#tror ikke det er det

[densortedame]

Nå ble det jumpscare. HVORFOR ER DRAGEN SÅ TYNN? HVORFOR SER GREVINNEN OG GOGUTTEN SÅNN UT?

så, for det første jeg må si at jeg så ALLE Qvisten filmene i februar, og de gode nyhetene er at Qvisten oppfølgere er ofte (hvis ikke hver gang) bedre en den første. Så jeg holder meg positiv i.... tøffe tider.

Grevinnen er egentlig den eneste tingen i disse promo bildene jeg faktisk likte. Spesielt sammenlignet med hvor mye de forandret Maga Kahn og Sirikit i den forrige. Hun ser mer eller mindre ut som hun gjør på scena, utenfor håret men det kan jeg leve med.

MEN jeg er fortsatt veldig skuffet at filmen SÅ LANGT (disse er konsept bilder vi har ikke sett noe footage fra dette enna) ser så lik ut som den forrige. Jeg tror mange, inkludert meg, ikke liker stilen til Qvisten med Kaptein Sabeltann...

- Mod Ruben o7

[hapalopus]

Andre der græd når de hørte Hvalen Hvalborg da de var børn? Det var meningen det skulle være en sjov sang, men like, de opfostrede hvalen fra den var lille, og den udforskede verdenshavene, og så døde den og blev udstoppet, det var alt for følelsesladt til lille mig :'(

[radioaktiv]

Det var 10 oppgaver og den tredje handlet om trapesmetoden. Da jeg så det ble jeg litt lost fordi jeg husket ikke trapesmetoden, så jeg hoppet over den. Mot slutten husket jeg formelarket!!! Formelarket, my beloved, saved my life!!

MATTE VAR ENKELT!!!

Det eneste jeg lurer på om jeg gjorde fel var differential likning oppgaven. Jeg husker ikke om formelen er

y(t) = Ce^-at -b/a

Eller

y(t) = Ce^-at +b/a

Jeg gikk med -b/a, så håper det var riktig, men jeg tørr ikke å sjekke ennå 🙈

[litteraturhistorikeren]

Jeg er på vej tilbage til Belgien i Flixbus, endnu en lang rejse over land. Jeg talte i telefon med den finske bartender i to timers tid, og så afsluttede jeg opkaldet, på en noget mærkværdig og pludselig måde, hvilket han også fangede, tror jeg.

Men det var, fordi jeg spurgte ham, om han er enig med min mor i, at jeg har forandret mig det sidste halve års tid; hvortil han svarede, at ja, jeg er blevet mere alvorlig og seriøs siden da. At da jeg kom til Finland i januar, havde jeg nok en mere naiv, “child-like” glæde og tiltro til andre.

Det ramte mig, som havde han hældt en sæk mursten ned over mig; at jeg har en ny version af mig selv at sørge over. Fordi jeg har mistet hende. Jeg mistede ikke bare vores forhold og drømme, da han knuste mit hjerte i sommers; jeg mistede også den version af mig selv, som helhjertet havde troet og håbet på de drømme, den romantiker, der var flyttet til Finland for kærligheden, som var villig til at sætte sine egne behov og personlige drømme til side for “vores”.

Og jeg sad med ham i telefonen og tænkte: og du dræbte hende. Du dræbte den version af mig.

Da jeg så ham i sidste måned, vendte alle følelserne tilbage; sorgen, vreden, men også kærligheden. Eller måske mindet, et ekko om den forelskelse, jeg så længe forbandt med ham.

For lige nu føles det ikke, som om jeg elsker ham længere. Det føles, som om jeg langt om længe har givet slip på den del af mig, der hang fast; for det gik langt om længe op for mig, at den del af mig ikke er styrende for, hvem jeg er længere.

Om fem uger rejser jeg tilbage til Finland for at bo der i fem måneder, men hvor er jeg dog glad for, at jeg tog den beslutning uafhængigt af ham; jeg tager ikke tilbage for ham, men for min kærlighed til landet selv, for mine venner og for den by, jeg sådan forelskede mig i for snart to år siden.

Det peger hen imod, at jeg om en måneds tid må fortælle den finske bartender, at vi ikke skal prøve at finde sammen igen, som jeg ellers overvejede så kraftigt, da vi sås i Belgien i sidste måned. Og som han så gerne vil, med høje løfter om, hvordan han vil ændre sig.

Sagen er, at han ikke har ændret sig siden da. Men det har jeg.

Jeg siger ikke, at det bliver nemt, men jeg har en stærk fornemmelse af, at dette forår bliver mit farvel til dét kapitel af mit liv.

Det er tid til noget nyt, og jeg glæder mig til at se, hvad denne nye (forhåbentligt klogere, visere og forbedrede) version af mig kan (og vil).

Jeg faldt for en Peter Pan, og jeg har langt om længe forladt Ønskeøen.

[soelvfisk]

Er ikke blevet indlagt. Er stadig bare i kælderen. Sover meget og dukker op ovenpå når min mor lægger puslespil om aftenen. Min far er forsigtig og smiler når han taler. Kan mærke han gør sig umage og jeg håber han kan mærke at jeg sætter pris på det. Synes også det er synd for ham at han ikke er en der kan hjælpe mig lige nu, selvom det er tydeligt at han prøver. Det er en lettelse at han forstår, at afstanden er ret nødvendig. Uden at det bliver kilde til konflikt. Det er sin egen slags hjælp.

Jeg havde opsagt lejligheden efter 7 sølle dage. Måske det er derfor jeg ikke blev indlagt faktisk - min udlejer skrev tilbage og spurgte om jeg ville blive boende, hvis de gjorde en indsats for at dæmpe støjgener. Jeg sagde ja. Selvom jeg lige så godt kunne have sagt nej. Tror det er fordi jeg håber på trivsel. Håber på at indlæggelse ikke er nødvendigt. Har ikke så gode oplevelser med at blive indlagt. Jeg er for dygtig til at være patient uden at være mig selv. Som om jeg er gæst på lægernes arbejdsplads og helst ikke må gøre livet svært for dem. Som om jeg bor på deres kontor. Og så føler jeg mig mega svigtet når de skriver wack ting i min journal. Det bekræfter mig i at de er pressede… eller at jeg ikke kan kommunikere ordentligt. Gad godt være et sted hvor nogen bare synes at jeg gav mening. Det kommer vel en dag. Det tror jeg meget på, fordi dette sted findes:) lige her. Selvom man er alene bag sin skærm.

Jeg synes det er svært at vide hvad der er rigtigt og forkert at gøre, fordi jeg er bange for at tage fejl. Især her mens jeg er isoleret. Men er på en måde lettet over at beholde hjemmet. Lejligheden. Til trods for mine nedsmeltninger. Som om at - okay - nu har jeg en base, hvorfra jeg lige så stile kan lukke op for verden. Jeg skal bare lige blive klar til at flytte derhen. Og så er det jo mega sødt af min udlejer at ville bruge energi på at finde løsninger. Det havde de ikke behøvet at bruge tid på. Men det er vel mere holdbart end at bruge tid på at finde en ny lejer, på en måde? Ved ik. Må bare huske at jeg ikke skylder nogen at blive boende. Hvis nu det ikke går godt. I mine gamle hjem har jeg nok meget følt, at jeg bare skulle sætte mig ned og være taknemmelig over overhovedet at have et hjem. Også selvom jeg var i giga mistrivsel.

De ting jeg skal bruge energi på det næste stykke tid, er at svare på mails, udfylde spørgeskema fra kommune, finde en seng, få en døgnrytme og spise mad hver dag. Omg orker ikke når jeg remser det op på den måde. Sagde til min søster at jeg håber, at jeg en dag får det godt nok til at blive forelsket igen. Så kaldte hun mig en lille scoremis og sagde at det var hun slet ikke i tvivl om:) Jeg ved ikke om jeg er en scoremis, men kan godt lide tanken om at jeg en dag har nok energi til både at være en bedre ven overfor mine venner og kan overskue kontakt med mennesker igen og så oveni det også har energi til at møde et menneske jeg gerne vil være tæt-tæt med. At jeg får energi til at dele ud af kærlighed på allemulige måder igen. Glæder mig til at elske lidt mere højlydt og tydeligt. Intentionelt. Det er svært at være væk fra den slags.

Græd i går fordi jeg ikke kunne spise andet end persille uden at få brækfornemmelse. Det er tanken om mine tænder der blander maden med spyt når jeg tygger. Forvandler tingene til noget andet end det jeg puttede ind i min mund. Da jeg var lille havde jeg set et closeup af toast med smeltet smør under et mikroskop og jeg har ikke spist toast med smeltet smør siden, fordi jeg stadig kan huske billedet. Det lyder så dumt. Og jeg føler mig SÅ dum, når den slags forhindrer mig i at passe på min krop. Mig selv. Jeg kunne være et menneske i trivsel, men det er jeg ikke. Og jeg føler det er mig selv der står i vejen. Selvom jeg godt ved, at alt lige nu er en reaktion på nedern ting. Der er intet at sige til, at jeg bliver irri på mig selv. Jeg forstår, når folk siger jeg skal tage mig sammen. Så sidder jeg der i sengen i min søsters skab og spiser persille med tårer i øjnene. Det er jo skørt og frustrerende på samme tid. Fordi jeg ved at min krop er sulten efter mere end det, men alt hvad jeg kan fordre mig med, giver mig det der bræk-savl i kinderne. Så er det bare vildt meget man skal tage sig sammen i løbet af en dag, når alt kræver den slags energi. Fysisk og mentalt. I dag har jeg spist 1dl havregryn med mælk og halvdelen af en lille skål med røde linser og kylling. Og drukket vand og pepsi max. I går spiste jeg persille og en twix. Men jeg får hjælp. Jeg har en madplan jeg skal følge i den nye lejlighed. En re-ernærings-madplan og derefter en vægtøgnings madplan. Kost-vejledninger. Cool stuff. Ja. Hm. Men ja, vil gerne være dygtig til at passe på mig selv. Og føle at det er holdbart. I hele livet. Også hvis det indebærer indlæggelse. Også hvis det indebærer flytning. Også hvis det indebærer perioder med afstand og stilhed. Det er svært at følge et kort, hvis ikke det passer med det terræn man står overfor. Så stopper kortet med at være trygt at have. Og så må man prøve sig frem, istedet for at klamre sig til et perspektiv der ikke stemmer overens med virkeligheden. Tror stadig lidt at jeg holder fast i et kort, som jeg skal forsøge at lægge fra mig.

[useless-denmarkfacts]

Snøffelreview nr... 4 tror jeg?

Jeg trygler og beder: PLEASE vær noget andet end en helt almindelig snøffel. please. Jeg trygler på mine grædende knæ.

Førstehåndsindtryk: virkelig ballsy at lave studenter(brød) snøfler uden studenterhue på tbh. De får ikke point for kreativitet heller. Afsindig grim illustration.

Dufter af helt almindelige snøfler. Ikke lovende. Den hvide glasur med regnbuekrymmel er fin nok, egentlig, men ret uinspireret. Ville ønske man havde lavet regnbueglasur. Når jeg tænker på alle de forskellige farver, de efterhånden har farvet snøflerne, så burde det være muligt.

Smagen er... en snøffel. Ikke den mindste smule noget som helst at gøre med studenterbrød, hvilket admiralen faktisk efterhånden synes smager lidt af falsk marketing. Måske man kunne sagsøge Bisca for sådan noget? Er der nogen lovkyndige matroser der ved noget om det?

Admiralen ville ønske, hun snart fik mulighed for at købe en helt almindelig snøffel igen. Det føles efterhånden som om der er flere gimmick-snøfler end rigtige, ærlige snøfler på markedet.

Alt i alt 6/10. Det er dog stadig en snøffel, og snøfler er Danmarks ultimative nondeskriptive kage snack ting.

[russisk-rullett]

i can be Cool and Chillswag i think! i can make you at least not Bored of everything

need a guy who'll look at me like that donkey from shrek looks at that dragon.

[christineforevigt]

jeg ved ikke hvad jeg skal skrive eller sige. jeg ved ikke hvad mit formål er, hvad mine mål er. jeg tror jeg drømmer om at kunne være i min krop. jeg har altid drømt om at leve. da jeg var yngre, tænkte jeg ikke så meget som jeg gør nu. jeg var så bange for at dø, jeg er siden begyndt at lege mere med tanken om døden. jeg er stadig mere bange for den end jeg aner. jeg bruger så meget tid på at tænke. jeg går dybt ind i mine tanker, men jeg finder ikke altid så meget. nogle gange ved jeg slet ikke hvad jeg tænker, sådan har jeg det ofte for tiden. jeg ved ikke hvad jeg vil. måske behøver jeg ikke vide det. måske skal jeg lade mig rive lidt med af livet. lade et net af blomster og vildt vokse i mit bryst. kigge op. lade de fremtvungne smil i mit ansigt blive lettere og lysere. det kan være svært at finde så meget i ord. jeg må huske hvordan det var at være et barn, jeg må huske at jeg var et barn. jeg må huske mine sanser, duftene, hvor afslappet kroppen kan være. lade sig falde ned et blødt sted. jeg drømmer om at være i kroppen, alt det andet er overflødigt. tankerne om at skulle blive klog, tankerne om at skabe en identitet. jeg skal være i min krop, strække den. jeg vil finde noget ægte, jeg hader egentlig det ord, og når man tænker så meget over det, forsvinder al forestilling om det ægte, det kommer udenfor rækkevidde. jeg må være mere umiddelbar, lade mig rive med af indtryk. det er ikke nemt. en længsel i mit bryst. tanken om at skulle være noget specielt for at overleve. tanken om at skulle være evig for at føle sig mere sikker. tanker er spild af tid nogle gange. jeg vil finde en løsning i mine tanker så jeg trækker dem frem hele tiden, måske skal jeg sige farvel til tankerne. måske kalder min krop og mit sind på en omvæltning, og min egen tro og tillid på, at mit hjerte stadig banker vildt og levende inde i mig.

[greaseonmymouth]

hvornår blev det oktober?? i dagens kapitel vender Mona stærkt tilbage og Carl fortyder at han nogensinde begyndte at gå til psykolog (og dog). god weekend venner

[tanker-om-kon]

Lyt til Lisa Simpson

Hvis du kun støtter transkønnede, der er på hormoner og har fået operationer, så er du slet ikke så allieret som du selv går og tror.

💙 Det er ikke alle transkønnede, der ønsker et binært kønsudtryk.

🩷 Tykke transpersoner udelukkes fra behandling pga. stigmatiserende retningslinjer på CKI (Center for Kønsidentitet). Det gælder både operationer og hormoner. Og BMI-grænserne er faktisk virkelig lave for at blive godkendt.

🤍 QTBIPOCs er stærkt underrepræsenterede i det danske mediebillede, hvilket gør det svært for brune og sorte transpersoner at finde folk at spejle sig i.

🩷 Transkønnede spoonies, transkønnede med funktionsvarians og neurodivergente transpersoner udelukkes i højere grad fra kønsbekræftende behandling.

💙 Når man er trans er man trans nok. Din støtte skal aldrig være betinget af hvorvidt du synes vi er gør vores køn rigtigt eller ej.

[blondinehjerne]

Jeg udtaler lommelygte, lommerlygte og lyserød lyser-rød. Jeg spiser helst nutella med smør under, sue me. Jeg har fregner på min overlæbe. Jeg smiler til flere hunde, end mennesker på gaden. Jeg spiser ikke fisk og jeg taknemmelig for at jeg ikke kan lide sushi. Mine hænder kan dryppe af sved. Jeg hader at sige goddag af den årsag. De fleste mennesker tror jeg er en kælling, når de først møder mig, kronisk resting bitchface. Jeg har fået fortalt at jeg er sødere end folk regner med. Jeg er ikke kattemenneske og jeg er bange for fugle. Jeg græder meget over alt og alligevel ingen ting. Jeg elsker ord. Poesi er i min optik noget af det fineste der findes. Jeg savner at blive klogere. Jeg føler mig meget som ingenting disse dage. Jeg ved ikke hvad jeg kan bidrage med. Hvor mine ben skal stå henne i verden. Det er ikke så slemt som det føles. Et lærred, klar til det næste penselstrøg. Jeg er 22. Jeg har et anker på min højre ankel. Dyne i sofaen er min definition af luksus. Jeg tager aldrig mine smykker af, fordi jeg simpelthen glemmer at tage dem på igen. Jeg tror aldrig jeg ville kunne købe en dyr designer taske, de er så smukke, men der er bedre ting jeg ville kunne bruge 20.000 kr. på. Min bedsteforældres gård er et af mine yndlingssteder i verden. Jeg kunne stirre på havet forevigt. Jeg har et svært forhold med motion og fitnesscentre giver mig angst. Jeg bliver så nemt rød i hovedet - jeg tror gud vidste jeg ville være ustoppelig hvis ikke jeg gjorde. Jeg er elendig til at flirte. Jeg ender som reelt bare med at være led overfor for fyre. Aller mest overfor dem jeg godt kan lide. Jeg kan ikke gå ud af døren hvis min eyeliner ikke er perfekt. Jeg er perfektionistisk i allerhøjeste grad. Ekstremt selvkritisk. Selvom jeg arbejder på det. Min go to comfort serie er New Girl. Jeg drikker kun kaffe med alt for meget mælk og sukker. Jeg elsker oliven. Hader remoulade. Kæmpe swiftie. Jeg er indbegrebet af et midterbarn. Jeg vil rigtigt gerne have flere hobbies. Jeg køber oftest nuggets og smoothies når jeg ikke har lyst til mad. Det kan jeg altid spise. Min mormor kalder mig lille vædder, fordi vi begge er vædder i stjernetegn. Min bedstefar kalder mig lille flyvemaskine, jeg tror det er fordi han er ret stolt af at jeg er stewardesse. Det nok nogle af mine yndlings kælenavne.

I kommer nok aldrig til at se mit ansigt fordi det her mit safespace, men nu ved i lidt mere om mig 💗

[anonymiskabet]

hej venner

meget er sket. mange nye oplevelser, følelser, historier. dog har det været meget svært for mig at skrive noget som helst ned, så nu har jeg besluttet mig for bare at skrive (ramble), og så måske supplere med et post senere idk

om at bo med C:

jeg tror, jeg er ved at blive forelsket i C??

efter at være flyttet ind med C, har vi bare haft det så godt. jeg er glad, når jeg vågner ved siden af hende, og jeg er glad, når jeg kravler ind i sengen til hende om natten. jeg har altid elsket C, men på det seneste har jeg følt noget andet. måske noget dybere? jeg har svært ved at forestille mig den dag, hvor vi ikke længere deler hverdag, og måske jeg aldrig vil have at den dag kommer?

før var R hele min verden, og C var min bedste veninde, men nu er det som om min verden er delt i to: halvt ham, havlt hende. jeg vil have begge i mit liv, og det har virkelig fået tankerne til at køre.

angående seksuel tiltrækning, så er den der ikke. C og jeg kysser en gang imellem, men det er ikke fordi det giver mig sommerfugle i maven. det giver mig bare en dejlig ro at give hinanden et tantekys godnat eller at få et kys på kinden, mens vi putter. jeg føler ikke en "lyst til mere", som jeg f.eks. gør med R. i stedet føler jeg bare en glæde for at være sammen med C og at være tæt på hende.

det har også givet mig tanken, om jeg rent faktisk er biseksuel? måske er jeg kun homoromantisk? måske er det bare C.

om min seksualitet:

jeg har ikke været sammen med en kvinde seksuelt i 2,5 år - et one night stand. i liked it. i liked her. i liked her liking me. jeg tror heller ikke hun havde prøvet at være sammen med mange piger før mig - hvis overhovedet. men jeg nød det, og det føltes naturligt og rart. vi snakkede dog aldrig rigtig sammen igen, selvom vi stadig liker hinandens posts på insta lol.

jeg har længe tænkt, at jeg gerne ville prøve at ses med en pige igen, men det har været svært at opsøge, synes jeg. derudover tror jeg, at det er de færreste piger der gider at være sammen med en pige, som (1) i forvejen har en kæreste, og som (2) helst ville holde et forhold hemmeligt, og som (3) nu bor sammen med en anden pige, som de måske/måske ikke crusher på(?)… derudover er jeg elendig til at flirte, især med piger. jeg var mere modig som "ung" for 2-3 år siden, men nu er jeg bare akavet (og ikke på en cute, indbydende måde heller haha).

om R og C:

da jeg her til efteråret flyttede sammen med C, var det helt uden de store problemer! mine forældre hjalp med at flytte seng og skab som det sidste, da vi havde brug for nogen der kunne køre bil med trailer (mine forældre er ikke jyder btw). min mor faldt i snak med C (som mine forældre ellllsker), og var pludselig sådan: "har du forresten mødt R? da "Clara" sagde hun ville have hjælp med at flytte, troede jeg det var fordi hun skulle flytte sammen med R haha" og C var sådan: "jaaa, han er så sød! neeeej, haha, det er bare mig" og jeg var sådan: "😐" i hjørnet.

til de nysgerrige har C og R "mødtes" to gange siden jeg flyttede ind, og det er forløbet gnidningsfrit. både i overført og bogstavelig forstand. jeg har ikke været hjemme de to gange, de har set hinanden, men har ofc godt vidst at de skulle ses. den ene af gangene havde de ikke sex.

C har sagt at hendes behov for at mødes med R er faldet en del, siden jeg flyttede ind. måske er det fordi vi putter hver dag, så hendes "hudsult" er nok ikke så stor, som den var før, og nu har hun også en person at dele sin hverdag med (angående C tænker jeg også: is it a crush or just forced proximity? haha).

jeg er lidt bange for at en anden årsag til at de ikke ses så ofte kan være, at nu hvor jeg bor her, så er det ikke længere at invitere R hjem til "hendes" lejlighed, men i stedet hjem til "vores" lejlighed, idk. jeg har ikke villet presse så meget på for at vide mere, og det har faktisk overhovedet ikke fyldt de seneste par måneder.

for at være helt ærlig, så er det som om at C og R er ved at transitionere til en vennerelation igen. de er blevet rigtig gode venner over det sidste halve år, og man kan virkelig mærke at de kender hinanden godt efterhånden. jeg er all for it, hvad end der sker, og jeg knuselsker dem begge <3

om mit skønne nytår:

jeg fejrede nytår med C og R hos en af C's og mine gymnasievenner (lad os kalde ham M, hvis han nogensinde bliver relevant i mine posts igen), og det var en skøn aften. super hyggeligt, og det føltes lidt som en reunion, da der kom flere gym-venner, som M har været bedre til at holde kontakten med end jeg og C har været. vi blev i alt 12 i en lille østerbro-lejlighed, så det var meget intimt og hyggeligt. jeg fik hørt noget god drama også 🍵

vi fandt alligevel plads til at danse i den lille lejlighed. jeg følte mig meget tryg ved at være omringet primært af nære og gamle venner, og det var dejligt at kunne dele mit nytårsaften med C og R (jeg er glad for at vi kan være "normale" i offentligheden og bare være os, når vi er os tre hehe). vi havde det alle så sjovt, at vi næsten glemte at klokken var ved at blive 12. jeg fik mit nytårskys, og festen fortsatte bare kort tid efter haha.

da klokken var mellem 2 og 3 ville drengene videre i byen. vi tre havde også snakket om at tage videre, men i stedet tog vi bare hjem til "efterfest" hos mig/C. vi sad og snakkede i halvanden time i mørket og havde det pissegrineren. C spurgte mig: "vil du og R have den store seng, nu hvor I er to?" jeg var sådan: "neeeej, det er din seng!". lidt efter tog C et stort glas vand og kyssede os begge godnat, før hun "trak sig tibage". R og jeg blev siddende lidt længere i sofaen og kyssede, indtil jeg syntes det var en bedre idé også at gå ind på mit værelse.

jeg vågnede om formiddagen til lyden af mine to bedste venner snakke og grine i køkkenet. C var gået i gang med at lave brunch, og R underholdte hende og dækkede bord. jeg var den eneste uden overskud, så jeg sagde bare godmorgen og lagde mig på sofaen med et tæppe og halvsov til den skønne lyd af mine venners snak. vi spiste morgenmad sammen og havde det lige så hyggeligt som aftenen/natten inden. C havde endda nået at være i bad inden maden, men havde stadig lidt glimmer i ansigtet fra aftenen før, og hun så bare så smuk ud (igen blev jeg i tvivl…)

lidt efter maden skulle R videre for at hjælpe med at rydde op hjemme hos ham selv (hans roommates' fest), og C skulle mødes med sin mor. selv gik jeg bare i seng igen og sov til sent om eftermiddagen på C's værelse (det er lidt som om at C's værelse nu er mit og C's soveværelse, og at mit værelse bare er mit "kontor"). jeg sov seriøst så godt, og der duftede af hende. da jeg vågnede igen savnede jeg dem begge, men C kom hjem i løbet af aftenen, og vi så serie i sengen <3

oh well, nu har jeg skrevet længe nok synes jeg…

jeg håber at alle mine mutuals har haft en rigtig glædelig jul og et godt nytår ❤️

skriv endelig til mig eller send mig en ask! jeg vil meget gerne høre fra mine tumblr-venner! 🥺

[hedonistbyheart]

Jeg tror det bedste ved 'speak your language day' er at se alle de forskellige sprog i ens tags og pludselig finde ud af at man følger - og er fulgt - af folk fra hele verden.

Det er nemt at gå ud fra at dem man er omgivet af på nettet bare alle sammen er amerikanere, eller i hvert fald engelsksprogede, men det er jo selvfølgelig ikke tilfældet og det er så hyggeligt at se diversiteten.

[litteraturhistorikeren]

Fyren med dådyrøjnene lavede en origami-blomst til mig i sidste uge ud af lyserødt papir, min yndlingsfarve, efter jeg havde fortalt ham, at jeg ikke kan holde planter i live.

I går hang vi ud hjemme hos mig, han slettede sin Tinder foran mig. Han gav mig sit yndlingsarmbånd “til låns”, så jeg kan passe på det, indtil vi ses igen, fordi jeg får en travl introuge.

Så låste jeg mig ude af mit værelse ved et uheld, og jeg endte med at sove hos ham. I morges fulgte han mig hen til det sted, der har en ekstranøgle til kollegieværelserne, og han fulgte mig hjem bagefter. Jeg fik meget travlt, havde kun en halv time, før jeg skulle af sted til det første intromøde. Han så meget på mig, mens jeg rendte rundt og gjorde mig klar; han kigger meget på mig generelt. Jeg vimsede rundt med et håndklæde viklet om håret og mærkede hans blik på mig. Jeg tror aldrig, nogen har set sådan på mig før, når jeg er nøgen. Som om jeg er det smukkeste væsen i verden.

På trods af travlheden fandt vi alligevel en undskyldning for at ses igen i morgen; vi skal ud at spise brunch, før han skal på arbejde kl. 14. Det føles meget særligt at ses med ham. Jeg synes, han er virkelig dejlig

[soelvfisk]

Når man er autist er der større risko for at man ender i relationer med mennesker der ikke passer på én. Især hvis man er sendiagnosticeret. Det er vildt at tænke på.

Internaliseret ableism, der gør at man forventer irettesættelse og føler sig så forkert, at man tror på de mennesker, der opfører sig som om (og/eller fortæller én) at man er det. Forkert. En forvirring der gør at man føler sig tryggere sammen med mennesker eller i roller, der tydeligt siger hvad de vil og forventer af én - det bliver trygt… også selvom det kan omhandle ting, som gør ondt på én eller ikke tager hensyn til ens grænser. Underdiagnosticering bliver på sigt endnu dyrere for samfundet, fordi man ender med langvarige belastningsreaktioner og komorbide diagnoser. En voksen med autimse er 7x mere tilbøjelig til at forsøge at tage sit eget liv, end en person uden autisme. Og endnu mere hvis man fx også har ADHD. Et barn med autisme er 28x (!!!) mere tilbøjeligt til at have selvmordstanker. Og det tal er igen større hvis man også har ADHD. Alle tal er større hvis man er sendiagnosticeret.

Det kan virke unsettling med statistik. Men de tal beviser at der er grund til at være vred. At det giver mening at føle sig done. Og at det ikke er os der er utilstrækkelige - men systemet. Verden er ikke skabt til at imødekomme neurokomplekse individer. Og det giver så god mening, at man som voksen falder ned i huller af afmagt, når det eneste man har kendt til hele livet, er en følelse af overbelastning, der aldrig blev taget ordentligt hånd om. Der findes ingen “overdiagnosticering” - der findes kun potentialet for at redde liv og øge livskvalitet og at få et realistisk begreb om hvor mange mennesker der reelt er udfordrede. Underdiagnosticering og fejldiagnosticering har helt fatale konsekvenser.

Det giver mening at man som autist ender med at være forsigtig, rutinepræget og menneske-kræsen. Det er velbegrundet og har ikke nødvendigvis rod i manglende lyst til hverken eventyr eller fællesskaber - mere en overvældende mængde erfaringer, der har efterladt dybe ar. Konekvensen kan derfor ende med at være manglende lyst til fælleskaber og eventyr - dette bliver bliver ofte beskrevet som et symptom på autisme, men er i mange tilfælde symptom på en autist i mistrivsel eller en autist der har indskrænket sin “verden” for at kunne eksistere trygt. Nogen har det okay med at være alene, men for andre kan det medføre en længsel efter indforståethed og nærhed, som kan gøre at man er mere tilbøjelige til at falde for psykisk voldelige taktikker som fx lovebombing og manipulation. Øget bevidstehed mindsker risikoen. Både for individer og pårørende. En øget bevidsthed kan gøre det lettere at tyde, hvad der er på spil.

Jeg vil virkelig anbefale at opsøge viden på autistica.org.uk. Den hjemmeside har grebet mig af flere omgange siden 2021.

[useless-denmarkfacts]

Kan Admiralen bekræfte at Christian d. 4. slog folk ihjel med sine overnaturlige evner???

Altså ingen tvivl om at manden var giftig, og at folk omkring ham havde en uheldig tendens til at dø (hans svigersøn-to-be druknede for eksempel i en voldgrav under en kæmpe drukfest mens han stod og pissede ned i vandet ved siden af svigerfar C4), men jeg tror måske den gode Jens Munk er død af et eller andet andet.

Det der med den "kongelige håndspålæggelse" er dog et kendt fænomen, som Tolkien også brugte i forbindelse med Aragorn ("There is healing in the hands of the King"). Dog var ideen bag det, at kongen som guds udvalgte kunne helbrede via håndspålæggelse, hvilket gjorde at f.eks Louis XIV af Frankrig jævnligt gik ud og prikkede til syge folk, typisk folk med vattersot, med den forventning at hans berøring på magisk vis ville helbrede dem. Der er ikke noget der tyder på at det hjalp det store, men at Christian 4.'s berøring skulle have haft den modsatte effekt er ret morsomt, og måske fordi han i grunden var en mega dårlig konge. Sådan. Generelt.