#eller er jeg bare fucking fucked

[denapatiskenihilist]

hvordan dealer man med at “alt er lidt for perfekt” og jeg indeni raser 1000 uafhængige storme, der buldrer og brygger

Imens kæresten min sidder med det sødeste smil, uden så meget som at have tænkt én forkert tanke??

Og så vil man bare skændes og diskutere, men der er ikke noget at skændes og diskutere over, så vi nyder hinandens selskab… trods mit indre knap kan bære mere, og han eksisterer i den uskyldige uvidenhed AAAAAAaaaaa

[greaseonmymouth]

en af de mange ting jeg godt kan lide ved at skrive på dansk er at det er så nemt at gøre alting kønsneutralt. det vil sige jeg behøver ikke at tage stilling til om en eller anden baggrundskarakter er mand eller kvinde eller noget tredje. hvor på engelsk bliver man nødt til at bruge he/she/they i en eller anden afstøbning, kan man på dansk bare bruge 'sig' og så er den ikke længere

[mformoegso]

Jeg skammer mig sådan over hvor irriteret og frustreret jeg bliver på min kæreste, så ofte.

Jeg er temperamentsfuld by blood, og har været hele møllen igennem med terapiforløb og samtaler og indlæring af redskaber og bla bla bla, da jeg var knapt så gammel helt op til slut teenage-årene, men har de sidste 5-7 år været pretty chill imo. Og nu er jeg fundet sammen med den her enormt rolige og rare sjæl af et menneske, som jeg elsker og stortrives med, men jeg mister lidt kontrollen og bliver passivt-aggressiv og endda barnlig, når han gør noget der irriterer mig. Og jeg aner ikke hvorfor. Jeg mister totalt forstanden og bliver et defensivt hothead med følelser udover det hele, og faktisk bare herre træls i momentet. Og når jeg så falder ned igen, skammer jeg mig så fucking meget og undskylder for min reaktion og mine formuleringer og stædighed, og enten griner han bare og krammer den ud og starter samtalen forfra, eller også så siger han at jeg er tilgivet og min undskyldning er accepteret, men at min reaktion var enormt frustrerende for ham. Hvilket er forståeligt når vi har en lille diskussion og jeg kører totalt ud af et sidespor.

Hvorfor er jeg sådan? Og hvorfor går det udover ham? Det er så unfair og så voldsomt at jeg skal reagere sådan, for os begge.

Fuck hvor er det udmattende at have så mange følelser man

[soelvfisk]

Mødte min nabo i opgangen. Kom til at lyde mega rude. Hun fortalte at hun havde forsøgt at banke på med noget mad til mig her den anden dag. At hun havde hørt mig på den anden side af døren fordi hund gøede en masse. Jeg svarede at den her tid er hård og at jeg sover meget. Hun spurgte om ikke jeg kan høre at folk banker på. Jeg svarede at jeg kan høre hund gø. Så holdt hun en pause og sagde “nåårh… okay…”. En slags stilhed og kølighed i blikket. En distance i kropssproget og så skiftede hun emne til noget smalltalk agtigt, sagde farvel og gik videre ned af trappen. Jeg VED at hendes “nåårh.. okay…” betyder at hun tager min lukkede dør personligt. Hun føler sig fravalgt pga min manglede kapacitet. Og det FRUSTRERER MIG GRÆNSELØST…. for jeg kan ikke formidle ordentligt til mennesker hvor lidt jeg kan. Jeg kan ikke engang selv helt forstå hvor lidt jeg kan. Og når folk så tolker det som manglende lyst eller manglende engagement eller bare snobbethed og arrogance… så sidder jeg ligesom fast i enten at skulle forklare og forsvare mig selv, undskylde for min uduelighed eller give slip og bare lade folk tænke hvad de vil… hvilket er hjerteskærende, fordi jeg altid søger gensidig forståelse. Det er svært at give slip. Det er uroligt at være misforstået. Jeg er overvældet. Jeg er fuld af skam. Jeg har en skammel i mit bad fordi jeg bliver udmattet af at stå op under bruseren. Jeg sover med tyngedyne og graviditetspude i 16-18 timer i døgnet. Min krop er lillebitte. Jeg gør mig så umage med at spise, men fejler hver dag. Jeg har ingen øjenbryn! Jeg prioriterer at gå ture med hund. Jeg prioriterer at forsge at finde ro i sådan som dagene går og sådan som mit liv er nu. Det er dét jeg bruger energi på. Drømmer sådan om en have. Så jeg ikke føler mig så beskuet og vurderet hele tiden. Med langt til naboer. Masser af natur. Føler mig så dårlig fordi jeg ikke kunne åbne døren og tage imod mad da hun bankede på, på et eller andet tidspunkt. Jeg ved ikke engang hvornår det skete, for hund gør af alle små uvante lyde. Det er jo så sød en gestus at komme med mad, altså. Fortryder at jeg ikke udbrød “ej hvor er det sødt af dig!” istedet for at sige “jeg har det svært og jeg sover meget, undskyld”. Men har ikke mere energi end den jeg bruger hver dag. Og får heller ikke mere energi fordi det er så svært for mig at fucking spise. Kan ikke spise fremmed mad heller. Altså. Og jeg aner jo ikke hvem der banker på og hvorfor! Jeg har haft en fucking stalker, det kan jeg jo heller ikke bare splurte ud midt i opgangen. “Nårh ej, jeg svarer hverken på opkald og dørbank, hvis det er uventet. Fordi jeg synes alt er fucking svært og skræmmende. Og fordi alle de traumer jeg engang havde fået lagt låg på, blev rippet op igen. Så jeg føler mig i fare”. ÅH jeg føler mig SÅ BESVÆRLIG OG UDUELIG OG ÆKEL. At ikke alle hensyn føles hensynsfulde, og det er så svært at forklare folk med gode intentioner. Føler mig som én jeg ikke kan stå ved. Gid jeg var rask. Gid jeg passede bedre ind. I verden. Der er virkelig en grund til at min kasket nærmest er groet fast om hovedet på mig. Bliver så dysreguleret i nærheden af andre. Fordi mit indre stadig går i panik. Og fordi jeg får dårlig samvittighed over ALTING. Hele min eksistens kan ende med at føles forkert på et splitsekund. Fordi jeg er så træt. Og fordi PTSD. Vil bare føle mig stabil og ikke skræmt.

[oestvind]

Jeg er så pisse dårlig en version af mig selv når jeg drikker for tiden. Jeg bliver nød til seriøst, at tage mig sammen og nok også holde en pause fra alkohol i et stykke tid. Jeg må virkelig have det skidt uden jeg egentligt selv opfanger det. I nat var et vende punkt for mig fordi jeg virkelig opførte mig som en version, jeg ikke kan fordrage, prøvede at stikke af fra politiet, løj om min fødselsdag og fik mit livs første bøde. Jeg fik et angstanfald på vej hjem fra dette påstyr og havde bare virkelig brug for nærhed, at der var en der havde taget min hånd og sagt alt nok skulle gå; i stedet ringede jeg til min shitty ass ex og snakkede i to timer. En mand jeg har ignoreret de sidste 12 måneder. En mand der har været mig utro. En mand som aldrig og som i aldrig har støtte eller holdt min hånd igennem noget. Ham ringer jeg til. Jeg får ikke bearbejdet noget af angsten og ender med at bruge hele dagen idag på at betvivle min eksistensen og have lyst til at grave mig ned i et fucking hul. Slut fra mig.

[technotaarer]

Starter 2025 stærkt med at finde ud af ham jeg ses med i Sri Lanka atm og vågner op ved siden af 1 januar, har en kæreste derhjemme i London. Og nej det var ikke ham der fortalte mig det. Stakkels kæreste.

Til gengæld har jeg haft et virkelig fucking godt år. 2024 var året hvor jeg lærte at være lys. Jeg havde et gennembrud nytårsdag, i min morgen yoga practise, hvor jeg smagte på samadhi. Jeg er lys. Jeg er lys. Så mange år med mørke. Pludselig er det let. Jeg var til women circle cacao ceromony dagen før dette. Så smukt. Det var mit nytår. Ikke den der fuck shit oplevelse med dum dreng.

Håber 2025 bliver ligesom 2024, men lige med den bonus at jeg bliver bedre til det med drenge. Eller bare ikke har så mange nederen oplevelser, hvor JEG møder nogen genuinely, åbent og sårbart, der ikke fortjener det. Blive bedre til at balancere/beskytte min energi.. åh forbandede (barndoms)traumer - lad var med diktere mit forhold til mænd !

[christineforevigt]

dagbog søndag 15 dec 2024

kæmpede imod mit indre besættelsesinstinkt

det skete i falske glimt at jeg kunne slippe det

jeg synes jeg er motherfucking kedelig uden andre

ayy jeg er intetheden

jeg forstår intet og det hjælper ikke på kommunikationen at jeg sir noget højt

ordene vil altid føles bedre end stilheden selvom de ikke fører til noget godt

jeg taler uden at vide om du kan høre mig

du siger du bare er en rekvisit i mit liv

det er det værste du kan sige til mig

kan du elske mig selv hvis du er en rekvisit eller gør det mig for narcissistisk til at holde ud

jeg har kæmpet for at elske

jeg er konstant bange for at jeg bliver ligegyldig for dig

der var et før og så er der nu

jeg vil bare gerne have du rører ved mig for det er kun sådan jeg er sikker på du stadig vil mig

jeg kan ikke være ærlig så jeg er bare en dramaqueen

jeg tror slet ikke jeg kender min egen sandhed

men vid at jeg virkelig elsker dig

jeg får bare det hele til at handle om mig

og jeg kan ikke se lyset for enden af hvilken tunnel jeg end kravler rundt i

jeg lover dig at hvis jeg kunne føle mere og ikke være så bange

ville jeg stadig vælge dig frem for alle andre

er jeg det værd for dig? du skal kun gøre det for din egen skyld, du skal kun gøre det hvis du elsker mig

intet mere forfærdeligt end at du siger du holder af mig

for jeg vil have du elsker mig

*

jeg ramte lykken de dage jeg ramte lykken midt i alt mit white dropout fattige tabertrash

jeg blev en taber der elskede hele verden

jeg elskede at være en taber det gør jeg vel stadig

*

giv ikke op

*

nogle gange tænker jeg over hvorfor alle er så sindssygt vild med dig? jeg tror godt jeg ved hvorfor

*

jeg ved hvordan jeg kan gå i stå og du er en vej jeg kan følge

ned til stranden eller finde den største ro på dit værelse her kan jeg hvile mine rastløse ben i tusind timer

*

kan du rumme min usikkerhed lidt endnu? det er en del af mig og den er ikke til at slås med. men jeg håber jeg vinder

*

det er altid andre der har ret aldrig mig det er altid andre jeg skal lytte på for mine ord er kludrede og glemte og nogen gange når de aldrig ud af min mund

*

det er kedeligt ikke at elske, det er kedeligt ikke at være tæt på nogen, det er kedeligt ikke at kneppe

for hvad fuck skal jeg med mig selv? jeg kan lide min krop nogle gange og at performe et selv

lad mig slutte med at sige at du fik mig så tæt på mig selv som jeg har været siden mit hoved blev sygt eller måske er det bare bullshit

det værste er at mine ord og tanker aldrig rammer plet

*

jeg ønsker at se alt du er og være der for dig måske er jeg bare for selvoptaget

aner ikke hvorfor

sandheden heler ikke hvis den udelukker det du helst vil have

der er så meget af mig du ikke har set

jeg hader at skrive dagbog fordi jeg aldrig er sikker på hvad jeg mener så det føles som om det jeg skriver aldrig er helt rigtigt

*

hvis jeg er i dit liv, så er verden ikke så vigtig

det er ikke giftigt, det er fuldendende

[hapalopus]

Hej! Jeg er ved at flytte indhold fra min instagram profil, Tanker om Køn, til tumblr — fordi fuck Meta.

Og i den forbindelse har jeg fundet dit danske community #danblr. Er det sådan safe for trans og queer folk?

Jeg overvejede nemlig lidt at lave et community danskr QTs herinde, eller måske mere åbent for intersektionelle feminister, men jeg ved ikke helt om der er folk til det. Det er generelt svært at finde relevante hashtags på dansk synes jeg.

Så ja.. jeg ville egentlig bare høre hvad du tænker om det? (Min sædvanlige main blog er alt på engelsk)

Hilsen Ivy-Oak (de/dem)

Hej, velkommen til tumblr! :D

For det første, ja, danblr er 100% velkomment for trans og queer folk. Det er et community for alt hvad der er dansk (hvilket i øjeblikket primært betyder julekalender lol).

Men jeg tror du får svært ved at finde et større fællesskab på tumblr. Der er ikke voldsomt mange danskere her, og vi er lidt spredt for alle vinde. Danblr var et forsøg på at samle danske tumblr-brugere lidt tættere, men på et halvt år er det altså kun blevet til 86 medlemmer.

Tumblr er ikke et godt sted hvis man vil sprede et ord eller oplyse befolkningen. Det er mere for små grupper af venner/bekendte. Hvis vi får stablet et queer community på benene her, ville det nok have mere til fælles med den lokale bøssebar end med CPH Pride lol

[etfortabtsind]

JEG ER EN FUCKING TABER OG JEG ER SÅ FUCKING TRÆT AF DET

jeg er en mand i mine 20’ere, som opfører sig som et barn. jeg er en voksen mand, som knapt kan rejse mig fra sengen, og som skal tage tilløb til at redde den når jeg endeligt får rejst mig. hvor sølle er jeg ikke lige, når jeg kan ikke rengøre min egen lejlighed. mine altaner har lignet lort siden nytår, men jeg lukker mine øjne når jeg går forbi. jeg kan ikke vælge den sunde løsning over den nemme løsning. jeg er syg i flere uger af gangen, minimum en gang om måneden, og det er så pinligt. jeg går 300 skridt om dagen i gennemsnit, og ikke i længere ruter end ud til min bruser. jeg vasker først mit tøj, når kurven er overfyldt, og jeg bruger det forkerte vaskemiddel hvis jeg ikke har mere af det rigtige tilbage. jeg bestiller wolt fra meny, på trods af det vitterligt tager 30 sekunder at gå derned. jeg spiser kun en gang om dagen, hvis det overhovedet sker - og ikke hvis jeg skal løfte en finger. jeg drikker for lidt vand, og jeg sover for dårligt. jeg svarer for langsomt, og jeg ignorerer alle indtil jeg er nødsaget til at afvise - også dem jeg elsker. jeg skjuler mine hemmeligheder, især de største. jeg er alt for clingy, og jeg er pisse irriterende. jeg kommer for sent til de enkelte aftaler, som jeg ikke kan aflyse, fordi jeg er tvunget til at komme. jeg sover over mit vækkeur, og jeg ignorerer dine opkald. jeg finder på dårlige undskyldninger, som egentligt slet ikke er sande. jeg glemmer at hilse, og jeg dræber stemningen. jeg glemmer at købe hvad du bad mig om, og jeg har ikke fået hentet dine pakker, selvom jeg kørte lige forbi. jeg køber din fødselsdagsgave på dagen, eller bruger undskyldningen at den ikke nåede frem hvis jeg har glemt det.

jeg tjener en fandens masse penge, som jeg på ingen måde har fortjent, og jeg udnytter andre folks motivation - for så at bruge dem på dumme ting. jeg tanker først min bil, når nødlampen blinker, for jeg orker simpelthen ikke at holde ind i 3 minutter. jeg vejer alt for meget, og jeg dyrker ikke motion. jeg har ingen muskler, og jeg bilder mig selv ind at min krop bare er anderledes og ikke er i stand til at have dem. jeg ryger for mange cigaretter, og bruger det som undskyldning for at være træt. jeg stirrer ud i luften og tænker om natten, men bilder folk ind at jeg knokler når de spørger hvorfor jeg ser så træt ud. jeg lyver for alt og alle, og jeg er ikke til at stole på. jeg lader mit vasketøj ligge lidt for længe i vaskemaskinen, fordi jeg er for fucking doven til at hænge det op. jeg udskyder min frisør-tid, jeg plukker ikke mine øjenbryn og jeg møder op til tandlægen på den forkerte dato. jeg betaler mig ud af de mindste problemer, og bestikker dig til at gøre dumme ting. jeg lover guld og grønne skove, og leverer ikke andet end skuffelser. jeg er altid forkert på den, og jeg tager altid fejl. jeg gemmer mig bag forskellige brugernavne, og bruger min skærm som et skjold. jeg spiller alt for smart, og jeg har intet at have det i. jeg udskyder vores middag, fordi jeg ikke kunne orke at støvsuge i dag. jeg er bange for at snakke, og jeg fejer alle spørgsmål væk med et kort og simpelt svar. jeg tør ikke møde dine venner, og jeg tør ikke at ringe til lægen. jeg ryster når jeg møder op, og du vil altid føle at jeg ikke bryder mig om dig. jeg skriver mine tanker og følelser ned, fordi jeg ikke tør snakke om dem. jeg ødelægger mit liv, og jeg lader det gå ud over dig.

nok er nok. jeg er træt af at være en taber. jeg er fucking færdig.

[anmaje]

Så det er "Speak your language" dag, og jeg har her en liste af danske ord som jeg savner VOLD meget når jeg taler/skriver engelsk:

"Sin/sit/sine". Pronomet over alle pronomener! Jeg talte morsingbosk som barn(vi bruger bare hans/hendes/deres som på engelsk), og da vores dansklære fortalte os hvor vigtigt det var rullede vi øjne, men hun havde ret! Det er så rart hurtigt at kunne vide hvem der gør hvad.

Alle vores ord for sygdomme, kropsdele osv. Helt ærligt hvad fuck er en "appendix"? Engelsk er så højrøvet et sprog, og det ses især i navne på kropsdele og sygdomme. Det er en blindtarm, tak. Hvad er en "molar"? Det er en tand i kinden, kald det en "kindtand" for fucks sake. Vi har heldigvis dette tilfælles med tysk(Ich mochte Deutsch in der Schule nicht, aber es ist eine schöne Sprache).

"Fællesskab(fællessang osv)". Det er så synd for de engelsksprogede at de ikke har det ord. "Community" er tæt på, men den rammer bare ikke på samme måde. Der ligger så meget i "fælles" og et eller andet gammelt ord stjålet fra græsk eller latin har bare ikke samme tyngde.

"Nå". En klassiker. Behøver jeg at forklare? Definitionen af alsidighed.

"Hos". PRÆPOSITIONEN. Jeg elsker det her satans ord SÅ HØJT! Hos kommer af "at huse", altså at rumme. Det er så fucking cute og "with" eller "by" kommer ALDRIG til at holde samme varme og kærlighed. Hver gang jeg hører til Lyse Nætter har jeg lyst til at tude over "du er hos mig", for der er ikke noget så skønt som at være "hos" nogen. At overgive sig til en andens selskab og verden. Og vi bruger det så casually! "Vi startede hos Magnus før vi tog i byen." Magnus husede os! Han rummede os alle sammen! Magnus åbnede sin verden, sit hjem, sine fucking arme til os! AAAARRRHHHHHH jeg elsker det ord!!!!

Tak for at i kom til min Ted Talk. Hos er mit yndlingsord. Dansk er et fantastisk sprog, trods dets mangler.

[blondinehjerne]

Det er imorgen vi skal ud og have drinks. Mig og ham fyren jeg skrev om for lidt siden. Vi lavede aftalen for to uger siden. Jeg kan næsten ikke overskue det. Også fordi jeg i forvejen har så fucking mange ting jeg skal bruge penge på i december. Jeg ved godt at det bare er en drink eller to og nogle tog billetter. Men hvis nu det ikke er det værd - er det jo bare totalt spild af tid og penge. Det virkede som en meget bedre idé for to uger siden. Jeg ved ikke hvad jeg laver. Jeg kan heller ikke få mig selv til at aflyse. Meeen grrhrh. Det eneste der er fedt ved at date er den tid, jeg bruger på at gør mig lækker. Fuck mig🥲

[greaseonmymouth]

det er januar, det er et år siden min kvinden i buret læseblog, og jeg har lånt fasandræberne via e-reolen. så nu er det tid til: fasandræberne læseblog

det jeg var mest spændt på som det første er hvor lang tid jeg skulle vente før fisse-Carl dukkede op igen. svaret er: et par sider inde i kapitel 3, som er i øvrigt første gang Carl dukker op i bogen da de foregående kapitler er flashbacks og lign. vedrørende sagen. så virkelig ikke længe.

"Sagen var gammel. Rigtigt gammel. Fra 1987 for at være eksakt. Det år, han og en kammerat havde taget toget over til karnevallet i København. Der havde han lært at danse samba af en rødhåret pige, som slet ikke kunne få rytmerne ud af lænderne, hvilket var ret så himmelsk, da de sluttede natten af på et tæppe bag en busk i Kongens Have. Et par og tyve år havde han været, og aldrig havde han været så lidt jomfru som efter den tur.

En god sommer, 1987. Den sommer, han blev overført fra Vejle til Antonigade Politistation."

okay, 1) jeg vælger at læse det her som at Carl var jomfru indtil da, bare fordi jeg synes det er virkelig morsomt hvis han ikke kunne få et knald før. ikke at det undrer mig

2) han var 'et par og tyve år' så lad os sige 22, og var blevet overført fra Vejle til Antonigade - så hvornår fanden tog han sin politiuddannelse? man skal være 21 for at kunne starte? uddannelsen tager 3 år? han kunne da ikke være betjent allerede på det tidspunkt???

Kapitel 3 starter i øvrigt med det her:

"Assads vitalt smuttende og velpolerede brune øjne"

hvad fanden betyder det ???

men noget andet jeg også lagde mærke til - i kapitel 1, hvor vi følger Kimmie, siger hun på et tidspunkt 'det var på tide at skifte ham' og stjæler så en rejsekuffert fra en velklædt kvinde og det er helt tydeligt at det har hun gjort før, og har en hel strategi for hvordan og hvorledes hun skal bære sig ad.

noget ved Fasandræberne filmen der altid har irriteret mig er når Kimmie efter sin tur i badeanstalten laver en fuldstændig makeover på sig selv som om hun er en eller anden pro til at lige pludselig at spille en rolle - efter tyve år på gaden med psykoser og dårlig hud og hvad ved jeg - det får mig til at tænke på bogen Mænd der hader kvinder hver gang jeg genser filmen og hvor meget jeg fucking hadede (alt ved den bog men især) scenen hvor Lisbet Salander tager til Schweiz og spiller skuespil i alle bankerne helt glamorøst som om at det kan hun bare uden videre. ingen som helst referencer til at det var en evne hun besad før hun gjorde det. I Fasandræberne bogen er der så en forklaring: Kimmie har gjort det før! mange gange! det kom desværre bare ikke frem i filmen.

[maelkevejen]

Jeg har fire dage til at finde en praktikplads (eller et job) og det ved jeg simpelthen ikke, hvordan jeg skal få klaret

Jeg har en vildt lang liste af tegnestuer, kommuner og rådgiverfirmaer, jeg kan ringe rundt til. Jeg har allerede kontaktet flere, også steder, jeg allerede har været til jobsamtale, og nogle er nogenlunde åbne for ideen om at få en praktikant ind (selvom flere er forvirrede over, at jeg ikke er studerende), men taler om at de vil kigge på min portfolio “inden for den nærmeste fremtid”, at de ikke kan love noget eller at den er god at have liggende, til hvis der bliver travlt. Og jeg ved ikke, hvordan jeg skal få slået fast, at jeg altså er i tidsnød uden lige og skal have en aftale senest fredag, så jobcentret kan nå at... registrere det eller hvad de nu laver - det skal de åbenbart bruge fem dage på. Men det kan jeg jo ikke rigtigt sige uden at risikere at lyde som om, der ikke har styr på en fis (hhhhhh) eller presse dem til bare at bakke ud med det samme.

Hvad fa'en gør jeg. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Hvis ikke jeg enten er i deltidsjob, fuldtidsjob eller i praktik om halvanden uge, mister jeg retten til dagpenge. Jeg forstår ikke, hvordan jeg er havnet her. Jeg skulle have været gået igang med det her i starten af december, for fucks sake. Hvad foregår der? Jeg troede, jeg havde længere tid. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig. At jobcenteret bare, idk, besluttede på ens vegne, hvor man skulle i praktik og arrangerede det for en? Honestly, det tror jeg faktisk lidt, jeg havde tænkt sådan ubevidst. Det er lidt pinligt. Åhr man... Fuuuuuuck altså.

[soelvfisk]

Slukkede min telefon og sov. I går. Sov uforstyrret. Hund vækkede mig på et tidspunkt for nogle timer siden, for at komme ud og gå. Lille snude-dut på kinden. Op og ud. Gabende og halvt sovende iført nattøj frem og tilbage i sneen. Søde hund. Hjem og kollapse begge to. Få varmen. Nu er vi vågnet og jeg tændte min telefon for at skrive til min mor. Og klokken er 15. Vildt. Troede måske den var 11.45 agtigt.

Men der er intet stress. Og jeg har tænkt mig at lægge min telefon væk igen når min mor har svaret. Kan mærke mere og mere lyst til at være analog. Nokia 3310 følelsen. Udelukkende tumblr fra min computer, like back in the days. Den energi.

Skal have hjælp til at handle. Holder øje med huse til leje i provinsen. Har ik fomo. Byen giver mig angst. Skal ik tilbage til Kbh. Skal bo i natur og lave alt muligt underligt med sygt meget plads. Og besøge venner og sådan. Måske i fremtiden et hjem i københavn. Men lige nu vil jeg ærligt bare lytte til mig selv, og fuck hvor drastisk det kan lyde. Jeg vil finde et hjem nær hav og marker til mig og hund. Tage kørekort i år. Eller finde en billig brugt ladcykel. Og leve sådan:) det må man jo godt:) fuck min idé om den vilde ungdom - jeg passer ikke ind i den drøm. Jeg passer ind i højbede og byg selv drivhuse og et værksted hvor alt mit værktøj kan bo. Jeg passer til bitte små supermarkeder og stier uden sten og gummistøvler og uldundertøj. Jeg passer også til gigantiske tatoveringer og udflugter på museum og ud for at se vikinge-ting og sidde og lodde mine egne instrumenter. Hund uden snor. Eller hund i meget lang snor. Dét liv. Besøg af venner. Tomater fra haven. Ja tak<3

[minvaerrehalvdel]

Lidt tabu emne

Faktisk trist hvor ængstelig afskrækket min person og især min maskulinitet er blevet pga mine personlighedstræk kombineret med cancel culture og det store fokus omkring sexisme og feminisme jeg groede op omkring. Det går ikke godt hånd i hånd med en social perfektionisme eller kan man sige social angst. Mit syn blev så grundlæggende forvrænget og en kærlighedssøgen blev følt som en lang vej fyldt med glasskår, så bange for at træde forkert at det fortrængte min maskulinitet og min usikkerhed blev større og større, samtidigt er der stadig kæmpe socialt pres som mand at tage første skridt, håbede dog altid at en vil komme hen til mig, det skete dog stort set aldrig og var vitterligt bare alt for ængstelig til selv at gøre det, så har bare altid været tom for erfaring. Det kunne nemt have blevet ført til had, istedet følte jeg mig bare lille og svag. Efterhånden stoler jeg mere på mig selv nu og at jeg er en god person. Er virkelig glad for at kunne se tilbage på de seneste år, at det bliver bedre, og mit syn og selvtillid er blevet så meget bedre end hvad det har været, men fuck hvor har det dog ærligt været en ensom vej. Er også glad for, at jeg har været selvkritisk og ærlig overfor mig selv samt nysgerrig, for ellers var jeg nok bare endt med at være en af de online tastatur kriger der coper ved at hade på kvinder. Ser det blot som et fænomen folk burde tage til sig og forstå, ved jeg ikke er ene og alene med at have det sådan. Det bare en situation der ikke er omdiskuteret nok faktisk. Tænker allerede på om nogen bliver stødt når de læser eller misforstår hvad jeg mener, men ja fuck det

[technotaarer]

Indre rod shit post

Lige siden jeg var 17-18 år og havde mit “glow up” har jeg synes det er virkelig svært, det med at folk vil en for udseendet. Nu er jeg 24 og jeg troede faktisk at det var et gammelt mønster jeg har brudt ud af, men så finder jeg mig selv i Indien, hvor jeg møder en lokal fyr jeg synes jeg connecter med på et sjæleligt niveau, og det føles mutual. Efter et par ugers overvejelser om om jeg vil give et stykke af mig selv til ham, og nogle dagdrømme om os der laver “love making” and not just fucking. Det er helligt for mig som voksen. Sådan at mikse energier være intime. Og hvad jeg troede ville være en sensuel oplevelse, ender bare med at han bare vil kneppe som var det er pornofilm. Jeg er skorpion så jeg elsker passion, og jeg er følsom, dyb og verbal. Så det gør mig faktisk frygteligt ked af det, når det skal være på den måde. Og sådan er det bare tit. Det er et mønster. Måske er det noget med de mænd jeg falder for? Det lyder seriøst så Pick me, men jeg er oprigtigt træt af mænds henvendelser, der bunder i seksuelle ting, og det er også mit indre mandehad jeg skal lære at pakke væk, og lade vær at vande for så gror det jo, i mig og omkring mig. Men altså har bare grædt hele dagen (det var i går) fordi at jeg føler når andre ikke respekterer og sætter pris på mig, så respektere jeg jo heller ikke mig selv. Fordi jeg finder mig i det. Og det er nok det største svigt jeg kender til. Når jeg svigter mig selv. Vi lå og stargazede forinden fordi det var nymåne, og så spurgte han mig, hvad jeg ikke kunne lide ved ham (lidt weird). Jeg valgte at sige ej okay jeg kan sige hvad jeg godt kan lide ved dig og sige noget jeg ikke er så glad for. Og så gav jeg ham jo ellers en længere dyb smøre med nogle personlighedstræk jeg har bidt mærke i ved ham, og han lysnede helt op. Så spurgte jeg ham tilbage, og han valgte så at sige mine øjne og så bare punktum. Så var jeg sådan “okay ikke mere?” Og så vælger manden at svare, noget i stil med mine former/krop. Jeg begyndte at græde. Meget og ukontrolleret, fordi han ikke nævnte andet end fysiske ting, og han var så forvirret. Jeg prøvede at forklare, og han prøvede at forstå. Der var en eller anden sitren jeg mærkede når vi ellers kyssede som døde der. Jeg troede det var ægte. At det var min sjæl. Og ikke min Vesselbo jeg har fået tildelt i dette liv på jorden, der gjorde at han brugte tid sammen med mig, og viste interesse for mig. Men dumme mig prøvede at finde den igen. Den der sitren - for det føltes så ægte. Han mindede mig om at han bare er dumdum, og at han sagde til mig F.eks. første dag vi mødtes at jeg havde en smuk sjæl. Og så valgte jeg at være sådan nå ja han er jo sød og værdsætter mig, han er bare dårlig til ord som den skytte han er. Fuck jeg hader mig selv lidt for det, men det jo også bare en lærestreg, jeg må tage til mig, og snart lærer af. Så går jeg ud og spiser morgenmad med mit hævede grædeansigt og nu kommer Pick me delen, men tjeneren som jeg har mødt et par gange nu, skriver sit nummer på regningen, og en mand der sidder et par borde fra mig, finder mig på vejen hjem og henvender sig til mig, og prøver at småflirte lidt. LAD MIG VÆRE. JEG VIL IKKE MERE DISTRATIONER OG SKUFFELSER. Og jeg gider bestemt ikke i dag henvendelser der bygger på mit udseende. Jeg er træt. Jeg er træt af at være min krop. Det også bare forstærkende. Når man gang bliver mødt af dette fokus, begynder jo også selv at vægte det, føle det betyder noget. Jeg havde et scooteruheld hvor jeg kørte ind i pigtråd med mit højre ben, for 2 uger siden. Og det ikke kønt. Overhovedet. Så bliver jeg super selvbevidst omkring det. Igen også fordi at det er alt folk og fremmede kommenterer på og jeg sådan det er ikke min fucking identitet kan vi snakke om noget andet. For et par år siden da jeg hormonel akne i en ret høj grad, kunne jeg nogle gange ikke få mig selv til at forlade mit værelse. Det er jeg heldigvis vokset fra, men det var faktisk virkelig slemt, og den dag i dag hvis jeg får en bums, ser jeg det som meget værre og fatalt end folk ser det som udefra