#foraltid

[lotusladegaard]

Almost a year with one of them 😍 and five years with the other, today 😍🥰 #foreverkindalove #love❤︎ #thosetwo #mytwo #kærlighed❤️ #foraltid #mine❤ #mineto #hubbyandhorse #myloves❤️ #myboys💙💙 #romance #wedding❤️ #fiveyearstogether #oneyeartogether #myfavourites https://www.instagram.com/p/CqILhk_M-AA/?igshid=NGJjMDIxMWI=

[taenketankerne]

Jeg ville skrive om dig, fordi jeg stalkede din instagram og blev fanget af et billede hvor dine blide øjne stirrede mig ind i sjælen. Men det første mine øjne mødte, da jeg åbnede mine noter, var min indkøbsliste fra i tirsdags. I tirsdags var jeg i føtex. Vi skulle købe ind til en ret jeg ikke engang kan huske nu. Måske giver det mening, at jeg ikke kan huske den. Det var bare endnu en almindelig tirsdag. Et ligegyldigt minde. Det minder mig om alle de minder min hjerne har fortrængt, der sidder dybt i mit hjerte som en følelse, men ikke som en erindring. Ikke som et visuelt minde, men som en følelse der giver mig en knude i halsen og får min kæbe til at spænde op og syre til. Et minde der får det til at føle som om, at der bag mine øjne er et uroligt hav der ulmer. Men alligevel, dog et minde der er blevet fortrængt i mange år. For der kom ny kærlighed. En anden kærlighed. Ikke en værre kærlighed, bare en anderledes kærlighed. En kærlighed der får mig til at undre mig over, hvilken kærlighed der er rigtig eller bare hvilken kærlighed der giver mening for mig hvor jeg er nu. Den kærlighed med frihed, den kærlighed der får én til at gro og sætte spørgsmålstegn ved det hele. Den kærlighed der gør én til en boss bitch. Den kærlighed man har haft ved sin side de sidste mange år der har styrket én. Eller om den ægte kærlighed var den der stadig huskes og som stadig mange år efter sidder i kroppen, men som ikke fysisk er tilstede. Den kærlighed der er ved min side, er den kærlighed der i momentet ikke er ligeså intens. En kærlighed der i momentet ikke får dit hjerte til at svulme op og få det til at springe af glæde som om man connecter på et kosmisk niveau og kan læse hinandens sjæl. Måske er det blot fordi man har den lige her, ved sin side? Fordi den er fysisk tilstede og derfor ikke er ligeså spændende? Der er intet svar. Vi har begge fundet en anden kærlighed, der giver os begge så meget. Så mange ting vi ikke kunne få hos hinanden, men alligevel vil følelsen altid være der. Jeg er ked af hvordan det hele skete, for jeg trak ikke kun dig ned. Jeg trak også hende ned og var uretfærdig og bebrejdede hende og dig for, at du ikke længere ville være en del af mit liv, når vi begge godt inderst inde vidste at det var hvad der skulle til. At det var uundgåeligt. Jeg var bare egoistisk. Ikke da jeg faldt for en ny, det er nemlig menneskeligt men også brutalt. Men da jeg ikke lod dig komme videre med livet, der var jeg ikke retfærdig. Der viste jeg dig ikke, at min kærlighed var ægte. Men det var den. Men jeg elskede to og jeg kendte kun til én kærlighed og kunne ikke leve i uvished. Men du skulle jo videre også. Du skulle have det godt. Du skulle have dig en hundehvalp og en lejlighed i den trygge by du er vokset op i, med en tryg kærlighed forankret i en tryg pige der vil og kan give dig alverden. Én som ikke svigter dig. Nu er vi begge videre. Vi har det begge godt, men du vil foraltid være et følelsesminde der sidder dybt begravet i mine opspændte kinder og sammenkrøllede hals. Tanken om, at det aldrig bliver og nok aldrig bør blive, er skræmmende, men nok også realiteten. Undskyld for min måde at håndtere det på.

[totummortem]

Den uskyldighed Dennis nævner er rent og skær den løgn jeg gjorde til en sandfærdighed omkring at vokse op med en hadicappet far. Den går nemlig lige i hjertet, og forklarer årsagen til at jeg sjældet men erfaret agerer beskyttende, delvis tavs samt spionerende i en negativ forstand. Men årsagen til den negative sindstilstand på området er grundet manglende forståelse samt forhastede konklusioner i sådanne situationer. Af den grund kan jeg ikke af hændelserne stille mig hævet over mængden, hvilket kunne give mig en indre accept over mig selv, grundet jeg knapt så succesfuldt udfra nøje spekulationer satte mig i taktiske situationer, som bragte mig valgfrie & selvkreerede valgmuligheder over for intetanende ofre. Jeg har manipuleret mange på den maner, og foraltid vil det være min største hemmelighed, og skulle jeg nogensinde forsøge at forklare, eller i den forstand forsøge ar videregive den, vil jeg foraltid være bevidst om at det ville være umuligt, grundet mit talte sprogs manglende volume af ordvalg & kapacitet til det indre sprogs forskellige sammensætninger af følelsers, minders, & holdningers, samt betydningen af de forskellige udfalds trufne beslutninger.

[barealene]

Uanset hvor længe der går, så tror jeg, at du, det du gjorde, foraltid vil sidde et sted i mig

Og jeg vil altid savne dig.

[childofstyyyle-blog]

Foraltid til evigtid

[droemmmefanger]

Jeg vågner på en tidlig søndag morgen Solen den blænder gennem pacienerne Det sidste billede fra en drøm, flakker før jeg glemmer det Jeg stille, så gulvet det knirker så jeg ikk vækker dig Jeg finder en plads i vindueskarmen, hvor jeg sætter mig I et sekundt er verdenen ikke større end du og jeg Og i mit hovede ser jeg lysbilleder fra den lange vej Som vi har gået Det har kostet blod, sved og tårer Jeg kunne ha smedt det hele væk, da vi skændtes igår For livet er jo aldrig som det er på film Vi skælder ud, og vi slår op, og ting blir tabt i ilden Men hvem er det der har lovet os et eventyr Vi sir vi lever lykkeligt til den aller sidste morgen gryr Hvor fanden blev alle de prinser og prinsesser af Vi råber af hinanden lørdag nat, men elsker næste dag Nu sidder vi i mit køkken, og spiser morgenmad Vi stadig bare en dreng, og en pige fra en forstad Og hvem ved om det er du og jeg foraltid Jeg ved jo kun jeg lykkelig når du sover i den anden side Af min dobbeltseng, og at jeg glæder mig Til flere lysbilleder med dig

[sadsoulhappygirl]

Fanget i fængsel

Hoved, følelser, krop, sjæl

Alt fanget

Vand, tårer, sved

Under dynen

Foraltid fanget i tanker

Skræmmer, mærker

På sind

Ingen vej

Fortabt og forsvundet i sind

Ingen vej ud

[underlig-men-vidunderlig]

Fejlede mig selv. Fejlede og mistede. Det er først nu jeg forstår hendes mors ord. Ordene om hvordan jeg ikke kunne holde til det her, ordene om hvordan at det ville ødelægge mig. Ødelæggelse havde hun ret i. Jeg blev ved med at sige til hendes mor, jeg kan godt holde til det her, jeg kan blive ved og atter ved og tage alt der kommer, ligemeget hvad, for jeg elsker hende. Hendes mor tøvede og sagde, jaja, sålænge du selv mener det, men pas nu på dig selv. Hendes mor mente ikke at jeg kunne klare det. Klare de daglige huk jeg fik, de daglige udbrud fra min elskede. Udbrud som jeg tog til mig, men ingen så det. Hendes mor så hvordan jeg mistede mig selv mere og mere, ikke engang jeg gjorde. Mistede mig. Mistede min glæde.

Jeg opgav hele min tidligere identitet for hende. En identitet med vold, kriminalitet, manipulation, stoffer, status og alt det nu bringer. Alt sammen for kærlighed. Kærlighed som bragte livet tilbage og fortiden væk, dog ikke uden en kamp. En kamp jeg kæmpede imens alt andet stod på, en kamp om en fremtid med hende, en kamp for lykke og kærlighed.

Hun bedte mig tit om at ændre på mig selv. Ændre på de ting hun ikke kunne lide. Straks gik jeg på kompromis og prøvede det hun sagde, for jeg stoler på hende og elsker hende.

Jeg stod uden noget. En kæreste der havde taget afstand, en familie jeg havde opgivet, min egen, ny familie med for mange sorger, nu hvor der kun sorger, jeg manglede kærlighed. Jeg manglede jer. Alene i mørket, tårerne stoppede med at komme ud. Jeg blev kold. Kold som sneen prøvede jeg at finde mening. Mening i ingenting som ville mig. Min afhængig tog i mig og skreg efter mere røg. Røgen som jeg endelig havde kontrol over, men som jeg nu mistede kontrollen over. Sorgen fyldte alt jeg blev nød til at få det til at forsvinde. Forsvinde for en stund, bare så jeg kunne være til. Til i en verden hvor rejsen er hård og lang, min trang blev stor. For at holde til det, blev jeg nød til at ryge.

Fejlede. Fejlede mig selv. Hvorfor sagde jeg ikke stop ? Hvorfor så hun det ikke ?

Selvom alt var faldet. Faldet til grunde og genopstået dag efter dag. Dag efter dag fordi at jeg ikke ville give slip. Slip på det jeg holdte mest kært, hende.

Jeg havde gået i lang tid og tænkt på at købe en ring til dig. En ring som skulle vise min kærlighed og troskab forevigt. Forevigt håbede jeg at have dig. Dig til mine sidste dage, tanken gjorde mig lykkelig. Lykkelig nok til endelig at købe dem. Sølv og en lille sten, penge havde jeg ikke flest af, men symbolikken.. Symbolikken var dig og mig foraltid, altid med aldrig uden, at det kun var dig og mig, ingen andre. Ingen andre end dig og et langt liv med kærlighed, troskab og ærlighed, ærlighed.. Ærlighed..

Jeg havde betroet min kærlighed til dig, snakket om min kærlighed til dig til andre. Fortalte om hvor meget jeg elsker dig, værdsætter dig. jeg håbede det også ville vise dig, du altid kunne stole på mig og det kun var mig og dig.

Du sagde noget.. Du sagde noget der knuste mit hjerte den dag du fik dem. Knuste min erklæring, knuste min dedikation til din kærlighed. Du sagde, så du giver dem kun til mig, så jeg kan stole på dig ?. Uden at tænke over det, uden at overveje hvad det gjorde ved mine følelser. Følelser som sad i luften. I luften fordi jeg havde så meget kærlighed og erklære til dig den dag. Du nedgjorde min erklæring, min kærlighed, til dig.

Du sårede mig mere end nogensinde før. Sårede mig mere end du aner, mere end du nogensinde kommer til at forstå og føle. Du er den eneste jeg har friet til. Frieri har altid været plader for mig. Plader pga min fortid. Fortid bygget op af uærlighed, utroskab, had, psykisk terror og vold i mit hjem, i det der skulle være et barndomshjem, det der skulle være en familie. Min familie er en stor tragedie. Utro stoderer og løftebrydere. Ægteskab var gift.

Du ramte mig. Du ramte min menneskelige side, skrøbelige side, den du fandt frem i mig, ved at være dig.

Igen pakkede jeg det ind i mig, for du blev sur på mig. Mit magiske og uforglemmelig øjeblik blev negativt. Negativt men positivt lidt efter, fordi at jeg stoppede det. Stoppede og startede med at give dig kærlighed. Søde ord, kram og kys.

Kærligheden var altid på dine præmisser. Præmisser jeg skulle følge. Kærlighed når du ville have det. Kærlighed bestemt på dine vilkår. Vilkår som jeg fandt mig i, for bare en dråbe holdte mig kørende, kørende i timer, dage og i hårde tider uger.

Du er det mest kærlige, fjollede, legesyge, dejlige, ubeskrivelig smukke, lykkegivende, kærlighedsfulde væsen jeg har mødt, når du vil være det, men kun når du vil, på dine vilkår.

Jeg tog en last fra dig. En last du gav op på som skrevet tidligere. Dine venner. Du har altid været der for dem. Snakket med dem om alt i deres verden når end de havde brug for det. Brug for en rigtig ven der lyttede og forstod. Forstod deres kampe, de forgudede dig for det. Forgudede dig for at være så storhjertet. Storhjertet og hård, men retfærdig. Retfærdig så de forstod og lærte. Lærte om livet.

Jeg tog det på mig efter du trak dig, for at opretholde din status. Opretholde det du havde opbygget. Opbygget i en tid hvor du aldrig tænkte på dig selv, en tid hvor du kun tænkte på andre, fordi at du ikke kunne tænke på dig selv.

Håb. Håb om at det ville tage presset af dine skuldre i en tid hvor du hele tiden afviste dem, men presset blev større på mig. Du blev sur på mig. Sur og hadede mig. Hadede mig for at hjælpe dem, men som handlede om at hjælpe dig. Dig i en tid hvor du var ved at miste dem. Miste dem fordi at du var ligeglad. Ligeglad med hvad de ville dig.

Vi gik i skole sammen, destruktivt gjorde i det som skrevet tidligere. Du kunne ikke fremlægge alene, så jeg tog det på mig, jeg ville lære dig det. Lære dig at stå på egne ben. Ben som længe har været usikre. Usikre over sig selv. Du var usikker på dig selv. Du gik i stå men jeg stod der, klar til at nævne 3 ord af din del, imens jeg kiggede på dig og smilte. Du smilte tilbage tog en indånding og gik igang igen, imens du kiggede ud over klassen. Jeg var stolt ! Stolt over at du gjorde det. Gjorde noget imod din frygt. Frygt for at de andre forstyrre, griner, nedgør dig. Fra den dag af gik det fremad. Fremad med et lille kærligt skub. Et skub som flyttede bjerge for dig. Bjerge som du nu kan gå op ad alene, uden mig ved din side.

I lang tid huskede jeg alle hendes daglige aftaler for hende. Holdte styr på alt for hende, helt ned til de små ting. Jeg lavede skemaer til hende, skrev små beskeder med hendes aftaler. Aftaler med søde kærlighedserklæringer under det hun skulle på dagen. Erklæringer jeg håbede fik hende igennem dagen. Fik hende igennem hendes dæmoner som hele tiden kom frem.

Ligemeget hvad, så gjorde jeg alt for dig. Selvom jeg var syg, så tog jeg ud for at hente det du ville have, det du følte du havde brug for uden tøven, lige meget hvad klokken var, sne eller slud, det betød intet, for tanken om lykken i dine øjne når jeg kom tilbage, var det hele værd. Lykken som du reflekterede over på mig med kærlighed, kys og kram- Anden del

[langtidefter]

Kampen

Bag det smil der bor hun, lille skræmt og alene. Ingen ser hendes længsel. Hun kigger ud en gang imellem, men tør ikke blive. Hun råber og skriger derinde, ingen hører hende. Kun de færeste ved hun er der, bange fortabt og nøgen.

Kan ikke nå hende, ser hende lide i mørket, panikker mens hun synker, græder for døve øre.

Foraltid fanget derinde. Hun er mit minde, en glød der langsomt dør. En kvælene smerte der brænder mig i sjælen.

Bag det smil der bor hun,kun i små glimt af desperation, slipper hun lyset ind…

[lyseslukker]

min engelsk talende kæreste pointerede, at "go' weekend" lyder som "go vegan" og nu er den sætning ødelagt for mig foraltid

[eder-dr]

View this post on Instagram

A post shared by Eder Davila (@whothefiseder)

I'm like #junkie #medina #foraltid #forever

[nellydamolina-blog-blog]

Medina - Har Du Glemt

[azarath]

#medina #foraltid (Taken with Instagram)

[underlig-men-vidunderlig]

Er glad for at hun er den hun er. Det er nogle virkelig hårde tider vi har gennemgået sammen. Vi har dog også gået så meget godt igennem sammen og lært rigtig meget med hinanden. Drømmer om en fremtid med hende men hun skal være klar. Hun skal finde sig selv, den rigtige hende som kun hun kan finde ud af hvem er. Håber hun bliver ved med at kæmpe den brage kamp, jeg er allerede stolt af så langt hun er kommet men der er lang lang vej endnu. Håber jeg en dag kan kalde dig for min men indtil den dag kommer, vil jeg finde mig selv og jeg håber du gør det samme ! jeg elsker dig nu og foraltid, forhåbentlig aldrig uden og engang med. Dig og mig en dag?

[eder-dr]

Hele livet har jeg ventet her mig og dig for altid. #medina #mediva #foraltid