#smør

[ask-hws-norge]

Smør update: it hasn't died yet.

[ask-hws-norge]

I was gonna call it Smør...

Look at our son.

I'M A DAD!

What shall we name him? We should name him Lukie, Emi or Matthias Jr.

[trenogmat]

Laksefilet-BBQ-Herbs Med Asparges Risotto - ONE SIZE - TrenogMat

Ingrediensliste : Ørretfilet med skinn (FISK), BBQ rub Herbs, Olje solsikke, Ris arborio, Løk, Olje oliven, Matvin hvit (vin, salt, sulfitt), Aspargessuppe basis, Vann, Matfløte lett 30% (melk), Pepper, Smør usaltet (Fløte, melkesyrekultur), Parmesan ost (melk,egg), Sitron juice, Asparges

[soelvfisk]

Er ikke blevet indlagt. Er stadig bare i kælderen. Sover meget og dukker op ovenpå når min mor lægger puslespil om aftenen. Min far er forsigtig og smiler når han taler. Kan mærke han gør sig umage og jeg håber han kan mærke at jeg sætter pris på det. Synes også det er synd for ham at han ikke er en der kan hjælpe mig lige nu, selvom det er tydeligt at han prøver. Det er en lettelse at han forstår, at afstanden er ret nødvendig. Uden at det bliver kilde til konflikt. Det er sin egen slags hjælp.

Jeg havde opsagt lejligheden efter 7 sølle dage. Måske det er derfor jeg ikke blev indlagt faktisk - min udlejer skrev tilbage og spurgte om jeg ville blive boende, hvis de gjorde en indsats for at dæmpe støjgener. Jeg sagde ja. Selvom jeg lige så godt kunne have sagt nej. Tror det er fordi jeg håber på trivsel. Håber på at indlæggelse ikke er nødvendigt. Har ikke så gode oplevelser med at blive indlagt. Jeg er for dygtig til at være patient uden at være mig selv. Som om jeg er gæst på lægernes arbejdsplads og helst ikke må gøre livet svært for dem. Som om jeg bor på deres kontor. Og så føler jeg mig mega svigtet når de skriver wack ting i min journal. Det bekræfter mig i at de er pressede… eller at jeg ikke kan kommunikere ordentligt. Gad godt være et sted hvor nogen bare synes at jeg gav mening. Det kommer vel en dag. Det tror jeg meget på, fordi dette sted findes:) lige her. Selvom man er alene bag sin skærm.

Jeg synes det er svært at vide hvad der er rigtigt og forkert at gøre, fordi jeg er bange for at tage fejl. Især her mens jeg er isoleret. Men er på en måde lettet over at beholde hjemmet. Lejligheden. Til trods for mine nedsmeltninger. Som om at - okay - nu har jeg en base, hvorfra jeg lige så stile kan lukke op for verden. Jeg skal bare lige blive klar til at flytte derhen. Og så er det jo mega sødt af min udlejer at ville bruge energi på at finde løsninger. Det havde de ikke behøvet at bruge tid på. Men det er vel mere holdbart end at bruge tid på at finde en ny lejer, på en måde? Ved ik. Må bare huske at jeg ikke skylder nogen at blive boende. Hvis nu det ikke går godt. I mine gamle hjem har jeg nok meget følt, at jeg bare skulle sætte mig ned og være taknemmelig over overhovedet at have et hjem. Også selvom jeg var i giga mistrivsel.

De ting jeg skal bruge energi på det næste stykke tid, er at svare på mails, udfylde spørgeskema fra kommune, finde en seng, få en døgnrytme og spise mad hver dag. Omg orker ikke når jeg remser det op på den måde. Sagde til min søster at jeg håber, at jeg en dag får det godt nok til at blive forelsket igen. Så kaldte hun mig en lille scoremis og sagde at det var hun slet ikke i tvivl om:) Jeg ved ikke om jeg er en scoremis, men kan godt lide tanken om at jeg en dag har nok energi til både at være en bedre ven overfor mine venner og kan overskue kontakt med mennesker igen og så oveni det også har energi til at møde et menneske jeg gerne vil være tæt-tæt med. At jeg får energi til at dele ud af kærlighed på allemulige måder igen. Glæder mig til at elske lidt mere højlydt og tydeligt. Intentionelt. Det er svært at være væk fra den slags.

Græd i går fordi jeg ikke kunne spise andet end persille uden at få brækfornemmelse. Det er tanken om mine tænder der blander maden med spyt når jeg tygger. Forvandler tingene til noget andet end det jeg puttede ind i min mund. Da jeg var lille havde jeg set et closeup af toast med smeltet smør under et mikroskop og jeg har ikke spist toast med smeltet smør siden, fordi jeg stadig kan huske billedet. Det lyder så dumt. Og jeg føler mig SÅ dum, når den slags forhindrer mig i at passe på min krop. Mig selv. Jeg kunne være et menneske i trivsel, men det er jeg ikke. Og jeg føler det er mig selv der står i vejen. Selvom jeg godt ved, at alt lige nu er en reaktion på nedern ting. Der er intet at sige til, at jeg bliver irri på mig selv. Jeg forstår, når folk siger jeg skal tage mig sammen. Så sidder jeg der i sengen i min søsters skab og spiser persille med tårer i øjnene. Det er jo skørt og frustrerende på samme tid. Fordi jeg ved at min krop er sulten efter mere end det, men alt hvad jeg kan fordre mig med, giver mig det der bræk-savl i kinderne. Så er det bare vildt meget man skal tage sig sammen i løbet af en dag, når alt kræver den slags energi. Fysisk og mentalt. I dag har jeg spist 1dl havregryn med mælk og halvdelen af en lille skål med røde linser og kylling. Og drukket vand og pepsi max. I går spiste jeg persille og en twix. Men jeg får hjælp. Jeg har en madplan jeg skal følge i den nye lejlighed. En re-ernærings-madplan og derefter en vægtøgnings madplan. Kost-vejledninger. Cool stuff. Ja. Hm. Men ja, vil gerne være dygtig til at passe på mig selv. Og føle at det er holdbart. I hele livet. Også hvis det indebærer indlæggelse. Også hvis det indebærer flytning. Også hvis det indebærer perioder med afstand og stilhed. Det er svært at følge et kort, hvis ikke det passer med det terræn man står overfor. Så stopper kortet med at være trygt at have. Og så må man prøve sig frem, istedet for at klamre sig til et perspektiv der ikke stemmer overens med virkeligheden. Tror stadig lidt at jeg holder fast i et kort, som jeg skal forsøge at lægge fra mig.

[literaryvein-reblogs]

Even More Words Related to Food

to include in your next poem/story

Amuse-bouche/Amuse-gueule - a small complimentary appetizer offered at some restaurants. In French, amuse bouche means literally "it amuses the mouth." English borrowed the word as a fancy name for an appetizer in the 1900s. But for not just any appetizer: an amuse-bouche is typically a tiny complimentary one that seems to have taxed the creative powers of the chef to the utmost for the amusement of the diners (e.g., a tiny beet-puree-filled taco; a tiny square of halibut-and-salmon cake; fig molasses on a tiny cube of goat cheese). The French are more likely to use their term amuse-gueule (gueule means "gullet") for those tasty tidbits. English also borrowed that word and its meaning.

Shoeing-horn - (archaic) appetizer. A shoehorn is a curved piece of horn, wood, metal, or plastic that aids in slipping on a shoe. The device is also known as a shoeing-horn. In the 16th century (up to the 19th century) that variant name was applied to food or drink consumed as an appetizer by association with the function of the horn. That is, appetizers were seen as opening the passage for food like the horn facilitates the passage of the foot into the shoe.

Smørrebrød - an hors d'oeuvre served in Danish style on a slice of buttered bread. Smørrebrød (or smorrebrod) comes from Danish in which smør means "butter" and brød, "bread." A smørrebrød is traditionally an open-faced, buttered sandwich that is topped with meat, cheese, or spreads and eaten before a meal.

Whet - appetizer; also: a drink of liquor. Whet goes back to Old English as a verb referring to sharpening or putting a sharp edge or point on an object. The noun form appears in the 17th century for things that literally sharpen, or that figuratively sharpen by inciting or stimulating. A whet of food or drink to stimulate the desire to eat is always appreciated, and not to be passed over.

Zakuska - hors d'oeuvre. Zakuska (plural zakuski) is of Russian origin. The name comes from the verb zakusit', meaning "to have a snack." Za in the language means "for" and kusit' is from kus, the word for "morsel."

If any of these words make it into your next poem/story, please tag me. Or send me a link. I'd love to read them!

More: Word Lists

[blondinehjerne]

Jeg udtaler lommelygte, lommerlygte og lyserød lyser-rød. Jeg spiser helst nutella med smør under, sue me. Jeg har fregner på min overlæbe. Jeg smiler til flere hunde, end mennesker på gaden. Jeg spiser ikke fisk og jeg taknemmelig for at jeg ikke kan lide sushi. Mine hænder kan dryppe af sved. Jeg hader at sige goddag af den årsag. De fleste mennesker tror jeg er en kælling, når de først møder mig, kronisk resting bitchface. Jeg har fået fortalt at jeg er sødere end folk regner med. Jeg er ikke kattemenneske og jeg er bange for fugle. Jeg græder meget over alt og alligevel ingen ting. Jeg elsker ord. Poesi er i min optik noget af det fineste der findes. Jeg savner at blive klogere. Jeg føler mig meget som ingenting disse dage. Jeg ved ikke hvad jeg kan bidrage med. Hvor mine ben skal stå henne i verden. Det er ikke så slemt som det føles. Et lærred, klar til det næste penselstrøg. Jeg er 22. Jeg har et anker på min højre ankel. Dyne i sofaen er min definition af luksus. Jeg tager aldrig mine smykker af, fordi jeg simpelthen glemmer at tage dem på igen. Jeg tror aldrig jeg ville kunne købe en dyr designer taske, de er så smukke, men der er bedre ting jeg ville kunne bruge 20.000 kr. på. Min bedsteforældres gård er et af mine yndlingssteder i verden. Jeg kunne stirre på havet forevigt. Jeg har et svært forhold med motion og fitnesscentre giver mig angst. Jeg bliver så nemt rød i hovedet - jeg tror gud vidste jeg ville være ustoppelig hvis ikke jeg gjorde. Jeg er elendig til at flirte. Jeg ender som reelt bare med at være led overfor for fyre. Aller mest overfor dem jeg godt kan lide. Jeg kan ikke gå ud af døren hvis min eyeliner ikke er perfekt. Jeg er perfektionistisk i allerhøjeste grad. Ekstremt selvkritisk. Selvom jeg arbejder på det. Min go to comfort serie er New Girl. Jeg drikker kun kaffe med alt for meget mælk og sukker. Jeg elsker oliven. Hader remoulade. Kæmpe swiftie. Jeg er indbegrebet af et midterbarn. Jeg vil rigtigt gerne have flere hobbies. Jeg køber oftest nuggets og smoothies når jeg ikke har lyst til mad. Det kan jeg altid spise. Min mormor kalder mig lille vædder, fordi vi begge er vædder i stjernetegn. Min bedstefar kalder mig lille flyvemaskine, jeg tror det er fordi han er ret stolt af at jeg er stewardesse. Det nok nogle af mine yndlings kælenavne.

I kommer nok aldrig til at se mit ansigt fordi det her mit safespace, men nu ved i lidt mere om mig 💗

[paikothecateater]

I tried to not let it come to this but I have no choice.

Norwegian butter crisis.

When I tell you Norway is the biggest spoiled brat ever.

There were other types of butter in this man's possession. He did not care. He wanted that specific type of butter.

Denmark finally relented and offered to give him some butter. He didn't want it. It wasn't good enough for him.

Iceland made fun of him so much for this.

Norway had a tendency to whine about his lack of butter. He went to Iceland to complain and was met with a very sarcastic 'oh no... We butter do something about that. Can't have you go without your precious Smør, can we?'

Iceland will never let him live this down.

[nordickies]

WAIT WAIT WAIT- Just got a crazy headcanon! (don't know if you agree with me but-) what if the reason norway and sweden barely talk to each other is because they are holding some sort of grudge??👀👀 think about it, I mean they barely even look at each other in canon, the other nordics get to talk to each other or interact in some way but norway and sweden doesn't when it's the two of them? I wonder why🧐 I think the only canon material I've seen of norway and sweden interacting is when norway is asking sweden for butter, he is like "SMØR!!" and sweden is just "??"

(the most logical reason of course would be hima doing poor research on relations between norway and sweden, but I do love the idea of making silly little headcanons that contains drama 🥰🙊)

Oh, interesting! Yeah, why not; that could be possible in some interpretations!

I do think it was just a severe oversight from Hima when developing the Nordics, and that's why we don't have content between the two. But it would be kinda funny (and why not intriguing!) for Norway and Sweden to have such a severe grudge that they can't even ask each other for help nowadays

In my opinion, the lack of content about these two is a bit of a double-edged sword. On the other hand, we have the literal freedom to depict their relationship however we want; whether it's familial, romantic, or platonic. There are so many angles to tell! But unfortunately, that means we seriously lack in the Sweden/Norway fanon content as well. Their relationship gets overshadowed by the other popular dynamics around them. So thank you anon for sharing! I'm always ready to see and hear more Sweden/Norway content!

[dugiskoven]

morgenmad hjemme i lejligheden

pt. spiser jeg ristet rugbrød med smør eller peanut butter, og så et glas multijuice + homemade cafe latte

[greaseonmymouth]

"I posen er to spandauere, en håndværker med rejeost til Carl og en grovbirkes med smør og ost til Assad. Carl spiser sin håndværker stående, tror ikke han kan rejse sig igen hvis han sætter sig. Han tager låget af sin kaffe og stiller den i mikroovnen, et minut så burde den være varm igen."

måske "DVD commentary" om scenen med deres domestic fluff og mad/kaffe valg i "Iskaffe?"

!! det her bliver lidt en lang post fordi du lige ramte kernen i hele serien. :') jeg vil prøve at gøre det så kort som muligt.

du skal lige forstå om mig først at jeg generelt har en ting om mad når jeg skriver - det er en form for smutvej til at skrive om følelser. det hænger nok sammen med den måde jeg er vokset op på, min familie elsker at bage og lave mad til hinanden og det er den måde vi fortæller hinanden at vi holder af hinanden. vi er ikke gode til at sige til hinanden (og slet ikke højt) at vi elsker hindanden - så det er bare mad, hele vejen. vi ved hvad hinanden kan lide og vi samles om mad, hver gang, hvis ikke vi bare lige smutter forbi hindanden med noget vi har bagt osv. (eller, det vil sige, mine søskende gør, fordi jeg nu bor i et andet land og ikke bare lige kan komme forbi.)

noget af det allerførste jeg lagde mærke til den første gang jeg så filmene jeg ved ikke hvor mange år tilbage, er at Assad stort set aldrig taler om sig selv. vi ved næsten intet om ham. men noget af det første han gør når han møder Carl er a) tilbyde ham kaffe b) lave kaffen mildere til Carl næste gang c) tage ham med på sin yndlingsrestaurant hvor han spiser hver dag. han prøver at skabe et venskab eller et partnerskab eller et eller andet form for forhold til sin nye chef/makker igennem mad. det er vel også den mest socialt acceptable måde at gøre det på, på en arbejdsplads i Danmark når man ikke kender hinanden (idé: en fic hvor Rose prøver at skabe en kageordning i Afdeling Q og det falder fuldstændig fra hinanden allerede første gang.)

den restaurantscene har jeg set så mange gange nu fordi jeg bare VIL forstå hvad der foregår. Carls reaktion 'du spiser her hver dag?' skeptisk? forundret? uforstående? fordømmende? Assads modreaktion 'de har også salat' som om det var en joke, som om han måske føler sig lidt dømt. hvorfor spiser han der hver dag? har han ingen familie at spise med? har han aldrig lært at lave mad? der er nok rigtigt mange måder at tolke den scene på, men jeg vælger at tage a b og c som tegn på at Assad gerne vil være venner i det mindste, han giver Carl små bidder af sig selv (og får så ingenting tilbage...i hvertfald til at starte med)

Carl ved vi er et vrag af et menneske som ikke kan finde ud af at snakke om sine følelser (ærligt) til andre mennesker. han ringer til Vigga fordi han bare lige vil høre 'hvordan det går'. han bliver overrasket over at Jesper gerne vil bo hos ham nogle dage, og virker ikke rigtigt som om han kan håndtere det. i Fasandræberne når Jesper vækker ham er han stadig overrasket over at Jesper er der, selvom det nu efterhånden må være et godt stykke tid siden skilsmissen! og så - mega vigtigt i mine øjne - vælger Carl at anerkende det ved at spørge om de ikke skal spise middag sammen. han vil endda købe ind! de skal lave mad sammen! (at han så ender med at spise sammen med Assad på hans yndlingsrestaurant i stedet er så en anden sag) og til sidst i filmen ser vi ham banke på Jespers dør med forsoningsøl fordi han kludrede i det og han vil jo gerne Jesper. Carls reaktion på Kimmies stedmor som ikke gad hende tror jeg har ramt ham dybt. så det har jeg selvfølgelig låst mig fast på, at måske Carl lider af samme fejl som jeg og min familie og vi simpelthen bare...vælger at udtrykke vores følelser igennem mad i stedet for at sige det højt.

nu kommer vi så til stykket! 

Baklava skulle have været en meget længere fic men jeg stødte ind i det problem at de to halvdele af den ikke rigtigt passede sammen. Den er fra Assads synspunkt og handler rigtigt meget om den tvivl jeg forestiller mig han føler om hans og Carls forhold efter at Carl har været på sygeorlov i nok en hel del måneder uden at give lyd fra sig og uden at tage telefonen når Assad ringer, især hvis man antager at de var sammen inden og nu måske ikke er det. og han føler sig såret også fordi Carl er så udreagerende hele vejen igennem Flaskepost fra P. Assad går meget varsomt om Carl hele første halvdel af filmen, det er først efter det der med walkie talkien han ligesom begynder at slappe af igen synes jeg? så det jeg ville med Baklava var at få dem tilbage til et punkt hvor de godt kunne finde sammen igen. Og når så jeg havde gjort det, skulle der være noget domestic fluff og kissemissen og hvad ved jeg, men det hang bare ikke sammen. Så jeg afsluttede der hvor Assad tager beslutningen om at lukke Carl ind igen i sit følelsesliv: "Tag tøjet af, siger Assad og slår dynen til side." og gik så videre med næste fic i serien.

Iskaffe er den anden halvdel af Baklava, men efter jeg fandt ud hvorfor jeg ikke kunne få det til at virke første gang (første skridt var at skifte synsvinkel og starte forfra). I forlængelse af Baklava, hvor vi kort ser at Assad ved at Carl hader oliven: "Assad sætter sig ved siden af ham, og tager de oliven som han ved Carl ikke gider spise, og giver ham i stedet kibbeh fra sin egen tallerken." - altså jeg tænker jo at fordi de har kendt hinanden i en del år på det her tidspunkt, må de have en idé om hvad hinanden kan lide at spise! vi ser dem ikke spise sammen ofte i filmene, men filmene viser dem jo heller ikke ofte i hjemlige situationer. det var det her kendskab til hinanden jeg gerne ville afspejle, men fra Carls synsvinkel.

Så: Carl har googlet sig til hvornår Ramadanen slutter så han kan foretage sit smoove og tage Assad på sengen. men! han har også tænkt så langt at han har bestilt en kaffe som han ved Assad kan lide (stærk kaffe, med sirup - bare min headcanon men jeg forestillede mig efter Carls ansigtsudtryk i Kvinden i Buret at Assad laver stærk tyrkisk kaffe, som jo er ufiltreret og forholdsvis sød fordi den koges med sukker). I forhold til morgenbrød - jeg må kort afsløre at da jeg gik i gymnasiet arbejdede jeg to år i den lokale familieejede bager, så jeg ved hvordan wienerbrød og morgenbrød bliver lavet. franskbrød og morgenbrød er lavet på den samme dej, den eneste forskel er størrelsen, formen, og om der er birkes på (og om det er blå eller hvide birkes) eller ej, så jeg synes det er lidt sjovt når folk synes det ene eller andet smager bedre når det er nøjagtig samme brød :D nå men spandauere solgte vi langt de fleste af så det tænkte jeg var meget normalt Carl havde valgt sådan to fremfor kringlestykker eller hindbærsnitter eller noget andet.

tilbage til morgenbrødet. man kunne også for en ekstra skilling få smurt morgenbrød hos os så det går jeg ud fra man også kan hos andre bagere. hvis du ikke har prøvet grovbirkes med smør og ost - og helst en forholdsvis moden ost, som fx blå eller sort klovborg - så går du glip af noget her i livet min ven. det er min yndlings og jeg valgte det til Assad udelukkende af den grund. (jeg tænkte også lidt at fordi Assad ligesom jeg ikke er dansker, ikke har det samme forhold til dansk morgenbrød som en dansker har så han måske også ligesom mig vælger det lidt mere utraditionelle fordi han jo ikke er vokset op med rundstykker, jordens meste kedelige morgenbrød (sorry).) Jeg tænkte også at Carl og Assad har på det her tidspunkt i deres forhold spist morgenmad sammen ofte nok til at Carl ved hvad han kan lide fra bageren, og valgte ud fra det. han har jo en Plan om at få Assad tilbage, han har taget de sikre valg!

Til Carl havde jeg oprindeligt valgt rundstykke med ost og skinke, men så tænkte jeg, nej, han er jo taget ud til Assad fordi han vil have him tilbage, han er ikke dum nok til at putte hamburgerryg på sit rundstykke. der er ikke nogen muslimer jeg kender der vil blive fornærmet over at jeg spiser bacon foran dem, så det er ikke sådan det skal forstås, men mere i retning af, denne morgen vil Carl ikke begå et eneste fejltrin. Han vil simpelthen ikke risikere at Assad bliver skuffet eller ked af det eller smider ham ud. Jeg forestiller mig også at han er meget bevidst om at hans bemærkning i Flaskepost fra P om at Assad aldrig ville opleve stegt flæsk med persillesovs var meget sårende. Hans ordvalg her er også interessant, fordi han kunne jo have sagt flæskesteg med rødkål, eller bare bacon for den sags skyld, men han valgte en dansk ret som jeg ville betegne som meget mere traditionel dansk end flæskesteg. det fortæller mig lidt at Carl nok er ret meget kartoffeldansker og godt kan lide ganske almindelige danske ting, så derfor blev det rejeost, som jeg har svært ved at forestille mig en mere dansk ting at smøre på sit morgenbrød. (rejeost er sjovt nok også en af de få danske oste du kan få i scandikitchen her i London.)

Og til sidst: grunden til jeg valgte det skulle være en håndværker i stedet for et rundstykke var KUN fordi jeg tænkte at den måtte være svær for google translate at oversætte og jeg meget trodsigt ikke ville gøre det nemmere. jeg skrev på dansk; jeg ville gerne gøre det så dansk som muligt, så. derfor blev det en håndværker med rejeost til Carl.

og til aller sidst: jeg kender kaffesnobber som aldrig nogensinde kunne finde på at varme deres kaffe i mikroovnen og hellere hælder den ud i vasken for så at lave en frisk kop kaffe til sig selv, men jeg kender også folk som er skideligeglade fordi kaffe bare er kaffe og den skal drikkes varm. så hvis de ikke når at drikke deres kaffe før den bliver kold så ryger den en tur i mikroovnen. den sidste synes jeg er mere Carls stil. :D

og til aller aller sidst: jeg havde ikke planlagt fra starten at der skulle være en serie, men da jeg tog beslutningen om det og skulle finde en titel fordi ao3 vil jo gerne have man giver serier en titel...jeg havde intet andet valg end at kalde den afdeling q men det handler om mad i stedet for mord :'D fordi. kernen i serien er. det handler om mad :'D i stedet for følelser mord :'D

...det var så det om MAD, men noget andet jeg også rigtigt gerne ville vise med Iskaffe (og Ingefærte) er at når man har været sammen så mange år, så kender man hinanden rigtigt godt og man har etableret nogle rutiner og et indbyrdes sprog/forståelse for hinanden. så da Carl fik ondt i ryggen var det ikke en overraskelse for nogen af dem, det er sket før, de kommunikerer om det (en af de få ting de kan finde ud af at kommunikere om? :'D), de har en rutine. de har slet ikke et gnidningsfrit forhold, men nogle ting må godt være gnidningsfri, hvad er pointen ellers? :) de hjemlige scener er der hvor jeg giver dem lov til at læne sig op ad hinanden og udvise lidt ømhed og omsorg for hinanden, fordi når de er på arbejde er der ikke plads til det.my fi

[aseksuelledk]

Nu med suppe! 😀

Denne gang laver vi hokkaidosuppe med ristede græskarkerner og æblestykker vendt i honning og citron. Vi supplerer op med flutes og smør, så vi alle kan blive mæt 🙂

For at have en idé hvor mange der kommer, så tilmeld jer i en PB, så vi ved, hvor meget der skal laves! 💜

Prisen bliver nok omkring 20DK/pers.

[ask-hws-norge]

Update on Smør, I'm almost completely sure I've passed it my immortality

[ask-therulerofscandinavia]

spend some quality time with our son

- @ask-hws-norge

Yes, I will teach Smør everything he will need in the future, I will teach him how to cook, how to ride a bike and how to use a sword.

[dusomerihimlen]

jeg HADER hvordan alt skal gøres på den “rigtige” måde.

Nej du må ikke sove på maven, kulhydrater er gift, du skal sidde sådan når du skider, du skal vaske dit hår to gange i badet, bruge den her slags creme og ikke den slags creme når din albue er tør, sådan sutter du pik PÅ DEN RIGTIGE MÅDE, du skal spise fisk, men ikke den slags fisk og du skal æde kød, faktisk kun kød og smør, og man skal have sokker på derhjemme så man ikke får hård hud under fødderne.

Jeg er LIGEGLAD!!!!!!!

[blondinehjerne]

Nogle gange skal du desværre gå to skridt tilbage og tage arbejdet du svor du aldrig ville komme tilbage til. For du er voksen nu og huslejen ikke går udenom dig. Du tænker det nok der må være noget læring i det. Bid tænderne sammen og kast dit ego over skulderen. Ret ryggen og smør ærmerne op, held og lykke. Det får du nok brug for