#anklaget

[maaarine]

Accused (Anklaget, Jacob Thuesen, 2005)

[soelvfisk]

Som barn voksede jeg op med at mit humør havde konsekvenser. Hvis jeg var i synligt dårligt humør, blev jeg talt ned til, truet, råbt ad, anklaget, straffet og kaldt navne. Men jeg er autist. Efter lange og indholdsrige dage, er jeg så tom for energi, at jeg ikke engang kan have et ansigtsudtryk, uden at det udmatter mig yderligere. Jeg synes det har været drænende at bo med min familie og drømte om at flytte hjemmefra i en meget ung alder. At flytte ind hos mine bedsteforældre. Min mors forældre. De forstod at min stilhed var et tegn på udmattelse og ikke et forsøg på at være flabet.

I dag følte jeg mig som et barn igen. Tror min far sommetider glemmer at jeg er en deprimeret PTSD girlie, selvom han generelt gør sig umage. I dag havde han brug for at jeg var glad og taknemmelig. Men jeg har både hentet briller og set lejlighed. Jeg har været udenfor… blandt mennesker. Jeg er ufleksibel og stædig og træt og trist og udmattet og irritabel og ked af det. Fordi ting er ude af mine hænder - det rammer mig sammen med håbet. At jeg ikke selv har kontrol over hvad der skal ske. Han råbte af mig i Silvan. Han havde ikke tillid til at jeg kendte højden på en kasse. Han ville køre i ikea. Jeg gik i panik. Jeg har ikke energi til ikea. Jeg kan ikke tage i ikea. Han begyndte at google. Jeg stillede kasserne fra mig og sagde, at så vigtige var de kasser heller ikke. For så behøvede vi hverken at skændes over kasser eller tage i ikea. Så kunne vi bare komme videre i programmet. Det synes min far var fucking flabet og mega ondskabsfuldt og ekskluderende og han trampede gennem butikken i stilhed og ville ikke kigge på mig. Køreturen hjem føltes som en straf i sig selv. Jeg skulle have gået. Fik lyst til at løbe grædende ud af Silvan og væk fra ham og bilen og kasserne. Men jeg forlod min krop istedet. Sagde tak for hjælpen og smilede, fordi jeg kender ham og ved, at den eneste måde det bliver godt igen, er hvis jeg gør mig til noget andet end jeg er. For han tager mit humør personligt. Jeg synes det lyder så ondt, for jeg elsker mine forældre - selvfølgelig gør jeg det. Men der er så meget fortids-svigt, som får mig til at ærge mig over at bo i samme by som dem. Der følger en risiko med, ved at bo tæt på dem. At jeg bliver lille. At selv de mindste svigt ripper op i noget større. En smerte de ikke har begreb om. Det er ikke deres intention, men det er min virkelighed. Og jeg har forsøgt at deale med det siden jeg som 16årig startede til psykolog første gang. Efter et overgreb som jeg ikke turde fortælle mine forældre om.

Min far har lige stukket sit hoved ind på kælderværelset hvor jeg har søgt ly - en angst i min krop over måden han altid har følt, at mit værelse er en del af hans hjem. Nu har han ret. “Sig til hvis du skal have hjælp ikke” - og jeg svarede “Jo, det skal jeg nok. Tak far”. “Undskyld det hørte jeg ikke?” - “Jo, det skal jeg nok, tak far” - “hvad sagde du?” - “Jo, det skal jeg nok. Tak far” “Det var godt”. Hører han dårligt eller vil han have, at jeg skal kende min plads. Det har altid været svært for mig at gennemskue.

Jeg skulle bare have sagt at jeg ikke ville i ikea. Men så havde han også kaldt mig for utaknemmelig. Jeg skulle have sagt, at jeg satte pris på hans engagement og at jeg elsker ham og at jeg er så glad for at han vil hjælpe med at hente kasser, men at jeg ikke har kræfter, og at det intet har at gøre med ham og udelukkende har noget at gøre med den dag jeg har haft. Gid jeg var en anden end mig selv. Som kunne finde ud at være udmattet og sige den slags ting på samme tid.

[christineforevigt]

”Konteksten behøver jo ikke at være barndom, som psykologer typisk bliver anklaget for at beskæftige sig meget med. Det kan det være. Men det kan eksempelvis også være mobning, marginalisering, diskrimination, traumer og så videre, og oftest er smertens kontekst en kombination af flere forskellige faktorer. Jeg har som psykolog haft så mange forskellige forløb med folk, der har haft det dårligt, og i næsten alle tilfælde giver det meget mere mening at kigge på konteksten af deres liv for at forklare deres smerte end at kigge på en eller anden hypotetisk sygdom,”

[drakternfl2]

Quarterback Tua Tagovailoa gir Minnesota Vikings trenerteam skylden

Miami Dolphins har signert store kontrakter, og quarterbacken Tua Tagovailoas nye kontrakt er en av dem. Tua Tagovailoa tok farvel med sin status som nybegynner-quarterback for Miami Dolphins. Han forbedret seg som startende quarterback forrige sesong. Den nye kontrakten som tilbys av Miami Dolphins gjør Tua Tagovailoa stolt, og han trenger ikke å bekymre seg for å bytte Amerikansk Fotball Utstyr.

Quarterback Tua Tagovailoa har ingen intensjoner om å gå bort fra laget. Han var ikke i stand til å bestemme avgjørelsen til Miami Dolphins før. Tua Tagovailoa er imidlertid fornøyd med rekorden forrige sesong. Han hjalp Miami Dolphins med å gå videre til sluttspillet. Dette er også grunnen til at Tua Tagovailoa ikke ble veldig overrasket da han møtte den nye kontrakten som tilbys av Miami Dolphins. Fordi han har ventet på at Miami Dolphins skal tilby en ny kontrakt, ønsker han å se lønnstilbudet laget har gitt. Det er tydelig at quarterback Tua Tagovailoa er fornøyd med den nye kontrakten, og selvtilliten hans er kraftig forbedret. Selv om den defensive koordinatoren til Minnesota Vikings tidligere var misfornøyd med Tua Tagovailoa sin prestasjon, har han nå mot til å anklage ham offentlig. Trenerteamet til Minnesota Vikings anklaget først Tua Tagovailoa for å være uegnet til å spille, og at han burde leve av å fiske.

Nå som quarterback Tua Tagovailoa har prestert som forventet i Miami Dolphins, har han også blitt anerkjent av lagledelsen. Han har endelig muligheten til å slå tilbake mot tidligere tvil, og han vil fortelle dem at han kan ta sluttspillet. Miami Dolphins Drakter ga Tua Tagovailoa en optimistisk mentalitet, og han ble ikke beseiret av kommentarer utenfor. Men den defensive koordinatoren til Minnesota Vikings reflekterte offentlig over det, og to forsvarsspillere i laget sto bak ham for å støtte treneren.

[phasingval]

Du har prøvd gang på gang å skyve oss bort. Hver gang vi følte vi kom noen vei, så kom det tilbakefall etter tilbakefall, hvor du sa ufine ting - spesielt til meg. Eg kan ikkje unngå å merke ironien av at du bare gikk fra server/gruppechatter nøyaktig slik som Kristi, selv om du har argret deg over hvordan hun gjorde det helt siden hun gikk. For ikkje å snakke om at det var meg det gikk utover når det ble opplevd at Cendre var favoritten. Du tok det ikkje opp med Marcus, men tok det opp med meg. Eg måtte endre ting. Eg måtte passe på hvordan eg gjorde ting.

Er det forventet at eg skal la deg piske ut når som helst? At eg aldri kan si at nok er nok, uten at eg blir anklaget for å ikkje bry meg? Å aldri ha brydd meg? Ofte så kommer det til et punkt der ting blir for mye. At Marcus for eksempel måtte velge at hans helse, situasjonen med familien hans, hans psyke, var viktigere for han enn å være der for deg. Spesielt når det konstant opplevdes at du prøvde å skyve oss bort heller enn å kommunisere hva du trengte, hva du følte, hva vi kunne gjøre.

Eg prøvde aldri å belæare deg om din egen situasjon - eg prøvde å gi deg et perspektiv utenfra. Fordi eg veit sjøl at når eg er på en så mørk plass (og det er vel og vitenskapelig bevist at folk legger mer merke til det negative, og har en forvrengt virkelighetsoppfattelse når de er veldig deprimerte) at eg ikkje oppfatter ting slik de er. At eg ser skygger bak alle ord og handlinger, og tolker alt i verste mening. Eg prøvte å gjøre for deg det Lauren og enkelte andre gjør for meg: være et anker til realiteten. Som kan ærlig si hva de oppfatter ut fra informasjonen tilgjengelig.

Eg beklager at det ikkje har vært det du har trengt. Eg beklager at eg feilvurderte hvilken hjelp du trenger. Det er grunnen til at eg hele tiden har oppfordret deg til å oppsøke hjelp. Fordi eg har visst at eg ikkje kan gi det du trenger. At Marcus ikkje kan gi det du trenger.

Eg har prøvd, og eg har feilet. Og nå er eg livredd for å si noe som helst, fordi eg er redd for at du skal begynne en ny spiral.

Eg har unngått å snakke om ting - viktige ting - i frykt av din sinnstilstand. Eg har latt meg selv være såret og hatt det vondt, for å ikkje legge mer på dine skuldre. Fakta er, at i mitt forsøk på å hjelpe deg ut av vannet, i mitt forsøk på å redde deg fra drukning, så har du konstant dratt meg under. Og nå er eg så utmattet at eg såvidt klarer å holde mitt eget hode over vann.

På nyttår ga Marcus opp. Han bestemte seg for at nei, han kan ikkje gjøre mer. Han har prøvd. Men han kan ikkje la seg drukne i forsøket på å hjelpe - han må tenke på seg selv og familien. Og for det, så sier dere at han ikkje brydde seg. At han ikkje har kapasitet til å bry seg. At det bare var fine ord og ikkje handling. Nøyaktig hva skulle han gjøre? Hva skulle han si? Hva kunne han gjort, for at du skulle hatt det bedre nå?

Ingenting. For det er ikkje på hans skuldre. Det var aldri på hans skuldre. Det er bare én person som kan gjøre noe, realistisk sett - og det er deg. Vi kan prøve å hjelpe deg. Prøve å armere deg med sentimenter som kan hjelpe. Du betyr noe. Du har en plass i verdenen, i historien. Vi bryr oss om deg. Du er viktig. Du fortjener å ha det godt. Men ingenting av dette hjelper når vi ikkje kan gjøre så mye. Eg kan prøve å komme med observasjoner utenfra alt eg bare vil, men det nytter ikkje om du ikkje lytter, om du ikkje ser det selv, om du ikkje tror meg.

Eg har følt meg ansvarlig for alt. Alle gangene du har skrevet ting, og slettet de. Alle gangene du har lagt det på meg. At eg skal ha løsningen til å fikse alt.

Du ba meg finne liket ditt. Du har gjentatte ganger sagt det ikkje blir begravelse eller minnestund. "Fuck deg, ikkje kom i begravelsen"

Du har vridd ting eg har sagt og lagt intensjoner og ord i min (og marcus sin) munn, for å bruke de som nye pisker mot deg selv.

Er det forventet at eg skal utholde dette i det uendelige? Skal eg alltid måtte sitte å holde inne at eg er såret, at eg er skadet av deg når du slår rundt deg i fortvilelse? Angrer du på det du har sagt? Ja. Så klart. Men det endrer ikkje at det er blitt sagt. Skal eg holde ting for meg selv, ha det vondt, for å stille deg i et bedre lys til folk rundt meg? Som om mine foreldre ikkje er bekymret fordi de har sett at eg har blitt verre og verre?

Du skulle sett mor sitt ansikt når eg fortalte at du hadde bedt meg finne liket ditt.

Og når eg tenker over det… måten du nektet å la oss ta deg til legevakten, valgte å heller la meg bekymre meg, lide, frykte. Og nå føles det som om det forventes at eg bare skal ta det. At eg ikkje har noe valg. At du er mitt ansvar.

[politirapporten]

Torsdag eftermiddag kl. 13.39 fik politiet en henvendelse fra en 44-årig mand fra Køge, som oplyste, at han onsdag eftermiddag var blevet ringet op af en engelsktalende mand, som han ikke kendte. Manden havde udgivet sig for at være fra politiet og anklaget den 44-årige for at være involveret i narkohandel, hvorfor den 44-årige skulle oplyse navn og personnummer mv. Ikke alle personlige oplysninger var blevet videregivet, inden den 44-årige fattede mistanke om et svindelopkald og afbrød samtalen uden at have lidt noget tab eller fået mistanke om misbrug af personlige oplysninger. Ligeledes torsdag kl. 15.11 henvendte en 37-årig kvinde fra Køge sig også til politiet for at informere om, at hun onsdag formiddag var blevet ringet af en engelsktalende mand, som hun ikke kendte, og som udgav sig for at være fra politiet. Manden havde krævet at få kvindens personlige oplysninger, hvilket hun havde givet ham, men frygtede nu, at de personlige ville kunne blive misbrugt. Hun havde dog ikke oplyst noget om hverken betalingskort eller bankkonti, så hun havde ikke lidt noget økonomisk tab. Politiet har registreret de to henvendelser og vil gerne bruge anledningen til at advare om, at man ikke skal give personlige oplysninger til personer, der uventet ringer og udgiver sig for at være fra f.eks. politiet, en anden myndighed eller et pengeinstitut. Vær skeptisk over for sådanne opkald og bed om navn og arbejdsplads, så en kontrolopringning kan ske til arbejdspladsen via hovedtelefonnummeret. Svindelopkald vil ofte blive afsløret på denne måde.

[nationenskurs]

16-årig udlænding dømt for groft dyreplageri mod kat

Den 16-årige udlænding Arne Wytze Andreas Konijn blev ved Retten i Herning idømt 20 dages betinget fængsel og advarsel om udvisning for groft dyreplageri mod en kat Det var den 13. juli 2023, at Retten i Herning afsagde dom i en domsmandssag. Arne Wytze Andreas Konijn (født 3. april 2007 og boende Hovervej 85, Hover, 6971 Spjald) stod anklaget for: Overtrædelse af Dyrevelfærdslovens § 58, stk.…

[bodoposten]

Dokumentarserie om Besseberg-saken kommer på TV 2

Denne uken tok Økokrim ut korrupsjonstiltale mot tidligere IBU-president Anders Besseberg, der han blant annet er anklaget for å ha tatt imot kostbare gaver og fått tjenester betalt av andre. TV 2 har det siste året jobbet med en dokumentarserie som setter søkelys på internasjonal skiskyting og den aktuelle saken. Hva har egentlig foregått i toppen av det internasjonale…

[fodboldtroeroutt]

Achraf Hakimi fra Paris Saint-Germain stoler på sin mor

Der er nye tal i Paris Saint-Germain-nyhederne, og rapporter er ikke længere Lionel Messi og Kylian Mbappé. For Lionel Messi og Kylian Mbappé, som altid er under mediernes opmærksomhed, er det et irritationsmoment, og nu er de ægteskabelige problemer for Achraf Hakimi på holdet i søgelyset. Achraf Hakimi takkede sin mor med et kys ved FIFA World Cup. Han har allerede givet al sin tillid til sin mor.

Achraf Hakimi fra FIFA World Cup førte det marokkanske fodboldlandshold til tredjepladsen. Efter kampen var der mange fans, der var ivrige efter at få hans signerede fodboldtrøjer outlet. Uanset om Achraf Hakimi er på Marokkos fodboldlandshold eller Paris Saint-Germain, er han en fremragende forsvarsspiller. Det, han er bedst til, er defensive kontraangreb, og han bruger også spilletaktikker i familien. Da Achraf Hakimi blev anklaget for upassende opførsel af andre kvinder, ansøgte hans kone Hiba Abouk også om skilsmisse. Men da Hiba Abouk ansøgte om skilsmisse for at dele halvdelen af ejendommen, fortalte advokaten hende, at Achraf Hakimi ikke havde nogen aktiver. Hverken Hiba Abouk eller utallige fans kan tro, at Achraf Hakimi, der har en høj løn i Paris Saint-Germain, ikke har nogen ejendom.

Den virkelige grund er, at Achraf Hakimi gav al sin ejendom til sin mor, og han efterlod ingen ejendom til sig selv. Så Achraf Hakimis kone Hiba Abouk insisterer stadig på skilsmisse, og hans mand sætter al sin lid til sin mor. Hiba Abouk elskede engang også Achraf Hakimis Paris Saint-Germain trøje og vil ikke længere kunne lide noget fra ham med deres adskillelse. Lionel Messis ægteskab fortæller fans, hvad ægte kærlighed er, mens Achraf Hakimis ægteskab fortæller fans at stole mere på mødre end koner.

[hobbersblog]

Jeg har sett film: Halloween Ends (2022)

Halloween Hele Året, del 4

Halloween Ends (2022)

Regi: David Gordon Green

Plot: Fire år har gått siden Laurie og Myers barket sammen for andre gang og Myers har ikke gitt lyd fra seg. Laurie har flyttet sammen med barnebarnet og er klar for å leve et normalt liv uten frykt og angst. Når en ung mann blir anklaget for å ha drept en unge han satt barnevakt for, setter dette i gang en ny runde med vold og ondskap.

"I've said goodbye to my boogeyman, but the truth is, evil doesn't die. It changes shape."

Likte jeg den, da? Joda, på sett og vis. Den var ikke dårlig og jeg kjedet meg ikke, men hvor Halloween Kills begikk synden med å sette Laurie på sidelinjen i brorparten av filmen så begår denne filmen kardinalsynden med å sette Myers på sidelinjen i store deler av filmen.

Den forsøker å si noe om hvordan vi som samfunn er ansvarlige for monstrene i blant oss og den klarer til viss grad å gjøre et interessant poeng ut av det, men problemet er at den gjør dette på bekostning av det vi kom for å se: Laurie vs. Myers.

Slutten er tilfredsstillende, om enn dønn forutsigbar, og dette er på ingen måte bortkastet tid om man er investert i serien, men føler vel at dette var en rimelig solid "missed opportunity", som de sier over dammen.

Film jeg har/skal ha i hylla? Som med Halloween Kills, så må det i så fall være som et solid sett med hele trilogien.

[sam-jack-loveforever]

Sofie Gråbøl as Nina in Accused

[ent4you]

Det er en af de mest kontroversielle retssager i USA's historie. En ung mand er anklaget for brutalt at have myrdet en anden mand. Hans forsvar? Det var dj��vlen, der fik ham til at gøre det. Manden påstår, han var besat af en dæmon, da han myrdede! Det er første gang nogen sinde, at det forsvar er forsøgt i en amerikansk retssag. Det er op til Ed og Lorraine Warren at hjælpe forsvareren med at bevise den vanvittige påstand. Det, de finder, da de begynder at grave i sagen, ryster dem i deres grundvold. Mordet viser sig nemlig at være forbundet til et grusom ondskab, der udgør den hidtil farligste trussel mod Warren-parret.

Det der er det mest interessante ved de her Conjuring film er at de er baseret på virkelige hændelser. Det er pænt vildt at tænke på. Selvfølgelig er de blevet givet en ekstra skrue, men det grundlæggende er ting Warren parret har oplevet.

Hvorvidt man tror på de her ting er helt op til en selv, men som film er det pænt underholdende. Den tredje film her er mindre uhyggelig end de to foregående, men spændingen er dog intakt og som sædvanlig leverer Patrick Wilson og Vera Farmiga i høj grad varen som Warren parret.

God underholdning.

4*

[missobt]

skæbne knuder 

gentagelser i historien

ord sagt med års mellemrum

søstre der knager

- du er intet

- du er pinlig

- du er for meget 

- ingen ønsker dig 

udtalt med foragtens smagsløg

troen genskabes 

klagesangen fra selvværdetes mindrekomplekser

grundet i mudder 

vædes tiltroens afmagt

systemet kendetegnes af menneskets forklumrende fordømmelse

kaster og forkaster

snigmordet af sindet

retten til at sige fra er min 

retten til at snage i negative kager er din

fremtryllet misforståethed

anklaget af familiens råddenskab

gyllet er skabt af kadavere gennemsyret af foragt

tanken min siger stop min blodlinje

fornægtelse smidt under tæppet er standart 

fuck dig 

min kind vendes ikke i modtagelse af nye beskyldninger

jeg er mere 

jeg er en gudinde 

jeg er en kriger 

jeg er en vinder 

hvad er du ??? 

[politirapporten]

DJURSLAND: En 37-årig mand blev ved torsdag ved retten i Randers idømt seks måneders fængsel for at have hjulpet til med at skjule liget af den 40-årige mand, der i juli blev dræbt på Djursland. Derudover blev han dømt for at have medvirket til brandstiftelse og bortskaffelse af beviser, da den dræbtes bil blev sat i brand. Den 37-årige er en ud af seks personer, der er blevet sigtet i sagen, og han blev varetægtsfængslet den 22. juli, dagen efter at den 40-årige var blevet fundet død, pakket ind i plastik, i en skov ved Gassum. I første omgang blev den 37-årige sigtet for at have været medvirkende til drabet, men politiets videre efterforskning førte til, at han i retten i Randers stod anklaget for at have spillet en mindre rolle i sagen. ”Den 37-årige erkendte, at han mod betaling gav en af de andre sigtede råd og instrukser om, hvordan de bedst skulle skaffe sig af med liget, ligesom han mod betaling hjalp med afskaffelse af bilen efter drabet. Den forklaring blev i øvrigt understøttet af de beviser, som politiet har fremskaffet gennem efterforskningen, ” siger specialanklager Jesper Rubow. 28.000 kroner konfiskeret Ud over fængselsstraffen blev den 37-årige også dømt til at betale 115.000 kroner i erstatning for bilen, som blev fundet udbrændt ved en skov i Allingåbro. Desuden fik han konfiskeret 28.000 kroner, som han havde fået som betaling for sin medvirken. Der sidder stadig fem personer varetægtsfængslet i selve drabssagen, som fortsat efterforskes af politiet. Da den 37-årige har siddet varetægtsfængslet siden den 22. juli, blev han løsladt efter dommen. 

[hvidogtraet]

det var meningen, jeg skulle lave ansigtsmaske og ordne negle og komme til bunds i min negligering af alt, der hedder skønhed, gå i bad og så gå en lang tur i dag, men nu må jeg tage alle mine redskaber, jeg har fået af ergoterapeuten, frem, og langsomt prøve at nedkæmpe instinket til at være skuffet over mig selv.

jeg tænker: hvad er mine Dumme Tanker i det her? og finder frem til følgende: at jeg har spildt dagen, at jeg er doven, og at jeg ikke kan finde ud af noget. for at bekæmpe de tanker godt og grundigt er der kun én løsning: vi må tage det op i en retssal.

i retssalen har vi først og fremmest en anklager. hun indtager gulvet. anklageren argumenterer, at den anklagede jo skulle have gjort en masse ting. det havde hun aftalt med sig selv. lovet. anklageren præsenterer de lovede pligter foran dommeren og fortsætter: og som voksen burde man kunne udføre så simple pligter. det at sove hele dagen ér jo ikke produktivt og ergo spild af en dag. hvilket også gør den anklagede doven. for hvorfor gjorde hun det ikke? fordi hun ikke gad. hun prøvede ikke hårdt nok. hvilket fører til det sidste punkt: hvorfor kunne hun ikke gøre det? hvorfor var hun ikke i stand til at bekæmpe dovenheden? fordi hun inderst inde ved, at hun ikke kan. hun har gjort det før og vil gøre det igen. og det, de damer og herrer, er, hvorfor den anklagede er skyldig i alle tre anklager.

anklagerens ord gør ondt; men den bringer også en vrede frem i mig. hvem tror hun, hun er? det giver da ikke mening. er ikke fair. og så er det heldigt, at der aldrig kun er en anklager i en retssag.

forsvareren indtager gulvet. hun lægger ud med at stille spørgsmålstegn ved ordene "skulle" og "burde". hvem siger det? hvilken lov understøtter disse ord? ingen. og derfor burde dette argument fremlagt af anklageren ikke indgå i bedømmelsen. 'prøvede ikke hårdt nok' er også en påstand uden belæg. hvem siger, at den anklagede ikke prøvede? dette er også blot en påstand, der ikke kan bevises. måske er det ikke produktivt at sove hele dagen, hvis man ser det fra et perspektiv tilhørende en normal, velfungerende voksen. men vores anklagede er ikke dette; hun er syg. anklageren fremlægger stakkevis af dokumenter, der forklarer den anklagedes tilstand. dette understøtter, at den anklagede er i en undtagelsestilstand. alle med det rette sind ved, at bipolar lidelse ikke er for sjov. den anklagede er ved at kæmpe sig ud af en depressiv periode. hun kæmper. anklageren fremviser en oversigt over den anklagedes fremgang den sidste måned. og det virker. hun har gjort fremgang. hun har været produktiv. og som psykisk syg betyder det at kæmpe sig tilbage til en hverdag også at tage pauser, når det er nødvendigt. vidnet, veninden, har bekræftet, at den anklagede var i gang i går - hvilket forklarer den enorme udmattelse i dag. hun lyttede til sin krop og tog en aktiv beslutning om, at dette var det nødvendige for fortsat at kunne kæmpe. ergo var det ikke af dovenskab, men ren fornuft, at hun sov hele dagen. den sidste anklage, at hun ikke kan finde ud af noget, mister således også sin troværdighed. beviserne viser, at den anklagede er lykkedes med en enorm række af ting. bare den sidste måned har hun formået at få sin hverdag tilbage. indføre struktur. hun er en pige af mange talenter, som igen og igen fører til store succeser. hun gennemførte 2.g. hun overlevede at droppe ud af 3.g. og så endda uden skuffelse eller frustration. under en håndfuld af medicinop- og nedtrapninger og med en psykisk lidelse i bagagen. dét er stort og er derfor, at den anklagede er blevet uretfærdigt anklaget og er uskyldig.

anklageren og forsvareren har fremført deres sag. nu er det mig, der skal være dommeren. og jeg indser, at forsvareren har ret. De Dumme Tanker taber. og skuffelsen og selvbebrejdelserne forsvinder.

retssalen er blevet mit bedste våben i kampen mod De Dumme Tanker. den kan virke åndssvag og en smule barnlig, og måske er den det, men det gør den også ligetil. retssalen giver mig mulighed for at tage et skridt tilbage, se tingene udefra og bruge min sunde fornuft, uden den bliver overskygget af de følelser, De Dumme Tanker får frem i mig. den er objektiv og retfærdig. og det er det bedste våben mod mit eget hovede.