#Der kommer en dag

[soelvfisk]

Fakeprofilen var mega spam og den findes slet ikke mere og det er heldigt. Var meget rå lige dér, da jeg blev informeret om den. Fordi jeg jo var øm over at vende tilbage. Til internettet og verden på en måde. At føle sig øm og passet på det ene øjeblik og rå og udstillet og brugt det næste. Modsatte oplevelser på én gang. Midt mens jeg lå alene på en madras i den nye lejlighed uden hund og med kun to mandariner i maven. Sådan en “jaja, jeg kan selv” dag, som jeg slet ikke kunne selv alligevel. Det håndterede jeg ikke så godt.

Jeg var glad for tanken om en lejlighed og så blev jeg ængstelig ved tanken om at flytte ind. Det føltes meningsløst at prøve på at bo selv, når jeg havde det så skidt. Nu er det 7 dage siden jeg overtog lejligheden og i dag sendte jeg min opsigelse afsted til udlejer. Flytter ud i weekenden. Og bliver indlagt næste uge. Forhåbentligt. Psykiatrien har det med at sende mig hjem, fordi jeg er for “kær og venlig”…. Min default høflighed får mig åbenbart til at virke “rask”. Problematisk.

Føler jeg har en ret skarp 7 dages radar på boliger. Hvor jeg kan mærke at jeg har begået en kæmpe fejl. Og at det kommer til at ruinere mig energimæssigt og økonomisk. Men at jeg må ud. Denne gang var det en blanding af hvor skidt jeg har det og det fact, at min underbo er sådan en to meter høj restauratør der æder menneskers livsgnist til morgenmad. Det var ham der skældte mig ud på gaden. Han spiller højlydt far-rock der runger i gulv og vægge og jeg er ikke parat til at betale en hel masse i husleje bare for at få lov at føre krig mod ham. For jeg ved at han vinder. Han er ikke et hensyns-menneske. Han er et “jeg vinder, når jeg råber - du taber, når du græder” menneske. Og jeg græder hele tiden.

Jeg vil leve roligt og ubesværet. Og helst ikke i nærheden af mænd der kun lytter til andre mænd.

Flytter. Så har jeg flyttet 6 gange på et år. Udmattende. Tænk at jeg lod Stenen beholde mit drømmehjem. Som jeg havde knoklet for at finde. Ak. Tænk at jeg overhovedet brugte kræfter på det shit. Jaja. Jeg forstår mig. Jeg troede, der var noget at kæmpe for. Men har lært at man ikke skal kæmpe for ting, der giver én lyst til at dø. Not worth it. Man kan ikke redde en relation alene. Man skal ikke bevise loyalitet og trofasthed, hvis det indebærer så meget smerte.

Vil spare sammen til en iPad så jeg kan spille stardew valley. Vil besøge min kræftsyge mormor og skåle i de kalorioholdige drikke fra apoteket, som vi begge drikker. Vil tænke på min morfar. Har købt brevpapir med sommerfugle på, så jeg kan skrive breve til folk nu hvor det er så svært for mig at åbne og læse og svare på beskeder… og være online. Og så vil jeg forsøge at rumme verden bid for bid, så jeg på et tidspunkt tør ting igen. Vil så gerne vise min taknemmelighed og give tilbage.

Fortalte min mor i dag om tumblr. Vi græd sammen. Over situationen. Søde mennesker herpå. Som passer på hendes datter. Det var spcielt. Jeg fortalte om hvordan det er, når nogen ser noget i ens adfærd, som man er vant til bliver overset. Hun kunne relatere på en anden måde. Der blev bygget broer. Føler også der er broer her. Det er vigtigt<3

Nu går jeg i seng. Godnat tumblr. Jeg tænker på jer alle og håber at i lander blødt og drømmer sødt. Håber sådan at lige pludselig en dag, så kan jeg mere end jeg kan nu. Kram

[litteraturhistorikeren]

I dag har jeg gjort rent, og det føltes godt. Produktivt. Jeg kunne ikke sove i nat (min insomnia lader til at have teamed up med den begyndende vinterdepression, love 2 see it), men jeg vil prøve at læse alligevel. Jeg var i Amsterdam i weekenden, og i morgen kommer mine venner fra Aarhus og besøger mig indtil søndag. Det er rart, at der sker noget, selvfølgelig, men den grundlæggende følelse af udmattelse helt ind i knoglerne er vendt tilbage. Jeg er så træt. Stresset over skole (jeg er ikke glad for universitetet, fagene, eller den måde, de gør tingene på her), stresset over penge (jeg måtte tage endnu et SU-lån, og min gæld er efterhånden så høj, at jeg drømmer om det om natten - at jeg bliver færdiguddannet næste år, og hvor lang tid det kommer til at tage at tilbagebetale mit lån).

Jeg håber ikke, jeg er på vej mod et burnout (igen). Jeg skal bare klare den til februar. Jeg skal bare klare mig igennem mine fem eksaminer her i Belgien i januar, og så kan jeg rejse til Finland. Bo i en fin lejlighed med mit eget køkken og badeværelse (og endda en altan!!) - og til en billigere husleje end mit kollegieværelse her i Belgien, hvor jeg deler badeværelse og køkken med andre. Jeg vil kunne skrive mit speciale på mine egne præmisser, skabe min egen rytme.

Verden føles skræmmende, fremtiden står lige for døren, og det hele giver mig lyst til at gemme mig. Kravle ind i en lille hule, indtil det hele ikke føles så overvældende længere.

Sikken novemberfølelse

[corvid-language-library]

Fant en plass i skyggen der jeg kan lese ei bok, skrive i dagboka og studere litt japansk.

Jeg har merka at norsken min har blitt verre - det tar lenger å komme på orda jeg trenger, og jeg glemmer bøyingsform av og til - så jeg har tenkt til å skrive litt oftere på norsk igjen. Jeg jobba så hardt for å kunne flytende norsk, og jeg vil ikke miste den evna. Det er jo problemet med ferdigheter som språk: hvis du ikke bruker dem, forsvinner de gradvis.

Selvfølgelig må jeg fokusere mest på japansk, men det betyr ikke at tid brukt på norsk er bortkasta. Jeg har opplevd mye lykke ved å lære norsk, og det er jo et språk jeg vil bruke i framtida. Norge, jeg kommer for deg en dag - det lover jeg!

[anmaje]

Så det er "Speak your language" dag, og jeg har her en liste af danske ord som jeg savner VOLD meget når jeg taler/skriver engelsk:

"Sin/sit/sine". Pronomet over alle pronomener! Jeg talte morsingbosk som barn(vi bruger bare hans/hendes/deres som på engelsk), og da vores dansklære fortalte os hvor vigtigt det var rullede vi øjne, men hun havde ret! Det er så rart hurtigt at kunne vide hvem der gør hvad.

Alle vores ord for sygdomme, kropsdele osv. Helt ærligt hvad fuck er en "appendix"? Engelsk er så højrøvet et sprog, og det ses især i navne på kropsdele og sygdomme. Det er en blindtarm, tak. Hvad er en "molar"? Det er en tand i kinden, kald det en "kindtand" for fucks sake. Vi har heldigvis dette tilfælles med tysk(Ich mochte Deutsch in der Schule nicht, aber es ist eine schöne Sprache).

"Fællesskab(fællessang osv)". Det er så synd for de engelsksprogede at de ikke har det ord. "Community" er tæt på, men den rammer bare ikke på samme måde. Der ligger så meget i "fælles" og et eller andet gammelt ord stjålet fra græsk eller latin har bare ikke samme tyngde.

"Nå". En klassiker. Behøver jeg at forklare? Definitionen af alsidighed.

"Hos". PRÆPOSITIONEN. Jeg elsker det her satans ord SÅ HØJT! Hos kommer af "at huse", altså at rumme. Det er så fucking cute og "with" eller "by" kommer ALDRIG til at holde samme varme og kærlighed. Hver gang jeg hører til Lyse Nætter har jeg lyst til at tude over "du er hos mig", for der er ikke noget så skønt som at være "hos" nogen. At overgive sig til en andens selskab og verden. Og vi bruger det så casually! "Vi startede hos Magnus før vi tog i byen." Magnus husede os! Han rummede os alle sammen! Magnus åbnede sin verden, sit hjem, sine fucking arme til os! AAAARRRHHHHHH jeg elsker det ord!!!!

Tak for at i kom til min Ted Talk. Hos er mit yndlingsord. Dansk er et fantastisk sprog, trods dets mangler.

[vingefang]

nogle dage føles det virkelig som om, at jeg er blevet revet op med alle rødder og slet ikke ved, hvad jeg skal gøre. synes der har været så meget og jeg kan ikke følge med. for tiden føler jeg mig meget ensom og ved ikke hvad man gør med den følelse. jeg bliver usikker i alle mine relationer og bange for at alle forlader mig, og jeg ved ikke om jeg skal tale med dem om det, eller om det hele bare foregår inde i mig. solen skinner oftere og hver dag går jeg meget lange ture, men jeg kan ikke finde ud af at være ét sted ad gangen og til stede. jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst lavede noget, som jeg gerne ville, sådan rigtigt eller hvornår jeg sidst slappede helt af, ikke havde den der dumme følelse i maven eller kroppen, ængstelighed eller stress. jeg tror jeg har været meget stresset i lang tid og mit nervesystem er overbelastet. jeg ved ikke, hvordan man lærer det at hvile, hvordan man hviler sig rigtigt. jeg vil øve mig i at slukke min telefon oftere og i længere tid, men jeg er bange for det, bange for at jeg misser noget. en deadline eller et møde eller et opkald. jeg kan få lyst til at tage meget langt væk, men jeg ved ikke hvortil, jeg tror ikke at jeg har nogen steder at tage hen. jeg er begyndt at lyve overfor mine venner og sige at alting går helt okay. på nogle måder gør det også det, med nogle ting, men jeg tør ikke tale om de ting der er svære, fordi jeg er bange for, at jeg har været for besværlig i lang tid. det er det ensomheden kommer af, men jeg ved ikke hvordan jeg stopper

[anonymiskabet]

jeg skal i byen med min kæreste og kysseveninden i dag!! ikke at jeg tror der kommer til at ske det helt vilde, men lige meget hvad får vi nok en hyggelig aften min kæreste og jeg har ikke snakket om det siden sidst, men jeg håber overraskende nok at jeg kan få lokket dem til at kysse igen...

[jhypnose]

Opnå Varigt Vægttab med Hypnose i Vejle

At tabe sig og opnå varige resultater kan være en udfordrende proces for mange. Selvom kost og motion spiller en stor rolle, kan indgroede vaner og mentale blokeringer stå i vejen for succes. Det er her, hypnose kan gøre en forskel. Hos J-Hypnose i Vejle tilbyder vi vægttab hypnose Vejle, en metode, der arbejder med din underbevidsthed for at ændre adfærd og hjælpe dig med at opnå langvarigt vægttab.

Hvad er vægttab hypnose?

Hypnose er en teknik, hvor man bringer klienten i en afslappet, fokuseret tilstand, hvor det underbevidste sind bliver mere modtageligt for positive forandringer. Under en hypnosesession arbejder vi med at ændre de dybtliggende mønstre, der påvirker din spiseadfærd og livsstil.

For mange mennesker er vægtproblemer forbundet med følelsesmæssig spisning, stress eller mangel på motivation. Ved hjælp af vægttab hypnose Vejle kan vi adressere disse årsager, så du får bedre kontrol over dine spisevaner og nemmere ved at træffe sunde valg.

Fordele ved vægttab hypnose i Vejle

Naturlig og sikker metode Hypnose er en naturlig behandlingsform uden brug af medicin. Det er en skånsom tilgang, hvor du arbejder med dit sind for at ændre vaner, der holder dig tilbage fra at opnå dine vægttabsmål. Der er ingen bivirkninger, og du er i fuld kontrol under hele sessionen.

Varige forandringer Mange oplever, at de ikke kun opnår vægttab, men også forbedrer deres mentale sundhed gennem hypnoseterapi. Ved at ændre de dybere årsager til overvægt, skaber hypnose varige forandringer, der hjælper dig med at holde vægten nede på lang sigt.

Mindsket cravings og øget motivation En stor del af vægttabsrejser fejler, fordi cravings overtager, eller fordi motivationen svigter. Med vægttab hypnose Vejle kan vi hjælpe dig med at reducere trangen til usund mad og øge din motivation til at vælge sundere alternativer. Det gør det lettere for dig at holde fast i dine mål.

Hvordan fungerer vægttab hypnose?

Når du kommer til en hypnosesession hos J-Hypnose i Vejle, starter vi med en indledende samtale om dine udfordringer og mål. Hypnosen hjælper dig med at slappe af og komme i en fokuseret tilstand, hvor vi kan arbejde med din underbevidsthed. Her indarbejder vi positive forslag, der ændrer dine tanker om mad og motion.

Det unikke ved hypnose er, at det giver adgang til at påvirke din underbevidsthed, som ofte styrer dine automatiske handlinger. På denne måde kan vi skabe en ændring, der varer ved og hjælper dig med at opnå et sundere forhold til mad.

Oplev vægttab hypnose i Vejle

Er du træt af diæter, der ikke virker, eller motivation, der forsvinder? Så kan vægttab hypnose Vejle være løsningen for dig. Hos J-Hypnose hjælper vi dig med at få kontrol over dine vaner, mindske cravings og opnå et varigt vægttab. Kontakt os i dag, og lad os hjælpe dig på din rejse mod en sundere og lettere fremtid.

[ejendommelig]

Er virkelig ked af det og frustreret over min chef pt. Jeg fortalte ham, at jeg er frustreret over de nye medarbejdere, som ikke gør arbejdet ordentligt nok. Når de har haft en vagt, ligner der en svinesti når jeg møder ind dagen efter. Han har sagt at han forstår problemet, og vil sige det til dem. Jeg fornemmer at han ikke helt forstår alvoren, så jeg siger det til ham igen senere samme dag, at det _virkelig_ går mig på, så meget, at jeg føler at jeg ikke har lyst til at være her. Han siger så, at vi skal indkalde til personale møde. Og at jeg skal kalde folk sammen. Jeg laver afstemning om hvilke dage folk kan i næste måned, men ingen har svaret endnu 🤦

Jeg brokker mig over at en medarbejder altid kommer for sent (personen kommer for sent normalt i hverdagen fordi de har praktik, men hvorfor de også kommer for sent i weekenden forstår jeg ikke), og han siger “så gå ind og så det til dem!” Og jeg er sådan ????? Nej, DU skal sige det til dem. Det er dig der er chefen dude.

Jeg minder ham også om, at han måske lige skal cappe en af de nyes vagter næste måned, da hun har taget 21 vagter, mens der stadig er 4 personer der ikke har taget vagter endnu. Vi har før haft samme problem med en anden medarbejder, som han virkelig slog hårdt ned på (den person forvoldte dog også mange andre problemer). Han svarer “men X har sabbatår nu og har ikke andet og lave, så jeg vil prioritere hende 😃” i går sagde han også unpromted at hun havde en cool stil med en fed “i dont give a fuck”-attitude og nu har jeg bare en virkelig klam smag i munden. Især fordi han også var virkelig lenient overfor en pige, som VIRKELIG ødelagde stemningen overfor alle andre på arbejdet i flere ÅR med minimale konsekvenser (og så gik hun også i meget kontroversielt tøj ift at hun var på arbejde og har en meget bramfri attitude, så jeg tror manden har en type :)) Ej men for helvede

Føler bare at jeg gør mere end jeg får ud af det. At jeg gør mit bedste på arbejde, omringet af teenagere der er ligeglade/gør tingene halvt. Tror måske bare jeg er ved at være for gammel til at arbejde et sted med ungarbejdere og teenagere.

[soelvfisk]

I går var svær. I dag vågnede jeg op til en sms fra en psykolog jeg har stået på venteliste hos. Troede jeg skulle vente i et halvt år. Mindst. Men hun har fået et afbud. Og har tid til at opstarte mit forløb på mandag. Det er så vigtigt og altafgørende!

Når jeg er opstartet psykologforløb skal jeg kun se min psykiater én gang om måneden og det betyder, at jeg ikke er afhængig af at få lift af mine forældre hver uge. Psykologen er i min by, så jeg kan selv tage derhen. Min psykiater er en time væk i bil.

Når jeg flytter i den nye lejlighed bliver det endnu lettere. At kunne de ting selv. Det bliver også omstændigt. Med alle de ting der skal falde på plads. Fysisk og mentalt. Men nu er der i det mindste støtte i sigte. Især fordi mit bostøtte-forløb slutter senere i denne måned. Så jeg får ikke min bostøtte med i den nye lejlighed. Hvilket virker helt vildt dumt, da det jo er dér jeg skal genetablere det “at bo” med alt hvad det indebærer. Men ja, jeg kommer ikke til at være alene. Psykolog<3

[litteraturhistorikeren]

Jeg tror, jeg er nødt til at slå op med min kæreste. Han går og har det frygteligt skidt, fordi jeg er så meget i tvivl. Vi har ikke haft særligt meget kontakt denne weekend, og i dag skrev han, at han ikke kan sove om natten. Jeg har så dårlig samvittighed over at ændre mening. Over at jeg ikke vil det, som jeg troede, jeg ville. Sandheden er, at jeg slet ikke aner, hvad jeg vil. Alting føles uklart. Jeg gik for hurtigt ind i et forhold, fordi han er skøn, og i virkeligheden nok også, fordi han er alt det, min eks ikke var; men jeg vil så gerne ville det her forhold, og jeg tror ikke, jeg rigtigt vil. Jeg tror, jeg er nødt til at hele. Jeg fik mit hjerte knust værre, end jeg nogensinde har prøvet før, for få måneder siden. Jeg troede, jeg var klar igen - håbede, ønskede det sådan - men det er jeg ikke. Og det er ikke fair over for den søde mand, som så helhjertet gerne vil mig, at jeg kun er halvhjertet i det.

Jeg vil fokusere på at færdiggøre det her semester, på mine venner, på mig selv. Jeg vil skrive mere, jeg vil rejse så meget, jeg kan. Det, jeg ved, jeg vil, kan jeg ikke få til at harmonere i mit hoved med at have en kæreste.

Jeg føler, jeg burde ville det. At jeg er et sted i livet, hvor jeg burde følge trop med de af mine venner, der slår sig ned og finder ro i dét. Min kusine er 32 og single og har fået at vide af en fertilitetsklinik, at nu skal hun til at prøve at få børn, for hvis hun ikke gør det nu, er det nok snart for sent. Jeg er 26, og jeg føler mig klaustrofobisk af alt det pres og alle de forventninger, der bliver stillet mig.

Jeg talte i telefon med min mor og papfar i går, og min papfar blev ved med at sige, at jeg jo også gør det nær umuligt for mig selv at få et seriøst forhold, når jeg lever så nomadisk et liv. Jeg sagde, at måske er det vigtigste i mit liv lige nu bare ikke at have et forhold. Mine forældre var så uforstående, de sagde, at jeg giver mig selv uro, når jeg ikke hører til ét sted. Jeg føler mig så misforstået; at rejse og leve mit lille nomadiske liv er det mest befriende, jeg nogensinde har gjort. At være i et forhold lige nu er det, der giver mig åndenød. Jeg føler mig fanget og låst fast.

Jeg ville så gerne ville det. Jeg ville så gerne være det, jeg føler, det forventes, at jeg skal være. Men det kan jeg ikke være. Mit liv er helt anderledes end nogen andens i min familie, og de vennegrupper, jeg har haft i årevis. Det får mig til at føle mig forkert, at ingen af dem lader til at forstå, at min lykke ser anderledes ud end deres. Min mor siger, at jeg flygter fra noget; men jeg føler, at jeg løber imod noget, ikke væk fra noget. Jeg ved ikke, hvor jeg er på vej hen endnu, men det er det her, jeg skal. Vil.

Sikken tankestrøm, jeg orker ikke engang at rette det hele igennem for at tjekke, om det giver mening. Jeg begik en fejl, jeg gik for hurtigt frem, og jeg har så frygteligt dårlig samvittighed over, at jeg kommer til at såre et andet menneske.

Men jeg vil ikke det, jeg troede, jeg ville. Jeg vil ikke det, jeg føler, jeg “burde” ville

[dualistisk]

jeg har et håb om at starte på uni får mig i momentum igen; jeg føler jeg har mistet fart og faktisk endt med at ha stået stille i rigtig lang tid. jeg håber at jeg kan få en hverdag hvor jeg kan få lov til at få det bedre. jeg vil starte til en sport, helst i forlængelse af min dag på universitetet, et eller andet hvor jeg kan få det udseende og fysiske helbred jeg ved jeg fortjener. måske kickboxing.

jeg vil være mere på tværs med min identitet. mine pronominer skal fastholdes og det er kun mig der kan gøre det. jeg skal også have det udadvendte billede med, gå i det tøj jeg vil, tage makeup på hver dag, også selvom det bare er to streger under øjet. jeg skal have mit image, jeg skal afspejle mit indre med mit ydre.

og så skal jeg lære. jeg skal lære det jeg brænder for, jeg skal læse, skrive, snakke og høre engelsk hver eneste dag. og jeg kommer til at elske det.

please lad mig elske det

[valmuemarken]

kom med en god undskyldning til at melde afbud til en fødselsdag

ægte aita kontekst:

min barndomsveninde, som jeg kun ser én gang hvert andet år agtigt, men som jeg har kendt siden 2. klasse (vi var rimelig gode venner til og med gym), har for sådan to måneder siden bedt mig reservere to mulige datoer til hendes 25 års fødselsdagsfejring. sås med hende lidt efter hun havde spurgt mig, og det var mere gensynsglæde der fyldte, for vi har ikke så meget til fælles længere:/ men jeg sagde stadigvæk ja til at tage med til hendes fest, for det er jo en stor dag, og der kommer to andre fra vores folkeskole, jaja cute nok. MEN nu har hun fandeme skrevet, at man SKAL give endeligt svar inden d. 30., for så regner hun ud, hvor meget folk skal betale i indgangspris????????????? sorry men at hun har lejet et forsamlingshus, som hun ikke har råd til, det irriterer mig virkelig!!!!!!! forstår godt, at hun har vil holde en stor fest, og cirka 30-50 kroner er jo ikke mange penge (hun har også skrevet, at man så ikke behøver at give hende en gave), men det er PRINCIPPET der irriterer mig! og man skal også klæde sig ud agjhirwklijoakfsplæ og der er en præmie til vinderen>:( havde bare tænkt mig at være der et par timer, for jeg mødte også den ene fra min folkeskole forleden, som på ingen måder var interesseret i at høre om mit liv, så jeg tænker ikke, at jeg skal have den vildeste aften:D okay sorry for brok. men tænker at jeg skal melde afbud snarest, så ikke at hun charger mig senere (fx lige at få en mobilepay anmodning hvis jeg melder mig syg på dagen). eller er jeg for smålig??

[greaseonmymouth]

"I posen er to spandauere, en håndværker med rejeost til Carl og en grovbirkes med smør og ost til Assad. Carl spiser sin håndværker stående, tror ikke han kan rejse sig igen hvis han sætter sig. Han tager låget af sin kaffe og stiller den i mikroovnen, et minut så burde den være varm igen."

måske "DVD commentary" om scenen med deres domestic fluff og mad/kaffe valg i "Iskaffe?"

!! det her bliver lidt en lang post fordi du lige ramte kernen i hele serien. :') jeg vil prøve at gøre det så kort som muligt.

du skal lige forstå om mig først at jeg generelt har en ting om mad når jeg skriver - det er en form for smutvej til at skrive om følelser. det hænger nok sammen med den måde jeg er vokset op på, min familie elsker at bage og lave mad til hinanden og det er den måde vi fortæller hinanden at vi holder af hinanden. vi er ikke gode til at sige til hinanden (og slet ikke højt) at vi elsker hindanden - så det er bare mad, hele vejen. vi ved hvad hinanden kan lide og vi samles om mad, hver gang, hvis ikke vi bare lige smutter forbi hindanden med noget vi har bagt osv. (eller, det vil sige, mine søskende gør, fordi jeg nu bor i et andet land og ikke bare lige kan komme forbi.)

noget af det allerførste jeg lagde mærke til den første gang jeg så filmene jeg ved ikke hvor mange år tilbage, er at Assad stort set aldrig taler om sig selv. vi ved næsten intet om ham. men noget af det første han gør når han møder Carl er a) tilbyde ham kaffe b) lave kaffen mildere til Carl næste gang c) tage ham med på sin yndlingsrestaurant hvor han spiser hver dag. han prøver at skabe et venskab eller et partnerskab eller et eller andet form for forhold til sin nye chef/makker igennem mad. det er vel også den mest socialt acceptable måde at gøre det på, på en arbejdsplads i Danmark når man ikke kender hinanden (idé: en fic hvor Rose prøver at skabe en kageordning i Afdeling Q og det falder fuldstændig fra hinanden allerede første gang.)

den restaurantscene har jeg set så mange gange nu fordi jeg bare VIL forstå hvad der foregår. Carls reaktion 'du spiser her hver dag?' skeptisk? forundret? uforstående? fordømmende? Assads modreaktion 'de har også salat' som om det var en joke, som om han måske føler sig lidt dømt. hvorfor spiser han der hver dag? har han ingen familie at spise med? har han aldrig lært at lave mad? der er nok rigtigt mange måder at tolke den scene på, men jeg vælger at tage a b og c som tegn på at Assad gerne vil være venner i det mindste, han giver Carl små bidder af sig selv (og får så ingenting tilbage...i hvertfald til at starte med)

Carl ved vi er et vrag af et menneske som ikke kan finde ud af at snakke om sine følelser (ærligt) til andre mennesker. han ringer til Vigga fordi han bare lige vil høre 'hvordan det går'. han bliver overrasket over at Jesper gerne vil bo hos ham nogle dage, og virker ikke rigtigt som om han kan håndtere det. i Fasandræberne når Jesper vækker ham er han stadig overrasket over at Jesper er der, selvom det nu efterhånden må være et godt stykke tid siden skilsmissen! og så - mega vigtigt i mine øjne - vælger Carl at anerkende det ved at spørge om de ikke skal spise middag sammen. han vil endda købe ind! de skal lave mad sammen! (at han så ender med at spise sammen med Assad på hans yndlingsrestaurant i stedet er så en anden sag) og til sidst i filmen ser vi ham banke på Jespers dør med forsoningsøl fordi han kludrede i det og han vil jo gerne Jesper. Carls reaktion på Kimmies stedmor som ikke gad hende tror jeg har ramt ham dybt. så det har jeg selvfølgelig låst mig fast på, at måske Carl lider af samme fejl som jeg og min familie og vi simpelthen bare...vælger at udtrykke vores følelser igennem mad i stedet for at sige det højt.

nu kommer vi så til stykket! 

Baklava skulle have været en meget længere fic men jeg stødte ind i det problem at de to halvdele af den ikke rigtigt passede sammen. Den er fra Assads synspunkt og handler rigtigt meget om den tvivl jeg forestiller mig han føler om hans og Carls forhold efter at Carl har været på sygeorlov i nok en hel del måneder uden at give lyd fra sig og uden at tage telefonen når Assad ringer, især hvis man antager at de var sammen inden og nu måske ikke er det. og han føler sig såret også fordi Carl er så udreagerende hele vejen igennem Flaskepost fra P. Assad går meget varsomt om Carl hele første halvdel af filmen, det er først efter det der med walkie talkien han ligesom begynder at slappe af igen synes jeg? så det jeg ville med Baklava var at få dem tilbage til et punkt hvor de godt kunne finde sammen igen. Og når så jeg havde gjort det, skulle der være noget domestic fluff og kissemissen og hvad ved jeg, men det hang bare ikke sammen. Så jeg afsluttede der hvor Assad tager beslutningen om at lukke Carl ind igen i sit følelsesliv: "Tag tøjet af, siger Assad og slår dynen til side." og gik så videre med næste fic i serien.

Iskaffe er den anden halvdel af Baklava, men efter jeg fandt ud hvorfor jeg ikke kunne få det til at virke første gang (første skridt var at skifte synsvinkel og starte forfra). I forlængelse af Baklava, hvor vi kort ser at Assad ved at Carl hader oliven: "Assad sætter sig ved siden af ham, og tager de oliven som han ved Carl ikke gider spise, og giver ham i stedet kibbeh fra sin egen tallerken." - altså jeg tænker jo at fordi de har kendt hinanden i en del år på det her tidspunkt, må de have en idé om hvad hinanden kan lide at spise! vi ser dem ikke spise sammen ofte i filmene, men filmene viser dem jo heller ikke ofte i hjemlige situationer. det var det her kendskab til hinanden jeg gerne ville afspejle, men fra Carls synsvinkel.

Så: Carl har googlet sig til hvornår Ramadanen slutter så han kan foretage sit smoove og tage Assad på sengen. men! han har også tænkt så langt at han har bestilt en kaffe som han ved Assad kan lide (stærk kaffe, med sirup - bare min headcanon men jeg forestillede mig efter Carls ansigtsudtryk i Kvinden i Buret at Assad laver stærk tyrkisk kaffe, som jo er ufiltreret og forholdsvis sød fordi den koges med sukker). I forhold til morgenbrød - jeg må kort afsløre at da jeg gik i gymnasiet arbejdede jeg to år i den lokale familieejede bager, så jeg ved hvordan wienerbrød og morgenbrød bliver lavet. franskbrød og morgenbrød er lavet på den samme dej, den eneste forskel er størrelsen, formen, og om der er birkes på (og om det er blå eller hvide birkes) eller ej, så jeg synes det er lidt sjovt når folk synes det ene eller andet smager bedre når det er nøjagtig samme brød :D nå men spandauere solgte vi langt de fleste af så det tænkte jeg var meget normalt Carl havde valgt sådan to fremfor kringlestykker eller hindbærsnitter eller noget andet.

tilbage til morgenbrødet. man kunne også for en ekstra skilling få smurt morgenbrød hos os så det går jeg ud fra man også kan hos andre bagere. hvis du ikke har prøvet grovbirkes med smør og ost - og helst en forholdsvis moden ost, som fx blå eller sort klovborg - så går du glip af noget her i livet min ven. det er min yndlings og jeg valgte det til Assad udelukkende af den grund. (jeg tænkte også lidt at fordi Assad ligesom jeg ikke er dansker, ikke har det samme forhold til dansk morgenbrød som en dansker har så han måske også ligesom mig vælger det lidt mere utraditionelle fordi han jo ikke er vokset op med rundstykker, jordens meste kedelige morgenbrød (sorry).) Jeg tænkte også at Carl og Assad har på det her tidspunkt i deres forhold spist morgenmad sammen ofte nok til at Carl ved hvad han kan lide fra bageren, og valgte ud fra det. han har jo en Plan om at få Assad tilbage, han har taget de sikre valg!

Til Carl havde jeg oprindeligt valgt rundstykke med ost og skinke, men så tænkte jeg, nej, han er jo taget ud til Assad fordi han vil have him tilbage, han er ikke dum nok til at putte hamburgerryg på sit rundstykke. der er ikke nogen muslimer jeg kender der vil blive fornærmet over at jeg spiser bacon foran dem, så det er ikke sådan det skal forstås, men mere i retning af, denne morgen vil Carl ikke begå et eneste fejltrin. Han vil simpelthen ikke risikere at Assad bliver skuffet eller ked af det eller smider ham ud. Jeg forestiller mig også at han er meget bevidst om at hans bemærkning i Flaskepost fra P om at Assad aldrig ville opleve stegt flæsk med persillesovs var meget sårende. Hans ordvalg her er også interessant, fordi han kunne jo have sagt flæskesteg med rødkål, eller bare bacon for den sags skyld, men han valgte en dansk ret som jeg ville betegne som meget mere traditionel dansk end flæskesteg. det fortæller mig lidt at Carl nok er ret meget kartoffeldansker og godt kan lide ganske almindelige danske ting, så derfor blev det rejeost, som jeg har svært ved at forestille mig en mere dansk ting at smøre på sit morgenbrød. (rejeost er sjovt nok også en af de få danske oste du kan få i scandikitchen her i London.)

Og til sidst: grunden til jeg valgte det skulle være en håndværker i stedet for et rundstykke var KUN fordi jeg tænkte at den måtte være svær for google translate at oversætte og jeg meget trodsigt ikke ville gøre det nemmere. jeg skrev på dansk; jeg ville gerne gøre det så dansk som muligt, så. derfor blev det en håndværker med rejeost til Carl.

og til aller sidst: jeg kender kaffesnobber som aldrig nogensinde kunne finde på at varme deres kaffe i mikroovnen og hellere hælder den ud i vasken for så at lave en frisk kop kaffe til sig selv, men jeg kender også folk som er skideligeglade fordi kaffe bare er kaffe og den skal drikkes varm. så hvis de ikke når at drikke deres kaffe før den bliver kold så ryger den en tur i mikroovnen. den sidste synes jeg er mere Carls stil. :D

og til aller aller sidst: jeg havde ikke planlagt fra starten at der skulle være en serie, men da jeg tog beslutningen om det og skulle finde en titel fordi ao3 vil jo gerne have man giver serier en titel...jeg havde intet andet valg end at kalde den afdeling q men det handler om mad i stedet for mord :'D fordi. kernen i serien er. det handler om mad :'D i stedet for følelser mord :'D

...det var så det om MAD, men noget andet jeg også rigtigt gerne ville vise med Iskaffe (og Ingefærte) er at når man har været sammen så mange år, så kender man hinanden rigtigt godt og man har etableret nogle rutiner og et indbyrdes sprog/forståelse for hinanden. så da Carl fik ondt i ryggen var det ikke en overraskelse for nogen af dem, det er sket før, de kommunikerer om det (en af de få ting de kan finde ud af at kommunikere om? :'D), de har en rutine. de har slet ikke et gnidningsfrit forhold, men nogle ting må godt være gnidningsfri, hvad er pointen ellers? :) de hjemlige scener er der hvor jeg giver dem lov til at læne sig op ad hinanden og udvise lidt ømhed og omsorg for hinanden, fordi når de er på arbejde er der ikke plads til det.my fi

[andiatas]

H.M. The King's press statement in connection with the start of Denmark's state visit to Sweden

Deres Majestæter, kære alle,

Tak for de venlige ord og den varme velkomst. 

Dronning Mary og jeg har glædet os meget til at aflægge vores første statsbesøg her i Sverige. Det er en god start på et nyt kapitel.

Her i Sverige er vi udenlands, men færdes hjemmevant.

Her mærker vi betydningen af bånd, der holder over tid og tronskifte. 

Vi besøger jer, der står os nærmest, først. Danmark og Sverige er tætte som få. Vi er partnere i Nordisk Råd og i EU – og nu også i NATO.

Det er glædeligt, ikke mindst set i lyset af den ulykkelige og brutale krig i Ukraine. Et stærkt Norden udgør ikke alene en del af vores identitet, men er en vigtig brik i Europas fremtidige sikkerhed. 

Vi deler værdier, hav og bro. Turen fra Malmø til København og tilbage igen er hurtigt overstået og føles mere som en indenrigsrute end en udenrigsrejse for tusindvis af danskere bosiddende ’hinsidan’. 

For 25 år siden mødtes Kronprinsesse Victoria og jeg på den næsten færdige bro, og siden har ideer, viden og arbejdskraft strømmet mellem vores to lande. Øresundsregionen er Skandinaviens mest befolkningsrige region, og danskere og svenskere kommer hinanden ved som aldrig før. Til gensidig glæde og gavn. 

Vi har meget til fælles. Men vi har også meget at give hinanden. I dag og i morgen får Dronning Mary og jeg en smagsprøve på noget af alt det, Sverige har at byde på. Blandt andet inden for forsvar og forskning. Det ser vi frem til. 

Deres Majestæt, kære Carl Gustaf,

Du er nu Europas længst siddende monark, efter min mor, din kusine, Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. abdicerede. Jeg er dags dato den kortest siddende. Men uanset periode står ingen af os alene. 

Bag os, foran os og ved siden af os finder vi støtte. I dem, der kom før os, i dem, der kommer efter os, og i Dronning Silvia og Dronning Mary, der står ved siden af os. Som min mormor, Dronning Ingrid, sagde, så lykkes en tronarving i kraft af sin familie. 

Deres Majestæter, kære onkel Carl Gustaf og kære tante Silvia, 

I står os nær. Tak for at invitere os med kort varsel til vores første besøg som kongepar og for at tage så godt imod os. Vores bånd til Sverige, det svenske folk og den svenske kongefamilie er gjort af et ganske særligt stof. Det mærker vi også nu. Må dette besøg gøre dem endnu stærkere.

Tack så mycket!

Speech held by H.M. King Frederik X at the Royal Palace in Stockholm on May 6, 2024.

[33-sansan]

En arbeidsdag i livet mitt

Jeg går på norskkurs 3 dager hver uke. Men jeg har også arbeidstrening. På onsdag og torsdag går jeg på jobb ved Prios Kompetanse. Det er nyttig å ha praksis eller trening med jobb, fordi du kan få arbeidserfaring i Norge og praktisere norsken din gjennom arbeidsmiljøet. Viktigere er det at du kan få kontakt med de andre og bygge opp ditt eget sosiale nettverk. Nå skal jeg fortelle om en arbeidsdag i livet mitt, som faktisk var 17. april. Så kan jeg vise dere hva jeg gjorde.  

På denne dagen sto jeg opp kl. halv 7. Jobben starter kl. 8. Derfor må jeg stå opp tidligere enn skoledager. Jeg pleier å ha god tid om morgenen! Kl. 7.35 dro jeg på jobb med mannen min. Vi gikk forbi broen og stranden. Jeg kunne fortelle at våren endelig er her fordi endene nøt morgenbadet sitt. Men jeg var så trøtt og jeg nøt ikke morgenturen min. Derfor drakk jeg en hel kopp kaffe da jeg kom på kontoret. (Nå begynner jeg å tenke på hvorfor jeg tok med kaffe i stedet for å drikke den før jeg dro på jobb...🧐)

Jeg fikk en oppgave sist uke hvor jeg skulle skrive en artikkel om strategier for merkevarebygging. Først skrev jeg en oversikt over artikkelen. Så fikk jeg litt hjelp av AI til å finne noen passende eksempler. I dag har bruk av AI i arbeidssituasjoner blitt veldig vanlig. Men du bør ikke stole utelukkende på AI for å skrive artiklene dine. Jeg velger å delta på riktig måte i skrivingen og lar AI hjelpe meg med å søke etter informasjon og hjelpe meg med å polere artiklene mine. 

Etter at jeg var ferdig med oppgaven, kontaktet jeg med kollegaen min, Caroline, som har ansvaret for meg på jobben. Vi snakket litt om hva jeg skulle gjøre etterpå. Vi fikk besøk av vår prosjektpartner fra Tsjekkia. Det var faktisk en ganske vanskelig oppgave. Noen ganger har prosjektene faglig kompliserte temaer som jeg ikke har erfaring med. Jeg brukte litt tid på å gjøre litt research og forstå det før jeg kunne tenke på et emne for artikkelen min. 

Kl. 12 bestemte vi oss å gå på en kort tur. Vi sitter alltid på kontoret og det er ikke så sunt! Det var fint vær og bare litt kaldt. Steinkjer er en liten by, men den har fortsatt vakre steder her og der. Vi fikk beskjed om at det var et turarrangement kl.15. Og jeg ble veldig begeistret for det. Ingenting er bedre enn ut på tur!

Vi tok med gjestene til Oftenåsen. Hvis du kommer til Steinkjer, må du besøke Oftenåsen, sa kollegaen min. Jeg hadde aldri vært på Oftenåsen før, så jeg var veldig spent på å se den store stolen. 

Målet var å vise gjestene hva typisk norsk er (tror jeg). Det var en ganske enkel tursti. Og det var fint vær da vi startet. Sola skinte.

Der fant vi forskjellige flere statuer i skogen. De fleste av dem er troll og i slekt med norske folkeeventyr. De fortalte gjestene historiene bak statuene, og jeg lærte nye ting sammen. Så fint!

Det var faktisk ganske vanskelig å gå noen steder fordi isen på veien ennå ikke hadde smeltet. Men vi møtte noen eldre mennesker på tur der, en av dem løp til og med. 😂De var typiske nordmenn! Ut på tur alltid! Til slutt kom vi til den store stolen.

Når jeg sier stor så mener jeg STOR!! De fortalte meg at det var den største hagestolen i verden. SÅ KULT!

Etter besøkte den stolen gikk vi tilbake. Og det startet å snø, senere kom hagler.

Gjestene fant at det var så rart. Jeg lo og sa, det er bare typisk norsk, skiftende vær! Det ble kaldt og jeg ønsket å ha pølse. Så vi gikk til bensinstasjonen og kjøpte pølse. Ja, du må ha pølse på en typisk norgestur. Det er akkurat slik det er. 

Dette er en arbeidsdag i livet mitt. Hvordan er dagen din?

[vingefang]

sidder i toget på vej gennem sverige, min helt normale tur, snart har jeg taget den gennemsnitligt en gang om måneden i et år. det tager cirka 3,5-4 timer fra københavn til jeg er fremme. jeg har købt en chokoladecroissant og en cola. vi skal mødes ude foran biografen, hans ven også og så skal vi drikke en øl. som en helt almindelig aften, som om vi boede i samme by. han går ind i biografen mens jeg stadig sidder i toget og når han kommer ud så står jeg udenfor og venter! har været på arbejde på mit nye job i dag, eller jeg har været der en måned nu. jeg er virkelig så glad for det og nervøs for, om de synes jeg gør det godt nok! synes i går og i dag har været lidt stressende, men forhåbentlig ved de også, at man ikke altid laver alting perfekt. i næste uge starter skolen igen, skal jeg have nye fag med helt nye mennesker og det er mega spændende! jeg skal indrette mit værelse, købe en parfume, smøre ansigtet ind i olie inden jeg går i seng. nu sidder jeg i toget og vil forsøge at læse. personen bag mig hører meget høj larmende musik i headset. en masse bas og larm bare. det forstyrrer lidt. nogen snakker i telefon. udenfor er det koldt og gråt. kh