#langenau

[witekspicsoldpostcards]

LANGENAU, Kreis Lowenberg, Schlesien - now CZERNICA near Lwówek Śląski, POLAND.

[wachendlichauf]

Antisemitismus, Langenau: Juden-Hasser terrorisiert Pfarrer | Regional | BILD.de

[berlinverkehr]

Betrieb von BVG-Buslinien in Reinickendorf, aus Senat

25.09.2024 Frage 1: Mehrere #BVG-Buslinien im Bezirk Reinickendorf werden durch ein Fremdunternehmen, #Schröder Reisen aus Langenau bei Ulm, betrieben. Wurde als Teil dieser Ausschreibung eine #emissionsarme #Fahrzeugflotte zur Bedingung gemacht? Welche Vorgaben gab es und zu welchem Termin müssen diese in welchem Umfang durch Schröder Reisen erfüllt werden? Continue reading Betrieb von…

[traumateam-chr22]

Neuer Notarzt im Team

Wir freuen uns in der Christoph 22 Crew einen neuen Notarzt begrüßen zu dürfen. Oberfeldarzt Dr. Michael Kranich ist ein erfahrener Facharzt für Anästhesiologie mit den Zusatzweiterbildungen Notfall- und Intensivmedizin, der vielen bereits aus dem bodengebundenen Notarztdienst z.B. am Standort Langenau bekannt sein dürfte. Im letzten Jahr hat Michael die erforderlichen Lehrgänge der ADAC…

[litterarum-penus]

Der von Langenau ist tief im Feind, aber ganz allein. Der Schrecken hat um ihn einen runden Raum gemacht, und er hält, mitten drin, unter seiner langsam verlodernden Fahne. Langsam, fast nachdenklich, schaut er um sich. Es ist viel Fremdes, Buntes vor ihm. Gärten – denkt er und lächelt. Aber da fühlt er, daß Augen ihn halten und erkennt Männer und weiß, daß es die heidnischen Hunde sind –: und wirft sein Pferd mitten hinein. Aber, als es jetzt hinter ihm zusammenschlägt, sind es doch wieder Gärten, und die sechzehn runden Säbel, die auf ihn zuspringen, Strahl um Strahl, sind ein Fest. Eine lachende Wasserkunst.

Rilke, Die Weise von Liebe und Tod des Cornets Christoph Rilke

[norbisgrossefahrt]

Tag 309 bis 324

Die Zeit an der Grenze zwischen Deutschland und Frankreich beginnt mit viel Regen. Etwas, was wir in den letzten Wochen nicht vermisst haben. Mit Norbi waren wir bereits in der Werkstatt. Bis auf die immer mal wieder spinnende Tanknadel macht der Bus einen stabilen Eindruck. Die erste Woche vergeht ziemlich schnell. Wir haben unsere Gas- und Lebensmittelvorräte aufgefüllt und uns mit Elisabeth, Katjas ehemaliger Mitbewohnerin aus Augsburg, getroffen, die mittlerweile in Freiburg wohnt. Bei einem Flammkuchen updaten wir uns über die letzten Monate und sitzen gemütlich zusammen. Und weil es so schön war, verabreden wir uns im Laufe der Woche nochmal zum Kochen. Zwischendrin erkunden wir ein wenig die Stadt Freiburg und fühlen uns auf Anhieb wohl. Neben vielen Fachwerkhäusern und Gassen gibt es auch eine Uni und entsprechend viele junge Menschen. Die Stimmung ist sehr freundlich und wenn man den Kindern dabei zusieht, wie sie ihre Holzboote durch die kleinen Kanäle in der Altstadt leiten, fühlt man sich direkt heimelig. Am Wochenende treffen wir uns mit Laurin, Mona und Anna in Colmar. Dort schlafen wir zusammen in einem Airbnb und schauen uns das kleine Städtchen im Elsass an. Bei den dreien ist es ähnlich wie bei Lisa, wir haben uns lange nicht mehr gesehen und entsprechend viel gibt es zu erzählen. Gemeinsam ziehen wir also durch die Gassen Colmars. Die Stadt an sich ist wunderschön und besticht besonders durch viele romantische Momentaufnahmen, die man immer wieder entdecken kann. Aber durch die Nähe zur Grenze und die große Beliebtheit kommen sehr viele Touristen hierher, was die knapp 70.000 Einwohner Stadt schnell an ihre Grenzen bringt. Aber einen Besuch ist die Stadt auf jeden Fall wert. Bevor uns Max' Eltern besuchen werden, treffen wir uns noch mit Laurens, Max ehemaligen Mitbewohner aus München, in Langenau, in der Nähe von Lörrach. Wir grillen und sitzen noch bei einem Vino zusammen. Und dann ist es endlich soweit und wir können Norbi für die TÜV-Vorbereitung in der Werkstatt abgeben. In der Zwischenzeit haben wir ein paar gemeinsame Tage mit Karin und Eugen. Wir haben uns ein Appartement in Colmar gemietet und neben Colmar auch Straßburg gemeinsam angeschaut. Flammkuchen und diverse Naschereien kamen dabei natürlich nicht zu kurz. Ein komisches Gefühl - zwar haben wir Max' Eltern jetzt fast ein Jahr lang nicht mehr gesehen, aber durch den kontinuierlichen Kontakt über das Smartphone kommt es uns gar nicht so vor. Und wie immer vergeht die gemeinsame Zeit am schnellsten und so Verabschieden wir uns schon wieder und holen Norbi mit frischem TÜV aus der Werkstatt ab. Jetzt sind wir offiziell ready für die nächsten Monate. Die Zeit an der Deutschen Grenze kam uns ein wenig wie eine Halbzeitpause vor. Das wiederum ist auch schwer zu glauben. Einerseits, dass wir schon so lange unterwegs sind. Andererseits, dass wir "nur noch" ein Jahr Zeit haben. Unser Weg wird uns durch Frankreich nach Luxemburg und weiter über Belgien in die Niederlande führen. Die ersten Tag in Frankreich sind unspektakulär und entspannt. Wir fahren durch das französische Hinterland und schauen, wo es uns gefällt. Dabei nehmen wir sogar spontan einen wunderschönen Sonnenuntergang mit. Und das Wetter soll auch wieder freundlicher werden. Jetzt geht es endlich los und die nächsten Länder warten darauf, erkundet zu werden. Wir freuen uns schon und sind gespannt, was uns erwartet!

[talbottoabbott]

Ethan Langenau

Artist Statement : The Cav

Throughout my life, I’ve always felt uncertain of my future. Worried that I’m never truly in control of my own life, rather my life is dictated by outside forces which I have no say in. However, one thing that seemed to break this mindset was driving. Having control in a simple sense in that I can control the direction of a two ton piece of machinery. But also having control over opportunities In the sense that I could go anywhere the roads will take me. 

This feeling started at 16 when I got my first car, my grandfather's 2004 Chevy Cavalier, or as my friends and I called it… “The Cav”. It wasn't inherently a cool or exciting car, and it had its imperfections, but it was special to me, everytime I would get in it I could still smell a hint of my deceased grandfather's cologne. In many ways I felt driving it was like I was driving with him again.

As the years went on more and more issues of the car began happening, and I was worried that I would have to give it up because it would get too expensive to constantly repair. I began this photo project to capture my last memories I would have with the car. I didn't realize however that in the process of this project, my car would get destroyed due to a flood.

Now I have these photos to immortalize the true last moments I had with “The Cav”

Through this photo project, as my last days of college were coming to an end, I realized that I will be starting a new chapter of my life, the scary chapter where I try to make it on my own. And while I wish the car was still around, maybe it's fitting. It was a huge part of my childhood, and maybe it was time to move on.  

[teostormie]

💅✨💠❇️🌸🌼 #nailsoftheday #french #aquarellflowersticker #Clarissanails #clarissanailsslovenija #nailsbyTeo #Langenau https://www.instagram.com/p/CFCKsLmA0MJ/?igshid=1ra29wtehcg5i

[jfberlin]

Vollzeit bundesweit (Landsberg, Duisburg, Eppertshausen, Grossbeeren, Bochum, Nürnberg, Castrop, Unterschleissheim, Neuss, Langenau und Herzberg Veröffentlicht vor 3 Tagen Webseite TIP Trailer Services Germany GmbH Kfz-Mechaniker / Kfz-Mechatroniker (m/w/d) Nutzfahrzeuge, Trucks und Trailer   Du suchst einen handwerklichen Job in der Nutzfahrzeugbranche und hast bereits eine Ausbildung in diesem Bereich gemacht oder Berufserfahrung sammeln können? Wir […]

[witekspicsoldpostcards]

LANGENAU - now CZERNICA (Lower Silesia) Poland

[hammondcast]

Hammond Report May 18 2021 From Pandemic Quarantino Jon Hammond

#WATCHMOVIE HERE: Hammond Report May 18 2021 From Pandemic Quarantino Jon Hammond

Jon's archive https://archive.org/details/hammond-report-may-18-2021-from-pandemic-quarantino-jon-hammond 

Youtube https://youtu.be/ABcNEfH5y9A 

FB https://www.facebook.com/jonhammondband/videos/406261823741185 

Hammond Report May 18 2021 From Pandemic Quarantino Jon Hammond

by

 Jon Hammond 

Hammond Report May 18 2021 From Pandemic Quarantino Jon Hammond - Daily Music and Stories from the organist & accordionist Jon Hammond, today's music story we are in Langenau, Baden-Wurttemberg, Germany when we played and introduced then new prototype Hammond Sk1 organ at Michael Falkenstein's Hammond Deutschland showroom, still with us then was Michael's Father Professor Klaus Maier and Michael brings it home with incredible Pipe Organ concert and a great Pizza Party with Jennifer Schiele, amazingly this was before their Daughters were born - time is flying too fast folks! First gig in over a year just came in today I'm happy to report. I'll be back tomorrow with another Hammond Report, have a beautiful Tuesday & Dienstag abend,

Jon Hammond

#HammondReport

#18may2021

#musician

#stories

#langenau

#pizzaparty

#hammondorgan

#landofcastles

#podcast

#JonHammond

#byebyenow 

Publication date

 2021-05-18

Usage

 Attribution-NonCommercial-NoDerivs 4.0 International

Topics

 Hammond Report, 18 May 2021, Langenau, Hammond Organs, Michael Falkenstein, Organ Concert, Musician, Stories, Pizza Party, Land of Castles, Jon Hammond, podcast, bye bye now

Language

 English 

Addeddate

 2021-05-19 02:30:46

Identifier

 hammond-report-may-18-2021-from-pandemic-quarantino-jon-hammond 

Hammond Report, 18 May 2021, Langenau, Hammond Organs, Michael Falkenstein, Organ Concert, Musician, Stories, Pizza Party, Land of Castles, Jon Hammond, podcast, bye bye now

[toofarforgotten90]

The lovely Worry Dolls at Kapilio, Langenau, November 22 2019.

[pfo2022]

Partschins 2022.

Vi havde i lang tid gået og tænkt på hvor ferien skulle gå hen i 2022.

Flyve med mundbind i op til flere timer havde vi ikke lyst til. En aften vi sad i stuen, sagde Ulla lige pludselig om vi ikke skulle tage til Syd Tyrol, nærmere betegnet Partschins, som vi havde besøgt 3 gange tidligere, men for nok 25 år siden. Den samme tanke havde faktisk strejfet mig, som sagt så gjort.

Jeg ringede til dem vi havde boet ved tidligere, desværre lejede de ikke værelser ud længere, men hun havde da en søster som også lejede ud, hun kunne klare én uge, men vi ville helst 10 dage, turen er trods alt lidt lang.

Jeg kontaktede en fam. Karnatsch, som havde mulighed for at have os boende de 10 dage. Vi bestilte straks opholdet og ventede med længsel på at det blev vores tur til at få ferie i uge 33.

Nu havde vi set vore kollegaer komme og gå i flere uger, så nu blev det endelig vores tur.

Vi havde passet Sebastian fra onsdag til lørdag, da Per havde en del regnskaber, dejligt at have ham for os selv i nogle dage.

Mandag d. 15.8.2022, kl. 6.45, afgang fra Hostrupskov. Vi kørte og kørte og kørte, spiste Janni’s pizzasnegle og pølsehorn, og kørte så videre.

Vi havde et enkelt køophold i ca. 1/2 time, ellers gik turen rigtig fint, overraskende så få biler der var på vejene store dele af turen. Vi ankom til Langenau lidt uden for Ulm, kl. 16.30, kørt ca. 850 km, så vi mangler ca. 350 km endnu, det er jo kun en lille smuttur.

Vi fandt et hotel lige midt i byen, som har tilknytning til Legoland Tyskland, som kun ligger 15 min. kørsel fra hotellet. Vi gik en tur i byen, fik os en Aperol Spitz og gik tilbage til hotellet for at få et velfortjent aftenmåltid.

2 x tomatencremesuppe, samt 3 wienerschnitzler, 1 til Ulla, 2 til F…, vi satte os til bords kl. 18.00, kl. 18.40, var vi færdige med middagen, da var der serveret og spist, næsten op, smagte herligt.

I morgen står vi op ved 7 tiden, spiser morgenmad, og regner med at køre kl. 9.00, så passer det nok nogenlunde med ankomst godt middag i Partschins.

Hotellet vi bor på er rigtig fint, familieejet. De er lige så hårdt ramt af personalemangel som vi er det i DK, før kunne de få tjekkere og ungarer, men de tager til Østrig i stedet for.

Tirsdag 16.8.2022.

Vi kørte fra hotellet 7.50, med vished om at GPS’en sagde 4 timer og 38min, men desværre blev det en and. 5 timer og 30 min senere var vi i Partschins.

1/2 time før vi oprindelig ville være fremme havde en lastbil med chauffør besluttet at de absolut skulle lægge sig ned på siden i en rundkørsel lige i udkanten af landsbyen. Der var kø fra vores side, men det var ingenting fandt vi ud af da vi endelig kom forbi, modsatte vej var der kø i 10 km, så det er blevet en lang eftermiddag for dem der sad uden for deres biler og ventede og ventede🥴.

Vi kom til Partschins og blev modtaget af husets senior, moderen til udlejeren. Vi fik en sludder med hende omkring udlejning, vind og vejr og fik vores værelse, som viste sig at være en lejlighed med køkken, opholdsrum og soveværelse.

Vi fik slæbt kufferterne op og fik tisset af. Så skulle vandreskoene på, Ulla mente at VI, havde godt af en tur op i bjergene, 🥴, så vi fik pakket de sidste pizzasnegle, pølsehorn og en flaske vand og afsted gik det🥞🥓. Vi nåede halvvejs ind til Meran i 500 mtr. højde, hvor vi fandt nøjagtig den bænk, som vi for 25 år siden sad på og tog billeder ind over byen😝👍. Vi gik tilbage til Partschins, for at gå en nostalgisk tur igennem byen, ikke vildt meget har ændret sig, men dog enkelte ting. Vi kunne genkende rigtig mange af de steder vi har været, for dog, en del år tilbage, der er mange af de samme spisesteder som tidligere, men enkelte nye.

Det var blevet kaffetid, hjem og sidde på balkonen, og en god kop kaffe👍 herligt. Vi fik bestilt bord på en dejlig restaurant nede i byen, Buss’l & more. Vi fik fisk med en rigtig god hvidvin og manden fik en isdessert til at slutte af med🍨.

Vi lader langsom op til morgendagens strabadser, turen går op til vandfaldet, hvor vi i samme åndedræt lige inspirerer vandfaldets restaurant’s spisekort, som kunne være en mulighed for aftensmaden.

Glæder os til at komme afsted, der er fuldstændig stille når man sætter sig på en bænk og kaster blikket ud over bjerge, marker og byer langt ude i det fjerne.

For lige at slutte dagen af med forbrænding af de sidste kalorier, gik vi ned til hovedvejen og tilbage igen, lyder ikke af meget, men det går stejlt ned, men desværre lige så stejlt op igen, de gamle kommer til svede🥴😜.

Onsdag d. 17.8.2022.

Vi startede dagen med det første morgenmåltid hos fam. Karnatsch, det er OK, men afmålte portioner til hvert bord, brød, pålæg og marmelade, samt juice, yoghurt m.m. Der bor 16 personer i huset, så det er fuldt booket👍😏.

Vi gik efter vandrekort i turistinformation og fik handlet ind ved Sparkøbmanden, som stadig var den samme person som 1. gang vi var i butikken. Hjem, vandreskoene på, nu stod vandfaldet på listen😝😝😝, men puha, det var nøjagtig så hårdt op mod vandrestierne, ja også på disse, som vi kunne erindre. Vi svedte som heste i 25 graders varme, solen var fuldt igennem i starten😰. Der var stigninger på 25%, og de jamrer dem i Tour’en når den hedder 14%…, vi kom langt om længe op, med diverse pauser undervejs.

Da vi havde været ved vandfaldet gik vi parallelt med bjerget igennem skov og over enge, på en af disse fandt vi en bænk, hvor vi spiste vores medbragte boller😋, i fuldstændig ro og fred 1000 mtr. oppe. Vi tog turen med Partschinser Wahlweg ned, det var noget af en prøvelse for vores muskler i både ryg og ben😏. Vi kom ned, fik lavet en kop kaffe med en fransk vaffel til, og slappede af resten af eftermiddagen. Vi fandt ud af at restauranten ved vandfaldet lukkede kl. 17.30, så det bliver en af restauranterne i byen, sandsynligvis en af dem vi nød at komme hos, da vi var her sidst👍😋.

Vi landede på restaurant Kronenwirt, udendørs servering, middag for 2 kl. 19.30, bestilt fra vor lejlighed👍👍. De havde rigtig travlt, men vi fik bestilt bruschetta til forret, og henholdsvis en gang gullasch samt en gang spareribs, alt gik efter planen, bruschettaerne kom efter kort tid, det er nok de bedste vi nogensinde har fået😋😋, faktisk bedre end mine egne hjemmelavede og Speichers. Hovedretten lod derefter vente på sig, det blev næsten som i “fint skal det være”, candlelight supper, de havde ganske enkelt glemt os….., ja os, men da maden endelig kom var det 2 fantastiske retter vi fik🍲😄. Vi bestilte trods alt bord til på mandag, hvor de tænder grillen op. Vi nåede lige hjem før de første regndråber kom.

Der vil fremover ikke blive lagt billeder ind, ikke fordi jeg ikke vil, men Tumbl, har åbenbart lavet noget, så der Max. på mobilenheden, kun kan lægges 10 billeder ind. I får billederne når vi er i DK igen, eller måske på SMS, hvis de er “vildt” spændende.

De lover ikke alt for godt vejr de kommende dage, så vi har overvejet at tage bussen ind til Meran, torsdag. Det ser vi når morgendagen kommer. Vi har jo ferie, det er herligt🌞👏👏👏.

Torsdag d. 18.8.2022.

Efter morgenmaden gik vi ned forbi svømmebadet og ned til hovedvejen, hvor vi tog hen til stigningen ved vejen op til Partschins, og gik op, vores ben er stadig noget medtaget, efter bjergvandringen igår, det regnede let hele vejen tilbage, men vi besluttede at gå hen til Texelbanen, en svævebane, som går nærmest lodret op af bjerget, ikke en mulighed for Fogh, op langs floden og over hængebroen hjem🌨☂️. Da vi nåede ned til vor lokale Spar købmand regnede det ret meget, vi fik handlet, skulle lige høre hvor længe han havde været i butikken, 44 år, og så grinede han, da vi fortalte at vi havde handlet ved ham for 35 år siden.

Vi tog bussen ind til Meran, havde selvfølgelig glemt at de er pengeløse, billetter havde vi ingen af, chaufføren kunne kun snakke Italiensk, så da vi fra begge sider have prøvet at argumentere for vores udfordringer, lukkede han glasdøren til siddepladserne op, og lukkede os ind, uden at betale👍😜, det prøver vi næste gang igen…., nej vi gør da ej.

Det regnede en smule da vi stod på bussen, men det var ingenting i forhold til vejret i Meran, da høvlede det ned i kaskader, vi kravlede ind under vore paraplyer og fandt et indkøbscenter vor vi fik købt det italienske rengøringsmiddel, som Inger og Lasse altid havde med hjem når de var afsted. Vi sad og fik os en ananasjuice og kørte med bussen hjem, vi købte billetter til hjemturen, 3 euro.

Vi tager på restaurant Kronenwirt, igen i aften, vi skal prøve 2 pizzaer, ud af de tilbudte 39 forskellige de har på kortet, det er helt vildt så mange forskellige muligheder de tilbyder🥵🥟🍷. Vi fik bruschetta og pizza’er, efter aftensmaden klarede det op, så vi valgte at gå en runde, en times tid.

Datteren af huset er kommet ned fra bjerget, så hende får vi nok hilst på i løbet af fredagen. Vejret ser lidt skidt ud de næste 2 dage, men så skulle det igen blive solskin og 26-28 grader, så står den på bjergture igen.

Fredag d. 19.8.2022.

Vi spiste morgenmad, fik hilst på Maria, datteren af huset, hvorefter Ulla mente vil skulle gå os en “lille” tur, da vejret så ud til at blive væsentlig bedre en de 16mm regn de havde lovet.

Vi fik rygsækken på ryggen og paraplyerne pakket, så vi ikke blev overrasket undervejs, det eneste vi ikke havde pakket idag, var madpakker, det skulle jo være en “kort” tur….😏, vi startede ud med at gå mod Vellau, den gik op i 980 mtr., op til skiliftene, en sædelift gik til bunden af bjerget, den anden en stå lift gik op i 2000 mtr. højde, det var ikke noget for Fogh🥴.

Nu skulle vi bare lige ned igen, lettere sagt som gjort, der var adskillige stikvej med numre på, men 2 gange blev vi snydt af, at de for os endte blindt, så vi måtte tilbage, og man så efter 3 1/2 time er ved at være lidt træt i legemet, så er det lidt træls. Vi kom ned, ville lige forbi købmanden for at købe ind til lidt frokost, nåede lige at købe 2 yogurt, ville samtidig lige nå bageren for at købe lidt brød, lukket, siesta, selvfølgelig, tilbage til købmanden, som også i mellemtiden havde besluttet at holde lukket, surt show.😩.

Vi fik spist 2 yogurt, 1 ps grissiner og 1 klase vindruer, det var hvad huset kunne præstere, det lærer vi også af, køb ind fra morgenstunden.

Aftensmaden blev indtaget, gæt en gang, på Kronenwirt, maden er fantastisk og det samme er betjeningen, den ene af tjenerne er en pige fra Ungarn, som vi er blevet betjent af da vi var her sidste gang. Deres spisekort er virkelig omfangsrigt, der er mange forskellige muligheder.

Ulla bliver, desværre, bedre og bedre til at drikke deres hvidvin, nu kniber det snart med en 1/2 ltr. til maden, men så holder jeg bare lidt igen🥴😝.

Lørdag d. 20.8.2022.

Vi fik handlet fra morgenstunden, ved en anden bager/købmand end vi plejer, de har mere forskelligt brød og pålæg, en butik der nok ikke er mere end 4 mtr. bred og 12 mtr. lang, men de har alt muligt mellem himmel og jord, der kommer en del kunder, så man må sno sig🥴👏.

Vi havde besluttet at tage over på bjerget modsat Partschins, vi skulle med svævebanen op til Aschbach i 1362 mtr., lige noget for Hr. Fogh, det gik nu bedre end forventet, oppe, jaaaa, hvis vi ville besøge Naturns’er Alm skulle vi til fods yderligere 560 mtr. op, og det ville vi🥵🥵🥵, det gik bare opad, og det blev ved og ved, vi nåede toppen, ved middagstid, der var noget køligere, som da vi tog hjemmefra.

På vejen ned sad vi i en lysning og spiste vores boller, der kom rigtig mange imod os på hjemvejen, vi misundte dem ikke, vi var godt brugte da vi nåede ned til svævebanen 4 timer efter vi var taget afsted.

Nu har vi fortjent en kop kaffe med en eller 2 småkager, og et rigtig godt aftensmåltid.

Søndag d. 21.8.2022.

Vi tog afsted kl. 9.00, retning Naturns, vi havde planlagt at gå i bjergene, noget længere nede som dagen før, men selv om vi gjorde det var der alvorlige udfordringer undervejs, op og ned gik det, vi pustede noget undervejs. Vi kom til Naturns kl. 11.45, hvor vi købte nogle sandwich og noget at drikke, det var varmt, ikke en sky på himlen, så det var godt vi kom i skyggen af og til😝🥵🥵.

Da vi havde spist gik vi på cykelvejen langs floden hjem, det er en cykelvej som bliver flittig brugt, man kan nok se at el- cykler, el-mountainbikes har overtaget, frem for vandrer. Det var en rigtig varm tur langs vandet, da vi kom til Partschins, var vi helt færdige, var hjemme kl. 14.30, godt brugte og klar til kaffe og kage, og masser af vand.

De lover fantastisk vejr de sidste 4 dage vi har i Partschins, hvis det holder har vi haft en regnvejrs eftermiddag og 1 times regn dagen efter, ellers bare fint ferievejr🌞🤪👍

Vi var på Kronenwirt, hvor ellers, for at spise, vi var i selskab med rigtig mange spisegæster og med sige og skrive 7 hunde, 2 ganske små, men ligeledes 1 schæfer, 1 labrador, 1 granddanoiser samt 2 lige så store, som vi ikke kan huske navnene på. Det er nok det der skulle ændres lidt på ved Kronenwirt, måske et skilt “hunde må ikke medbringes”.

Det skal til deres forsvar siges, da først gravhunden havde gøet af alle de andre store hunde, som ikke sagde en lyd, faldt der ro over selskabet, den store granddanoiser, optog dog plads for 2 ved nabobordet, inden de fik den skubbet ind under bordet🥴. Samtidig er det tilladt at ryge udendørs i samtlige restauranter, og det er der mange der benytter sig af, enkelte går uden for området og tager en smøg.

Maden var som sædvanlig fantastisk👍.

Mandag d. 22.8.2022.

Vi havde besluttet at køre til Dorf Tirol, hvor vi egentlig ville finde 3 søer, vi måske kunne gå rundt om, havde set dem under 10 seværdigheder nær Partschins, problemet var bare, at de befandt sig i godt 3000 mtr. højde, lige en kende for at for fam. Fogh.😥🥵.

Vi fandt en vej der på kortet ikke så særlig udfordrende ud…., men hold da op, da kom de gamle til at svede igen, selv Ulla, men hun var lovlig undskyldt, hun var blevet rigtig forkølet, efter turen til Naturn’s Alm.🤧🤧😮‍💨.

Vi kom turen rundt og landede på P-pladsen i Dorf Tirol et par timer efter afgang, tilbage til Partschins igen, en tur på ca. 1/2 time, i bil👍, det var rigtig varmt 28 grader, så vi svedte godt. Vi havde dagen forinden fået et tip, ved servitricen, om, at vi kunne komme forbi, hvor hun også have job, en restaurant, hvor de serverede daglig mad til middag, så vi tog turen op på Partschinser Waalweg, gik i ca. 1/2 time, men fandt ikke stedet, vi tager et kort med til aftensmaden, så må hun lave et lille kryds😜. Vi fik frokost i byen og gik hjem for at slappe af før aftensmaden, som idag står på grillmad.

Tirsdag d. 23.8.2022.

Vi startede efter morgenmaden, der er for øvrigt rigtig stor udskiftning af dem der bor i huset, os og et par fra Tyskland med 3 drenge er dem er har været her absolut længst, men det sagde senior Leitner, også da vi rykkede ind, besøgende bliv her kortere tid som tidligere, retning Dorf Tirol, efter kortet ca. 2 1/2 time i sådan en mellemhøjde på bjerget. Da vi kom halvvejs, kom vi til svævebanen som både gik ned og videre op, da stod en ældre dame og uddelte vandrekort, hun mente nu nok at vi skulle tage banen op i 1300 mtr. højde og derfra gå til Dorf Tirol.😜🤪. Vi blev enige om at vi blev vor vi var og gik videre, hun spurgte ligeledes om vi ikke tog BUSSEN hjem, når vi var kommet frem.👎👎👎.

BUSSEN, hvad tror hun da om os, en god frokost og så traver vi da bare hjem igen, men vi blev enige om at hjemvejen skulle være lidt længere nede af bjerget. Turen hjem blev noget af et antiklimaks, vi kom ned men vi kom ikke rigtig nogen vegne, solen bagte lige ned på os, på er tidspunkt spurgte Ulla om vi ikke bare skulle tage bussen, men nej, det var et nederlag, vi gik op på den sti vi havde gået om formiddagen, det var en kamp, helt nede fra bunden og op, vi svedte og pustede, efter adskillige pauser nåede vi op, puha, sikke en tur, den var også lige lidt for lang.

Hjemme i Partschins efter næsten 6 timer, gik vi ned og købte os en stor is, til hver, åh det var godt. Hjem og slappe af, før vi kl. 20, skal ned til Buss’l & more og spise aftensmad.

Onsdag d. 24.8.2022.

Vi havde besluttet at køre til Plaus, og gå op i godt og vel 1000 mtr. højde, igen en noget stejl opstigning igennem skov og over åbne landskaber, hvor vi havde udsigt over hele dalen, rigtig flot og fuldstændig stille i de højder. Turen op var hård, men nedad var faktisk hårdere, da knæ og haser blev belastet enormt hårdt🥴, 3 1/2 time efter vi var startet opstigningen, var vi tilbage ved udgangspunktet, hvor vi, i en lille café, købte lidt at drikke og 2 maxi toast. De er lige begyndt høsten af alle de forskellige æbler de har i området, så der er høj aktivitet hos bønderne, fra tidlig morgen til sen aften.

Vi skal igen i aften spise ved Kronenwirt, nu er deres ruhetag overstået, så er vi også tilbage. Vi fik tomatsuppe til forret, tjeneren havde forstået 1 suppe, så manden i huset fik først….., Ulla fik liiiiiidt senere, det var ikke fordi vi ville dele😋.

Til hovedret fik vi ørred, rigtig dejligt med en flaske hvidvin til. Vi havde lidt bøvl med belysningen ved bordet, den opladelige lampe gik af og til ud, da tjeneren så det ville han lige sætte en ny lampe hen til os, med det resultat, at han væltede samtlige glas og karaffel med vin ned over os.🥴 vi kendte ham, og han os, så det eneste han sagde var: der skete ikke noget, nej ikke med hverken glas eller bord, men Ulla og undertegnede blev våde, vi grinte alle 3, værrere var det jo heller ikke, vi tørrer igen, og det var jo ikke rødvin🍷. Vi fik en ny kande og så var vi på sporet igen. Vi kommer der nu alligevel imorgen igen, da skal Ulla have bruschetta og wienerschnitzel og vi skal ikke have noget at drikke til……😝😝

Vi fik snakket med servitricen, om, hendes anden arbejdsplads var, vi var gået i lige modsat retning, som vi skulle have gået, restauranten ligger ikke mere end 5 min. gang fra vor bopæl, så der landet vi nok i morgen til en lille frokost.👏👍.

Torsdag d. 25.8.2022

Vi har fået en aftale med Maria, vores værtinde, at hun køber lidt ekstra boller til os, så vi kan smøre os en madpakke og tage med på vejen hjem. Samtidig runder vi lige en vejbod og køber lidt æbler og andet godt til hjemturen.

Vi har tegnet ind på kortet at vi skal slutte ferien med en:

PARTSCHINSER ERLEBNISRUNDWANDERUNG

En tur på 8,77 km, ca. 3 timer, mellemsvær, op forbi vandfaldet og tilbage igen, men pyt, vi har nok været ude for noget som var værrere. Vi må jo håbe det bliver den oplevelse, turen lover, også for os🤞👍 vi drog afsted kl. 9.15, mod højderne, der var 28 grader, så de “fee må sve”🥵 vi kom op til vandfaldet på ca. 1 time, det var egentlig OK, videre op til Partschinser höhenweg i ca. 1100 mtr. højde, vi har ellers gået og sagt at 700 - 800 mtr. var fint for os også hvad udsigten angik, men det er noget andet at komme 400 mtr. højere, men det er også hårdt.👍

Vi havde hjemmefra besluttet at spise frokost på Grasweger Keller, fantastisk sted, blot få hundrede meter fra vor bolig, servitricen fra Kronenwirt er primær ansat på Grasweger, så hun var klar da vi ankom, der var rigtig mange gæster. Vi bestilte lidt at drikke og 2 x braskartofler med speck og spejlæg, det smagte s…. godt.😋 jeg skulle lige låne toilettet, og blev noget overrasket ved at komme inden for, godt nok hang der et Bayern München flag i flagstangen udenfor, men indenfor var alt plastret til med Bayern ting, spurgte serveringen, og hun sagde bare, værten var “tosset” med Bayern München. Vi fik taget afsked og Ulla mente at vi absolut skulle en sidste tur ned af bakken ved svømmebadet, ned til hovedvejen, og retur op af indkørsels bakken til Partschins, hvis ikke jeg havde svedt, så kom jeg til det🥵🥵🥵🌞.

Sidste aften på Kronenwirt, Ulla havde en plan, bruschetta og wienerschnitzel var hendes bud, jeg tog spareribsene, de kom desværre med de forkerte kartofler, stor fejl, den blev hurtigt udbedret og ingen yderligere skade var sket👍. Vi fik sagt ordentligt farvel til dem alle og Ulla havde spenderbukserne på da vi skulle afregne det sidste måltid, men det var fuldt fortjent, de er bare søde, rare og imødekommende.

Vi regnede af med Maria, torsdag aften, så var det på plads, så nu vidste vi, at vi skulle hjem, pengene var brugt.☹️

Fredag d. 26.8.2022.

Hjemturen!

10 skønne dage i Partschins er slut. Vi har nydt opholdet, fin lejlighed, dejligt vejr, rare værtinder, fantastisk mad, lige meget, hvor vi har spist og ikke mindst udfordrende vandreture i lidt forskellige niveauer, og sværhedsgrader, lungerne må have udvidet sig noget, somme tider lød Fogh som en blæsebælg, når vi stoppede for at få luft🤧.

[samsi6]

Looking over from Langenaue to River Rhine riverside in Rhineland-Palatinate. No edit.

[leintaelerontour]

TSV Langenau 1861 - SSG Ulm 99 0:2, Testspiel, TSV-Sportpark, 03.07.2021, 14 Uhr

Bezirksliga Donau/Iller (8. Liga) vs Landesliga Württemberg Staffel 2 (7. Liga)

"#groundhopping", "#groundhopper", "#thechickenbaltichronicles" "#langenau", "#donauiller" "#ulm", "#gögglingen", "#tsvsportpark", "#tsvstadion", "#ssg99", "#tsvlangenau", "#tsvlangenau1861", "#amateurfussball", "#fussball", "#soccer", "#football", "#nonleague", "#ssgulm", "#whereisfootball", "#testspielterror", "#ssg", "#schwabenländle", "#picoftheday", "#photo", "#testspiel", "#presaison", "#fuckcorona", "#ssgulm99"

[talbottoabbott]

Langenau Research paper

Recently I discovered the work of Richard Mosse, whose style is like nothing I had ever seen before. He utilizes an explosion of psychedelic colors paired with disturbing real world subjects and events, as a result it creates a stunning visual juxtaposition that draws one in. His work seeks to explore and capture the hidden issues within the world in a way that visually draws attention to it. His most famous body of work titled “Infra” explored the war within the Dominican Republic of the Congo, while capturing it through an infrared film. Another piece of his titled “Broken Spectre” captures another issue ignored by many, the destruction of the Amazon rainforest. While many photographers have done projects where they photograph hidden issues within the world, Richard Mosse utilizes the technical facets of film, specifically infrared photography, to take it one step further in creating a new visual perspective.

Richard Mosse is an Irish documentary photographer who has captured moments of war within Iran, Pakistan, Haiti and Yugoslavia. In 2012 Mosse published a photobook called “Infra”. In which he traveled to the Dominican Republic of the Congo and photographed the conflict between the Army and the rebel groups within the country. He used a large format camera and a discontinued infrared film “Aerochrome”. The infrared film renders green as pink, which when taken in a place with lush greenery such as the Congo, the landscape appears as this surreal magical place. The beauty of this technical process can be seen within his photo titled “Nowhere to Run”. Yet He juxtaposes this beauty by photographing elements of the dark conflict within the country. He photographs soldiers with heavy artillery defending areas, Soldiers holding their children before they go off into war as depicted in “General Février”. Meanwhile each of the very real subjects are surrounded by luscious pink jungles that seem unworldly and blissful. This juxtaposition, which makes it seem unnatural, interestingly almost makes it more grounded. While it may look unearthly, which can draw an audience in, once the audience is drawn in they are left to think how was this photo captured, then reflecting upon the reality of the situation captured. Interestingly Aerochrome was originally an aerial surveillance film made by Kodak for the United States military in world war two. The military would take photos on this film, to spot enemy camps camouflage within the green. Once the image was rendered as pink, it was easier to observe and find those camps. The overall purpose of it was to see camouflage elements, things people wouldn't ordinarily see. In a way Richard Mosse utilized it for that very purpose, by showing the public something they wouldn't have seen since the media has camouflaged and turned their attention away from it. 

Mosse published another piece in 2022 titled “Broken Spectre”, which also sought out to illuminate the public's eyes to another conflict in the world. The conflict being the destruction of the amazon rainforest. Mosse spent three years in the amazon capturing the images. Using a combination of color infrared film and black and white film. While his use of color infrared film in infra illuminated the sea greens to a highly saturated pink, the effect is different within this body of work. The greens are still rendered as a pink reddish color, but that color is far less present within these photographs since there is a lack of lively trees and vegetation. Instead you'll see a few lone trees struggling to survive within the discussion around them as seen in “Untitled 2.4.1”. Through infrared it projects as one pink tree in a sea of dismal blues and purples. Additionally Mosse uses microscopic imagery to capture the complexities of the biome itself. These images pair well with the other images because they also seem unworldly. Yet they also achieve the same goal in drawing attention to itself, attention that could be redirected to influence activism and change to combat climate change.

The work of Richard Mosse is brilliant to me because of his effectiveness in trying to inform the public of hidden issues. Perhaps we as an audience are quick to look at an image and get bored or not have the attention span to truly pay attention to the details. However when we see something as foreign to our reality like trees and grass being pink we have an unconscious desire to examine it and attempt to understand it more. Once we have that hook, then we are inclined to examine the history and the context that extends past that photo.