#fjollerier

[buybeck]

Man er vel sin mors dreng 😂 hold fast hvor vi ligner hinanden - akkurat lige fjollede 🙈 hvor jeg bare ELSKER den dreng og det, vi har sammen 🥰❤️🥰 . Well he is his mommy’s boy 😂 we’re so much alike - just as silly 🙈 I simply love him and what we have SO much 🥰❤️🥰 . . . . #minime #vincethesweetprince #vincent #morogsøn #momandson #elsker #kærlighed #love #alenemor #singlemor #mitetogalt #myoneandonly #julehygge #morsdreng #mommasboy #fjolle #fjollerier #silly #sillyhead #lignerhinanden #lookalike #aalborg #sommorsåsøn #likemomlikeson #elskerdigforevigt #loveyouforever ❤️❤️❤️ (her: Aalborg, Denmark) https://www.instagram.com/buybeck/p/CXle0HBIZMJ/?utm_medium=tumblr

[724bees]

Absolute tomfoolery going on in my life

[ythundercom]

Se alle farverne i gruppen Fjolleri & Folderi på Facebook 😊 #origami #indretning #boligen #boli... https://www.instagram.com/p/B1yDAF3F9Xk/https://www.youtube.com/channel/UCn2EDcD3zZJXa7LK5OBfBVQ

[gourmetchefen]

Aftenens hurtige til drengene Pasta, fløde, ost, skinke, bacon, urter... <3 <3 <3 #provinshygge #fjollerier #pasta #pastaday #creamy #foodphoto #foodlover #fotograf #foto @fotoholic.dk @madogkaerlighed @madogbolig @politiken_mad @slagteren_fra_hammel (her: Photography By Ole Kragekjær Madsen)

[maelkevejen]

Så har vi hele formiddagen til at fejre vores månedsdag - vi kan gå ned på biblioteket og spille Mario Kart

sagde Mathias og sov til klokken halv elleve. Efter vi havde spist morgenmad sammen, og jeg havde talt i en halv time, forsvandt han ind på værelset, imens jeg vaskede op, og jeg skrev en mail til min underviser. Så kom han ind klokken lidt i tolv, og spurgte om vi skulle tage ned og spille Mario Kart, men det synes jeg ikke, jeg har tid til. Han spurgte hvorfor og så skuffet ud, da jeg kom med mine svar, men vi er jo forskelligt skruet sammen, og jeg er tit nødt til at have en kæmpemæssig tidsbuffer, for ellers kan jeg brænde sammen. Det ved jeg godt kan være svært at forstå. 

Jeg bebrejder ham ikke for at sove længe, men jeg vil ikke have dårlig samvittighed over ikke at synes, jeg har tid til Mario Kart længere. Vi har bare ikke det samme overblik. Jeg synes selv, jeg klarede det fint i dag, jeg blev ikke irriteret over, at han ikke stod op tidligere - det kan jeg nogle gange godt blive, selvom det er noget værre fjolleri. Det skal jeg jo ikke bestemme. 

Vi endte jo også med at “fejre” vores månedsdag den dag, vi spiste tidlig aftensmad med hans ven. Så var det pludselig vores månedsdate. Men altså, hvis ikke det bliver planlagt lidt, så kan jeg ikke nødvendigvis lige improvisere tid ind på den måde. Jeg hader, når tingene er flyvske. Hvornår har vi sidst haft en ordentlig rengøringsdag? Hvorfor ligger de ting og roder dér. Vi kan sagtens have en drøm om, at bordet på værelset er ryddeligt, men det er det aldrig, og hans tøj kan jo lige så godt ligge dér som på badeværelset, hvor jeg lægger mit tøj. Det handler jo bare om, hvordan vi ser på tingene. Men ryddeligt bliver der nok aldrig. 

Så var det enten eller? Han gik ind på værelset og spillede guitar igen bagefter. Så... kan vi fejre månedsdag sådan, I guess. 

[fodboldtojtilborn]

liverpool sæt børn  Wayne Shaw er navnet på e

liverpool sæt børn  Wayne Shaw er navnet på enhver fodboldfans læber i dag efter hans fjollerier under Sutton Uniteds FA Cup femte runde -opgør mod Arsenal mandag aften.Suttons reservemålmand, der var på bænken til den største kamp i U's historie, blev fotograferet i bar ved halvtid med fansene, før de blev filmet og stak i en pasta - det blev oprindeligt antaget at have været en tærte - midtvejs i anden halvleg. Det kom senere frem, at en bookmaker havde tilbudt odds 8-1, at Shaw ville spise en tærte på kameraet og den større end-life 'keeper befinder sig nu under efterforskning for potentielt at overtræde spilleregler.

"Det, der skete, fik os ikke til at se meget professionelle ud," blev Sutton -chef Paul Doswell citeret af BBC Sport. "Det er noget, vi hurtigt har håndteret som en klub. Wayne tilbød selv sin afgang til formanden i eftermiddag, hvilket er blevet accepteret." Det er en meget trist afslutning på, hvad der har været en meget god historie. "Shaw blev fyret af Sutton i 

2013 efter en skør hændelse Det er dog ikke første gang, at den farverige 45-årige forlader Sutton. Tilbage i 2013 billigt fodboldtøj  blev han fyret af klubben af ​​en lignende ekstraordinær årsag. en opvarmning før kamp fortsatte Shaw med at springe hen over reklamemængderne for at sætte

[hawaiifilm]

diverse fjollerier

[sillesulsbruck]

Hygge, fjolleri, ballade, kortspil, is smagning og nye kæledyr finder vi også tid til i camperen.😍

[filmniller]

Yesterday

3 ud af 5 Beatles-hits

Richard Curtis er manden, der gav os manuskripter til “Fire bryllupper og en begravelse”, “Love, Actually” og andre fine film, og her har vi en rigtig god idé, som desværre tabes på gulvet og ender i en gang planløst fjolleri, som selv en instruktør som Danny Boyle desværre ikke formår at rette op på.

Efter en trafikulykke vågner musikeren Jack Malik op i en verden, hvor The Beatles aldrig har eksisteret. Han er tilsyneladende den eneste, der kan huske deres sange, og han beslutter at give dem tilbage til menneskeheden og derved selv opnå verdensberømmelse. 

Som sagt en god idé, men den føres beklageligvis ikke ordentligt igennem. Handlingen er ustruktureret, replikkerne corny og kejtede, kærlighedshistorien et postulat, og protagonisten mangler karisma. Og slutningen er forloren, utroværdig følelsesporno. På den anden side er musikken naturligvis tiptop, det samme er produktionsværdien, og den kvindelige hovedperson er den vidunderlige Lily James, så filmen sniger sig alligevel op på tre point hos mig. 

[kulturformidlet]

Så fuglene synger

Denne anmeldelse blev oprindeligt publiceret på teateravisen.dk

’Har du hørt en fugl synge’ er en særdeles vellykket version af H.C. Andersens ��Nattergalen’, der får store som små til at grine, så tårerne triller – vel at mærke uden at give køb på hverken originalens alvor eller poesi.

’Har I hørt det?’, ’Har I hørt det?’

Stykkets fem skuespillere kommer alle myldrende bag os, ned fra aftenforestillingens flotte bølgekulisse, imens de ivrigt peger og gætter på hvilke af os, der muligvis har (hørt det).

Det er umiddelbart temmelig uklart for os, hvad det er, vi i så fald skulle have hørt, men med titlen in mente har de snu nu alligevel en anelse om, hvad det hele drejer sig om.

Historien begynder

Rekvisitter findes frem fra kedelige grå kasser fra den enkle scene og eventyret om den lille nattergal og Kinas kejser tager form med diverse remedier og godt med teater-overdrevet-kropssprog. En tværfløjte, en tekande, en smuk guldrobe og fine små tavler med kinesiske tegn akkompagnerer fortællingen:

'Kejserens have var så stor, at end ikke gartneren vidste hvor den endte', lyder det med alvorsfuld schwung, mens nattergalesangen nynnes med højstemte, orientalsk-lydende gentagelser og sætter en flot poetisk stemning, der får lov at agere rød tråd igennem alle de øvrige fjollerier.

Dette blandes yderligere op med en begejstret, næsten overstadig fysisk energi hos skuespillerne, og der skal lyde stor ros herfra for den modige cocktail. Det klæder forestillingen at gøre så god brug af såvel koreografi som musikalitet.

Også sproget får smilet frem: ’Find fuglen! Ellers skal hele hoffet dunkes på maven – efter de har spist middag!’ bliver der ’højkejserligt’ befalet, og alle må ud at lede efter ’den tarvelige møgstruds’. Så er vi i gang.

Forfængelighed / Forgængelighed

Laura Skjoldborg er en fin, bly kokkepige, og Rikke Westi gør det godt som goddag-mand-økseskaft musikmester. Særligt når logikken bliver helt ’kejserens nye klæ’r’-agtig, som da hun, på trods af hvad alle kan se og høre, flot proklamerer, at den kunstige fugl er lige så god som den ægte – 'og så var det sådan'.

Men ellers er det ikke mindst mændene, der har fået de gode roller: Nikolaj Bjørn-Andersen er med formidabel mimik en bragende udgave af den barnlige kejser, som nemt bliver urimeligt arrig eller latterligt tudevorn, hvis ikke han får sin vilje øjeblikkeligt.

Michael Slebsager spiller den vimsede kammertjeners kække slesken for sin kejser og hans imposante selvfedme overfor alle andre helt ud med sin lette fysik, gule accessories og attitude, så det er en fryd.

Dette balanceres forment med Nicolai Jørgensen i rollen som varm og ægte nattergal, der har en helt anden dybde (og bredde), end hele det fisefornemme, forfængelige hof , der kun går op i overflade og pynt. Undertegnede er også vild med, at døden – i form af en maske, et lagen og et par lange, hvide knoglearme – bliver levendegjort, så stærkt.

Hos H.C. Andersen går det mørke ubesværet side om side med det poetiske og det lyse, og det har Charlotte Munksø fanget virkelig skarpt med denne kække opsætning, der på trods af sin lethed holder godt fast i originalens seriøse morale og pointer.

I den forstand er der slet ikke taget så mange friheder ift. det oprindelige Nattergal-eventyr. Helt i H.C. Andersens ånd spilles der på hele paletten.

FAKTA Grønnegårds Teatret: Har du hørt en fugl synge? - Frit efter H.C. Andersens 'Nattergalen'. Bearbejdelse: Charlotte Munksø og Mette Borg. Instruktør: Charlotte Munksø. Scenografi: Rolf Søborg Hansen. Musikalsk indstudering: Marianne Sørensen. Kostumedesign: Pille Behrendt. Medvirkende: Nicolai Jørgensen, Nikolaj Bjørn-Andersen, Michael Slebsager, Rikke Westi og Laura Skjoldborg.  Alder: Fra 6 år. Varighed 60 minutter. Set til premieren 4. juli på Grønnegårds Teatret i Designmuseum Danmarks Have, hvor forestillingen spiller til 11. august (tirs-søn kl. 16:00). www.grønnegårdsteatret.dk

[egentligaltidmestlevende]

Hvis nu jeg giver dig Min krop Mine tanker Mit lille bitte hjerte Ville det så være nok?

[gourmetchefen]

Det er jo sindssygt som de skyder med skarpt i provinsen 😜😜👍🏻 han er sgu presset ham der 👌🏻💃🏻🙏🏻 #sjov #avis #crazy #provinshygge #fjollerier .. (her: Fotoholic)

[maelkevejen]

For some reason...

Og jeg undrer mig virkelig over det, (og jeg får nok ikke at vide, hvem det er, eller hvorfor de søgte på det), men der er en eller anden, der har søgt på min blog efter opslag om weed, om hash og om stoffer. 

Fordi... Jeg er jo... altså jeg er jo kendt for at tage stoffer, haha. Jamen helt ærligt, det er jo utroligt specifikt for en eller anden, der er kommet herind fra google. Jeg forstår ikke, hvem det er. Jeg er ikke sikker på, jeg overhovedet kender nogen, der bor i Ålborg. Eller som ville være interesseret i at vide det...? Er det bare tilfældigt? Men hvorfor går man ind på en tilfældig, ældgammel tumblr-blog og søger på weed, hash og stoffer. Altså...? Why would I even...? 

Jeg ryger ikke engang cigaretter. Og ja, jeg må ikke deltage i konkurrencesport, og jeg skal vist nok også have en lægeerklæring fra min læge for at få lov til at køre bil (hvis jeg altså havde et kørekort), når jeg taget min medicin, men altså, det er egentlig noget fjolleri; jeg er pr. princip farligere for trafikken på dage, jeg ikke har taget den. Altså i princippet, ikke? Det er bl.a. derfor, jeg ikke har taget kørekort endnu, for det kan jeg ikke rigtigt lige overskue. Altså det er ikke for sjov at have ADHD eller at blive medicineret for det. Mod det. Eller hvad det hedder. 

Hvorom alting er. It’s prescriptive ADHD medication and no you can’t have any. What the fuck. Gu’ må du ej. Det er farligt. Hvad er det, folk ikke forstår? Sig mig, bliver man visere af at komme fra en misbrugsfamilie? Idk. Det bliver et høfligt nej tak fra mig. Jeg ryger ikke weed (eller spiser det eller noget som helst andet) og jeg tager ikke euforicerende stoffer for at blive hverken høj eller skæv (amfetamin ville vist i øvrigt heller ikke virke på min hjerne, nu vi er ved det). Jeg synes, cigaretter er både ubehagelige og unødvendige, kaffe kan jeg ikke drikke, når jeg har taget føromtalte medicin og alkohol konsumerer jeg måske engang om måneden. For me it’s Instagram og sukker. Plain, old, regular sukker, fx. i form af kakaopulver over havregrynene. Og nej, det er ikke en kode for noget andet. Og det var det, jeg havde at sige om det. 

[maelkevejen]

Mange af de ting tager jeg i mig igen

Verden ser immervæk lidt lysere ud, når jeg har fået en portion risotto, et halvt glas vin og lidt Mathias-fjollerier. Glædelig lørdag. Verden går vist videre igen  i dag. 

[kulturformidlet]

Psycho-Macbeth

Denne anmeldelse blev oprindeligt publiceret på teateravisen.dk

Asterions Hus har fart over feltet i deres hæsblæsende dekonstruktion af klassikeren 'Macbeth'. Intet er helligt, og de betegner det selv som gysende slapstick-komedie. Man kan elske eller hade det – og man skal kende sin Macbeth og sine filmreferencer for ikke at stå af.  

Asterions Hus har lavet deres ganske egen version af klassiske 'Macbeth'.

Som altid hos den gode Shakespeare er der en del biroller og sløjfer på historien, men den slags er der ikke tid til her. Vi skal hurtigt ind til kernen af fortællingen; Kongemordet og ikke mindst den ambitiøse, manipulerende Lady Macbeths rolle i forhold til dette.

Tilde Knudsen begynder med at ælte hele scenariet ud i bolledej – helt bogstaveligt! Hun skærer fra og smider ud, så vi kan fokusere på det væsentlige, der i denne version mildest talt skævvrides.

’Måske har hun også lidt en vatpik af en mand, hende Lady Macbeth’, lyder det kækt. Så er tonen lagt. Undertegnede rynker brynene lidt, men prøver at bevare et åbent sind.

Rød knap som hovedåre Det går over stok og sten med referencer og teaterrøg. En kropslig og ganske forpustende scene-maraton af stiløvelser udspiller sig i hæsblæsende tempo. Og i en scenografi, der består af et væld af forhæng, mens en stor rød knap (den slags vi kender som døråbnere på færger el. lign) er i centrum som sceneskifter.

Hver eneste gang den trykkes, lyder de hidsige strygere fra bruseforhængsscenen i Hitchcocks 'Psycho'. Herefter skifter stemningen øjeblikkeligt, og det berømte kongemord gentages på ny i en uendelighed i alle mulige og navnlig umulige versioner.

’Skylden æder dem op i en ulidelig gentagelsens kunst’, skribler jeg højpandet ned på min lille blok.

Som anmelder noterer man flittigt i starten. Alt fra Alfred Hitchcock, 'Jurassic Park', Chaplin og Godfather-referencer, samurai-satire, fransk kabaret-stil, Lars Von Triers 'Riget' (komplet med den ikoniske ’Hvorfor skal jeg slås ihjel’-replik) og 'Blade Runner'-finale over i en bogstavelig talt kulsort Kaj og Andrea-version af Lady Macbeths overtalelsesevner og mandens mord på kongen kører overvældende derudaf.

Tysk, jysk, fransk, bornholmsk og japansk væltes der rundt i – ’international fortælling’ står der andetsteds i mine tidlige noter, det bliver helt til grin, jo længere det hele køres ud.

Vi kører modigt udover kanten som 'Thelma & Louise' Og som om det ikke var nok, er det pludselig også den kritiske anmelders tur til at stå for skud. Meta-niveauet er efterhånden absurd. En dreven kvindestemme brokker sig højlydt over det hele: ’Her havde man håbet… Men de taber det hele på gulvet! Tilde Knudsen havde håbet på en større skuespillerkarriere, men det blev aldrig – aldrig – aldrig – aldrig…’

Her går båndet i hak, for Tilde har desperat kastet sig over den røde knap og trykket febrilsk for at få de hårde ord til at stoppe.

Tårerne triller af grin. Hvad skal man stille op med dette niveau af fjolleri? Man må overgive sig. Om ikke andet så momentvis.

Flere gange må der også læses efter i den støvede bog, der behændigt ligger lige ved siden af den store røde knap. Hvad står der mere? ’Noget med nogle hekse. Jeg tilkalder nogle ånder’, udbryder Tilde Knudsen bramfrit.

Samspillet med Peter Kirk er som altid vældig fysisk, og de to fungerer, så det gnistrer på scenen.

Ikke instruktør men konstruktør Emil Hansen har været en ligeværdig medspiller snarere end egentlig instruktør, forklarer de to skuespillere efterfølgende i den lille artist talk, der følger forestillingen. De taler ligeledes om et idérigt prøveforløb og en noget sen samling på et hele. Her er det svært ikke at trække på smilebåndet. Man forestiller sig det levende.

Tilde Knudsen og Peter Kirk føler med al mulig ret stor ejerfølelse for det lille teater og giver af samme grund ikke sådan uden videre kreativ magt fra sig. Men måske det alligevel kunne være interessant at se et stykke med Asterions Hus, hvor de to turde give bare lidt mere slip på deres egen tilgang til stoffet.

Samtidig må man sige, at de igen har gjort det, de gør så godt. Stykket balancerer vaklende imellem improviseret kaos og fornemt teater. Til tider for rodet og for langt ude (selvom det naturligvis er en underholdende pointe i sig selv), men glimtvis også både intenst og gribende.

Og i særligt en scene også helt poetisk – da en nøgen Lady Macbeth danser rundt i knivbladets genspejling. Magen til æggende mordovertalelse skal man lede længe efter.

FAKTA Asterions Hus: Macbeth / Shakespeares 'Macbeth' i fri dressur. Instruktør: Emil Hansen. Scenografi, teknik m.m.: Holdet.   Medvirkende: Tilde Knudsen og Peter Kirk. Varighed: 70 min. Aldersgrænse: Fra 14 år. Turneforestilling. Set 12. marts 2019 hos Asterions Hus på Teaterøen. Kan opleves på Aprilfestival 2019 (www.aprilfestival.dk) i Hjørring. www.asterionshus.com

[maelkevejen]

Jeg vil gerne være sød igen

Sød og uskyldig. Også måske er det ikke sejt at sige, men jeg er faktisk også helt vildt sød, det er ikke bare noget, vi leger. Jeg gør altid mit bedste, vil altid andre mennesker det godt, og selvom jeg nogle gange kan blive vred på min ekskæreste, så tolererer jeg ikke, at andre mennesker disser hand nye dame, for vi kender hende ikke, og hvis hun har vundet hans hjerte, så må hun også være enormt sød. Ret skal være ret. Jeg prøver at være retfærdig i alt, hvad jeg laver. Jeg gør mit bedste. Men... Ingen mennesker er perfekte. Jeg må arbejde med mig selv. Nok er jeg sød, mild og retfærdig, men er virkelig også god til at blive jaloux og misundelig, og selvom jeg ville ønske, jeg ikke var, så er jeg på nogle punkter også meget selvisk. Ikke på sådan en "jeg vil have det sidste stykke!"-måde, men alligevel. Og nogle gange må jeg stoppe op og tænkte: "hey, er det nødvendigt, at jeg kommer først? Er det nødvendigt?". For det er ikke altid, at jeg lægger mærke til det. I virkeligheden er det i de større sammenhænge, at jeg er værst. Men jeg øver mig. Og når jeg gør mit bedste for at forbedre mig, for at blive til et bedre menneske, hvordan skal man så forvente mere? Alle mennesker begår fejltagelser, alle mennesker har gjort dumme ting, og det er noget fjolleri at tro, at jeg ikke også har, selvom jeg er sød. Men det er også noget vås at tro, at jeg ikke kan være sød og retfærdig, bare fordi jeg har gjort dumme ting og begået fejltagelser. Ingen mennesker er 100% pletfri, og selvfølglig vil der være nogle mennesker, som man aldrig kan eller vil tilgive, i hvert fald ikke sådan rigtigt, men jeg tror, det er vigtigt at prøve at se tingene i et større perspektiv eller fra en anden vinkel. At give lidt slip. Vi er ikke de mennesker, vi var sidste år. Vi er ikke engang de samme mennesker, som vi var i går. Måske skal vi lære at give lidt slip?