#tom anholt

[lowcountry-gothic]

The Omen, by Tom Anholt.

[loyal-mutt]

Tom Anholt Care For Me, I’ll Care For You (2021)

[campsis]

Tom Anholt (@tomanholt): Moving On, Oil on Linen, 150 x 130 cm, 2022

[nevver]

Under the volcano, Tom Anholt

[yaya-tchoum]

Be a rainbow in somebody else's cloud.

~•Maya Angelou•~

#Maya Angelou #art Tom Anholt , under the volcano

[distinktionsfetzen]

Check out Tom Anholt, Autumn Swim (2022), From Hakgojae Gallery

[nils-elmark]

På sommertogt med Anna II

'Hun ser for anden gang jord stige af hav' fortalte vølven, da nordboerne for over 1000 år siden kom sejlende og fandt nyt land efter Ragnarok. Intet er forandret siden. Nok er vi ikke på vej til Island, men efter 11 timers sejlads i regnvejr over Kattegat uden landkending, er det en grundlæggende og oplivende følelse pludselig at få Anholt i sigte. Udtrykket 'jord stiger af hav' er præcist formuleret. Vølven må have oplevet det. Marsvin, se! råber Mikkel samtidig, da båden bliver omringet af en gruppe danske delfiner. Sikke en velkomst, alt er som det skal være.

Jeg er på et kort sommertogt med mine sønner i vores nye båd Anna II, der er en 26 fods Polaris Drabant, som vi sejlede hjem fra Vejle i april og som giver os mulighed for længere ture i danske farvande end Albertina II, der til gengæld lærte os at sejle. Vi tog fra Helsingør i morges, og klokken 20 er vi fremme i Anholt Havn - mere midt i Katteget kan man ikke være. Øen er en god oplevelse med fire timers landlov, der slutter i havneværtshuset 'Dørken'.

Næste morgen stikker vi af mod Djursland durk gennem Anholt Vindmøllepark, som er imponerende grænsende til det skræmmende. I to timer er vi omgivet af 111 vindmøller, der er 40 meter højere end Rådhustårnet. Vinden vender sig imod os, så vi starter motoren, bølgerne bliver større og vi er glade, da vi sidst på eftermiddagen finder en kajplads i Grenå Havn. Vi spiser Heinz tomatsuppe på dåse, hører tour på mobilen og ser filmen Captain Philips med Tom Hanks på ipadden. Da det bliver mørkt, opdager jeg, at jeg nu slapper helt af og tænker på ingenting.

Det er rart, at vi nu igen sejler langs kysten, konstaterer Mikkel næste morgen, da vi sætter kursen sydpå langs Djursland. Han har ret. At sejle kun omgivet af himmel og hav, sætter på en eller anden måde tid, sted og fart på hold. Der sker jo ingenting. Det må være relativitetsteori for sejlere. Ud for Ebeltoft trækker kulsorte skyer sig sammen, det ser fantastik ud i al sin storhed, og så begynder det at regne, som jeg ikke har oplevet det i mange år. De sidste to-tre timer ind til Århus er nærmest uendelige. Bølgerne er krappe og kaster rund med båden, og byen synes ikke at komme nærmere, uanset hvor meget vi sejler.

Vi finder en god plads i Århus Lystbådehavn ud for Øen, der er byens nybyggede havnefront med boligtårnet Lighthouse, der er 142 meter højt. Det er 50 cm højere end Anholts vindmøller! Her dukker storebror Nikolai op og jeg har en vidunderlig eftermiddag og aften på madmarkedet sammen med mine to sønner, inden vi sender Mikkel med toget hjem til arbejet næste dag. Begge drenge er blevet glade for at sejle og dygtige til det, og om torsdagen sejler Nikolai og jeg rundt på Århusbugten og spiser om aftenen i tapas fra Føtex om bord.

Fredag er jeg på egen hånd, begge drenge er nu på arbejde, så jeg sejler alene videre til Sejerø. Jeg vil helst have selskab ombord, men jeg vil heller ikke holdes tilbage og er vant til at sejle på egen hånd. Jeg sætter kurs til Slettehage og går herfra rakt ind over færgeruten, så jeg holder mig fri af de hurtige katamaran-færger.

Jeg sejler forbi Samsø, som vi besøgte i april, og fortsætter mod Sejerø. 10 sømil før mål løber forbrugsbatteriet tør for strøm og gps'en går ud. Det undrer mig, for jeg synes, jeg har opladet batteriet både i havnen og undervejs med motorens generator. Men det er ikke noget stort problem, jeg har gps på min mobil, jeg har ekstra powerbank og endog en ipad, hvis jeg skulle tabe telefonen overbord. Jeg er faktisk ret sikkerheds-fokuseret. Når jeg sejler solo, har jeg altid en sikkerhedsline på, jeg vil ikke falde i vandet, mens båden sejler videre uden mig. Med det døde batteri, dør også vhf-radioen. Men jeg har naturligvis en opladet vhf-radio hægtet på redningsvester. Jeg har dobbelt eller trippel dækning på alle sikkerhedssystemer. Jeg har stor respekt for havet, men har aldrig været bange.

Sejerø er en rar havn. Den er ikke nær så organiseret som Anholt - men hyggelig, og den minder mig om Kyrkbacken på Ven hjemme i Øresund. Øen er stort set uden mobildækning, men det lykkes mig om morgenen at fange en vejrudsigt, som siger 8 til 10 meter i sekundet med vinden lige i ryggen det første stykke. Luksus. Det giver 6 knob langs med kysten og et stykke videre ud til Sjællands Odde. Batteriet er igen opladet og holder spændingen. Da jeg går igennem renden ud for Sjællands Odde er der store bølger og vind lige ind mod stævnen. Jeg starter motoren og båden kæmper sig frem med 4 knob. Jeg kunne sætte automat-styring på, men undlader og bliver i cockpittet hele vejen til Hundested og lever af chokoladekiks og cola zero. På den sidste del af turen kan jeg sætte genua og får farten op på 5 knob. Indsejlingen til Hundested er lidt tricky med flere sandbanker langt fra kysten og faktisk også lige foan havneindsejlingen, så jeg opfører mig, som styrede jeg færgen, der sejler til Rørvig. Igen finder jeg en genial plads i havnen, søde naboer hjælper med fortøjningen og jeg spiser middag med min hustru, som kigger forbi.

Søndagsvejret er som lørdagsvejret, og det går strygende langs Sjællands nordkyst. Jeg er doven. Jeg har sejlet 8-10 timer hver dag i en uge og kæmpet med vejr, vind og bølger, men nu kan jeg blot rulle forsejlet ud og sejle 5,5 knob uden at skulle gøre noget som helst udover at drikke kaffe og kigge ind på kysten. Jeg kunne også sætte storsejlet og sejle lidt hurtigere. Men jeg gider ikke. Nu er jeg på hjemmebane, jeg hører Tour de France på mobilen og de syv timer hjem går hurtigt. Ud for Ålsgårde, dukker Kronborg op om styrbord. Jeg sender en venlig tanke til Søren fra Vejle, som jeg købte båden af. At mit lille sommertogt er gået så smertefrit er hans fortjeneste. Han har passet og plejet den gamle Bukh dieselmotor, han har ringet med gode råd og tip om trimning af sejl og fyldt Anna II med god karma.

[thunderstruck9]

Tom Anholt (British, b. 1987), The Apology, 2021. Oil on canvas, 150 x 190 cm.

[theories-of]

Tom Anholt Emmanuel 2020 Oil on wood 40 x 30 cm

[lowcountry-gothic]

Merchant, by Tom Anholt.

[topcat77]

Tom Anholt

 ‘Other Trouble’, 2018

[campsis]

Tom Anholt (@tomanholt): The Journey (Spring), Oil on Linen, 250 x 190 cm, 2022

[nevver]

Abduction, Tom Anholt

[theegregore]

Tom Anholt at Eigen+Art in Berlin

[toutpetitlaplanete]

Tom Anholt - Fairy Tale, 2016

[polkadotmotmot]

Tom Anholt - Not Waving, 2021