#Ingen ting der

[blondinehjerne]

Jeg udtaler lommelygte, lommerlygte og lyserød lyser-rød. Jeg spiser helst nutella med smør under, sue me. Jeg har fregner på min overlæbe. Jeg smiler til flere hunde, end mennesker på gaden. Jeg spiser ikke fisk og jeg taknemmelig for at jeg ikke kan lide sushi. Mine hænder kan dryppe af sved. Jeg hader at sige goddag af den årsag. De fleste mennesker tror jeg er en kælling, når de først møder mig, kronisk resting bitchface. Jeg har fået fortalt at jeg er sødere end folk regner med. Jeg er ikke kattemenneske og jeg er bange for fugle. Jeg græder meget over alt og alligevel ingen ting. Jeg elsker ord. Poesi er i min optik noget af det fineste der findes. Jeg savner at blive klogere. Jeg føler mig meget som ingenting disse dage. Jeg ved ikke hvad jeg kan bidrage med. Hvor mine ben skal stå henne i verden. Det er ikke så slemt som det føles. Et lærred, klar til det næste penselstrøg. Jeg er 22. Jeg har et anker på min højre ankel. Dyne i sofaen er min definition af luksus. Jeg tager aldrig mine smykker af, fordi jeg simpelthen glemmer at tage dem på igen. Jeg tror aldrig jeg ville kunne købe en dyr designer taske, de er så smukke, men der er bedre ting jeg ville kunne bruge 20.000 kr. på. Min bedsteforældres gård er et af mine yndlingssteder i verden. Jeg kunne stirre på havet forevigt. Jeg har et svært forhold med motion og fitnesscentre giver mig angst. Jeg bliver så nemt rød i hovedet - jeg tror gud vidste jeg ville være ustoppelig hvis ikke jeg gjorde. Jeg er elendig til at flirte. Jeg ender som reelt bare med at være led overfor for fyre. Aller mest overfor dem jeg godt kan lide. Jeg kan ikke gå ud af døren hvis min eyeliner ikke er perfekt. Jeg er perfektionistisk i allerhøjeste grad. Ekstremt selvkritisk. Selvom jeg arbejder på det. Min go to comfort serie er New Girl. Jeg drikker kun kaffe med alt for meget mælk og sukker. Jeg elsker oliven. Hader remoulade. Kæmpe swiftie. Jeg er indbegrebet af et midterbarn. Jeg vil rigtigt gerne have flere hobbies. Jeg køber oftest nuggets og smoothies når jeg ikke har lyst til mad. Det kan jeg altid spise. Min mormor kalder mig lille vædder, fordi vi begge er vædder i stjernetegn. Min bedstefar kalder mig lille flyvemaskine, jeg tror det er fordi han er ret stolt af at jeg er stewardesse. Det nok nogle af mine yndlings kælenavne.

I kommer nok aldrig til at se mit ansigt fordi det her mit safespace, men nu ved i lidt mere om mig 💗

[soelvfisk]

Når man er autist er der større risko for at man ender i relationer med mennesker der ikke passer på én. Især hvis man er sendiagnosticeret. Det er vildt at tænke på.

Internaliseret ableism, der gør at man forventer irettesættelse og føler sig så forkert, at man tror på de mennesker, der opfører sig som om (og/eller fortæller én) at man er det. Forkert. En forvirring der gør at man føler sig tryggere sammen med mennesker eller i roller, der tydeligt siger hvad de vil og forventer af én - det bliver trygt… også selvom det kan omhandle ting, som gør ondt på én eller ikke tager hensyn til ens grænser. Underdiagnosticering bliver på sigt endnu dyrere for samfundet, fordi man ender med langvarige belastningsreaktioner og komorbide diagnoser. En voksen med autimse er 7x mere tilbøjelig til at forsøge at tage sit eget liv, end en person uden autisme. Og endnu mere hvis man fx også har ADHD. Et barn med autisme er 28x (!!!) mere tilbøjeligt til at have selvmordstanker. Og det tal er igen større hvis man også har ADHD. Alle tal er større hvis man er sendiagnosticeret.

Det kan virke unsettling med statistik. Men de tal beviser at der er grund til at være vred. At det giver mening at føle sig done. Og at det ikke er os der er utilstrækkelige - men systemet. Verden er ikke skabt til at imødekomme neurokomplekse individer. Og det giver så god mening, at man som voksen falder ned i huller af afmagt, når det eneste man har kendt til hele livet, er en følelse af overbelastning, der aldrig blev taget ordentligt hånd om. Der findes ingen “overdiagnosticering” - der findes kun potentialet for at redde liv og øge livskvalitet og at få et realistisk begreb om hvor mange mennesker der reelt er udfordrede. Underdiagnosticering og fejldiagnosticering har helt fatale konsekvenser.

Det giver mening at man som autist ender med at være forsigtig, rutinepræget og menneske-kræsen. Det er velbegrundet og har ikke nødvendigvis rod i manglende lyst til hverken eventyr eller fællesskaber - mere en overvældende mængde erfaringer, der har efterladt dybe ar. Konekvensen kan derfor ende med at være manglende lyst til fælleskaber og eventyr - dette bliver bliver ofte beskrevet som et symptom på autisme, men er i mange tilfælde symptom på en autist i mistrivsel eller en autist der har indskrænket sin “verden” for at kunne eksistere trygt. Nogen har det okay med at være alene, men for andre kan det medføre en længsel efter indforståethed og nærhed, som kan gøre at man er mere tilbøjelige til at falde for psykisk voldelige taktikker som fx lovebombing og manipulation. Øget bevidstehed mindsker risikoen. Både for individer og pårørende. En øget bevidsthed kan gøre det lettere at tyde, hvad der er på spil.

Jeg vil virkelig anbefale at opsøge viden på autistica.org.uk. Den hjemmeside har grebet mig af flere omgange siden 2021.

[vingefang]

I dag er det et år siden vi så hinanden sidst. I går var det et år siden han sagde, at han ikke synes vi skulle være sammen længere. Jeg var syg med forkølelse på det tidspunkt, og jeg er syg med en forkølelse nu. Jeg er blevet hjemme fra skole og ligger i sengen. Jeg ser matador og jeg græder. I dag går jeg ind i det. I tirsdags sendte jeg ham en besked og i søndags svarede han og jeg har ikke svaret ham endnu. Den mærkelige afstand i beskederne, tonen, han endte beskeden med “Kram!” Og et hjerte “<3”. Jeg savner ham, men jeg ved jo ikke længere noget om ham. Eller: jeg ved alt muligt om ham og et menneske forandrer sig måske slet ikke så meget. Jeg håber, at han savner mig, jeg håber at han tænker på mig nogle gange. Jeg har mange spørgsmål. Jeg skriver det her i affekt. Jeg er bange for, at han tænker at jeg er dum. Jeg er bange for, at han aldrig tænker på mig. Jeg er meget ked af det, men det er længe siden jeg har været det, så det er okay. Jeg troede måske, at jeg ville være et andet sted nu, men det er ikke mærkeligt at ting tager lang tid. At jeg stadig savner ham, kigger på et billede af ham, eller læser en note han har skrevet til mig engang. Det er ikke mærkeligt, det er menneskeligt og jeg er glad for, at jeg har elsket nogen på den måde (elsker?). Jeg kan ikke helt forstå, at der er gået et år. Tiden. Pis altså. Min veninde sagde i går, at hendes ekskæreste for nyligt havde sagt til hende, at “hun stadig har kærlighedens ansigt”, fordi han ikke har været forelsket i nogen siden hende. Det lagde sig et sted inde i mig. H har stadig kærlighedens ansigt. Jeg har ingen planer i dag og jeg skal prøve at tage den med ro. Jeg skal hvile mig og jeg må gerne græde hele dagen, hvis det er det der sker. Jeg må gerne gå ind i det. Og så skal jeg stå op i morgen og så er dagen ny. Kh

[justactgaussian]

I anledning af 'tal dit sprog dag' vil jeg dele nogle af de danske ord og udtryk jeg savner mest når jeg snakker engelsk:

Ord jeg ikke har en god engelsk oversættelse for:

Undersættelse: Dem ser jeg godt nok mange af for tiden. Specielt når google insisterer på at oversætte ting uden at spørge først

Træls: Der er mange ord der ligner, men træls ligger bare så godt i munden

Langbortistan: Jeg ved godt man bruger Timbuktu på engelsk i stedet, men det er bare ikke rigitg det samme

Ordsprog og vendinger:

"Goddav med et økseskaft", økseskaft er så underligt specifikt

"Du kan selv være en ____", jeg bruger det hele tiden, jo mindre mening det giver desto bedre er det

"Der er ingen ko på isen", jeg er generelt bare glad for de mere absurde udtryk

Fornærmelser og lignende:

- "Gid din røv må klør og dine arme være for korte", en klassiker, og med god grund. Man kunne nok godt bruge den på engelsk også.

- "Spademalle", siden jeg fandt ud af at der findes en fisk der hedder spademalle har jeg brugt det hver gang jeg kunne. Det er en fantastisk udvidelse af bare at kalde nogen en spade

- "Kors i røven", kan huske jeg læste det i en bog da jeg var barn. Hovedpersonen havde aldrig hørt udtrykket for, så han troede det var ment seriøst. Der var en fin lille illustration med, som er brændt fast på nethinden

Citater:

"Det er en syg høne der har lagt det æg", og resten af blinkende lygter

"Han har været træls gennem en længere periode"... Hvilket man jo nok burde holde op med at sige, af respekt for de efterladte

"Vi diskuterer ikke, vi skændes!", Terkel i knibe har også så mange gode citater

"Som Pia Kjærsgaard siger; der må være en grænse!", selvfølgelig kun brugt om alt andet end indvandrepolitik

[anonymiskabet]

🍂 U P D A T E 🍂

igen gik der lang tid mellem updates, da uni begyndte igen. jeg vil prøve at komme med lidt hyppigere updates fremover (hvis mit studieliv tillader det, og hvis der rent faktisk er noget at update jer på). hermed følger en kort update på vores liv 🥺

lidt om R og C 🍷🕯

R og C er meget åbne om deres sexliv med mig. C siger, at fordi R og jeg er kærester, så er det også mit sexliv, og jeg må derfor vide alt jeg ønsker at vide. R lægger heller ikke skjul på noget, så det er rart med så meget åbenhed.

de har ikke sex ofte, men når de mødes gør de meget ud af det. fin aftensmad, fyrfadslys, pænt tøj, masser af kys og kærtegn. sidst de sås var fredag for to uger siden, hvor R gav C en lang helkropsmassage, hvorefter de havde sex og puttede sammen. R overnattede og tog hjem.

når de så endelig ses har de meget sex - men i et langsommere tempo - og ligesom med mig og R er de rigtig gode til at få hinanden til at komme. de mødes, spiser, har romantisk sex, og så er C tilfredsstillet i en måneds tid haha. R giver heller ikke udtryk for at han vil ses mere end det, så det er bare en sød og sjov oplevelse de har sammen en gang imellem.

man skulle tro at det var mig som kæreste, der ville foretrække den romantiske og blide sex, og at min partner ville opsøge den "spændende" og mere med udfordrende sex med "den nye", men her er det omvendt. måske har jeg bare ikke det samme behov som de har, men så er jeg glad for at de kan udfylde det for hinanden. selvfølgelig har jeg et behov for en dyb connection med min partner, men det romantiske og sentimentale fylder måske mere for mine to nærmeste end det gør for mig.

så hvis det er noget R har manglet, er jeg glad for at han kan få det fra C ❤️

i forhold til regler mellem de to, er der ingen regler. jeg stoler så meget på dem. C er på p-piller og har ikke været sammen med andre i over 2 år, og R har heller ikke været sammen med andre end mig i næsten 2 år. derfor er jeg okay med at de ikke bruger kondom. han kom i hende allerede første gang de havde sex sammen. jeg tænker på det tit.

lidt om mig og C 👭🏠

noget måske overraskende er, at C og jeg snakker om at flytte sammen. R og jeg elsker hans roommates, så han vil ikke flytte fra dem endnu, og jeg går og forbereder at tage på udveksling, så jeg vil gerne af med min husleje. snakkede med C om det, og hun sagde med det samme: "hvorfor flytter du ikke bare ind hos mig?"

har tænkt meget over det siden, og jeg tror at det måske kunne komme på tale lige inden jul. før vi begyndte på studie snakkede vi om at bo sammen, men det blev aldrig en ting. måske det skal være nu.

der er et ekstra værelse i hendes lejlighed, som hun nu har dedikeret til mig. derudover ejer jeg ikke mange ting og vi bor tæt på hinanden, så jeg tror endda det ville være en relativt let flytning. det eneste er at hendes gæsteværelse (mit måske kommende værelse) er en smule småt, og jeg skal have flyttet et skab derind også.

en anden ting er… jeg vil heller ikke ødelægge det R og C har sammen. når vi er sammen os tre, så er alt "normalt". det vil sige, vi er som venner. hvis vi ikke er ude offentligt kysser de dog hinanden hej, så der er "tegn" kan man sige.

det jeg tænker er bare, at R og jeg kan jo "være kærester" hjemme hos R, men hvis jeg flytter sammen med C ødelægger jeg lidt deres frirum. ikke at de boller hele tiden, men hvad nu hvis de har lyst til at planlægge en aften?

indtil videre tænker jeg bare at tage hjem til mine forældre på deres date-dage. jeg er bare lidt bange for det hele bliver akavet over tid. hvad nu hvis han f.eks. vil på besøg hos mig/C mere spontant en dag? eller hvis deres date-dag falder på en dag jeg allerhelst ville være hjemme? bliver det så akavet? jeg har endnu ikke sagt til R at jeg planlægger at flytte ind hos C, så det kan være at det er første skridt 🥺❤️

[indiestar]

Jeg skal skrive på dansk måske, da jeg bor i Danmark. Men mit dansk er dårligt og jeg laver så mange fejl, flere end jeg har gjort i mit live med andre ting. Jeg bruger Google Translate og jeg skammer mig over det. Er der plads til mig i dit liv? Jeg har en stor følelsesmæssig bagage og måske er det bedre jeg er alene. Jeg kan ikke være poetisk på dansk, mindre end på engelsk, mindre end på italiensk. Ingen bryder sig om det, ikke engang mig. Og det føles som jeg ved ikke det. Jeg ved ikke hvad jeg vil. Ved du, hvad du vil?

[kom-poetry-channel]

Jeg kom ikke noen vei med dette diktet før jeg forsto at den norske teksten måtte være i den lett avslepne bergensdialekten jeg finner det naturlig å lese den i; "krysser 'an" for "krysser den", "te' helvete med han" (ikke 'ham'), og "sånn så du har blitt", blant andre.

På norsk har vi ikke ordet 'goblin' i betydningen "sjuskete person som ikke bryr seg om klær eller utseender" - det er kanskje ti år gammelt på engelsk - og dermed ikke uttrykket "kall meg en goblin", som derfor er vanskelig å oversette. Men jeg har god autoritet på at Tolkiens "goblins", altså underjordiske vesener i fiendskap med menneskehet og sivilisasjon, bør oversettes til "tusser". Og da får vi straks den høybergenske genistreken "kall meg tussete".

Der går en motorvei mellom huset mitt, og kontoret. Eg krysser 'an om morgenen på vei til jobb og om ettermiddagen, når eg ska' hem. Om du stopper på sykkelbroen, og tenker over livet et minutt, eller to, som man ofte gjør - men du får ta den her økten; eg har mykkje å gjøre, og regninger som ska' betales - så går det kanskje tusen biler under føttene dine.

Tusen biler? Tusen tonn metall! Glass, stål, titan, kobber, tungsten, platina, rhodium, bly. Metall revet fra likegyldig jord smeltet og smidd, intrikat formet så 'an hopper straks foten rører pedalen. "Mange kunnige ting," sier den landlige dikteren; "men ingen vakre"; nåja. Te' helvete med han. Han har aldri satt i forsetet på en landauer og frosset seg gjennom regnet så en rikmann kunne nå et viktig møte. Kall meg tussete om du vil: Der e' skjønnhet i alt vel bygd.

En uendelig strøm av formet jern: Makt som konger ikkje har drømt om. Ingen komité vedtok det her; verken tsar eller keiser ga ordren. Tusen tonn jern ble revet fra likegyldig jord; ikkje ment for våpen te' Moderlandets forsvar; ikkje te' et minnesmerke te' kongers ære; ingen heroisk patriotisme utvant kullet som smeltet dette jernet. Folk gjorde det, uten kommando: Fordi vi hadde mykkje å gjøre, og regninger så sku' betales.

Eldsten ser ikkje det eg ser, når hon står på broen. Hon har mykkje å gjøre, men ikkje en eneste regning; et kilotonn jern under føttene hvert eneste minutt imponerer hon fint lite. "Kapitalisme," sier hon, med forakt i stemmen; lånt fra et dusin influensere. Der e' ironi, om du vil: Tusen tonn, minst, revet fra likegyldig jord, smidd og strømmet, kynisk formet for å skaffe klikk. Kapitalisme selger ikkje.

Men det går bra. Eg var vel ikkje så imponert, eg heller, når min far viste meg ett eller annet mirakel som han ikkje ble født til. Det e' vanskelig å huske på det, den enorme ubegrensede makten i beistet, når du sitter der trygt i salen og blir båret dit du vil, sånn så du har blitt hele livet.

Når alt e' sagt og gjort - så lenge bare ord ble sagt, og ingenting voldelig gjort - så e' all vår udrømte rikdom, all vår ære og vår makt, bare det vi bygger fordi vi har mykkje å gjøre, og regninger som ska' betales.

[sommerpigen]

Jeg vil i sommerhus med dig.

Kigge på dig når vi kører derop. Høre din gode musik. Det varmt. Vi har sommertøj på og sommerfugle i maven. Kigge på dig ud af øjenkrogen og føle mig set. Føle mig heldig.

Pakke vores ting ud. Lufte ud. Gå en tur. Handle ind, og kysse i supermarkedet, mærke dine hænder på min skuldre. Mærke dine kys i håret når vi står i køen.

Komme hjem. Åbne en flaske hvidvin. Snakke i haven, mens vi spiser jordbær og grine, mens vi lytter til lyden af græshopperne i baggrunden.

Lave et bål om aften. Snakke om fortiden, nutiden og fremtiden. Kigge på hinanden med er forelsket blik og håbe at den følelse i kroppen vi begge to har, aldrig stopper. Alt det vil jeg med dig. Kun dig. Ingen andre. Der er ingen andre end dig. Jeg håber det sker en dag. Os to. Sammen.

[etfortabtsind]

EN BRØKDEL AF MIN HISTORIE

det her opslag er svært at skrive.

blev dybt forgældet på min 21-års fødselsdag for 2 år siden. kryptobørsen FTX gik konkurs, og jeg skyldte over 70 mio kr. fordelt på et par mennesker. midt i jeg spiste stegt flæsk med hele min dejlige familie og fejrede mig. sikke en dag.

en 21-årig der skyldte væk, hvad man normalt ville tjene over 5 fulde livstider på det danske arbejdsmarked. daglige dødstrusler, breve fra advokater, trusler om sagsøgninger, hadefulde beskeder, stalkere.

ALT SAMMEN PÅ GRUND AF NOGET, SOM JEG IKKE HVERKEN VAR SKYLD I ELLER KUNNE FOHINDRE.

jeg måtte ofre alt. penge, tid, venner, familie, min ekskæreste og alt andet, som betød noget for mig. både af frygt for at jeg skulle skade andre end mig selv, men også fordi jeg var nødt til at fokusere på at tjene penge, hvis jeg skulle have det mindste håb om at komme igennem det her.

det er vildt at tænke på, at jeg i år har formået både at blive gældfri, og det er endnu vildere, at jeg har overlevet alle de lange nætter og alle de træls tanker.

jeg har egentligt aldrig fortalt nogle om de her ting jeg gik igennem - kun 2-3 personer, og det er først for nylig efter det hele er overstået. jeg var pinlig berørt, og jeg var ked af det. min familie har ingen idé, men jeg er ikke klar til at fortælle dem det endnu. men jeg er helt sikker på, at det vil besvare så mange spørgsmål, for så mange mennesker. jeg håber at dagen hvor jeg er klar, en dag vil komme.

men hey, rent økonomisk kan jeg jo nu være pisse glad, for alle de muligheder det har ført til - og hold nu kæft hvor har jeg lært meget. både arbejdsmæssigt, men virkeligt også menneskeligt.

HJÆLP HVOR DU KAN, UANSET OM DET GAVNER DIG. NOGLE HAR DET MÅSKE VÆRRE END DU TROR.

utroligt hvor livet kan vende. især når man ikke har noget at miste.

[blondinehjerne]

Du gør det ikke godt nok. Du skal gøre det hurtigere. Du skal gøre det bedre. Du skal lade være med at gøre det. Du skal gøre det. Ej nu glemte du også det. Nu gjorde du det igen. Alle synes jeg gør det dårligt. Min chef synes sikkert jeg er ringe. Jeg bliver sikkert fyret. Ej men hvor er det dumt. Hvorfor gjorde jeg det? Hvorfor er det så svært. Hvorfor ser det så nemt ud for hende. Hvad er der galt med mig. Hvorfor kan jeg ikke bare finde ud af det? Hvad med at se den anden side af historien. Du gør det faktisk godt nok. Du behøver ikke at stresse. Du har intet bevise. Mennesker laver fejl. Mennesker glemmer ting. Også to gange. Ingen tænker på dig, de har travlt med sig selv. Hvis din chef har et problem med dig, vil han med alt sandsynlighed fortælle dig det. Så længe du ikke har fået noget at vide er chancen for du bliver fyret ikke særlig stor. Det er ikke dumt, du skal bare snart have frokostpause. Du behøver ikke at forklare dig, især ikke til dig selv. Det må gerne være svært. Det er nemt for hende, fordi hun har gjort det i årevis. Der absolut intet galt med dig. Fordi det tager tid at lære ting og du skal give dig selv lov. Lov til fejle, lov til at prøve og ikke mindst bare lov være, eksistere.

[soelvfisk]

Jeg gjorde alt hvad hun ville have fordi jeg troede at det var løsningen og at så ville alt blive godt og at så når det var ordnet, så kunne jeg vende tilbage til mine egne planer og drømme og gøremål. Min egen hverdag igen. Mine rutiner. Mine behov. Se mine venner igen. Min familie. Tage til lægen og tandlægen. På den anden side. Det må være snart, tænkte jeg. Men det fortsatte. Koncentreret og systematisk. Og jeg boede midt i det. Hver dag en slags utilregnelighed som var 100% forventelig? Et paradoks?! Og hun sagde at hvis bare jeg var bedre så var der ikke problemer. Så jeg blev problemet. Så jeg skulle stoppe med at være et problem indtil hun var glad. Og det indebar at jeg gjorde ~alt~. Mens hun tog ud og drak kaffe og sås med sine og vores venner og fulgte sine drømme og datede. Og jeg skrubbede fucking gulvlister og byttede rundt på køkkenlåger, for ellers ville hun ikke tømme opvaskemaskine. Og bagefter sagde hun “det har jeg aldrig bedt dig om”. Og jeg stod dér. Alene om at huske vores samtaler og skænderier indtil hun fik mig overbevist om at jeg husker forkert. At jeg ikke ved noget og ikke kan stole på mig selv og at jeg misforstår hende. Til sidst kunne jeg ikke gøre noget i hjemmet medmindre det var en ordre jeg havde fået fra hende. Og hver gang jeg gjorde noget selvstændigt, fortale hun mig at det var psykisk vold jeg udødvede mod hende. Når jeg ikke inkluderede hende i mine planer. At så var jeg narcissist. At min virkelighed var utroværdig fordi jeg er et underræpræsenterer menneske med adhd og autisme. At jeg skal se tingene fra hendes perspektiv, før jeg ser tingene fra mit eget. Hun oplærte mig i at gennemskue hendes behov og ignorere mine egne. Og når jeg gjorde noget forkert sagde hun - jeg har aldrig bedt dig om at gøre det! Som om jeg kun må gøre ting hun har bedt mig om.

Jeg kunne ikke leve i det hjem. Jeg kunne ikke leve med hende i mit liv. Jeg er kun i live lige nu, fordi jeg flyttede. Der var ingen anden udvej end at flygte eller at dø. Sådan havde jeg det til sidst og mine forældre opdagede det da de så mig og min psykiater fortæller mig at det var overlevelse. Hun læste MENNESKERETTIGHEDERNE OP FOR MIG. Fordi Stenen fik mig til at tro, at den slags ikke var noget jeg kunne forvente. At den slags rettigheder var overflødige for mig!? I MIT EGET HJEM????? HOW EVEN????

Jeg er i live fordi jeg flygtede. Uanset hvad stenens historie er. Hun ved godt at hun gjorde noget forkert, for hun bad mig love aldrig at fortælle nogen om det og ALDRIG at nævne hendes navn, uden at hun var tilstede.

Jeg ville på en måde ønske at jeg var død. Så hun fattede hvor voldsom hendes adfærd var og så hun ikke kunne lade som om at hun var uskyldig og at jeg bare er et svagt og dårligt menneske. Og så jeg ikke behøvede at være stærk. Er træt af at overleve noget jeg føler har dræbt mig. Tabte mig 14kg på tre måneder da jeg boede med Stenen. Fordi hun spiste min mad og fordi jeg var bange for at gå ud i køkkenet mens hun var hjemme og fordi jeg til sidst bare fuldkomment mistede min appetit.

Turde ikke bevæge mig når hun var hjemme, for jeg ville helst have at hun troede at hun var alene. Fordi jeg frygtede hvad der ville ske hvis hun opdagede mig. Ville ønske jeg var død. Men nu lever jeg. Og jeg aner ikke hvad jeg skal med mit liv for jeg tør ingenting og jeg kan ikke det samme som før og mange af mine venner er i samme by som Stenen og dem der er her hvor jeg er nu, kender også Stenen og synes at hun er dygtig og sej og smuk. Det syntes jeg også engang.

Jeg føler at jeg har et liv som er 3% af det liv jeg havde før. Og de 3% er mit nye 100. Det er max for mig nu. Er slidt og ødelagt. Og for mig er det bevis på hvor brutal Stenen var. Og for Stenen er det bevis på at jeg var problemet all along…

[stormvejr]

6 + 26 :-)

6. What’s the last text that you sent

“Vi snakkes brormand!”

26. Finish the sentence: “my favourite thing about Tumblr is…”

… at ingen forventer noget af mig her. Tror jeg.

Jeg kan bare være. Kigge med hos dem jeg følger. Poste random ting uden at bekymre mig om antal likes, hvem der ser det, hvorfor jeg poster det jeg gør.

Tidligere var det mere dagbog. Digte. Haha. Mere personligt. Nu er det bare… en gammel vane, der er hyggelig at holde ved lige.

[vingefang]

Det er snart et år siden at H og jeg slog op. Jeg skrev ni måneder, men jeg tog fejl. Det var ti og tiden går meget hurtigt. Jeg taler ikke meget om ham i virkeligheden, skriver bare herinde når jeg tænker på ham (ikke hver gang, jeg tænker stadig på ham ofte, det er ikke farligt). Vi har ikke haft kontakt. Og den sidste kontakt vi havde var i april, hvor jeg skrev tillykke med fødselsdagen. og før det: i marts hvor han skrev tillykke med fødselsdagen. og før det jul og nytår og før det: vi var stadig sammen. jeg tænker meget på at skrive til ham. spørge om vi skal mødes og tale. jeg tænkte på det hele sommeren og turde ikke. jeg tør ikke. måske netop derfor burde jeg gøre det. jeg ved ikke hvad jeg vil, måske bare ikke være bange for at møde ham på gaden hele tiden når jeg er steder hvor han kunne være. måske spørge om nogle ting. måske også bare sige nogle ting. sige: jeg har tænkt så meget på dig og savnet dig. sige: vi havde det fineste breakup og jeg var helt ødelagt, men vi kunne ikke give hinanden noget godt længere. sige: jeg savnede dig så meget og jeg fattede ingenting. jeg ventede på dig i lang tid efter, håbede at du fortrød. sige: jeg blev så sur på dig, jeg synes at du havde været så tarvelig og jeg kan stadig tænke tilbage på tidspunkter og synes at du var så uretfærdig. sige: det er okay, vi var begge et mærkeligt sted. sige: det er okay.

jeg er meget bange for at se ham, fordi jeg frygter at det vil ødelægge mig. jeg har været tæt på, men også hele tiden arbejdet imod det. ødelæggelsen. jeg har ikke på noget tidspunkt rigtigt tænkt eller troet på, at det var fordi jeg ikke var god nok. jeg har hele tiden troet på, at jeg gjorde mit bedste og jeg gjorde alt jeg kunne. jeg er meget stolt og jeg har meget respekt for mig selv. men den følelse, af utilstrækkelighed, har ligget og luret. den gør det endnu. og jeg kan godt føle, at jeg ikke rigtigt har set den i øjnene, at jeg også har været fej. måske kommer den slet ikke når jeg ser ham, forhåbentlig ikke, men det er det jeg er bange for at den gør. både fx ved hvis han har fået en ny kæreste, det ville tale lige ind i usikkerheden: det var mig den var gal med. (jeg tror selvfølgelig ikke rigtigt på, at det er sådan det fungerer, det var os begge den var gal med, eller ingen af os, det er samme logik). men også bare at se hans ansigt. det er stadig ham jeg tænker på først, når der sker noget godt eller dårligt. eller noget sjovt. det er mærkeligt.

jeg er også bange for, at han vil sige nej til at mødes. eller at han ikke tænker på mig overhovedet. at han er ligeglad. at det er derfor han ikke selv har skrevet. det burde ikke være vigtigt, men det er jo vigtigt. jeg håber ikke at det er sådan. jeg håber at det er ud af respekt måske. omsorg. kærlighed. han sagde at han elskede mig lige inden han tog hjem og så har jeg ikke set ham siden.

mine venner siger at jeg har en enorm viljestyrke. de siger at jeg er modig.

jeg har også været meget modig. jeg er modig. jeg er ikke bange for særlig mange ting. men der er alligevel lidt.

jeg har fået et crush på nogen, det føles altid særligt og jeg får det ikke ofte og har ikke haft det meget det sidste år. nu prøver jeg og øver mig i at være modig i det, på den måde jeg nu kan!

kh

[stroeriodi]

Jeg er kommet frem til, at jeg virkelig gerne vil udredes for autisme. Det er som om, der er nogle ting der bare giver mening, når jeg læser om det, men samtidig så kan det ikke rigtigt rodfæste sig, fordi jeg bliver i tvivl, når jeg ikke har nogen diagnose. Lidt ligesom spørgsmål om depression, har jeg haft det? Jeg har haft alle symptomerne, jeg har endda ægte og seriøst overvejet pros og cons ved selvmord (det er lang tid siden dog, men det var først mange år senere jeg så meget som overvejede at kalde det depression, for var det nok? Og kan man overhovedet selv vurdere det? Jeg ville og vil jo ikke udvande begreberne), men ingen fagperson har lavet nogen vurdering, hvor det ligesom blev anerkendt udefra. Har brug for at vide, det ikke kun er mig, der tænker at jeg er dit og dat eller var. Tror ikke helt jeg er deprimeret lige nu, men er nok i fare for det, nu hvor jeg er arbejdsløs og går med mine egne selvforstærkende tanker... Jeg kan bare ikke overskue at ringe til lægen. Føler aldrig jeg er blevet taget seriøst. De stiller heller aldrig en diagnose, bliver altid sendt videre til intetheden, og jeg kan ikke overskue det. Processen er for lang, og det tager rigeligt med tid før jeg får mig selv til at begynde den. Det er "lidt" dumt.

[anonymiskabet]

(kæmpe) update!

der er sket en ret vild ting, som jeg stadig har svært ved at forstå: R overnattede hos C i nat.

"historien", som jeg har fået den fra R

R hang ud med nogle venner i går aftes, og af en eller anden grund fik han mod nok til at skrive til C og spørge om han måtte komme forbi senere - kl. 22 om aftenen.

af hvad jeg har fået fortalt, har de har flirtet en del over sms den seneste uge.

C's krav for at måtte komme forbi var at det kun var til "kys og kram 😇". R sagde at det lød hyggeligt, og han var i hendes lejlighed lidt i midnat.

de startede egentlig bare med at snakke lidt og høre musik over en halv flaske vin som C havde i køleskabet. efter det besluttede de sig for at gå i seng og børstede tænder (R lånte en helt ny tandbørste af C lol). C havde endda redt sengen op til ham allerede.

C tog nattrøje på på badeværelset og R klædte sig af til underbukser og lagde sig under sin dyne før C kom tilbage og slukkede lyset. efter de havde ligget og snakket lidt begyndte de at putte, derefter kysse. C sagde at hun havde nået at barbere sine ben inden han kom, og spurgte om han ikke ville mærke. som jeg har fået fortalt det, så kyssede de virkelig længe i stilhed, mens han nussede hendes ben. hun havde trusser og t-shirt på.

efter noget tid var R lidt mere modig og tog hende på numsen, mens de kyssede. de drillede lidt hinanden og blev enige om at det stadig kun var "kys og kram", da han kun "krammede hendes røv", som C sagde det.

det udviklede sig til at R kyssede hendes hals, hvilket C "godt kunne lide". efter det løftede han forsigtigt op i hendes t-shirt OG SUTTEDE HENDES BRYSTER(!!!). hun sagde ikke noget imod det, men stønnede i stedet og nussede ham i håret. hun flyttede ham endda fra det ene bryst til det andet.

da de havde gjort det i et stykke tid, kyssede de lidt mere og besluttede sig for at sove, mens de puttede. da R vågnede var C allerede stået op og sad i stuen. R havde allerede taget sit tøj på da han kom ind til hende, hvilket han synes var lidt akavet da hun stadig var i nattøj. R sagde at han ville tage hjem, og C kyssede ham farvel. ifølge R var tingene lidt akavet mellem dem, men nok mest fordi de var generte lol.

R sagde at han stadig havde sommerfugle i maven, da han ringede for at fortælle mig det hele.

hvad jeg tænker om det

honestly, jeg elsker det! jeg er bare vildt overrasket over at de rent faktisk besluttede sig for at mødes.

det seneste halve år har jeg haft det som om jeg har presset R og C til at skulle se hinanden, hvilket jeg har haft det ret nederen over i perioder. jeg har meget følt at jeg har presset mine fantasier ned over hovedet på R (og indirekte også på C). derudover har jeg også været mega bange for at jeg var for presserende da vi tre mødtes sidst, og at de bare "gjorde det for mig". at de nu gør ting efter deres "egen vilje" gør mig virkelig glad. og at de tager det hele i deres eget tempo, som de selv sætter - ja, det gør mig mega lykkelig 🥹

samtidig er jeg også bare glad for at jeg ikke længere behøver at være så involveret i deres kontakt længere. indtil for en uges tid siden har alt kontakt mellem dem været en fælles gruppechat mellem os tre (hvilket betød ingen kontakt lol). nu har de hinandens nummer og skriver åbenbart en del sammen som jeg forstår det. jeg føler endelig at jeg havde ret i at de ville være gode sammen, og at der virkelig var kemi mellem dem. tbh, så føler jeg endelig at jeg nu kan slappe af og bare lade dem gøre deres ting.

som altid så ved jeg ikke hvad der sker som det næste. R og jeg har ikke rigtig snakket om det endnu. men vores forhold er stadig super stærkt, og selvom jeg ikke engang har kendt ham i et år endnu, så ved jeg at jeg vil være sammen med den mand resten af mit liv. hans familie elsker mig, og min familie elsker ham (selvom de var lidt skeptiske over for ham i starten haha). jeg elsker også hans roommates og venner. og jeg elsker også C. hun er virkelig en af de sødeste mennesker i verden, og som jeg har sagt før, er hun den person som jeg stoler allermest på til at skulle være en partner for min partner.

måske jeg skal tænke lidt mere over hvad det ville betyde hvis det udviklede sig, men som det hele er nu er jeg ikke andet end lykkelig og glad på deres vegne.

[radioaktiv]

25.09.24 - onsdag

Jeg har hatt en litt hektisk uke til nå.

På mandag hadde jeg matte og geologi, der jeg lærte om grenseverdier og metamorfe bergarter. Samme dag dro jeg på en spillekveld! Vi spilte Ruse (?) og Codenames. Jeg hadde det veldig gøy.

På tirsdagen hadde jeg ingen forelesninger, men jeg måtte til auditorium for å gjøre forarbeidet til i dag. Vi ryddet noen esker og begynte å lage noen presets til lysshowet. Jeg lagde farge presets til de fleste lampetypene vi har på hvit, rød, oransje, gul, grønn, blå, lilla og rosa.

I dag hadde jeg matte, geologi og en geologi øvelse.

I matten lærte vi om funksjoners sullpunkter og ekstremalpunkter. I geologiforeselsingen lærte vi om jordens indre. En ting som jeg husker fortsatt veldig godt fra timen er at jern og magnesium er blant de "vanligste" grunnstoffer på jorden, men mesteparten av jernen ligger i jordens indre og ytre kjerne, mens mesteparten av magnesium ligger i mantelen.

Senere i øvelsen, måtte vi identifisere ulike sedimentære bergarter, og det var veldig vanskelig synes jeg., særlig de kjemiske.