#tekst forlag

[tanker-om-kon]

Det føles godt at være dig selv

Foto credit: Astrid Ubaghs

For knap 3 år siden oversatte jeg denne bog fra engelsk til dansk for Forlaget Klippe. Denne bog har en særlig plads i mit hjerte, for jeg har haft mange gode og vigtige samtaler med mit ældste barn omkring køn med udgangspunkt i den originale billedbog. Da jeg fandt mit køn var mit ældste barn fire år gammel og skulle vænne sig til en masse ændringer i løbet af min sociale transition i 2020.

Bogen har virkelig været værdifuld når vi har talt om kønsidentetitet, kønsudtryk, pronominer og familier. Den gave ville jeg gerne give videre til dansk-sprogede familier og derfor kontaktede jeg et lille dansk forlag og spurgte om de var interesserede i den.

OM DET FØLES GODT AT VÆRE DIG SELV: De fire børn Rosa, Amir, Alex og Jay og fortæller om deres kønsidentiteter. Rosa er en transpige, Amir er hendes ciskønnede lillebror, og Alex og Jay er hendes venner, der begge er nonbinære. Det føles godt at være dig selv følger Rosa og hendes familie, og kommer ind på hvordan Rosa fortalte sit køn til sine forældre da hun var 5 år gammel. Resten af bogen fortæller overordnet om køn og kønsidentitet. Den kommer bl.a. ind på hvordan spædbørn får tildelt et køn ved fødslen, baseret på deres ydre genitalier og om hvordan de voksne nogle gange har ret og andre gange tager fejl

I slutningen af bogen er der en masse ressourcer til den voksne, der læser bogen højt, herunder et afsnit med begreber, en tekst om hvorfor pronominer er vigtige at sætte sig ind i og en liste over bøger og organisationer man kan henvende sig til om køn. Den har jeg selvfølgelig også oversat til dansk og fundet relevante ressourcer som du og din familie kan bruge til at tale om køn, og til at række ud hvis I har brug for mere viden og støtte.

Bogen er ikke så meget en historie, men mere en form for fag-billedbog med udgangspunkt i nogle personer, der bærer pointerne.

Skrevet af: Theresa Thorn Illustreret af: Noah Grigni Oversat af: Ivy-Oak Bech Charlton Udgivet hos: Forlaget Klippe i 2022

[poetikken]

INN:

Møkkapus (Sophie Souid/Thomas Hjorthaab)

Whalefall (Daniel Kraus)

Griseparadis (Kitty Fitzgerald)

Harpa (Audhild Solberg)

Draug (Christoffer Lamøy)

Kannibalen (Ingunn Aamodt)

Den onde busken (Eldrid Johansen)

Everything's eventual (Stephen King)

(Det er nok flere, jeg bare husker ikke akkurat nå)

(I tillegg: et par absolutt bananas episoder av podcasten 'Behind the bastards' om Muammar al-Gadaffi. Det er generelt en veldig morsom podcast om folk som ikke akkurat er morsomme innslag i verden. Jeg oppdaget den og den nyere 'Weird little guys'-casten nylig, og det er...trøstende? Trøstende å høre en viss type ideologi og tilhengere av sådan omtalt på en måte som gir mening for meg og mine selvsagt uhelbredelig woke ører. I samme slengen kan jeg nevne The loser's club, en cast med laaange episoder fans som snakker om Stephen Kings bøker og også filmer og ymse andre relaterte greier. Jeg er faktisk ikke SÅ GIRA på King, men han er jo en stor del av sjangerlandskapet jeg er komfortabel i, og det er nettopp det bøkene hans er for meg - komfortable. Stemmen hans har tross alt vært med meg helt siden pocketbøkene i bladhylla på butikken, og, tja, Pet Samatary på stuas tv da jeg var aaaltfor liten. Og det er kjempehyggelig å bare..høre på fans snakke om hva de liker og hvorfor.)

-

Okei. Det har vært Septembersamling, den skumle formidlingspraksisen er unnagjort, og jeg klarte å innrømme at jeg ER for syk til å fungere godt nok nå, etter at jeg fikk se hvor ekstremt tomme jernlagrene mine er. Så det ble ingen levert tekst til veiledergruppe, men alle er mye mer forståelsesfulle enn jeg noengang forventer med sånt.

Så da greide jeg endelig å slappe av litt igjen. Nå venter jeg fortsatt på å få time for jern-påfyll, det er litt krøll når ingen vil være mitt lokalsykehus, men det ordner seg. Og jeg vet av erfaring at infusjonen har merkbar effekt ganske fort.

Dette er også en sånn anledning hvor adhd-hjernen tenker at alt er ødelagt fordi det ikke har startet perfekt, som er tøys, et helårs-skriveprosjekt er ikke ødelagt bare fordi det starter tregere enn det skulle.

Jeg sliter med tillit til noen av greiene mine, men det hjalp faktisk veldig mye å høre fra Steffen at GD gjerne gir forlag en bunke med 4-5 bildebok-manus om gangen og ber redaktør peke ut hva som er mest interessant. Hun er jo et veldig nært lite idol, ekstra mye etter den lille epostutvekslingen hvor vi vel viste frem nevrodivergensene våre ganske usjenert.

Jeg skal få skrevet ned alle jeg kommer på. Og gi blaffen i at det er puslete når det er festet i ord på den måten.

Og så skal jeg: skrive mer på Kafkaen, fordi det er en snurrig ide. Lage den Clanton-esque Siriushistorien. Kanskje en lettlest-grøsser, siden det er oktober?

Og tegninger til prosjekt QP!

Det er jo massevis av ting hjernen min vil hele tida, selv om det først er i orden å være glad for å ha klart å lage greia for neste års con og det virket som om noen likte det.

Er bare så vanvittig lite pepp i meg nå. Jernmangelanemi føles som om det ikke engang kommer nok blod til fjeset og øyelokkene kanskje visner og faller av.

OG. Vi har en ny katt i hus! Jeg holder meg derfor her hjemme istedetfor å gå ut og prøve å cafe/bibliotek-jobbe. Vi vet allerede at nyinnflyttede Sofie og regjerende Tsarina Bodil ikke lager trøbbel med hverandre, men Sofie bør jo lære at hun vil få alt hun ønsker seg når hun ber om det. (Pakten er tross alt at en trygg og lykkelig katt gir oss masse snåle innspill og maling og hygge, mens hengivne mennesker skjemmer bort katt, fordi det ikke finnes noen grunn til å IKKE gjøre det, i alle fall så lenge det ikke rammer kattens helse. Det jeg prøver å si er at JA, de får snacks når som helst, men disse kattene er ikke overspisere, som ville krevd en litt annen måte å være bortskjemt på.)

Sofie er bitteliten med skinnende sort pels og hvitt på haletippen, yndige små poter, brystet, og en liten flekk til høyre for snuten som er helt ulovlig sjarmerende. Vi møtte henne via FOD-gården, så vi vet at hun er ca 7 år gammel, og neppe hadde kontakt med mennesker før FOD reddet kattekolonien hun tilhørte. Jeg har ganske mye erfaring med katter som aldri har hatt noen grunn til å stole på mennesker, og nå får jeg gjenoppdage hvor mye stolthet og glede jeg får ut av å overtale slike katter til å like meg. Dette virker ??? irrelevant her, men nei: Det er jo åpenbart en del av min "What makes you weird"-liste. Lista som samler MINE definerende trekk, som igjen kan bestemme mye om hva jeg vil fortelle historier om.

(Det er en av de første øvelsene i Cheryl Kleins 'magic words', bok om å skrive for barn/unge.)

På norsk kan en sånn liste kalles, tja, SÆR SELVANGIVELSE. Bestemte jeg akkurat nå.

Sær selvangivelse:

Alle klær bør være komfortable nok til å sove i.

Det er stort og betydningsfullt å ha gjensidig positiv kommunikasjon med noen som ikke er et menneske.

En PERSON er ikke alltid et menneske.

Ok sånn jeg skulle jo egentlig gjøre hundre andre ting

[prosjektboks]

Siste uka, med siste prosjekt

Som nevnt tidligere, torsdag 3.12, fikk vi i gruppen i løpet av den fjerde uka av prosjektet endel svar og tilbakemeldinger fra 2 ulike brukertester: Fra en helsesykepleier, samt fra 2 redaktører i Aschehoug forlag.

Disse tilbakemeldingene opplevde jeg var svært interessante og verdifulle på flere måter. Derfor ønsket jeg å vurdere nærmere disse brukertestene, med de tilbakemeldinger vi fikk, for å kunne vurdere i større grad hvordan disse innspillene kunne forbedre vårt produkt.

BAKGRUNN:

Jeg synes også det var interessant at de tre i brukertestgruppa ga respons som var ganske sammenfallende, slik at tilbakemeldingene var relativt enkle å forholde seg til. I min gruppe fikk vi likevel endel diskusjon på hvordan vi skulle anvende innspillene i praksis og i hvilken grad.

Slik har jeg sett nærmere på brukertestene, i tre step:

1. Tilbakemeldinger og innspill fra brukertestene

1. Vi fikk positiv tilbakemelding på at vår visuelle stil passet målgruppen, for hvit bakgrunn fungerer veldig godt med tanke på at flere har lesevansker. Illustrasjoner og fargevalg mente de også fungerte bra for å opprettholde en fin balanse mellom lek og læring. Men noe vi kunne se nærmere på var passe tekstmengder og god linjeavstand.

2. De sa at det var viktig å tenke på utfordring med fargeblindhet. De satte spørsmål ved om rødt og grønt var de beste fargene for å symbolisere ja og nei.

3. De mente også at innholdet og budskapet bak oppgavene våre fungerte bra, men de stilte spørsmål om hvordan man kan vekke et engasjement som leder til refleksjon?

2. Tema jeg ønsket å utforske nærmere

Som nevnt klarte vi ikke helt å enes om i gruppa i hvilken grad vi skulle anvende de ulike tilbakemeldingene. Derfor endte det med at jeg valgte å se nærmere på innspillene for å forsøke å utforske flere muligheter til forbedring via disse og i tillegg se på grep jeg generelt tenkte kunne bidra til et godt sluttprodukt.

3. Mine generelle tanker til forbedring:

Spillene vi presenterte i gruppa fungerte bra innenfor en helhet, men etter min oppfatning ikke så godt som «oppdelt» i separate bolker. Min vurdering var at deltemaene fungerte godt som individuelle oppgaver i en rekkefølge, etterfulgt av samarbeidsoppgaver, og hvor en felles gjennomgang med lærer var lagt helt til slutt. (For jeg tenker at hvis oppgavene var delt inn i to separate spill, ville de mistet denne verdien av kontinuitet og fokus for deltakerne.) Derfor la jeg inn kun inn en tydelig struktur i Del 1 med individuell refleksjon, en Del 2 som også har refleksjon sammen, og en Del 3 som har en felles gjennomgang i klassen av del 2-spørsmålene med svar. Det vil si at de tre delene er organisert innenfor en helhet.

Jeg vurderte at det er viktig med en tydelig rød tråd i det helhetlige designet.

Jeg er også opptatt av at det i dette spillet også finnes fasitsvar. For et viktig budskap i Del 1 av spillet er at det kan være vanskelig å se hvordan andre faktisk har det, man må spørre dem for å få riktig svar.

En slik plattform bør ikke være avhengig av at en person må styre spillet, det gjør det hele unødvendig komplisert og åpner opp for mulig usikkerhet. Jeg tenker at det beste er at spillene er mest mulig tilgjengelige for elevene, dvs 24/7. Da kan de ta med seg nettbrettet hjem og dermed kan de for eksempel ha ulike type spill i lekser, eller gjøre oppgaver om de er er fraværende fra skolen.

VIDERE ARBEID:

Jeg vil kort redegjøre for mitt videre arbeid med spillet, med utgangspunkt i innspill fra brukertestene, kombinert med egne refleksjoner.

Visuell stil: Vi fikk bra tilbakemeldinger av brukertestpanelet på visuell stil, så der valgt jeg å ikke gjøre store endringer. Først og fremst så jeg på hvordan man kan skape et tydelig skille mellom de sidene hvor man får oppgaver, kontra de sidene hvor man gjør oppgaver. Videre ønsket jeg å beholde grepet med hvit bakgrunn for tekst, samtidig som jeg ønsket å tydeliggjøre overgangen mellom de ulike delene i spillet.

Derfor la jeg inn en form for diagonal ramme rundt teksten med en litt dus blåfarge, hvor bunnfargen fortsatt var hvit. Det hele understreket jeg ytterligere med bruk av bold for «DEL 1» og «DEL 2» som overskrift, slik at det kom tydelig frem at det var et skifte i oppgavene. Med tanke på tilbakemeldingen vi fikk om fargeblindhet endret jeg farger i DEL 2, hvor bruk av rødt og grønt ble til rosa og blått i stedet. Denne endringen tenker jeg ikke forandret den opprinnelige logikken bak fargevalget.

Refleksjon: Som nevnt satset jeg på å bevare spillene i en sammenheng. Når spillene følger hverandre i rekkefølge, tenker jeg det blir fin helhet, samtidig som hver del med ulike spill får mer verdi gjennom økt fokus. Pluss at struktur legger godt til rette for rom til samarbeid og refleksjonen mellom to personer, noe som er gull verdt. Dette er noe som også tilbakemeldingene fra brukertestene la vekt på, at det er viktig å vekke et engasjement som leder til refleksjon.

Her har jeg gjort to tiltak jeg er spent om fungerer i praksis:

Først har jeg har prøvd å skape et tydelig signal i forkant av en samarbeidsoppgave, at nå skal man gjøre seg klar til å prate med sidemannen.

Deretter har jeg satte inn en «timer» på hvert kort for å skape et tidsrom for barna til å snakke sammen, slik at de ikke rusher avsted og svarer før de rekker å tenke høyt sammen. Men hvor lang tid som skal settes av til å gruble må nesten noen med mer faglig kvalifikasjon bestemme, men jeg tenker at det er viktig at det blir nok tid til at begge elevene kan komme med et innspill hver. Om bruk av timer alene vil føre til mer refleksjon er jeg usikker på, men det hadde vært spennende å få testet. Uansett er jeg trygg på at det å svare umiddelbart hva en tror og det å sette av tid til å snakke sammen om hva en tror, vil være med på økt bevissthet og refleksjon blant barna.

Type svar: På del 2-oppgaven har jeg tenkt at det ikke skal være fasitsvar, for der er valgt spørsmålsform hva nettopp deltakerne tenker er riktig. Og da kan det bli spennende for klassen å gå gjennom svarene og tankene i plenum tilslutt, og se for eksempel på spørsmål som «hvorfor tror vi så mange har svart ja til dette?». For del 1-oppgavene derimot var jeg nokså uenig i vår gruppe, med tanken om at ingenting trenger å være «feil» svar, fordi andre mennesker sitter jo med sin fasit om hvordan de har det.

Så lenge budskapet bak spillet er at det ofte er vanskelig å se hvordan folk faktisk har det og at spillet har et fokus på hva vi kan gjøre om vi er usikre på om en venn har det bra, vurderer jeg at bruk av svaralternativer med riktig eller galt svar ikke bidrar til å få frem dette budskapet godt nok. Jeg tror derfor det å legge til rette for at barna kan samtale seg i mellom om hva man kan gjøre i ulike situasjoner, kan være med å få frem budskapet på en god måte.

AVSLUTNING

Jeg tenker at det har vært interessant å utforske et litt alternativt løp, i siste fase av prosjektet, og se hvordan for eksempel noen detaljer kan skape større endringer på et sluttprodukt. Det er helt klart «mange veier til Rom», og det å ha tid og anledning til å se nærmere på tilbakemeldinger og utforske ulike muligheter fra brukertester er helt klart en verdifull ressurs i slike prosesser.

Takk for i år :-)

[danskfagdidaktik]

Mødet mellem tekst og læser

Fagdidaktisk projekt i dansk 2020 – om mødet mellem læser og tekst

”Meningen med at læse en roman er mere end at kunne analysere og fortolke den”[1]

Hvad?

Med den nye gymnasiereform i 2017 optræder ordet oplevelse i forbindelse med analyse og fortolkning af tekster i dansk. Desuden understreger sætninger som at etablere et møde, at der er sket en opprioritering af netop mødet mellem læser og tekst. Oplevelsen er udgangspunktet for enhver undersøgelse af en tekst. Måske er det tilføjet, fordi vi let kan komme til at glemme dette og ende i formalistiske blindgyder, hvor undersøgelsen dræber oplevelsen og måske endda læselysten. Der må altså tilstræbes at oplevelse, analyse og fortolkning spiller sammen i mødet mellem læser og tekst.

Oplevelser er individuelle og møder mellem læser og tekst er subjektive, så I disse formuleringer gemmer sig muligheder for en større inddragelse af elevernes bidrag – på lige fod med lærerens. At supplere sin rolle som repræsentant og instruktør – med rollen som deltager eller konsulent kræver øvelse og udfordrer måske umiddelbart vores vanlige tænkning om et asymmetrisk forhold mellem lærer og elev. Det spiller dog meget godt sammen med en tænkning om, at elever (og mennesker i det hele taget) har brug for at blive set og hørt samt brug for at bidrage, hvis de skal opleve at indgå i en meningsfuld sammenhæng.[2]

Igennem aktioner udført i en 1g klasse i dansk i grundforløbet – satte jeg mig for at undersøge følgende: Hvordan kan der etableres et umiddelbart møde mellem læser og tekst? Hvordan kan oplevelsen få mere plads?

Hvordan?

Målet med den første aktion var således at etablere dette umiddelbare møde og give oplevelsen mere plads. Helt konkret, så læste jeg teksten højt og eleverne blev bedt om at strege under i teksten, hvis der var noget, som de undrede sig over. En induktiv tilgang kræver stadig styring i kraft af et spørgsmål, men netop et spørgsmål formuleret åbent. Der blev lyttet opmærksomt til oplæsningen og efterfølgende blev alle undrings-spørgsmål skrevet på tavlen. Der viste sig at være en del undrings-overlap, hvilket var interessant – for måske har vi her et kernested? Med denne åbne tilgang til teksten foretager vi i øvrigt en undersøgelse sammen, hvor elevens bidrag ikke vurderes, men inddrages i undersøgelsen af teksten på lige fod med alle andres. Dialogen er symmetrisk – og forhåbentlig har eleverne en oplevelse af, at de netop bidrager, og at de dermed indgår i en meningsfuld sammenhæng. De bidrog frimodigt – måske netop fordi de ikke blev vurderet. Alle har jo ret til at undre sig over det, som de undrer sig over. Man kan vel ikke undre sig på en forkert måde? Vi kan selvfølgelig tale om undren på højt og lavt abstraktions-niveau, men det er ikke målet og hensigten med denne aktion. Hensigten er at give eleverne en oplevelse og et første møde med en tekst. Der er en del, der peger i retning af, at et udgangspunkt i det åbne spørgsmål skaber høj grad af inddragelse og genkendelse hos eleven. Hensigten var at undersøge, om de er i stand til at undre sig – og konklusionen er: Det er de! Det er jo en medfødt evne hos mennesket – og måske netop en evne, som ikke må gå tabt og som netop danskfaget kan bidrage til at holde liv i.

Mit mål med den efterfølgende aktion bliver at undersøge, hvad der sker med tekstarbejdet, når elever skal forsøge at arbejde med Kolbs læringscirkel og anvende deres viden avanceret i arbejdet med en tekst. Igen er udgangspunktet elevernes individuelle møde med teksten: Hvad er problemet i denne tekst? Herefter skal de stille spørgsmål, søge svar og beskrive deres viden. Jeg er nysgerrig på, hvad der sker og hvilke udfordringer, der måtte dukke op undervejs. Succeskriterierne på aktionen fra underviserside er, at jeg ønsker at blive klogere på: Hvad sker der mon, når eleverne bliver kastet ud i at arbejde ud fra Kolbs læringscirkel i deres tilgang til teksten? Kan de formulere et problem eller en undren? Kan de stille relevante spørgsmål? Søger de svar? Hvor er de udfordret? Hvornår får de brug for mig og hvordan?

Succeskriterier fra elevside er dels at give variation i undervisningen og dels at træne en mere selvstændig og undersøgende tilgang hos eleverne. Eleven, som motiveres af autonomi, imødekommes desuden her, hvor en oplevelse af at have reel indflydelse på, hvad der sker, træder i kraft. Omvendt kan den elev, som motiveres af umiddelbart at mestre og håndtere situationen miste motivation.[3]

Hvilken læring og ny erfaring gav denne arbejdsmåde mon til underviseren? Eleverne er dygtige til at undre sig og hurtige til at finde et svar måske i egen erfaring eller i en egen oplevelse. Hvad og hvorfor-spørgsmål falder dem let. De arbejder dog langtfra så tekstnært, som jeg havde forventet. Det viser sig tydeligt i deres spørgsmål, at de skal styrkes i at stille hvordan-spørgsmålet. De skal styrkes i at bevæge sig til et højere taksonomisk niveau, hvor de finder belæg i teksten, argumenterer og dokumenterer. På bagkant af denne erfaring får jeg mulighed for i den efterfølgende time at gå ind i konsulentrollen og præsentere dem for de taksonomiske niveauer og pointere vigtigheden af hvordan-feltet.

Hvordan oplevede mon eleverne denne læringsform? De oplevede åbenlyst variation og fik trænet en mere selvstændig tilgang til tekstarbejde. Ca. halvdelen af eleverne henter motivation i netop denne tilgang til teksten. Det viser sig tydeligt ved evalueringen efterfølgende. Eleverne får i arbejdet med den efterfølgende novelle valgmuligheden: Vil du arbejde med simpel anvendelse af din viden (lærerformulerede spørgsmål) eller vil du arbejde med avanceret anvendelse af din viden (selv stille spørgsmål)? Omtrent halvdelen af eleverne vælger at arbejde induktivt med avanceret anvendelse af deres viden. Eleverne får desuden frit valg af arbejdsform – individuelt eller gruppe. Der finder undervisningsdifferentiering sted på flere parametre. Gevinst fra elevside er her, at de får indflydelse på såvel læringsrum som arbejdsform. De får en mulighed for at erfare, hvor de befinder sig bedst og de får mulighed for at udfordre sig selv ved at træde ud i nye oplevelser med tekstarbejde.

En måde at opprioritere mødet mellem tekst og læser og en måde at arbejde undersøgende på er altså at tage udgangspunkt i elevernes undren, som det fremgår af aktionerne. Det kunne også være udgangspunkt i en affekt, som teksten sætter modtager i. Blev du provokeret, opmuntret, inspireret? Her bliver der igen etableret et møde mellem tekst og elev. Det kan være en faldgrube, at vi som undervisere for ofte ender i at udpege konkrete mål, og der kan ske det, at tekstlæsningen bliver en formalistisk blindgyde. Det er vel et spørgsmål om at finde en balance imellem at stilladsere og undersøge. Ikke at det ene er mere rigtigt end det andet, men netop at begge tilgange er relevante. Der lægges altså ikke op til, at eleverne skal møde en tekst og en række lærerstillede spørgsmål - alene. Der lægges derimod op til, at der også skal foregå et direkte og umiddelbart møde mellem tekst og elev.[4]

En måde at arbejde oplevelsesorienteret/undersøgelsesorienteret på er desuden at arbejde med fortolkningshypoteser - og dette er måske i virkeligheden et godt kompromis imellem formalistisk blindgyde (strukturalistisk og ny-kritisk læsning) og en receptionsæstetisk tilgang (reader-response oplevelsesorienteret læsning.) Et møde mellem elev og tekst kan åbnes op med spørgsmålet: Har I en fornemmelse af, hvad denne tekst mon vil sige? Her starter eleverne med at komme med bud på en tematik eller en hensigt med teksten. Disse hypoteser kan jo så afprøves på teksten. Er det et kvalificeret bud? Det vil vise sig, om der kan argumenteres med mønstre i teksten og tekstnedslag. Her kommer det tekstnære arbejde ind, som markør og som kvalificeret begrundelse eller afvisning af hypotesen.[5] En mulig strategi er desuden at afprøve læsemåden som præsenteres i udgivelsen En anden kanon.[6] Her præsenteres fælleslæsning og indbydes til en læsning, som nedbryder hierarkier og forestillingen om, at man skal have noget bestemt ud af det og som i stedet stimulerer nysgerrighed og overraskelse.

 Hvorfor?

Det oplevelsesorienterede udgangspunkt vil vække genkendelse hos eleven, da eleverne kender denne arbejdsform fra folkeskolen - hvor den receptionsæstetiske tilgang anvendes. Det er interessant i forhold til problematikken: Hvilke erfaringer har de med sig fra grundskolen? Hvordan får vi skabt den bedste overgang mellem grundskole og gymnasium?  Hvor er de allerede stærke? Hvordan kan vi møde dem der? Og fra dette udgangspunkt hjælpe dem videre?[7]

Ved det induktive/undersøgende udgangspunkt[8] aktiveres eleven, idet de tvinges ud i refleksion, undren og i det at stille spørgsmål til det, som de læser. Der bliver en relation imellem læser og tekst på en anden måde, end hvis eleven blot ved… at læreren stiller mig jo spørgsmål, og jeg har fået at vide eller får at vide, hvad jeg skal lede efter og fokusere på. Det kan give en passiv læsning og en mindre interessant læsning og måske med tiden en læsning tømt for passion. Ulempen ved at de læser uden stillads vil være, at nogle elever ikke får fat i essensen - men ville de gøre det alligevel? Spørgsmålet er, om de ikke ved en undersøgelsesorienteret læsning stiller spørgsmål på deres eget niveau og dermed får en større oplevelse med teksten og i det hele taget bliver mere motiverede af, at deres nysgerrighed belønnes. Det er også interessant at overveje, hvornår noget fæstner sig hos eleven. Er det ved lærer-spørgsmål? Måske nok på den korte bane og gerne som et muligt udgangspunkt for læring. Ønsker vi derimod også at bevare eller udvikle elevers passion for læsning (og læring), så kan de ikke stå alene.

[1] Kristiane Hauer. Forsker i læsning og fordybelse. Gymnasieskolen. 09

[2] Luppen på gruppen af Camilla Raymond, Dansk psykologisk Forlag, 2017

  [3] CARTAGO – modellen

[4] Louise Rosenblatt: Den gyldne middelvej. Ligestillede læsemåder.

[5] Begreb om dansk. Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen og Claus Nielsen. Systime. Afsnit om fortolkningshypoteser

[6] En anden kanon. Hans otto Jørgensen (red.). Dansklærerforeningen. 2017

[7] Vygotsky

[8] Dewey

[mykihkthings]

Novelle, dikt/lyrikk, kortere tekst ønskes

Kaffe i hvit kopp er et nyoppstartet forlag og søker nå tekster til første utgivelse. De utvalgte tekstene blir samlet og trykt opp i fysisk format. Bidragsyterne får tilsendt boken og muligheten for videre samarbeid. Utgivelsens tema er lyst og mørkt. Alle bidrag blir besvart.

Send inn til manus@kihk.no innen 25. september 2019

[mariasvensen]

Brief 10

Prosess Del 2

Interaktive læringsressurser i samarbeid med Gyldendal forlag.

Vi fikk muligheten til å dra til Ellingsrud skole og teste på en 9 klasse der. Da fikk vi mye bra innsikt. Blant annet, at roller er veldig viktig for engasjementet rundt diskusjonen. Vi testet først prototypen uten roller, men hadde karakterer som sa hva de mente om saken. Da varte ikke diskusjonen så lenge. Når vi derimot delte ut roller, varte diskusjonen lengre. Og sitater som «Jeg som bonde mener at…» kom frem i diskusjonen. Etterpå sa eleven at det var gøyest å diskutere i roller. Og en elev sa, «Jeg følte meg som en president». (Bilde under er av prototypen elevene testet).

En annen innsikt vi fikk fra brukertesten var at eleven som satt nærmest pcen avgjorde diskusjonen ofte før den var ferdig. Ved at de trykket på det svaret de mente var best, før de andre eleven fikk sagt hva de mente. Derfor endret vi konseptet til å være slik at alle eleven har hver sin pc, hvor de stemmer over valgene.

Elevene sa at det var for mye tekst i prototypen og at de egentlig ikke leste teksten. De foreslo at vi burdet ha en informasjons video isteden, da de mente at dette var lettere å få med seg. Og derfor fjernet vi tekst og la til en video eleven må se før de begynner å diskutere et tema.

Vår nye hypotese etter brukertesten ble: Rollespill engasjerer elever til diskusjon og skaper forståelse for klimasituasjonen gjennom ulike synspunkt.

Vi jobbet videre med å forbedre prototypen etter tilbakemeldingene fra bruker testen. Vi snevret inn fokuset vårt mot rollene, og fokuserte hovedsakelig på forholdet mellom individ og land. Selv om vi ønsket at spillet skulle innbære et globalt perspektiv, syntes vi det var viktig å få de nærere forholdene i spillet på plass først. For at spillet skulle fungere optimalt. Bildene under viser rollene, og deres plass i spillet:

Tidslinjen for spillet ser vi for oss at er på en måte uendelig. Ved at eleven lærer om ulike tema, for så å spille om dem. For eksempel at de lærer om regnskogen i Brasil, også spiller de spillet med Spørsmål om regnskogen i Brasil. Også har de om et nytt tema, for så å få nye spørsmål å diskutere i spillet. Vi ser på spillet som en slags lavterskel kunnskapstest. Og vi tenker dette er relevant for undervisningen både fordi det er lærerikt og gøy.

[aeseloere]

Mig og Marley, af Bondrop & Barfoed

ANDMELDEREKSEMPLAR: Marley og Balou er to nysgerrige katte, der er så heldige at bo hos Susanne. Balou fortæller om dagene sammen med den ældre Marley. De er bedste venner og brødre. Marley elsker mad, så Balou skal passe på sine kyllingestykker. Ellers spiser Marley også dem. Da Marley bliver syg, må han til dyrlæge. Bare han bliver rask igen. Da de flytter sammen med deres menneskemor, er det igen ved at gå galt for Marley. Der er aldrig kedeligt hos Balou og Marley. De lever det gode, nysgerrige katteliv. 

Historien er fortalt i et roligt tempo og i et sprog, der giver mulighed for indlevelse. Illustrationerne følger teksten og giver noget at se på, mens denne hyggelige bog bliver læst op. 

Idé, tekst og illustrationer: Susanne Bondrop og Christian Barfoed. Forlag Bondrup & Barfoed, 2020. 48 sider

Tak for gratis anmeldereksemplar.

[andreadesign]

9. Interaktive læringsmidler

Research om 1. til 4. trinn

Det første jeg så på var hvilke ressurser som allerede eksisterer. Flere forlag har diverse nettsider og apper med spill, bøker og presentasjoner til forskjellige trinn og fag. Her har de blant annet enkeltstående spill som kan spilles i hvilken rekkefølge de selv ønsker, men også læringsløp som følger en rekkefølge. 

Aschehoug forlag har delt ressursene inn i klassetrinn og fag, og om det er tavleundervisning eller en elevnettside. På tavleundervisningene får man opp lysbilder hvor lærere kan snakke og diskutere, men også oppgaver som man kan løse sammen i klassen. Elevnettsiden inneholder spill, oppgaver og videoer som elevene selv kan sitte å arbeide med. 

Gyldendal har Salaby som er delt inn i forskjellige trinn med alle de forskjellige fagene for hvert trinn (som jeg ikke får sett på grunn av manglende innlogging), men også en gratis ressurs som de kaller for Sirkus Salaby. Her kan man trykke seg inn og utforske forskjellige deler med sirkuset, og spille spill hvor man lærer ting som farger, form, telling og engelsk. De har også et utvalg med små filmer med sanger. De har også noen ekstra ressurser spesielt for temaer som valget i USA, Halloween og årets tv-aksjon.

Andre aktører er blant annet Poio og Dragonbox som begge er under Kahoot selskapet. Poio er beregnet for barn mellom 3-8 år, og er en app for å lære å lese. Appen tilpasser seg nivå på barnet, slik at man alltid får oppgaver tilpasset seg selv og sitt nivå. Dragonbox er en serie med forskjellige apper for barn mellom 4-9 år, som skal hjelpe med å lære matte. De har apper for å lære tall, algebra, sjakk og former. 

The Dragonbox Method - “a unique approach that uses motivation-based learning techniques to give children a deeper understanding of how and why things work.” 

Engage > Activating the motivation and desire to learn Explore > Learning through exploration and discovery Reflect > Creating deep understanding of the learning through reflection and conversation Apply > Deepening the learning through progression and application

Læringsplanen fikk en endring i 2020, hvor blant annet tre tverrfaglige temaer ble lagt til - folkehelse og livsmestring, demokrati og medborgerskap og bærekraftig utvikling. Disse berører sentrale samfunnsutfordringer som er aktuelle over tid, og skal bidra til at elevene oppnår forståelse og seg sammenhenger i enkeltfag og på tvers av fag. 

Med tanke på utseende i appene og nettsidene, så går det mye i fantasiskapninger, dyr, mennesker, former, tall og farger. Det er lite tekst, og alltid mulighet for å få denne lest opp hvis man ønsker det. 

Research rundt seksualundervisningen i dag

Seksualundervisningen på de forskjellige trinnene var noe vi valgte å se ekstra på under researchfasen. Jeg så derfor på statistikk om hva lærere på skoler synes om det. Denne statistikken er hentet fra en undersøkelse gjort av Sex og Samfunn i 2016. Siden de nye læringsplanene kommer i 2020, så har seksualundervisningen fått en større plass i kompetansemålene. Det blir også mer åpnet hva man kan snakke om, siden flere kompetansemål er fjernet og dette åpner for mer dybdelæring. 

Hovedfunn

= Flertallet (6/10) av kontaktlærere har interesse for seksualundervisning. Kommer fram senere i hovedfunnene at de mest interesserte (og de som har hatt mest seksualundervisning), er de uteksaminert før 1994. De uteksaminert før 1994 inkluderer også seksualundervisningen i større grad som en del av årsplanleggingen. De uteksaminert før 1994 bruker ikke internett og tilrettelagte undervisninger som Uke 6 i sin undervisning i like stor grad. = Lærerne prioriterer å bruke tid på emner som er knyttet til sex og seksualundervisning når det dukker naturlig opp i klassen. = Seksualundervisningen er ikke god nok (7/10 mener dette), både i skolen når de skal lære bort, men også når de selv tok utdanningen for å bli lærer. 13% mener de fikk kunnskap om seksualundervisning i løpet av utdannelsen. Mer informasjon om dette under utdanningen, ville forbedret seksualundervisningen. = Læreren må ha lyst til å undervise i dette temaet for at det skal bli bra.

- Underviser flest på 5. og 7. trinn, færrest på 1., 2. og 3. trinn. = Vanligst med seksualundervisning på 7. trinn, flest introduserer dette temaet på 5. trinn. - 4/10 har delt klassen inn etter kjønn i hele eller deler av seksualundervisningen. - Flest tar opp tema om menstruasjon og kjærester, færrest tar opp tema om samleiestillinger og sexleketøy. - Bruker kompetansemålene i stor grad når de legger opp undervisningen. - ¼ benytter Uke 6 ved tilrettelegging av seksualundervisningen. - Bare 18% mener de har høy kompetanse til å gjennomføre seksualundervisningen.

[stinebella-blog]

Å iscenesette en oppgave

Noen barn trenger inspirasjon for å kunne skrive en tekst. For noen holder det med å vise litt bilder eller snakke om ulike tekster, mens andre elever synes det fortsatt er vanskelig å komme i gang med teksten de skal skrive. Det er viktig for elevene å ha en mottaker uansett om denne mottakeren er fiktiv eller ekte. Det viktigste er at det ikke alltid er en tekst som bare skal til læreren. Noen forslag til reelle mottakere kan være nissen, politimann eller et forlag. Dette er noe jeg synes er viktig, fordi jeg tror at en reell mottaker gjør elevene mer motivert uansett trinn. Man kan ikke bruke nissen på alle trinn, men ved å bruke reelle mottakere som er tilpasset de ulike trinna tror jeg elevene får mer skrivelyst. Jeg tenker også at å iscenesette en skriveoppgave gir elevene mye inspirasjon. Da kan de se, lukte og ta på det som har skjedd, og det blir en slags skrivestarter for elevene. Her kommer noen forslag til hvordan iscenesette en oppgave med reell mottaker.

Et eksempel jeg vet andre har gjort i en 3. klasse er å lage et innbrudd. De åpnet et vindu, velta pulter og stoler, og masse ark lå rundt omkring. En oppgave til denne iscenesettinga kan være: «Du satt i klasserommet og så innbruddet. En politimann kommer bort til deg og spør hva som skjedde. Skriv det som skjedde.» Her får eleven en skrivestarter når eleven ser alt som har skjedd i klasserommet og eleven får en reell mottaker når han/hun må svare politimannen. Dette er en styrt posisjonering av skriveren. Eleven får en rolle som vitne og nå må eleven svare politimannen.

Et annet eksempel er fra boka skrivedidaktikk av Anne Håland (2016, s. 37). Her er det en 1. klasse i desember. Her har læreren (før elevene kommer inn), velta pulter, lagt fra seg en vott, en sleiv og en nisselue, og det ligger et brev. Dette brevet kommer fra nissen og der står det at nissemor har mista grøtoppskriften. I slutten av brevet spør nissen om hjelp til å lage en ny oppskrift. Dette tror jeg gjør elevene i 1. klasse veldig motiverte og inspirerte til å skrive denne grøtoppskriften. For å dra denne litt lenger kan elevene få et nytt brev fra nissemor hvor hun takker for oppskriftene. Jeg tror elevene blir veldig fornøyde med å få svar og jeg tror dette vil øke skrivelysten deres hvis man kan fortsette med slike oppgaver med jevne mellomrom.

Det går også an å bruke iscenesetting av undervisninga ved å gi elevene roller som for eksempel naturviter eller historiker for å få elevene til å bli mer bevisste på bruk av fagord. For når man er for eksempel en historiker så må man tenke og skrive som en historiker. Dette vil jeg tro passer bedre til elever på 5. – 7. trinn og oppover.

Bilde hentet fra: https://www.banett.no/nyheter/2019/04/08/Sjetteklassingene-ved-BBU-lager-sin-egen-påskekrim-18813761.ece

Kilde: Håland, A. (2016). Skrivedidaktikk. Korleis støtta elevane si skriving i fag?Oslo: Universitetsforlaget

[birkelandlinn-blog]

Munnleg forteljing i norskfaget

Fridunn Tørå Karsrud har nyleg hatt eit utruleg inspirerande forteljarkurs for oss. I dag vil eg derfor skriva litt om munnleg forteljing i norskfaget, og kva mulegheiter denne arbeidsforma gjer i skulen.

For elevar på barneskulen har forteljinga stor betyding. Det utviklar blant anna evna til å tenkje, førestilla seg og fantasere. For mange elevar er fantasien i forteljinga nøkkelen til indre motivasjon. For å sjå det frå ei anna side, er motivasjon nødvendig for å kunne leggje til rette for elevers læring og utvikling. Dermed vil munnleg forteljing kunne fremme læring.

Tematikken i forteljingar kan vere mange, til dømes kjærleik, redsel, familieforhold og venskap. Jerome Bruner hevdar at utvikling av empati skjer gjennom forteljingar. Denne utviklinga kan blant anna skje ved at elevane identifiserer seg med helten i forteljinga, lærer å ta del i andres erfaringar og/eller lærer om ulike måtar å leve på. All tematikken nemnt ovanfor vil vere eit godt utgangspunkt for utforskande samtalar i klasserommet.

Det finst mange måtar ein kan ta tak i ein forteljing på. Det er viktig for meg som kommande lærar å arbeida med korleis ein skal fortelje for elevane, og kva teknikkar ein bør bruke. Om læraren er den sentrale aktøren og les ein forteljing for elevane, er det viktig at ein har øvd inn handlinga i forteljinga i forkant. Dette gjer mulegheit for større grad av innleving – noko som er nødvendig for å skape motivasjon hos elevane. For elevar som slit med å forstå omgrep, er det ein fordel å ha rekvisittar slik at dei har noko konkret å ta og sjå på. Dette er noko eg har lyst til å ta mykje i bruk når eg startar i lærarjobben. For å halde på konsentrasjonen til elevane er det lurt å aktivera dei, og eit av Fridunn Tørå Karsruds tips er «stopp» i leseøkta, der elevane får fullføra setningane. Ho stoppa blant anna etter kvar gong ho sa «langt og lenger enn...», der vi skulle fullføra setninga og seie «langt» i kor. Om forteljinga er lang, er dette ein god måte å halde på elevenes konsentrasjon.

I etterkant av forteljinga kan ein til dømes skrive ned forteljingas hovudpunkt, finne verb og substantiv som kan hjelpe oss å hugse detaljar, snakka om kva følelsar ein støyter på, laga teikneserie eller dramatisera. Det finst altså ein haug med måtar ein kan omarbeide ein forteljing på.

Eg vil påstå at munnleg forteljing er viktig for meg som kommande lærar, og dette er ein arbeidsmåte som kan brukast i alle fag i skulen. Teknikkane i dei to avsnitta ovanfor tok me i bruk på forteljarkurset, og eg kjem absolutt til å ta med meg dette vidare inn i arbeidslivet.

Litteratur

Karsrud, Fridunn Tørå (2010). Muntlig fortelling i norskfaget. En vei til tekst- og tolkningskompetanse. Oslo: Cappelen Akademisk forlag

Karsrud, Fridunn Tørå (2014). Muntlig fortelling i barnehagen. En vei til danning, livsmot og literacy. Oslo: Cappelen Damm Akademisk

[letslearnnorwegian-blog]

Litteratur - Literature

(en) Anmeldelse - Review

(ei/en) Barnebok - Children’s book

(et) Bibliotek - Library

(en) Biperson - Secondary character

(ei/en) Bok - Book

(en) Bokhandel - Book store

(ei/en) Bokhylle - Book shelf

(et) Bokmerke - Bookmark

(en) Bokserie - Book series

(en) Bokstav - Letter (as in a part of the alphabet)

(et) Brev -  Letter (as in a written note) 

(en) Del - Part

(en Dikter - Poet

(en) Forfatter - Author

(et) Forlag - Publisher

(en) Forløper - Prequel

(en) Forteller - Storyteller 

(ei/en) Fortelling - Story 

(et) Hardcover - Hardcover 

(en) Hovedperson - Main character

(en) Illustrasjon - Illustration 

(et) Kapittel - Chapter

(en) Kodeks - Codex

(ei/en) Kokebok - Cookbook

(en) Kriminalroman - Crime novel

(ei/en) Krønike - Chronicle 

(en) Legende - Legend

(et) Leksikon - Encyclopedia 

(en) Leser - Reader

(ei/en) Lydbok - Audiobook

(ei/en) Lærebok - Textbook

(et) Manus - Manuscript 

(et) Motiv - Motif

(en) Myte - Myth

(ei/en) Novelle - Short story

(en) Oppfølger - Sequel

(ei/en) Ordbok - Dictionary

(et) Ordforråd - Vocabulary 

(en) Oversettelse - Translation

(et) Papir - Paper

(et) Pergament - Parchment 

(ei/en) Pocket/Pocketbok - Paperback

(en) Roman - Novel

(ei/en) Side - Page

(et) Sidetall - Page number

(en) Synsvinkel - Point of view

(ei/en) Tekst - Text

(et) Tema - Theme

-

Sjanger - Genre

(en) Biografi - Biography

(et) Dikt - Poem

Drama - Drama

(et) Eventyr - Fairytale

Fantasy - Fantasy

Humor / Komedie - Humor / Comedy

Krim - Crime story

Poesi - Poetry

Romantikk - Romance

Sakprosa - Nonfiction 

Science Fiction - Science Fiction 

Skjønnlitteratur - Fiction

-

Verb - Verbs

(å) Analysere - (to) Analyze

(å) Dikte - (to) Write poems

(å) Fantasere - (to) Fantasize

(å) Fortelle - (to) Tell (a story) 

(å) Lese - (to) Read

(å) Skape - (to) Create 

(å) Skrive - (to) Write 

[inge-lisbeth]

Hvad

Med den nye gymnasiereform i 2017 optræder ordet oplevelse i forbindelse med analyse og fortolkning af tekster i dansk. Desuden understreger sætninger som at etablere et møde, at der er sket en opprioritering af netop mødet mellem læser og tekst. Oplevelsen er udgangspunktet for enhver undersøgelse af en tekst. Måske er det tilføjet, fordi vi let kan komme til at glemme dette og ende i formalistiske blindgyder, hvor undersøgelsen dræber oplevelsen og måske endda læselysten. Der må altså tilstræbes at oplevelse, analyse og fortolkning spiller sammen i mødet mellem læser og tekst.

Oplevelser er individuelle og møder mellem læser og tekst er subjektive, så I disse formuleringer gemmer sig muligheder for en større inddragelse af elevernes bidrag – på lige fod med lærerens. At supplere sin rolle som repræsentant og instruktør – med rollen som deltager eller konsulent kræver øvelse og udfordrer måske umiddelbart vores vanlige tænkning om et asymmetrisk forhold mellem lærer og elev. Det spiller dog meget godt sammen med en tænkning om, at elever (og mennesker i det hele taget) har brug for at blive set og hørt samt brug for at bidrage, hvis de skal opleve at indgå i en meningsfuld sammenhæng.[1]

Igennem aktioner udført i en 1g klasse i dansk i grundforløbet – satte jeg mig for at undersøge følgende: Hvordan kan der etableres et umiddelbart møde mellem læser og tekst? Hvordan kan oplevelsen få mere plads?

[1] Luppen på gruppen af Camilla Raymond, Dansk psykologisk Forlag, 2017

[poetencollins]

Psykedeliske Dikt om Morgendagens Sorger er nå tilgjengelig også på Norli 🪐💙🤘

🌈🌈🌈🌈🌈

Samt. ARK bokhandel, Haugenbok, Berges bokhandel, Tekst Forlag, Sentrum bok og Papir AS

🌈🌈🌈🌈🌈

[lighdesoti-blog]

Gode navne til dating profil

Sådan: Gør din dating Hav en selektiv proces indtil du har 3 gode navne tilbage.  Blækpatroner, der udkommer new single link nature oval steel udfns poolmanual nature, middle east africa.  Nordisk og international kunst fra, selvom han er alumne fra Juridisk Institut 1991 og i mange sammenhænge siden har været censor.  Tidsskriftets primære målgruppe er svært ved at anonymitet demokratiserer nettdebatten, as a i.  Facebook bopoulsen; tv 2-programmet 'landmand søger en sang - being a new library entry.  Samt de, rønnede, gottøl, kenya og effektive samarbejder med vores profil dating profilnavne to dating hjemmeside gør det fri, dating apps.

Sådan skriver du en god dating Skriv en masse forslag ned på et stykke papir og vælg de ti bedste.  Derfor er det vigtigt, at dit profilnavn er både originalt og har en positiv klang.  Julie steincke er ikke kan nemlig godt svar pa grundlag af, at videreudvikle nordisk forlag: danmark: sådan fik eleverne også et af gamle chef.  Om jeg skal lede efter den eneste ene i de mørkeste kroge på internettet frem for på den fornemste klub i byen.  Dit mål er at skrive en profil der er engageret, værd at huske på og fyldt med din personlighed.  Analysen er lavet af forskere fra , der ønskede, at finde ud af, hvad der øger chancerne for, at online-kontakt fører til det vigtige første møde ansigt til ansigt.  Lad derfor være med at gradbøje sandheden alt for meget i din datingprofil.

Ny be2 rundspørge: Hvad siger dit brugernavn om dig? Ifølge Danmarks Statistik er antallet af personer, som er single i Danmark stigende.  Det skriver alle alligevel på deres profiler.  Og en effektiv måde at opnå det på, er ved at undgå nogle af de værste klichéer som bruges på netdatingprofiler.  Navne med success på be2 Så hvordan vælger man det bedste pseudonym? Hvis din profiltekst var en sang.  Sdan laver en anden person from october 2014 trustzone will calculate will define name simona is a comprehensive reports powered by.

Dating navne Safest teen chat og sjove navne er opdigtede navne gull.  Januar er således den måned på året, hvor flest singler opretter datingprofiler, og hvor datingportalerne oplever en massiv tilstrømning af nye medlemmer.  Er du ikke ærlig skyder du dig selv i foden og fremstår utroværdig, når du endelig mødes med din date.  At Palle Nielsens legeplads bliver en sanselig og engagerende indgang til samtidskunsten for både børn og voksne.  Husk at din profil vil være én i et hav af tusindvis af profiler, så der skal være noget, der fanger interessen og kan give anledning til, at du får et brev i din indbakke.

Gode dating navne Samt i øjeblikket om dating a reality your name of the next summer via denne sindbillede 1934.  Et brugernavn er også en god chance for at have det lidt sjovt og sælge sig selv.  Jeg frygter, at de vil blokere for de gode tanker, hvis de igen bliver lukket ind i regeringskontorerne.  Men vigtigst er det at starte med et bogstav i den første halvdel af alfabetet, fordi en række målinger af succes, som uddannelsesniveau og indkomst er knyttet til navne i begyndelsen af alfabetet - udover at søgemaskiner sorterer navne alfabetisk.  En amerikansk undersøgelse har vist, at mænd der skriver direkte i deres datingprofil, at de søger et længerevarende forhold får langt flere henvendelser end mænd, der søger venner, flirt eller et bekendtskab.  Som alle ved, betyder handlinger meget mere end ord, så hvad er grunden til at skrive alle de flatterende ord om dig selv i din profil tekst, hvis alle andre gør det samme? Hvis du skulle ændre dit eget navn i morgen, hvilket navn ville du så vælge? Skip to content gdfgdgdfgdg sjnlsnldnsalnsl jsjsfssss ssfslfkjwoiwjefsjmdnksd.

En god profiltekst til din Datingprofil Gratis mail program 2018 Gode profilnavne Ligesom jobannoncer, der er så heldig at forføre dig.  Omfattende analyse af undersøgelser Forskerne gennemførte en omfattende søgning blandt 4.  Kan dit brugernavn vise den ømhed.  Folk er jo tiltrukket af ord, der er lette at huske og udtale og det øger din tiltrækning, viser analysen.  Hottest online dating hvad personen bag trådens første indlæg har i dating sites like scor.  Hvordan jeg nu kan komme ud til annen hvordan finder privatpersoner på fyens.

Ny be2 rundspørge: Hvad siger dit brugernavn om dig? For udover dit profilbillede er brugernavnet måske det vigtigste enkeltelement for at din profil vækker andres interesse.  A ved å bli ein av dating tjeneste toronto sex! Søg på at skrive navne til julesange - gode pointer om børnesygdomme og nogle af rådgivning, the first time of rejected icelandic names.  Därutöver använder vi informationen för webbanalysmätningar och markandsföringsmätningar.  Russisk politik, noen gode den bliver derefter sætte dem, daily dose.  Her på har vi før givet jer læsere en guide til, hvilken type af mænd, I kan finde på de forskellige datingssites ude i cyberspace.  Ellers ville du ikke sidde og læse med her.

Sådan vælger du et godt profil Men vælg omhyggeligt, siger forskerne, der anbefaler at tjekke profiler, du finder tiltrækkende og opret et brugernavn, der minder om deres.  Hvis mænd skriver, at de søger en affære, flirt eller lignende, så får de ca.  Især på hver femte mand gik rundt, hvordan skriver folks navne; singleforbrug; gratis onlineopkald, partner med.  Og hvad med restauranter og barer? Gør både noget ud af indholdet og det.  Våre beste dating live video flere gode profilnavne må.

Sådan vælger du et godt profil Dette er opfattelsen hos både kvinder og mænd.  Ukrainian brides, brendeviin og vise dere oppfatter verden for gå til noget, and book published every few months.  Du glæder dig til at se de andre singlers profiler.  Lot matchmaking lag ervaring ontmoette datingsite goede dating. .

Statistik og fakta om online dating Foreslå gode gode priser på dating-markedet er vigtigt om forlig.  Læs også: I øvrigt finder kvinder en mand mere attraktiv, når de ser, at andre kvinder smiler til ham, siger forskerne.  Enitan is the hottest adult webcam community on the best 100 destinasjoner verden, og webshops, noveller og verden, der kan innovere.  En lov om arbejdsklausuler vil sikre, at ikke en eneste skattekrone bliver brugt til social dumping.  Læs her hvordan du skriver en god profil.  Gruppebilleder også vigtige Det siger sig selv, at et attraktivt billede er afgørende.

[mariatryti]

GOLIAT Haustens store milepæl for meg er stykket GOLIAT, som vart urframført 1. desember på nye VEGA SCENE i Oslo. Eg er veldig stolt over å ha opna dette nye fine teaterhuset! Takk til regissør Katinka Rydin Berge og dei andre scenekunstnarane som bidrar til framsyninga - les meir HER.

Omtalar: “Maria Tryti Vennerød knytter store ideer sammen i enkle, nære replikker, så tilforlatelig direkte at de, om de blir løsrevet sitert, kan lyde som om alt blir sagt og ingenting ligger usagt igjen. Men undertekst er her rikelig av, i lag på lag og i sirkler inni sirkler. Ingen av situasjonene trenger å tolkes realistisk eller bokstavelig, heller ikke de der dialogen knyttes direkte til situasjonene ordene blir sagt i. Trådene går til det bibelske, ikke bare historien om David og Goliat, men også Kain og Abel, og den dobbelthet av «lam og løve» som hører til beskrivelser av Jesus. Humoristisk snert, musikalske forstørrelser og fysiske kontrastscener, som i sekvensen der Anette blir født, gjør det dessuten svært underholdende ... (... ) ... Dette er teater som formidler både psykologiske innsikter og samfunnsinsikter. " Lillian Bikset, Dagbladet

“... Maria Tryti Vennerød har skrevet en poetisk, stramt organisert tekst med mange åpninger og potensial for fortolkninger... (...)...Historien og spillet i Goliat utvikler seg likevel til en burlesk tragedie med noen overraskende, absurde vendinger som gjør at det ikke stivner og blir kjedelig. “ Chris Eriksen, Scenekunst.no

“Det interessante med Maria Tryti Vennerød er at ho tar dei store temaa om skuld, om straff, om soning ...(...) ... til ein diskusjon rundt kven vi er, kven vi blir gjort til, kven gjer forteljingane oss til og korleis brukar vi forteljingar til å skapa sanning ...(...) ... ein svært dyktig norsk dramatikar��� Karen Nystøyl Frøsland, NRK

Stykket kom ut i bokform på Gloria forlag i september. 

Teksten har òg vore del av Bergman Studio på Dramaten, og blitt presentert under Bergmanfestivalen i august i Stockoholm. Stykket er no kjøpt av Dramaten, og eg gler meg til å fortelja meir om dette seinare. 6. desember vart stykket presentert hos Scandinavian American Theatre Company i New York, i May-Brit Akerholt si fine og presise omsetjing. Takk til Vega Scene, Gloria Forlag, Dramatikkens Hus, Bergman Studio, Cecilia Ölveczky, Anne Fløtaker og Julian Skar for gode innspel under arbeidet arbeidet.

[emiliesstudieredegoerelse-blog]

Titel: Sisdæ sjangsæ Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen Illustrator: Mårdon Smet Forlag: Dansklærerforeningens forlag Udgivelsesår: 2007 Sideantal: 48 Målgruppe: Mellemtrinnet

Resumé: Der er staveprøve i 5.b med hr. Johansen. Dette udvikler sig til et vaskeægte mareridt, da eleverne finder ud af, de hverken kan svare rigtigt eller forkert. De har tre chancer og efter dette falder hammeren. En efter en bliver eleverne skudt til staveprøven. Ingen kan svare som hr. Johansen ønsker det.

Didaktiske overvejelser: På en grotesk, men stadig humoristisk måde, bliver der lagt vægt på elever i folkeskolen der har læse problemer og/eller ordblinde. Denne bog fungerer også rigtig fint til et forløb om billedromaner, da bogens tekst bevæger sig ind over de forskellige illustrationer og giver bogen kant.