#tror ikke det er det

[densortedame]

Nå ble det jumpscare. HVORFOR ER DRAGEN SÅ TYNN? HVORFOR SER GREVINNEN OG GOGUTTEN SÅNN UT?

så, for det første jeg må si at jeg så ALLE Qvisten filmene i februar, og de gode nyhetene er at Qvisten oppfølgere er ofte (hvis ikke hver gang) bedre en den første. Så jeg holder meg positiv i.... tøffe tider.

Grevinnen er egentlig den eneste tingen i disse promo bildene jeg faktisk likte. Spesielt sammenlignet med hvor mye de forandret Maga Kahn og Sirikit i den forrige. Hun ser mer eller mindre ut som hun gjør på scena, utenfor håret men det kan jeg leve med.

MEN jeg er fortsatt veldig skuffet at filmen SÅ LANGT (disse er konsept bilder vi har ikke sett noe footage fra dette enna) ser så lik ut som den forrige. Jeg tror mange, inkludert meg, ikke liker stilen til Qvisten med Kaptein Sabeltann...

- Mod Ruben o7

[hapalopus]

Andre der græd når de hørte Hvalen Hvalborg da de var børn? Det var meningen det skulle være en sjov sang, men like, de opfostrede hvalen fra den var lille, og den udforskede verdenshavene, og så døde den og blev udstoppet, det var alt for følelsesladt til lille mig :'(

[radioaktiv]

Det var 10 oppgaver og den tredje handlet om trapesmetoden. Da jeg så det ble jeg litt lost fordi jeg husket ikke trapesmetoden, så jeg hoppet over den. Mot slutten husket jeg formelarket!!! Formelarket, my beloved, saved my life!!

MATTE VAR ENKELT!!!

Det eneste jeg lurer på om jeg gjorde fel var differential likning oppgaven. Jeg husker ikke om formelen er

y(t) = Ce^-at -b/a

Eller

y(t) = Ce^-at +b/a

Jeg gikk med -b/a, så håper det var riktig, men jeg tørr ikke å sjekke ennå 🙈

[soelvfisk]

Er ikke blevet indlagt. Er stadig bare i kælderen. Sover meget og dukker op ovenpå når min mor lægger puslespil om aftenen. Min far er forsigtig og smiler når han taler. Kan mærke han gør sig umage og jeg håber han kan mærke at jeg sætter pris på det. Synes også det er synd for ham at han ikke er en der kan hjælpe mig lige nu, selvom det er tydeligt at han prøver. Det er en lettelse at han forstår, at afstanden er ret nødvendig. Uden at det bliver kilde til konflikt. Det er sin egen slags hjælp.

Jeg havde opsagt lejligheden efter 7 sølle dage. Måske det er derfor jeg ikke blev indlagt faktisk - min udlejer skrev tilbage og spurgte om jeg ville blive boende, hvis de gjorde en indsats for at dæmpe støjgener. Jeg sagde ja. Selvom jeg lige så godt kunne have sagt nej. Tror det er fordi jeg håber på trivsel. Håber på at indlæggelse ikke er nødvendigt. Har ikke så gode oplevelser med at blive indlagt. Jeg er for dygtig til at være patient uden at være mig selv. Som om jeg er gæst på lægernes arbejdsplads og helst ikke må gøre livet svært for dem. Som om jeg bor på deres kontor. Og så føler jeg mig mega svigtet når de skriver wack ting i min journal. Det bekræfter mig i at de er pressede… eller at jeg ikke kan kommunikere ordentligt. Gad godt være et sted hvor nogen bare synes at jeg gav mening. Det kommer vel en dag. Det tror jeg meget på, fordi dette sted findes:) lige her. Selvom man er alene bag sin skærm.

Jeg synes det er svært at vide hvad der er rigtigt og forkert at gøre, fordi jeg er bange for at tage fejl. Især her mens jeg er isoleret. Men er på en måde lettet over at beholde hjemmet. Lejligheden. Til trods for mine nedsmeltninger. Som om at - okay - nu har jeg en base, hvorfra jeg lige så stile kan lukke op for verden. Jeg skal bare lige blive klar til at flytte derhen. Og så er det jo mega sødt af min udlejer at ville bruge energi på at finde løsninger. Det havde de ikke behøvet at bruge tid på. Men det er vel mere holdbart end at bruge tid på at finde en ny lejer, på en måde? Ved ik. Må bare huske at jeg ikke skylder nogen at blive boende. Hvis nu det ikke går godt. I mine gamle hjem har jeg nok meget følt, at jeg bare skulle sætte mig ned og være taknemmelig over overhovedet at have et hjem. Også selvom jeg var i giga mistrivsel.

De ting jeg skal bruge energi på det næste stykke tid, er at svare på mails, udfylde spørgeskema fra kommune, finde en seng, få en døgnrytme og spise mad hver dag. Omg orker ikke når jeg remser det op på den måde. Sagde til min søster at jeg håber, at jeg en dag får det godt nok til at blive forelsket igen. Så kaldte hun mig en lille scoremis og sagde at det var hun slet ikke i tvivl om:) Jeg ved ikke om jeg er en scoremis, men kan godt lide tanken om at jeg en dag har nok energi til både at være en bedre ven overfor mine venner og kan overskue kontakt med mennesker igen og så oveni det også har energi til at møde et menneske jeg gerne vil være tæt-tæt med. At jeg får energi til at dele ud af kærlighed på allemulige måder igen. Glæder mig til at elske lidt mere højlydt og tydeligt. Intentionelt. Det er svært at være væk fra den slags.

Græd i går fordi jeg ikke kunne spise andet end persille uden at få brækfornemmelse. Det er tanken om mine tænder der blander maden med spyt når jeg tygger. Forvandler tingene til noget andet end det jeg puttede ind i min mund. Da jeg var lille havde jeg set et closeup af toast med smeltet smør under et mikroskop og jeg har ikke spist toast med smeltet smør siden, fordi jeg stadig kan huske billedet. Det lyder så dumt. Og jeg føler mig SÅ dum, når den slags forhindrer mig i at passe på min krop. Mig selv. Jeg kunne være et menneske i trivsel, men det er jeg ikke. Og jeg føler det er mig selv der står i vejen. Selvom jeg godt ved, at alt lige nu er en reaktion på nedern ting. Der er intet at sige til, at jeg bliver irri på mig selv. Jeg forstår, når folk siger jeg skal tage mig sammen. Så sidder jeg der i sengen i min søsters skab og spiser persille med tårer i øjnene. Det er jo skørt og frustrerende på samme tid. Fordi jeg ved at min krop er sulten efter mere end det, men alt hvad jeg kan fordre mig med, giver mig det der bræk-savl i kinderne. Så er det bare vildt meget man skal tage sig sammen i løbet af en dag, når alt kræver den slags energi. Fysisk og mentalt. I dag har jeg spist 1dl havregryn med mælk og halvdelen af en lille skål med røde linser og kylling. Og drukket vand og pepsi max. I går spiste jeg persille og en twix. Men jeg får hjælp. Jeg har en madplan jeg skal følge i den nye lejlighed. En re-ernærings-madplan og derefter en vægtøgnings madplan. Kost-vejledninger. Cool stuff. Ja. Hm. Men ja, vil gerne være dygtig til at passe på mig selv. Og føle at det er holdbart. I hele livet. Også hvis det indebærer indlæggelse. Også hvis det indebærer flytning. Også hvis det indebærer perioder med afstand og stilhed. Det er svært at følge et kort, hvis ikke det passer med det terræn man står overfor. Så stopper kortet med at være trygt at have. Og så må man prøve sig frem, istedet for at klamre sig til et perspektiv der ikke stemmer overens med virkeligheden. Tror stadig lidt at jeg holder fast i et kort, som jeg skal forsøge at lægge fra mig.

[useless-denmarkfacts]

Snøffelreview nr... 4 tror jeg?

Jeg trygler og beder: PLEASE vær noget andet end en helt almindelig snøffel. please. Jeg trygler på mine grædende knæ.

Førstehåndsindtryk: virkelig ballsy at lave studenter(brød) snøfler uden studenterhue på tbh. De får ikke point for kreativitet heller. Afsindig grim illustration.

Dufter af helt almindelige snøfler. Ikke lovende. Den hvide glasur med regnbuekrymmel er fin nok, egentlig, men ret uinspireret. Ville ønske man havde lavet regnbueglasur. Når jeg tænker på alle de forskellige farver, de efterhånden har farvet snøflerne, så burde det være muligt.

Smagen er... en snøffel. Ikke den mindste smule noget som helst at gøre med studenterbrød, hvilket admiralen faktisk efterhånden synes smager lidt af falsk marketing. Måske man kunne sagsøge Bisca for sådan noget? Er der nogen lovkyndige matroser der ved noget om det?

Admiralen ville ønske, hun snart fik mulighed for at købe en helt almindelig snøffel igen. Det føles efterhånden som om der er flere gimmick-snøfler end rigtige, ærlige snøfler på markedet.

Alt i alt 6/10. Det er dog stadig en snøffel, og snøfler er Danmarks ultimative nondeskriptive kage snack ting.

[litteraturhistorikeren]

Fyren med dådyrøjnene lavede en origami-blomst til mig i sidste uge ud af lyserødt papir, min yndlingsfarve, efter jeg havde fortalt ham, at jeg ikke kan holde planter i live.

I går hang vi ud hjemme hos mig, han slettede sin Tinder foran mig. Han gav mig sit yndlingsarmbånd “til låns”, så jeg kan passe på det, indtil vi ses igen, fordi jeg får en travl introuge.

Så låste jeg mig ude af mit værelse ved et uheld, og jeg endte med at sove hos ham. I morges fulgte han mig hen til det sted, der har en ekstranøgle til kollegieværelserne, og han fulgte mig hjem bagefter. Jeg fik meget travlt, havde kun en halv time, før jeg skulle af sted til det første intromøde. Han så meget på mig, mens jeg rendte rundt og gjorde mig klar; han kigger meget på mig generelt. Jeg vimsede rundt med et håndklæde viklet om håret og mærkede hans blik på mig. Jeg tror aldrig, nogen har set sådan på mig før, når jeg er nøgen. Som om jeg er det smukkeste væsen i verden.

På trods af travlheden fandt vi alligevel en undskyldning for at ses igen i morgen; vi skal ud at spise brunch, før han skal på arbejde kl. 14. Det føles meget særligt at ses med ham. Jeg synes, han er virkelig dejlig

[russisk-rullett]

i can be Cool and Chillswag i think! i can make you at least not Bored of everything

need a guy who'll look at me like that donkey from shrek looks at that dragon.

[blondinehjerne]

Jeg udtaler lommelygte, lommerlygte og lyserød lyser-rød. Jeg spiser helst nutella med smør under, sue me. Jeg har fregner på min overlæbe. Jeg smiler til flere hunde, end mennesker på gaden. Jeg spiser ikke fisk og jeg taknemmelig for at jeg ikke kan lide sushi. Mine hænder kan dryppe af sved. Jeg hader at sige goddag af den årsag. De fleste mennesker tror jeg er en kælling, når de først møder mig, kronisk resting bitchface. Jeg har fået fortalt at jeg er sødere end folk regner med. Jeg er ikke kattemenneske og jeg er bange for fugle. Jeg græder meget over alt og alligevel ingen ting. Jeg elsker ord. Poesi er i min optik noget af det fineste der findes. Jeg savner at blive klogere. Jeg føler mig meget som ingenting disse dage. Jeg ved ikke hvad jeg kan bidrage med. Hvor mine ben skal stå henne i verden. Det er ikke så slemt som det føles. Et lærred, klar til det næste penselstrøg. Jeg er 22. Jeg har et anker på min højre ankel. Dyne i sofaen er min definition af luksus. Jeg tager aldrig mine smykker af, fordi jeg simpelthen glemmer at tage dem på igen. Jeg tror aldrig jeg ville kunne købe en dyr designer taske, de er så smukke, men der er bedre ting jeg ville kunne bruge 20.000 kr. på. Min bedsteforældres gård er et af mine yndlingssteder i verden. Jeg kunne stirre på havet forevigt. Jeg har et svært forhold med motion og fitnesscentre giver mig angst. Jeg bliver så nemt rød i hovedet - jeg tror gud vidste jeg ville være ustoppelig hvis ikke jeg gjorde. Jeg er elendig til at flirte. Jeg ender som reelt bare med at være led overfor for fyre. Aller mest overfor dem jeg godt kan lide. Jeg kan ikke gå ud af døren hvis min eyeliner ikke er perfekt. Jeg er perfektionistisk i allerhøjeste grad. Ekstremt selvkritisk. Selvom jeg arbejder på det. Min go to comfort serie er New Girl. Jeg drikker kun kaffe med alt for meget mælk og sukker. Jeg elsker oliven. Hader remoulade. Kæmpe swiftie. Jeg er indbegrebet af et midterbarn. Jeg vil rigtigt gerne have flere hobbies. Jeg køber oftest nuggets og smoothies når jeg ikke har lyst til mad. Det kan jeg altid spise. Min mormor kalder mig lille vædder, fordi vi begge er vædder i stjernetegn. Min bedstefar kalder mig lille flyvemaskine, jeg tror det er fordi han er ret stolt af at jeg er stewardesse. Det nok nogle af mine yndlings kælenavne.

I kommer nok aldrig til at se mit ansigt fordi det her mit safespace, men nu ved i lidt mere om mig 💗

[greaseonmymouth]

hvornår blev det oktober?? i dagens kapitel vender Mona stærkt tilbage og Carl fortyder at han nogensinde begyndte at gå til psykolog (og dog). god weekend venner

[hedonistbyheart]

Jeg tror det bedste ved 'speak your language day' er at se alle de forskellige sprog i ens tags og pludselig finde ud af at man følger - og er fulgt - af folk fra hele verden.

Det er nemt at gå ud fra at dem man er omgivet af på nettet bare alle sammen er amerikanere, eller i hvert fald engelsksprogede, men det er jo selvfølgelig ikke tilfældet og det er så hyggeligt at se diversiteten.

[christineforevigt]

dagbog søndag 15 dec 2024

kæmpede imod mit indre besættelsesinstinkt

det skete i falske glimt at jeg kunne slippe det

jeg synes jeg er motherfucking kedelig uden andre

ayy jeg er intetheden

jeg forstår intet og det hjælper ikke på kommunikationen at jeg sir noget højt

ordene vil altid føles bedre end stilheden selvom de ikke fører til noget godt

jeg taler uden at vide om du kan høre mig

du siger du bare er en rekvisit i mit liv

det er det værste du kan sige til mig

kan du elske mig selv hvis du er en rekvisit eller gør det mig for narcissistisk til at holde ud

jeg har kæmpet for at elske

jeg er konstant bange for at jeg bliver ligegyldig for dig

der var et før og så er der nu

jeg vil bare gerne have du rører ved mig for det er kun sådan jeg er sikker på du stadig vil mig

jeg kan ikke være ærlig så jeg er bare en dramaqueen

jeg tror slet ikke jeg kender min egen sandhed

men vid at jeg virkelig elsker dig

jeg får bare det hele til at handle om mig

og jeg kan ikke se lyset for enden af hvilken tunnel jeg end kravler rundt i

jeg lover dig at hvis jeg kunne føle mere og ikke være så bange

ville jeg stadig vælge dig frem for alle andre

er jeg det værd for dig? du skal kun gøre det for din egen skyld, du skal kun gøre det hvis du elsker mig

intet mere forfærdeligt end at du siger du holder af mig

for jeg vil have du elsker mig

*

jeg ramte lykken de dage jeg ramte lykken midt i alt mit white dropout fattige tabertrash

jeg blev en taber der elskede hele verden

jeg elskede at være en taber det gør jeg vel stadig

*

giv ikke op

*

nogle gange tænker jeg over hvorfor alle er så sindssygt vild med dig? jeg tror godt jeg ved hvorfor

*

jeg ved hvordan jeg kan gå i stå og du er en vej jeg kan følge

ned til stranden eller finde den største ro på dit værelse her kan jeg hvile mine rastløse ben i tusind timer

*

kan du rumme min usikkerhed lidt endnu? det er en del af mig og den er ikke til at slås med. men jeg håber jeg vinder

*

det er altid andre der har ret aldrig mig det er altid andre jeg skal lytte på for mine ord er kludrede og glemte og nogen gange når de aldrig ud af min mund

*

det er kedeligt ikke at elske, det er kedeligt ikke at være tæt på nogen, det er kedeligt ikke at kneppe

for hvad fuck skal jeg med mig selv? jeg kan lide min krop nogle gange og at performe et selv

lad mig slutte med at sige at du fik mig så tæt på mig selv som jeg har været siden mit hoved blev sygt eller måske er det bare bullshit

det værste er at mine ord og tanker aldrig rammer plet

*

jeg ønsker at se alt du er og være der for dig måske er jeg bare for selvoptaget

aner ikke hvorfor

sandheden heler ikke hvis den udelukker det du helst vil have

der er så meget af mig du ikke har set

jeg hader at skrive dagbog fordi jeg aldrig er sikker på hvad jeg mener så det føles som om det jeg skriver aldrig er helt rigtigt

*

hvis jeg er i dit liv, så er verden ikke så vigtig

det er ikke giftigt, det er fuldendende

[bridgetotheotherside]

Bård og Vegard Ylvisåker valgte Drammen: – Stas

Drammens Tidende, 22.09.2024 [$] [video]

TV-programmet «Ylvis mot Ylvis» er i gang med sin andre sesong – som nå spilles inn på Tangenkaia i Drammen.

DRAMMEN: Onsdag denne uken strømmet det folk til Tangenkaia – både kjente og ukjente.

I byens nye TV-studio, «Gateway Studios», spilte nemlig TV 2-programmet «Ylvis mot Ylvis» inn første og andre episode av seriens andre sesong.

– Vi har et godt forhold til Drammen, vi har faktisk spilt inn TV her før, men nå er det i et nytt studio og med eget program. Det er stas og det har gått knirkefritt, sier Bård Ylvisåker til Drammens Tidende.

Er med på avgjørelsene

Drammens Tidende møter kjendisbrødrene utenfor studioet – bare få timer før innspillingen gikk av stabelen. Herrene mimrer tilbake til da de var på befaring på Tangenkaia for cirka et halvt år siden.

– Da var det tomt her omtrent, de hadde nettopp sluttet og lage båter, nå er det studio, sier Vegard, og fortsetter:

– Vi har «vampet» det opp det greit i forhold til forrige sesong, det ser «shinet» ut, for å si det mildt.

Brødrene er med på avgjørelsene som skal tas. Både fordi de liker å være med, men også fordi de er en del av produksjonsselskapet. Flere lokaler og studioer ble besøkt – det i Drammen var favoritten, meddeler Bård.

– Vi har også en tanke om at vi er best til å ta avgjørelsene, derfor er vi med, men jeg vet ikke om de andre synes det er gøy at vi er med, sier Vegard og ler.

Drammen trakk det lengste strået

På spørsmål om hva det var som førte til at Gateway Studios trakk det lengste strået, svarer brødrene at det er burger og god parkering i nærheten, samt at det er nære elva.

De ler, før tonen blir mer seriøs:

– Det var et stort lokale, som de holdt på å bygge. Vi kunne være med på praten om hvordan det skulle bli, og vi kjenner de som lagde det. De er flinke folk. Også er det ikke langt fra Oslo, sier Bård, som legger til at det ikke er vanskelig å få programmets gjester til Drammen.

– Det går bokstavelig talt på skinner.

Byen og studioet på kartet

Leder Synneva Erland for kommunikasjon og salg i Gateway Studios smiler over at både «Ylvis mot Ylvis» og Joachim Triers nye film «Sentimental Value» spilles inn på Tangenkaia.

– Det er dette vi jobber for å få til. Det er gøy at vi fikk to så store produksjoner som de første.

Erland sier at produksjonene betyr mye for det nye studioet, som vil sette studioet på kartet. Håpet og målet er at teknologien skal føre til at de forskjellige produksjonsselskapene skal «slåss» om å komme til Tangen fremover.

I tillegg tror hun at produksjonene kan bidra til å sette byen på kartet.

– Det er også noe av hovedmålet vårt, at vi skal bidra og tilføre Drammen noe som gjør byen enda mer attraktiv, sier Erland, og tilføyer at studioet ikke bare er for hemmelige innspillinger, men også for andre ting. Hovedstudioet skal senere huse blant annet konferanser og konserter.

– Det blir også festivaler fremover. Det skal skje masse som skal være åpent for publikum. Vi har også Studio 33 ved siden av som folk kan booke til konserter, seminarer og konferanser. Der har vi en liten klubbscene.

God tone

Onsdag ble to programmer av «Ylvis mot Ylvis» spilt inn – åtte gjenstår. Til tross for at programmet primært lages for TV-seerne, ønsker brødrene at folk kommer på innspillingene.

Det er noe annet å se det i salen, forklarer de.

– Mye av det Vegard gjør blir klippet bort, så det får de anledning til å se, sier Bård.

– Alle mine kvart gode pappavitser blir klippet bort. Mine gullkorn ligger ofte igjen i skuret. De sier ikke at de blir skrinlagt, de blir skurlagt. De blir i Drammen, tilføyer Vegard.

I programmet brødrene hvert sitt kjendislag som konkurrerer i musikalske konkurranser. I hver episode kaster deltakerne seg ut i mange oppgaver fylt med uforberedte opptredener, for å nevne noe.

Bård og Vegard synes det er deilig å være i gang med sesong to. Til tross for at de konkurrerer mot hverandre, forteller duoen at stemningen er god.

– Det beste for programmet er det som gjelder, men når jeg står der inne, da blir jeg irritert når vi ikke klarer det, sier Vegard.

[hapalopus]

Hej! Jeg er ved at flytte indhold fra min instagram profil, Tanker om Køn, til tumblr — fordi fuck Meta.

Og i den forbindelse har jeg fundet dit danske community #danblr. Er det sådan safe for trans og queer folk?

Jeg overvejede nemlig lidt at lave et community danskr QTs herinde, eller måske mere åbent for intersektionelle feminister, men jeg ved ikke helt om der er folk til det. Det er generelt svært at finde relevante hashtags på dansk synes jeg.

Så ja.. jeg ville egentlig bare høre hvad du tænker om det? (Min sædvanlige main blog er alt på engelsk)

Hilsen Ivy-Oak (de/dem)

Hej, velkommen til tumblr! :D

For det første, ja, danblr er 100% velkomment for trans og queer folk. Det er et community for alt hvad der er dansk (hvilket i øjeblikket primært betyder julekalender lol).

Men jeg tror du får svært ved at finde et større fællesskab på tumblr. Der er ikke voldsomt mange danskere her, og vi er lidt spredt for alle vinde. Danblr var et forsøg på at samle danske tumblr-brugere lidt tættere, men på et halvt år er det altså kun blevet til 86 medlemmer.

Tumblr er ikke et godt sted hvis man vil sprede et ord eller oplyse befolkningen. Det er mere for små grupper af venner/bekendte. Hvis vi får stablet et queer community på benene her, ville det nok have mere til fælles med den lokale bøssebar end med CPH Pride lol

[soelvfisk]

Når man er autist er der større risko for at man ender i relationer med mennesker der ikke passer på én. Især hvis man er sendiagnosticeret. Det er vildt at tænke på.

Internaliseret ableism, der gør at man forventer irettesættelse og føler sig så forkert, at man tror på de mennesker, der opfører sig som om (og/eller fortæller én) at man er det. Forkert. En forvirring der gør at man føler sig tryggere sammen med mennesker eller i roller, der tydeligt siger hvad de vil og forventer af én - det bliver trygt… også selvom det kan omhandle ting, som gør ondt på én eller ikke tager hensyn til ens grænser. Underdiagnosticering bliver på sigt endnu dyrere for samfundet, fordi man ender med langvarige belastningsreaktioner og komorbide diagnoser. En voksen med autimse er 7x mere tilbøjelig til at forsøge at tage sit eget liv, end en person uden autisme. Og endnu mere hvis man fx også har ADHD. Et barn med autisme er 28x (!!!) mere tilbøjeligt til at have selvmordstanker. Og det tal er igen større hvis man også har ADHD. Alle tal er større hvis man er sendiagnosticeret.

Det kan virke unsettling med statistik. Men de tal beviser at der er grund til at være vred. At det giver mening at føle sig done. Og at det ikke er os der er utilstrækkelige - men systemet. Verden er ikke skabt til at imødekomme neurokomplekse individer. Og det giver så god mening, at man som voksen falder ned i huller af afmagt, når det eneste man har kendt til hele livet, er en følelse af overbelastning, der aldrig blev taget ordentligt hånd om. Der findes ingen “overdiagnosticering” - der findes kun potentialet for at redde liv og øge livskvalitet og at få et realistisk begreb om hvor mange mennesker der reelt er udfordrede. Underdiagnosticering og fejldiagnosticering har helt fatale konsekvenser.

Det giver mening at man som autist ender med at være forsigtig, rutinepræget og menneske-kræsen. Det er velbegrundet og har ikke nødvendigvis rod i manglende lyst til hverken eventyr eller fællesskaber - mere en overvældende mængde erfaringer, der har efterladt dybe ar. Konekvensen kan derfor ende med at være manglende lyst til fælleskaber og eventyr - dette bliver bliver ofte beskrevet som et symptom på autisme, men er i mange tilfælde symptom på en autist i mistrivsel eller en autist der har indskrænket sin “verden” for at kunne eksistere trygt. Nogen har det okay med at være alene, men for andre kan det medføre en længsel efter indforståethed og nærhed, som kan gøre at man er mere tilbøjelige til at falde for psykisk voldelige taktikker som fx lovebombing og manipulation. Øget bevidstehed mindsker risikoen. Både for individer og pårørende. En øget bevidsthed kan gøre det lettere at tyde, hvad der er på spil.

Jeg vil virkelig anbefale at opsøge viden på autistica.org.uk. Den hjemmeside har grebet mig af flere omgange siden 2021.

[useless-denmarkfacts]

Kan Admiralen bekræfte at Christian d. 4. slog folk ihjel med sine overnaturlige evner???

Altså ingen tvivl om at manden var giftig, og at folk omkring ham havde en uheldig tendens til at dø (hans svigersøn-to-be druknede for eksempel i en voldgrav under en kæmpe drukfest mens han stod og pissede ned i vandet ved siden af svigerfar C4), men jeg tror måske den gode Jens Munk er død af et eller andet andet.

Det der med den "kongelige håndspålæggelse" er dog et kendt fænomen, som Tolkien også brugte i forbindelse med Aragorn ("There is healing in the hands of the King"). Dog var ideen bag det, at kongen som guds udvalgte kunne helbrede via håndspålæggelse, hvilket gjorde at f.eks Louis XIV af Frankrig jævnligt gik ud og prikkede til syge folk, typisk folk med vattersot, med den forventning at hans berøring på magisk vis ville helbrede dem. Der er ikke noget der tyder på at det hjalp det store, men at Christian 4.'s berøring skulle have haft den modsatte effekt er ret morsomt, og måske fordi han i grunden var en mega dårlig konge. Sådan. Generelt.