#bøger som

[litteraturhistorikeren]

Jeg ser mere og mere frem til mine fem måneder i Finland. Til min egen lejlighed med en lille altan. Til kun at have ét primært projekt at fokusere på (jo, jeg vil også søge PhD, men specialet bliver langt det primære fokus). Jeg forestiller mig allerede rolige morgener, at lave morgenmad i mit eget køkken, drikke kaffe på altanen. Gå ind til centrum (jeg kommer til at bo ca. 4 km derfra), arbejde på en café, gå hjem, lave aftensmad, game og læse i min seng. Jeg har enormt meget brug for ro, disse uger med eksamensstress bliver det sidste stræk, og det er godt, for jeg kan mærke, at det har været alt, alt for meget på det sidste. Jeg føler mig rå og følsom, jeg genser serier og genlæser bøger, når jeg ikke læser til eksamen, for jeg har brug for beroligende ting, som jeg allerede kender slutningen på. Der skal være ro snart, og det er godt, at jeg kan se frem til det

[soelvfisk]

Jeg har tegnet mit drømmehus og undersøgt priser på mateialer. Nye og brugte. Shit hvor er velux vinduer fucking dyre. Der er 15 vinduer i mit hus. 4 forskellige slags. Og to vinduespaneler i taget. 6 døre inkl. 3 indendørs-døre, en hoveddør, en skydedør ud til haven og en altandør til lille altan ovenpå.

Mange af vinduerne kan man finde brugt. Og dørene også. Vil male dem så de er hvide indvendigt og lyseblå udvendigt. Ved ikke om det giver mening at bruge penge på. Men tanken gør mig glad.

Der er 5 rum i mit hus. Et badeværelse, et alrum i åben forbindelse med en gang der drejer i en runding og bliver bryggers, fra bryggerset er der adgang til værksted/atellier. Entreen er også i denne gang. Et badeværelse. Et værelse med trappe til overetagen som er soveværelse. Bum.

Jeg kan lide flowet. At man i løbet af en dag, ikke rigtigt kan undgå et rum. Og at der er masser af lys, samtidigt med at man ikke føler sig lukket inde i en glasboks. Alle vinduer er strategisk placeret.

Jeg synes det er svært at forlade et rum for at gå ind i et andet. “Dead ends”. Den følelse kan jeg ikke lide. Jeg kan lide følelsen af: herfra hvor jeg står, kan jeg tage mange valg. Gå i mange retninger. Bruge min tid på mange måder og nemt forandre mine omgivelser ved at læne mig ind i plantegningens flow. ADHD venligt. Huset som en guide. Og overetagen som en hellig åben zone. Sydvendt altan og terasse. Udsigt til himlen fra sengen.

Gad sygt godt bygge det. Der er ca 95 kvm bolig. Hvilket jeg faktisk synes er vildt meget. Men det kunne godt skaleres ned. Nu har jeg bare tænkt stort.

Det er ikke et familievenligt hus, men hvis det blev nødvendigt kunne overetagen deles i to med en skillevæg. Det gider jeg da bare overhovedet ikke at tage hensyn til lige nu tbh. At bo med en dum unødvendig væg der afbryder min luft uden grund. Nej tak.

Og så skal hund have en hundekurv ovenpå og en hundekurv nedenunder og en hundekurv i værkstedet.

Haven skulle være fuld af frugttræer. Et beskedent kirsebærtræ (hvis det findes! Synes altid kirsebærtræer er overvældende, men elsker kirsebær). Et æbletræ. Jeg er en basic bitch - vil bare have elstar æbler. Behøver intet fancy, men skal lige undersøge, for mine oldefædre havde planteskoler og frugttræer og lur mig om ikke der står noget i de bøger jeg har arvet. Og så vil jeg have et nøddetræ. Valnøddetræ fx.

Vil også have en hindbærbusk. En lille plot jord på grunden til at så kartofler og rødbeder og jordskokker. Gulerødder i højbede:) og kål hvis jeg kan undgå kålmider.

Vil have en stor busk med lyselilla syrener. EJ! Måske jeg skal tage stiklinger fra min mormors have, så det er PRÆCIS de planter jeg vil have, som jeg ender med???? Kan jo gro dem i mine forældres drivhus indtil de er klar til at få et hjem i en udendørspotte og senere blive plantet ud!!!

JA JA JA<3

Og så vil jeg lave marmelade og vin og chips og suppe og dele det med alle jeg synes om:)

Skal også have vildt meget persille.

Det bliver en oase.

[beanhappiness]

Så selvom den 10. Afdeling Q bog meget tydeligt var ment til at være den sidste, kommer der en 11. bog i slutningen af marts.

Putter resten under "keep reading" fordi der vil være spoilers for den 10. bog.

Så først vil jeg sige, at jeg blev opmærksom på den nye bog, grundet en artikel, der berettede om at Jussi Adler-Olsen er hårdt ramt af kræft. Og han er selv klar over at han ikke vil overleve det.

Selvom jeg aldrig har brudt mig om hans skrivestil, og kan komme med massere af kritik af hans bøger, er det selvfølgelig alligevel trist at høre. Det er det altid når nogen er syg på den måde. Ingen fortjener at få kræft. Og i hans tilfælde er det tredje gang, hvilket jeg slet ikke kan forestille mig hvor hårdt må være for både ham, hans familie og venner.

Jeg ville bare lige sige det her, inden jeg går i gang med at snakke om bogen, fordi jeg ville have det mærkeligt med at lade som om at jeg ikke vidste det. Plus at det har stor betydning for forandringer der kommer til at ske med serien.

Der er en ny hovedrolle - Helena Henry.

Og mens Jussi Adler-Olsen er krediteret for bog 11, har han ikke skrevet den alene. Den er skrevet sammen med forfatterduoen Line Holm og Stine Bolther. Og fremadrettet vil de stå for serien alene.

Her er synopsen for bog 11, som hedder Afdeling Q: Døde sjæle synger ikke:

"CARL MØRCK er færdig med politiet. Han har forladt Afdeling Q og forsøger at finde sig til rette i tilværelsen som forfatter, da han kommer i besiddelse af en foruroligende lydoptagelse. En ældre kvinde er fire år tidligere blevet forsøgt myrdet af sin mand, der efterfølgende tog sit eget liv. Sagen er stemplet som opklaret, men lydfilen afsl��rer, at ægteparret ikke var alene, da forbrydelsen fandt sted.

Carl opsøger sine gamle venner i Afdeling Q, ROSE KNUDSEN og HAFEZ EL-ASSAD, der efter hans exit kæmper med at holde humøret oppe i kælderen under Politigården. Opklaringsprocenten er vigende, og stemningen bliver ikke bedre, da drabschefen introducerer en ny kollega, den hemmelighedsfulde dansk-franske politikvinde, HELENA HENRY. Rose er overbevist om, at Helena skjuler noget for dem og indleder sin egen efterforskning af kvinden, der tilsyneladende ikke har nogen fortid.

På Carls opfordring tager Afdeling Q hul på sagen om det ældre ægtepar. En glemt og hjerteskærende hændelse i fortiden afslører sig langsomt for dem, og da Assad og Helena går i en hævngerrig mands dødelige fælde, må de stille sig selv spørgsmålet: Hvem er egentlig ofre i sagen – og hvem er gerningsmænd?

DØDE SJÆLE SYNGER IKKE er en intens og gribende krimithriller om knuste drømme, uskyld, grusomhed og svigt – og om, hvor længe man kan holde et menneske ansvarlig for sine valg."

Ærlig talt ved jeg ikke hvad jeg syntes om at serien fortsætter. De sidste par bøger var virkelig ikke gode, og jeg har aldrig brudt mig om karakterernes personligheder i bøgerne. Men jeg kommer nok alligevel til at læse den, fordi jeg nysgerrig for at se hvad to nye forfattere kan bringe til serien. For ikke at tale om en ny hovedperson (please lad hende være bedre end Carl i bøgerne).

Men lige nu er jeg ikke optimistisk. Jeg mener, fra bog 9 af var Afdeling Q ikke længere placeret i Politigårdens kælder, så det faktum at der står i synopsen at det er der de er, får mig til at tænke at serien fortsætter med at være lige så fuld af kontinuitetsfejl som den altid har været.

Men i hvert fald, Afdeling Q er åbenbart langt fra færdig

[daniels-bekendelser]

Her kommer noget usædvanligt: Jeg har overholdt et nytårsforsæt fra 2024, og jeg er stolt af mig selv.

Jeg havde en række mål for / idéer til hvad jeg ville forbedrede i mit liv, da vi gik ind i 2024. Jeg har ikke overholdet særlig meget. Men jeg har overholdt én ting, som er ret sej: jeg har ført regnskab over hele året. Alle kontobevægelser, alle tilgodehavender, alle forpligtelser; nøje kategoriseret for hver måned. Så vidt jeg kan se er der 0,56 kr., som jeg ikke kan redegøre for. Det er acceptabelt.

Jeg går ind i 2025 cirka 7000 kr. rigere end jeg var for et år siden. Det på trods af, at jeg har brugt alt for mange penge. Men planen var hele tiden at jeg ville lave regnskab et helt år for at få overblik over min økonomi, og så lægge budget med udgangspunkt i det forgangne års regnskab, således jeg i 2025 kan få helt styr på min økonomi. Altså er første del af mit nytårsforsæt for 2025, at jeg lægger (og overholder) et budget. Planen er klar.

Anden del af mit nytårsforsæt er, at forstå og prioritere min sundhed. Det ved jeg endnu ikke hvordan skal fungere. Jeg har en eksamen på torsdag, og når den er overstået vil jeg lægge en klar plan. En plan med lige så letforståelige handlinger og mål som min regnskabs/budget-plan. Helt sikkert noget med mindre alkohol, mindre skærm, mindre junkfood. Flere gåture, flere bøger, mere meditation. Ligesom jeg skulle lave et regnskab det ene år for at kunne lægge et budget det næste år, så vil jeg forbedre min egen velvære i år, og bruge det som et fundament til at kunne styrke min sundhed kontinuerligt. Måske nå et punkt, hvor jeg kan være en støtte for mine venner og familie på den evige rejse mod fysisk og mental velvære. For nu vil jeg bare gerne have flere gode dage end dårlige dage. Sikre mig, at jeg fortsat er nogenlunde robust psykisk. Og så tager vi den derfra.

[blandedefoelelser]

jeg haaaader min ptsd langt væk hver eneste dag, men jeg er evig taknemmelig for, at den har givet mig glæden ved at læse tilbage.

siden juli har jeg læst 238 bøger, og har fundet et fællesskab med folk, der er lige så besatte som mig🥹 jeg har endelig fundet det fællesskab, 15-årige mig manglede

[tanker-om-kon]

Det føles godt at være dig selv

Foto credit: Astrid Ubaghs

For knap 3 år siden oversatte jeg denne bog fra engelsk til dansk for Forlaget Klippe. Denne bog har en særlig plads i mit hjerte, for jeg har haft mange gode og vigtige samtaler med mit ældste barn omkring køn med udgangspunkt i den originale billedbog. Da jeg fandt mit køn var mit ældste barn fire år gammel og skulle vænne sig til en masse ændringer i løbet af min sociale transition i 2020.

Bogen har virkelig været værdifuld når vi har talt om kønsidentetitet, kønsudtryk, pronominer og familier. Den gave ville jeg gerne give videre til dansk-sprogede familier og derfor kontaktede jeg et lille dansk forlag og spurgte om de var interesserede i den.

OM DET FØLES GODT AT VÆRE DIG SELV: De fire børn Rosa, Amir, Alex og Jay og fortæller om deres kønsidentiteter. Rosa er en transpige, Amir er hendes ciskønnede lillebror, og Alex og Jay er hendes venner, der begge er nonbinære. Det føles godt at være dig selv følger Rosa og hendes familie, og kommer ind på hvordan Rosa fortalte sit køn til sine forældre da hun var 5 år gammel. Resten af bogen fortæller overordnet om køn og kønsidentitet. Den kommer bl.a. ind på hvordan spædbørn får tildelt et køn ved fødslen, baseret på deres ydre genitalier og om hvordan de voksne nogle gange har ret og andre gange tager fejl

I slutningen af bogen er der en masse ressourcer til den voksne, der læser bogen højt, herunder et afsnit med begreber, en tekst om hvorfor pronominer er vigtige at sætte sig ind i og en liste over bøger og organisationer man kan henvende sig til om køn. Den har jeg selvfølgelig også oversat til dansk og fundet relevante ressourcer som du og din familie kan bruge til at tale om køn, og til at række ud hvis I har brug for mere viden og støtte.

Bogen er ikke så meget en historie, men mere en form for fag-billedbog med udgangspunkt i nogle personer, der bærer pointerne.

Skrevet af: Theresa Thorn Illustreret af: Noah Grigni Oversat af: Ivy-Oak Bech Charlton Udgivet hos: Forlaget Klippe i 2022

[oestvind]

Jeg har besluttet mig for kun at date folk som virkelig behandler mig godt. Gider ikke settle længere for folk som behandler mig som om at jeg ikke har andre muligheder end dem. Jeg vil gerne prøve at blive behandlet som man ser i film og læser i bøger, selvom det virker urealistisk. Jeg er blevet alt for glad for mit eget selskab og på trods af at et forhold kunne være nice så gider jeg ikke sårer mine egne følelser eller lade et andet menneske give mig mindreværdskomplekser.

Idag var jeg på vej på date og jeg er i lidt god tid hvor vi har aftalt at mødes, og jeg tænker det er okay fordi i mit hovede hvis du skal hente en date så er du i god tid og hvertfald ikke forsinket, men han kommer ikke til tiden. Jeg venter 5 minutter og skriver til ham om han er forsinket. Han svarer ikke. Efter 10 minutter så går jeg. Så sender han et billede af hvor han holder. Jeg skriver at jeg er gået og at jeg ikke synes det okay at man kommer forsent, synes det okay af mig taget i betragtning af at han bor 10 minutter fra mig hvilket betyder han er kørt hjemme fra EFTER at klokken var det tidspunkt vi aftale at mødes. Nænæ, så tog mig selv på date og gik en lang tur.

[pastelfarvet]

At browse psykologer og terapeuter er ikke helt samme niveau som at browse tøj, garn, bøger eller sexlegetøj, men et eller andet kan det da

[ponyboy82]

Godmorgen Kære Alle I dejlige, smukke, skønne, fantastiske, dejlige, vidunderlige og velsignet Ponies og folks.

Hvordan er jeres weekend gået og hvordan er jeres søndag morgen gået indtil nu?.

I morges stod jeg op klokken 07:30am, så kværnede jeg kaffen og satte den på kogepladen, gik ind i stuen og tog tøj på.

Så gik jeg I køkkenet og lavede resten af morgenmaden og hældte kaffen i min kaffekop. så gik jeg ind i stuen og spiste min morgenmad og drak min morgenkaffe, fik læst i mine andagts bøger og i biblen, efter det fik jeg børstet tænder og tog af sted til kirken.

Klokken 10:15 ankom jeg til kirken og fik en kop varm kaffe og gjorde mig klar til Gudstjeneste. Vi har lige haft lovsang og Nu sidder jeg og lytter til en prædike.

Jeg ønsker jer alle sammen en rigtig god, dejlig, skøn, smuk, herlig, vidunderlig og velsignet dag/morgen og søndag i Guds Kærlige navn.

Guds Kærlighed, lys, varme, omsorg, nærvær, nærhed, herlighed, glæde, respekt, fred og ro og velsignelse til jer alle sammen. Husk at nyde livet, det er en fantastisk, skøn, smuk, herlig, vidunderlig og velsignet gave som vi har fået, så nyde den til fulde.

Husk osse at Gud elsker jer og det gør jeg osse

Good Morning Dear All You lovely, beautiful, gorgeous, amazing, lovely, wonderful and blessed Ponies and Folks.

How has your weekend been and how has your Sunday morning been so far?.

This morning I got up at 07:30am, then I grinded the coffee and put it on the hob, went into the living room and got dressed. Then I went into the kitchen and made the rest of the breakfast and poured the coffee into my coffee cup, then I went into the living room and ate my breakfast and drank my morning coffee, read my devotional books and the bible, after that I brushed my teeth and went to church.

At 10:15 I arrived at the church and had a cup of hot coffee and got ready for the service.

We have just had praise and Now I am sitting listening to a sermon.

I wish you all a very good, lovely, beautiful, beautiful, glorious, wonderful and blessed day/morning and Sunday in God's Loving name.

God's Love, light, warmth, care, presence, nearness, glory, joy, respect, peace and tranquility and blessing to you all. Remember to enjoy life, it is a fantastic, beautiful, beautiful, glorious, wonderful and blessed gift that we have been given, so enjoy it to the fullest.

Remember that God loves you and so do I

[oneiriad]

Aziraphale amd Jessica Fletcher (optional cameos by Crowley or Death)

So, the last Danish crossover ficlet.

Der er ikke noget usædvanligt i at Jessica lige skal et smut ind i enhver boghandel hun kommer forbi.

Noget af det er rent professionelt, banket ind i knolden på hende af hendes agent: selv hvis hun ikke er på turne, så er det altid en god ide at stikke hovedet ind, se hvordan hendes bøger står, lige signere nogen stykker.

Og noget af det er hendes indre læsehest, altid på jagt efter en god historie eller lidt obskure fakta til at bygge en mordgåde op om. Sandt at sige, så har hun allerede forkøbt sig - London er fuld af boghandlere og antikvariater - og hvis hun skal ha' flere bøger med hjem, skal hun nok investere i en ekstra kuffert, og det er trods alt at gå til yderligheder...

Måske er det derfor boghandleren i Soho har åbent denne gang, i modsætning til første og anden gang hun tilfældigvis kom forbi.

Ikke at det var spild af tid. Den lille cafe på hjørnet serverede en himmelsk tiramisu og havde kun god sladder at diske op med om Hr. Fell.

Men tredje gang var lykkens gang.

Butikken er rodet, men ren og pæn - kaos uden spindelvæv - og tydeligvis mere antikvariat end boghandel. En mand sidder med en kop te og en åben bog, og sender hende et skeptisk blik henover kanten af sine læsebriller, men rejser sig ikke op.

Mere dagligstue end antikvariat.

Hun vandrer langs overfyldte reoler og fisker nu og da en bog ud, bladrer lidt før hun stiller den tilbage. Liget dansede ved midnatstide står kilet ind mellem Christie og Sayer, og hun fisker en pen op af tasken...

"Jeg må virkelig insistere på, at De ikke skriver i mine..."

Længere kommer boghandleren, der er dukket op som en trold af sin æske, ikke. Hun har efterhånden vænnet sig til det - den bratte genkendelse, der følger med hendes berømthed.

"Men måske alligevel i min bog?" smiler hun. "Og den står jo i så godt selskab. Men har de måske en pen? Jeg tro desværre min er ved at løbe tør."

Fem minutter senere sidder hun i en sofa og bytter en ny-signeret bog for en kop te. Mr. Fell lægger den åbne bog på et overlæsset skrivebord og draperer et par tunge snore over siderne for at holde den åben mens den tørrer.

"Sådan. En småkage til, Fru Fletcher. Og hvad bringer dem til England?"

"Jeg har såmænd været i skole. Et kort sommerkursus i Oxford, selvom jeg nu brugte lige så meget tid på at studere selve byen som på læsestoffet."

"Det lyder dejligt. Oxford er sådan en hyggelig by."

"De har ret - selvom det nu var lidt uhyggeligt. Professoren, der holdt kurset - han blev fundet død en uge før kurset skulle slutte. Politiet er overbeviste om at hans kone har forgivet ham med rottegift."

"Jamen, det var dog en grusom historie."

"Ja, ikke sandt - men ser De, jeg tror ikke det er sandt. Ser De, manden var bibliofil om en kam - og ja, han havde altså nogle bøger som - ja, politiet er jo ikke så tit bogfolk. Men jeg er forfærdelig bange for, at han havde nogle bøger, som han ikke var kommet ærligt til."

Mr. Fell sætter et passende bestyrtet ansigt op og læner sig længere frem, da hun sænker stemmen.

"Jeg tror, at det er bøgerne, som har kostet ham livet."

"De tror ligefrem, at nogen har myrdet ham for bogtyveri?"

"Altså, De skulle ha' hørt de herrer bibliotekarer fra Bodleian og British Library. Ja, og inspektøren så ganske rystet ud efter at ha' snakket i telefon med Sorbonne, Det Kongelige Bibliotek i København og Kungliga Biblioteket i Sverige. Og det var de bøger hvis ejere var nemme at fastslå - andre må ha' været i privat eje, og ja, De ved nok selv hvordan bibliofile kan være, hvis nogen kommer imellem dem og deres udkårne."

Hr. Fell har lænet sig så langt frem i stolen at han burde være faldet forover, som en dykkende rovfugl der har foldet sine vinger væk afvejen.

"Der var f.eks. et par utroligt smukke bøger. De fineste grønne bind, og den herre bibliotekar fra Bodleian var lige ved at savle ved synet. De må ha' været privat ejendom, men indtil videre har ingen kunne identificere deres eks libris. Men de er jo fagmand - sig mig, har de nogle kunder, som har et eks libris, der forestiller et brændende sværd flankeret af et par vinger?"

"Nej, det..." og Hr. Fell rysrer på hovedet. "Men jeg skal da gerne spørge mig for."

En ti minutters tid senere forlader hun butikken - ikke så hurtigt, at det vil virke påfaldende, men heller ikke så langtrukkent, at hun risikerer at blive smidt ud.

En mand går ind i butikken, da hun træder ud. Venter ikke engang til hun er ude, men snor sig rundt om hende - ranglet og sortklædt, med et par tonede briller, som bestemt må være på recept, for han gør ikke mine til at tage dem af, selvom butikken er dunkel.

"Åh, Crowley, er det dig? Og lige til te-tid."

***

To dage senere, dagen før hun skal flyve hjem, har hendes ven Hagarty inviteret hende ud at spise. En tidlig middag på Ritz, for flyet letter fra morgenstunden.

"Så det var ikke konen?"

"Nej, nej, hendes køb af rottegift var skam legitimt til rotterne. Nej, nu skal du høre - og ja, jeg var jo overbevist om, at det måtte være boghandleren, at han skjulte noget. Men dagen efter min visit mødte han åbenbart op på politistationen i Soho og anmeldte et tyveri af syv bøger. Han mente bestemt, at det var nogle "unge lømler fra Oxford," som havde været i hans butik et par måneder før, og han havde endda et videobånd fra et overvågningskamera i hans butik."

"Men det frikender jo desværre ikke konen at Hr. Fell ikke er bange for at myndighederne sætter ham i forbindelse med bøgerne. Var han ikke den næstbedste mistænkte?"

"Jo, men ser du - det lå Hr. Fell meget på sinde, at politiet skulle være klar over, at hvis de fandt bøgerne, så var det meget vigtigt at de brugte handsker."

"Typisk bibliofil. Altid passe på bøgerne først."

"Nej, det var ikke det. Eller ikke kun det. Nej, ser du, bøgerne med de grønne bind - den farve blev lavet med schweinfurtergrøn, eller parisergrøn, som det blev kaldt, dengang det blev brugt som farvestof til f.eks. de tapeter der tog livet af Napoleon. Nutildags må det ikke engang bruges til skadedyr, og Hr. Fell var jo bekymret, for hvis nu en politimand rørte ved bindet og bagefter slikkede sine fingre..."

"Som hvis han bladrede i en bog."

"Korrekt. Så i sidste ende var der slet ikke en morder, bare en grådig mand."

"En frygtelig historie, men det var da godt at du fik din nye veninde frikendt. Men hør, Jessica, din Englandstur har da været alt for spændende. Trænger du ikke til en afslappende ferie før du tager hjem?"

Jessica sendte ham et skarpt blik.

"Hvad er du nu ude på at rode mig ud i, Michael?"

"Ha, gennemskuet. Men ser du..."

Jessica tog sit vinglas, mens hun lyttede efter med et halvt øre - Michael ville alligevel ikke fortælle hele historien et så offentligt sted - og fik til sin overraskelse øje på et par bekendte på den anden side af restauranten.

Hr. Fell hilste korrekt med sit eget glas, før han vendte hele sin opmærksomhed tilbage til sin sortklædte ven og tjeneren, der netop kom med deres forretter.

[litteraturhistorikeren]

Jeg har brugt næsten to år på at prøve at finde ud af, om non-monogami er noget for mig… for en måneds tid siden sagde jeg til den finske bartender, at jeg godt kunne se mig selv være monogam, hvis min partner lod mig være en hotwife. Hvilket… ikke… er monogamt?? Delulu city over here. Anyway, alt går godt med min finske bartender. Meget bedre end for et år siden. Jeg er i gang med selvterapi og læser interaktive bøger om forholdstyper og tilknytningsmønstre. I dag var jeg på date med en sød fyr, jeg mødte for et par uger siden, som er helt ok med, at udgangspunktet ikke er monogamt. Live and learn

[soelvfisk]

Jeg drømmer om kærlighed. Og børn. Men jeg tør ikke. For det er for hjerteskærende hvis ikke det sker og vil ikke gå og føle mig utilstrækkelig og søgende indtil det sker. Det føles som noget der er så ude af mine egne hænder, at jeg ikke kan lade det fæstne sig som et ønske.

Men jeg drømmer alligevel om det. At elske mit eget barn højere end jeg troede var muligt, hver dag i hele mit liv. Ansvaret og tyngden man automatisk påtager sig som forældre. At gennemskue lige præcis den tryghed der er tryggest for ens unge. Nurh.

Ville gerne være omgivet af mennesker jeg elsker. Ligesom jeg kort nåede at have det i København, inden ting med Stenen blev helt fucked. Sjovt nok har stenen efterladt flere spøgelser her hvor jeg er nu. Her har vi nemlig kun fælles venner. Og jeg frygter at de enten fortæller mig om hende eller fortæller hende om mig. Jeg har svært ved at eksistere i samme verden som Stenen, så alt der minder mig om hende, får mig til at føle mig som spild af plads. Det er meget synd for vores venner. De ved det ikke engang. At det er svært for mig at være i nærheden af dem, på grund af hende.

Jeg drømmer om et trygt hjem. Allerhelst med en have. Noget udendørs. Et sted med plads til projekter og luft og lys. Har altid haft allermest lyst til at bo i Thy faktisk. Var ved at købe et hus dér engang. En lille bungalow med havudsigt og skur til surfboards. Men vil også gerne tilbage til København en dag. Elskede byen. Elskede lejligheden. Elskede menneskerne. Elskede mig selv. Men sådan er det med abuse. Det får alt man holder af til at føles helt helt helt uden for rækkevidde.

Jeg drømmer om en krop der har det stabilt. Om døgnrytme og madplaner og gåture og rutiner.

Drømmer om at tulle rundt og rydde op i mit eget rod, uden stress. Støvsuge, uden stress. Elsker at gøre rent uden stress. Det kan være så hyggeligt at passe på sine ting. Det har jeg ikke overskud til lige nu og det er længe siden jeg har haft det. Har jo også skilt mig af med de fleste af mine ejendele. Fordi de mindede mig om Stenen.

Jeg drømmer om at skrive bøger. Børnebøger og faglitteratur. Bøger der tager afsæt i de projekter jeg igangsatte undervejs i mit studie. Som har stået stille siden jeg blev færdiguddannet.

Jeg drømmer om STABILITET.

Jeg drømmer om at pusle med ting. Dedikeret. Investeret. Fokuseret. Male og tegne og indrette og bygge og skrive og synge og producere lyd igen. Bevæge mig. Være i min krop.

Jeg drømmer om at nyde. Nyde mad. Nyde nærvær. Grine. Nyde naturen og regnen og tid med hund på sofaen. Nyde roen til at dvæle ved dagbogsskriverier. Månen. Nyde mig selv. Mh. Nyde nogen der passer på mig. Skal ikke være sammen med nogen, der ikke passer på mig. Nyde at sove. Nyde at leve, wow. What a dream.

Jeg drømmer om at ligne mig selv. At jeg ser mig i spejlet og kan genkende mig selv. At jeg kan genkende mit barndoms selv. Nænsomt i de ting jeg foretager mig. Følelsen af at have været mig i hele mit liv. At jeg kan forestille mig at blive gammel.

Ja.

Intet af ovenstående har noget at gøre med min telefon. Drømmer ikke længere om at være tydelig og tilgængelig. Er blevet skræmt. Vil ikke være genkendelig. Mit ansigt skal ikke være nogen steder. Jeg vil være gemt. Igen: et resultat af Stenen. Hendes stemme i mit hoved, hver gang jeg forsøger at stå ved mig selv. Nu gider jeg ikke kæmpe imod mere. Drømmer ikke længere om at besejre det. Har givet slip. Jeg er forandret. Resten af mine drømme er rigeligt.

Og samtidigt føles det så umådeligt naivt og urealistisk.

[poetryardencies]

With immense pleasure, I would like to introduce you to my very first independent book!

The mirth of dejection is a compilation of 14 short stories that are written in a peculiar pattern similar to that of a classic literature. However, the themes are discernibly contemporary. Below attached are the links to multiple sites based on your country for you to order your copy. Do give it a read and leave a feedback! Also, I request all the book reviewers in my follow list to message me as I would like you all to review my book.

Happy Reading!

India: https://www.partridgepublishing.com/en-in/bookstore/bookdetails/849838-the-mirth-of-dejection

Amazon India: The Mirth of Dejection: A Reinvention of Literature https://amzn.eu/d/4UMeV8e

United States: https://www.barnesandnoble.com/w/the-mirth-of-dejection-aashka-jain/1143618162?ean=9781543709094

Denmark: https://www.saxo.com/dk/the-mirth-of-dejection-a-reinvention-of-literature_bog_9781543709094

[vingefang]

det er igen efter midnat, for tiden kan jeg slet ikke sove, jeg er træt og vågner hele tiden om natten, vågner tidligt om morgenen. nu stormer det udenfor og jeg kan hører glas der klirrer nede fra gården, dem nogen satte ved skraldespandene tidligere. jeg er hele tiden ked af det. nogle gange græder jeg, men selv når jeg ikke gør det, så er det hele tiden i kroppen. jeg er blevet så ængstelig, det er ubehageligt. og så er der savnet: at jeg hele tiden tænker på ham og savner ham, og når jeg ikke savner ham, eller samtidigt, så savner jeg min farmor og jeg synes at det hele er så svært. jeg kan mærke at jeg virkelig har brug for mine venner, men også at jeg bare ikke fatter noget som helst og det føles som om, at ingenting hjælper. det er diffust, jeg bliver mest ked af det, når jeg tænker på helt konkrete ting. ting vi har oplevet sammen, eller ting vi plejede at gøre og som vi ikke kommer til at gøre igen. sidde på hans altan, ligge i sengen, røre ved hans hud og omvendt osv. have samtaler som udvider sig, at jeg ikke kommer til at tale med ham på den måde igen. jeg kan slet ikke forstå, hvordan jeg skal tro på, at det bliver lettere. der er ikke gået lang tid, men tiden går så langsom og føles uendelig og i går i telefonen sagde min svenske veninde at “det kändes som att jag fortfarande var i den akuta fasen”/det føles som om at jeg stadigvæk er i den akutte fase. når jeg virkelig siger det til mig selv inde i hovedet, tænker på det, forestiller mig hvordan dagene bliver eller forsøger at tænke på, at jeg aldrig skal besøge ham igen, så får jeg det så ubehageligt inde i kroppen. og jeg kan tænke at det er pinligt, men jeg forsøger at acceptere at det er sådan her: at jeg hele tiden tjekker om han har set mine instagramstories selvom jeg ved, at han slet ikke bruger sin instagram. hele tiden håber på, at han sender mig en sms. hele tiden læser den seddel han lagde i en af mine bøger inden han gik. der står at han elsker mig. jeg forsøger virkelig at forstå alting og nogle gange gør jeg og nogle gange gør jeg ikke og jeg forsøger at tro på at det er okay.

[greaseonmymouth]

the relevant bits:

- Men så kan vi jo tale om, at jeg glæder mig til at se "Kvinden i buret" som tv-serie. Den kommer formentlig på Netflix om et års tid, siger han.

Det er den amerikanske filminstruktør Scott Frank, som for syv år siden købte tv-serie-rettighederne til alle 10 historier fra Afdeling Q-serien.

- Serien bliver nu tilrettelagt til 10 sæsoner med otte episoder i hver sæson. Og lige nu er forberedelserne i gang i Edinburgh, fortæller Jussi.

Scott Frank er manden bag så forskellige film som "Little Man Tate", "Marley & Me", "Logan" og "No Exit". Og tv-serier som "Queens Gambit" og "Godless",

Hvem spiller Carl Mørck?

- Det ved jeg ikke. Det kan være, at han skal være skotte, lyder det kryptiske svar.

- Men Scott Frank vil personligt instruere de to første afsnit.

Jussi Adler-Olsen kunne ikke have ønsket sig en bedre person i front for en tv-serie, siger han og kalder instruktøren for en ven.

Samme begejstring gav han ikke udtryk for ved Zentropas film baseret på de fire første bøger. Heller ikke selv om nogle anmeldere og en del af biografpublikummet er glade for dem. Han var mere positiv i forhold til samarbejdet omkring "Marco Effekten", der er produceret af Nordisk Film, som har filmrettighederne til resten af serien.  Men her har hverken publikum eller anmeldere til gengæld vist sig særlig begejstrede.

Nu ser forfatteren frem til den kommende filmatisering af "Den grænseløse".

Alle film er formentlig for længst færdige, inden Netflix-serien når til de sidste bøger i serien.

- Og når det sker, så er jeg gammel og forhåbentlig i live, siger Jussi tørt.

Men Skotland? 

- Det er Scott Franks valg. Jeg ved det ikke. Måske handler det om, at han synes, at produktionsforholdene i Danmark er blevet for vanskelige.

[nils-elmark]

100.000 skridt for London Tech Week

Your Business Shouldn't Stop at Borders" står der på den store lysreklame, da jeg forlader Cannon Street Station på vej mod Queen Elisabeth II Centre i Westminster. Mens danskerne taler med hinanden på Folkemødet på Bornholm, har jeg valgt at tale med resten af verden på London Tech Week. London besluttede for 12 år siden under borgmester Boris Johnson, at byen ville udfordre Sillicon Valley som global tech metropol, og det er lykkedes. Jeg bliver nærmest presset bagud af varmenbølgen og menneskemængden i det 5-etagers konferencecenter over for Westminster Abbey. Jeg kan tage fejl, men det virker, som om Brexit er slået igennem. Glemt er Europa. Nu gælder det hele verden. #LTW2023 er en global event, man ikke finder tilsvarende nogen steder, heller ikke i Sillicon Valley. Dette er stedet at være for en futurist.

Der er endeløse panelsamtaler på fem scener, som jeg opgiver fra starten. Jeg er her for at møde tech startups, de unge entreprenører i det globale vækstlag, som vil forandre verden. De er her i hundredvis. Her er muslimske piger med tørklæder og t-shirts med tekster ”From Zero to Hero” på ryggen og ukrainere med ”Be Brave” på brystet, Palæstina har sin egen software-stand, det samme har hollænderne, Berlin har sendt tyve unge iværksættere afsted, som blændende pitcher deres startups fra scenen, Taiwan har iværksættere overalt og Mellemøsten glimrer med pengene. Jeg får en yoyo af tjekkiske Jetbrains og blærer mig foran børnene. Jeg har aldrig før oplevet en så markant diversitet på køn og etnicitet. Mænd og kvinder er ligeligt fordelt - og der er mange unge kvinder. Ingen har slips på, men alle har trendy hvide sneakers. Kun en enkelt af de 20.000 deltagere har butterfly på. Jeg er let at kende.

Alle taler om at erobre hele verden, ingen holder sig inden for nationale grænser; de må have set reklamen på Cannon Street. Der tales allermest om AI og i særdeleshed Gen AI, som i ChatGPT. Verden har inden for de seneste måneder fået et nyt perspektiv: Først Corona, så Ukraine og nu Gen AI.

London Tech Week handler om networking og inspiration. Alle henvender sig til alle og nye bekendskaber opstår konstant. Visitkort er så meget 'last season'; nu er det det hele lagt i hænderne på Microsoft via QR-coder på Linkedin - men wifi'en er elendig. Velkommen til London.

Jeg klikker i hak med en økonom fra Mellemøsten med 8 uger på New York Times bestseller-liste, vi udveksler bøger og han lover at skaffe mig et TV-interview næste gang jeg er i Sillicon Valley. Jeg tigger mig til en flat white i 'Investor Loungen' - forplejningen er elendig på London Tech Week, for som en venture kapitalist forklarer: "I ti år har vi kun tænkt på vækst - nu vil vi også tjene penge".

Onsdag aften bliver jeg inviteret til Funtech i et co-workingspace i Shoreditch ejet af en af verdens største banker. Igen fuld diversitet. En standup komiker fra Punjab, en pige med rødder i Somalia, som forklarer hvordan man undgår at blive gift med sin fætter, en midaldrende lesbisk kvinde uddyber, hvordan man bortforklarer sine læsebriller - og en helt almindelig overvægtig englænder undrer sig over at det hedder "contactless", når man alligevel tværer kreditkortet ud over pladen, når man tjekker ind og ud af undergrunden.

Nye QR-koder aflæses, jeg inviteres til fintech-afterparty i Farringdon den næste aften og kvitterer med en kopi af min seneste bog. I fem dage er jeg i konstant bevægelse, får stjålet et kreditkort, køber tre nye hvide skjorter i Marks & Spencer og et par sko til min hustru hos Clarks på Oxford Street, min Linkedin-profil vokser med 56 nye kontakter og mit ur fortæller mig, at jeg er gået næsten 100.000 skridt gennem London. Længere er der faktisk ikke til fremtiden.