#sjimpanse
Explore tagged Tumblr posts
Video
NĂ„, pĂ„ kanalen Wolf1991ism 1 pĂ„ YoutubeđłđŽđđ#wolf1991ism #sjimpanse #chimp #chimpanzee #grookey #pokemon #norge #norway #norja https://www.instagram.com/p/BwKfZn9l6PJ/?utm_source=ig_tumblr_share&igshid=zeq9qh1n9zdi
1 note
·
View note
Photo
ĂSTBLOKK-BRUS SPESIAL!
En av Brusbloggens barmhjertige venner velsignet redaksjonen med et utvalg av brus kjĂžpt i Latvia. Den hellige treenigheten Estland, Latvia og Litauen har vĂŠrt et ubeskrevet brusblad for oss, sĂ„ det var pĂ„ tide Ă„ slurpe pĂ„ litt import fra de landene.Â
Ingen av flaskene hadde spektakulĂŠr design pĂ„ etikettene. Kelluke kommer nĂŠrmest med sin âklar for barnebursdagâ-design. (Er det Marianne Aulie som har designet?).Â
Valge Klaar (vanskelig Ä unngÄ norske ordspill her). Dette er en tradisjonell eplebrus i sjangeren Mozell. Med andre ord uspennende, men vond er den ikke. En eplebrus for den kjedelige konsumenten, ikke for en brusgourmet. Hvis du skal velge mellom de tre sÄ er valget klart: ikke velg Valge Klaar. 2 av 6 bruskorker
Kelluke. Denne er en klassisk sitronbrus, ikke ulik Sprite. Veldig godt med bobler i den og smaken er over middels. Ikke et jordskjelv i brusverden, men absolutt en godkjent variant av sitronbrus. 4 av 6 bruskorker.Â
Limonaad. Navnet er misvisende, den har ingenting med limonade-smak Ă„ gjĂžre, denne smaker fruktchampagne a la Villa og Macks Frukt-Sjimpanse. I likhet med Kelluke er denne perfekt karbonert, den sprudler, er sĂžt og smaker kvalitet. Den har tydeligvis slĂ„tt an i Latvia, Estland og Litauen, der den har vĂŠrt i salg fra 1936. Men vi mĂ„ nesten trekke en kork pĂ„ grunn av navnet. At de har lagt til en ekstra âaâ i navnet er ogsĂ„ litt irriterende. 3 av 6 bruskorker.Â
VĂ„rt helhetsinntrykk av Ăstblokk-boblene er at landene er flinke med  kullsyre-mengden og at de ikke er flaue for Ă„ sukre brusen. Men litt kjedelig blir det - dette er standardsmaker pĂ„ brusmarkedet, originaliteten uteblir.Â
1 note
·
View note
Text
Uke 41
9. â 15. oktober
Nina
 Fjuh for en travel helg det har vÊrt! Men fÞrst la meg ta dere gjennom denne uka. Mandagen var Ugandas nasjonaldag, deres frigjÞringsdag fra Storbritannia. Jeg skulle Þnske jeg kunne rapportere om spesielle markeringer i form parade eller sang/dans, men nei, vi enset egentlig ikke at det var nasjonaldag annet enn at vi slapp Ä komme «pÄ jobb». Men alle butikker og lignende var Äpent da. Karo brukte dagen pÄ en kjÞre og gÄtur til en av nasjonalparkene sammen med tre stk fra YAWE (For de glemske: Youth and Women Empowerment foundation der vi jobber). PÄ denne turen fikk de se 10 forskjellige typer aper (deriblant sjimpanser, og det var visst nok helt fantastisk (jeg er litt sjalu for at jeg sa nei til turen)). Nathalie holdt fortet hjemme mens Siri og jeg dro pÄ vandringstur til den toppen som Nathalie og Karo hadde gÄtt fÞr. Kneet mitt er omsider bra nok til Ä gÄ pÄ lengre turer, sÄ lenge jeg tar det rolig i nedoverbakkene.
 Turen gikk veldig fint, selv om boda-sjÄfÞren mÄtte spÞrre omtrent 15 stk om veien fÞr han skjÞnte hvor han skulle. Vi kunne jo ikke akkurat hjelpe han siden vi ikke visste det selv. Turen tok ca 1 time til toppen. Siden vi gikk uten guide, i motsetning til de andre, sÄ gikk vi ogsÄ en blindvei og mÄtte snu. Men det var en fin tur uansett, ogsÄ da vi fÞlte vi nesten krabbet opp den 50 grader bratte stigningen rett opp mens en mann i flipflops gitt rundt helt fint i bakken og samlet kvister uten at en svettdrÄpe vistes. Vi fikk ogsÄ stiftet nye bekjentskaper med en gjeter og alle hans kyr og geiter. Han var ganske veltalen og hadde god engelsk, og brukte tid pÄ Ä klage pÄ presidenten og det ugandiske styresystemet. (At folk klager pÄ presidenten er forresten noe vi hÞrer ganske ofte, og det er jo forstÄelig da fyren har sittet i alskens Är og folk er lei og Þnsker forandring. )
PĂ„ ettermiddagen da Siri, Nathalie og jeg var hjemme ble vi vitne til lyn og torden pĂ„ ubehagelig nĂŠrt hold. Nathalie og jeg skulle ut og gĂ„ tur med hunden, og hun stod og ventet ute pĂ„ meg da lynet slo ned i hagen til naboen bare 50 meter unna. Da lĂžp hun fort inn skal du tro. Vi tre stod med hakeslepp og sĂ„ og hĂžrte pĂ„ lyn som blinket og torden som kom et millisekund etterpĂ„ â da er det nĂŠrt da!
 PĂ„ tirsdag var vi pĂ„ YAWE. Vi hadde lyst Ă„ begynne prosessen med Ă„ intervjue men i sann Ugandan time style sĂ„ lot ting vente pĂ„ seg. (Ting er i denne forstand direktĂžr George som brukte over en uke pĂ„ Ă„ svare pĂ„ vĂ„rt skriftlige intervju, men det er heller ikke sĂ„ rart nĂ„r de ikke har hatt strĂžm og internett pĂ„ YAWE pĂ„ lenge og George er en veldig opptatt og viktig mann). Nathalie, Siri og jeg fikk vĂŠre med pĂ„ outreach 45 minutter unna. Der skulle det bli utdelt arbeids- og skrivebĂžker til barn som foreldrene skulle ta imot. Vi ankom og som muzungos vi er tiltrakk vi mye oppmerksomhet for de over 100 barn og foreldre som hadde mĂžtt opp pĂ„ mĂžtestedet. Forutenom om jeg som tok bilder i 10 min sĂ„ hadde vi ikke noe spesiell aktiv rolle, sĂ„ vi endte opp med Ă„ underholde barna. De er i begynnelsen ofte litt sjenerte, men etter hvert varmer de opp til oss. Og fĂžr vi visste ordet av det sprang Siri og jeg etter de nedover en stor plen/jorde mens de ropte og lo og hadde det gĂžy. Siri og jeg hadde det ogsĂ„ ganske morosamt, det skal sies. Nathalie filmet oss mens vi telte «OneâŠtwoooo..three!!» og sprang etter kidsa.
Etter hvert som vi ble slitne (og jeg fikk evigvarende krampe i leggen) stod vi mest og prÞvde Ä holde samtale med barna. PÄ et punkt hadde bÄde Siri og jeg 5 barn hver som prÞvde Ä holde i hendene vÄre samtidig (og som kranglet seg imellom om hvem som fikk holde og dyttet vekk andre). En liten tass som i begynnelsen hadde sett pÄ meg som en streng dommer, klistret seg til sida mi og ville ikke slippe. Han gnikka hodet inn i magen min og kosa med alt han kunne fÄ tak i. Da vi skulle dra klatret han inn i forsetet der jeg satt og ble sittende pÄ fanget mitt. Det var like fÞr jeg bare stjal han med meg til Norge, hÊlledussan sÄ skjÞnn.
PÄ kvelden lagde Karo og jeg middag i mÞrket siden strÞmmen hadde gÄtt. Det var fisk med hjemmelaget potetmos og rÄkost. Jeg fÞlte meg sÄpass stolt at jeg mÄtte fÄ Nathalie til Ä ta bilde av meg da jeg skjÊrte fisken for Ä sende hjem til mamma og pappa.
Dette er meg:
Og dette er fisken. Ikke spesielt pen fisk, men om man har lÊrt noe av breiflabb og uer sÄ er da at utseendet skjemmer ingen fisk pÄ smak hehe.
Onsdagen husker jeg ikke sÄ godt, annet enn at Siri og jeg endelig fikk intervjuet treneren pÄ hÄrsalongen vi har observert. Det gikk fint, og da kunne Siri og jeg endelig starte med del 2 av vÄrt prosjekt.
Torsdag tok Siri og jeg fri fra YAWE for Ä dra pÄ Mountains of the Moon universitet for Ä finne relevant ugandisk litteratur til del 2. Vi dro sammen med masterstudent Rosaline og bestemte oss for Ä gÄ tilbake. Jeg klarte Ä rive opp en reim pÄ ecco-sandalen min, men fikk det fikset hos en lokal skredder for hele 2 norske kroner (1000 ugandiske shilling. Jeg ga han 2000 for hallo!). Vi spiste lunsj sammen fÞr vi dro hemmat.
PÄ torsdagenkvelden dro vi til naboen som tidligere hadde invitert oss over pÄ besÞk. Vi var litt usikre pÄ om de i det hele tatt mente det og nÄr de sier kl 18 mener de 18 eller 19? Men Rosaline, Nathalie, Siri og jeg dro bort og det var ikke noe vi angret pÄ. For noen underholdende interessante mennesker! Det var to brÞdre, en pÄ 86 og en pÄ 97 som langet ut om alle plasser de har sÞnner og dÞtre i verden (Danmark, England, Sveits, India, USA, SÞr-Afrika, Kenya for Ä nevne noen). Kona til 86-Äringen som vi ogsÄ fikk hilse pÄ, viste seg Ä vÊre tanta til den nÄvÊrende kongen, og det gjÞr henne til en prinsesse! SÞnnesÞnnen i huset, som er pÄ vÄr alder, bukket sÄ dypt for prinsesse-bestemora bare da han ga henne et glass vann. 97-Äringen fortalte ogsÄ at han har en datter som visst nok hadde en het natt med kronprins Charles av Wales, som resulterte i et bastardbarn som lever i beste velgÄende i London. Vi gikk dit med noen usikre tanker om hva vi hadde i vente, men forlot med et lett hjerte og glede over Ä returnere. Familien inviterte oss over pÄ middag hos dem pÄ sÞndag, og vi takket sÄ klart ja.
Fredagen fikk vi endelig gjennomfÞrt noen intervjuer med brukergruppen vÄr (unge kvinner i arbeidstreningsprogrammene). Siri og jeg fikk gjort 4 muntlige intervjuer og Karo og Nathalie fikk 2 skriftlige, sÄ det var en vellykket dag prosjektmessig. PÄ kvelden hadde vi blitt invitert pÄ tacokveld til Monika, en Þsterriker som ogsÄ er frivillig pÄ YAWE . Hun gikk rundt og inviterte sÄ mange at Siri og jeg presterte Ä trÄkke i salaten da vi spurte en annen frivillig fra Tyskland om hun skulle dra eller ikke. Det viste seg at hun var den eneste som ikke var blitt invitert av alle kvinnelige muzungos pÄ YAWE. Oops. Kleint. Og synd for henne for det var en flott kveld. Vi var litt forsinket grunnet regnvÊr og styr med bilene (ene var uten bensin og andre hadde vi ikke nÞkkel til fÞrst). Men vi kom oss dit og det var verdt ventinga. Vi var sultne og heiv i oss kjempedigg taco. Det blir jo ikke helt det samme uten salsa og rÞmme men vi storkosa oss lÊll. EtterpÄ spilte vi inviterte og vertene (8 til sammen minus Nathalie) spillet Politisk ukorrekt.
Da vi kom hjem lÄ det en pakke fra Norge pÄ bordet ,og Siri hylte i ekstase over endelig ha fÄtt den lenge etterlengtede pakken fra foreldrene sine.
LÞrdag startet litt for tidlig for oss alle. Siri og Karo dro pÄ outreach kl 9 pÄ en skole i nÊrheten, og Nathalie og jeg dro til YAWE kl 10 for Ä hjelpe til Ä forberede til kulturell aften. Vi ble satt til Ä hakke kÄl, men uten skjÊrebrett sÄ mÄ man sitte med kniv og skjÊre kÄlen i tynne strimler mot seg selv over en bolle. Det er lettere sagt enn gjort. Vi fikk en liten flokk rundt oss som sÄ pÄ og humret litt, noe Nathalie ikke var noe fan av. Men det ble nu tynne strimler til slutt, selv om vi brukte en del tid. EtterpÄ hakket vi orka, en grÞnnsak som ligner pÄ chili i formen, fÞr vi ventet de resterende timene til showet skulle starte kl 14.
Mer og mer ettersom dagen gikk fikk jeg en aning om at dette kvelden var et show til ĂŠre for oss muzungos. Vi ble kledd opp i tradisjonelle drakter, underholdt med danse â og syngeshow, og gitt de klassiske pet names i en ordentlig pet name seremoni. Jeg er Amouti, Siri og Nathalie er begge Akiiki og Karoline er Abwoli. Karoline var med pĂ„ showet bĂ„de som danser og i en dramarolle der hun spilte en brud. Hun var sĂ„ flink og jeg fĂžlte meg som en stolt mor.Â
(vi mÄtte danse bort til sitteplassene vÄre. Det var bare de to fÞrste radene som fikk med seg det)
(Karo som brud som skal giftes bort og sitter pÄ farens fang)
Under selve navneseremonien fikk man en kaffebÞnne vi skulle tradisjonen tro tygge pÄ. Det ble ogsÄ sendt rundt en flaske hjemmebrygg av typ alkohol, som jeg smakte pÄ. Jeg forventet verre, men det var ikke pappa sin kiwi-vin akkurat.
Nathalie meldte seg frivillig til Ä vÊre med pÄ Ä demonstrere hvordan man fÄr offisielt navn, ved at hun satt seg opp og ned pÄ fanget til George tre ganger. Siden vi var sÄ mange muzungos kunne ikke alle gjÞre det.
Etter seremonien plantet vi et banantre til ĂŠre for vĂ„re navn. Siden ble det middag typ fingermat/koldtbord hehe.Â
SÞndagen dro Karo pÄ strabasiÞs tur med noen YAWE-folk og skulle gÄ opp Rwenzori-fjellene. De var litt uheldig med vÊret, da den tre timer lange turen ned bare var fylt med tung regnskur. De ble sÄ kalde og gjennomvÄte at de mÄtte kjÞpe noen tÞystykker Ä tulle rundt seg da de kom ned. Heldigvis unngikk de Ä bli forkjÞlet, mot all odds.
Vi tre her hjemme + masterstudent Rosaline gikk pÄ tur vi ogsÄ. Ikke like imponerende, men fortsatt flott. Vi gikk en kratertur rundt en kraterinnsjÞ, og avsluttet etterpÄ med en dukkert i innsjÞen. Da vi hadde gÄtt rundt (og trodde vi hadde gÄtt feil), kom vi over en gjeng med unger. De ble sÄ gira da Nathalie skulle ta bilde av oss, og ville vÊre med pÄ bildene.
Trappa ned til innsjĂžen var naturskjĂžnn, trang og bestod av 250 trinn. Egentlig stĂ„r det pĂ„ et skilt at fĂžr man gĂ„r ned mĂ„ man gĂ„ til hotellet og si ifra. Det viste seg at det er bare for Ă„ si âdere fĂ„ ikke bade i innsjĂžen uten Ă„ vĂŠre gjester pĂ„ hotelletâ. Men sĂ„ gikk vi ned likevel da (vi er rebeller).
Det var alt for denne gangen! Klem fra Nina
2 notes
·
View notes
Text
Kan Simulationshypotesen forklare menneskelige Enigmas?
Trods kontoen i den bibelske bog af Genesis kunne mennesker ikke vĂŠre blevet skabt af en allestedsnĂŠrvĂŠrende, alvidende, allmĂŠgtig overnaturlig guddom. NĂ„r det kommer til den menneskelige art og menneskelige anatomi, er intelligent design iĂžjnefaldende af dets fravĂŠr. Hvilken ufejlbarlig, udĂždelig intelligens overlejrer reproduktionssystemet og affaldsafbrydelsessystemet i en kind-til-jowl-mĂ„de? Hvad er efterretningen bag mandler og appendiks? Hvis du har en dĂ„rlig ryg, bebrejder du Gud? Du bĂžr, hvis du sĂŠtter din tillid til Genesis. Der er en rĂŠkke trĂŠk, der synes at antyde menneskets unikhed, selvom jeg fastholder disse egenskaber er ikke en trinfunktion, men et kontinuum, omend en linje, der stadig placerer mennesker godt foran de fleste, hvis ikke alle andre dyr. Den âgodt foranâ bit er stadig uregelmĂŠssig. Jeg vil ikke detaljere vores uregelmĂŠssige fysiologi med hensyn til vores bipedale gang uden fordel for en balancerende hale (1); vores tab af pels (2) og vores sky-rocketing IQ (3) bortset fra at bemĂŠrke, at hvis disse trĂŠk formidle en sĂ„dan evolutionĂŠr fordel for at fĂ„ disse tilpasninger forstĂŠrket ned gennem generationerne, hvorfor hvorfor ikke nogen af vores primater kys? fĂŠtre som chimpanser, gorillaer og aber fulgte med Det er alt meget uregelmĂŠssigt. Jeg vil i stedet koncentrere eller fokusere pĂ„ omkring halvt dusin eller flere andre aspekter af menneskehedens uregelmĂŠssige eksistens, som taler logiske forklaringer, der starter med den mest unikke del af vores fysiologi, vores ansigt. ANSIGTSTRĂK Vi kommer i racer. Beviset for den pudding stirrer dig i ansigtet hver dag, som du ser pĂ„ den rase forskel pĂ„ mennesker omkring dig. Jeg husker ikke noget i den bibelske bog, der forklarer dette, sĂ„ mĂ„ske har Gud intet at gĂžre med dette â idet der antages at vĂŠre en bonafide overnaturlige skaber, Gud selvfĂžlgelig i fĂžrste omgang â selvom jeg bliver rettet pĂ„ mangel pĂ„ en bibelsk forklaring fra relevante myndigheder. Da alle mennesker er en art, fordi vi alle kan opdrĂŠtte med hinanden, og da vi formodentlig opstod fra smĂ„ begyndelser (befolkningsvis) i Afrika, mĂ„ hele menneskeheden have vĂŠret i begyndelsen beslĂŠgtet med en ikke sĂ„ stor smeltedigel . Vi var en ensartet kop kaffe â en art; et lĂžb. SĂ„ begyndte vi at sprede sig ud over hele verden (minus Antarktis) og for en eller anden uforklarlig grund divergeret til forskellige racer eller etniske klassifikationer eller racer. Det store spĂžrgsmĂ„l er â da store spĂžrgsmĂ„l altid har tendens til at vĂŠre â hvorfor? Men her vil jeg gerne fokusere pĂ„ ansigtsegenskaber. Facial features: Hvordan hjĂŠlper du finger og identificerer den mistĂŠnkte i en forbrydelse? NĂ„, du forsĂžger at give en identikit profil â ansigtsfunktioner. SelvfĂžlgelig kan man sige, at den kriminelle var hvid â der passer til mange mennesker; den kriminelle var mandlig â der passer til mange mennesker; den kriminelle var kort â der passer til mange mennesker; Den kriminelle var fedt â der passer til mange mennesker; Den kriminelle var skaldet â det passer til mange mennesker. Man kunne sige, at kriminel var hvid, mandlig, kort, fed og skaldet â det passer stadig mange mennesker. Men match ansigtet til gerningsmanden â du har din mand! Anvend det pĂ„ et dyr â sig en mand-spise tiger eller en krokodille eller stor hvid haj. Hvordan finger du som tiger eller crock eller haj er mand-ĂŠderen? Ved ansigtsegenskaber â tror jeg ikke. Jeg modtog dog en kommentar fra en ven, der sagde: âOm krokodille individualitet; rejseguider lĂŠrer at kende individuelle krokodiller og give dem navne! Jeg har faktisk lavet kommentaren sidste Ă„r pĂ„ et bĂ„d krydstogt,â ser ikke alle crocs pĂ„ samme ? âog jeg fik at vide nej, de er sĂ„ unikke i deres kropsmĂŠrker, humper osv. som folk!â Men mit svar var i trĂ„d med, at de mennesker, der arbejder tĂŠt sammen med dyr dag efter dag, selvfĂžlgelig kan fortĂŠlle dem adskilt via deres humle og ar og stĂžrrelse mv. Men sjĂŠldent ved deres ansigtsegenskaber. Jeg kan ogsĂ„ fortĂŠlle min katte pĂ„ den mĂ„de. Men her er en test: I en mappe stĂ„r billederne af ti krokodiller ansigt hver med et navn; i en anden mappe er fotografier af ansigterne pĂ„ ti menneskelige kaukasiske mĂŠnd alle samme alder, hver med et tilhĂžrende navn. Du fĂ„r fem minutter til at studere de ti krokodille ansigter med deres tilknyttede navne og fem minutter til at studere de ti menneskelige ansigter og deres navne. En krokodille hedder Fred; en menneskelig mand hedder Fred. Ti minutter senere fĂ„r du et minut til at identificere ansigtsfotoet af Fred krokodillen; et minut for at identificere ansigtsfotoet af Fred den menneskelige mand. Pas pĂ„ at tage vĂŠddemĂ„l om hvilken identifikation af Fred (krokodille eller menneske) vil vĂŠre lettere? Fakta: Vi er en ansigtsmĂŠssigt forskellig art. Mennesker har en tendens til at genkende mennesker, isĂŠr mennesker, de ikke har mĂždt, via deres unikke ansigtsegenskaber. I politiets opstillinger og i retssammensĂŠtninger har det tendens til at vĂŠre ansigtet, der giver spillet vĂŠk. Du vil blive hĂ„rdt presset for at skelne mellem kakerlakker eller alligatorer eller brune bjĂžrn eller pingviner baseret pĂ„ deres ansigt. Men hvis du arbejder dagligt tĂŠt sammen med sjimpanser eller nĂŠsten enhver anden hvirveldyrsart, kommer deres mindre ansigtsdetaljer frem i forgrunden, og du kan fortĂŠlle dem fra hinanden. Den nederste linje er under alle omstĂŠndigheder, at dyr kan fortĂŠlle dem af deres egne arter fra hinanden, og det er det der tĂŠller. Men unikke ansigtsegenskaber er en relativt menneskelig anomali. Bortset fra identiske tvillinger ser ingen to mennesker fra nakken op det samme, og sĂ„ledes er det sĂ„dan, vi fortĂŠller menneskelige identiteter, engang set fra hinanden. Vi har tendens til at fortĂŠlle dyr af samme art eller opdrĂŠtte (hvis relevant) fra hinanden ved stĂžrrelse, farve, hud / pelsmĂžnstre, abnormiteter, eller ellers skelner vi ikke hvem der overhovedet er. For mig ser alle mageflader det samme ud. SpĂžrgsmĂ„let er, hvorfor mennesker har unikke ansigtsegenskaber og ikke resten af dyreriget? Faktisk lad os single ud ikke bare individuelle ansigtsegenskaber, men den bredere kontekst af raciale ansigtsegenskaber, isĂŠr asiatiske ansigtsegenskaber. Det er ikke svĂŠrt at fortĂŠlle, hvornĂ„r du ser nogen, selv i et B & W-billede eller film, uanset om de har asiatisk forfĂŠdre eller ej. Deres ansigtsegenskaber giver spillet vĂŠk. Nu hvor evolutionĂŠr inspireret ansigtsanpasning skulle vĂŠre sket efter vores migration uden for Afrika for mindre end 100.000 Ă„r siden. Det er ikke meget tid i evolutionĂŠre termer. Men selv om det var, hvad er sĂ„ forskelligt eller unikt med det asiatiske miljĂž (er) for at udvikle sig i menneskers typiske asiatiske ansigtsgenstande, sig i forhold til det australske miljĂž og hendes oprindelige aboriginals, som ogsĂ„ har skelnelige men forskellige ansigtsbehandlinger funktioner i forhold til Europa, det europĂŠiske miljĂž og kaukasiske ansigtsforhold i forhold til polynesiens og polynesiske ansigtsforhold mv. Noget er skruet et sted! Jeg kan ikke se, hvordan dette aspekt af menneskelig biologi kan redegĂžres for ved Darwins naturlige valg. Jeg undlader at se, hvordan forskellige ansigtsegenskaber, som asiatiske ansigtsgenstande, kan opstĂ„ ved at vĂŠre lige ind og tilpasse sig forskellige geografiske landskaber, i dette tilfĂŠlde den temmelig store mangfoldighed af asiatiske landskaber. Det er dog nemt at programmere i disse forskelle, hvis vi faktisk er simuleret virtuelle virkelighed vĂŠsener. Vores hĂžjeste programmerer tildeler bare disse egenskaber for dem i denne region; lidt forskellige egenskaber for andre i en anden region osv. De Hvid-Ăjne Hvis du kigger pĂ„ en anden person, kan du se deres hvide Ăžjne (og derfor adage âikke skyde til du ser deres hvide Ăžjne). Vores hvide Ăžjne er uregelmĂŠssigt i det tilsyneladende intet andet dyr * viser dem og baseret pĂ„ alle de dyr og fugle, jeg ser omkring mit lokale miljĂž, samt fotografier i forskellige dyrelivsbĂžger, synes det helt sikkert at vĂŠre tilfĂŠldet. SĂ„ hvorfor viser vi de hvide af vores Ăžjne? Der ser ud til at vĂŠre ingen rim eller grund til dette naturlige menneskelige evolutionĂŠre trĂŠk (hvis det var et naturligt udvalg). Hvide Ăžjnene: Hvor meget meget mĂŠrkeligt. , denne egenskab af hvidt-Ăžjne kan vĂŠre en af disse programmer for virtual reality-programmering * Katte har for eksempel blanke Ăžjne, kun du skal skrĂŠlle huden omkring Ăžjnene for at se deres hvide Ăžjne. Ser man pĂ„ en standardkat, vil du ikke se de hvide Ăžjne. SĂVN Okay, i gennemsnit mere sandsynligt, da du ikke har sovet indenfor de sidste 24 timer. SpĂžrgsmĂ„let er, hvilken faktisk del af dig sov? Det var klart ikke dit hjerte. Det var klart ikke dine lunger, eller dine nyrer eller dit fordĂžjelsessystem. Dine organsystemer skal fortsĂŠtte med at fungere. I virkeligheden er du ikke en eneste organisme eller endda en samling organsystemer, men en koloni af organismer, som vi kalder celler. Nu var det tydeligt, at ingen af dine celler sov ved kontakten, da du sov. Alle dine krops celler skal vĂŠre pĂ„ jobbet 24/7/52. SĂ„ hvis ingen del af din cellulĂŠre struktur sover, spĂžrger jeg igen, hvilken del af du rent faktisk sover, nĂ„r du sover? Og hvad kan dette sige om din ultimative virkelighed? Jeg havde en korrespondent kommentar til mig om hypotesen om, at sĂžvn kunne vĂŠre en illusion. De sagde: âHvad er den smule af os, der sover, det kan kun vĂŠre vores bevidsthed, intet fysisk. Det hele mĂ„ fortsĂŠtte med at arbejde, eller vi vil falde fra aborren.â Men det giver slet ingen mening! Hvordan kan intet fysisk gennemgĂ„ en fysisk transformation (fra bevidsthed til ikke-bevidsthed) som i at sove? Det er som at sige, at matematik gĂ„r i seng eller skĂžnhed gĂ„r i seng eller nĂ„r tid gĂ„r i seng eller onsdag gĂ„r i seng. Hvordan kan en ikke-fysisk del af dig vide, hvornĂ„r man skal slukke uden nogen forbindelse med materialet du? Fungerer den uafhĂŠngigt af den fysiske dig? Der er ingen ikke-forbundet ikke-fysisk del af dig. Din bevidsthed er ikke noget nebulous, men skal i sidste ende vĂŠre jordet omkring fysik og kemi og biokemien i og af dine celler, isĂŠr dine hjerneceller. Du er klar over, at du lĂŠser dette lige nu. Hvorfor? Lys fra skĂŠrmen kommer i Ăžjet og bliver omdannet til elektriske impulser, og via den optiske nerve bliver bĂ„ret til og fortolket af din hjerne. Du kan derfor ikke have bevidsthed uden fysikken; kemi og biokemi alt pĂ„ arbejde inde i dig, derfor inde i dine celler, der tilsyneladende er aktive 24/7. Det sensoriske bevidsthedsapparat er ikke kun for eksterne stimuli (som lys), men for interne stimuli (som i jeg har hovedpine), som ogsĂ„ omfatter alt hvad der er bevidst i dit sind (jeg tror jeg hellere ville fĂ„ aftensmad ). Det ser derfor ud til, at det skal vĂŠre dit sensoriske apparat, dit bevidsthedsapparat, den slags slukker, nĂ„r du gĂ„r i seng, men ikke i tune pĂ„ 100% â det er ikke en god overlevelsesstrategi derfor en fysisk proces som en meget hĂžj lyd kan jolte dig i en vĂŠkket tilstand igen. SĂ„ siger vi, at alle dine sensoriske apparatceller er 100% funktionelle, men alligevel pĂ„ en mĂ„de med nedsat bevidsthed? Hvordan det kan opnĂ„s, og i bogstaveligt sekunder i den vĂ„gen-sovende overgang, fjerner mig. SĂ„ igen, hvilken del af jer, hvilken fysisk del af jer sover i virkeligheden? SĂžvnprocessen er bestemt en fysiokemisk. Der er intet nebulous eller ikke-fysisk om det. Beviset for at pudding er, at hvis du indtager for meget alkohol, slutter du med at sove den af. Hvis du spiser et stort mĂ„ltid, har du tendens til at blive sĂžvnig. Du kan naturligvis tage sovende piller for at falde i sĂžvn. Hvis du vil undgĂ„ at falde i sĂžvn, er der stoffer til at hjĂŠlpe dig som koffein. SĂ„ kan du bare tage et koldt brusebad. Internettet er fyldt med hjĂŠlpsomme rĂ„d om alle dem, der gĂžr og ikke er at gĂžre eller ikke at gĂžre, hvis du vil have en god aften i sĂžvn. Du kan mĂ„ske slukke for at sove og gradvist vĂ„gne op, men den overgang af bevidsthed til ikke-bevidsthed og ikke bevidsthed om bevidsthed er nĂŠr Ăžjeblikkelig, hvilket skal sĂŠtte begrĂŠnsninger omkring de faktiske fysiske processer pĂ„ arbejdspladsen. SpĂžrgsmĂ„let opstĂ„r fortsat, hvilken del af dig sover nĂ„r du sover? Ikke kun dine kropsceller sover (da de er enslige organismer i deres egen ret â se nedenfor), men det meste af det der udgĂžr stĂžrstedelen af dig â fra bĂ„ndorm til bakterierne i tarmen og de bakterier, der inficerer dig og som cirkulerer i din blodstrĂžm â aldrig sove enten. At sĂžvn er mystisk, er i sig selv mystisk i betragtning af at du bruger omkring en tredjedel af din korte eksistens her pĂ„ denne planet i limbo-land. Andre kropslige processer er nĂŠsten ikke sĂ„ mystiske. Spise og fordĂžjelse er ikke mystisk. GĂ„ pĂ„ toilettet er ikke mystisk. Mekanismerne bag din bevĂŠgelse er ikke mystiske. Reproduktion er ikke mystisk. FĂŠlles forkĂžlelse og influenza samt hundredvis af andre lidelser er ikke mystiske. HĂŠv og smerter er ikke mystiske. Mekanismerne bag Ăžjet og Ăžret er ikke mystiske. Men sĂžvn er mystisk. SĂ„ hvor i dyreriget begynder sĂžvn at huske pĂ„ den mĂ„de, at der er en ganske forskel mellem sĂžvn og hvile; mellem at vĂŠre i sĂžvn og vĂŠre sovende. NĂ„r du er slumrende, er du bare i en tilstand af suspenderet animation i afventning af tilbagelevering af gunstige miljĂžforhold, fĂžr du kan fortsĂŠtte med at fortsĂŠtte. Sondringen mellem sĂžvn og dvale er ikke alt, hvad der er klart. Hibernation synes bare at vĂŠre en meget lang eller langvarig sĂžvnperiode. Det forekommer ret klart, at unicellular critters ikke sover. Det er svĂŠrt at forestille sig selv multi-cellulĂŠre dyr som svampe eller vandmĂŠnd eller regnorme og muslinger som nogensinde at vĂŠre i sĂžvn. SĂ„ insekterne logs eller bare hvile? SĂžvn er ret en farlig ting at gĂžre, fordi du mĂ„ske gĂ„r glip af et mĂ„ltid, der kommer i svĂžmning eller gennemsĂžgning, eller vĂŠrre endnu, du kan blive et mĂ„ltid mens du slukker, sĂ„ jeg forestiller mig, at mange arter ikke udnytter sĂžvnfunktionen. Uanset skillelinjen, den linje i sandet mellem dem, som sover og dem, der ikke sover, bĂžr fortĂŠlle os mere om det mysterium, der er sĂžvn. Mange ting hĂŠvdes at vĂŠre illusionĂŠre, og nogle ting er som optiske, auditive og taktile illusioner. Fri vilje hĂŠvdes ofte af nogle at vĂŠre illusionĂŠre; dino bevidsthed. Tid er et andet koncept tĂŠnkt som illusionistisk. Selv din tilsyneladende virkelige virkelighed kan vĂŠre en illusion. Det er klart, at dine drĂžmme er en illusionistisk form for virkelighed. MĂ„ske er din sĂžvn lige sĂ„ illusionĂŠr. Man kan nemt forestille sig et tegn i et videospil, der gĂ„r pĂ„ pension i slutningen af en hĂ„rd dag, hvor man kĂŠmper for zombierne og gĂ„r i seng. Men er den karakter virkelig biologisk sovende? Nej. Ligesom nĂŠsten enhver anden realitetens facet kan software simulere det, sĂ„ vores realitet i sĂžvn kan bare vĂŠre en tilsyneladende eller virtuel realitet i sĂžvn, hvis man besluttede at postulere, at vi virkelig er videospilkarakterer; virtuelle vĂŠsener eksisterende (ikke âlevendeâ) i et simuleret (Virtual Reality) Universe. Jeg fĂžler mig ligesom karakteren i filmen âClose Encounters of the Third Kindâ, nĂ„r han bygger den skulptur af Devilâs Tower, men ved ikke hvorfor. âDet betyder noget. Dette er vigtigt.â siger han, men han ved ikke hvad. Godt, denne sĂžvnforvirring betyder ogsĂ„ noget, det er vigtigt, men jeg har ikke fundet det ud endnu. Sove er faktisk en mĂŠrkelig ting. Men hvis sĂžvn faktisk er en illusion, sĂ„ er det mĂ„ske en programmeret illusion â en programmeret af vores hypotetiske Supreme Programmerer. FRI VILJE Du ville sandsynligvis skulle argumentere for, at ingen af de milliarder og milliarder af din krops celler, der kollektivt udgĂžr dig og gĂžr dig, du, har fri vilje. Alle dine kropsceller gĂžr bare hvad de er kemisk programmerede til at gĂžre. Det ville ogsĂ„ gĂŠlde for den delmĂŠngde af celler, som vi kalder hjerneceller; alle de celler, der kollektivt danner det organ vi kalder hjernen. Men hvis ingen af dine cellulĂŠre komponenter, herunder dine hjerneceller, har en fri vilje, hvorfor skulle summen af disse komponenter have fri vilje? Summen af dine leverceller svarer til din lever. Din lever har ingen fri vilje. Tilsvarende har dit hjerte ingen fri vilje. Dine knogler har ingen fri vilje. Din hud har ingen fri vilje. SĂ„ hvorfor skal din hjerne eller sindet i din hjerne have nogen fri vilje? Og hvis ingen af jeres organer har fri vilje, har du ikke fri vilje. Igen er du blevet programmeret til at tro pĂ„ en illusion, og jeg ville vĂŠre den fĂžrste til at indrĂžmme, at den Ă„benbare personlige vilje faktisk er en meget overbevisende. Men det gĂžr det ikke. FORSKERE Af alle de mennesker, der er til stede og redegjort for i her og nu, ligger vores individuelle mentale evner ikke for langt pĂ„ den ene side eller den anden af det normale. Okay, der er nogle, der nĂŠsten ikke kan skrive deres navn eller knytte et sko, og sĂ„ er der ogsĂ„ dem i Einstein-klassen. Men der er et bestemt meget, meget lille antal mennesker, der har nogle hĂžjt udvalgte mentale evner, at selv de i Einsteins klasse ikke kan matche. Disse evner drejer sig normalt om evnen til at 1) beregne ved computerhastigheder matematiske puslespil eller ligninger, der ville have taget Einstein minutter til timer for at lĂžse eller 2) huske fantastiske mĂŠngder data, som i ordlyden af titusinder af bĂžger med absolut prĂŠcise minde om. BeslĂŠgtede, nogle har absolutte fotografiske minder, fordi de kan huske de mindste detaljer af deres oplevelser mange Ă„rtier efter det faktum. Disse mentale âgiganterâ betegnes normalt autistiske eller psykologiske savants, hvis evner tilsyneladende kommer med deres genetiske karakter; eller sĂ„ er der erhvervet savant syndrom, hvor en form for traume / skade resulterer i at gĂžre normalitet til noget ekstraordinĂŠrt. Det alene ville tyde pĂ„, at vi alle har disse talenter. Alt det kan tage er en uheldig ulykke eller hovedskade for at fĂ„ det ud. Men man mĂ„ spĂžrge om, hvilken evolutionĂŠr vĂŠrdi i Moder Naturens landskab det er at vĂŠre en savant? Det savant fĂŠnomen er uforklarligt. MĂ„ske kan software redegĂžre for det, da evolutionĂŠre pres, anatomi og biokemi tilsyneladende ikke kan. SYGDOM Den menneskelige art mĂ„ investere meget tid, krĂŠfter og energi i at passe pĂ„ og opdrage deres afkom, da de i gennemsnit ikke producerer, at mange af dem â i modsĂŠtning til at sige fisk, der spytter tusindvis af babyfisk pr. OpdrĂŠtcyklus eller planter, der producerer tusindvis af frĂž pr. sĂŠson, sĂ„ kast deres skĂŠbne til vinden eller strĂžmmen. SĂ„ledes skal et âmĂ„lâ med naturlig udvĂŠlgelse eller evolution vĂŠre at sikre, at fĂ„ fĂ„ spĂŠdbĂžrn fĂždes, lever for ikke kun at vĂŠre reproduktiv alder, men gĂ„ videre for at passe og opveje nĂŠste generation. Det ser sĂ„ledes ud til, at de slags sygdomme, der kan bĂŠre os vĂŠk efter denne periode i vores liv (efter at vi har opdrĂŠttet og opvokset vores unge) ikke burde kunne gĂžre os et ondskab fĂžr det eller mens vi er midt i den kritiske reproduktiv- og spĂŠdbarnsopdrĂŠtperiode. Ak, det modsatte af det, vi ville forvente, er tilfĂŠldet. I tusindvis af Ă„r var spĂŠdbĂžrnsdĂždeligheden ekstremt hĂžj. SpĂŠdbĂžrn, bĂžrn, teenagere og unge voksne kan komme ned med alle slags dĂždelige sygdomme, der kunne og ville have kendt seniorer som kopper og krĂŠft. Dette betragter jeg som en anomali, da de, der blev drĂŠbt af unge, ikke ville overleve for at reproducere, og de, der gjorde, skulle have passeret deres relative immunitet over for deres afkom. Evolutionen skulle have udslettet modtagelighed for de forskellige sygdomme hos de relativt unge, der ville genoplive, nĂ„r den reproduktive og opdrĂŠttende ĂŠra var forbi. Med andre ord bĂžr de unge vĂŠre nĂŠr universalt sunde (dĂždelige ulykker er naturligvis uden for denne diskussion), som kun giver bukser til sygdomme, nĂ„r de gĂ„r forbi deres primĂŠre, som i den moderne formulering over-the-hill-and-off-the-pillen . Det ser imidlertid ud til, at der ikke er installeret noget sĂ„dant softwareprogram i den unge eller rettere sygdomssoftware var ikke programmeret til at diskriminere pĂ„ baggrund af alder. DĂD Det ser ud til at vĂŠre pĂ„ overfladen ingen absolut grund eller krav for os at dĂž, sĂ„ lĂŠnge vi holdt entropi i skak ved at holde op med vores energiforsyning sammen med den rette mĂŠngde kemi (herunder ferskvand og Ă„ndbar ilt), der krĂŠves, sĂ„ lĂŠnge da vi undgĂ„r dĂždsulykker, herunder at vĂŠre ofre for mord! Endnu er dĂžden det eneste omrĂ„devidenskab (eller medicin) ikke erobret. Lang levetid har tendens til at stige, hovedsageligt pĂ„ grund af en massiv reduktion i spĂŠdbarns- og barndĂždsdĂždeligheden, men ogsĂ„ fordi vi kan minimere risikofaktorer, der bidrager til en tidlig sparkning af spanden. Men uanset hvad, kan vi aldrig reducere risikoen til nul. Du har en vis risiko, uanset hvad du gĂžr for at fange forkĂžlelsen; at udvikle krĂŠft (er) kommer ned med Alzheimers eller bukke for hjertesygdomme. Igen, uanset hvad du gĂžr, eller gĂžr ikke, uanset hvad din genetik eller dit race eller dit kĂžn eller dit miljĂž du vil til sidst shuffle off til Buffalo. Medicin og alle de bedste rĂ„d, som din lokale lĂŠge kan give dig, vil ikke give dig udĂždelighed. Det kan forklares, hvis dĂžden er en del af din software til programmering af virtuel virkelighed. Du kan ikke mere undgĂ„ dĂžden, end en kalkulator kan undgĂ„ at give dig et svar pĂ„ â42â nĂ„r du bliver spurgt, âHvad er syv gange seks?â Den frelsende nĂ„de er, at der ogsĂ„ kan vĂŠre et simuleret (virtuel virkelighed) landskab ved navn âThe Pearly Gates (Complete with Seventy-Two Virgins)â! ARCTISKE MIGRATIONER Konsensus blandt fysiske antropologer er, at moderne mennesker, Homo sapiens, migreret ud af Afrika som et relativt lille band og derefter spredt ud mod vest, nord og Ăžst for at kolonisere det, vi nu kalder Europa, Asien og Australien, omkring 60.000 til 75.000 Ă„r siden. Formentlig pĂ„ det tidspunkt var vi alle et lĂžb; vi havde mistet vores pels; der var ringe eller ingen befolkningstryk. Vores tidlige fugle kunne vĂŠlge og vĂŠlge de bedste miljĂžer. Du har lavet et dĂ„rligt valg, pakke op (let at gĂžre som jĂŠgere og samlere), og prĂžv nĂŠste dĂžr. Hvad du ikke ville gĂžre, er at migrere ind i et helt forfĂŠrdeligt miljĂž og gĂžre det bedste ud af en dĂ„rlig situation, nĂ„r du ikke behĂžvede. SĂ„, hvordan forklarer vi mennesker, der migrerer ind i arktiske regioner; tundra landskaber og elsker det? Hvilke mulige incitamenter vil der vĂŠre at leve i, hvad vi kalder Sibirien, Skandinavien, Nord-Canada eller Ruslands fjern nordlige, lige Alaska, da sydlige Europa og store svĂžmme af tropisk Asien og subkontinenterne var tilgĂŠngelige? Noget er skruet et sted. Jeg mener, nĂ„r du tĂŠnker pĂ„ en âsommertid og den levende er letâ slags paradis, kan du se Island eller Hawaii; Middelhavet eller Sibirien; Alaska eller Tahiti? Hvis vi ikke ville migrere der og kalde tundra vores hjem som fĂžrstevalg, var det mĂ„ske alt sammen pĂ„ grund af disse kort, som softwareprogrammet gav os vej tilbage da. (1) Andet nummer to er, at vi alene gĂ„r oprejst uden at have fordel af en balancerende hale. Dette er imidlertid ogsĂ„ et spĂžrgsmĂ„l om grad siden nogle primater, og andre pattedyr (bjĂžrne) og fugle (pingviner) har evnen til at bruge og kan bruge en bipedal gang, om end bruges sparsomt. Pingviner i virkeligheden waddle mere end gĂ„, og i gennemsnit foretrĂŠkker at glide over isen pĂ„ deres bellies ved hjĂŠlp af deres flippers at drive dem sammen. (2) TrĂŠ nummer et er vores ânĂžgne apeâ status i forhold til de andre 183 eller sĂ„ arter af primater. Men som vi alle godt ved, er vi ikke helt hĂ„rlĂžse, sĂ„ forskellen er en grad. (3) Karakter nummer tre er vores meget hĂžje IQ. Imidlertid er der igen et kontinuum mellem bakterier og mennesker. Det ville vĂŠre forkert at foreslĂ„, at hvert andet dyr har IQ af en amoeba. Mange primater, mange fugle, hvaler og delfiner, elefantene, selv den ydmyge blĂŠksprutte har en rimelig IQ.
from WordPress http://bit.ly/2WmCrYk via IFTTT
0 notes
Photo
Who is watching who at the Singapore Zoo?
#zoo#animals#chimpanzee#sjimpanse#dyreparken#Singapore#singapore zoo#asia#photography#monkeys#monkey#apes
0 notes