#i morgen skal vi ud og vandre
Explore tagged Tumblr posts
Visit Tumblr Blog
Explore Tumblr blogs with no restrictions, modern design and the best experience.
Last Seen Tumblr Blogs
Fun Fact
Tumblr was named as a finalist in Lead411âs New York City Hot 125 in Aug 2010.
Text
TĂžmmermĂŠnd og sport
Endnu en uge er gÄet i Brisbane, og denne har budt pÄ lidt af hvert.
Ugen startede meget stille ud med lidt skole og opgaver og sÄdan lidt hverdagsting. Dog skulle dette Êndres da jeg onsdag skulle til Bakar koncert med Chiara. Det lagde sig op til at blive en vildt hyggelig og sjov aften, men det tog en lidt Þv drejning. Jeg har ikke drukket vildt meget de sidste par uger i Brisbane, da fokus har vÊret mere pÄ lÞb og vandring, ogsÄ har jeg ogsÄ haft nikotin stop i godt to mÄneder. I onsdags havde jeg sÄ besluttet mig at tage den helt store festhat pÄ, og det kunne kroppen ikke lige helt klare. SÄ en god blanding af rÞdvin pÄ tom mave og et par hiv af en e-cigaret, gjorde at jeg mÄtte blive kÞrt hjem lige inden koncerten startede :(( Heldigvis jeg har nogle syygt gode venner og housemates som passede rigtig godt pÄ mig, og fik gjort rent efter mit uheld i vores bil.. KÊmpe shout out til Brita og Will <33 Selvom jeg snart bliver 24, har jeg Äbentbart stadig ikke lÊrt, at man ALDRIG skal drikke pÄ tom mave. Det skal lige siges at Chiara stadig fik set koncerten, og hun synes den var virkelig god :))
Trods den hÄrde onsdag aften stod torsdag pÄ en stranddag i Caloundra. Det var en lidt presset kÞretur for mig derhen, men jeg klarede den uden at min morgenbolle rÞg op igen!
Her fik jeg for fÞrste gang prÞvet chancer med surfing. Luca fra San Diego var min surf lÊrer, og det var han virkelig god til! Selvom jeg var trÊt og udmattet kom jeg stadig op og stÄ tre gange, hvilket var ret nice. Jeg hÄber at jeg kan prÞve surfing igen, mÄske med en vÄddragt sÄ jeg ikke bliver skoldet efter 20 min (UV'en er allerede pÄ over 9 hver dag), og helst uden de bankende tÞmmerbobs.
Dagen efter, fredag, stod pÄ kemiundervisning og om eftermiddagen lidt bouldering med Ingvild. Vi var i Urban Climb i West End, og det var vildt fedt! GlÊder mig sÄ meget til at tage brug af DTU's klatrehal nÄr jeg kommer hjem :))) Fredag aften havde Rhys, vores Australske roomie, 22 Ärs fÞdselsdag, sÄ der blev fejret pÄ fuld blÊs! Jeg drak dog ikke denne aften, da jeg skulle lÞbe 10 kilometer om sÞndagen, og mÄske stadig havde lidt moralske tÞmmermÊnd fra onsdagens spektakler... Jeg havde dog stadig en vildt hyggelig aften, og nÞdt virkelig meget at bruge tid med alle mine housemates.
LÞrdag brugte jeg nÊsten hele dagen i sengen og chillede. Jeg havde det lidt dÄrligt, hvilket jeg nu tror bare var nerver for nÊste dags lÞb. SÞndag morgen kl 6:25 skulle jeg nemlig lÞbe Bridge to Brisbane 10 kilometer. Her havde jeg et mÄl, om at jeg ville slÄ min PR med en tid pÄ under 49 min. Dette mÄl blev slÄet gevaldigt, da jeg havde en sluttid pÄ 46:50! Efter lÞbet mÞdtes jeg med Ingvild, som ogsÄ havde lÞbet, og vi tog ud og spiste morgenmad (frokost) sammen i West End. Det var virkelig hyggeligt, og jeg er ret glad for at have mÞdt hende :)))
Da jeg kom hjem smuttede vi et par stykker over til UQ res (lejlighedskompleks/kollegie) og hoppede en tur i deres tagterrasse pool. Ikke en dÄrlig mÄde at kÞle ned efter en meget varm lÞbetur.
Denne uge er nu min anden sidste uge af semesteret, og jeg kan godt mÊrke jeg lige skal klemme balderne sammen til det sidste skole. Jeg har virkelig mange afleveringer for til sidste uge af semesteret, sÄ dem skal jeg ogÄ bruge lidt tid pÄ i denne her uge.
Hvis i vil fÞlge lidt mere med, hvad jeg laver i denne her uge, sÄ har jeg instagram takeover pÄ @dtustudyabroad fra onsdag til sÞndag, sÄ det kan i bare glÊde jer til! ;)
4 notes
·
View notes
Text
Det lakker mod enden
Vi har nu onsdag 19. juli. Jeg holder ferie fra torsdag 10. august. Jeg fratrĂŠder pr. 1. september.Â
Lige nu er der feriedĂždt pĂ„ arbejdet. Jeg er den eneste i administrationen og tager ferievagten. Der er kun sporadisk noget rigtigt arbejde, som fx en rigtig lang korrekturlĂŠsningsopgave. Jeg skal passe telefonen - der kunne jo vĂŠre nogle, der ville i kontakt med os. Jeg skal passe dĂžren - der kommer da heldigvis lidt pakkepost, en blomstervander, en sjĂŠlden gĂŠst. Jeg skal passe vores hovedmailindbakke - der kommer nĂŠrmest kun spam.Â
Indimellem har jeg sĂ„ ryddet godt op pĂ„ mine reoler, i mine skuffer og pĂ„ min pc. Jeg har lavet en liste over de arbejdsopgaver, jeg har haft, og som min tilbagevĂŠrende kollega muligvis skal overtage. Jeg har ogsĂ„ fĂ„et sat gang i at fĂ„ overdraget mit telefonnummer til mig selv efter 1. september, sĂ„ jeg undgĂ„r bĂžvlet med at skulle ĂŠndre telefonnummer alle mulige steder.Â
Og nu tĂŠller jeg altsĂ„ ned.Â
Snart 42 Ă„r pĂ„ arbejdsmarkedet (plus det lĂžse mens jeg lĂŠste) er nĂŠsten slut. Det bliver meget mĂŠrkeligt ikke at skulle af sted hver morgen, men det er det rigtige tidspunkt for mig. Jeg er sĂ„ grydeklar til at fĂ„ tiden for mig selv. Selvom jeg har tĂŠnkt at starte ud med bare at kigge ud ad vinduet, har jeg da lavet en lille liste over aktiviteter, jeg kunne tĂŠnke mig at kaste mig over ind imellem al vindueskiggeriet. OgsĂ„ fordi jeg tror, jeg kommer til at savne samvĂŠret med mine sĂžde kolleger. Heldigvis har min mand og jeg stor lyst til at komme mere ud at vandre og ud pĂ„ ture for at udforske omverden, men der skal jo ogsĂ„ vĂŠre noget sammen med andre, sĂ„ vi hver isĂŠr fĂ„r nogle indtryk at tage med hjem.Â
Jeg slutter af for denne gang med et dejligt vue ind mod Ribe tilbage fra maj, da vi var pĂ„ vandretrĂŠf i min hjemby med Dansk Vandrelaug. Den udsigt bliver jeg aldrig trĂŠt af.Â
2 notes
·
View notes
Text
Bjergvandring
Da jeg gĂ„r langs Archensee, kan jeg simpelthen ikke komme i tanke om noget bedre i livet end at vandre i Alperne. Intet kan mĂ„le sig med den fĂžlelse af frihed, som bjergvandring giver mig. SĂ„dan har det vĂŠret siden jeg fĂžrste gang var i Ăstrig som 14-Ă„rig. Jeg er fĂždt det forkerte sted.
GÄrsdagens opstigning til Twölferkopf sidder stadig i benene, da jeg gÄr lÞs pÄ Seebergspitze i 2030 meters hÞjde. Jeg ved pÄ forhÄnd, at jeg ikke kommer hele vejen op, det er min nuvÊrende trÊningstilstand ikke til, men jeg har besluttet at gÄ i hvert fald to timer, fÞr jeg vender om.
Ruten er anstrengende fra start og efter 10 minutter pumper hjertet for fuld kraft, benene begynder at syre til og lĂŠggene bliver pressede, men hvis jeg blot holder pĂ„ og tager mindre skridt, vĂŠnner kroppen sig til strabadserne. SĂ„dan er det idag, sĂ„dan var det ogsĂ„ igĂ„r og sĂ„dan har det vĂŠret alle de andre gange, jeg har udfordret tyngdekraften i Ăstrig.
Tyngdekraften er formentlig motoren i hele vort universet; den er egentlig en svag kraft, men nÄr atomerne rotter sig sammen til at skabe en stor masse, kan den i yderste fald fÄ selv atomer til at bryde sammen. Tyngdekraften og centrifugalkraften holder hinanden i skak, sÄ mÄnen bliver pÄ sin plads og planeterne cirkulerer i deres rette baner rundt om solen.
Det er vistnok Newton's 2. lov der siger, at hvis jeg vil op pÄ bjerget, sÄ mÄ jeg mÞnstre en kraft, der er stÊrkere and tyngdekraften, hvilket er Ärsag til, at jeg efterhÄnden bliver vÄd pÄ ryggen. Efter en times vandring i omkring 1300 meters hÞjde, sker der pludselig noget. Jeg hÞrer jeg en lyd lidt under mig.
Det er en gemse.
SÄdan én har jeg aldrig set fÞr. Den er belÞnningen for alle mine anstrengelser. Jeg stÄr helt stille. Gemsen har garanteret set mig fÞrst men betragter mig tydeligvis ikke som nogen trussel. Lidt efter springer den videre - jeg kan hÞre dens klove, nÄr den tager elegant tager afsÊt pÄ klipperne.
Jeg fortsÊtter opad. Jeg er allerede over skyerne. Det er er en sort vandresti og undervejs er jeg nÞdt til at tage hÊnderne til hjÊlp og klatre for at komme frem. Nogle steder skal jeg ogsÄ holde Þjnene fast pÄ stien og ikke nyde udsigten. Som der stÄr neden for bjerget - "Stien er ikke for folk med tendens til svimmelhed". Opstigningen begynder at trÊkke sÞm ud - jeg tager flere og flere pauser - og da jeg ser et skilt, som fortÊller, at der er halvanden time til Seebergspitze, beslutter jeg, at nu er det tid til at vende om.
En djÊvel pÄ den ene skulder siger..."kom nu, bare halvanden time til, sÄ er du pÄ toppen"...mens en engel pÄ den anden skulder fortÊller: .."Du har to timers nedtur og du kan altid komme tilbage i bedre form.."
Jeg holder en pause og nyder Ăžjeblikket. Jeg er i 1.700 meters hĂžjde, tager min nylonjakke pĂ„ og drikker det sidste af min vandflaske. Kroppen kan kun optage lidt over en halv liter vand i timen, sĂ„ der er ingen grund til at bĂŠlle. Det kan jeg gĂžre i overmorgen i MĂŒnchen, nĂ„r Danmark mĂžder Serbien i EM-kampen pĂ„ Alianz Arena.
I gÄr tog jeg svÊvebanen ned fra Twölferkopf, men idag skal jeg selv gÄ hele vejen ned. Man bliver ikke forpustet af at gÄ ned ad et bjerg, men presset pÄ lÄrmusklerne er mere stressende. I morgen er jeg Þm i kroppen.
Jeg mÞder et par andre bjergvandrere pÄ vej op. Som alle andre lokale, har de udstyret i orden. RygsÊk, vandretÞj og ordentlige vandresko. I modsÊtning til os, er Þstrigerne er romantikere. De vandrer i bjernene, som generationer fÞr dem. De har deres egen tÞjstil, som globaliseringen ikke har kunnet fÄ bugt med. De vÊrner om deres kultur og holder den i live. Som skotterne har deres kilt har Þstrigerne deres lederhosen. Jeg er helt pÄ deres side - bÄde skotternes og Þstrigerne.
Vi hilser, stopper og snakker. Vi er "des" og de spĂžrger mig, om jeg har vĂŠret hele vejen til Seebergspitze?
"NĂŠh, en smule for langt for mig. Hvor skal De hen?"
"Vi nĂžjes med Ebenerblick", svarer kvinden.
"Det er tre kvarter den vej", siger jeg og peger opad.
Vi sludrer et par minutter; de fĂ„r pusten og jeg fĂ„r hvilet lĂ„rene. Det er en god oplevelse; var jeg blevet lidt lĂŠngere, havde vi udvekslet email-adresser. Vi siger 'TschĂŒss' og fortsĂŠtter; dem opad og jeg nedad. Nu vil jeg gerne have det overstĂ„et og har ikke lĂŠngere blik for naturens skĂžnhed. Men nĂ„r jeg kommer ned, har jeg det vidunderligt. Mine ben er trĂŠtte men sindet er renset og verden er sat i sit rette perspektiv.
1 note
·
View note
Photo
Vi har besteget fjeld, vÊret i Tórshavn og drukket overpriced kaffe pÄ en fin café og der er kun gÄet 24 timer
#i morgen skal vi ud og vandre#har ogsÄ lavet lagsagne med Hansia mens hun fortalte om FÊrÞerne og om at flytte hjemmefra og til et helt andet land som 17Ärig#det var virkelig inspirerende og vil ogsÄ vÊre sÄ sej nÄr jeg bliver gammel
2 notes
·
View notes
Text
Gennem GrĂžnland subtitles, pt. 2/5
Below the cut are the Danish subtitles for the second episode of Gennem GrĂžnland med Nikolaj Coster-Waldau, which is available (not geoblocked as far as I'm aware) on DRTV here.
No copyright infringement intended by posting these subtitles. Just trying to lower the language barrier.
episode 1 - episode 2 - episode 3 - episode 4 - episode 5 - srt files
Gennem GrĂžnland med Nikolaj Coster-Waldau episode 2 subtitles
For 21 Ă„r siden forelskede jeg mig i NukĂąka fra Uummannaq.
Og jeg forelskede mig i hendes hjemland, GrĂžnland.
Nu rejser jeg gennem GrĂžnland fra nord til syd, fra vest til Ăžst -
- for at udforske dette enorme land -
- og mĂžde de fantastiske mennesker, der bor og arbejder her.
Mit navn er Nikolaj Coster-Waldau. Velkommen til min rejse -
- gennem Kalaallit Nunaat. Min rejse gennem GrĂžnland.
Efter nogle begivenhedsrige dĂžgn i NordgrĂžnland -
- fÞrer min rejse mig 1000 km sydpÄ.
Det siger en hel del om GrĂžnlands stĂžrrelse -
- at vi stadig er nord for polarcirklen, da vi lander.
Kangerlussuaq, anlagt som militĂŠrbase af USA under 2. verdenskrig -
- bliver vores udgangspunkt for ekspeditionens nĂŠste etaper.
Sammen med min svoger Peter skal jeg ud pÄ en tosset ekspedition.
Vi skal overnatte pÄ indlandsisen, og det glÊder jeg mig helt vildt til.
Men fÞrst skal vi pÄ jagt.
Vi er i Kangerlussuaq, der fĂžr hed SĂžndre StrĂžmfjord, i havnen.
Vi skal sejle ind til min anden svoger, Kim.
Han har sat lejr, og sÄ skal vi pÄ moskusjagt.
For mange grĂžnlĂŠndere er jagten en naturlig del af dagligdagen.
Min svigerfamilie har ogsÄ altid fyldt fryseren godt inden vinteren.
Jeg har lige mÞdt... Den bÄd, der ligger lÊngst nede.
Det er Kims gamle jagtmakker.
Han sagde: "Uh, I skal ind til den der... Der er 900 meter op."
Man starter med at gÄ 900 meter op. Jeg har hÞrt, det skulle vÊre hÄrdt.
Men sÄ er der nok ikke sÄ mange andre og stÞrre chance for at finde dyr.
De har vĂŠret her i to dage og ikke fundet dyr.
Jeg glĂŠder mig. Jeg har hĂžrt meget om moskusjagt de sidste mange Ă„r.
- Skal vi komme af sted? - Yes.
Kim ankom i gÄr og slog lejr. Han er en erfaren jÊger.
Jeg glÊder mig til at gÄ pÄ jagt med ham. Vi skal bare lige finde lejren.
Jeg tror, det er Kim. Jeg kan kende maven.
Ja, der har vi Kim.
Det betyder meget for Kim at gÄ pÄ jagt. Det er i hans blod.
Der er kaffe fra supermarkedet.
Jeg har altid gerne villet prĂžve det.
Det var fantastisk at fÄ muligheden nu sammen med Peter.
Han har heller aldrig vÊret pÄ moskusjagt, sÄ det er genialt.
Er det her?
Velkommen til mit land.
Det er 14. gang, jeg er her.
Han er pÄ most wanted-listen i moskusverdenen.
Kim er eksperten. Han ved, hvordan man gĂžr det.
Vi har en times vandring foran os -
- fÞr vi nÄr op over fjeldkammen, 900 meter oppe.
Deroppe kan vi vĂŠre heldige at finde moskusokserne.
Hvis vi er heldige og skyder et dyr -
- skal det jo bĂŠres ned. Det er derfor, jeg er her.
Jeg har hÞrt meget om, hvor hÄrdt arbejde det er.
Kim giver mig valget mellem to traditionelle metoder:
BĂŠresele eller stativ.
Hvad foretrĂŠkker du?
Det er jo umuligt at sige. Hvad ville du foretrĂŠkke?
Jeg skal jo gĂžre alt som dig.
- Det er bĂŠreselen? - Ja.
- Det er op pÄ hovedet. - SÄ den sidder der?
- Det mÄ vÊre den. - Er du sikker?
- Nej. - Vi kan sagtens skiftes.
- Jeg starter med den her. - SelvfĂžlgelig.
Gud ja, der er ogsÄ en riffel.
Er den klar til skud, nÄr du gÄr med den?
Der sidder ikke noget i kammeret.
Der er den regel i GrÞnland, at grÞnlÊndere gerne mÄ skyde.
Men ellers skal du have en outfitter, en lokal jagtguide, med ud.
Der var ingen outfittere, der kunne, sÄ jeg mÄ ikke skyde.
Men jeg far lov til at holde riflen, indtil den skal bruges.
Skal vi?
Jeg har vÊret pÄ jagt heroppe fÞr.
Jeg har ogsÄ vÊret lidt pÄ jagt, da jeg var dreng i Tybjerg.
Jeg er bange for at komme til at lave noget Ă„ndssvagt.
SĂ„ skal jeg hĂžre for det de nĂŠste mange Ă„r.
Du sagde, det bedste er at gÄ efter en etÄrig eller toÄrig?
PÄ toÄrige stikker hornet ligeud. De laver ikke sÄdan en bue.
- Det er fĂžrst, nar de bliver ĂŠldre? - Ja. Tre Ă„r. SĂ„ har de dem.
TreÄrige har hÄr mellem hornene. Det kan du se pÄ dem.
Med de store er det trofÊet, man gÄr efter?
- Vi gÄr efter det, der smager bedst. - Ja.
Men ser vi en treÄrig, skyder vi den. Nu har jeg jo bÊrere.
Engang skulle man til NordgrĂžnland for at finde moskusokser i naturen.
Men i 1962 flyttede man 27 okser til omrÄdet omkring Kangerlussuaq -
- og i dag er der over 10.000 dyr derinde.
Den er rigtig god.
NĂ„r vi kommer op, skal vi jo finde de her dyr.
Det er et enormt landskab. NĂ„r man ser dem, er det tit prikker.
Tit ved jeg ikke, om det er et dy eller en sten. Det er oftest en sten.
Men sÄ stÄr vi og kigger, og pludselig ser jeg dyrene.
Og sÄ bliver det spÊndende. De er ikke sÄ langt vÊk.
Vinden er i ryggen pÄ os, sÄ vi gÄr hele vejen udenom.
- Og sÄ vente pÄ, at de kommer frem? - Nej, vi gÄr frem.
Det vigtige er jo ikke at skrĂŠmme dyrene vĂŠk.
Adrenalinen pumper jo.
De er jo ogsÄ store. PÄ et tidspunkt ser den store han mig.
Kim har fortalt gode historier om, at de er lĂžbet imod ham.
Han har skudt flere gange, og projektilet ryger bare af hovedet.
Det er fÞrste gang, jeg stÄr over for sÄdan et stort dyr.
Kim er jo... Jeg ved ikke, hvor han har den tÄlmodighed fra.
Det er os, der er med pÄ moskusjagt og skal lÊre, hvordan man parterer.
- Du skal bare skĂŠre halsen over. - NĂ„, jeg troede, jeg skulle...
Nu er den der.
Her. Den tager jeg.
Lige bag ved geviret.
Start herfra. Tag fat i skindet og snit oppe i fedtet.
- SÄ langt oppe, du kan. - Det gÄr ikke sÄ godt.
- Det er ikke nogen altertavle. - Er det her okay?
- Du skal bare sige... - Vi skal jo ogsÄ hjem i dag.
- GĂžr jeg noget forkert nu? - Nej. Du fortsĂŠtter bare.
Og sÄ skal jeg gÄ den her vej op, ikke? Hvor dybt?
Lige under hinden.
SÄdan der. SÄ stikker du to fingre i. Og sÄ kÞrer du bare.
- Det er, sa du ikke stikker... - MavesĂŠkken.
Da vi parterer... Det er kompliceret at fÄ gjort det ordentligt -
- sa kĂžllerne er intakte, og man ikke ĂždelĂŠgger det.
Der er meget tryk pÄ.
Du har snittet i tissemanden.
Jeg er jo forsigtig. SÄ kommer maven. MavesÊkken skal man jo ogsÄ have ud.
Det hele er jo varmt, og man skal have det ud.
Det vigtigste er jo tarmsystemet og sÄ selvfÞlgelig rÞvhullet.
PÄ et tidspunkt siger han: "Pas pÄ lorten."
Jeg siger: "Det her?" og stikker fingeren ned i.
SÄ langt op, du overhovedet kan fÄ fat.
- Det er ikke godt, det der. - I mellemgulvet.
Der, hvor det ryger op. Her til lungerne.
LĂŠngere ind. Op til spiserĂžret. Halsen er helt heroppe.
Der er jo bakterier i lort. Den skal ikke hen pÄ det, du skal spise.
Og man skal partere hurtigt, sÄ der ikke kommer spyfluer i.
NÄr de kommer i, og det gÄr meget stÊrkt, sÄ har du mider i kÞdet.
Kim siger, man sagtens kan spise det. Det er alt sammen proteiner.
MĂ„ske lige et par sener derinde bagved. Ovre til venstre.
Lad os se, om vi kan redde leveren.
Jeg ved ikke, hvordan han kan vÊre sÄ tÄlmodig med os.
Vi havde en skarp kniv, men vi var ikke de skarpeste knive i skuffen.
Det er en toÄrig okse, vi skal have med hjem.
ToÄrige dyr vejer typisk omkring 200 kilo.
Vi skal fordele kĂždet mellem os og slĂŠbe det ned til lejren. PĂ„ ryggen.
SĂ„ jeg finder meget snart ud af, om bĂŠreselen var det rigtige valg.
Og sÄ lige fÄ knuden op.
- Dertil cirka? - Ja. SÄ skal den op pÄ ryggen.
For helvede.
Hold da kĂŠft, det er tungt.
Okay. Hvad vej?
Den vej. Ned for enden af sĂžen.
- AltsÄ lige ned? - Ja. Lige ned.
Jeg begynder bare at gÄ.
Jeg tĂŠnkte bare: "Det kan jeg jo ikke.
Hvordan fanden kommer jeg ned? Det kan jo ikke lade sig gĂžre."
Men sÄ gÞr man det jo.
Er du sindssyg, det er hÄrdt.
- Hvor langt er vi? - Lige heromme bagved er nedturen.
- Vi kan snart se teltet. - Vi tager en masse pauser, ikke?
- Jo. Alle de pauser, vi vil have. - Er du sindssyg... Min nakke, mand.
Du gĂžr det forkert. SĂŠt den cirka her.
TrÊk stropperne sÄ langt ned som muligt, sÄ du fÄr trÊkket lige ned.
SÄ det gÄr pÄ rygsÞjlen.
SÄ du ikke skal gÄ og ligne en gammel mand.
Kim har altid fortalt mig om de her ture, og hvor hÄrdt det er.
Og jeg har mÄske...
...altid tÊnkt: "Ja, men hvor hÄrdt kan det vÊre?"
Det erjo bare at tage en rygsÊk pÄ ryggen og sÄ gÄ. Det er fint nok.
Jeg tror faktisk, jeg kan sige -
- at det fysisk er det hÄrdeste, jeg har prÞvet i mit liv.
Det er morgen pÄ lufthavnshotellet i Kangerlussuaq.
Selvom gÄrsdagens jagt stadig kan mÊrkes i knoglerne -
- er jeg ivrig efter at komme videre.
Vi skal den vej. Isen ligger derinde.
Vi skal ud og sove pÄ den store isklump. PÄ indlandsisen.
Gad vide, hvis man skal skide... Den er svĂŠr at skjule derude.
Skal man have regnbukser... Der er jo nok lidt vÄdt deroppe.
Jeg har tit flÞjet over GrÞnland og kigget ned pÄ indlandsisen -
- som dÊkker over 80% af landet, men jeg har aldrig vÊret pÄ isen.
Jeg glĂŠder mig til at komme derind.
- Hold kĂŠft, en bus. Nikolaj. - Velkommen.
- Peter. - Karsten.
- Er det en ombygget HT-bus? - Meget bedre. Den er fra Island.
Hold da kĂŠft, hvor fedt.
Vi kĂžrer ad GrĂžnlands lĂŠngste vej de 37 km, der er op til iskanten.
- Hvor kommer du fra? - Fra Tasiilaq.
Hvordan er du sÄ endt her?
Jeg boede de fĂžrste 20 Ă„r af mit liv heroppe.
Jeg blev uddannet kok oprindeligt. SĂ„ boede jeg i HolbĂŠk i 29 Ă„r.
BĂžrnene er blevet store.
Jeg fik chancen for at arbejde her. SĂ„ kunne jeg ikke sige nej.
- Det er faktisk vores golfbane. - Jeres golfbane?
Ja. Den blev bygget af to svenske piloter i 70'erne, der flĂžj for SAS.
- Er den stadigvÊk til at spille pÄ? - Jeg tror, du skal vÊre rigtig god.
Jeg glĂŠder mig meget. Jeg har hĂžrt meget om den is.
Hvor hĂžjt ligger det sted, vi kommer til? Kommer vi op?
- Det hedder Punkt 660... - Er det 660 meter over havet?
- Du er hurtig. - Jeg er sÄ skarp.
Det var fÞrste step pÄ turen. Vi er kommet til Punkt 660.
Nu skal vi have alt vores udstyr bÄret over morÊnen og ned pÄ isen.
- SĂ„dan et par. - Og hvad er det her?
Det er gamacher. Hvis du stikker dem her ind i dine bukser, er det farvel.
SĂ„ tager vi tilbage. Det gider jeg ikke.
Man mÄ selv vÊlge, om man vil have en vandrestav eller to.
SĂ„.
Hvad er den der blÄ?
Vi har jo et toilet derinde. Hvis nogen skal stort eller andet -
- sÄ tager vi det med tilbage, og sÄ ryger det ud.
Jeg har de sidste par Ă„r arbejdet som goodwill-ambassadĂžr for FN -
- og prĂžvet at skabe opmĂŠrksomhed omkring klimaforandringerne.
Isen i GrĂžnland fungerer lidt ligesom kanariefuglen i kulminen.
Den fortÊller os, om det gÄr godt eller skidt.
Og lige nu gÄr det ikke sÄ godt.
Du sagde, du havde vĂŠret her engang, hvor isen startede lige der.
Jeg kan ikke huske Ă„ret, men da var det lige heroppe over.
Karsten, du sagde, det passede med, at Peter var her for 12 Ă„r siden.
- Da startede isen deroppe? - Isen lÄ der, hvor det orange...
- Og sa gik det opad? - SĂ„ gik det bare opad.
Det er jo helt vildt, at det smelter sÄ hurtigt.
- Skal vi den vej? - Ja.
Vi skal op over morÊnen, fÞr vi nÄr ind til selve isen.
Derfra er der tre kilometers vandring til Karstens lejr.
- Karsten, hvor tyk er isen herude? - Lige her?
Ja, nÄr vi kommer ind pÄ den.
NÄr vi begynder at gÄ ind pÄ den, er den 20-30 meter.
Inde ved camp er den lidt over 100 meter.
Hold da kĂŠft.
SĂ„ gĂžr vi klar til at pakke.
- Holder den? - PrĂžv at hoppe.
Hvorfor tror du, der er sprĂŠkker? Nogle gange holder den ikke.
Det er den vigtigste. Det er maden.
NĂ„...
- Bare ligeud? - Ja.
Her i udkanten af indlandsisen er terrÊnet kuperet og isen grÄlig.
Jo lĂŠngere man kommer ind, jo mere hvid og jĂŠvn bliver den.
Det her sindssyge landskab, er det en aftegning af undergrunden?
Det er noget med undergrunden. Hvis du har kysten -
- sÄ gÄr isen som en bue. Undergrunden gÄr som en stor dal.
NĂ„r isen bliver presset ud til siden, rammer den kysternes grundfjeld.
Det er ligesom et stykke papir eller en harmonika.
Isen bliver bremset og buler op.
Den stopper, men har et pres inde fra midten af isen, hvor der er fladt.
- Hvor stor er isen? - Den er rigtig stor.
Det tĂŠnkte jeg nok. Hvor meget...?
81% af GrĂžnland er ren is. Jeg mener, det er 1,7 mio. km2.
1,7 mio. km2? Det er meget.
10% af Jordens ferskvand ligger frossent her som et lager.
Hvis den smeltede helt, hvor meget ville verdenshavene sÄ stige?
- SĂ„ er der en del, der forsvinder. - Holland og Danmark.
- Det er vores camp? - Det er det.
- Det er mit telt, der stÄr der. - Nej, det er mit.
Var det hÄrdt med det kamera der?
Jamen fedt.
- Okay. - Klar?
- Bingo. - Super.
- Velkommen til. - Tak.
SĂ„... Ja. Nu skal vi til at arbejde.
- SĂŠtter vi nogle telte op? - Ja. Og det har I prĂžvet fĂžr?
Er det ikke ligesom tv-kĂžkkenet, hvor man har gjort noget klar?
Du fÄr et telt. SÄ finder vi et sted, hvor der er fladt.
- Hvad vej skal hovedet vĂŠre? - Det er rigtigt, det der.
- Yes. - SĂ„.
For helvede...
Jeg har fÄet den i den nÊstyderste. Den skal ind? Jeg kan godt.
Nej, det er fint nok.
NÄr lejren er blevet etableret, vil Karsten tage os lÊngere ind pÄ isen -
- for at se de naturfĂŠnomener, som ismasserne skaber.
Du synes ikke, vi har gÄet lÊnge nok? Det var ogsÄ det, jeg sagde.
Vi har vÊret pÄ moskusjagt. Vi er i trÊning.
Vi er ikke spor Ăžmme efter moskusjagten.
Jeg synes, vi skal gÄ derover.
- Derover pÄ det hvide? - Ja.
Jeg kan hĂžre noget, der rumler.
Det er en lille smeltevandsflod -
- der ryger ned i et hul. Det lĂžber neden under isen.
Jeg har sikkert set for mange film, men der er ikke nogen fare her?
- Nej. Ikke nÄr jeg er med dig. - Det er jeg sÄ glad for, Karsten.
NĂ„r man ser det der hul -
- som gÄr helt ned til bunden af isen...
Det ser jo bare sÄ fantastisk ud.
Hold da kĂŠft. Den er dyb.
Og det er dragende. Man vil lige se, hvad der pÄ den anden side.
SÄ kommer man rundt og ser sÄdan en fantastisk blÄ sÞ -
- der ser sa Indbydende ud. Men hvis du falder i, er du fĂŠrdig.
- Hvad laver du? - Jeg brugte hÄnden.
Du skal ikke tage fra med hĂŠnderne. Det er ligesom glas.
Jeg skal have noget fĂžrstehjĂŠlp her. Nej, det er fint.
Det er jo helt vildt knoldet. Hvor langt er det knoldet?
Omkring 90 km. Den vej.
Det tykkeste er 3,2 km tykt.
Hvordan fanden...? Det virker bare...
Vi skal lige herop en gang og kigge.
Lige om lidt vil vi stÄ hernede pÄ kanten. Lad os gÞre det.
Det er slutningen af sommeren, den Ă„rlige afsmeltningssĂŠson i GrĂžnland.
Her gÄr indlandsisen fra at blive mindre til at blive stÞrre.
Dermed er de mange smeltevandsfloder pÄ deres hÞjeste netop nu.
Her kan du nĂŠsten se, hvor dyb den er.
- Og dem er der... tusindvis af? - Ja.
Det er helt normalt, at isen smelter om sommeren.
Det er ikke normalt, at den mĂŠngde is, der kommer til om vinteren -
- er mindre end det, der smelter.
NÄr forÄret starter herinde, og vintersneen begynder at smelte -
- og det har stÄet pÄ tre-fire uger, sÄ smelter der 4-5 cm i dÞgnet.
Hvis vi har tre uger med solskin -
- forsvinder der 4-5 cm | dĂžgnet. Af den her is.
Og det er, fordi klimaet forandrer sig.
Hvad tĂŠnker du, nar folk siger, der ikke er noget, der forandrer sig?
De kan bare tage herop og kigge selv.
AltsÄ... Det er bare at tage herind og sÄ kigge pÄ nogle gamle billeder.
Det er virkelig overvÊldende at gÄ rundt i det her landskab.
Der er sÄ mange fantastiske oplevelser -
- at man fÞler sig meget privilegeret at fÄ lov til at opleve det her.
Jeg fÄr gÄsehud hele tiden. Ikke fordi det er koldt.
Det er lidt ligesom mange ting i GrĂžnland. Du taber pusten.
Du er virkelig et lillebitte sandkorn her.
Jeg har gourmetgryde med vildtkĂžd.
- Gourmetgryde med vildtkĂžd? - Ja.
Og sÄ har vi flÞdenudler med kylling og spinat.
- Og hvad er det sidste? - Det er chicken tikka masala.
Jeg er pÄ den der vildtgryde.
Moskusgryde...
Lad os komme i gang.
Ah ja.
- Skal du have vand i ogsÄ? - Nej, jeg tager den tÞr.
Det var en fantastisk tur. Tak skal du have. Det var helt vildt.
Man har bare lyst til at fortsĂŠtte over nĂŠste hĂžj og nĂŠste hĂžj...
Det er fantastisk. Det smager sÄ godt, mand.
SĂ„ er der vist til drinks her.
SĂ„ er der is.
Nu vil jeg tage en Þl og gÄ i en brandert.
- Oh yes. - Skal du have en eller to klumper?
To klumper.
Tak.
- Det snakker meget. - SkÄl.
Lige i starten. Den her er nĂŠsten stoppet.
Tak for en dejlig dag. En fantastisk tur.
Selv tak.
- Vi kommer til at sove godt. - God afslutning pÄ dagen.
Den er ikke sÄdan at kimse ad.
- Godnat. - Godnat.
Vi har sovet fint.
Luften var gÄet ud af underlaget, sÄ man kunne mÊrke isen.
Men jeg sov fint.
Det er sgu koldt.
Jeg vil bare lige sige, at jeg har det med at...
...bÞrste tÊnder pÄ en meget aggressiv mÄde.
SĂ„ kan man fĂžlge det hele vejen ud til... Nej.
Det var godt.
NÄ. Det var sa fÞrste stop pÄ vores lille morgentoilette.
Nu skal vi sÄ til stop to.
Det er fuldstÊndig sindssygt at vÄgne op her.
Man kigger ud, og sÄ er det bare...
SĂ„ tĂŠnker man bare...
...jeg skal simpelthen morgenskide.
Nu skal vi tilbage mod Kangerlussuaq, og sÄ flyver vi til Ilulissat.
Der mÞder vi sÄ min kone, Nukùka.
Det er jo ikke usĂŠdvanligt i vores liv, at jeg er ude at rejse -
- og vi ikke har set hinanden i et stykke tid.
Men der er jo internet og telefon, sÄ vi har jo vÊret i kontakt.
Men jeg kan jo godt lide hende, sÄ jeg glÊder mig til at se hende.
Ilulissat er GrÞnlands tredjestÞrste by og et populÊrt turistmÄl.
Jeg skal kun vĂŠre her et dĂžgns tid, inden jeg og NukĂąka drager videre.
Nu kommer de.
Hej.
Vi har vĂŠret sammen i mere end 20 Ă„r og har vĂŠret i GrĂžnland mange gange.
Men nu skal vi opleve en del af landet, vi aldrig har besĂžgt sammen.
I morgen rejser vi til Uummannaq, NukĂąkas barndomsby.
Men fĂžrst skal vi have aftensmad.
Og selvom Karstens frysetĂžrrede vildtgryde var lĂŠkker -
- sÄ har jeg lyst til noget mere frisk denne gang.
Vi skal besĂžge en restaurant, der ligger 20 km nord for Ilulissat.
Vi kan vandre i otte timer eller tage en speedbÄd. Vi vÊlger speedbÄden.
Det er sgu da smukt. Hvad?
- Det er da pĂŠnt. - Hold da op.
LÊkkert hÄr.
- Hold k... - Jeg sagde ikke noget med vilje.
- Hvor er her smukt. For satan. - NĂžj, hvor er her smukt.
Oqaatsut hed oprindelig Rodebay -
- og blev grundlagt a hollandske hvalfangere i 1700-tallet.
- 3952. - "Rodebay fish".
De hollandske hvalfangere gav det navnet Rodebay.
Hvorfor tror du, det hed det?
De fangede rigtig mange hvaler, sÄ den var helt rÞd af blod.
Der er restauranten.
Jeg fik at vide, at der bor 46 mennesker i Oqaatsut -
- og 200 slĂŠdehunde.
Til gengÊld fortalte de ikke, at der ogsÄ var to milliarder myg.
Heldige hunde. De skal have sĂŠlkĂžd.
- Var det resterne, vi sÄ? - Det ved jeg ikke.
Vi gÄr i land, samtidig med at hundene skal fodres med sÊlkÞd.
NukĂąka og jeg er vist ikke de eneste, der er sultne.
Bare kom. De gĂžr ikke noget.
- NĂ„hr, de er helt forventningsfulde. - Er du sindssyg.
- SĂ„ blev der stille. - Ja.
- Se, hvor hurtigt de spiser. - Det er helt...
Det er ulve.
Hallo. Er det Messi?
Nej!
Jeg tror pÄ det.
Hvordan siger man "den er inde" pÄ grÞnlandsk?
Den er inde!
Oqaatsut er en af GrĂžnlands mindste bygder.
Ikke desto mindre findes her en restaurant -
- som har Specialiseret sig i lokal grĂžnlandsk mad.
- Hej. - Hej.
- Kom indenfor. - Tak.
Bag stedet med det usĂŠdvanlige navn H8 -
- gemmer sig det grĂžnlandsk-franske par Charlotte og Julien.
Hej. Julien.
- Det er et skÞnt sted. - Det er ogsÄ et skÞnt vejr.
Hvad betyder H8?
NĂ„r amerikanerne skulle smide forsyninger fra deres helikoptere -
- kaldte de dette sted for H8. NĂ„r de flĂžj over, kunne de se "H8".
NÄr de skulle smide varer ned, kunne de se, nÄr det var til H8...
Det giver jo mening. Det her gÄr lÊngere tilbage end amerikanerne?
Ja. Det er hvalfangerne i 1800-tallet.
- Og I har mad? - Ja.
- Vi er sultne. - Meget sultne.
I fÄr det bord.
Det ligner et filmset.
En kulisse. Fordi det er sÄ perfekt.
Det er dejligt. Det er ogsÄ en rigtig flot udsigt.
- Kommer der hvaler herind? - Ja. Mange hvaler.
- Lige herind? - Ja, lige herind.
I begyndelsen af juli, juni-juli -
- gÄr bÞrnene fra skolen oppe pÄ toppen deroppe -
- og jubler, nÄr de ser hvaler.
Og klapper og det hele. "Der er en hval!"
- Hvor mange bĂžrn er der? - De er ni.
- I har ogsÄ bÞrn? - Vi har tre bÞrn.
Vil du sidde ned et Ăžjeblik?
Hvordan ender en franskmand -
- i Rodebay...
Det er en lang historie. Jeg slog tre mennesker ihjel i Frankrig...
- Du er eftersĂžgt. - Nej, jeg kom fĂžrste gang i 2004.
Jeg var bjergklatrer og professionel basejumper.
Jeg var ude for en ulykke og vidste ikke, hvad jeg skulle med mit liv.
SĂ„ jeg tog tilbage til GrĂžnland.
Nu bor jeg her og er jĂŠger og fanger.
Det fĂžles bare rigtigt. Jeg kan ikke forklare det.
Jeg fĂžler mig ikke hjemme i Frankrig, men det gĂžr jeg her.
- Men det er nyt, at I bor her, ikke? - Jo, det er helt nyt.
I har lige overtaget restauranten. I en perfekt verden, om fem Ă„r
...bor I sÄ stadig her?
Ja, vi vil blive her lĂŠngere.
Vi vil starte en basecamp -
- hvor man kan sejle i kajak og tage ud herfra.
Skabe job, sÄ folk kommer tilbage til bygden.
SĂ„ folk kan bo og arbejde her?
Hej.
Goddag.
Her har vi Ulloriaq.
SĂ„ tager jeg en Greenlandic plate.
Og sÄ vil jeg gerne bede om en Þl, hvis du har en grÞnlandsk Þl.
Jeg vil bare have vand og en kop kaffe.
Jeg havde aldrig gÄet pÄ jagt fÞr. Jeg vidste intet om hunde -
Folk i GrĂžnland er sĂžde til at hjĂŠlpe. De griner ikke ad en.
De siger ikke: "Se franskmanden, han ser dum ud."
Man fÄr lov til at begÄ sine fejl, og bagefter siger de:
"Det er ikke godt. GÞr sÄdan her." Og sÄ lÊrer man det.
Det gÊlder bÄde jagt og fiskeri.
Hvor ser det godt ud.
Er det her... Har du selv fanget noget af det?
Helleflynderen har jeg muligvis fanget.
Narhvalen er fanget af min ven.
Det er sĂŠlfedt, som vi har frosset ned.
Vi bruger det til at blĂždgĂžre den tĂžrrede torsk.
Ligesom man bruger olie til brĂžd.
- Det har jeg aldrig fÄet fÞr. - Har du ikke?
- Nej. Efter 20 ar... - SÄ er det pÄ tide.
Jeg tager lige lidt sĂŠlfedt.
Da vi var bĂžrn, legede vi, at det var en flyvemaskine.
Tak. Tusind tak for det her.
Tak, fordi I var vĂŠrter for os.
- Mange tak. - Jeg siger ogsÄ tak.
- Tak. Vi ses. - Selv tak. I er altid velkomne her.
- Vil du have den pÄ? - Ja. Tak.
- Vi ses. - Farvel.
Farvel.
GrĂžnland er jo...
Der er folk, der er kommet hertil, og han er tydeligvis en mand -
- der ikke ser forhindringer, men muligheder.
Kunne du gĂžre det? Kunne I?
Jeg kunne godt. Tror jeg.
Det ved jeg ikke. Jeg laver jo det, som jeg er vildt passioneret omkring.
Jeg elsker at prÞve forskellige ting. Det er ogsÄ fordelen ved mit arbejde.
Men du kunne jo have base hvor som helst.
Jeg elsker jo GrĂžnland. Det er derfor, vi lavede den her tur.
Jeg kan genkende hans fascination.
Nikolaj er en, der skal opleve noget.
For mig er det ikke at skulle kunne en masse.
- Du kan jo det med hundeslÊder. - NÄ ja, men ogsÄ bare at vÊre her.
- At geare helt ned. - Ja. Det kan jeg ikke.
Du kan gÄ ud og vÊre heman. SÄ kan jeg nusse med hundehvalpene.
Og spille bold med bĂžrnene.
Okay.
SĂ„ kan vi jo...
Danske tekster: Helene Borring Dansk Video Tekst
25 notes
·
View notes
Text
2020: Sommerferie i Jylland
New Post has been published on https://dennisasp.dk/2020-sommerferie-i-jylland/
2020: Sommerferie i Jylland
Ă
r 2020 har indtil nu vÊret et meget specielt Är, og har tvunget mange folk til at tÊnke i alternative lÞsninger. Dette gÊlder isÊr, nÄr man snakker om at rejse. Min kÊreste, Cecilie og jeg havde taget uge 27 fri for at tage pÄ Roskilde Festival som sÄ mange gange fÞr, men det blev ikke til noget i Är, sÄ derfor mÄtte vi ogsÄ finde et alternativ, og det blev denne gang Jylland. Tanken var egentlig en lidt stÞrre rejse til efterÄret, men det ser ogsÄ lidt skidt ud for de planer, sÄ vi mÄtte lidt ud i den ene uge vi havde ferie sammen. Derfor var vi i stedet for Tokyo (2018) i Är i Thy, og i stedet for Pearl Harbour pÄ Hawaii (2016) var vi ved bunkermuseet i Hanstholm.
Lodbjerg Fyr, National Park Thy. Foto: Cecilie Eske Hansen
Da jeg havde noget arbejdsmÊssigt, jeg blev nÞdt til at deltage i om tirsdagen, tog vi fÞrst afsted sÄ snart jeg var hjemme der. Cecilies gode venner, som vel ogsÄ er gÄet hen og blevet mine venner, tog godt imod os i Odense, hvor vi gjorde stop for natten. Derfra startede vores roadtrip nÊste formiddag, og vi smed fÞrste gang bilen ved Lodbjerg Fyr i Nationalpark Thy. Man siger ganske vist, at der er noget Þde i Vestjylland, og her fik vi fÞrste gang syn for sagen. Der ER virkelig Þde derovre, og det er ganske smukt. Der var indtil flere vandreruter, sÄ vi begav os ud ad en af dem, og gik gennem sandklitterne, der strakte sig sÄ langt Þjet rakte. For en sjÊllÊnder som mig selv, er det en unik natur, der med smÄ og store knolde, nÊrmest ligner en plÞjemark, der er plÞjet af en gigantisk traktor. Vi fortsatte indtil vi kom helt ud til Vesterhavet, hvor det naturligvis blÊste en hel del. Efter en god frokost fortsatte vi turen op langs kysten, og landede blandt de mange bunkere i Hanstholm.
Bunkermuseum Hanstholm
Jeg elsker at besÞge den slags steder, og selvom det ikke var det samme som min rejse til Hawaii eller de mange interessante steder i Berlin, kunne det bestemt noget, at det var dansk. Det er helt surrealistisk, at de ellers sÄ fredelige Jyder, har lagt jord til at forsvare det meste af Europa mod angreb fra vest. TÊnk hvis de allierede tropper under D-dag var vÊltet i land et sÄ fredeligt, (uden for turistsÊson) sted som KlitmÞller eller LÞkken. Vi havde desvÊrre ikke sÄ god tid pÄ
Bunkermuseum Hanstholm. Foto: Cecilie Eske Hansen
Bunkermuseum Hanstholm, og hvad vi ikke vidste var, at udover bunkeren pÄ museet ligger der en identisk bunker ved siden af, man med et par vandtÊtte sko og en pandelampe kan udforske. Det vil jeg gÞre nÊste gang, jeg kommer denne del af Jylland.
Bunkere havde vi ikke fÄet helt nok af, sÄ vi kÞrte ned til stranden i VigsÞ, hvor vandet med tiden har gravet bunkerne fri. Det ser spÞjst ud, og giver mulighed for, at man kan komme ind i og op pÄ nogle af dem. Det passede godt til vores barnlige sjÊle, og da vejret var godt, var det ikke svÊrt at fÄ tiden til at gÄ der. Men vi skulle ogsÄ videre, for selvom det nord- og vestlige Jylland er meget turistvenligt, holder restauranterne ikke Äbent for evigt. NÊste stop var Bulbjerg Knude, Skarreklitten og observationsbunkeren. Klitten er det eneste hÞje punkt i omrÄdet, og der er en helt fantastisk udsigt derfra. Op og ned langs kysten kunne vi se sÄ langt Þjet rakte, og det samme gjorde sig gÊldende mod vest ud over havet. For foden af klippen kunne vi se de utallige fugle, der havde gjort klippen til deres hjem. Angiveligt har der stÄet en rent imponerende 16 meter hÞj klippe i havet, der var beboet er skarrer, indtil den vÊltede i en storm i 1978. Det var desvÊrre for hÞjvandet til, at man kunne se resterne af den da vi var der.
Vi sluttede dagen i Blokhus, og ville gerne have spist pÄ en fiskerestaurant, men klokken var blevet mange, og et begrÊnset udvalg (og til dels en begrÊnset tÄlmodighed som fÞlge af stigende sult) ledte os til den italienske Salino, hvor vi fik verdens lÊkreste Linguine. En kort gÄtur ved stranden senere, slog vi telt op i Blokhus Klitplantage for natten. Det kan i Þvrigt varmt anbefales. Her fandt vi foruden teltpladser ogsÄ bÄlpladser, toiletter, vandposter, brÊndedepoter og meget mere blot 5 minutters gang fra parkeringspladsen. SÄ var det let at gÄ tilbage til bilen nÊste morgen og fortsÊtte nordpÄ.
Bulbjerg Vestjylland
Dag 2 bÞd i korte trÊk pÄ sand. Rigtig meget sand. Sand i skoene, i bilen, i Þjnene og alle de steder der ikke skal vÊre sand. Vi kÞrte til LÞkken og gik en tur i byen og drak en kop kaffe. Der sker ikke et hak der, men byen var hyggelig nok. Den stÞrste oplevelse for mig var nok, hvordan der var sand overalt i gaderne, i luften og blÊsende ned fra tagene, som var det sne i en alpeby. Vi havde dog ikke fÄet nok af sand, sÄ vi fortsatte til Rubjerg Knude Fyr, hvor sandet fÞg om Þrerne pÄ os. Det er egentligt en pudsig sevÊrdighed, for der er ikke andet end et fyrtÄrn. Man kan dog komme op i det, hvilket ogsÄ giver en fin udsigt og en stÊrk fornemmelse af vejrets krÊfter. Der var lidt fornemmelse af Þrken, hvilket dog overgÄs af RÄbjerg Mile, som var vores nÊste stop.
Rubjerg Knude Fyr, Vestjylland. Foto: Cecilie Eske Hansen
Det slog mig endnu en gang, at den jyske natur er voldsomt undervurderet, og et sted som RĂ„bjerg Mile er fuldstĂŠndigt unikt. Vi kunne selvfĂžlgelig heller ikke undlade at vĂŠre legebĂžrn, og kaste os ud over sandklitterne.
Cecilie springer ud fra klitterne i RĂ„bjerg Mile, Vestjylland
Turens lavpunkt kom ved Den Tilsandede Kirke i Skagen, der i mit hoved sĂ„ ud som Rubjerg Knude Fyr â et kirketĂ„rn fuldstĂŠndigt omgivet af sand. I virkeligheden var det blot et kirketĂ„rn for enden af en grussti under pĂ„skud af, at der var en kirke nedenunder. SĂ„ vi hastede videre til en af de ting jeg isĂŠr havde set frem til, nemlig Grenen og Danmarks nordligste punkt. Vi havde angiveligt valgt en perfekt dag, for det blĂŠste godt, hvilket fik det til at se voldsomt ud, nĂ„r bĂžlgerne fra Ăžst og vest buldrede sammen et par meter nord for kysten.
Desuden sĂ„ vi 3 sĂŠler i vandkanten, og der var ikke nĂŠr sĂ„ mange turister, som vi pĂ„ de sociale medier kunne se, at der var i ugerne efter. Vi lykkedes med at finde en fiskerestaurant i Skagen (de ville ogsĂ„ vĂŠre underligt andet), og sĂ„ gik turen mod Aalborg, hvor vi havde booket en overnatning. FĂžr sengetid skulle vi dog have en enkelt i âGadenâ, altsĂ„ Jomfru Ane Gade, men selvom halvdelen af barerne var Ă„bne trods Corona-situationen, fĂžlte vi os bĂ„de for gamle og for ĂŠdru til at deltage i studenternes fest og fandt i stedet en irsk bar ikke sĂ„ langt derfra.
Grenen, Skagen, Nordjylland
PĂ„ den tredje dag skulle vi til Ă
rhus, og den fĂžrste attraktion var parkeringspladserne: Dokk1âs nye parkeringshus viste sig, at vĂŠre noget fra fremtiden. Man smed blot bilen, stak sit dankort i en maskine og sĂ„ forsvandt bilen ned under jorden. Stak man kortet i terminalen igen, kom bilen pĂ„ magisk vis tilbage til en inden for kort tid. Et mirakel! Ă
rhus er altid lidt skÊg at komme til, for personligt har jeg vÊret der en del, sÊrligt for at trÊne parkour og tricking med en masse folk, jeg desvÊrre ikke ser sÄ ofte mere. Derudover ogsÄ for at besÞge min kÊreste Cecilie, der i en periode boede i byen, og derfor ogsÄ sÄ det som et kÊrkomment gensyn.
Vi fik frokost fra Ă
rhus Streetfood, som varmt kan anbefales, og sĂ„ gik turen ellers lidt ud af byen, for at se Himmelbjerget. Jeg havde en klar forventning om, at man skulle gĂ„ lidt op ad âbjergetâ, men der var Ă„benbart ikke mere end 200 meter fra P-pladsen til tĂ„rnet pĂ„ toppen af Himmelbjerget. SĂ„ vi startede med at gĂ„ ned til vandet en kilometers penge derfra, og derefter vandre op til tĂ„rnet. Omgivelserne var helt fantastiske, og kommer jeg en dag tilbage hertil, bliver det fra vandsiden i kano.
Himmelbjerget, Silkeborg, Ă
rhus, Jylland. Foto: Cecilie Eske Hansen
PĂ„ vej tilbage til Ă
rhus for at spise aftensmad pĂ„ Ă
rhus Streetfood endnu engang, lagde vi vejen forbi Tilst Disc Golf Bane. Hjemmefra havde vi fĂ„et den anbefalet, og glĂŠdede os til at prĂžve en helt ny bane, i stedet for de sĂŠdvanlige i Roskilde (Ringen og RUC) og i Valbyparken. Banen var rigtig fed; fremragende banedesign, alsidig og med lĂŠkre tee-pads â noget der stĂ„r i kontrast til Valbyparken, for man nĂŠrmest starter med at spille fra en bunker. Vi havde pĂ„ hele vores tur vĂŠret heldig med vejret, og kun haft regn mens vi kĂžrte i bil eller sov. Efter 9 huller pĂ„ banen slap heldet op, og vi mĂ„tte trĂŠkke os for vejret, da det var blevet noget vĂ„dt. Endnu en gang overnattede vi i telt, og da regnen fortsatte pĂ„ dag 4, tog vi en tur i Botanisk Haves vĂŠksthus. DesvĂŠrre opdagede vi for sent, at for at komme pĂ„ Moesgaard, skulle man grundet corona booke billetten hjemmefra, og det var for sent nu. SĂ„ vi satte stille og roligt kursen mod Kolding, hvor vi havde inviteret os selv pĂ„ en overnatning hos Cecilies farbror, tante og fĂŠtter, den sidste del af familien pĂ„ den side, jeg endnu ikke havde mĂždt. Det var nĂŠrmest et hĂžjdepunkt fra turen, for udover at vĂŠre rigtig hyggeligt, blev vi vartet godt op med fremragende hjemmelavet mad og lav-selv vaffelis. Jeg ville anbefale det til enhver der besĂžger Kolding, men det er en lille perle vi holder for os selv.
 Vi kan nu se, at alle andre danskere og tyskere gÞr os meget af turen efter, sÄ vi er glade for at vi kom fÞrst, inden vi skulle kÞre, holde og stÄ i kÞ hele vejen gennem Jylland sammen med alle andre. Vi krydser fingre for, at situationen snart Êndrer sig, sÄ vi kan komme ud og opleve verden uden for vores landegrÊnser igen.
SĂ„ husk at vise hensyn og vaske dine hĂŠnder â ligesom altid đ
God sommer!
Udvalgte billeder:
Kystbatteriet. Bunkere ved Hanstholm, Vestjylland
Kystbatteriet. Bunkere ved Hanstholm, Vestjylland
VigsĂž Strand Bunkere, Vestjylland. Foto: Cecilie Eske Hansen
Dennis og Cecilie ved bunkerne pÄ VigsÞ Strand, Vestjylland. Foto: Cecilie Eske Hansen
Bulbjerg, Vestjylland. Foto: Cecilie Eske Hansen
Bulbjerg, Vestjylland. Foto: Cecilie Eske Hansen
Dennis ved LĂžkken Strand. Foto: Cecilie Eske Hansen
Udsigten fra Rubjerg Knude fyr, Vestjylland
RĂ„bjerg Mile, Vestjylland, Nordjylland
RĂ„bjerg Mile spring fra sandklitter. Foto: Cecilie Eske Hansen
RĂ„bjerg Mile, Vestjylland, Nordjylland. Foto: Cecilie Eske Hansen
Dennis ved Grenen, Skagen, Nordjylland. Foto: Cecilie Eske Hansen
Cecilie og Dennis ved Grenen, Skagen, Nordjylland. Foto: Cecilie Eske Hansen
Himmelbjerget, Silkeborg, Ă
rhus. Foto: Cecilie Eske Hansen
#2020#Aalborg#Anden verdenskrig#Ă
rhus#Blokhus#Botanisk Have#Bulbjerg#Bunker#Bunkermuseum#Corona#Covid-19#Den tilsandede kirke#Disc Golf#Europa#grenen#Hanstholm#Himmelbjerget#Historie#Jylland#KlitmĂžller#Klitter#Kolding#Lodbjerg Fyr#LĂžkken#Moesgaard#Nationalpark#Nationalpark Thy#Natur#Nordjylland#Odense
0 notes
Text
Tilbage over broen
Et Þjeblik er jeg opslugt af en trÞsteslÞs idé
der ikke vil omvĂŠlte sig fra andet
end det jeg selv kender til
Du vidste det ikke
Jeg vidste heller ikke
at jeg skulle klemme Ăžjnene sammen
for at seÂ
Men vi kunne slÄ dÞren ind sammen
Den dag vi vil
Og vi kunne klemme en sĂž bort mellem vores fĂždder
og samle hÊnderne om hele gÄrden
med trĂŠerne og det gule grĂŠs og bĂŠnkene og de grĂŠdende bĂžrn
som om det var fĂžrste gangÂ
vi hilste pĂ„ hinandenÂ
ude blandt alle andre
Tiderne skal gĂ„ langsomtÂ
sĂ„ jeg kan hvile i den milde vrimmelÂ
af udtryk du giver bort
Kan vi cykle ned ad bakken sammen?
Du svarer ikke
Hvor gÄr vi hen?
Tilbage over broen
og ind i RemaÂ
Minderne vĂŠlter fremÂ
og vi bevĂŠger os hen mod boulevarden
Jeg kan mĂŠrke cigaretterne og dengang svĂžmmetagene rigtigt tog til
Jeg ytrer mig om alt det jeg ikke har forstand pÄ
men det rimer alligevel pÄ tÄrer og uden at tÊnke over det
glider regnen ned i min hals
og fryser fast
Og uden at lĂŠgge mĂŠrke til det
er jeg vĂŠk igen
Og kĂžrer i bus, det blinker, og kĂžrer i tog, det blinker, og lyset stopper
Hvor ligger jeg gemt?
Jeg tÊnker pÄ hvor jeg skal sÊtte fÞdderne nÊste gang
Og kigger udover kirkebakkenÂ
og mĂŠrke et glimtÂ
der rĂŠkker udover det jeg en dag kan bliver til
Eller jeg kan bidde mig fast
men fĂžrst flyve bortÂ
til medlemmernes begyndelse
Der hvor stjernerne tager til i styrke
vil jeg gemme dit ansigt
skubbe tÄgen ned i lommen
Og du vil vĂŠre en lyd jeg ikke har lagt mĂŠrke til fĂžr
En uvis linjeÂ
i mit eget hjemlandÂ
Men lige nu vil stjernerne vandre henover dit ansigtÂ
og stÄ stille en lÞrdag morgen
0 notes
Photo
Fredag d. 9.2.2018
I dag er vi kÞrt ud til vestkysten igen, men denne gang til den nederste del af SydÞen - et kÊmpe naturomrÄde kaldet Fiordland Nationalpark. Det er et omrÄde med dybe fjorde, mange tusinde stÞrre eller mindre vandfald, stejle klipper og hÞje bjerge. I morgen skal vi pÄ en heldagstur og se omrÄdet - vandring og sejlads pÄ Milford Sound, som er en af de stÞrste fjorde, der gÄr helt ud til det Tasmanske hav.
Under turen i dag gjorde vi holdt i en gammel guldgraver by, hvor husene fra dengang er bevaret, men det er desvÊrre ogsÄ blevet lidt af et turistmekka. Nu har vi efterhÄnden tilbagelagt mange kilometer pÄ landevejen og set mange marker med kÊmpe flokke af fÄr og kvÊg. De opdrÊtter ogsÄ rÄdyr, som gÄr i meget store flokke.
0 notes
Text
LĂžb og vandreturer
Endnu en uge i Brissie, og denne har virkelig fÄet benene igang.
Jeg har i denne uge vÊret ude og lÞbe med UQSRC fra mandag til fredag, hvilket har vÊret vildt fedt! Jeg kan mÊrke, at jeg har fÄet bygget nogle benmuskler op :))) Tirsdag holdte lÞbeklubben intervaltrÊning med tysk- og filmklubben. Det betÞd at efter vi havde lÞbet intervaller spiste vi pizza og sÄ derefter den tyske film "Run Lola Run". Jeg havde set filmen fÞr i 8. klasse tysk undervisning, men den var endnu federe end husket :))) Jeb er begyndt at fÄ nogle ret gode venner fra lÞbeklubben, og jeg kan mÊrke, at jeg kommer til at savne det meget nÄr jeg kommer hjem. Jeg tror mÄske, jeg skal finde/starte noget lÞbeklub pÄ kollegiet :)))
Jeg fik dog ogsÄ mulighed for at lÞbe med UQMC i onsdags. Her var vi, min roomie Jasper og jeg, pÄ trailrun/traillÞb, hvilket var virkelig fedt at prÞve. Det skal jeg 100% prÞve lidt mere af. En helt fantastisk mÄde at afslutte lÞbet pÄ, var at jeg sÄ min fÞrste vilde koala. Dette var endnu et vildt dyr jeg nu kan krydse af min liste :)) Nu mangler jeg "kun" en dingo, en orange kÊnguro og en wombat pÄ min must-see liste!
Ud over lÞb brugte jeg det meste af ugen pÄ at skrive min kemi gruppeopgave. Det har vÊret en hÄrd opgave, men i dag er den endelig blevet afleveret! Nu gÄr der lige et par uger til det nÊste store kemiprojekt skal afleveres.
Jeg fik dog ogsÄ lov til at holde weekend, hvor jeg ikke lavede noget skole overhovedet. Jeg tog med UQMC til the Scenic Rim, som er et omrÄde syd for Brisbane med helt fantastiske vandreturer og natur. Vi tog afsted lÞrdag morgen, hvor vi fÞrst tog til Mount Blaine. Dette var en kort, men stejl og udfordrende tur. Der var en del lÞse sten, og man skulle passe pÄ, at man skvattede pÄ vej ned. PÄ denne tur sÄ vi endnu en Red-Bellied Black snake og en helt del Wallabys (smÄ kÊngururer).
Efter Mount Blaine tog vi til Aratula, hvor vi satte vores telte op. Efter vi havde spist frokost, tog vi til Mount Joyce, hvor vi gik endnu en vandretur. Denne var lidt lÊngere, men mere flad. Her sÄ vi en flot udsigt over Wyaralong Dam!
Efter en god dag med vandring, tog vil tilbage til vores telte. Her spiste vi aftensmad pÄ Aratula Scenic Rim Tavern, og vi fik den helt australske pub oplevelse. Jeg fik en burger med bÄde rÞdbede og ananas, som Äbenbart er klassisk burger tilbehÞr i AUS, med chips (pomfritter) og brun sovs som dip. Burgeren og pommes var gode, men det med den brune sovs som dip, er altsÄ ikke lige mig...
NÊste morgen stod den pÄ endnu en vandretur, sÄ efter et besÞg hos Aratulas lokale bager, pakkede vi teltene sammen og kÞrte til Mount May. Dette var endnu en stejl oplevelse og vi fik lov til bÄde at "bestige" nord og syd toppen af bjerget. PÄ nordtoppen var der en skÞn udsigt over Mount Barney (et bjerg jeg skal bestige mens jeg er her), og flot udsigt over lake Maroon. Denne tur var ogsÄ fyldt med Wallabys
BÄde lÞrdag og sÞndag var der fuld sol uden skyer hele dagen, sÄ vi var alle godt svedt igennem efter vandreturene. Derfor valgte vi at afslutte weekenden med en badetur til lake Maroon. Her fik vi os et godt dyp, og jeg fik set en sort svane! Jeg var meget begejstret over dette, da jeg har hÞrt sÄ meget om de sorte svaner, men de andre fra gruppen grinede lidt af mig, da de altsÄ bare er helt normale.
Alt i alt var det en rigtig dejlig weekend, og jeg var godt smadret da jeg kom hjem sĂžndag eftermiddag/aften.
Nu har jeg en skoleuge tilbage inden mid-semester break, hvor jeg tager en tur til Tasmanien aka. Little New Zealand. Jeg tager afsted pÄ lÞrdag, og jeg glÊder mig helt vildt!
1 note
·
View note
Photo
19/06/2017
Jeg har nu vĂŠret tilbage i Valpo en uge efter min lille udflugt til Ăžen ChiloĂ©. Der er stadig strejke pĂ„ uni, men det betyder ikke, at der ikke er ting der skal laves og afleveringer der skal skrives â jeg skulle jo gerne bestĂ„ semestret, sĂ„ jeg snart kan komme hjem igen đ
NĂ„ nok om strejke og afleveringer, jeg vil hellere fortĂŠlle lidt om, hvad jeg fik tiden til at gĂ„ med pĂ„ ChiloĂ©. Efter omkring 15 timers buskĂžrsel landede jeg onsdag den 8/6 i Puerto Montt, hvor jeg skulle finde en anden bus de sidste to timers kĂžrsel til Ancud, hvor jeg havde en plan om at skulle bo, de fire nĂŠtter, jeg skulle vĂŠre der. Det gik ogsĂ„ vĂŠldig nemt med at finde den rigtige bus (det var en stor fordel at kunne gĂžre sig forstĂ„elig pĂ„ spansk), og inden lĂŠnge stod jeg i Ancud i regnvejr. Her fandt jeg en taxa, der kunne kĂžre mig til Hostal Lluhay, hvor jeg hĂ„bede at kunne bo, selvom de ikke havde svaret pĂ„ hverken den ene eller den anden form for besked. Heldigvis er der efterĂ„r/vinter herovre nu, sĂ„ der var ikke ligefrem overrendt pĂ„ hostelet, sĂ„ der var snildt plads til mig đ
Efter at jeg var blevet installeret pĂ„ vĂŠrelset gik jeg ud for at se lidt pĂ„ byen og fĂ„ noget at spise. Om fredagen var jeg pĂ„ to museer: et om trĂŠkirkerne pĂ„ ChiloĂ©, der er pĂ„ UNESCOs verdensarvsliste og et om ChiloĂ©s historie. PĂ„ museet om kirkerne var der smĂ„ modeller af alle 16 fredede trĂŠkirker, og man kunne se modeller af, hvordan planerne og bjĂŠlkerne er sat sammen pĂ„ forskellig vis. PĂ„ museet om Ăžens historie kunne man blive klog pĂ„ alt fra spaniernes og hollĂŠndernes ankomst og pĂ„virkning af livet pĂ„ Ăžen til overtro og fortĂŠllinger om overnaturlige skabninger af den ene og den anden slags. ChiloĂ© ligger i et omrĂ„de, hvor den oprindelige befolkning er/var Mapuche, og derfor kunne jeg pĂ„ museet lĂŠse om hvordan ChiloĂ© blev til ifĂžlge mapuche fortĂŠllinger: âHavslange-guden Cai Cai VilĂș og jordslange-guden Ten Ten VilĂș var blevet uenige og kĂŠmpede om, hvem der havde ret til omrĂ„det. Cai Cai tabte, men det var alligevel lykkedes ham at dĂŠkke et omrĂ„de med vand, sĂ„ ChiloĂ© ikke lĂŠngere var landfast med kontinentetâ. SĂ„ blev vi sĂ„ kloge đ
LĂžrdag tog jeg bussen til Casto, som ligger halvanden time syd for Ancud. Her sĂ„ jeg en af trĂŠkirkerne, og den var virkelig virkelig flot bĂ„de udenpĂ„ og inden i â jeg har for eksempel aldrig set en gul kirke fĂžr, men en gang skal jo vĂŠre den fĂžrste đ Jeg var ogsĂ„ pĂ„ et lille bitte museum, der mindede temmelig meget om det historiske museum, jeg havde set i Ancud. Resten af dagen brugte jeg pĂ„ at vandre byens gader tynde for at se, hvad det var for et sted, jeg var havnet. Castro er en stille og rolig lille by, og generelt var der meget(!) stille og roligt pĂ„ ChiloĂ© i forhold til her i Valpo. Det var helt rart at kunne sove uden at blive forstyrret at gĂžende hunde, bilalarmer og fodboldkampe đ
Om sĂžndagen tog jeg til en lille hyggelig by, der hedder Dalcahue. Jeg havde lĂŠst mig til, at der skulle vĂŠre marked her hver sĂžndag, sĂ„ det mĂ„tte jeg jo hellere lige kigge nĂŠrmere pĂ„. Det var et marked, hvor folk solgte ting og sager, de havde lavet af trĂŠ eller uld â det var ret fint det hele. Der var ogsĂ„ en trĂŠkirke, som jeg gerne ville have set, men den var desvĂŠrre lukket â klumpedumpe her havde ikke lige set, at Ă„bningstiderne kun gjaldt til og med marts..
Om mandagen skulle jeg tjekke ud af mit vĂŠrelse klokken 11:00, men fordi der ikke var sĂ„dan super duper travlt fik jeg lov til at lade mine ting stĂ„ pĂ„ vĂŠrelset, indtil jeg skulle afsted til bussen ved 15:00-tiden. Jeg mĂ„tte ogsĂ„ godt have blevet der uden at slukke betale ekstra, men jeg havde planer om at skulle se byens fort. Det var dog ikke helt, hvad jeg havde regnet med, da der stort set ikke var mere af bygningen tilbage, men det var egentlig meget fint alligevel đ Bagefter gik jeg rundt i en stor del af byen, egentlig mest bare fordi at tiden skulle gĂ„ med et eller andet, og Ancud er ikke en sĂŠrlig stor by, sĂ„ jeg havde set, hvad der var at se af museer og den slags. Efter at have spist frokost, gik jeg lidt videre langs med vandet, hvor jeg fandt mig en lille mur af en slags, hvor jeg kunne sidde og kigge ud over vandet. Jeg havde ikke mere end lige sat mig, fĂžr der kom en lille vakker hund og satte sig ved siden af mig, mens den meget ihĂŠrdigt snusede til min taske, for det kunne jo vĂŠre, at der var noget at spise deri, men det var der desvĂŠrre ikke. Det sĂ„ nu ikke ud til at gĂžre noget, for den blev siddende der ved siden af i ret lang tid. Men da der kom en forbi, som den tilsyneladende kendte, sĂ„ smuttede den â men det var ogsĂ„ fint nok, sĂ„ var det ikke trĂŠls, at jeg var nĂždt til at gĂ„ fra den đ
Ved 15:00-tiden hentede jeg mine ting og gik op til bussen, og da jeg ankom til Puerto Montt, skulle jeg igen skifte bus, men heldigvis var der tid til at spise aftensmad inden bussen kĂžrte afsted mod Valpo. Ved 08:00-tiden nĂŠste morgen holdt bussen stille da jeg vĂ„gnede, og vi fik at vide, at vi skulle over i en anden bus, fordi den vi var i, vistnok sagde en lyd, det ikke var meningen, den skulle sige. Der var en mand, der spurgte om den nye bus ville kĂžre til Valpo, og det blev der sagt ja til. Men men, da vi ankom til Santiago, kĂžrte bussen ikke videre.. SĂ„ stod jeg der med alle mine talenter og en âbrugtâ busbillet. Jeg var lidt trĂŠt af det hele pĂ„ det tidspunkt, for jeg var sikker pĂ„, at jeg var nĂždt til at kĂžbe en ny billet til Valpo, men heldigvis var der en flink dame, der lige kunne lave noget tryl med et stempel og nogle skriblerier pĂ„ den billet, jeg allerede havde betalt for, og sĂ„ kunne jeg komme med en bus 10 minutter senere, og sĂ„ gik der ikke lĂŠnge, fĂžr jeg var hjemme i Valpo igen đ
Herhjemme har jeg sĂ„ brugt den sidste uges tid pĂ„ at finde ud af, hvordan og hvorledes jeg kan komme til eksamen i de forskellige fag, for sĂ„ lĂŠnge der er strejke, er der ingen prĂžver eller eksaminer. Det er sĂ„ endt med, at Josefine og jeg skal skrive forskellige opgaver/prĂžver til de forskellige fag, og sĂ„ er det det, men neeeej det tager lang tid at komme igennem alt det, der skal skrives, men sĂ„dan er det jo bare. I dag er der 31 dage til at jeg er fĂŠrdig pĂ„ uni herovre, sĂ„ det er snart til at se en ende pĂ„ alt opgave-skriveriet đ
0 notes
Text
Lidt om en masse
Jeg er idag ankommet til CarriĂČn de los Condes efter en kort vandring pĂ„ 20 km. Jeg er bosat i et lille vandrehjem i et gammelt kloster, hvor jeg bor pĂ„ vĂŠrelse med en dansk mand, som jeg mĂždte igĂ„r efter at jeg ankom til FrĂČmista efter min hidtil lĂŠngste vandring pĂ„ 34,5 km, der startede i en skĂžn lille castiliansk landsby ved navn Hontanas.
Dagene er for alvor begyndt at tage fart, og min vandring har virkelig Êndret sig til at blive end helt anden end hvad den var i begyndelsen. Efter at jeg valgte at tage afsked med den camino familie, som jeg mÞdte i starten, sÄ har jeg valgt at tilbringe meget tid for mig selv. Jeg har vandret alene hver eneste dag, og denne beslutning har intensiveret mine oplevelser, og samtidig fÄet mig til at gÄ pÄ opdagelse i bÄde mine omgivelser og i mit indre.
Jeg er stoppet med at planlÊgge mine vandringer nÞje, og jeg kan mÊrke at jeg er ved at bevÊge mig ind i en ny fase - en fase hvor jeg mÊrker en selvstÊndig, der lÞsriver mig fra behovet for at vÊre omgivet af andre pilgrimme. Tidligere havde jeg en tendens til at fÞle mig en smule usikker, og jeg fÞlte derfor en tryghed nÄr jeg var omgivet af andre pÄ vejene, men nu er jeg kommet dertil, hvor jeg virkelig holder af at udforske landskabet pÄ egen hÄnd. Den fase jeg befinder mig i lige nu, har givet mig mod til at eksperimentere med mig selv og mine fysiske evner, sÄledes at jeg er begyndt at vandre en hel del mere end fÞr.
For tre dage siden ankom jeg til Burgos, som er en markant stÞrre by end de smÄ landsbyer jeg har boet i fÞrhen. Vejen dertil bestod af 3 timers vandring gennem smÄ beskidte forstÊder, og et langt og kedeligt industrikvarter, der strÊkte sig 10 km. PÄ en sÄdan vandring bliver man for alvor udfordret mentalt, og det var utrolig svÊrt at finde motivationen til at fortsÊtte nÄr de dÞde omgivelser suger alt energien ud af kroppen og erstatter den med en nÊsten depressiv sindstilstand, der fÄr alvor fik mig til at fÞle en lÊngsel efter naturens overjordiske skÞnhed.
Jeg ankom til Burgos efter 15 km, kl. 9 om morgen, og blev straks overvÊldet af det kaos som der synes at herske i enhver storby, nÄr man har vÊnnet sig til den ro, der befinder sig i de smÄ landsbyer, hvor naturen er det altdominerende, og hvor civilisationen har lÊrt at tilpasse sig den, sÄledes at man fÞler sig underdanig nÄr man slentrer med trÊtte fÞdder gennem de smÄ, slidte gader, hvor der afholdes permanent siesta.
Efter en kop kaffes tid i Burgos besluttede jeg mig for at begive mig videre, for ikke nok med at storbyen var et destruktivt element for den indre ro jeg har tilegnet mig undervejs, sÄ fÞlte jeg ogsÄ at jeg manglede en hel del kilometer fÞr mine ben kunne slappe af. Jeg satte kursen ud af byen, men pludselig stod jeg foran den smukkeste gotiske katedral, der fik mig til at tabe ÄndedrÊttet og tvang mig til at sÊtte mig pÄ bÊnken, hvor jeg spiste lidt af den frokost som ellers var tiltÊnkt til en picnic nÄr jeg var kommet et stykke ud af byen. Efter et stykke tid foran kirken besluttede jeg mig for at blive natten over pÄ det offentlige vandrehjem, der lÄ med udsigt til katedralen. Jeg brugte det meste af dagen i selskab med en jÊvnaldrende ven jeg har fÄet, som er fra Montreal, og som allerede har gÄet 1000 km fra Frankrig til Spanien. Vi gik lange ture i byen og snakkede om fremtidsdrÞmme og camino oplevelser. Senere pÄ aften slog vi os sammen med en gruppe unge pilgrimme, som spillede musik og drak Þl pÄ en bar i byen.
Jeg besluttede mig for at gĂ„ en aftentur for mig selv, for at tage et kig pĂ„ katedralen indefra, men pludselig blev jeg grebet af en mĂŠrkelig panik, nĂŠrmest angstanfald, der sendte mig en tur tilbage til alle de udfordringer, som jeg har nĂ„r jeg er i Danmark. Jeg besluttede mig for at gĂ„ tilbage pĂ„ vandrehjemmet, og gik i seng efter et stykke tid i selskab med min notesblok. Jeg vĂ„gnede tidligt nĂŠste morgen og skyndte mig ud af Burgos, hvor jeg besluttede, at jeg ville gĂ„ indtil mine fĂždder ikke lĂŠngere kunne klare det. Jeg endte med at vandre 31 km til Hontanas, der lĂ„ gemt i en lille klĂžft pĂ„ den Castilianske hĂžjslette, hvor jeg havde brugt hele dagen pĂ„ at fĂ„ styr pĂ„ det kaos der herskede i mit indre. Jeg tjekkede ind pĂ„ et lille privat vandrehjem, og kort tid efter blev jeg inviteret pĂ„ vin og vegetar middag af en gruppe pilgrimme med forskellige nationaliteter. Efter en god middag, 4 flasker vin, god stemning og lange snakke, kunne jeg igen mĂŠrke roen i kroppen, og jeg gik i seng med et smil pĂ„ lĂŠben. NĂŠste morgen vĂŠkkede mine roommates mig kl. 5 da de allerede var pĂ„ vej videre mod nye horisonter. Jeg stod op, spiste morgenmad med en engelsk kvinde fra aften tidligere og begyndte min vandring mod FrĂČmista. Jeg sĂ„ solen stĂ„ op over bjergene, og mĂŠrkede en taknemlig boblende i min krop, som fĂžlge af, at jeg befinder mig et sted, hvor jeg har mulighed for at bearbejde de ting, som alt for lĂŠnge har presset sig pĂ„, og som har vĂŠret begrĂŠnsninger for mig i Ă„revis, men som nu er ved at ĂŠndre form og blive til erfaringer og selvindsigt, der kan fungere som ledepile nĂ„r jeg fĂžler, at jeg er ved at fare vild. Efter 28,5 km ankom jeg til en lille landsby, hvor jeg holdt picnic inden jeg vandrer de sidste 6 km, der for alvor fik mig til at mĂŠrke min krop. FuldstĂŠndig udmattet ankom jeg til FrĂČmista, hvor jeg mĂždte 5 andre danskere som jeg spiste middag med, og som jeg har vandret 20 km med idag. Jeg har idag handlet ind til vegetar middag sammen med den danske mand som jeg deler vĂŠrelse med. Han fortalte mig om de 7 camino dyder, som jeg virkelig kan nikke genkendende til pĂ„ min egen vandringsrejse. Den fĂžrste camino dyd er langsomhed, det skal forstĂ„s i to betydninger - bĂ„de i form af at det er vigtigt, at holde pauser undervejs, men ogsĂ„ i form af at holde tempoet lavt sĂ„ man fĂ„r alle sine tanker og refleksioner med sig hvor man gĂ„r. Nogengange er det let at sĂŠtte tempoet op, sĂŠrligt nĂ„r man gĂ„r i grĂ„ omgivelser som dem i Burgos, men det er utrolig vigtigt at man stopper op, og husker at sanse det man oplever, ellers er der mange vigtige elementer, der kan gĂ„ tabt i farten. Den nĂŠste camino dyd er friheden. Du har friheden til at vĂŠlge hvilken vej du vil gĂ„, men med denne frihed fĂžlger ansvar. For mit vedkommende har jeg lĂŠrt, at jeg forvalter min frihed bedst nĂ„r jeg stoler pĂ„ min intuition, for oftest viser den sig at tale sandt. Jeg forsĂžger stadig at blive bedre til at lytte til mig selv, og de signaler som jeg fĂ„r tilsendt indefra, og for mit vedkommende giver caminoen mig friheden til at bĂ„de lytte til mig selv, men samtidig ogsĂ„ en frihed, hvor jeg er lĂžsrivet fra alt det ansvar, som jeg fĂžler at jeg har i mine vante omgivelser, og det er bĂ„de en gave og en byrde at vĂŠre i besiddelse af denne frihed, for med frihed fĂžlger ansvar, og nogengange kan det vĂŠre svĂŠrt at vĂŠre sin egen hersker. Der er 5 dyder tilbage, men jeg vil tage det lidt langsomt, og gĂ„ pĂ„ opdagelse i den by jeg er bosat i, sĂ„ nok for nu.
0 notes