var I henne igår?”, så fik konen skylden for ikke at have fået stillet uret, stakkels pige. Han var blevet tilbudt at spise på den sene session, men det skulle han bestemt ikke.
Da spisningen var ved at være forbi, gav tjenerne et lille nummer, som skabte vild jubel i lokalet, super indslag.
Fredag er vi i land kl. 12.00, hvor vi var på tur op af et vandfald, i dobbelt stolelift op til en bobslædebane, hvor vi skal køre en tur ned gennem regnskoven.
Ski’ godt for en der er højdeskræk.
0 notes
pf250290 · 5 years ago
Text
Tumblr media Tumblr media Tumblr media
Ankomst til Grand Bahamas.
Vore guider - og OS.
Tony Macaronies restaurant på stranden.
Tumblr media
At Cruise er at leve.
0 notes
pf250290 · 5 years ago
Text
Tumblr media
Motionscenter ombord
0 notes