#øve

[ragazza-paradiso]

watching your pet slowly dying is the worst most heartbreaking thing on this planet

[sug-kuk]

The nation of Norway lives in fear of Magnus Carlsen retiring. Sweat trickling down while realizing that's the ONLY chess player we have.

[soelvfisk]

To søde kvinder i mit hjem - helt forstående og behagelige. De ville hellere maile med underboen end tale med ham face2face, fordi han er blevet så vred. Så følte mig blessed over at de gad komme på besøg hos mig.

De synes at jeg tog alt for meget hensyn. “LEV OG LARM!” Sagde den ene. “Sæt musik på, lad din hund drøne rundt, hæng nogen spots op i dit køkken og flyt ordentligt ind!” Sagde den anden.

“Og hvis ikke det er her du kan finde ro, så hjælper vi gerne med at finde et andet sted til dig og dit kæledyr”. Som i: du skal være tryg i dit eget hjem, og hvis ikke du er tryg, så er dit hjem et andet sted. Det findes. Hjemmet. Basen. Men nu vil jeg bo her. Og øve mig i at fylde.

Sød udlejer.

[lluu50]

Sneak peak of day 5 of HashiMada Week 2024 - Love Letters

@hashimada-week | Set in the Warring States period | ~165 words

I saw in the FAQ that fics could be written in any language, so this is in Norwegian :D

Noen enkelte familiemedlemmer hadde merket at Madara var stillere enn før. De syntes at han så «urolig» ut og bestemte seg for å fortelle det til faren hans. Madara måtte ta seg sammen og finne ut av følelsene sine. Om han ikke gjorde det, så kunne det plage ham når han skulle slåss. Noen andre foreslo at han kunne skrive det ned for å kvitte seg tankene. Da kunne det hjelpe med å la det han følte gå.

Madara likte ikke denne planen. For ham, var dette bortkastet tid som han kunne ha brukt på å øve seg til kamp. Dessverre var hans eneste valg å gjennomføre det han ble bedt om.

Han satt seg klar ved bordet med papir, blekk og en pensel. Hva skulle han skrive om?

Madara satt der i en stund. Han så på det blanke arket og så seg rundt. Så begynte han å skrive. Men ganske så snart stoppet han og ryddet alt opp.

H

Hvordan har du det?

[blondinehjerne]

Jeg vil øve mig på at give mænd mindre af min tid og energi. Helt ubevidst har jeg brugt så ufattelig meget energi på fyre jeg ikke kendte. Klædt mig pænt på for at de kunne finde mig attraktiv, være nederen over ingen kom op til mig i byen, være nederen over dem der kom op til mig i byen, tjekke tinder og hinge som default når jeg kede mig, bekymre mig om hvad nogen fyre omkring mig tænkte om mig - hvis jeg gik over et lyskryds, sad i en café, på et tog, i en bus. Jeg tror man kan skyde skylden på min indre håbløse romantiker. Men det er slut, eller jeg prøver i hvertfald på at stoppe det

[litteraturhistorikeren]

Han hviler sine hænder blidt på mine kinder, hans mørke øjne glimter i det svindende dagslys. Han fortæller mig, at jeg altid imponerer ham; bare det at jeg var i stand til at øve eksamen i dag, når jeg også skulle pakke. Når kufferterne bugner af alle vores tabte håb og drømme. Han fortæller mig, at jeg kan gøre hvad som helst. Han fortæller mig, at han elsker mig, og jeg lukker øjnene, så han ikke kan se tårerne, der former sig bag mine øjenlåg

[vingefang]

nogle dage føles det virkelig som om, at jeg er blevet revet op med alle rødder og slet ikke ved, hvad jeg skal gøre. synes der har været så meget og jeg kan ikke følge med. for tiden føler jeg mig meget ensom og ved ikke hvad man gør med den følelse. jeg bliver usikker i alle mine relationer og bange for at alle forlader mig, og jeg ved ikke om jeg skal tale med dem om det, eller om det hele bare foregår inde i mig. solen skinner oftere og hver dag går jeg meget lange ture, men jeg kan ikke finde ud af at være ét sted ad gangen og til stede. jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst lavede noget, som jeg gerne ville, sådan rigtigt eller hvornår jeg sidst slappede helt af, ikke havde den der dumme følelse i maven eller kroppen, ængstelighed eller stress. jeg tror jeg har været meget stresset i lang tid og mit nervesystem er overbelastet. jeg ved ikke, hvordan man lærer det at hvile, hvordan man hviler sig rigtigt. jeg vil øve mig i at slukke min telefon oftere og i længere tid, men jeg er bange for det, bange for at jeg misser noget. en deadline eller et møde eller et opkald. jeg kan få lyst til at tage meget langt væk, men jeg ved ikke hvortil, jeg tror ikke at jeg har nogen steder at tage hen. jeg er begyndt at lyve overfor mine venner og sige at alting går helt okay. på nogle måder gør det også det, med nogle ting, men jeg tør ikke tale om de ting der er svære, fordi jeg er bange for, at jeg har været for besværlig i lang tid. det er det ensomheden kommer af, men jeg ved ikke hvordan jeg stopper

[under-the-ladder]

Apparently they still play Øve os på hinanden on Danish radio in 2024

[norsknugget]

Hei! Jeg heter Mint, og jeg lærer norsk. Jeg synes dette språket er interessant, men vanskelig. Jeg har laget denne bloggen for å øve. Håper vi kan bli venner!(⁠◕⁠ᴗ⁠◕⁠✿⁠)

[33-sansan]

Hva jeg gjør for å forberede en kapittelprøve

Kapittelprøver er vanlige i norskopplæringen. En kapittelprøve er en nyttig måte for deg å finne ut hva du kan og hva du er god i. Selvfølgelig at det er godt å finne ut hva du glemte eller hva du ikke forstår også. Så kan du gå tilbake, øve mer og gjøre det bedre den neste gangen. På skolen min er det vanligvis kapittelprøve omtrent annenhver uke. En voksen kan ha et travelt liv. Noen har jobb eller praksis utenfor skolen. Noen har familie eller barn som hun eller han må ta vare på. Og TING TAR TID! Jeg har ikke barn ennå, men jeg har arbeidstrening 2 dager hver uke og det er en 8-4 jobb. Jeg skal trekke fram flere ting som jeg gjør for å forberede disse prøvene. 

Følge godt med på læreren i forelesningen

Jeg synes at det er veldig viktig å gjøre det. Læreren viser oss de viktigste tingene i forelesning, og det er hvorfor du kommer på skolen i stedet for å studere alene hjemme. Det er veldig viktig å fokusere når læreren snakker. Det betyr at du må lytte godt og se på tavla. Jeg tar selvfølgelig også notater. Men ikke på alt. Hvis jeg fortsetter å skrive, klarer jeg ikke å fokusere på det læreren sier. 

2. Gjøre lekser og oppgaver

Du finner faktisk læringsmålene i oppgavene. De er de viktigste. Gjør lekser, og tenke på hva det er disse oppgavene vil at du skal øve på. Hvis du får problemer, skal du diskutere med andre i gruppen eller stille spørsmål til læreren. Jeg synes også at diskusjoner er nyttige. Når vi studerer sammen i en gruppe, kan vi løfte hverandre opp og hjelpe hverandre. 

3. Få mest mulig ut av fragmentert tid

Det er ikke lett å finne nok tid til å sette seg ned og gjøre lekser og studere i noen timer. Men du kan bruke fragmentert tid her og der. For eksempel, jeg skriver ned alle nye ord i en liten notisbok, så kan jeg lese litt når jeg har tid. Det er en lomme notatbok som jeg kan ta med meg hvor som helst. Noen ganger hører jeg podkast på vei til skolen eller hjem. Nylig begynte jeg å lytte til God i Norsk boka fordi jeg ikke har mye tid til å gjøre det hjemme. Du kan gjøre det på mobilen din, så lett. 

Etter min mening, er dette tre ting som jeg gjør for å forberede kapittelprøver. Hvis du gjør det du må gjøre, trenger du ikke å være nervøs for prøven. Du bør fokusere på hva du kan gjøre hver dag, og ikke dagen før prøven. 😂

[norwegiatlas]

I've started practicing Nynorsk (again)

Next year I'm taking a lexicology/lexicography course in university where it's required to master Nynorsk. My Nynorsk skills are far from perfect, as my main written standard is Bokmål. In high school I more or less despised Nynorsk, as I found it unnecessary when Bokmål is so much more used. I therefore barely put any effort into it. That has now come back to bite my butt ... So now I have started practicing my Nynorsk again. I'm kinda lucky in the sense that my dialect, Moldenser, isn't too far from Nynorsk. However, I'm still struggling quite a bit, needing to use the dictionary a lot. Oddly enough, though, I'm having a lot more fun with Nynorsk than I thought. I wouldn't mind starting to use it more.

(The dictionary I use is ordbøkene.no, a great dictionary site for both Bokmål and Nynorsk developed by the Language Council of Norway and the University of Bergen. I highly recommend it. You can change the interface language to English.)

Nynorsk translation

Eg har begynt å øve på nynorsk (igjen)

Neste år skal eg ta eit leksikologi/leksikografifag på universitetet, kor det er påbydd å meistre nynorsk. Mine nynorskferdigheiter er langt frå perfekte, sidan mitt hovudmål er bokmål. På vidaregåande forakta eg meir eller mindre nynorsk, sidan eg syntest at det var unødvendig når bokmål er so mykje meir brukt. Derfor har eg så vidt putta noko arbeid i det. Det har no kome for å bite meg i rumpa … So no har eg begynt å øve på nynorsk igjen. Eg er ganske heldig i det at dialekta mi, moldensar, ikkje er so fjern frå nynorsk. Men eg slit framleis ein del, og treng å bruke ordboka mykje. Men merkeleg nok so har eg mykje meir moro med nynorsk enn eg trudde. Eg hadde ikkje hatt noko imot å begynne å bruke det meir.

(there may be some mistakes here)

[melien]

8!

8. The National ft. Taylor Swift - The Alcott

This song is so underrated, we never sing it at the Taylor karaoke and I really want to request it someday! Also one of my favourite memories of this year was when I was visiting a certain festival and saw a photoshoot from you that you did for me to this song and I knew everything is finally right with the world.

Also no one asked but I want to give my entire top 10 under the cut with comments (it's mostly just Taylor and my favourite eurovision artists)

10. Pearl Jam - Future Days

i first heard this song in a wedding video of someone i know irl and now it's my go to lennias wedding song

9. Fyr og Flamme - Hvem Tror Du Egentlig Du Er?

still obsessed with the danish band from eurovision from 2021. jesper is everything i think he alters my brain chemistry

7. Cornelia Jakobs - Hold Me Closer

like i said in another ask it was my number one last year and i still love it!

6. Käärijä - Cha Cha Cha

peak eurovision madness

5. Fyr og Flamme - Øve Os På Hinanden

hey megs it's our song

4. Taylor Swift - Bejeweled

I reclaimed the land

3. Loreen - Tattoo

oh yeah the song I was actually rooting for won this year

2. Taylor Swift - I Can See You

I still think of The Conference when I listen to it (haha it's a very specific headcanon about certain characters that may or may not be revealed on my ts2 premades blog)

Taylor Swift - Midnight Rain

Absolute Mel-core, I even made a whole list of my characters grouping them according to who'd be sunshine, midnight rain, sunshine-coded midnight rain, or midnight rain-coded sunshine.

Also I thought I was midnight rain but now I feel more like sunshine🌞

[soelvfisk]

Jeg føler mig så overvældet af alle mine ting. Ting jeg ejer. Ligger og prøver at forestille mig et hjem og det synes jeg er svært, for jeg har ikke brug for så meget lige nu. Jeg kan ikke så meget lige nu. Så når jeg kigger på mine ting bliver jeg mindet om, at engang kunne jeg bare vågne hver dag og vide præcis hvor alt var og gennemskue mine feels og overskue dimser og dutter og projekter. Jeg brugte alle mine ting. Nu ligger de i kasser som jeg ikke tør pakke ud nogen steder. Har købt en seng i dag. Det føles som fråds, fordi jeg har vænnet mig til at sove på en madras. Kan ikke overskue at sove i en seng. Og jeg har ellers været vågen i 36 timer. Er træt.

Jeg synes det er det samme som at jeg fx stadigvæk heller ikke tør at svare på beskeder. Engang kunne jeg sagtens svare på beskeder. Jeg kan ikke åbne en chat uden at føle, at min hjerne samtidigt åbner et penalhus fuld af kuglepenne der skriver med følelser istedet for blæk. Det er… så konfronterende at se på. At overvære. Fordi jeg stadigvæk ikke føler at jeg har fattet hvad der foregår eller hvordan jeg skal sætte ord på det. Så det bliver SÅ sårbart og SÅ skrøbeligt at jeg simpelthen ikke tør. Jeg tør heller ikke at lade være med at svare, for min stilhed virker strengere end jeg har lyst til. Så jeg tænker bare på det. En masse.

Jeg ved ikke hvorfor jeg er så bange. Og jeg behøver måske heller ikke at have styr på det lige nu. Måske er jeg stadig bare i sorg. Måske er jeg i chok. Måske er jeg virkelig bare forandret. Måske forbinder jeg min egen trivsel med noget overfladisk. Måske forbinder jeg alle mine ting med noget traumatiserende. Måske er jeg bange for at jeg kun kan have det godt på bekostning af andre mennesker. Fordi jeg altid trænger til hensyn og hjælp. Måske føler jeg mig naiv, når jeg mærker følelsen af håb. Måske frygter jeg at komme til at lade som ingenting. Eller fylde for meget. Eller lave fejl og tage dumme valg som gør fremtiden endnu sværere at overskue. Ej, eller at lave dumme fejl jeg BURDE KU HA UNDGÅET. Måske frygter jeg at opdage alt det der forsvandt. Måske er jeg forskrækket. Måske frygter jeg ærligt bare at blive glad igen? Eller at prøve.. fordi det er så hjerteskærende at prøve forgæves. At sigte efter glæde uden held. Ro. At håbe så inderligt på en ro, der føles helt uden for rækkevidde.

Jeg skilte en ting ad og pillede nogle ting ud og lagde de ud-pillede ting i en gennemsigtig æske tæt på min seng. Så kunne jeg se på dem og vide, at hvis alt blev for meget, så var der en udvej. I forgårs. Og jeg tror at jeg er bange for mig selv. For at efterlade et rod. Bange for at forsvinde, her mens jeg prøver på at få det bedre. Så jeg aldrig får det bedre. Og jeg er bange for at støde på noget der skubber mig. Noget jeg ikke ved hvad er. Stenen fx. Eller noget andet. Som kunne gøre mig så ked af det igen. Føler ikke jeg må være her. Føler jeg gør noget forbudt, når jeg dag for dag stadig lever. Og jeg er bange for at sige til min mor, at tingene ligger dér i æsken. Selvom jeg ved at jeg skal øve mig på at være helt helt ærlig. Men jeg håber sådan, at jeg bedst kan balancere alene og komme ud på den anden side. Det føles som om andre mennesker er vind… bare fordi Stenen var en orkan. Så isolerer mig og går glip af alle dem der gerne ville gribe. En af de ting der gør mig mest trist, er når hjælpen ikke hjælper. Den oplevelse ville jeg ikke kunne klare lige nu. At man har tillid, men så bliver man tabt. For det er tit ikke rigtigt nogens skyld. Men det gør så nas.

Jeg håber at Stenen kommer til at fylde mindre og mindre i lit liv. At jeg en dag glæder mig så meget til fremtiden, at det er ubetydeligt om vores veje krydser hinanden. At hendes ord aldrig kan gøre ondt på mig igen. At hendes løgne er ligegyldige for mig, for jeg er klar til at give slip på alle der tror på hende. Uden had og fordømmelse - for jeg troede jo selv på hende engang. Jeg håber at jeg får mit lys tilbage og mit mod og min glæde. Jeg håber at mine venner en dag kan genkende mig igen. At jeg kan genkende mere af mig selv. Jeg håber at jeg en dag vågner op og er fuld af følelser der ikke skræmmer mig. Jeg håber på at ‘udenfor’ en dag kan føles som et sted, hvor jeg godt kan stoppe op og holde pause, uden at føle at jeg er i vejen. Jeg håber at min krop vil kæmpe og blive rask sammen med mig. Så jeg kan bruge min stemme og mine tanker på at forholde mig til noget nyt. Vende mit blik lidt mere udad igen… på en konstruktiv og stabil måde. Jeg håber virkelig på at det ikke er for sent. Jeg håber at jeg stadig kan nå at vende tilbage til “livet” på “liv” måden. Den dér måde hvor man virkelig kan mærke at man er sig selv. At man er en sjæl der lever og ikke bare en krop der overlever.

[linglinginjapan]

Storytime!

Har en historie som (jeg) synes er veldig gøy som jeg vil dele i dag. Hver mandag og bare på mandager tar jeg verdenshistorieklasser, som foregår på naborommet 2-2 (min klasse er 2-1). I timene pleier jeg å øve på kanji, samtidig som jeg hører på hva læreren sier. I kanjiboken min er det søte klistremerker som det er meningen at man skal klistre på hver side du er ferdig med, og bare for artighets skyld klistret jeg en av dem på pulten hans for å se om han fjernet den til neste uke. Tror det var en gutt siden det var en gutteaktig sekk på plassen.

Neste uke kom, og overraskende nok var fortsatt klistremerket festet på pulten. "Så hvorfor ikke klistre på enda én?" tenkte jeg, så da endte jeg opp med å gjøre det. Mei som sitter på nabopulten holdt på å flire seg i hel av hva slags tulleri jeg driver med. Det er risky business skal jeg si deg. Enda en uke gikk, og begge klistremerkene var der fortsatt. Da bestemte jeg meg for å fjerne klistremerkene, siden det ville vært dumt om pultens eier får kjeft for mine gjerninger.

Å fjerne klistremerkene var vanskeligere enn jeg trodde, så måtte låne redskapene oppi pennalhuset til Mei for å fullføre jobben skikkelig. Da jobben var fullført skrev jeg en lapp der det sto "机の表面、きれいにしました= Renset overflaten på pulten", og lot den ligge igjen da jeg raskt skyndte meg ut klasserommet etter timen var ferdig.

Etter skolen ble jeg stoppet av Hayato som spurte "Var det du som la lappen på pulten til (husker ikke navnet)?", da jeg passerte forbi han. Det viste seg at pulten jeg hadde klistret de supersøte klistremerkene på var pulten til kompisen hans, som sto rett ved siden av. Jeg beklaget inderlig for oppførselen min, og hadde en liten prat med dem.

Det gikk helt fint da, pultens eier var ikke noe sint. I tillegg hadde han ikke hatt pulten så lenge, siden det var bytte av plasser forrige uke. Lurer på hvem som satt der den første perioden? For ta å så spørre når jeg får muligheten. Jaja, jeg har planer om å klistre på det største klistremerke fra kanjiboken neste uke. Gleder meg!

[pastelfarvet]

Synes det er svært at navigere i hvad der er det rette at dele hvornår, nu hvor vi langsomt skruer op for hvor meget vi ses og skriver med hinanden. Og skal virkelig øve mig på at trække vejret dybt når han sætter en grænse på et tidspunkt, hvor der virkelig er noget jeg føler jeg vil kunne dele med ham.

Forstår godt at der er visse ting det giver mest mening at dele med hinanden når man ses, men det der fylder lige nu er forhåbentligt noget der IKKE fylder om et par dage. Vil bare gerne få afløb for det nu, og jeg skal øve mig på at det kan jeg også gøre hos andre end ham