#Hvid pande

[nils-elmark]

Solosejlads til Anholt med Knud Rasmussen i køjesækken (Dag 1)

Jeg sejlede op gennem Øresund tidligt i morges og er nu midt på Kattegat uden at kunne se land nogen steder. Mit mobilsignal er forlængst væk. Det eneste spor jeg sætter i verden er en kølvandstribe, og den er væk om et øjeblik. Det er en diskret påmindelse fra kloden om, at den klarer sig fint uden mig, men at den er flexibel.

Der er 55 sømil fra Helsingør til Anholt. Jordens omkreds er 40.000 km, som er opdelt i 360 grader, der derved hver er 111 km. Hver af disse grader opdeles yderligere i 60 minutter, hvilket giver 1.852 meter, altså en sømil!

Det betyder, at jeg skal sejle over 100 km idag, for at besøge en af mine sønner, som har et sommerjob på Anholt. Det går lidt for roligt op gennem Øresund, men ved Gilleleje blæser det op, mere end de 8 meter i sekunet, som DMI spåede. Der er kommet liv i båden, jeg har vinden lige ind fra siden og farten er oppe på 6-7 knob. Det er på grænsen af, hvor hurtigt den teoretisk kan sejle - ikke hvad den kan tåle. Min Polaris Drabant har off-shore-egenskaber, så den kan sejle ude på de store dybe oceaner. Jeg er dog ikke sikker på, at skipperen har helt de samme egenskaber. Bølgerne bliver større. På et tidpunkt er det for festligt, så jeg går op mod vinden og reducerer forsejlet.

Sejladsen bliver straks mere behagelig, men det gynger stadig for meget til, at jeg har lyst til at blive kastet rundt i kahytten og forsøge at smøre madder og lave kaffe. Jeg nøjes med en flaske vand og en halv plade Marabou Mint Krokant.

Turen til Anholt varer hele dagen men heldigvis har jeg en autopilot, så jeg slipper for at sidde med hånden på styrepinden hele vejen og forsøge at holde kompaskurs 320. Så ville 56 sømil føles meget længere.

Ved 18-tiden kommer jeg ind i Anholt Havn - drivende våd - efter at have bjærger storsejlet i heftig sommeregn, og bliver modtaget af verdens bedste havnelods i sin motorbåd. Han er Anholt's gode humør og gelejder mig på plads:

"Hvad siger du til Bro 3? Jeg tror, vi lige har en plads til dig dér", råber den solbrændte vildmand.

"Er det herinde, spørger jeg og peger.

"Ja, dér hvor solen skinner og pigerne er søde", ler han

Det er lige mig. Med hjælp af en venlig tysker, får jeg fortøjet Anna på plads 312, rydder op i alt rodet på båden, ringer hjem og fortæller, at jeg er godt i havn, tekster det samme til sønnen, går op og køber pladsleje, kobler el-kablet til båden og får tørt tøj på. Nu har jeg landlov og burde gå på opdagelse på havnen, få en ny tatovering og starte et slagsmål; men jeg er for træt og vil hellere bare blive ombord.

Jeg tænder komfuret og tømmer en pose Coop "Chunky Tomato Soup" ned i en kasserolle og putter et focacia brød på en pande og lægger låg på, så det virker som en ovn, og skænker mig et glas rødvin. Sætter mig udenfor i aftensolen og spiser glohed tomatsuppe og brændt brød, mens jeg ser ud en skov af høje master. Anholt er en vild ø - et stykke utæmmet natur - man havnen er som IKEA's parkeringsplads! Den er pakket med både fra hele Skandinavien og Tyskland, som alle er hjælpsomme og gør deres bedste for at respektere de andres privatliv.

Jeg begynder at læse Knud Rasmussen's bog Den store Slæderejse, som jeg har haft med i køjesækken. Den handler om den 5. Thule-ekspedition, da danske og grønlandske opdagelsesrejsende foretog en 18.000 kilometer lang slæderejse fra Thule i Nord ned langs Grønlands kyst og tværs over det arktiske Nordamerika til Sibiriens kyst. Rejsen begyndte i 1921 og sluttede den 24. maj tre år senere: Altså for præcist 100 år siden.

Knud Rasmussen sammen med to af de grønlandske polarforskere på den lange slæderejse: Qaavigarsuaq Miteq (tv) og Knud Rasmussen (th). Den unge kvinde i midten, Arnarulunguaq, var usædvanlig sejg og gjorde hele rejsen med på lige vilkår med mændene. Hun var den første grønlandske kvinde som modtog Kristian d. 10's fortjenestemedalje.

Knud Rasmussen blev kaldt en 'en hvid eskimo' af eskimoerne eller inuitterne, som vi idag betegner den arktiske befolkning. Han voksede op i Jakobshavn - idag Ilulissat, hvor hans far var præst. Hans mormor var grønlænder og han selv talte sproget flydende.

Som 12-årig blev han sendt på kostskole på Nørrebro, og 8-9 år senere lykkedes det friluftsbarnet lige netop at skrabe en studentereksamen sammen. Han fik job som journalist på Kristeligt Dagblad og under en opgave mødte han en anden ung journalist Mylius-Erichsen, der som han og havde eventyr i blodet. De to fik i 1902 stablet "Den litterære Grønlandsekspedition" på benene. De ville lære mere om Arktis' befolkning, kultur, traditioner og fortællinger. I 1905 gjorde Knud Rasmussen en afstikker til Lapland, hvor han sammen med 2 samer fulgte renerne over tundraen.

I de næste 20 år var Knud Rasmussen konstant på farten med sin hundeslæde, blev gift og fik fået tre børn - samt nogle udenoms i snehytterne - og hjemme i Danmark var han blevet en en folkehelt. Det var også Knud Rasmussen, som i 1913 var i Thule og fandt en 3,5 ton meteorit, som havde ramt Arktis for 5.000 år siden, og det var ham, som 12 år senere ved hjælp af 124 hunde og 14 slæder fik flyttet jernklumpen til kysten, så den kunne fragtes til København.

Dette er ren Tintin, som i Den mystiske Stjerne og alle de andre fortællinger, hvor tegneseriehelten går på opdagelse på de lokales betingelser - og endda finder en meteor i Arktis. Det er et snapshot af tidsånden. En selfie, om man vil, af pulsen og drømmene i starten af det 20 århundrede. Europa ville se raske mænd, som handlede og gjorde verden større med respekt for andre mennesker og kulturer. Knud Rasmussen og min egen barndomshelt Tintin gik ikke ud og underlagde sig verden, de gik ud for at opdage den, forstå den og blive en del af den. Mens Knud Rasmussen spiste råt sælkød med eskimoer i sneørkenen, sad englænderen T.D. Lawrence på hug i den bagende ørkenen og talte med araberne på deres eget sprog.

Det var sådan europæiske helte så ud, da moderne tider blev født. Hvis resultatet ser anderledes ud idag, er det ikke deres skyld. Noget er gået tabt undervejs - og vi skal finde det igen.

...og så er jeg er ikke for alvor gået i gang med at læse bogen; jeg har blot researchet lidt baggrund. Det skal nok blive spændende.

I Knud Rasmussens eget forord, refererer han til et eskimo sagn om nogle unge mænd, som vil rejse ud og opdage verden og mange år senere mødes igen og konstaterer:

"Verden er stor. Vi er blevet gamle undervejs. Men vi har levet rigt, og idet vi nåede vores mål, har vi vundet viden og visdom for kommende slægter"

Hertil svarer Knud Rasmussen, at eskimo-sagnets indtrængende tale om at være sine ungdoms idealer tro gjorde et stærkt indtryk allerede da han hørte fortællingen i sin ungdom.

Han har ret, vi skal holde fast i ungdommens mål og drømme livet igennem. Men vi skal også have visdommen tilbage. Livet skal ikke kun ses gennem generation XYZ's øjne. Jeg er glad for, at jeg tog strabadserne, da jeg sejlede alene til Anholt idag.

Jeg er for træt til at læse mere og går lige op på dækket og ser ud over havnen. Alt er stille, undtagen lidt glad larm ovre fra Dørken: Vi åbner kl. 15 og lukker når festen slutter. Den er stadig i gang.

Der går jeg over i morgen.

[ifelten]

Blishøne (Fulica atra)

Common Coot (Fulica atra)

[tankestreger]

Når jeg tænker på den nat, er det ofte i brudstykker af små øjeblikke. Som en fremkaldt film af billeder, der viser brøkdele af helheden. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg tog hjem til ham. Jeg ved ikke, hvornår jeg nåede frem til beslutningen om, at netop dette ville være en god idé. Måske jeg vidste fra start af, at jeg begav mig ud på dybt vand, og ved gensynet af hans kælderdør, vidste jeg, at jeg ikke længere kunne bunde. Jeg spørger, om han har en tshirt jeg måtte sove i, og finder en hvid tshirt med lysegråt print til mig.Han forsvinder ud af værelset, og jeg tror vidst nok, at han siger han skal på toilettet, og så står jeg alene på hans værelse. Hans værelse er næsten præcist som det var, for tre år siden. Jeg tager mine bukser og bluse af, og folder det sammen til en lille bunke. Selvom han ikke er i rummet, vender jeg mig om mod hans skab, som jeg tager min bh af, og lader hans hvide tshirt falde lige under min numse. Jeg har kun hans tshirt og mine røde blondetrusser på, og jeg føler mig pludseligt pinligt bevidst om min nøgenhed. Især da jeg begynder at spekulere på, hvorvidt han vil synes, at det måske er mærkeligt, jeg klædte mig selv af på den måske. Om han måske burde havde klædt mig af istedet, sådan som det ses på film, hvor tøjet rives af med passion og hast. Men han er ikke kommet tilbage endnu, og der står jeg, med bare ben og fulde øjne. Vores studenterhuer ligger på bordet, med vores navne skrevet i guld, og da jeg prøver at læse beskederne i huen, flyder alle bogstaverne sammen. Jeg kan ikke få mig til at kigge i hans hue efter et lyn. Der ligger også en Emmanuel Macron biografi på hans sengebord, og jeg føler mig måske lidt stolt over at være sammen med en person, så velovervejet, at han viser interesse i selv Frankrigs præsident. Alligevel får det mig også til at tænke på, at jeg ikke selv har læst en bog i en måned. Pludselig føler jeg mig meget lille. Mange af bøgerne på hans bogreol er de samme som for tre år siden. 

Jeg har ikke længere hals tshirt på, kun de røde blondetrusser, og jeg gemmer mig under de lyseblå dyner med hans arm under min hals. Jeg kan ikke huske min pinkode, men klokken er fire om natten, og jeg har endnu ikke skrevet til min mor, at jeg ikke kommer hjem i nat. Jeg kunne mærke hans varme, nøgne krop ved siden af min, og jeg føler mig meget bevidst omkring hvor meget af min hud, der rører ved hans. Situationen føles virkelig, og jeg kan pludselig ikke tænke på andet, end den sms jeg skal sende til min mor. Jeg er nødt til at få koden til internettet, og det er en akavet situation, for han er nødt til at finde koden i en gammel note. Jeg ligger bare der, og jeg gentager de numre og bogstaver hans mund former. Jeg forklarer ham, at jeg er nødt til at skrive til min mor, og han kysser min nakke da han beder mig om, please, at skrive til min mor, at jeg i hvert fald ikke sover hjemme. Jeg griner og siger bare, at der alligevel ikke går nogle busser. Jeg skriver til min mor at jeg sover hos min bedste veninde, hende, der også er hans nabo. Det er næsten ikke en løgn, for der er kun meter til forskel for den seng jeg påstår at sove i, og den jeg ligger i. Det er rart, at mærke hans ånde på min nøgne nakke, og jeg føler, at jeg flyver, forsvundet i øjeblikket og hans arme. Alligevel snerrer jeg af ham, som føler jeg, at jeg er nødt til at gå i forsvarsposition. Nødt til at være utilgængelig på den ene eller anden måde, og nødt til at føles lidt utilgængelig.Og jeg gør det, selvom jeg mere end andet ønsker at give mig hen. Men der lægger noget i mine ord, der fortæller fra start af, at jeg ikke vil. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke vil have sex. Hvorfor jeg blot ikke, er typen der vil. Hvorfor jeg ikke kan overskue at  tage det skridt med ham, at jeg står ude på grænsen af klippen uden at ville hoppe. 

Klokken er 6 og jeg kigger op i hans loft, tæller plankerne over mig og lytter til de svage snorkende lyde ved siden af mig. Jeg overvejer om jeg bare bør gå. Skynde mig ud og afsted, ignorere hele natten og håbe på han gør det samme, men så alligevel ikke. Han hiver mig ind til ham, og kysser min pande og mund, og jeg ender alligevel med at blive et par timer til. Da han er faldet i søvn igen, folder jeg hans tshirt sammen og lægger den på hans skrivebordsstol. Jeg håber på at den dufter af mig, når han lægger den til vask. Han spørger hvor jeg bliver af med en søvndrukken stemme, men jeg er på vej ud, og vi kysser farvel, som om vores afskedskys er et på-gensynkys. 

[lf190187]

Torsdag d. 22.8.2019.

Vi kom til Zanzibar.

Da vi kom til Zanzibar, vidste vi godt hjemmefra at vi skulle betale for et indrejse visum.

Vi kom ud af propelflyveren ude foran ankomsthallen, så vi gik på selve flyvepladsen for at komme ind i ankomsthallen. Lige inden for døren stod doktoren i hvid kittel og holdt en pistol for vores pande, feber, så var det farvel til det eventyr, heldigvis var vi raske og kom kun lige 10 mtr. længere frem, så fik vi stukket 2 blanketter i hånden som skulle udfyldes, problemet var, det var vi lige pludselig 140 passagerer som fik, og skolepulten vi måtte bruge var beregnet til 20, så der var panik på. Vi fik papirerne udfyldt, og videre gik det til betalingsskranken, vi havde rede dollars, 250,00 i hånden, men nej, ingen kontanter, kun Visa. Per var ved at kamme over, pengemaskine. Vi fik betalt og røg videre til paskontrollen, 4 højrefinger på scanneren og et luftfoto, så røg Ulla, Line og Preben igennem, Per var lige inde over det internationale register og dobbelttjek, før de 2 lev budt velkommen til Tanzania, da var sikringen lige ved at ryge, pengemaskine!!!

Kufferter igennem scanner igen, 2 russere i røven af os, masende på for at komme foran, vi holdt dem stangen, ud af terminalen, finde vor chauffør, der stod nok 20, men ingen med noget der mindede om navnet Fogh/Sivapatham, alle ville hjælpe, men vi skulle nok selv klare os, vendte bagagevognen mod terminalen igen, da en lettere kraftig person kom med et papirlap, hvorpå der stod Fogh/Fivapatham, så er det heller ikke let.

Han havde stået inde i terminalen fortalte han os, men da var vi lidt oppe at køre, så vi havde overset ham. Han bød os velkommen og fortalte lidt praktiske ting på vejen mod hotellet, vi blev med tiden roligere, Tanzania er slet ikke så skidt et land som vi lige opfattede ved første øjekast.

Super dejlig modtagelse, check-in, velkomstdrink og så kom det, er I sultne, kl. var trods alt 22.15, da vi spurgt om hun lige skulle ringe ned i restauranten og fånoget mad lavet til os, Per og undertegnede, var lidt sultne, så vi foreslog en sandwich eller lignende ville da være lækkert, de 3 andre villebare lige med derned før vi gik til værelserne.

Vi blev ført ned til restauranten, hvor en servitrice stod klar til at tage imod os. Vi blev alle placeret ved et bord og fik at vide at de ville lave os en 4 retters menu, og de beklagede at buffeten var pakket væk, så det blev a la carte.

Vi fik en forret med salat, Tom kha Gai suppe, kylling, roastede kartofler og frugter til dessert, vi var færdige kl. 23.15. I Tanzania drikker man Serangeti øl, det gør vi selvfølgelig også.

Vi gik til vore værelser, Janni og Per havde æresport rundt om deres dør, frugt på værelset og et gavekort til en privat dinner, i løbet af opholdet. Alle værelser er bare OK, som resten af hotellet.

Vi fik en god nats søvn og Line er ved at komme ovenpå igen, været på potten 4 x på en halv dag, så nu kører det igen.

Vi gik til morgenmad, havde læst meget godt om især morgenmaden på hotellet, og den skuffede ikke, alt hvad hjertet begærer, og 5 - 6 kokke til at servicere os, vi bliver forkælet. Efter morgenmaden gik vi til poolen, vi fik pladser lige ved poolkanten. Der gik en times tid så kom der en byge, en rigtig, rigtig kraftig byge, de måtte svarpe området, der gik nok 15 min. så var solen tilbage og gjorde vore kroppe lidt røde.

Vi fik en god frokost, 3 pizzaer og 2 sandwich med drikkevarer, 150.000 omregnet 1200,00 dkr., troede vi, vi regnede stadig i den Kenyanske møntfod, vi var enige om, godt nok var det et fint hotel, men så skulle vi ikke spise frokost på hotellet længere. Vi spurgte forsigtigt serveringen, om det var den Tanzanianske møntfod, selvfølgelig, sagde hun, så var det lige pludselig 440,00 dkr. for 5 mand i stedet for, så blev det lige pludselig billigt.

Vi gik tilbage til poolen, det er godt nok ét hårdt liv vi fører, vi tog fra poolområdet ved kl. 16.30, vi fik Afternoon tee med gode kager, hvorefter vi gik op for at slappe lidt af og fik spillet lidt kort, før vi skulle til aftenbuffet.

Ulla smirgrede sig ind ved en lokal gartner, og fik en flot bundet buket af havens blomster, han kunne desværre kun sige ganske få ord på engelsk, ellers kun Swahili, og det knep lidt for os.

Vi spiser kl. 19.30, hver aften, aftenens tema var fisk i alle afskygninger, det var rigtig lækkert. Vi fik et bord helt ud til poolkanten, som vi fik en aftale med tjeneren om, at det ville vi gerne have fredag også. Der er live musik hver aften og på dagen var der et band som var inspireret af Bob Marley, virkelig god musik, de spillede instrumentalt under middagen, men gearede noget op da middagen var overstået, musikken stopper kl. 23.00, det var en rigtig hyggelig aften med musik og drinks.

Ulla fik lidt problemer med høreapparaterne, det ene virkede ikke, så hun fik musikken i mono. Da vi kom på værelset legede hun høreapparat mekaniker, det virkede, så nu er fuldt på igen.

[ghostdancers]

Min pande var saa hvid som snee - Den kyssed du; Min mund, den var saa kold som snee - Den kyssed du.

My forehead was as white as snow - This you kissed; My mouth, it was as cold as snow - This you kissed.

- Emil Aarestrup, “Drømmen” / “The dream” 

[shroomi-dk]

Ny svamp - Sweet potato fries med indigo-mayo

New Post has been published on https://www.shroomi.dk/svampeopskrift/sweet-potato-fries-med-indigo-mayo/

Sweet potato fries med indigo-mayo

Svampene i de danske skove kigger altid frem i efteråret. I denne tid vil du altid kunne finde svampe i skoven. Det er ikke altid de bedste spiselige svampe, men trods alt fine svampe. Indigo-rørhatte gemmer på nogle gode spisesvampe, som passer til mange forskellige retter. Bare husk at tilberede dem i mindst 15 – 20 minutter før du spiser dem.

Sweet potato fries med indigo-mayo

Du behøver ikke altid lave nogle af de klassiske svamperetter. I denne omgang får du opskriften på en lækker snack, som nyder godt af den runde smag fra svampene. Her er brugt Punktstokket Indigo-Rørhat, som er en fortræffelig spisesvamp. Den har en god fast konsistens, som giver lidt crunch i din mayo.

Ingredienser

Sød kartoffel fritter

1 stor sød kartoffel

1 spsk majsmel eller hvedemel

2 spsk rapsolie

Salt

Indigo-mayo

2 æggeblommer

1 spsk æblecidereddike

2 dl rapsolie

1 tsk salt

Fremgangsmåde

Start med at tage en skål op og fyld den med koldt vand. Skær herefter din søde kartoffel i små aflange stykker og kom dem i vandet. Vandet hjælper med at fjerne stivelsen og gøre dine fritter mere sprøde. De skal ligge i vandet i ca. 20 minutter. Lad dem herefter tørre på et stykke papir. Kom dem så i en pose med en spsk mel og ryst den godt, så de lige har en smule mel på siderne. Nu kan du fordele dem på en bageplade og komme lidt olie over dem. Bag dem i ca. 25 minutter indtil de har en fin gyldenbrun farve.

Nu kan du starte med at lave din mayo. Kom alle 2 dl rapsolie på en pande og varm den langsomt op. Kom herefter skiver fra dine svampe i olien og lad det stege ved lav varme i ca. 20 minutter. Nu kan du tage en skål frem og komme æggeblommerne i sammen med æblecidereddike og salt. Pisk blandingen med en håndmixer indtil blandingen er hvid og fast. Det tager gerne et par minutter.

Tag din pande af blusset og si svampene fra, så du har en skål med rapsolien. Den skal gerne stå og vente indtil den er kølet af til stuetemperatur. Nu kan du langsomt komme en smule af olien i skålen med æggemassen mens du bruger håndmixeren. Det skal være langsomt, da din mayonnaise ellers vil skille. Pisk indtil den har en god konsistens, som du kender fra mayonnaise. Hak dine svampe fint og kom dem ned i din mayo. Nu kan du servere den til dine fritter. Velbekomme!

[spisvegetarisk]

Vegansk puttanesca

Normalt på en base af ansjoser, men disse kan sagtens udelades. Resultatet er en meget delikat tomatsauce.

Ingredienser

1 løg, finthakket

3 fed hvidløg, finthakket

1 lille håndfuld kapers

1 håndfuld udstenede mørke oliven (sorte eller kalamata), groft hakkede

1 dåse flåede tomater el. passata

En håndfuld bredbladet persille, finthakket

Oliven olie

Din ynglingspasta

Fremgangsmåde

I en pande steges løg og hvid løg i olivenolie. Tilsæt kapers og stilke af persille lige inden løgene tager farve. Steg videre. Tilsæt dernæst oliven og flåede tomater. Lad retten simre i ca. 5-10. minutter. Smag til med salt og peber. Tilsæt finhakket persille. Server med din ynglingspasta.

Hurtigt, nem og velsmagende hverdagsmad.

[fitallblog]

Schnitzler i fad med pikant kokossauce

Jeg er kommet i totalt efterårsstemning og det smitter af på min mad. Jeg er blevet helt vild med simreretter med ris til, og denne gang blev det til schnitzler i fad. Det er som regel koteletter i fad man tænker, men schnitzler er lidt mere magre og man kan derfor spise det med liiidt bedre samvittighed.

Jeg serverede ris og en sprød salat til. Jeg synes det er synd at komme dressing på salaten da der er en sauce, og dermed kan det hurtigt blive for meget hvis man bruger enten en hvid dressing eller en vinaigrette.

Hvis du har fri frugt og grønt er der blot 416 kcal pr. portion inkl ris

Du skal bruge:

Til 4 personer

4 schnitzler 2 (3) løg 2 hvidløg 4 tsk paprika 2 tsk cayennepeber 1 peberfrugt 4 gulerødder 400 g champignon 1 dåse hakkede tomater 1 dåse tomatpasta (140 g) 1 dåse kokosmælk (jeg brugte light) 150 g pikantost

Tilbehør:

Ris Sprød salat uden dressing

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen p�� 220 grader alm. ovn.

Brun schnitzlerne af i ca. 1 1/2 minut på hver side med salt og peber. Kom dem herefter over i et ovnfast fad.

Snit alle grøntsagerne fint og steg herefter løg og hvidløg til de er gyldne. Tilsæt champignon og lad dem stege med kort. Hæld det over schnitzlerne og steg herefter gulerødder og peberfrugt. Kom også dem, over i det ovnfaste fad.

Steg paprika og cayennepeber kort af på en tør pande og tilsæt de hakkede tomater, tomatpastaen, kokosmælken og pikantost og smag til med salt og peber.

Hæld det over de andre ingredienser i det ovnfaste fad og bag det i ovnen i 20 minutter.

Kog imens risene efter anvisning på pakken.

Server med ris og en sprød salat uden dressing. Velbekomme!

[bryllupsfotograf]

HAKKEBØF I NY FORTOLKNING

HAKKEBØF I NY FORTOLKNING

Tilberedningstid: 60 min Antal personer: 2 Redskaber: kniv, skærebrædt, bradepande, pande, skål og gaffel Du skal bruge 400gr. hakket oksekød (ca. 10% fedt) 1 Stort løg 2 små rødbeder 6 små kartofler (lidt større end en golfkugle) 1 halv kop fløde (eller mere, hvis du tør!) 1 halv kop eddike – til rødbederne (gerne balsamico) 3-4 spsk hvid eddike – til løgene 2 tsk sukker (1 til løget og 1 til…

[carlamickelborg]

Aftensmaden stod på 1 dl. grønne linser med en stegt fint skåret persillerod (i slip-let pande, så man undgår at bruge for meget olie), et kyllingebryst med lakridspulver og en dressing lavet af sennep, skyr, honning og dild.

[shroomi-dk]

Ny svamp - Stegt kylling med Judasøre

New Post has been published on https://www.shroomi.dk/svampeopskrift/stegt-kylling-med-judasoere/

Stegt kylling med Judasøre

Vinteren byder ofte ikke på store mængder spisesvampe. Du kan dog være heldig at finde nogle gode svampe. Udover østershatte er Judasøre spiselig og den kan ofte findes i gode mængder, da få svampejægere går efter den. Kig efter den på hyld ved kysterne, hvor den sidder mange steder. Stegt kylling med Judasøre er bare en af opskrifterne her på Shroomi med Judasøre. Du kan finde vores andre og læse mere om svampen her:

Judasøre

Stegt kylling med Judasøre

Denne opskrift er meget simpel, men giver dig en god mulighed for at bruge dine Judasøre. Du kan godt tilføje andre ingredienser, hvis du har dem liggende. Alt efter om du er til koriander/forårsløg eller ej kan du bruge det på toppen. Det giver altid en flottere og mere appetitlig ret med noget grønt på toppen. Start med at koge ris samtidig med opskriften, hvis du vil servere det til.

Ingredienser

800 gram kylling

7 Judasøre svampe (hakket)

2 fed hvidløg (finthakket)

3 spsk østerssauce

1 spsk hvid peber (eller sort)

2 spsk mel blandet med 2 spsk vand

400 ml varmt vand

2 spsk olivenolie

Forårsløg/koriander (til servering)

Fremgangsmåde

Varm din pande og kom en smule olivenolie på. Skær dit kyllingebryst i mindre stykker, mens panden bliver varm. Kom så kylling, hvidløg og Judasøre på panden og steg det hele indtil kyllingen er gennemstegt. Tiden afhænger af størrelsen på dine kyllingestykker. Kom peber og østerssauce på panden efter kyllingen er stegt.

Kom 400 ml vand i og lad det hele simre ved lav varme indtil kyllingen er blødere.

Skru op for varmen og tilføj en smule mel lidt ad gangen. Nu bliver din sauce tykkere. Den er nu klar til at servere med en omgang ris. Hvis du har lyst, kan du komme lidt koriander/forårsløg på toppen. Velbekomme!

[fitallblog]

i dag fik vi falafler, det er første gang vi har fået det herhjemme. Jeg stegte dem på panden, for at spare på olien, for normalt ville man friturestege dem. Alternativk kan man også stege dem i ovnen. Falaflerne blev virkelig lækre og der er spist op, så det må være positivt. De er rigtig gode i pitabrød eller sammen med en hvidløgsdip.

Falafler 20 stk/4 portioner

200 g kikærter (tørrede

1 stort løg

2 fed hvidløg

1 spsk friskpresset citronsaft

1 tsk stødt spidskommen

1,5 tsk salt

1 dl vand

1 tsk bagepulver

2 spsk hvid hvedemel

Sæt kikærterne i blød i rigeligt vand natten over eller mindst i 8 timer. Hæld vandet fra kikærterne, skyl dem godt og kom dem i en foodprocessor. Tilsæt løg i grove stykker og hvidløg, sammen med salt, citronsaft, vand og spidskommen. Blend kikærterne til en jævn masse. Kikærterne behøver ikke at være blendet helt, der må gerne være lidt struktur i massen. Bland den hvide hvede i kikærterne. Varm olien op på en pande. Form kikærterne til små kugler, der skal blive ca 20 stk ud af portionen, og steg dem på panden i olien til de er gyldne.

En portion falafler indeholder 287 kalorier.

[ghostdancers]

Jeg drømte, at jeg saae dig staae I dunkle telt, Ved nattens lampe, hvor jeg laae, En mødig helt. Jeg drømte, at du saae dig om Med frygtsomt blik Og lyttede, om nogen kom, Om nogen gik. Jeg drømte, at du slog med flid Din kjortelbræm Op over armen, rund og hvid, Og sneg dig frem. Jeg drømte, at din høire haand Et glavind drog Ud af det mørke klædebon -  Mit hjerte slog Der stod du, rædselsfuld og bleg, En rank Judith, Og i min strube følte jeg Det dybe snit. Med haanden knyttet i mit haar, Bestænkt med blod, Du stirred paa det røde saar Med sælsomt mod. Min pande var saa hvid som snee -  Den kyssed du; Min mund, den var saa kold som snee -  Den kyssed du.

Emil Aarestrup, “Drømmen”