#min kunst

[tegnerdansk]

Kokken laver pandekager med sin pande. The chef is making pancakes with their pan.

Sukker, jordbær og æg ligger på køkkenbordet. Sugar, strawberries, and eggs are laying on the kitchen counter.

[liebelesbe]

[ID: A pixel drawing of an egg in front of a purple background, wearing a green and yellow party hat, surrounded by confetti in the same colors. End ID]

[femb0td111ary]

Schizo interface

[suetravelblog]

Beau Soleil Piano Quartet Hermanus Civic Auditorium South Africa

[k-star-holic]

Jun Hyun-moo summons ex-girlfriend Han Hye-jin to Fashion showdown with Kian84? "I Live Alone"

[lunarcrown]

Du er så fantastisk i kunst, hjernen min kan ikke forstår moren ganger. <33333 jeg elsker hvordan du tegner alt karakterene i Hels. :3

Tusen takk! Jeg brukte en oversetter så jeg håper dette er ok!

Jeg er så glad for at du liker kunsten min og Hells-karakterene jeg tegnet!

Takk for fine ord!

[soelvfisk]

Jeg har grædt tre gange i dag. Både efter den dumme drøm, fordi jeg faldt ned af trapperne og det gjorde ondt… og fordi jeg så tv med min mor og blev rørt over et fiktivt bryllup. Føler det er lidt fra alle verdener?

Den følsomme smerte fra eget liv… men udtænkt og trigget af en sovende hjerne, den fysiske smerte i egen krop og de rørte tårer som forholder sig til en eller anden form for magi? Som fæstner sig i kroppen. Tror det er derfor jeg synes film, tv og musik og kunst er så vigtigt. En slags forløsning man ik altid kan forberede sig på. Af mennesker til mennesker. Tror jeg synes at ritualer er en kunstform også? Idk, det kan også være de smertestillende der taler. Men ærligt. Jeg savner at elske storslået. Savne at ØSE kærlighed udover mine nærmeste. Hader at jeg har været isoleret i halvandet år. Med undtagelse af Stenen og Bjerget og mine forældre. Og hund. Men det er heller ikke mange. Slet ikke når man tænker på at der er så mange at elske. Og jeg går glip af dem hver dag mens jeg er deprimeret. Ville ønske at jeg var klar i hovedet og tilstede i min krop mere. Tror jeg ville græde hele tiden så. Måske er det bare det jeg trænger til. Flere tårer. Også dem der er ubehagelige. Tror mit hjerte trænger til det. Så der ka blive plads igen. Til at række ud. Istedet for at pakke mig sammen. Tænk hvis jeg aldrig blir blød igen.

[jurjenkvanderhoek]

HOE COMPLEET TE VERDWIJNEN IN DE KUNST VAN EDWIN SMET

De kunst van Edwin Smet duiden is een hachelijke zaak. De abstracte composities geven niet meteen oorzaak en gevolg prijs. Het blijft vaag wat de reden is dat het er is. Toch doe ik een poging. Ik neem de moeite om de beelden in de zorgvuldig afgewerkte uitgave tot me te nemen en er iets in te zoeken, van te vinden. Het boekje is handmatig gebonden in een oplage van slechts 60 genummerde exemplaren. Het touwtje dat de bladen bijeen houdt is met aandacht geknoopt. Met net zoveel concentratie gevlochten als dat het werk erin opgenomen is vervaardigd. Het boekje geeft een klein inzicht in de portfolio van de kunstenaar. Dat inzicht verhaalt in beeld over de thema's precariteit en solidariteit. Onzekerheid en saamhorigheid.

Schildertape is het handelsmerk van Edwin Smet. Niet als grossier in verfmaterialen, maar in de hoedanigheid van kunstenaar. Hij gebruikt het plakband gemaakt van houtpulp en kleefstof niet waar deze oorspronkelijk voor bedoeld is. Hij plakt het niet langs de rand van een venster om het glas te behoeden voor spatten en streken wanneer het kozijn geverfd wordt. Smet is geen huisschilder, hij is kunstschilder. Met de tape beplakt hij zijn werk om het in principe waardeloze materiaal onderdeel te laten zijn van de compositie, het waardevol te maken. In zijn visie heeft het onbelangrijke materiaal betekenis. Voor de huis-, tuin- en keukenschilder is de tape afgerold enkel van waarde bij het verven, zolang maar daarna niet meer en wordt het onbruikbaar weggegooid. Zo niet bij Smet. Het overleeft de kliko nadat het geplakt is, het behoudt een functie. In onder meer het mij voorliggende boekje laat Smet zien hoe de tape door zijn handen geconserveerd is.

In coronatijd bleek het volk solidair. Stond men als homogene groep massaal op tegen het virus. Een klein aantal evenwel sloten zich heterogeen daarvoor uit en af. Want blijken er niet altijd uitzonderingen op de regel te zijn? Terwijl veel deuren gesloten bleven en er weinige nog opengingen, trok men zich schijnbaar gehoorzaam en gedwee terug in de huizen. Op enkele dwarsliggers na. Maar zonder dwarsliggers ontspoort een samenleving, zij houden de maatschappij bij de les ondanks dat ze meestal uit hun nek kletsen. Zonder bielzen onder de rails ontspoort de trein. 

Het is niet die solidariteit welke Smet voor ogen heeft in zijn werk, veronderstel ik. Hij werd geïnspireerd door gestapelde tafels en stoelen in het café om de hoek. Werkloos werden deze in de pandemie aan de kant gezet, wachtend op betere openingstijden. Niemand kon er aanschuiven, niets mocht er zijn, geen activiteit, geen plezier. Niets, deuren op slot en lichten uit. Die metafoor van saamhorigheid in de gestapelde meubelstukken was voor Smet reden deze in min of meer abstracte composities te verwerken. De tafel is inspiratie, in het beeld van Smet heeft het nog de functie van dragen en schragen. Evengoed kan ik langs de poten kijken, en als door een poort ziende ontvouwt zich het landschap daar achterliggend. Geen landschap zoals dat zich normaal gesproken voor mijn ogen uitstrekt, maar een onherbergzame omgeving waarin een onheilspellende toekomst opdoemt. Helemaal in stijl van de huidige toestand in de wereld. 

Het is zo, zoals het is. De kunstenaar schouwt zijn wereld. Overziet en overdenkt. Geeft commentaar in beelden. Niet meteen wordt het zo opgevat als dat het zich openbaart, maar wie anders kijkt en doorziet zal de boodschap ofwel het verhaal herkennen. In de achterliggende periode van covid bleek de bevolking opeens het Nederlandse volk. Kende de Nederlander geen verschil meer onderling en werden hindernissen geslecht, want het virus overkwam ons allemaal. Maar na die crisis viel alles weer weg en trokken de muren opnieuw op. Werden de oude gewoonten en manieren haastig opgepakt en nagelopen. Edwin Smet zag dit allemaal aan, bezag zijn omgeving en zette daarbij kanttekeningen en voetnoten. Verbeelden zijn schilderijen eerst het samenwerken, het ondersteunen van zwakkeren, dat hij inspireerde op dus de gestapelde tafels in de horeca. Verticale poten die een horizontale dwarsligger ondersteunen. Daarna beeldt hij de onzekere toekomst uit. Een zwart gat zuigt de omgeving naar zich toe. Want de toekomst is onzeker.

De kunstenaar heeft een voorkeur voor de boom als onderwerp in zijn schilderijen. Nadat de tafel uitgebreid is doorgezaagd, zet Smet gedreven een boom op. De tape in het beeld vormt het bos, zetten de stammen en maken de takken. Het is een lawaaiig woud, het hout staat niet netjes in het gelid. Op rijen zoals de Nederlandse bossen zijn aangeplant. Het is in de geest van Smet een wirwar aan laag houtgewas, een sprokkelbos. En veelal verzamelen de dunne stammen zich rond een open plek of een kleine plas. Zag ik tussen de tafelpoten in schemer de morgen gloren, de komende tijd opdoemen, in het bos is de dageraad ongewis. Er ligt een onheilspellende sfeer op de loer tussen de bomen. Spiegelt het hout zich in water, op andere plekken ligt het voor dood aan de voeten van stammen. Hoewel het beeld klaar en helder is, is de sfeer duister en dreigend. 

Smet weet die onzekere toekomst, het wankele kompas waarop de wereld koerst, in schimmige composities te duiden. In het acryl en de vernis op doek vergeet ik dat tape is gebruikt voor de afbeelding. Het is de zetting van de schildering, het gebruik van kleurcombinaties, die de sfeer bepalen. Daarover strekken rechte lijnen zich uit. Krommen inkt en houtskool zich in speelse strepen. In het essentiële surrealisme is een werkelijk gevoel weergegeven. De sfeerbeelden drukken onmiskenbaar de actualiteit af en uit. Het is minder een abstracte vormgeving, en meer een gelaagd opgebouwde en schematisch beschouwde realiteit. Waarin een kwetsbaar wegwerpproduct een belangrijk element is geworden. Ik kan beschutting zoeken onder de tafel, veilig beschermd door het blad wanneer de hemel naar beneden komt. Of ik kan me terugtrekken tussen het hout en me concentreren in stilte. Mij beraden op de neergang van de aarde. Filosoferen over opbouw en afbraak, over de afgrond waarnaar wij met zijn allen onderweg zijn. De kunst van Edwin Smet houdt mij dan nog even op de been. In zijn composities kan ik mentaal beschutting vinden. Het werpt een nieuw licht op de zaak wanneer hij voor mij een wereld inricht: een plek om te landen en naar de hemel te reiken. “How to disappear completely”, voor het moment van de beschouwing verdwenen in de tijd van Edwin Smet. Volkomen volledig. Dat is mijn duidng.

Precariteit / Solidariteit. Recent werk 2022-2024. Edwin Smet. Publicatie in eigen beheer uitgegeven. Gelimiteerde editie bij solo-expositie in CaroArtGallery Deventer, februari-maart 2024.

[litteraturhistorikeren]

Min yndlingscafé i min by i Finland er bogcaféen - en antikapitalistisk café, hvor man ikke blot kan vælge imellem at betale fuld eller reduceret pris for sine drikke- og madvarer, men endda kan få det gratis, hvis man er helt på røven. Der er også gratis tamponer og bind på toiletterne, og der er antikapitalistisk, antiracistisk, feministisk og pro LGBTQ+ kunst og klistermærker overalt (og bøger, selvfølgelig)

[ditte-i-brisbane]

Melbourne, Phillip Island, Wilsons Prom og Melbourne igen

Efter turen på GOR tog Brita, Chiara og jeg nu til Melbourne. Australiens svar på en europæisk hovedstad. Jeg havde glædet mig meget til at opleve byen, da hverken Brisbane eller Sydney som by havde sagt mig helt vildt meget. Områderne omkring de to byen er virkelig fede, men selve byerne og bylivet var ikke helt min smag. Heldigvis viste Melbourne sig at være mere mig!

Byen er propfyldt med graffiti og kunst i de små gyder omrking de store gader. Det er så fedt at gå rundt i bylivet og opdage de mange farver og former. Derudover er Melbourne og selvdøbt kaffehovedstad, og har måske den bedste kaffe i hele verden. Dette skulle da komme an på en prøve, og jeg blev virkelig godt overrasket. Kaffen smager helt fantastisk. Jeg tager hatten af.

Her i byen fik vi spist en masse forskelligt mad også, og det har alt sammen smagt helt vildt godt. Vi fik også danset lidt og drukket billige øl på Workers Club som havde et mandags tilbud, hvor man kunne få en fadøl til 4 dollar. Det er altså meget billigere end de vanlige 10-18 dollar vi må give for fadøl her Down Under. Rigtig dejlig tip fra Eva :)))

Brita skulle desværre rejse hjem om morgenen d 20. december, så efter tre dagen i Australiens største by (den har lige overgået Sydney), måtte Chiara og jeg tage afsked med hende. Det var en hård morgen, da Brita jo var hende jeg delte værelse med i Brisbane, og derfor har været en stor del af mit udvekslingsophold. Jeg var meget glad for, at jeg fik lov til at dele oplevelsen af GOR og Melbourne med hende <3

Chiara og jeg tjekkede også ud af vores hostel i Melbourne d 20. december og kørte ud af byen. Vi ville nemlig gerne bruge noget mere tid i den flotte natur, der også omringer Melbourne. Og heldigvis havde vi vejret med os denne gang!

Vi fik kørt til Phillip Island der ligger ca 2 timer øst fra Melbourne. Det var egentlig en meget spontan beslutning at tage dertil, da vi bare så et vejskilt med Phillip Island på, hvorefter Chiara sagde hun vidst nok havde læst om den ø et sted. Det viste sig så, at Chiara havde læst at man kunne se pingviner på denne ø. Vi kørte dertil uden de store forventinger, og med håbet om måske at spotte en pingvin eller to. Jeg kan bare love jer for, at vi fik en på opleveren. Dette er måske en af de mest fantastiske (små)øer jeg nogensinde har besøgt. Vi fik både set helt vildt flot natur og så mange forskellige dyr! Der var grå gæs med gulgrønne næb, sorte pletter på ryggen, røde ben og sorte fødder. Der var mørkebrune wallabies med hvide striber i hovedet og en hvidplettet hale. Også var der de blå pingviner. De mindste pingviner i hele verdenen. Og ej hvor var de bare søde! Det var de samme pingviner som jeg så på Tasmanien, men denne gang fik jeg set dem i dagslys og meget tættere på. Det var så fedt! Chiara og jeg var begge helt oppe og køre over øen. Fordi den gjorde så stort indtryk på mig, fik jeg også lige lavet en lille video af den, som jeg lagde på instagram.

Efter to dage på Phillip Island kørte vi videre øst på til Wilsons Promontory eller bare Wilsons Prom. Dette var også en virkelig flot nationalpark med bjerge lige ud til kysten. Her fik vi gået en masse ture, og fik set en helt masse wallabies. De var virkelig overalt. Vi sov på en campingplads lige udenfor nationalparken, da den inde i parken var fuldt booket, hvilket viste sig at være en "blessing in disguise". På denne campingplads fik vi nemlig anbefalet at se solnedgangen nede ved stranden. Da vi sad og så på solnedgang kunne jeg pludselig se nogle underlige finne lignende ting ploppe op og ned i vandet. Altid i par. Jeg måtte ud og se, hvad det var, da jeg havde en ide om, at det måske kunne være rokker. Og det viste sig sørme at være rigtigt! I det lave vand lige op af kysten svømmede der så mange rokker. Og de var så tæt på kysten at man kunne gå ud og se dem. Der stod Chiara og jeg altså, og så på solnedgangen over vandet 1 meter fra en kæmpe rokke, der svømmede lige så stille rundt. Vi var så tæt på, at vi kunne se dens øjne og dens mønster på ryggen. Det var helt vildt magisk. Og for det ikke er løgn, svømmede der selvfølgelig også lige to pelikaner rundt i baggrunden af denne helt utrolige "scene". Det var nok den smukkeste solnedgang jeg har set i mit liv.

D 23. december kørte vi tilbage til Wilsons prom og gik lidt flere ture. Derefter kørte vi igen mod Melbourne, da Chiaras lillesøster landede i Melbourne lufthavn d 24. kl 10. Vi fandt en resteplads at sove på, og kørte afsted om morgenen d 24. for at hente Chiaras lillesøster.

Efter nogle store kram og lidt tåre, kørte vi med Chiaras lillesøster tilbage til det hostel, vi også boede på sidste gang vi var i Melbourne. Her læssede vi alle vores ting af, også fik vi gået lidt rundt i byen. Da det var ved at blive aften, tog vi lidt fint tøj på, for at gp ud og spise en lækker "jule"middag. Vi fik mexicansk mad til juleaften, og det var vildt godt! Efter aftensmad tog vi tilbage på vores hostel, hvor Chiaras søster gik i seng, efter en laaang rejsedag. Chiara og jeg tog ned til hostellets bar, hvor vi fik lidt øl og sang karaoke. Virkelig sjovt! Her fik vi en gratis entree til en klub, der holdte juleaften fest, hvor vi tog hen med en franskmand vi havde mødt i baren. Vi var på klubben i lang tid og festede og dansede og hyggede os rigtig meget. Det var en lidt vild juleaften, og også lidt underlig, men det var sku også virkelig sjovt. Jeg hyggede mig virkelig meget med Chiara og vi grinte og dansede helt vildt meget.

Dagen efter ville Chiara rigtig gerne vise sin søster den fedeste ø i verden aka Phillip Island, så vi kørte dertil for en dagstur. Denne tur var ikke helt lige så fed som vores, da det regnede hele dagen, og altså ikke var så sjovt at være ude og gå tur. Vi fik dog set de seje dyr, og fik endda også set et par pingviner.

D 26. december gik vi rundt i Melbourne og fik set lidt mere af byen. Vi tog også sporvognen til St Kilda havn, hvor vi så indgangen til Luna Park, der er omringet af det mest skræmmende hovede. Men fedt at se. Derefter tog vi hjem igen, hvor jeg brugte resten af dagen på hostel, på at slappe af og se lidt netflix. Jeg er meget bombet på oplevelser lige nu, og har brug for lidt ro i min hjerne, inden jeg skal bruge en måned med oplevelser i New Zealand. Om aftenen spiste vi allesammen aftensmad sammen på vores hostel.

Her d 27. om morgenen tog Chiara og Leo afsted fra Melbourne, da de nu begynder deres roadtrip tilbage til Brisbane. Dette var altså mit farvel til Chiara. Endnu en virkelig hård farvel, da Chiara også har betydet virkelig meget for min udvekslings. Heldigvis bor hun i Østrig, så jeg skal da nok få set hende igen om ikke alt for længe <33

De næste tre dage, fra d 27. til d 29., er jeg i Melbourne alene. Disse dage vil jeg bruge på at slappe af og pakke alle mine ting ordentligt sammen, inden jeg flyver til New Zealand for at mødes med Mikkel. Det glæder jeg mig bare så meget til!!

God jul og godt nytår til alle derhjemme og alle rundt omkring <333

[tired-joe]

Review:

Supergirl: Woman of Tomorrow

Lesedauer ca. 4:45 min.

Der Comic Supergirl: Woman of Tomorrow soll die Basis für den geplanten Supergirl Film des kommenden DCU von James Gunn & Peter Safran werden. Die Frage bleibt nun, kann mich Autor Tom King noch einmal so begeistern, wie mit dem Abenteuer von Karas Cousin Superman in dessen Mini Serie "Up in the Sky"? Finden wir es heraus.

Der Autor

Eines möchte ich gleich vorweg sagen: Meine Güte, was kann der Mann schreiben!

Tom King ist dennoch etwas kontrovers bei den Comicliebenden. So hat er doch die Eigenschaft in kleineren Nebenserien einfach hervorragend zu sein und auch solche Mini Serien, wie diese hier, scheinen ihm wahnsinnig gut zu liegen. Das Problem mit ihm ist oft, dass er gern mal den kompletten Charakter umschreibt, um letztendlich die Geschichte zu erzählen, die er erzählen will.

Auch sein Supergirl unterscheidet sich von den mir bekannten Versionen, jedoch keines Falls zum Schlechten. Kings Supergirl, ist wortgewand und keineswegs auf den Mund gefallen. Sie flucht bei jeder Gelegenheit und tritt gern auch mal eine interstellare Reise zu Planten mit roten Sonnen an, um ihre Kräfte loszuwerden, damit sie sich betrinken kann.

Diese also etwas forschere Kara lässt er mit einem weltfremden jungen Mädchen zusammentreffen, mit der sie schließlich durch die halbe Galaxy reist, um den Mörder des Vaters des Mädchens aufzuspüren.

Interaktionen mit Charakteren, Dialoge und Situationsbeschreibungen gelingen ihm hierbei einfach hervorragend. Das war auch in Up in the Sky schon ein absolutes Highlight für mich und das gelingt ihm auch hier wieder fabelhaft. Er versteht es einfach sehr gut, organische wirkende, natürliche Gespräche und eine gewisse Chemie zwischen den Charakteren aufs Papier zu bringen. Gerade bei den Anfängen der Reise musste ich des öfteren schmunzeln und hatte einfach eine gute Zeit.

Dennoch bringt Autor Tom King noch eine andere Last mit, die man hier für meinen Geschmack leider etwas zu sehr spürt.

Der langjährige Militärdienst und Einsätze an der Front und damit zusammenhängende Panikstörungen verarbeitet dieser das ein oder andere mal gerne auch in seinen Comics. Und so wird Woman of Tomorrow in der zweiten Hälfte plötzlich ziemlich düster und die Geschichte entwickwelt sich für meinen Geschmack zu sehr in eine doch auch etwas verstörende Richtung, die mir persönlich eher weniger gefallen hat und besonders mit dem recht heiteren Start im Kontrast steht.

Trotz der zwischenzeitlichen Bitterness, schafft es King dann aber die Story sowohl mit einem kleinen Twist, als auch erzählerisch zu einem sehr zufriedenstellenden Ende zu bringen.

Die Kunst

Eine großer Punkt, der mich die düstereren Momente der Story etwas besser hat aufnehmen lassen, war dann definitiv Künstetlin Bilquis Evely. Eine noch recht junge, aufstrebende Comiczeichnerin, von der ich, zu meiner Schande, noch nie zuvor gehört hatte. Ich fand das Cover und einige Panels, die ich vorab gesehen hatte, schon sehr ansprechend. Aber ein Screenshot, Scan, oder was auch immer man Online aufschnappen kann, wird dem was man dann physisch in der Hand hält mit wirklich keiner Silbe gerecht! Diesen Zeichenstil muss man sich gedruckt in der Realität einfach ansehen!

Es gibt nichts besseres in der Comickunst für mich, als einen Zeichner, den man direkt am eigenen Stil sofort erkennt und was Miss Evely hier auf's Papier gebracht hat, ist ein absoluter Traum in Bunt! Ich liebe einfach alles hier! Die Posen, die Gesichtsausdrücke, die Darstellung dieser fremden Welten, das alles sieht so großartig aus, dass man sich regelrecht in diesem Stil verliert. Ganz besonders haben mir viele ihrer Szenenbilder gefallen und die Art wie sie das Haar der Charaktere zeichnet.

Weiters möchte ich noch erwähnen, dass sie beim Darstellen der vorher schon erwähnten, besonders schwerwiegenden Momente der Geschichte einen unglaublich guten Job gemacht hat und diese Dinge einfach sehr würdevoll und mit Respekt umgestezt hat. Eine Darstellung, die in der heutigen Zeit nur noch selten so gehandhabt wird, da man Szenen der Gewalt in Comicbüchern mittlerweile ja gerne explizit und ausufernd darstellt...

Ein großes Lob hierfür!

Auch kurz erwähnen möchte ich noch das Coloring von Matheus Lopes. Ein sehr klassischer Stil, dennoch mit einem breiten Farbspektrum, das klassisch schlicht daherkommt und einfach sehr angenehm und nie aufdringlich, grell oder gar zu anspringend wirkt.

Die Ausrichtung der Artworks hier ist insgesamt absolut großartig.

Supergirl: Woman of Tomorrow bekommt von mir somit eine Wertung von:

4,5/ 5 Punkten

Diese Wertung bekommt das Buch von mir, da es sich hier um eine herrausragende Leistung aller beteiligten handelt. Hier wurde einfach ein perfekt zueinander passendes Team zusammen gestellt. Wieder eine packende, klasse geschriebene Geschichte von Tom King, die mir nur kurz etwas zu ernst wurde, sich dann aber sehr zufriedenstellend wieder findet und zu einem tollen Ende kommt. Großartige Artworks von Bilquis Evely! Glaubt mir, folgt ihr auf Instagram, da bekommt ihr einen Einblick, ich habs sofort gemacht.

Abgerundet durch ein äußerst stimmiges, passendes Coloring von Matheus Lopes!

Für mich ist das Buch insgesamt zwar nicht ganz so großartig, wie Superman: Up in the Sky, aber dennoch auch schon ganz schön nah an diesem dran! Habe dieses Comicbuch sehr genossen und schaue jetzt gespannt auf den Werdegang des neuen DCU und hoffe, dass bis zur Entstehung des Supergirl Films, die Comicverfilmungen nicht gänzlich den Bach runter gegangen sind.

LG

[kaotixka]

Alt mit kunst fra mine to år på flow - kunst og design er blevet smidt ud

det er lidt trist men er ikke så ked af at de er væk.. det rammer mig dog at alt den arbejde nu lidt er gone, mine flow år er ovre, jeg er 20, teenage og gymnasie tiderne er overstået. På mange måder er jeg glad for at være videre men at jeg aldrig kommer tilbage og de fysiske beviser, mine værker er væk, at min tid der nu er slettet er hård.. jeg ville på mange måder ønske jeg havde fået mere ud af min tid på flow, jeg gjorde mit bedste men det ovre nu, det gone :((

\/ lidt værker fra flow

Mange blev aldrig færdige som fe hårde tider ramte, det har jeg skammet mig meget over tror jeg

[femb0td111ary]

HYPER WOMAN

[frisindet]

Altså, jeg har altid vidst jeg var en tryghedsnarkoman. Jeg er kun komfortabel i noget hvis det er genkendeligt, de samme film, den samme musik, de samme folk, de samme steder.

Det går op for mig, at størstedelen af den kunst jeg bliver tiltrukket af, på en eller anden måde udstråler genkendelighed, tryghed og nostalgi.

Nu hvor jeg har bemærket det gør det mig lidt sur, men jeg tror bare naturmotiver og hverdagsscener er en ret stor del af hvem jeg er at this point? Af min overall coping?

Det ville være sundt for mig at dyrke min egen fandenivolskhed. Trænger til at smadre

[k-star-holic]

Jun Hyun-moo responds coolly to 'ex-girlfriend Han Hye-jin' comment: 'I've been in touch' ('I Live Alone')

Source: k-star-holic.blogspot.com

[figurentheaterschneider]

New trailer is out :)

Ab 12 Jahren

ca. 45 min

Körperbilder, Selbstwahrnehmung, Schönheitsideale plagen ihn – den Körper der auf die Bühne will.

Wie dem Blick des Publikums standhalten? Wie mit dem eigenen Körper umgehen? Angelegt als

Puppen-Spiegel-Figurenspiel beginnt eine Erforschung der Eigen- und Fremdwahrnehmung, ein Spiel

über Körperbilder und -ideale, ein Versuch, das Erwartete zu durchbrechen, um sich selbst frei und

vollkommen zu fühlen. Ein Schritt, eine Reise, eine Ermutigung.

Spiel, Regie, Konzept und Ausstattung: Lukas Schneider

Künstlerische Betreuung: Benno Muheim, Björn Langhans

Außenblick: Emil Fischer

Mentor: Florian Feisel

Sprachaufnahmen: Josephine Hochbruck

Musikalische Beratung: Almut Lustig

Bachelor Inszenierung im Studiengang Figurentheater Hochschule für Musik und Darstellende Kunst

Stuttgart in Kooperationen mit Das Weite Theater Berlin und Fitz Stuttgart, sowie einer Residenz im

Theater Stadelhofen Zürich

Gefördert durch die Senatsverwaltung für Kultur und Europa, Berlin