#røv

[somedaytakethetime]

View this post on Instagram

A post shared by UEFA EURO 2024 (@euro2024)

OH HOLD ME LIKE YOU HOLD THAT BALL!! PLEAASSEEEEEEE

View this post on Instagram

A post shared by Herrelandsholdet (@herrelandsholdet)

How prickly do y'all think he'd be if one were to... smack him on the numse? 🤔🤔

[ejendommelig]

Har bare været helt flad siden jeg tog på ferie. Har været bagud i læsning, arbejdet for meget, generelt bare været virkelig træt og fraværende. Men de sidste to uger har jeg kun arbejdet 4-5 dage, så jeg har virkelig fået tid til at spille spil og studere og komme ind i en okay rytme igen.

I sidste uge gjorde jeg rent, kom til alle timerne, lavede mad og!! Er næsten færdig med min ene opgave. Den er kun på 5 sider max men det er et helt andet niveau og jeg har ikke lyst til at læse de samme 400 sider når den skal afleveres fr til december, så jeg har virkelig bare ignoreret opgaven selvom vi kunne få feedback for en uge siden. Men nu!! Skal den laves når nu det er efterårsferie. Er på 3.5 side let’s go lmfao

Tror også det er fordi jeg ikke havde mine katte hjemme i to uger fordi ingen kunne komme med dem, så jeg havde 0 motivation til.. at være i live lol. Men fik dem tilbage sidste weekend og jeg havde bare så meget motivation efter <3 kan ikke være til hvis jeg ikke får daily kitty cuddles

[alpydk]

How would Gale react to Tav revealing that her native language is not common?

What a Røv

I'm sorry this has taken me so long to answer. I initially had a whole smut idea with this and then it went sort of angst homesickness idea, and now it's just ended up as a comfort/fluff thing. Either way, I wrote a little fic for it - Overall though, Gale wouldn't mind, he'd find it endearing.

Word Count - 1635 - Fluff - CW - shameless use of Danish (Shut up I'm allowed.)

Gale had heard the utterances only once or twice before, a grumbled obscenity as a toe was stubbed on a bookshelf, a quiet obscure whisper between clenched teeth during the throes of passion. He knew his partner Tav was a half-drow, but their accent was entirely from Baldur’s Gate, the lilt of certain words always putting a smile on his face with how pitch perfect they were. He’d asked her about her heritage, a curiosity he could not help but indulge in, and she’d claimed there wasn’t much behind it all; her mother was a Drow, her father a human, and she’d grown up with neither in the city.

The story had been good enough for him until he’d caught her perusing through his library, peering into tomes not written in the common they’d spoken between themselves so often. His first instinct had been that she possibly spoke a form of Undercommon, or more likely Deep Drow; her wanting to hide it a shame of some sort, but the tomes found didn’t match up with what he’d heard. There seemed to be a mixture she had glanced through, some books written in the Elven Espruar, others closer to the Thorass alphabet they used each day, but no one specific tongue. It was as if she was searching for something amongst the pages that had not been there. Gale had questioned her about it just to be met with the answer that she was as curious about literature as he was. “Who needs to understand the words to see the beauty in poetry?” and with this he had continued to just observe, to listen for those obscenities and whispers and make a mental note of them for when he could check their meaning.

---

“Sollys, skin på ham. Beskyt ham mod mørket. Skygger, skjul mig af syne. Beskyt mig mod lyset.”

It was a small prayer, but one that had Tav whispered most days as the sun rose over Waterdeep. Gale had heard snippets of it often as he’d rushed to change into his robes for a day at the academy or been trying to tame his unruly hair after a night of excitement. Now he lay in bed, the words drifting into his subconsciousness as he lay sleeping, his mind questioning the meaning behind the dream of a language he did not understand. His eyes flickered open, keen to find the source and catch her red-handed.

“Tav?”

She turned to him from the foot of the bed, her hazy blue skin lightening under the rising sun that drifted lazily in through the parted curtains. She wore the black lace nightgown he’d bought for her, the one that contrasted so well with her salt white hair. “Good morning, sleepyhead,” she whispered.

He groggily wiped the sleep from his eyes, a disappointment that he’d not been quick enough to understand what she’d been saying before he woke fully, but a smile at the sight of her as welcome as ever. His hair lay messily tufted around his face and ears, a reminder that he needed to tidy it up with some scissors even if she protested to it. “Did I hear you speaking before?”

Tav quietly moved up next to him, stroking a lock of hair from his face. She looked down at him lovingly, her violet eyes a pleasant reminder of the tattered robes she’d once passionately removed him from. “Only in your dreams, I’m sure.”

His hand reached over to her, his fingers rubbing along the arm of her nightgown, an invitation for her to join him before either of them got distracted by the world’s need for their attention.

She leant in and kissed his forehead, a teasing warmth lingering from her lips upon his brow. “As much as I’d love to, I’m needed in the library this morning.”

Gale longed for time to stop, for the curtains to stop the impatient daylight from entering any more than it already had, for her lips to find his own, and for her body to have as little control as his did in that moment. He unwillingly withdrew his hand, knowing he would see her again later amongst the dusty books and candle lit corners they’d both frequented so often. “You are but a cruel harpy.”

“My waterlogged wizard doth complain too much.”

---

Gale watched her for some time after she had finished her shift, their game of cat and mouse a regular occurrence at this point of the day. Tav would end work on schedule but would then spend time amongst the well-organised shelves, looking either for poetry or something she could bring home for his amusement. He would eventually find her amongst the tomes and would whisk her to a dark corner where they’d indulge in the art of self control and silence. Her delicate fingers traced along the spines of the books as she walked down the aisle, her eyes gazing across the titles until something caught her attention. Seeing the gentle sway of her ponytail as she took each step forward, he kept his own pace matching hers, knowing it was only a matter of time before she glanced up and saw his deep eyes spying on her.

Her words were quiet, another whisper amongst the library’s inhabitants. “Der er få der prøver at forstå Vævet - det er synd, da kun de der er fuldt på bølgelængde med Vævet kan kalde dem selv for ægte magikere.”

He listened with curiosity to her mutterings, some words like that of Common, others a reminder of a distant language he had researched long ago. But this was proof that not all was what it seemed, that there was a secret she kept from him, a mystery to be solved. What she spoke naturally was not a simple speech of Baldur’s Gate, but something else, no Drow nor Elvish, nor something that matched his tomes. He thought possibly it could be a form of Jotun, but why would a Half Drow ever speak such a tongue? It was as her fingers continued to grace the titles of the books between them he realised it was that of Illuskan, a language rarely spoken outside of northwest Færun. Gale smiled, a plan being conjured up to have her reveal all. One that he knew would have her spilling all secrets.

---

“Y – eh – g” He spoke deliberately, a hard pressure put on each sound as Tav walked through the door, knowing she would hear him.

 “Yegg? Working on a new spell?” she asked innocently as she placed her bag down near his desk, her eyes glancing over the papers that lay scattered in front of him.

Gale looked up at her, seeing the way she recognised the texts in front of him, a momentary smirk at the realisation of what it was he had been trying to pronounce so poorly. “Just some new linguistics materials that I found tempting to dive into.”

“Hm... I’ll leave you to that, then.”

For the next hour Tav sat in a nearby chair, her finger tapping irritably at every mispronounced syllable, at the purposeful bastardisation of her native language. He held back a laugh as he attempted to read through a basic cooking recipe; the word fløde, causing her to close her book sharply and grit her teeth. He didn’t want to torture her, but their relationship was one of games and puzzles. Now, however, this attempt to have her reveal her secret had turned into one of simple teasing.

“Yegg har fang-et een store row...”

The cackle was unmistakable from her lips as he spoke the last word, the combination of letters a confusion to utter out loud even though he knew the phonetic for each now. He twisted on his chair, her laughter becoming a snigger in between breathed out words.

“A røv?” Tav laughed further, her own correction making it all the funnier in her mind. “Is that what you’re trying to say? Or is it-” She exhaled, trying to regain her composure. “Ræv?”

Gale heard little difference between the two words, but it mattered little as he caught her in his web. “An expert on Illuskan, my love?”

“I consider myself more the expert on røve...” She gave him a playful smirk.

“On foxes?”

She chuckled again at his misunderstanding; the laughter causing her cheeks to flush, and she rose to her feet to come closer, placing herself in his lap. “On arses, you fool.”

He lifted his hand, pushing aside a stray strand of hair from her face. “You were letting me make an idiot out of myself, weren’t you?”

“I wanted to see how far you’d take it to draw it out of me. Though I’ll be honest, I was expecting something a little sexier, and less... painful.”

“Painful?” Gale said with a mock exaggeration. “Remind me next time to add it to my repertoire, should we find ourselves upon another adventure.” He stroked her face, her skin as soft as silk, the scent of the library held in her robes. “Why didn’t you tell me?”

Tav leant into his touch, a gentle smile curling the corners of her lips. “You like puzzles, to solve things and learn. What fun would there be without a little mystery?”

“Are there any other mysteries I should be aware of?”

“Only time will tell.”

Placing a longing kiss upon her lips, he felt the warmth of her breath mingle with his. “Jeg elsker dig.” He whispered, his pronunciation of the simple phrase of love clear and understandable.

She looked into his eyes, a surprised but proud look in her gaze. “So, you’re not a complete røv with the language.”

“Only those few words at this time, but I’d learn it for you. I’d do anything for you.”

---------------------------------------------

The Illuski language group is based on real-life Nordic languages such as Old Norse, Danish, and Norwegian

----

“Sollys, skin på ham. Beskyt ham mod mørket. Skygger, skjul mig af syne. Beskyt mig mod lyset.”

“Sunlight, shine on him. Protect him against the darkness. Shadows, hide me from sight. Protect me against the light.

“Der er få der prøver at forstå Vævet - det er synd, da kun de der er fuldt på bølgelængde med Vævet kan kalde dem selv for ægte magikere.”

“Few try to understand the Weave - a true pity, for only they who are truly attuned to the Weave can rightly call themselves spellcasters.”

[linked-maze]

Vent hvad? Er du dansk? Fucking sejt

Hahaha xD ja! Men jeg er mega røv til at skrive dansk nogle gange må jeg sku indrømme

Men fucking sejt!

[soelvfisk]

(Tw. psykisk vold) Jeg føler mig virkelig helt fucked. Har fundet ud af at min far har løjet om hvordan han har behandlet mig. Talte med min søster om det. Hvor brutalt det er at bo hjemme igen. Og hun sagde - nej hvad? Og forklarede at min far havde siddet dead serious og fortalt om de samme situationer, men FULDKOMMEN anderledes end de ægte skete. Til hende og min mor. Intet at sige til, at ingen ved min far er main reason for min PTSD. Han lyver sig ud af det. Intet at sige til at min mor ikke passede på mig som lille. For han har altid løjet sig ud af det. Hun har slet ikke kendt til omfanget. Nogensinde. Jeg troede han var stoppet. Nu hvor han har oplevet hvor lidt jeg har lyst til livet. Hvor voldsomme konsekvenser hans adfærd har. Men nej - han lyver stadig. For at redde sin egen røv. Så ingen tror det er ham der forurener. Han slipper afsted med det hele. Og pyt med om jeg sidder i hans kælder og har lyst til at dø. Han taler til mig som han vil. Medmindre der er vidner - så opfører han sig pænt. Medmindre vidnerne er fremmede - så råber han af mig, som om jeg er uopdragen og forkælet. Ingen ved at han råber til sin autist datter med PTSD. Og fortiden skal vi glemme, for den gør ham vred, og så har vi selv bedt om det, hvis helvede bryder løs. Og man er ond hvis man siger nej til ham. Forpligtet til at tage imod hans hjælp, men så står man også automatisk i gæld. Hans sødme betyder at lige om lidt føler han sig berettiget til at være streng og kold. Som om det er et regnestykke. Han kender altid sandheden bedre end andre og hvis man siger ham imod eller sætter grænser, bliver man mødt af en klagesang om hans egen forfærdelige barndom. “Undskyld at jeg er så dårlig en far”. Enten vredt eller grædende. Enten så man føler skyld alene i stilhed - flere dages scilence treatment indtil man siger undskyld for noget man ikke har gjort og fortæller ham at man er en dårlig datter… eller er tvunget til at trøste ham, selvom han er skyld i den smerte man selv sidder med. Mine tårer er aldrig hans ansvar. Aldrig. Heller ikke som barn. Man må lægge sig selv til side, for at være hans datter - og gør man ikke det, vil han ikke kendes ved én. Han bruger mine udfordringer til at få medlidenhed fra andre forældre. Jeg føler mig udstillet. Han rydder op i sin dårlige samvittighed ved at lade som om at han forstår hvad jeg går igennem, på grund af hans egen fars voldelige adfærd. Som om vi skal connecte over at han har foræret mig de samme traumer. Han har lært mig, at mennesker der elsker mig gerne må slå med ord og kaste med ting og få mig til at græde i smug. At det vigtigste er at jeg tier stille og er trofast. Ligesom Stenen også ville have at jeg skulle opføre mig. Jeg føler mig så ødelagt. Af ham. Og hende. Og alle mænd der har brugt min krop, mens jeg troede at jeg ikke MÅTTE sige nej!? Fordi alle grænser jeg har sat overfor min far udelukkende har gjort tingene så meget værre. Han har lært mig at det bedst kan betale sig at være passiv og stille. Han har lært mig at min krop er utryg at være i. Fordi jeg er kvinde. Svag. Lille. At mine følelser er noget jeg gør mod andre - istedet for at være et udtryk der kan styrke relationer og øge nærhed og tryghed. Jeg føler mig skyldig overalt. Og han går i panik når jeg taler om mine mareridt. For jeg begynder at forstå at de også handler om ham. Og han ved det. Og det betyder at jeg snart vælger ham fra. Hans eget værste mareridt. For så skal han pludselig fortælle folk, at han har en datter der ikke vil se ham… og ikke en svagelig selvmordstruet datter der konstant bliver deprimeret og har brug for hjælp og støtte. Jeg er så vred over at jeg elsker min far. For jeg kan ikke lide ham. Jeg kan ikke tilgive ham. Aldrig nogensinde. Og hvis jeg nogensinde får børn, så må han ikke møde dem. Og jeg føler mig ONDSKABSFULD over at ville beskytte mine børn, bare fordi jeg ved hvor skuffet han ville blive. Men jeg er ikke ond. Jeg er FULD AF KÆRLIGHED. Og jeg vil være en slags forældre som ingen af mine forældre var. Fuck deres følelser. Det her er større end det. Vil ik ha børn. Er done.

[justactgaussian]

I anledning af 'tal dit sprog dag' vil jeg dele nogle af de danske ord og udtryk jeg savner mest når jeg snakker engelsk:

Ord jeg ikke har en god engelsk oversættelse for:

Undersættelse: Dem ser jeg godt nok mange af for tiden. Specielt når google insisterer på at oversætte ting uden at spørge først

Træls: Der er mange ord der ligner, men træls ligger bare så godt i munden

Langbortistan: Jeg ved godt man bruger Timbuktu på engelsk i stedet, men det er bare ikke rigitg det samme

Ordsprog og vendinger:

"Goddav med et økseskaft", økseskaft er så underligt specifikt

"Du kan selv være en ____", jeg bruger det hele tiden, jo mindre mening det giver desto bedre er det

"Der er ingen ko på isen", jeg er generelt bare glad for de mere absurde udtryk

Fornærmelser og lignende:

- "Gid din røv må klør og dine arme være for korte", en klassiker, og med god grund. Man kunne nok godt bruge den på engelsk også.

- "Spademalle", siden jeg fandt ud af at der findes en fisk der hedder spademalle har jeg brugt det hver gang jeg kunne. Det er en fantastisk udvidelse af bare at kalde nogen en spade

- "Kors i røven", kan huske jeg læste det i en bog da jeg var barn. Hovedpersonen havde aldrig hørt udtrykket for, så han troede det var ment seriøst. Der var en fin lille illustration med, som er brændt fast på nethinden

Citater:

"Det er en syg høne der har lagt det æg", og resten af blinkende lygter

"Han har været træls gennem en længere periode"... Hvilket man jo nok burde holde op med at sige, af respekt for de efterladte

"Vi diskuterer ikke, vi skændes!", Terkel i knibe har også så mange gode citater

"Som Pia Kjærsgaard siger; der må være en grænse!", selvfølgelig kun brugt om alt andet end indvandrepolitik

[nitw]

i always forget i can just post in danish whenever i want. ik fordi jeg får særligt meget ud af det, jeg hader at skrive på dansk så meget. det her sprog sutter røv

[anonymiskabet]

(kæmpe) update!

der er sket en ret vild ting, som jeg stadig har svært ved at forstå: R overnattede hos C i nat.

"historien", som jeg har fået den fra R

R hang ud med nogle venner i går aftes, og af en eller anden grund fik han mod nok til at skrive til C og spørge om han måtte komme forbi senere - kl. 22 om aftenen.

af hvad jeg har fået fortalt, har de har flirtet en del over sms den seneste uge.

C's krav for at måtte komme forbi var at det kun var til "kys og kram 😇". R sagde at det lød hyggeligt, og han var i hendes lejlighed lidt i midnat.

de startede egentlig bare med at snakke lidt og høre musik over en halv flaske vin som C havde i køleskabet. efter det besluttede de sig for at gå i seng og børstede tænder (R lånte en helt ny tandbørste af C lol). C havde endda redt sengen op til ham allerede.

C tog nattrøje på på badeværelset og R klædte sig af til underbukser og lagde sig under sin dyne før C kom tilbage og slukkede lyset. efter de havde ligget og snakket lidt begyndte de at putte, derefter kysse. C sagde at hun havde nået at barbere sine ben inden han kom, og spurgte om han ikke ville mærke. som jeg har fået fortalt det, så kyssede de virkelig længe i stilhed, mens han nussede hendes ben. hun havde trusser og t-shirt på.

efter noget tid var R lidt mere modig og tog hende på numsen, mens de kyssede. de drillede lidt hinanden og blev enige om at det stadig kun var "kys og kram", da han kun "krammede hendes røv", som C sagde det.

det udviklede sig til at R kyssede hendes hals, hvilket C "godt kunne lide". efter det løftede han forsigtigt op i hendes t-shirt OG SUTTEDE HENDES BRYSTER(!!!). hun sagde ikke noget imod det, men stønnede i stedet og nussede ham i håret. hun flyttede ham endda fra det ene bryst til det andet.

da de havde gjort det i et stykke tid, kyssede de lidt mere og besluttede sig for at sove, mens de puttede. da R vågnede var C allerede stået op og sad i stuen. R havde allerede taget sit tøj på da han kom ind til hende, hvilket han synes var lidt akavet da hun stadig var i nattøj. R sagde at han ville tage hjem, og C kyssede ham farvel. ifølge R var tingene lidt akavet mellem dem, men nok mest fordi de var generte lol.

R sagde at han stadig havde sommerfugle i maven, da han ringede for at fortælle mig det hele.

hvad jeg tænker om det

honestly, jeg elsker det! jeg er bare vildt overrasket over at de rent faktisk besluttede sig for at mødes.

det seneste halve år har jeg haft det som om jeg har presset R og C til at skulle se hinanden, hvilket jeg har haft det ret nederen over i perioder. jeg har meget følt at jeg har presset mine fantasier ned over hovedet på R (og indirekte også på C). derudover har jeg også været mega bange for at jeg var for presserende da vi tre mødtes sidst, og at de bare "gjorde det for mig". at de nu gør ting efter deres "egen vilje" gør mig virkelig glad. og at de tager det hele i deres eget tempo, som de selv sætter - ja, det gør mig mega lykkelig 🥹

samtidig er jeg også bare glad for at jeg ikke længere behøver at være så involveret i deres kontakt længere. indtil for en uges tid siden har alt kontakt mellem dem været en fælles gruppechat mellem os tre (hvilket betød ingen kontakt lol). nu har de hinandens nummer og skriver åbenbart en del sammen som jeg forstår det. jeg føler endelig at jeg havde ret i at de ville være gode sammen, og at der virkelig var kemi mellem dem. tbh, så føler jeg endelig at jeg nu kan slappe af og bare lade dem gøre deres ting.

som altid så ved jeg ikke hvad der sker som det næste. R og jeg har ikke rigtig snakket om det endnu. men vores forhold er stadig super stærkt, og selvom jeg ikke engang har kendt ham i et år endnu, så ved jeg at jeg vil være sammen med den mand resten af mit liv. hans familie elsker mig, og min familie elsker ham (selvom de var lidt skeptiske over for ham i starten haha). jeg elsker også hans roommates og venner. og jeg elsker også C. hun er virkelig en af de sødeste mennesker i verden, og som jeg har sagt før, er hun den person som jeg stoler allermest på til at skulle være en partner for min partner.

måske jeg skal tænke lidt mere over hvad det ville betyde hvis det udviklede sig, men som det hele er nu er jeg ikke andet end lykkelig og glad på deres vegne.

[maelkevejen]

Jeg er begyndt at blive ret bitter over mine biologiske forudsætninger, hver gang jeg rammer PMS

Jeg ved godt, det er formålsløst og trættende, men jeg tænker en del over uretfærdigheden ved, at jeg skal trækkes igennem det her hver eneste fucking måned. De her ikke så lidt hæmmende svingninger. HVER måned. Jeg bliver pissy, får depressionsagtige symptomer, somme tider endda selvmordstanker og har det generelt af røv til i op til halvanden uge op til min menstruation, og så skal jeg bruge en uge på at bløde og have ondt og være ukomfortabel bagefter. Og det er jo givetvis HALVDELEN af cyklussen! Som er træls! Jeg har én uge, der er topfed, og en uge, der er neutral, og det er det. Og som om det ikke er nok, har jeg også en herrefed "neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse", hvis symptomer påvirkes af min hormonbalance, og som derfor gør det endnu mere herligt at have en fucking cyklus. Og min brain juice medicin virker i øvrigt ikke, når jeg har PMS. Så det er jo dejligt. Og hvis jeg så på et tidspunkt skal have biologiske børn så skal jeg... potentielt set smadre min krop for at skabe liv og føde barnet. Min krop vil for evigt være forandret på mange områder, og der kan ske alt muligt fucked, jeg potentielt set skal døje med resten af livet. Jeg plejede at tænke "okay okay, men til gengæld kan jeg skabe liv, hvor sejt er det ikke lige?" og det er sejt! Og jeg plejede at være så stolt over det. Men for fucks sake, at what cost? Seriøst, jeg hører alt muligt fucked, og jeg kan bare ikke rigtigt forstå, hvorfor kvindekroppen er skruet sammen på den måde, helt ærligt, er det det, der er mest optimalt? Er det virkelig det, der er mest optimalt? Måske er det bare fordi, jeg ikke har børn, at jeg tænker sådan. Men det er altså virkelig skræmmende. Og bagefter er der saftsuseme en overgangsalder også, som heller ikke får nok opmærksomhed i forhold til hvor træls den eftersigende er.

Og cis-kønnede mænd... skal ingen af de ting? Overhovedet? Næh...! De kan få lov til at optjene mere i pension, fordi de er på barsel i kortere tid. Og få højere løn.

Jeg skal sidde her og stresse over om jeg kan finde et fast job i tide til at optjene nok anciennitet til at kunne tage på potentiel barsel med rimelig løn i lang nok tid. Om det er et strategisk dårligt valg at søge barselsvikariater, fordi de har en udløbsdato. Hvorfor skal det være en faktor, jeg er nød til at overveje? Det... urgh.

[stroeriodi]

En af de eneste personer jeg nogensinde er blevet ægte sur på er med i forræder. Fint. Gider ikke se på ham. Den røv med ører.

[valmuemarken]

kære vi unge. i nat er der sket noget helt vildt og skørt. for dem der måske har læst det, har jeg været meget forelsket i en virkelig fin pige fra min klasse, men jeg har sidenhen slettet de spor, fordi jeg har følt at jeg havde 0 chancer og at det var fucking pinligt. men men. vi er på udveksling sammen, og i nat var absolut sidste chance for mig for at sige noget som helst, fordi hun skal tidlgiere hjem end mig, og bagefter er det jul, jeg skal rejse, og bagefter er der speciale. så jeg havde bare virkelig stærkt behov for at sige bare NOGET der indikerede at jeg har været helt håbløst forgabt i hende siden vi startede studiet. i aften holdte vi en slags afslutningsfest for klassen, og bagefter skulle vi i byen, og jeg var VIRKELIg ængstelig inden og i starten, fordi jeg blev ved med at tænke over My Mission. og så var vi i byen og jeg fortalte til alle at jeg var forelsket i hende og de sagd eat jeg skulle gøre noget!!!! og først sagde jeg at hun var den fineste i klassen, og hun sagde tak ilm og jeg var sådan >:/ røv! og så sagde de andre at jeg skulle prøve igen, og så spurgte jeg om hun vill emed ud og have luft, hun sagde ja, og først snakkede vi om almindelige ting og så sagde jeg de mest pinlige ting i mit liv!!!!!!!! at jeg godt vidste at hun bare for nogle dage siden havde sagt at vores klasse føles mere som en familie og at det ville være mærkeligt hvis nogen hookede up, men at jeg har kunne lide hende siden vi startede - og jeg havde VIRKELIG forventet det her scenarie: at jeg sagde det pinlige, og at hun ville væer sådan 'wow tak r smigret, men jeg ser os kun som venner' eller at hun ikke var queer eller sådan

men

ved

I

hvad

HUN SAGDE AT HUN HAVDE DET PÅ SAMME MÅDE!!!!!!!!!!!!!!!!

OG SÅ KYSSEDE VI!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

der går nok en måned før jeg ser hende igen men wow jeg er helt overvældet og skal aflyse to dates og er klar til at gå i cølibat wow wow WOWWWW!!!!!!!!!!

[soelvfisk]

Min udlejer kom næsten en time for sent til fraflytningssyn. Min røv var numb efter at have siddet på de kolde terasso-trapper i opgangen og bare ventet. Men det hele gik okay. Han var alt for forpustet til at være grundig. Stakkels mand. Han er ellers sød. Fortalte ham, at mig og Bjerget ikke længere er sammen og hans reaktion var misbilligende stilhed. “Hvorfor slår ALLE OP MED HINANDEN!”, udbrød han efter at have tygget på ordene. Og så åbnede han et vindue i en form for udmattet arrigskab. Jeg følte at jeg havde berørt et ømt emne for ham og så gennemgik vi lejligheden kort og uden så mange ord. Han var imponeret over at ovnen var renere nu, end da jeg flyttede ind. Jeg gav ham nøglerne og vi sagde farvel. Mangler bare at få depositum tilbage nu. Og så er det ægte overstået.

Mine forældre har spurgt meget ind til den nye lejlighed. Min far sagde at jeg skulle skynde mig at sige ja til den, som om jeg ikke allerede havde gjort det. Måtte fortælle dem, til deres store skuffelse, at der kommer til at gå noget tid før de ser lejligheden. Fordi jeg har brug for ikke at høre nogens holdninger til mit nye trygheds-rum. Og jeg kan ikke overskue minder i hjemmet endnu. Bare mig og hund. Ingen forslag til indretning. Ingen “uuh!” og “ejjh!” og “åååh..”. Vil have det som et helligt rum, der endnu ikke er taintet af nogen andre. Trænger til at indtage det space alene. Med en forvokset autonomi-følelse. Mig og hund som var vi med i Kim Possible uden nogen superskurk og uden drama. Bare power og ingen planer. En meget meget kedelig tegneserie, men wholesome fordi der allerede har været rigeligt med kaos. Jeg trænger til at opleve en lille privat og selv-kurateret pause, i det space som skal være mit hjem i mange år. Forhåbentligt. Vil sove på madras og være alene. Indtil jeg finder de ting jeg vil have. Helt langsomt. Fatte at her er jeg i sikkerhed<3

Nu godnat. Land blødt, sov dejligt og drøm stort<3

[pinkprincessplay]

Er du meget slutty irl? Hvor mange pikke har været i din røv?

Det kommer nok an på, hvordan man lige definerer slutty - har haft et ret aktivt sexliv de sidste par år, men har ikke skiftende sexpartnere på samme måde som jeg har haft tidligere.

Der har været 6 pikke i min røv 🤭

[somedaytakethetime]

Let me apply my favourite expression so far: god røv 😌😌😌

[ejendommelig]

Har haft den værste flyve-dag i går. Skulle flyve med SAS hjem til DK, men de annullerede flyet en time før. Vi tager over i informationen, thank god for at min partner snakker spansk, for han fik os på et andet fly til München og derefter DK med Lufthansa (vi var de eneste der kom med fra vores første fly woo for favoritisering) en lille halvtime efter vores originale fly. De sagde, at vores bagage kommer til DK dagen efter, ok. Flyet kommer sent afsted, fordi boarding tager lang tid, så vi venter 30 min ekstra. Når vi ankommer i München er vi super ængstelige om vi nu kan nå flyet der skal boarde 15 min senere efter vi lander. Boarding tager en evighed, e n d e l i g kommer vi af og thank god en direct service lady hjælper os der skal mod KBH afsted mod gaten. Det tager dog 15 min yderligere før hun får alle med, fordi folk er SÅ langsomme selvom de ved at de skal skynde sig :D Münchens lufthavn er åbenbart kæmpe stor, så det tager 15 min yderligere at komme til gate K22. Især fordi en boomer nar lige skal råbe af vores 18 årige escort, fordi vi ikke ventede på hans kone, selvom de sagde at der ville komme flere busser bagefter denne :D woo! Vi kommer ind i flyet et par min efter vi skulle være fløjet, og så er det selvfølgelig -6 grader så de skal sprøjte vand(??) på flyet, holy fuck jeg har aldrig været så bange i en flyver i mit liv, for jeg troede seriøst det var røg der kom ud af vingerne, holy fuck. Tror de bare prøvede at varme vingerne op, men fuuuck. Ham gutten der sad ved siden af mig blev ved med at hakke sine lunger op hele vejen til KBH. Vi ankommer til DK, vi er nød til at vente 30 min fordi døren åbenbart ikke kan åbne :) Vi kommer endelig af efter at de har rullet os et andet sted hen. Har et lille håb om, at de måske har vores bagage, venter på bånd 4 i 30 min, nej dsv, vi får lavet en rapport i informationen. Min partners familie siger vi skal tage en taxi, i håb om at SAS vil refundere os for vores troubles. Jeg griner lidt til mig selv, 1. SAS har røv kundeservice, selvfølgelig vil de give os nul og niks jo mindre vi aldrig får vores bagage igen. 2. En taxi kommer til at koste mindst 500. Rigtig nok, vi er hjemme ved 00:15 tiden, -523 kr fattigere, trætte og sultne. Gik i seng ved 1-2 tiden men kan ikke sove mere, drømte at vi fik vores katte igen. Min far kommer med dem i dag har han lovet, men jeg er bange for at noget går galt. Hvornår forsvinder angsten :D

[anonymiskabet]

føler mig meget lækker for tiden. og det er på trods af at jeg bare har ladet mit kropshår gro ud. faktisk tværtimod. jeg synes jeg ser fucking hot ud med hår for tiden!!! mine bryster ser store ud. min røv ser stor ud. jeg var i prøverum den anden dag og jeg er så ked af at jeg ikke købte den kjole jeg prøvede på, fordi jeg så så fucking hot ud i den. R kan også mærke at jeg har det godt med min krop for tiden fordi min sexlyst er eksploderet 🤭 jeg ville ønske at jeg havde det sådan her hele tiden... men lige nu vil jeg bare nyde at elske min krop!