#midnatssol | Explore Tumblr posts and blogs

dunderklumpen · 5 years ago

Text

Gennem Grønland subtitles, pt. 1/5

Below the cut are the Danish subtitles for the first episode of Gennem Grønland med Nikolaj Coster-Waldau, which you can feed into the translation tool of your choice. The episode is available (not geoblocked as far as I'm aware) on DRTV here.

No copyright infringement intended by posting these subtitles. Just trying to lower the language barrier.

episode 1 - episode 2 - episode 3 - episode 4 - episode 5 - srt files

Gennem Grønland med Nikolaj Coster-Waldau episode 1 subtitles

Godmorgen.

Der er så mange ting, jeg ikke ved om Grønland.

Det er et interessant land. Der er meget, jeg gerne vil opleve.

Jeg må håbe, det også er interessant for dem, der kigger på.

For 21 år siden forelskede jeg mig i Nukâka fra Uummannaq.

Og jeg forelskede mig i hendes hjemland, Grønland.

Nu rejser jeg gennem Grønland fra nord til syd, fra vest til øst -

- for at udforske dette enorme land -

- og møde de fantastiske mennesker,der bor og arbejder her.

Mit navn er Nikolaj Coster-Waldau.

Velkommen til min rejse gennem Kalaallit Nunaat.

Min rejse gennem Grønland.

Min rejse begynder i Nordgrønland.

For at komme derop skal jeg flyve fra København til Thule.

Thule er mest kendt for den amerikanske base, der ligger her.

Vi har fået en sjælden tllladelse til at filme på basen.

Jeg glæder mig til at se det.

Min første erindring om Grønland er i relation til min far.

Min far arbejdede på Thulebasen, da jeg var dreng.

Han fortalte ikke så meget om det.

Det eneste, jeg ved med sikkerhed, er, at han kunne drikke i fred.

Hej. Velkommen til Thule.

Hvordan var turen? - Perfekt. En smule forsinket...

Vi bliver modtaget af den øverstbefalende på basen -

- og "airmen", som soldater i det amerikanske luftvåben hedder.

Det er svært at se, hvor stor basen er.

Selve basen er ikke stor -

- men der er enheden omkring 20 km herfra.

- Det klarer I ikke til fods? - Nej, nej.

Om to dage skal vi til Qaanaaq, en af de nordligste byer i verden.

Er du den eneste, der har været her om vinteren?

Ja, indtil videre. - Det kan være brutalt, ikke?

Det virkede beroligende på mig. Det er mørkt døgnet rundt -

- så det var helt uvirkeligt at være udenfor.

Vi så nordlys, som vi kalder sydlys, fordi vi er nord for det.

Min far arbejdede her, da jeg var barn.

Han fortalte mig ikke noget om det.

Han havde bare amerikansk slik med hjem. Det var meget spændende.

Jeg glæder mig til at blive klog på, hvad de laver på basen.

Og jeg håber at finde ud af lidt mere om min fars tid her.

The Bluejay. Okay

Sådan. Hvor nydeligt.

Hold da... Jeg tager mig af vasketøjet.

Har I noget, der skal vaskes?

- Ellers tak. - Det er bare...

Tak.

Det er lidt mærkeligt, for vi er jo i Grønland -

- og vi er lidt i USA.

Alt det her er hverken grønlandsk eller dansk.

Det er ligesom at sidde på et...

Du ved, man er ude at køre i USA og tjekker ind på et motel.

Det er den følelse.

Her i polarørkenen i Nordgrønland -

- blev Thulebasen anlagt af amerikanerne i 1951.

Thule har en vigtig placering midt mellem Washington og Moskva.

Herfra kan man overvåge hele det arktiske område.

Under den kolde krig holdt man udkig efter fjendtlige sovjetiske angreb -

- og her er stadig rester af vagttårne og missilbrønde.

-Dengang arbejdede der 12.000 mennesker på basen.

Missilanlæggene blev lukket ned i 60'erne.

I dag arbejder her cirka 600 grønlændere, amerikanere og danskere.

- Hvor længe har du været her? - Siden slutningen af juni.

- Så det er knap seks uger? - Seks uger. Hvor kom du fra?

Jeg var i Washlngton D.C. før dette. Her er der et noget andet tempo.

- Ja. Hvad er hovedmissionen? - Det er primært luftovervågning.

Og så overvåger vi rummet.

- Altså rumvæsnerne? - Ja.

- I kigger efter rumvæsner. - Ja...

Vi i holder øje med den internationale rumstation.

Dataene er ikke kun til gavn for USA, men også vores samarbejdspartnere.

Amerikanerne har lagt et tæt pakket program for mit besøg på basen.

- Tak. Hav en fortsat god dag. - I lige måde.

Jeg skal nå at lære om varsling af missilangreb -

- om overvågning af rummet og om sorte huller.

Den kan hæves, og hele fundamentet bevæger sig i en cirkel.

Den går op og ned og roterer.

Kom Indenfor. Hej. Emerson.

- Claudia. Hej. - Hej.

- Aron. - Hej.

Vi vil vise dig en model af vores missilvarslingssystem.

Beliggenheden er ideel -

- til overvågning af interkontinentale missilaffyringer -

- og affyringer fra havet, der kan udgøre en trussel mod USA og Canada.

- Jeg kan godt lide den røde telefon. - Vores retrotelefon.

Det er præcis sådan, jeg forestillede mig det.

- Den der har vi betalt ekstra for. - Må jeg løfte røret?

Hallo, hr. Putin.

Nå, er det ikke dig? Godt.

Her er et eksempel på en simuleret hændelse.

Sådan kunne det se ud for os.

- Ved I så, hvad det er? - Det er ikke sikkert, at vi ved det.

Hvor lang tid går der herfra, og til der sker et muligt angreb?

Nogle af de oplysninger er fortrolige -

- men i bund og grund handler det om at reagere hurtigt.

Vi indsamler informationerne og kontakter vores samarbejdspartnere.

- Og så reagerer de? - Netop.

Jeg ved, du skal nå en masse. Vi sætter pris på, at du kom forbi.

Vi har vores emblem med en kæmpeulv på. Det er til dig.

Tag det på i næste afsnit af "Game of Thrones"...

Det gør jeg. Jeg sætter det her.

- Hvor er det sejt. - Tak.

Hav det godt. - Hej, hej.

Ved du, hvad den første satellit hed?

- Sputnik. - Nå ja. Det vidste jeg godt.

Det var den allerførste. Da den blev sendt op, tænkte amerikanerne:

"Vi skal finde ud af, hvordan vi sporer satellitter."

Her til højre er vi i Grønland.

Vi følger de satellitter her, som er i dagligt kredsløb.

På den rute der, hvor længe er den så i jeres...

Omkring 15 minutter.

Så længe den er i synsfeltet, kan de se den.

Så følger de den, i den retning den måtte bevæge sig.

Men det er omkring 15 minutter.

For at Være helt ærlig har jeg aldrig set "Game of Thrones".

- Det er godt. - Men

- Du har læst bøgerne. - Det har hans kone.

Da jeg sagde, at du skulle komme -

- var hun helt... "Hold da op!" Hun vidste godt, hvem du var.

Jeg vidste kun, at du spiller Jaime, ikke?

Hun kendte dit navn. Nikolaj.

Ved du, hvad for en film jeg er fan af?

"Black Hawk Down". Jeg elsker den film.

Men før du siger mere...

Kan du ikke gøre det bedre end det der? Har din kone set den?

Jeg troede ikke, at jeg skulle... Du er hård ved mig.

Jeg er ikke stor og stærk som dig. Jeg er en lille fyr.

- Er du fra Texas? - Det flag følger mig overalt.

Vi skal have et billede til min kone foran flaget.

En, to, tre.

Super. Tak skal du have.

Jeg fortæller hende, at du gjorde grin med mine vægte.

De amerikanske militærfolk er udstationeret på Thule i højst et år.

Mange danskere og grønlændere bliver her i årevis.

De servicerer basen. De er læger, brandmænd, sygeplejersker -

- håndværkere, kokke, rengøringsfolk og så videre.

Min far arbejdede her i 80'erne.

Jeg ved ikke, om det var to, fire, seks, otte år...

Han var væk hele tiden.

Han kom hjem med amerikansk sodavand. Dr. Pepper.

Jeg kunne ikke lide det, men det var alligevel spændende.

Og sådan nogle stlckers, man kunne sy på tøjet.

"Top of the World. Thule Air Base".

- Hej. - Scott. Programleder.

I står bare og ser helt afslappede ud.

I star bare og hænger her tilfældigvis. Hej.

Hvem har været her længst?

Min fars hverdag var fyldt op med et helt klart program, der hed:

Jeg skal arbejde og nå at drikke det, jeg kan nå, inden jeg skal sove.

Han havde ikke meget fritid.

Folk griner af, at jeg siger det -

- men hvis du er hardcore alkoholiker, er det hårdt arbejde.

Det, som der var dengang...

For jeg tror ikke, min far var den eneste.

Han kunne lide flasken. Har man det mere?

Det var en tid, der var.

Da jeg kommer i 1995, er der stadig meget alkohol på arbejdspladsen.

Nogle af dem, der kommer tilbage, siger, at det er blevet kedeligt.

Der er ikke så meget fest og farver, som der var i gamle dage.

I dag er det en almindelig arbejdsplads.

Jeg aner ikke, hvad han lavede. Det var noget med lønninger.

Det kan jo have været... Var der en på Facebook, som mente, at han...?

Mange pegede på, at han sad hernede og lavede timesedler.

Der er min far sgu! For helvede, en flot fyr.

De skriver, om nogen kan huske Jørgen Oscar Fritzer Waldau.

"Skulle have været på Thule Air Base i 80'erne."

Fra 80'erne... Stop.

"Han var meget alkoholiseret, men han passede sit arbejde -

- og mødte til tiden.

Han medbragte små flasker, som han gemte i skuffen -

- sa kaffen tik en bedre smag." Det lyder som min far.

Han var ærekær omkring sit arbejde -

- men han kunne dæleme tage fra, når det kom til alkohol.

"Havde sprut med og spædede det i kaffen."

"En kollega tog hans kaffe og var nær gået i gulvet."

"Vi kunne høre, nar han ryddede op." Det klirrede.

I forhold til min far...

Han var jo meget fraværende i min barndom og min ungdom -

- så jeg nåede aldrig at lære ham at kende som voksen mand.

Det er virkelig sødt af jer -

- at I har gidet starte en hel Facebook-tråd -

- og finde billeder af ham, der klirrede med flaskerne.

Men han var god til sit arbejde. Det vil jeg godt lige holde fast i.

Thule låger 1200 km nord for polarcirklen -

- så om sommeren er der midnatssol.

Det er min sidste dag på basen.

Jeg bliver hentet tidligt af master sergeant April Farrar.

Godmorgen. Har du sovet godt?

Jeg sov indtil kl. 3. Det er fint.

- Godt. Er du klar? - Hvad skal vi?

Thule ligger ikke kun interessant ud fra et strategisk synspunkt.

Det er også relevant ud fra et videnskabeligt -

- og tiltrækker forskere fra hele verden.

Lige nu er to taiwanske forskere i gang med at teste et teleskop.

- Hej. Nikolaj. - Goddag.

- Hvad bringer jer hertil? - Projektet.

Og det er?

Vi prøver at frembringe et billede af et sort hul.

Jeg ved ikke så meget om sorte huller. Hvorfor er det vigtigt?

Indtil nu har mennesket ikke set dem.

Vi tror, de er der? Det er en teori.

Ja, og med teknologien prøver vi at frembringe et billede af dem.

- Og det er så teleskopet? - Ja. Det måler 12 meter.

Vi har installeret en modtager derinde.

Forskerne håber at blive klogere på sorte huller og universets skabelse.

Hvor mange år har du lavet det her?

Jeg har arbejdet med det her i over 15 år.

Og på en skala fra 1 til 100, hvor spændende er det her så?

Mindst 90.

Jeg har set noget lignende, men på et filmset.

Det her er den ægte vare.

Er det jeres hightechkontorer?

Ikke hightech...

- Ma jeg se? - Ja. Det er ret vildt.

Der er et meget stort teleskop i Chile -

- og der er også et på Hawaii.

- Det er det, I prøver at gøre? - Her er det grønlandske teleskop.

Det er Hawaii-teleskopet.

Det er ALMA-teleskopet i Chile.

Når I bruger alle tre, så gør omfanget jer i stand til...

Vi forvandler kloden til ét stort teleskop.

Jeg tror nok, jeg forstår det.

I kan få billeder med så stor en opløsning, at I kan se det -

- I håber på at se.

I en perfekt verden, hvornår kommer de første data så ind?

Inden for to år.

Hvis jeg nu siger, at du får nobelprisen inden 2022...

Det tror jeg næppe.

Det var fedt. Tusind tak for det.

Held og lykke.

Jeg håber at få nobelprisen om syv år.

Du får den. Det kan jeg mærke.

Tak skal I have.

Jeg skal også besøge den forladte by Dundas, som er det oprindelige Thule.

Dundas ligger der, hvor de første mennesker for 4000 år siden -

- kom over isen fra Canada og bosatte sig.

Her anlagde Knud Rasmussen i 1910 sin handelsstation -

- som blev udgangspunkt for hans polarekspeditioner.

Herovre var Knud Rasmussens hus.

Amerikanerne har overladt mig til deres danske kollega Jens Alsing.

Jens har været i Thule i to år.

Det er en flot sten. Når man er herovre om vinteren -

- har man en kost med, så man lige kan...

Mange siger, at vi har gjort ham til en romantisk helt -

- men når man tænker på ekspeditionerne...

Udholdenheden og den der ufattelige drift -

- de har haft ti| polarforskningen...

Dundas ligger i dag øde hen -

- fordi Thulebasen i 1953 skulle udvides.

Den danske stat gav familierne få dages varsel til at forsvinde.

Der er masser, der stadig er i live, som er født her.

Mange kommer stadig til Dundas for at se til gravstederne.

Jeg har hørt, at det var ret hurtigt. Tre dage til at flytte og pakke.

Det sidste, jeg har lært om Thule, var, at det var en dansk beslutning.

Det er et brutalt stykke historie, selv set i det lys, der var.

Den kolde krig. Der skulle tages en beslutning -

- men man kan da ikke gøre sådan ved mennesker.

Næste mal er Qaanaaq, men først har jeg et lille mellemværende.

Min far kom hjem med noget, der var meget eksotisk.

En softballhandske.

Men jeg bliver nødt til at levere den tilbage nu -

- forjeg tror, han kom til at låne den.

Der står "Thule Base gym".

Mon ikke den hører til her?

Han ville give mig en gave. Så jeg fik den her baseballhandske.

Det er på tide at levere den tilbage.

Tak.

Jeg har haft stor glæde af den de sidste 38 år.

Nu haber jeg, at nogen heroppe vil bruge den.

Tak. Som kaptajn for den 4. støtteeskadrille -

- tager jeg ydmygt imod gaven, som din far lånte.

- Ja, han lånte den. - Tak, fordi du leverer den tilbage.

Det, som Jeg bliver sa glad for, er jo -

- at ja, basen er en del af det store missilskjold -

- men det er også et sted, hvor man forsker i fremtiden.

Det har stor betydning for os alle -

- og det er unikt, at det er lige her i Grønland.

Nu skal vi med helikopter til Qaanaaq. Det tager cirka 40 minutter.

Jeg skal bede jer gå ud at vente.

Infrastruktur i Grønland er ikke som andre steder.

Her flyves og sejles der, og vejret spiller med -

- fordi den der store klump is påvirker det.

Er alle om bord? Fire og to. Skulle I ikke være syv?

- Vi mangler ham. Han står og filmer. - Super. God fornøjelse.

700 meter i sigt deroppe. Det er for lidt.

Tåge har ramt Qaanaaq. Helikopteren har forbud mod at flyve.

- Velkommen til Thule! - Velkommen!

- Velkommen tilbage. - I har savnet os.

Vejret er en meget stor del, som hele tiden sætter begrænsninger.

Det skifter hurtigt.

Det var klart i morges, men nu er der tyk tåge i Qaanaaq.

Vi har en opdatering på flyveturen.

Hvis de ikke kan flyve i dag, kommer de ikke af sted i weekenden.

Så skal I blive her.

- Har I nogen spørgsmål? - Jeg tror, hun har.

- Var der ikke mulighed for at komme af sted i morgen?

Hvis de aflyser i dag, er det aflyst hele weekenden -

- fordi vejret forventes at blive værre.

Er den eneste vej væk herfra den rute -

- vi skulle tage til Qaanaaq og så længere ned?

Der er ikke andre ruter. Det er begrænset, hvad her lander.

Den næstetur går tilbage til Baltimore.

Og det er først i næste uge.

Vi kommer til at skulle ændre vores plan flere gange -

- fordi der vil være ting, der ikke kan lade sig gøre.

Men så tager man jo de muligheder, der kommer.

Hvor lang tid tager det at sejle til Qaanaaq i en god jolle?

Fem-seks timer.

Det bliver ikke storm, vel? Det er bare tåget.

Lad os nu bare komme derudad.

Vores bedste chance for at sejle er, at vi kontakter nogen fra Qaanaaq?

Eller Kasim.

En af brandmændene, der har båd. Han kan måske sejle jer op.

Hvor ligger du henne?

- Nede ved den store havn - - Ja. Hvor der er bådebro.

- Sa 17.30, 17.45... - Så tager vi af sted.

- Vi ses. - Jeg skal nok ringe til jer.

Tak.

Det er en lækker båd.

Jeg har lige fået den op her i sommer.

Hvorfra?

- Fra Ishøj. - Fra Ishøj?

- Kom godt videre. - Tak for hjælpen.

- Hav det godt. God tur. - Håber, I når frem.

De har været utrolig hjælpsomme og gæstfri -

- og jeg har lært enormt meget om, hvad Thule Air Base er.

Og det største for mig er jo bare at møde en masse mennesker.

Så skal vi til Qaanaaq.

Der var en befolkning, som blev rykket, fordi basen skulle udvides.

Jeg glæder mig til at se, hvad det er for et samfund.

Klokken er halv to.

- Om natten. - Om natten, ja. Halv to om natten.

At komme her ved totiden Det er stadig helt lyst.

Det er helt magisk.

Qaanaaq er en af verdens nordligste byer.

Den blev anlagt i 1953 af de familier -

- der blev tvunget væk fra Dundas, da Thulebasen skulle udvides.

Her skal jeg i morgen møde Peter, min svoger, som flyver op fra Nuuk.

Det er virkelig en anden verden end Thule Air Base.

Der blev taget mange selfies. Det tror jeg ikke, vi kommer til her.

Vi er jo helt... Næste stop den vej er jo Canada.

Det er bare noget andet. Nu skal vi finde ud af, hvad det er.

Jeg er nysgerrig på at møde nogle mennesker.

Man tænker, at nu skal man lige over og klappe den søde hund.

Det kan man Sikkert med nogle, men jeg tror...

Goddag, Nikolaj.

- Hvad heder du? - Jeg hedder Enuke. Inukitsorssuaq.

Vi kommer fra Narsaq. Vi holder ferie.

I holder ferie i Qaanaaq?

- Er det din familie, du har med? - Ja. Min søster, Birthe.

Hun er der. Og min kone.

- Skal I have kaffe? - Meget gerne.

Jeg har ikke mødt Enuke før, men det er skønt at blive inviteret på kaffe.

- Goddag. Velkommen. Det er min bror.

- Ja, det ved jeg. - Min lillebror.

Fra Narsaq.

Efter 34 år...

Vi ser ikke hinanden så meget. Jeg bor heroppe.

Familien bor i Sydgrønland.

Nu skal vi drikke kaffe. Værsgo.

Hvad er forskellen på de hunde, der er her...? Er det hjemmehunde?

Hvorfor er nogle uden for byen og nogle inde? Er det tilfældigt?

- Kælehund. - Det er en kælehund?

Hun vil ikke have... Hun vil ikke ud at køre.

- Man kan godt sige hej til den hund? - Ja. Det kan du tro.

Jeg vidste ikke, om man kunne sige hej -

- eller om de siger

Nej. Man tør jo ikke gå til en bundet... en rigtig slædehund.

- Der skal man være lidt... - Ja.

Jeg har prøvet det. Jeg blev overfaldet af 31 hunde.

- 31 hunde? - Ja. Jeg var 26 år.

Jeg gled på vej hjem og faldt ned. Hundene var sultne.

Vi havde kun frossent kød med. Det skal hugges. Mad til hundene.

- Og du var dejlig varm. - Det troede de.

Jeg er opkaldt efter min moster, Birthe.

Hun var ni år, da hun blev ædt af hundene.

På vej til skole fra gamle Thule. Jeg er opkaldt efter hende.

Hold da op.

- Velbekomme. - Tusind tak.

Tak skal du have.

- Jeg ser nok dig senere. - Hav det godt.

Det viser sig, at Birthe er gift med Hans, der driver byens eneste hotel.

Han kan sikkert fortælle mere om, hvad Qaanaaq er for et sted.

Goddag. Velkommen til Qaanaaq.

Jeg har jo lidt strandede gæster, der venter på at komme af sted i dag.

- Så kan det være, vi far en plads? - Måske. Der skal lige komme et fly.

Halløj. Har I alle sammen været strandet her?

Vi er alle sammen strandet her i et par dage.

Kun fire dage.

Vi siger, at vi maske kommer tilbage i aften. Måske i morgen.

- Er Hans en god vært? - I allerhøjeste grad.

Det er verdens nordligste og dejligste og bedste hotel.

- Absolut. - Det er god reklame, du fik der.

- Kommer I fra det samme sted? - Nej, det gør vi ikke.

Jeg kommer fra byernes by.

- Byernes by? - Det er Sisimiut.

- Er I enige i, at det er byernes by? - Han er jo chefen, så selvfølgelig.

- Undskyld forstyrrelsen. - Det gør ikke noget.

- Du er født her? - Jeg er født i Dundas.

I Dundas? Hvor vi var. Der var vi nemlig i går.

Helt bogstaveligt blev man simpelthen sparket ud?

- Var der gjort huse klar her? - Nej. Ingenting.

Folk boede i telte, da de flyttede hertil.

Husene skulle jo først bygges om sommeren.

- Hvad tid på året blev I flyttet? - Forår. April, maj måned.

Skibet kom med byggematerialer i august måned.

Og husene skulle først bygges.

- Det første hus blev færdigt i december måned.

Folk ventede på, at husene blev færdige, mens de boede i telte.

Forestil dig far, mor og børn i et telt om vinteren.

I 20 graders kulde. Det kan jeg ikke forestille mig.

Man gjorde bare, hvad der blev sagt.

Der var ikke noget at diskutere.

Jeg vidste godt, at familierne var blevet tvangsflyttet -

- men at de selv skulle finde deres fremtid i den arktiske ørken -

- er ubegribeligt.

- Hold da op. Må jeg kigge? - Ja, værsgo.

Er det lokale kunstnere?

Ja, det er lokale, som Jeg køber fra. Det er en søløves underkæbe.

- Den er fantastisk. - Ja. Det er en tupilak.

Før i tiden blev tupilak brugt som åndevåben.

I dag er det flot kunsthåndværk.

- Hvad koster sådan en fætter? - Et par tusinde.

Jeg kommer og handler lidt senere. Så kan vi lige forhandle om det.

I Qaanaaq har man stadig den oprindelige fangerkultur.

Aleqatsiaq.

Så sig "Peter".

Men det er jo ikke er dit navn. Som hvis jeg siger: "Kald mig Bob."

Jeg har fået selskab af Aleqatsiaq, som fortæller -

- at en fanger Ilge er kommet ind med en narhval.

Det er slagtepladsen hernede?

Du skal prøve mattak.

- Har du fået frisk…? - Nej. Er det godt?

Mattak er hvalens hud. Denne delikatesse spises rå.

Det smager godt, siger hun.

Bare tag en bid.

Og så hiv.

- Det tror jeg ikke på. - Jeg kan ikke.

Uden dem her havde vi ikke haft vitaminer nok til at overleve.

Det er jo svært at dyrke grøntsager. Det kan man ikke.

Hvordan er det, I fanger? Fanger I fra kajak eller fra båd?

Vi harpunerer fra kajakken.

Hvordan undgår I så, at den går ned?

Hvordan far I fat i den? Den dykker vel så, eller hvad?

Når vi harpunerer hvalen, er de en oppustet sælkrop bundet fast -

- og så flyder den på overfladen.

Så det handler om at finde ud af, hvornår den kommer op?

Og hvordan slår I den så ihjel?

Når den kommer op til overfladen, skyder vi hvalen.

Hvad siger han?

Han er dårlig til at arbejde med det, fordi han bliver filmet.

Nå ja. Du kan sige, at vi aldrig har set det bedre.

Men jeg har heller aldrig set det før.

Ti kilo.

- Og hvad er kiloprisen? - Normalt 150.000.

- 150.000?! - Nej.

Den koster nok 2000 pr. kilo.

De fikto dage til at flytte hen til et sted, hvor der ikke var noget.

Det er en Vlgt|g tlng at se bagud, men man skal også se fremad.

Det fornemmer man også her. Det er et stolt folk.

Det er nogle mennesker, som har klare værdier for sig selv.

Tusind tak.

Jeg tager lufthavnen for at hente Peter, min rejsekammerat og svoger.

Peter bliver vores altmuligmand og døråbner til Grønland.

Tågen har også forsinket Peters rejse.

Han skulle gerne være med det fly -

- så han kan være med på den sidste dag i Qaanaaq.

Der kommer han. Han har altså fået et flot skæg.

Så klarede vi det. Det var noget af en...

Jeg snakkede lige om det der med, at vi tog af sted onsdag -

- og du tog af sted tirsdag. Det er fuldstændig... Sådan er det.

- Sikke en rejse. - Meget følelsesladet landing.

Peters rejse har været særligt bevægende.

Med på flyet var den afdøde politiker Uusaqqak Qujaukitsoq og hans familie.

Uusaqqak er tidligere politiker og storfanger. Han er herfra.

Det var ham, der kæmpede for, at de tvangsflyttede mennesker -

- da man lavede det her sted, at de skulle have noget erstatning.

Han er borgerrettighedsforkæmper.

Du skal til begravelse. Det starter lige om lidt.

- Skal jeg tage den orange? - Det må du godt.

Peter nåede frem.

Jeg har glædet mig til at dele den her tur med ham -

- fordi han har en stor viden om sit land og en stor kærlighed.

Vi er vant til, at tingene skal foregå efter vores hoved -

- og på vores betingelser.

Hvis vi bliver forsinket med et fly, skal vi have godtgørelse -

- fordi vores borgerrettigheder er på spil.

Men sådan er det ikke her. Her er det naturen, der bestemmer.

Den lægger rammerne for, hvad man kan og ikke kan.

For at være helt ærlig synes jeg, det er en ret stor befrielse...

Hvis man kan slippe den stressfaktor, der ligger i, at man har et program.

Hvem bestemmer?

Det er heroppe.

Er Hans hjemme?

Han skal lige aflevere gæsterne i lufthavnen.

- Han har sat... - Han har sat den klar.

Jeg har også penge med. Det er jo bonus.

- Vil I have noget slik? Værsgo. - Man vil altid gerne have slik.

Hold da op, hvad?

- Wow. - Er den ikke bare flot?

Hvor er den fed.

Den skal ned og passe på Igaliku.

Der er klisterband her, og så får du 200 kr. tilbage.

- Vil du have en pose? - Ja, hvis du har en.

- Det ville være dejligt. - Med vores logo.

Værsgo. Det er mig.

- Den har vi haft i mange år. - Det er dejligt. Tak skal du have.

- Farvel. - Hej, hej.

Er den ikke fed?

Nu siger vi farvel til Qaanaaq.

Hvor er det smukt.

Vi skal ud og opleve noget.

Det bliver et totimers program med dig, der bare står og...

Danske tekster: Helene Borring Dansk Video Tekst

#nikolaj coster waldau #gennem grønland #gg subs #we'll see how this goes #even though a large part of the extraction process was automated #(bless ocr)#this took some damn effort

51 notes · View notes

conjen · 8 years ago

Text

NORDLYS.

12. marts 2017.

Nordnorge har overhalet mig indenom. Imens jeg var i gang med at løbe så hurtigt, jeg kunne.

Det var i et af de der uagtsomme øjeblikke. Lige der, hvor hjernen kobles fra og kroppen løber af sig selv. Der, hvor man trækker den friske luft dybt ned i maven og endorfinerne pumper sig lystigt helt ud i fingerspidserne. Sekunderne inden man får sejt, metallisk spyt i munden og musklerne sætter sig i en intens krampe i højre side.

Det var i det øjeblik, hvor mit blik var fæstet på et punkt fjernt fremme og kroppen næsten svævende i luften, at nordnorge så sit snit til at snige sig forbi mig. Og jeg havde tilmed dansk musik syngende så højt i høretelefonerne, at det næsten gjorde ondt.

Jeg er stoppet nu. Med hjertet bankende i halsen, en hamrende puls, der slår i takt til musikken i mine ører og mine lægmuskler dansende i mælkesyre, som når helt op til knæene.

Min næse løber.

Jeg står stille.

Jeg ser mig over skulderen. Nordnorge ligger bag mig. Med alle sine fjelde, fjorde og søer spredt ud i det dominerende rå landskab. Midnatssolen hænger som en ildkugle lige over horisonten. Mågerne skriger og angriber ubevogtede pølser på nordnorske sommergrills. Folk står tilbage med grilltænger løftet i vejret akkompagneret af uappetitlige nordnorske forbandelser, som hænger i luften et øjeblik, inden de daler ned og lægger sig på de tomme pladser imellem sort grillede tomater og forkullet brød.

På min højre side lidt bagved mig tårner et gråt fjeld sig helt ind i himlen. Fjeldtoppen har boret hul i de gråsorte lavthængende skyer. Tre rensdyr står og kigger ned på mig. Det regner, og træerne står med gule og røde paraplyer. Et vindpust river halvdelen af bladene med sig. De hvirvler rundt i luften i kåde, overmodige cirkler inden de klistrer sig tungt og vådt fast på fjeldsiden. Efteråret sker typisk på en weekend, og det er for det meste indrammet i grå, bidende regn.

På min venstre side er himlen blå, inden den fortoner sig i gule nuancer og forsvinder i havet. To sæler leger i vandkanten og holder nysgerrigt øje med mig. Længere ude blæser en pukkelhval en kaskade af luftbobler og vand højt i vejret, inden den dykker ned i det iskolde dyb og vinker farvel med sin hale. Enkelte fjelde står enligt knejsende direkte op af havet i sort silhuet mod alt det gule i den nederste del af den blå himmel.

På min højre side lige ud for mig er eftermiddagen mørk. Jeg hører frydefulde skrig, mens børn og voksne ridser hvide ottetaller i den sorte is med deres skøjter. En gruppe unge spiller fodbold ved skolen, mens de hænger hinanden rundt om halsen. De griner. Ungdommeligt. Ubekymret. En ung pige sidder alene på en bænk med forfrosne fingre og skriver på sin mobiltelefon. Hendes tykke hjemmestrikkede handsker ligger i skødet. Syv niårige drenge står under gadelygten på fælles togt efter pokemons. De snakker sagte men de scanner området med et blåt lys. Over dem står de sorte træer nu i dyb kontrast mod Auroras urgrønne himmel.

Her hvor jeg står, er alt klædt i hvidt og tusind blå nuancer. De små og forkrøblede nøgne træer står og skutter sig. Sneen kryber sig iskoldt op ad træstammerne, videre op mod de øverste fjelde og ned igen på den anden side for først at slutte ved stenene i vandkanten, som vandet ikke kan nå. Det ser næsten ud som om landskabet er blevet dyppet dybt i en kummefryser, inden det blev stillet tilbage på plads.

Langt langt fremme så langt jeg kan se, kan jeg kun se Nordnorge.

Og uanset hvordan jeg vender og drejer mig, har jeg ingen mulighed for at slippe væk.

Jeg slukker for musikken i mine høretelefoner og lytter til stilheden. Pulsen i mine ører hører jeg ikke længere.

Jeg tager en stor bid af den sprøde friske luft, bøjer nakken bagover og får nordlyset lige ind i øjnene. Hun danser hvirvlende tango i en grøn og violet kjole med små striber af hvidt akkurat der, hvor farverne mødes mod en dyb mørk himmel. Min vejrtrækning lyser hvidt i mørket, og jeg trækker huen ned over mine ører og mine vanter op over vristen på mine håndled.

Sneen knitrer under mine fødder, da jeg trasker hjemad. Det er aften og den hvide sti foran mig fortoner sig i de grå skygger. Jeg mærker forsigtigt efter med fødderne og snarere fornemmer end ser, hvor jeg går. Jeg kender vejen.

Hjem.

Til min norske træhytte med brændeovn.

Fra min altan, når jeg lægger hænderne på gelænderet og strækker mig helt op på spidsen af mine tæer, kan jeg lige akkurat læne mig så langt frem, at mit hår rører fjeldene, og jeg kan se silhuetter af måger i en ny midnatssol.

Oppe over mig ser jeg, at natten ikke længere er sort, men mere blå. Og jeg forstår, at nordlyset ikke kun er en glorifiserende turistattraktion for bortløbne danskere, men at det er meget mere end det. Det er lyset i nordnorge. Solnedgange i marts. Lyseblå og hvide dage i februar. Sølvgrå nætter i august, Og purpurfarvet, blåt, lyserødt og mørkt på een gang i december. Det er iskold,vandret, grå regn i januar. Snestorm i juli. Det er arktisk polarstorm med sigtbarhed på nul. Lumske, sorte,spejlglatte veje. Bidende vind fyldt med hvide iskrystaller. Iskolde, grædende, blege fingre. Uendeligt gråt. Lavthængende, altopslugende skyer og evigt mørke. Nordnorge er ekstrem. Den er forår i juni og efterår i august. Og nu er den en del af mig.

I min seng, lige der midt imellem virkelighed og søvn, inden drømmene begynder, hører jeg min mors og min fars stemme udenfor mit børneværelse. Jeg smiler. Jeg leger med mine dukker, kører på rulleskøjter, og jeg flytter hjemmefra. Jeg drikker rødvin med mine veninder og de er så tæt på, at jeg kan høre deres smil. Jeg går i Aarhus´ små gader og mærker bruset af ungdommen i min mave. Jeg læser og danser og griner og græder. Jeg skriver under på lægeløftet, bliver gift og jeg flytter hjemmefra. Igen.

Fra min lænestol her midt i nordnorge tænder jeg et stearinlys og stirrer ind i flammerne mens jeg tænker på livets til- og fravalg. Flammen danser foran mig, inden den opsluges af mørket.

Jeg sover.

Dream out dreamer, breath out your doubt

Take a little of that fresh air, just take it out of you

We all need a place where everyone knows our name

So take a little, just take it out of you.

Penny Police.

0 notes