#skrev det her på dansk fordi jeg ikke vil have at alle ved at jeg klager over mine luksus problemer.............
Explore tagged Tumblr posts
Text
Victor Rasmussen
Har du ondt i dag?
Digte
Af Victor Rasmussen
Da de lavede ham
plantede de et lille hjemve (sb.) inde i ham what happens if nothing happens? han levede og glemte at hans syn ville blive til blæk de tomme dåsers raslen i posen var ikke nok what happens if nothing happens? Strandvejen lå derude et sted den plantede en sygdom i ham hans syn var blevet blæk han var vågen i 4 dage intracerebral blødning og det var første gang hans ryg ramte en flade i 4 dage hans hånd fik fat i en kant det var rent held at han knyttede sig til et vindstød der tog ham fuldstændigt Jeg skrev de her ord ind under komaets dynebetræk: Vi var malkekøer og vi vi grinte fordi de andre også var det kan du huske da vi spyttede sydens sol lige i fjæset, og du lagde dig for foden af barndommens skamfulde klokkeblomst? stoerne satte dig ikke fri vi troede, at du var død du blev forkortet til 3 bogstaver i lægens notat DVT dit blodprops-legeme haltede skygger ind i huset det tomme metal stod i dine øjne vi troede, at vi skulle dø du vidste godt at kvalmen var pinlig jeg så en mand børste tænder imens han cyklede det fik mig til at tænke på din trippende fod du valgte at blive væk sagde min mor som om du var løbet hjemmefra der er et øjeblik til at den tynde hud der holder appelsinens kød og saft tilbage bare giver op.
Aksel siger, at når røgen fra cigaretterne sætter sig i den kolde luft
på den måde minder de ham om hans mor juleaften jeg ved godt hvad han mener, men jeg spørger alligevel hvorfor jeg vil så gerne have at folk kan lide mig jeg stikker min finger igennem det plastik, der holder sammen på de 6 Tuborg og jeg er bange for at det er alt der er alt der ER gazeller kan skrumpe deres hjerte og lever for at overleve jeg ved ikke hvorfor de går ikke til psykolog jeg ved ikke hvorfor jeg er skabt af kærlighed mellem to mennesker kærlighed kan forfalde, det gør en gud ikke så tit vi er bange for forfald jeg ved ikke hvorfor jeg fakede orgasmer for min ekskæreste de sidste par gange jeg vidste noget hun ikke vidste om sig selv jeg fakede tårerne til min farmors begravelse jeg følte ikke at jeg kendte hende sådan rigtigt jeg faker tit min latter SE MIG JEG GRINER!!! og jeg ved ikke hvorfor når solen ikke er her brænder jeg mig selv for at fremme frøspiringen gazeller kan løbe helt op til 100 km/t når røgen fra cigaretterne sætter sig i den kolde luft på den måde tænker jeg på gazeller, men Aksel spørger ikke og jeg ved ikke hvorfor.
Natlinser lægger sig på det yderste lag af hornhinden
og omformer øjet under søvnen din vejrtrækning lægger sig i vindueskarmen og smutter op under neglene sammen med kaffekopperne jeg plukker din hud det sted hvor den er lidt lysere end alt andet. Vores tøj er et sted vi ikke tør tale om på gulvet min performing body bestemmer som en sko: et uventet punktum på en bygning. Nej den sætning betyder ikke noget var det så okay? (jeg så blodet bag dine læber) vi ses først i nat langsomheden er en kæmpe fucking slum vi ses i din seng vi ses i morgen, måske og jeg vil fortælle dig at i Wien står Karl Marx Hof som et symbol på noget der kunne have været men nu er det er en turistattraktion man kan læse om på Theguardian.com ved du hvad jeg mener? jeg vil love dig en kop kaffe eller alle træernes rodnet, hvis du gør. Der var stilladser i kirken på Rooseveltplatz, ved du hvad det betød?
Der var engang... romantikkens tro på barnets særlige indsigt og,
12-tals-pige er et ord i den danske ordbog og, det er bare konstateringer jeg laver fordi, jeg har konverteret mine barndomsminder til værdipapirer og, mine skos slidte såler har indydelse på jordens velbendende og, Røde Kors' kapacitet. Du spørger hvordan jeg går og har det og, for det meste går jeg og hælder vand i tomme glas og, jeg deltager i pikmålerier om neuroser, blandt venner selvfølgelig. Jeg hvisker det ikke til nogen, jeg råber det for mig selv “kan du huske da barnet smagte sin første gule sne?” jeg dvæler ved, det øjeblik vi lånte af hinanden du sagde at jeg burde stoppe med at ryge men smagen forsvinder aaaaalt for langsomt nevermind jeg ånder sprit i november når træerne dør, dør de så for dig? du holder hjertet tæt ind til kroppen nevermind det var som om lygtepælene tændte tidligere i dag prøver de at trøste os? it matters where you are sidder du aldrig og venter på mere?
sidder du aldrig og venter på mere?!
vi kunne bøje aktiekurserne i en stærkmandskonkurrence med sortmalede amingo-vægte hvis vi ville.
Vi gør det ikke vi går lange omveje og bruger den mistede tid på at finde ud af at vi kun er 10 minutter hjemmefra at vi kun er 10 minutter hjemmefra.
0 notes
Text
.
#skal jeg bruge næsten 900 kr på ting fra the body shop????? :--/#har allerede brugt like 2000 på min nye computer (fordi min far kun vil betale 8000 maks for min føzdagsgave >:-( )#hvis jeg nu bruger de 900 så har jeg kun 15000-something left og......#this is silly men det føles som Så Lidt#straight fra 19000 til 15000.......... haha luksus problemer right :--)#mig: jeg hader rige mennesker!! også mig som aldrig har været under 5 digits de sidste 3 år: Oh No kun 15000?!?!?!?#listen jeg ved godt..... at jeg er Den Person....... som klager over penge selvom jeg har dem... im working on it ok :--(#skrev det her på dansk fordi jeg ikke vil have at alle ved at jeg klager over mine luksus problemer.............#cricket noises
3 notes
·
View notes
Text
Morten Abildgaard Knudsen
Problemstilling: Hvordan kan et analogt tekstlæsningsforløb være med til at træne elevernes evner til læse tekstnært, bruge citater til dokumentation af pointer og præsentere dem for hvad arbejdet uden en digital platform kan.
Undersøgelsesdesignet:
Hvad: Forløbet strækker sig over 10 lektioner og har til formål at give eleverne indblik i forfatteren Jan Sonnergaard værk Radiator (1997).
Hvordan: Forløbet søger at give eleverne en bevidsthed og anvendelse af dansk faglige begreber, som kan tilknyttes den nyere realisme-periode (den nye realisme) – herunder blanding af genrekoder, den subjektive begivenhed og pålidelige/upålidelig fortæller, samt brugen af høj og lav stil.
Derudover også at eleverne arbejder tekstnært, dokumenterer analyse med citater fra teksten og laver en kvalificeret læseorienteret tolkning.
Materialet til forløbet udleveres udprintet på papir – hvilket både gælder noveller, arbejdsspørgsmål, interviews osv. Tanker bag at holde forløbet primært analogt er at træne eleverne i at arbejde tekstnært i og med teksten. At give eleverne en forståelse og følelse af hvad det gør at have en tekst i hånden og herved fysisk kunne markere, understrege, skrive spørgsmål i teksten osv.
Hvorfor: Jeg oplever at brugen af digitale medier – computer/telefoner/projektor – kan opleves som en forhindring for elevernes motivation til at deltage i lektionerne. De bliver hurtigt motiveret til at lave andet på internettet og derved fjernes fokus fra læringen og deltagelse i undervisningen.
Elevgruppen præsenteres derfor for en analog arbejdsmetode ved læsning af noveller og det kræves at de analogt har teksten i hånden, når de læser og arbejder i grupper med at finde citater, tekstbidder og forståelse for teksten.
Den indsamlede viden:
Dels er der min opfattelse af elevdeltagelsen i lektionerne – hvor flere elever end i andre forløb bidrog, var med på klassen og deltog i diskussionen omkring teksten. Dette kunne også observeres i de grupper, som eleverne sad i og arbejde med novellerne. Her opstod dialog på tværs af eleverne i gruppen, hvor flere meldte sig på banen.
Desuden afsluttes forløbet med en formativ evalueringslektion, hvor eleverne fik mulighed for at reflektere over forløbet, deres egen indsats, forståelse for teksterne og den analoge undervisningsform.
Lektion havde tre elementer, som er beskrevet herunder. I beskrivelsen har jeg samlet evalueringen som eleverne viste, skrev og mente.
1) Koordinatsystem – VEST/ØST – Hvor vil du stå?: Her skulle eleverne tage stilling til en række udsagn omkring forløbet og placere sig på en akse, alt efter om de var enige eller uenige i de forskellige udsagn. Eleverne fordelte sig generelt forskelligt på aksen.
Et udsagn der specielt er værd at nævne, var om eleverne bedre kunne koncentrere sig / holde fokus i timerne, når de ikke havde en computer. Hertil stillede alle eleverne sig på aksen, som tilkendegav at de i timerne bedre kunne følge med.
Et andet udsagn omkring elevernes forståelse af teksten, når de selv udarbejde relevante arbejdsspørgsmål og i den efterfølgende lektion arbejde med teksten på ny ud fra disse spørgsmål, placeret eleverne sig også på aksen mod den ende, der tilkendegav at det var en god oplevelse, for herved fik eleverne en større indsigt i novellen, ved først selv at overveje hvad man kunne arbejde med og derpå faktisk at gøre det.
2) Post-it overskrifter. Ud fra følgende fire udsagn, skrev eleverne på post-it og svarede på spørgsmålet. Tanken ved at eleverne skulle skrive på post-it, var at de ved at se på andre eleverne feedback, kunnen bliver inspireret og viderebygge på de andre elevers feedback eller tilkendegive om de var enige/uenige.
De fire overskrifter
1. Hvad vil du tage med videre fra forløbet?
2. Hvad husker du bedst fra forløbet?
3. Hvad skal bevares i forløbet til en anden gang?
4. Hvad kunne gøres anderledes næste gang?
Jeg har samlet elevernes svar fra post-it og kategoriseret dem. Herunder er der en række af de vigtigste overskrifter på feedbacken under hver spørgsmål.
1. Hvad vil du tage med videre fra forløbet?
o Den analoge undervisningsforløb: at læse tekster på papirform, hvor man kan strege i teksten og skrive pointer ned. Det betaler sig at læse i papirform. Man danner nemmere et overblik, når man er på papirform.
2. Hvad husker du bedst fra forløbet?
o Jan Sonnergaards skrivestil og novellerne.
o Mortens undervisnings måde – der kombinerer forskellige arbejderformer - ”Det var virkelig fedt at arbejde uden computer!”
3. Hvad skal bevares i forløbet til en anden gang?
o At læse tekster på papir i stedet for computer
o Aktive timer, både verbalt og fysisk: Der var mulighed for snak i gruppen og fysiske lege gjorde at man husker det bedre. Specielt analog-Kahoot var godt!
4. Hvad kunne gøres anderledes næste gang?
o Mere opsamling på timerne.
o Hvis man fik 5 min til at skrive vigtige pointer ned på sin computer.
o Specifik beskrivelse af hvad ”den nye realisme” er.
3) Egen refleksion – skriftligt: Lektionen afsluttes med 20 min, hvor eleverne skulle formulere egen refleksion på skrift ud fra en række spørgsmål. Herunder ses en række citater fra eleverne ud fra spørgsmålet de er blevet stillet:
a. Hvordan har forløbet påvirket måden hvorpå du læser tekster?
”Jeg har brugt længere tid på at læse en tekst. Den er blevet læst mere grundigt, hvor det på computer hurtigt kan blive forhastet.”
”Jeg har lært at det er en rigtig god ide at læse en tekst mere en én gang. Det har jeg gjort igennem hele forløbet, hvilket har gjort at jeg har opdaget noget nyt hver gang. Første gang man læser det skal man lige i gang, og jeg får i hvert fald ikke alt med, men anden gang begynder man så at fortolke og reflektere en lille smule, eftersom man finder ud af noget nyt.”
”Jeg er generelt blevet meget mere fokuseret, idet jeg læser. Dette skyldes, at det er nemmere at huske en tekst, når den står på papirform i stedet for på en computer. Man får ikke ondt i hovedet + det er nemmere at strege vigtige pointer ned. Alt i alt er en tekst på papir bare meget mere rar, da man lukker sig ude fra den digitale verden og reflekterer mere over tingene.”
b. Har du oplevet at du bedre kunne deltage på klassen, når du ikke havde din computer ved hånden?
i. Hvis ja, hvad tænker du om dette og din videre brug af computer som læringsværktøj?
ii. Hvis nej, hvad tænker du om dette og hvordan du bruger din computer i undervisningen?
”Ja, jeg synes det har været nemmere at deltage i klassen uden min computer, fordi der har været færre distraktioner og derfor har det været nemmere at holde fokus på teksten og undervisningen”
”Jeg vil tænke over, om det virkelig er vigtigt at jeg har computeren åben, eller om den blot distraherer mig. Jeg er blevet mere opmærksom på, at jeg lærer mere og får mere med fra timerne, hvis jeg koncentrerer mig om at lytte og forstå, i stedet fr at skrive alt ned. ”
”Det havde en rigtig positiv effekt, man kan ofte efter at have læst en tekst komme til at gå ind og undersøge hvad andre har skrevet i en analyse af teksten. Men her er man tvunget til sammen med sin gruppe at selv arbejde sig frem til en fortolkning, så gør det også at man mere tør at komme med et bud på klassen fordi det er hele gruppens fortolkning, så hvis det ikke er rigtig går det ikke kun ud over en selv.”
c. I fraværet af computeren, er du så blevet mere bevidst om hvornår man kan bruge computer i undervisningssammenhæng og hvornår man ikke bør? Beskriv gerne hvordan du er blevet bevidst om dette.
”Jeg har kunne deltage bedre, især fordi jeg skriver meget langsomt så hvis jeg skulle skrive alt ned på computeren ville det tage længere tid end de andre og så ville jeg måske ikke få alt det med som de andre fik. Uden computeren skriver og snakker vi om papiret alle sammen uden at have snuden begravet i en skærm hvilket også giver lidt bedre fællesskab da ingen kan gå ind og på nettet og for eksempel spille i stedet for at arbejde med teksterne. ”
”Jeg synes det har givet en god forståelse af at man ikke altid behøver at have sin computer tændt i undervisningen. I nogle tilfælde er det nødvendigt for at kunne følge med angående noter, men andre tilfælde så er papiret faktisk den bedste løsning. Når der bliver gennemgået noget på tavlen, kan det være en god ide at lukke for sin computer så man kan følge med i undervisningen og når det bliver gennemgået til sidst i timen så åbne for sin computer og skrive en opsamling af lektionen. ”
”Jeg oplevede overraskende få øjeblikke hvor jeg havde en stor ’trang’ til at åbne computeren. Det har været fedt at se, hvor meget man faktisk har kunnet finde ud af og huske, når man ikke har flere og hurtige hjælpemidler til rådighed”
Teori:
- Beck, Steen kap 5.2 - Formativ evaluering
- Beck, Steen kap. 7.1 – Motivation og mestring
- Beck, Steen kap 7.5 – Dannelse i en digital tidsalder
- Kamp, Mikkel – Faget er afgørende for evauleringen, Gymnasieforskning nr. 12
3 notes
·
View notes
Text
Tale til Almen Modstands demonstration ved Mjølnerparken
Først vil jeg sige tak, fordi I er kommet i dag. Det er vigtigt! Men det ved I jo godt. Det er derfor, vi er her.
Tak til Almen Modstand. Tak til alle jer, der kæmper lokalt, både her i Mjølnerparken og andre steder. Det er rigtigt vigtigt arbejde, I alle sammen udfører. Tak for det!
Der hvor jeg bor, er vi ikke direkte truet. Men selv om man ikke er personligt berørt, er det her alligevel noget, der rammer os alle. Ghettoplanen er nemlig med til at skabe en by, hvor der ikke er plads til os – en by, hvor det ikke er meningen, vi skal være. Og den gør det for vores egne penge fra Landsbyggefonden.
Det er ikke så svært at forstå, hvorfor den gamle regering, hvorfor de borgerlige, vil af med almene boliger. Hvorfor de vil rive bygninger ned – eller som her i Mjølnerparken – sælge og privatisere dem. Det vil de, fordi de synes, boliger skal fordeles på markedsvilkår.
Eller vi kan sige det sådan her: De borgerlige vil have, at det er pengepungen – og kun pengepungen – der skal bestemme - mere, end den gør i forvejen.
(For vi bor i forvejen i en af verdens dyreste byer. Det er skidesvært at finde et sted at bo her, hvis man ikke er rig.)
Så vi kan sagtens forstå, hvorfor de borgerlige bruger den her frygt for ”ghettoer” – ja, eller frygt for brune og sorte mennesker, som det jo faktisk er – til at få privatiseret nogle boliger. Det kan vi sagtens forstå.
Men nu har Danmark fået en ny regering. De siger, at den her nye regering vil en RETFÆRDIG RETNING for Danmark.
Under overskriften FLERE OG BILLIGERE ALMENE BOLIGER skrev Socialdemokraterne før valget, at de mener alle skal have råd til at bo i de største byer. Så spørger jeg: Hvordan hænger det sammen med, at de støtter op om ghettoplanen, der reducerer antallet af almene boliger markent?
I det aftalepapir, regeringen og dets parlamentariske grundlag har skrevet, står der under overskriften VI SKAL FREMME INTEGRATIONEN, at ”I Danmark er vi alle lige og frie.” Så spørger jeg: Hvordan hænger det sammen med, at Socialdemokratiet og SF støtter op om ghettoplanen, der eksplicit vil forskelsbehandle borgere efter herkomst?
I samme aftalepapir skriver de, at en ny regering vil respektere alle gældende forlig. Det betyder altså, at ghettoplanen ligger fast. Så spørger jeg: Hvordan hænger det sammen?
Svaret er sådan set meget simpelt: Det hænger IKKE sammen. Det hænger overhovedet ikke sammen.
Og grunden til, at det overhovedet ikke hænger sammen, er, at den her plan – og den her regerings politik, præcis ligesom den forrige regerings politik – er gennemsyret af racisme. Og racisme er ikke rationel. Racisme er ikke fornuftig. Racisme hænger ikke sammen.
Socialdemokraterne og SF går sådan set imod deres egen boligpolitik. Det gør de, fordi de er bange for de sorte og de brune og de fremmede. For at sige det som det er: De går imod deres egen boligpolitik, fordi de er racister. At der også ryger en Bent og en Lars og en Lis og et seniorkollektiv i svinget, er det, man inden for moderne krigsførelse kalder collateral damage.
For den er selvfølgelig racistisk, ghettoplanen; det her med at man skriver ind i loven, at der er nogle steder, der er dårligere at være fra end andre. Det er selvfølgelig racistisk, når man siger, at det i sig selv skulle være et problem, at der bor mange mennesker i nærheden af hinanden, som har rødder i lande, hvor Vesten og Danmark har dræbt, plyndret, voldtaget og udnyttet folk i århundreder. Og det er selvfølgelig racistisk, når ghettoplanens tiltag går uforholdsmæssigt meget ud over mennesker, der gøres brune og sorte.
De siger, det er for vores egen skyld. At det er for, at der ikke skal bo for mange sammen, der er ens. Okay, lad os se på deres løsning. Lad os sige, jeg blev smidt ud af min lejlighed. Hvor ville jeg så flytte hen?
Ude hos mig, i Nordvest, koster en 60 kvm ejerlejlighed 2 mio. kr. Jeg har ikke 2 mio. kr. Jeg kan ikke låne 2 mio. kr. Og jeg ville ikke låne 2 mio. kr., selv hvis jeg kunne. Så kunne jeg vel leje noget. Over for min lejlighed ligger nogle privatudlejede studieboliger. De koster 6000 om måneden. Så vi kunne lege, at jeg forlod min kæreste og mit barn, men jeg ville stadig ikke have råd til at betale 6000 for ét værelse. I Nordvest.
Så hvis jeg blev tvunget til at flytte, ville jeg flytte til Mjølnerparken, til Den Grønne Trekant, Bispeparken, Dommerparken, Tingbjerg. Og så videre.
Jeg kunne selvfølgelig også flytte til Faxe eller Falster. Men hvem kender jeg i Faxe eller på Falster? Hvad er det for en uddannelse, jeg skulle tage der? Hvad er det for noget arbejde, jeg skulle få?
Så når de siger, det er for vores egen skyld, de har lavet den her plan, der tvinger os ud af vores hjem, må vi svare BULL-SHIT. For hvor er det, vi har råd til at flytte hen? Og hvad er det lige, det skulle hjælpe, at vi flytter?
Jeg bliver ikke mindre fattig, bedre uddannet eller mere eller mindre dansk af at blive smidt ud af min lejlighed. Og det gør mine naboer heller ikke. Og Boligminister Kaare Dybvad vil ikke kunne finde én seriøs forsker, ikke én seriøs undersøgelse, der vil sige det modsatte.
Hvis det skulle lykkes, hvis det skulle give nogen form for mening, det her med at blande folk ved tvang, så skulle de tvangsflytte folk fra Gentofte og længere nordpå. Der bor masser af ressourcestærke mennesker, som har gode muligheder for at bosætte sig alle mulige andre steder, hvor de kunne bidrage til diversiteten.
Men tvangsflytninger løser ikke sociale problemer. Sociale tiltag løser sociale problemer!
Og politikerne ved det jo godt, men de forstår det ikke. De forstår det ikke, fordi de ikke vil forstå det. De vil ikke forstå det, fordi racisme er irrationel. Racisme får folk til at gøre nogle meget irrationelle ting.
Så det er fint nok, at vi forklarer dem, hvor dumt det er – men helt ærligt, jeg tror det eneste, der virker, det er, at vi er mange, at vi er vrede, og at vi bliver ved, til vi får vores vilje.
1 note
·
View note
Text
Mallorca d. 7. Maj
Jeg er taget til Mallorca for at skrive om mændene. Måske for at forstå hvorfor jeg er så meget på Tinder. Jeg fantaserer om at klæde mig ud som dem og tage selvportrætter som dem. Ham der ghostede mig, efter jeg i 7 måneder havde nægtet at blive hans, ham der er min far, måske ham jeg eventuelt er forelsket i. Måske flyder historierne lidt ind i hinanden, to mænd bliver til én og jeg’et og du’et kan ikke rigtigt finde ud af det, hverken sammen eller hver for sig, finde ud af noget. Og så midt i historien sker der måske noget der får mig til at afsky mænd som koncept eller kosmisk helhed.
Hører Post Malone og skriver om døde killinger på Mallorca
jeg har ikke tænkt mig at elske nogen før December
Du er en killing
og jeg er insekternes yndling.
er noget af det her overhovedet troværdigt, men lad nu være med at tænke så meget, hæng med for helvede.
Min mor siger: når kattene ser mig om morgenen, så slikker de sig om munden. Det er ren udnyttelse.
Fniser og tænker det er lidt som forholdet mellem mig og Tinder, og det får mig til at elske mine katte betingelsesløst.
Ja, planen var som sagt at skrive om Tinder men fuck: nu har jeg ikke lyst til at skrive om Tinder længere! Jeg har lyst til at skrive om dig. Vi kender ikke engang hinanden fra Tinder (vi kender egentlig ikke rigtigt hinanden), men fra en fucking fælles ven??? Jeg forråder mig selv som sædvanligt. Snyder mig selv for den metode, det greb jeg havde besluttet mig for at bruge! Nu føles det som om jeg pludselig er klar til frygtløst at kaste mig ned i kærestesorgens dybe romantiske smerte med skalpen der rammer helvedet først.
Vi er som de to meget store avocadoer jeg har købt på et spansk marked i dag og lagt på en stol på balkonen til modnelse. Egentlig frugtige og saftige hvis man gav dem tid, men stenhårde og usikre ligger de nu med røven mod solen og venter på nogens bekræftelse, på at nogen tager dem med ind i et køkken og op på en tallerken og med kærlige snit deler dem til deres inderste og drysser Mallorcinsk olivenolie og Himalaya salt ned over deres lysegrønne flæsk. Det er os.
I færd med at blive forelsket i dig. Helt suicidal og bipolar er du, men også krebs. Du minder mig om mine forliste forhold. Om mine ekskærester hver og én undtagen ham jeg aldrig var forelsket i men som jeg vistnok havde det fineste og sundeste forhold til (har jeg hørt). Hvordan helvede hænger det hele sammen!
På vores første date fik vi en kop kaffe på en café i Göteborg. På vores anden date hørte vi en kvinde blive myrdet i en lejlighed i Stockholm. Fantaserer om hvordan den tredje date skal blive.
Du siger at jeg nok bliver nødt til at flytte hjem til dig og tage mig af dig med hjemmelavet jysk kødsuppe selvom du er vegetar hvis du ikke kommer ind på Konstfack og jeg får lyst til det men mine gode venner siger jeg ikke må tage ansvaret for din glæde og jeg skal forsøge at tage ansvaret for min egen glæde
åh
hvor
kedeligt!
Om en uge kommer du til at spørge mig om du må læse de tekster jeg skriver. Hvad skal jeg så svare dig. Den sidste fyr jeg datede droppede mig efter at jeg læste højt for ham. Var det teksternes forudsigelse om forholdets forlis dato, eller var det detaljerne om også at blive stranguleret af andre mænd? Var ellers så nøjsom med at halvlyve mig vejen igennem “konceptet fiktion”.
Løgnene er meget smukke.
_
Ser en baby i V-neck med sixpence på sin lille nuttede skalp og føler mig først irriteret og så på en måde: umoden.
Babymanden smiler overbærende til mig og til alle andre i sporvognen, helt ufortrødent, som praler han med sin angstfrie tilværelse fra barnevognens trygge moderkageefterlignende vattering. Han er på vej til fejring af Valborg og har følgeskab af sin moder. Én stor vacker svensk misforståelse, den højtid, som en blanding af Sankt Hans og en tilfældig grillpølsefest hvor man ikke brænder hekse af på bålet, fejrer svenskerne forårets komme.
Jeg er også taget til Valborg bål med mine venner. Der er en kvinde der danser til nogle afrikanske trommerytmer. Hun har rødt hennafarvet hår. Hun synger også højt med, højt. Tror ikke hun aner, hvad hun synger, og på en og samme tid afskyr jeg hende med hele kroppens ængstelse for at ende sådan dér selv, og beundrer jeg den måde hvorpå hun lykkeligt behandler sin eksistentielle grundangst ved at danse rundt på en offentlig anlagt strand foran et indhegnet Valborg bål. Hvide heks.
Vi taler højt om hende og bagefter kommer hun hen og sætter sig ved sin mand som sidder en meter fra os, så vi bliver nødt til at gå hjem lidt hurtigt.
Det minder mig om dengang jeg på to minutter blev et bedre menneske. Det hele takket være en ung pige i en slikbutik i østjylland. Historien er så forfærdelig at jeg tøver. Mine gamle veninder vil sikkert også gerne glemme den, men nej det kan I ikk, for nu har jeg nedskrevet den til evigt minde om hvor frygtelige børn vi var her kommer den:
Vi står i Kandis i Ry og skal købe den obligatoriske fødselsdagsgave som vi hver, eller vores forældre, har givet 20 kroner til. Det er Tabita’s fødselsdag snart. - SKINNY PRIVILEGIER - FAT SHAMING (efterfølges af Lasse tekst). Link til thigh gap historie?
_
Jeg føler at alting i mit liv er kommet til mig ret let
Det føler jeg også
Vi var så unge og jeg har aldrig været mere forelsket. Du er den eneste jeg nogensinde har været forelsket i. Nogen gange tror jeg vi skal giftes. Måske vil du ikke giftes? Men jeg vil gifte mig med dig.
Vi var så unge og det her var vores første ord om privilegier uden at have ord for dem. Vi havde bare en følelse af at alting var kommet let til os i livet.
Vokser op på landet i en cirkel af bindingsværkshuse der omkranser og beskytter
Vokser op på præstegården med en far der melder sig ud af folkekirken i arrigskab det var jeg altid stolt over
elskede historien om min far der meldte sig ud af folkekirken fordi præsten ville bestemme at hans datter skulle døbes spæd det kunne min far ikke ha
farvel folkekirke
farvel gud
en beskyttende cirkel af bindingsværk og træer med pærer så store som tyreklunker og hunde der løb frit: fnuggi freja aila illa
det var dér jeg kom fra og det var derfor jeg syntes alting var kommet let til mig i livet
åh
udsigten over himmelbjerget
Engang mødte jeg dig i Himmeriget
fortalte mine venner at jeg syntes du var ulækker og havde fået en københavnsk dialekt
fordi
hver morgen gifter vi os påny
i mine drømme og
jeg kærtegner din mave på Mars
Du var dårlig til at bolle, en søstjerne
lå altid på ryggen med arme og ben ud til siderne og pikken op i luften
en skruetvinge
men jeg var god til at give blowjobs og jeg elskede at give dig dem på dine forældres sofa i stuen i Viby Jylland
så så vi en melankolsk film som gav dig angst og vi slog op
Nogle måneder efter i Paris så jeg den med min nye fyr og han fik angst og bollede med sin ekskæreste og skrev det til mig på sms
morgenen efter
og efterfølgende troede jeg alle blondiner i Paris undtagen mig selv var hende
hun var også dansk
og du var også fransk
og så endte det alligevel med at vi kørte rundt i Californien i lejede biler i mange dage i træk og ved en fejl endte jeg med at bo i din seng i fire år
og det var ikke engang dig jeg ville giftes med!
_
Jeg har altid bidt negle men så stoppede jeg
den sidste halvdel af mit 27. år ender med at blive helt neglebidningsfrit
min mor spurgte engang om jeg hvorfor jeg altid havde bidt negle om jeg var nervøs for noget
Så skulle jeg have været nervøs hele mit liv ånder jeg tilbage irriteret
I virkeligheden havde jeg bare set min søster gøre det
Ja?
Ruller øjne af hende men indeni føler jeg hun hentyder til min far eller til Egon som jeg kalder ham
Egon og mor selvom de begge to er mine biologiske forældre
det har jeg altid haft dårlig samvittighed over
jeg kan huske engang
super tydeligt
Egon sagde dét har jeg ikke hørt dig sige I rigtig lang tid
og jeg sagde hvad
og han sagde far
og jeg havde ikke engang lagt mærke til det selv, den dag i dag betvivler jeg, at jeg rent faktisk sagde det og måske han hørte forkert men Egon har nu altid haft ret god hørelse i modsætning til min mor og søster og jeg
Jeg var altid bange for ham som barn
jeg kan ikke rigtigt forbinde ham med den bløde mand han er nu
men jeg ved ikke om det er ham eller mig der har ændret sig
jeg håber det er mig men jeg frygter det er os begge
Forældre skal altså ikke ændre sig
de skal bare have det fucking perfekt og være forældrene og have selvtillid
det stikker stadig i hjertet når jeg tænker tilbage på den dag for ja hvad skal vi sige 8 år siden hvor du råbte: jeg har ikke nogen selvtillid i det hus her!
Og jeg sagde: så vil jeg foreslå dig at snakke med en psykolog!
og du sagde: det er jo kun når jeg er her!
problemet er egentlig: du bor der stadig
og det gør min mor også
det er egentlig problemet
Og mor ville gerne splitte huset op så hun kunne få underetagen og du kunne få overetagen men det ville du ikke og det var da også en helt håbløs ide
en ide for dem som ikke tør og
det er vel egentlig problemet.
Du sagde til os dine døtre: jeg har på fornemmelsen at I kommer til at hade mig
og intet andet end den sætning har jeg nogensinde hadet dig for
En af mine neglerødder begyndte at bløde for en måneds tid siden og således begyndte jeg den sidste halvdel af mit 28. år med at bide negle.
_
Tar på svartklubb
snaver
snaver noget mere
sover en time
boller en time
easy breezy beautiful doggystyle
henholdsvis ser og hører din nabo blive myrdet
Køber cigaretter, 3 Kex, 2 snickers, 1 stor flaske Ramlösa som du sprutter ud over dig selv imens vi venter på at blive afhørt og jeg griner hjælpeløst malplaceret og overvejer et sekund om politiet dermed mistænker mig for mord
køber frysepizza
ser Vem bor här? Falder i søvn og finder aldrig ud af hvem der bor hvor eller hvem der har myrdet din nabo for den sags skyld
Vågner op, angsten vågner op med mig, men du laver en angstnedsættende fiberhavregrød som er en ø i en sø af tyk hvid mælk og så mødes jeg med tjejerne på Starbucks og græder.
Bagefter går vi i to forskellige kirker i Stockholm og Sephora. Cecilie taler om at hun skider kattelorte og tjejerne fortæller også at en kvinde er blevet voldtaget på tunnelbanan en time efter de selv gik hjem fra svartklubben.
Er pisse træt af mænd der voldtager og dræber og udnytter kvinder og det er lige dér angsten sætter sig hos mig som en betændt knude der hedder Donald Trump eller Rasmus Paludan eller systemsamfundet og det er lige her historien begynder at ændre sig. Du siger at du ikke føler noget for den kvinde vi hørte blive myrdet i går og jeg forstår dig (du er mand) men jeg føler
så
meget
for den kvinde vi hørte blive myrdet i går. Han skar halsen over på hende imens hun råbte på hjælp to meter fra vores nøgne kroppe, adskilt af nogle kilo beton.
Romance is a ticket to paradise
På dagen i dag har jeg intet tilovers for mænd der opfører sig underligt. I kirken er der en mand der går målrettet op til alteret for at bede. Bagefter går han ud så kommer han tilbage ind og kigger på os og jeg siger hurtigt ud! og han går op til alteret og så tilbage mod os og så tilbage mod Jesus og mit hjerte hamrer og når vi haster mod døren nærer jeg et kolossalt had til ham, til mændene. Mændene der skræmmer ved deres tilstedeværelse, ved deres blotte væren, med muskler og skægstubbe og en syge i deres hoveder og med deres ikke-eksisterende selvværd der er så fucking farligt som intet andet. Mænd med forsmåede egoer er det farligste der findes i den her verden og med den erfaring friskt i erindringen går vi på Joe & The Juice og får en Pick me up.
_
Killingen skal dø
Jeg er ikke så gammel på det tidspunkt hvor killingen skal dø
Jeg vil egentlig ikke have killingen der skal dø
den forrige blev delt i flere knoglede killingedele under et Arriva tog der sikkert også var forsinket
splattet ud under passagerer der lo beregnende ved tanken om rejsetidsgaranti og gratis teletaxa fra Ikast til Birk Centerpark
Nej jeg vil jo egentlig ikke døden, men så forklarer Egon mig noget: killingen skal alligevel dø på et tidspunkt, så man kan lige så godt nyde den, så længe den ikke er det (død)
og det har han ret i!
Så jeg får mig den killing der skal dø, og en mere, og sådan fortsætter det indtil hele baghaven der grænser op til togsporet er dækket af hjemmegjorte gravstene med de dertilhørende killingenavne og bårebuketter af orange
morgenfruer og blege mælkebøtter:
og således lærte min far mig at blive en livsnyder!
_
Føler os lidt frie fordi hovederne ikke ligger på hovedpuden og fødderne ikke ligger i fodenden
måske også fordi vi begge to er gået fra vores kærester og vores hormoners højeste ønske er: tilfældig sex med nuttede mennesker og for dit vedkommende en sommer fuld af euforiserende stoffer før du sådan for alvor bliver praktiserende læge
Dit grønne online øje bliver med med at poppe op
i dag læste jeg alle vores gamle samtaler igennem både på Tinder og på Messenger
siger til Cecilie at jeg ikke aner hvorfor og griner men Cecilie svarer at det er helt normalt fordi ham jeg datede i går gik fra mig i går så nu dater jeg ikke nogen i dag
Du bruger Google translate når du skal skrive til mig og det bliver noget sjusk a la: jeg har tjekket i næste uge på lørdag
mærkeligt fordi det er mig der forstår svensk og ikke dig der forstår dansk
Er lige ved at vinke til dig, shit alle ved hvad det betyder
undtagen Cecilie som bare tror det er sådan hej fra en gammel ven
nej, vinket det er sgu en anden variant af sliding into the dm's eller måske et superlike hvis man er Tinder typen, det kan jeg kun anbefale at være, det kan give et flot afkast hvis man er heldig at komme på date med en lækker læge som giver gratis smagsprøver på piller med koffein og to andre ingredienser jeg ikke kan huske, orker ikke at gå tilbage i samtalen og lede efter navnene
eller
jeg er bange for jeg kommer til at vinke til dig
selvom det ikke ville være det værste
_
Mallorca d. 9. Maj
Mændene ruller rundt i hovedet på mig. Jeg mærker efter for at se om der skulle være et forelskelsens sug i maven, ja ja det er der, og så er der vreden
vreden bliver en motor og jeg rider med på den i tempo
og uden at sove tænker på den gang jeg lavede mad til dig og du står ved min side og kigger direkte ned i panden hvor jeg tilbereder rasende tårer som jeg serverer for dig til frokost og senere hen forlader du mig uden et ord. Vil sove til middag men vreden tvinger mine øjne op hver gang jeg lukker dem. Hvorfor er jeg så vred når jeg er så glad, hvorfor er jeg så glad når jeg er så vred.
Har tænkt på hvordan jeg skal klæde mig ud som dig. Stoppe lårene med vat og tage en sort langhåret paryk på og ikke male skæg for det var du for ung til. Det irriterede mig at din yndlingsret fra den kinesiske var kylling med ananas i sursød sovs. Det mindede mig om at du var for ung og at jeg er for beregnende.
Har også tænkt på hvordan jeg skal klæde mig ud som dig. Medium skinny jeans og en grøn denim jakke fra Weekday og et navn jeg ikke kan udtale, du siger, jeg siger det som dine venner i Skåne og du siger at jeg har talenter.
Og skal jeg klæde mig ud som dig? Hvad hvis du nogensinde ser billedet. Overtegne min krop med sortgrønne tuschstreger og fylde t-shirten ud med falske muskler som du har opbygget i ryggen fordi din far plejede at slå dig der. Indimellem miste kontrollen i øjnene og være en anden og slå mig så hårdt jeg kan på låret. Gud hvor du gjorde mig bange og gud hvor du gjorde mig tryg da du holdt om mig på gerningsstedet.
_
Rotten med de sindssygt triste øjne lurer på os under hele turen. Spørger min veninde hvordan man kan være i et forhold med en mand som essentielt vil patte modermælk direkte fra den vordende ko måske endda hver eneste nat, og hun siger at det kan man nok ikke, men det kan jeg måske godt. Hun læser nogle stjerner og siger at jeg er en soul of 6 som også jesus var det, sådan en som kan hjælpe og bede for folk. Så jeg beder til at du kommer ind på skolen og det gør du sgu og så slipper du i virkeligheden for at stoppe med at være vegetar og jeg slipper i virkeligheden for at passe på dig, er jeg skuffet hører jeg nogen spørge, nej jeg er ikke så skuffet tænk hvis man kan ha et helt sundt forhold til en mand og så endda en syg en af slagsen! Gisper højt af glæde og veninden kører næsten galt da du i bilen sender en selfie med de sindssygt triste øjne og skriver du er kommet ind.
Hun siger også at jeg ville ha godt af at komme lidt ud af mit eget røvhul og hjælpe andre. Ved ikke om det også står i stjernerne eller det bare er noget hun siger til mig.
_
Der gik ikke en uge. Der gik en dag. Og du spørger ikke om du må læse mine tekster, du spørger, om du er i dem. Svarer: Oh. Kanske. Lite. Vet inte. Og en nervøs smiley. Rigtig godt svar. Hvordan fanden gør man det her??? Ønsker at ingen jeg kender nogensinde skal se noget af det jeg skriver, specielt ikke min mor og dig kun fremmede mennesker der med god samvittighed kan svømme omkring i mine beskrevne forhold til mænd.
Svarer dig, at jeg ville ønske, du aldrig havde spurgt, og du spørger hvorfor, og jeg siger at min sidste fyr droppede mig fordi jeg havde skrevet nogle tekster før jeg mødte ham men som han troede jeg havde skrevet efter jeg havde mødt ham og han bare troede sådan: “jeg var bare en del af dit kunsteksperiment” og jeg var bare sådan: “lol din fucking nar jeg følte mig tryg i dine arme” og sådan sluttede den ellers ret skønne syv måneder lange relation med en blokering på nogle sociale medier.
I virkeligheden tror jeg, du gerne vil have, jeg skriver om dig. Nej, i virkeligheden vil du gerne have at jeg skriver om dig. Det skriver du til mig på Insta, og du vil også gerne have at jeg skriver om din store pik og “ännu större intellekt”. Hermed gjort, dejligt du ville læse med! Du siger at jeg er nævnt i et af dine digte og på samme tid vil jeg og vil jeg ikke vide af det for jeg gider overhovedet ikke være en dansk nymfemusetype i en af dine digte, men gider sygt godt være en dansk nymfemusetype i din seng, åh herre jesus
_
På turen finder vi tilfældigvis ud af, at vi alle tre har bollet med summen: 21.
Fejrer med fika og en selfie. 3 fina fittor.
_
I flyet stirrer jeg på damens iPad. Billederne i den knivskarpe refleksion giver mig vejrtrækningsbesvær: en opgang indsmurt i blod. En amerikansk tv serie, præcis som den jeg forlod for præcis en uge siden og præcis som den scene jeg var så tæt på at kaste op i da vi med hjertet i halsen fulgte blodsporet ned ad din trappe med øjne så store som tekopper eller møllehjul.
Efterfølgende var de eneste spor af en kvinde der engang havde levet de hvide stænk på trappen der blev tilbage efter rengøringsholdets tur med bleach og gulvskrubbe. Tænk, de hvide små prikker på stentrappen overlever dig men dit hjerte og din hals gør det ikke. De er mit minde af dig. Jeg har aldrig mødt dig, men dit minde lever videre i hvide prikker afbleget med de skrappeste blegemidler på markedet i en opgang over en græsk restaurant der hedder Korfu på en stentrappe i Stockholm.
Udenfor på gaden vender du min torso fysisk med dine hænder og siger med heltemod i stemmen som kun unge mænd kan det: vänd dig inte. De er ved at putte den døde kvindes hvide nu røde klæder i sorte plastiksække. Du tror nok jeg ikke kan tåle at se blod. Det kan jeg godt. Men jeg kan ikke tåle kvindemord.
Manden i sædet skråt overfor mig på 1. klasse i flyet beder nu stewardessen om sin anden Bloody Mary.
_
Kigger på datoen på min telefon og beder til Gud om at det ikke er mors dag. Orker ikke skrive en sød besked til min mor og vide hvor skuffet hun er over mig mens min søster der tjener penge sender hende en kæmpestor buket roser der dufter fucking henrivende.
Men det er heldigvis først i morgen jeg skal skuffe mor.
Eller vent, nu kommer jeg i tvivl om det i virkeligheden er mere skammen overfor min søster om ikke at være en lige pil en søster der går i flagrende blomsterkjoler fra Asos og bruger Rio de Janeiro filter på Instagram og dét føler jeg en enorm skam over
Min mor sagde trods engang til mig, at hun synes jeg har en smuk sjæl, så i virkeligheden tror jeg et digitalt hjerte sendt på messenger er lige så henrivende som de fucking henrivende roser.
Min søster er jo lavet af stål
og jeg
jeg er lavet af blandingen:
stål
bomuld
og orkidéblomster
Drømmen om evig skønhed
og fucking grøn fluesvamp!!!
_
Jeg kunne måske skrive om hvordan det er at nyde at blive vurderet fordi det efterhånden er et grundvilkår, og det tilfredsstiller mig nogle dage og gør mig vred nogle andre
Som når jeg kommer hjem til dig og skælder dig ud og græder i frustration fordi du synes mine hofter er for store
og min røv
i virkeligheden har du aldrig sagt at mine hofter er for store
og min røv
men du skal fandme ikke sige mine hofter er for store og min røv
typisk dig tænker jeg, om noget du aldrig har tænkt
_
Hører Post Malone og skriver om døde killinger på Mallorca
Du er en killing
og jeg er insekternes yndling
(og helvede er en teenage pige)
_
The road to hell is paved with good intentions
Vi er lige ved at dø da vi kigger på gedekid og en lastbil kører mod os i den bane vi ikke burde ligge i, men her ligger vi fordi en babyged kom ned fra bjerget og bjergtog os. Bagefter er vi ved at dø igen halvtreds gange fordi midaldrende mænd på cykelbjergbestigning midtlivskriser den sindssygt langsomt ned ad bjergsidens snoede veje. Der er gedekid og mænd med slappe bryster i spandex løs på vejene tag jer i agt!!!
Efterfølgende sidder vi og snakker i din klinkegulvsbelagte kolde stue efter at have spist den sygeste blåskimmelost der nogensinde er løbet gennem svælget på en person og så siger du noget med selvfølgelighed der totalt er nyheder for mig:
Fremtiden findes jo ikke
den er bare ord
_______
Tilføjelser mandag:
Jeg ville ikke date mig. Stakkels stakkels mænd der dater mig.
Tilføjelser tirsdag:
I går tog jeg portrætterne. Var på shopping. Et bandana, briller, en sports t-shirt. Du var den eneste jeg ikke kunne få mig selv til at udføre. Du slipper, for denne her gang.
1 note
·
View note
Link
“Til forsvar for lesbiske som mig
Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der rundt omkring på Facebook spredes diverse rygter om hvad mine motiver skulle være for mit forsvar for den lesbiske identitet, sådan som jeg forstår den, ikke mindst i anledning af min kronik i Information fra den 30.11.2018.
For mig at se er lesbisk identitet (igen sådan som jeg forstår den) under angreb på tre planer i LGBT-miljøet og i det intersektionelle feministiske miljø.
For det første er der den her helt groteske påstand om at man som lesbisk skulle være transfobisk hvis man ikke er til personer født med en penis uanset deres kønsidentitet. Da jeg først stødte på denne uhyrlige påstand var det i artikler på nettet, der handlede om ting der skete i den engelsksprogede verden. Ok, tænkte jeg, det må være et fænomen knyttet til udlandet og ikke rigtigt noget man kunne tænke sig her i Danmark. Så blev jeg præsenteret for screenshots af debatter på danske feministiske Facebook sider hvor lesbiske blev udsat for samme anklager som dem jeg havde set dokumenteret fra udlandet. Da begyndte jeg at blive bekymret. Og pludselig befandt jeg mig så i en Facebook debat med nogle intersektionelle mænd, der kom med transfobi-påstanden. Da jeg påpegede det problematiske i at mænd vil fortælle lesbiske kvinder hvordan deres seksuelle orientering skal fungere, og at jeg oplevede deres kommentarer som grænseoverskridende, forsatte de ufortrødent og ville åbne en generel debat om lesbiskes manglende interesse i peniser. Det var faktisk meget ”triggering” for mig, og jeg måtte trække mig fra den debat for at beskytte mig selv. Jeg var imidlertid i sagens natur meget oprørt og skrev derfor om mine oplevelser på min egen Facebook væg. Nok fordi jeg stadigvæk var oprevet fik jeg skrevet noget om de her grænseoverskridende transaktivister. En af mine Facebookvenner, der er transkvinde, skrev så som kommentar, at hun blev ked af at jeg skrev ”transaktivister”, for det var hun selv, og hun kæmpede altså bare for at transkønnede skulle have ordentlige livsvilkår og hun støttede slet ikke de ting som jeg beskrev. Det var en korrektur jeg er hende taknemmelig for, for selvfølgelig handler det her ikke om alle transaktivister, og da slet ikke om transkønnede generelt. De her groteske anklager om transfobi rettet mod lesbiske som mig udgår fra radikale transaktivister hvoraf en hel del slet ikke selv er transkønnede.
For det andet er gendernonconforming/kønsrolleafvigende lesbiske som mig under angreb fordi vores kønsforståelse usynliggøres i LGBT-miljøet hvor det er blevet normen, at forstå køn ud fra en binær opdeling af menneskeheden i ciskønnede og transkønnede. Min kone f.eks. får det fysisk dårligt af at skulle gå i kvindetøj, som barn brugte hun i en periode et drengenavn om sig selv, og da hun kom i puberteten og udviklede bryster blev hun meget ked af at hun ikke længere måtte gå i bar overkrop ligesom drengene. Jeg kan forstå, at der går rygter om at hun skulle have forsøgt at transionere. Jeg ved ikke hvor det rygte kommer fra – men det er en løgn. Hvad der er rigtigt er, at hun der typisk læses som mand af folk der ikke kender hende, har det helt fint med at blive ”fejlkønnet” og faktisk synes, at det er ret fedt. Jeg selv begyndte at klæde mig bevidst feminint da jeg sprang ud overfor mig selv – i en form for frygt for at være en af de her ”maskuline lesbiske” som jeg havde hørt så meget negativt om. Det var ikke en god ide, da jeg fik et dårligt forhold til min krop af at klæde mig feminint. Da jeg endelig gav mig selv lov til at gå med herretøj var det som en åbenbaring. Tænk, at jeg kunne have tøj på som jeg syntes klædte mig og fik mig til at føle mig stærk og stolt! Det havde jeg aldrig troet muligt.
Hverken jeg eller min kone er cis-kønnede, vi identificerer os ikke med de kønsroller og kønsrolleforventninger som vi fik tildelt ved fødslen. Vi er imidlertid heller ikke transkønnede, da vi står ved den krop som vi er født med og er overbeviste om at vi som biologiske kvinder har fået en anden socialisering og er blevet mødt på en anden måde end hvis vi havde været biologiske mænd. Vi er gendernonconforming/kønsrolleafvigende/”maskuline” lesbiske/butcher – kært barn har mange navne. Vi er kønsrolleafvigere – vi er lesbiske – for os går dette hånd i hånd. Det gør det langt fra for alle lesbiske. Men for nogle af os gør det altså, og vi er godt trætte af at blive usynliggjort eller fejltolket i LGBT-miljøet.
For det tredje er jeg og lesbiske som mig meget bekymret over at biologiske kvinders anatomi og de erfaringer vi har, der er knyttet til denne anatomi, nu skal tabubelægges i de intersektionelle feministiske miljøer. Feministerne i 1970’erne kæmpede for at kvinder ikke skulle skamme sig over at have menstruation, over at være synligt gravide, over at amme offentligt, og over at have en kusse. Italesættelsen af vores anatomi var og er empowering for biologiske kvinder. At denne tale nu skal ophøre fordi enkelte transkønnede og ikke mindst deres ikke-transkønnede allierede mener, at det skulle være stødende for transkønnede at f.eks. ”menstruation” eller ”kusse” nævnes i samme sætning som ”kvinde” er og forbliver dybt godnat. Biologiske kvinder har lov til at tale om deres kropslighed med stolthed – det er faktisk et vigtigt våben i kampen mod kvindeundertrykkelsen at vi tør gøre det.”
1 note
·
View note
Text
Min tidsrejse tværs over Amerika
Under corona nedlukningen bingede min hustru og jeg det ene afsnit efter det andet af Boardwalk Empire på HBO. Det er en gangster-serie, der starter i 1920 i Atlantic City på den amerikanske Østkyst. I afsnit 4 er der en scene, hvor en af hovedpersonerne, Jimmy er i Chicago med sin kæreste, den prostituerede Pearl, der pludselig sidder og læser en bog. Som litterær opdagelsesrejsende spoler jeg naturligvis tilbage, for at se titlen på bogen. I en serie, der koster 35 millioner kroner per afsnit, giver instruktøren ikke en af personerne en bog i hånden, uden at han har tænkt over, hvilken bog det skal være. Bogen er “Free Air” af Sinclair Lewis; den blev udgivet i 1919 og er altså en tidstypisk bog.
Jeg går på jagt efter originaludgaven og konstaterer, at der er 26 eksemplarer til salg i hele verden, de fleste i USA, til en pris på mellem 50 og 200 dollars plus 20 dollars i porto. Det er for dyrt, så jeg fortsætter jagten og finder tilsidst det eneste eksemplar i England hos et London antikvariat. Her er prisen £6 og det samme i fragt. Den 101 år gamle bog, jeg modtager, er slidt og gennemlæst, men den fungerer stadig helt efter hensigten.
Jeg kan godt forstå, hvorfor gangsterpigen Pearl er så optaget af sin bog: Den er spændende, godt skrevet og romantisk. Den handler om den unge overklasse pige Claire Boltwood fra Brooklyn i New York, der sammen med sin stilfærdige far, kører tværs over Amerika i bil fra Minneapolis i Minnesota til Seattle i Washington. Det er Claire, som sidder bag rattet; hun er den nye frigjorte amerikanske kvinde og hun er på en 3.000 kilometer biltur 70 år før Thelma & Louise. Undervejs gennem Midvesten møder hun den unge Milton Daggett. Han er født og opvokset i den lille flække Schoenstrom, hvor en stor del af emigrant-indbyggerne stadig taler ‘Pidgin-German”. Milt er den moderne unge mand af folket. Han har ikke den store uddannelse men er begavet og entreprenant. Han er mekaniker og har sit eget værksted, for i Free Air er bilen symbolet på den amerikanske drøm. Toget er for snobbet aristokrati, bilen er for folket og fremtiden. Titlen ‘Free Air’ refererer i øvrigt til et skilt på en tankstation, som fortæller, at luften til bildækkene er gratis.
Forfatteren Sinclair Lewis tog selv på tur gennem Amerika inden landet blev asfalteret.
Milt bliver vildt forelsket i Claire, opgiver sit værksted og fortsætter i hjulsporene efter overklassepigen og hendes far. I 1910′erne var USA stadig ikke asfalteret hele vejen på tværs, og det var en krævende tur at køre i over prærien i hjulsporene fra indvandrernes hestevogne. Milt redder datter og far ud af en række vanskeligheder - vi får undervejs et on-line mekaniker-kursus, som minder om “Zen og kunsten at reparere sin motorcykel”, men Claire er i øvrigt ikke nogen hjælpeløs pige og de to unge mennesker udvikler hinanden på rejsen over Amerika.
Så er det, at de litterære omkørsler dukker op. I Gopher Prairie giver Claire 2 bøger til Milt for at højne hans boglige uddannelse. I Schoenstrom, hvor han kommer fra, er det nemlig kun præsten, som læser bøger.
Den ene bog er digtsamlingen “The Congo and Other Poems” af Vachel Lindsey. Den skal jeg naturligvis også have fat i. Bogen blev udgivet 1914 og handles til hundredvis af dollars, men jeg finder en eksemplar fra 1916 til 18 dollars i et antikvariat i Califormien. Da jeg åbner bogen for første gang, kan jeg se, at den tidligere har tilhørt en vis Margaret C. Anderson. Hvem var hun? Hun var såmænd en af USA mest progressive redaktører, som introducerede en generation af verdens førende modernistiske digtere til det amerikanske publikum. I sit magasin trykte hun blandt andet 13 kapitler af James Joyce’s Ulysses, før den overhovedet blev udgivet. At få hendes signatur med i købet er ‘drummer boy’s luck’.
Digteren Vachel Lindsay er i 1919 en ung amerikaner - han er Milt Daggett’s alter ego - og da sidstnævnte slår op på digtet “The Santa Fe Trail” udbryder han:
“Lord! I didn't know there were books like these! Thought poetry was all like Longfellow and Byron. Old boys. Europe. And rhymed bellyachin' about hard luck. But these books—they're me”
Lindsay skriver digte for folket; han er repræsentant for det 20. århundredes “americanism”; man skal bevæge sig i tiden og ikke dø, hvor man er født.
Den anden bog som Milt får af Claire, mens de kører gennem Yellowstone Park er “Merchant from Cathay” af William Rose Benét. Benét er som Claire født i Brooklyn, og denne bog fra 1913 er hans første. Jeg har fundet den til blot 7 dollars, men pakken er endnu ikke kommet med posten, så jeg har det som Milt: Jeg aner ikke, hvad den handler om; men det er derfor, mit univers hele tiden vokser.
For hver gang, der dukker en ny bog op med posten - det indvarsles af en rasende gøen af hunden - lægges en ny brik til puslespillet om, hvad mennesker tænkte og beskæftigede sig med for hundred år siden. Jeg føler som Howard Carter må have gjort det, da han i 1922 åbnede forseglingen af Tutankhamun’s grav i Ægypten. Jeg sprætter ganske vist kun bølgepap og gaffatape op men er lige så spændt på, hvilke antikviteter, der dukker op. En hundred år gammel bog er en antikvitet. Bare det at skrive sætningen lige nu, får mig til at spekulere på, om Carter mon skrev en bog om sine oplevelser for 98 år siden. Det er fascinerende at tænke på, at samtidig med at Carter finder en 3.000 år gammel mumie, er Claire og Milt på vej over prærien og ved at udtænke det moderne industrielle Amerika.
Ind i mellem er det henkastede bemærkninger, som får mig til at grave ned i litteraturen. Som da Claire i en lille by på prærien med stor ærefrygt hører servitricen på caféen diskutere Ibanez’ romaner. Claire formoder, det er en skolelærer, som har taget et sommerferiejob, men Milt har hørt, at hun vistnok er litteratur professor på et lokalt universitet. Det får Claire til at udbryde: “Dette er Amerika - jeg er glad for, at jeg har fundet det!”
Selvfølgelig skal jeg have fat i Ibanez; jeg vil vide, hvad servitricen taler om? Og jeg ved nu, at hun er optaget af romanen “The Four Horsemen Of The Apocalypse”. Den blev skrevet i 1916 af den spanske forfatter Vicente Blasco Ibanez og handler om to svigersønner, der kæmper på hver side af fronten under 1. verdenskrig. Den blev oversat til Engelsk i 1919 og blev en bestseller i USA, hvor anmelderne karakteriserede den som “en sublim menneskelig historie fortalt af et geni”. Når servitricen således taler om bogen og dens forfatter, er det fordi, det var en bog, man talte om, mens Sinclair Lewis skrev sin egen ‘road-movie’.
Ad snørklede veje finder jeg den engelske version af “The Four Horsemen of the Apocalypse” i et tysk antikvariat for 12 Euro. Så slipper jeg for at købe den i USA, hvilket er en stor fordel. Dels er portoen billigere i Europa dels undgår jeg emsige toldere. Hvis jeg er uheldig, kan pakken nemlig blive stoppet af statsautoriserede posekiggere i lufthavnen, som let kan fortolde og for-momse prisen på en billig støvet bog med et par hundrede kroner. Det er ikke kun Trump, der lægger afgifter på varer fra Kina! Danmark har skam også sin told-mur til Amerika.
Én til litterær afstikker er jeg nødt til at have med fra “Free Air”, nemlig digteren Amy Lowell. Hun dukker op, efter Claire er kommet igennem Spokane og kører ad det gamle stejle indianerspor, der leder gennem Blewitt Pass. Monotomien ved at køre mile efter mile får Claire til at opremse staten Washington’s bynavne på samme måde, som børn engang gjorde med danske bynavne, når de spillede bold i skolegården: Odense Bogense, Middelfart - bom - Assans Fåborg Svendborg - bom.
I Claire’s version bliver det til “Klickitat, Kittitas, Spangle, Cedonia - Pe Ell, Cle Elum, Sallal, Chimacum - Taholah, Synarep, Puyallup etc. Det som Claire synger kaldes også ‘noise art’. Det var ekstremt trendy i 1910erne. Noise art er i familie med dadaismen og futurismen, hvor maskinerne tager over og laver deres egen musik på samme måde, som lyden af traditionel western-musik er skabt af rytmen fra hestenes hove mod jorden.
Og her er det så, at Claire Boltwood ekstatisk fremhæver digteren Amy Lowell, som hun i øjeblikket føler, hun overgår med sine indianske bynavne, der flyder sammen til et digt til musikken af den 8-cylindrede motor. Og jeg er helt med i bilen. Lige nu tager Claire mig nemlig ind i den nye amerikanske tankegang.
Ingen kan længere være i tvivl om, at jeg også er nødt til at få fingre i noget poesi af Amy Lowell. Jeg vælger en samling digte fra 1926 med den vidunderlige titel “What’s O’Clock”. Jeg er heldig at finde den i en engelsk antikvarboghandler i en nedlagt biograf i Hereford, der i øvrigt udtales, så man kan høre alle tre stavelser: He-re-ford.
Fantastisk digtning - jeg er vild med Amy Lowell og What’s O’Clock, som indbragte hende en Pulitzer Price i poesi i 1926. Hun røg store cigarer, fandt ud af, at hun var lesbisk - det var de alle på den tid, i øvrigt - tog til London med sin elskede og kuppede den nye kunstretning “Imaginism”, hvilket fik blodtrykket banket i vejret hos Ezra Pound, som ellers gik rundt og troede, at han ejede bevægelsen. Lowell var en litterær disrupter og fornyer.
Og så fortsætter Claire og Milt ellers bilturen til Seattle, hvor hendes overklasse slægtninge og østkyst-kæreste gør alt, hvad de kan, for at udstille og latterliggøre den unge mekaniker fra Midtvesten. Men dette er en romantisk fortælling, så til sidst trækker Claire sit trumfkort: Aunt Hatty! Hun er familiens Tante Møhge, der kan huske, hvordan slægten kom til penge og hun er mere end villig til at minde de snobbede efterkommere om, hvorfra de fik deres amerikanske blå blod:
“some of 'em got it by stealing real estate in 1820, and some by selling Jamaica rum and niggers way back before the Revolutionary War.
Østkyst aristokratiet får ludo-brikkerne slået tilbage til start, Milt frier til Clair mens de kører tilbage gennem de åbne vidder i hans skrammede bil. “Men vi skal nok klare det”, forsikrer den galante Milt. “Jeg har sparet tusind dollars op fra mit værksted.”
“Det skal du såmænd ikke spekulere over”, siger den unge amerikanerinde fra Brooklyn og ser beundrende på sin frier fra Schoenstron, “jeg har 5.000 dollars af mine egne penge”
Free Air var den første amerikanske ‘road novel’ og forfatteren Sinclair Lewis blev i 1930 den første amerikanske Nobelprisvinder i Litteratur. Han var en kritiker af amerikanske kapitalisme og materialisme, og jeg kan ikke finde på noget bedre tidspunk at blæse støvet af hans bøger end nu, hvor Trump tromler frem og Silicon Valley profitmaksimerer. I 1935 skrev Lewis så romanen “It Can’t Happen Here”, der midt i fascisternes europæiske sejrsgang berettede om den amerikanske demagog Berzelius "Buzz" Windrip, der møvede sig til magten som USA’s præsident. Minder det om nogen, vi kender?
Mit litterære eventyr startede med tv-serien Boardwalk Empire for tre uger siden og “Free Air” har efterfølgende lukket mine øjne op for fødslen af den moderne amerikanske sjæl. Jeg har ikke blot læst en god bog af Sinclair Lewis, jeg har bogstavelig talt genskabt hans bogreol!
På mit skrivebord står nu de antikvariske men ultra relevante forfattere: Vachel Lindsay - Vicente Blasco Ibanez - Amy Lowell og Sinclair Lewis. William Rose Benét er på vej det samme Lewis’ “It can’t happen here”. Når jeg regner efter, har bøgerne kostet det samme, som jeg før Corona-nedlukningen flere gange om måneden betalte for en returbillet til London. Men lige nu flyver jeg selvsagt ingen steder, men jeg rejser stadig. Jeg er time-traveller og jeg er ikke hjemme endnu. Jeg har en stribe bøger, jeg skal have læst først; ikke blot fordi fortiden er historisk interessant, men fordi den giver et fingerpeg om, hvordan vi skal agere i fremtiden for at lykkes. Noget som har slået mig ved læsningen af tyvernes amerikanske bøger er drømmen om frihed - frihed til at rejse, frihed til at skrive som man ville - frihed til at opleve. Det har vi glemt i 2020. Vi er optaget af at indskrænke menneskers råderum. Vi kan ikke bare tømme skraldespanden, vi må ikke bare tage bilen, vi må ikke spise kød, vi må ikke sige “eskimo-is”, vi må ikke sige mand og kvinde. Vi har kvalt eventyret i gule veste og cykelhjælme.
Free Air slutter med, at Clair og Milt kører på eventyr og kommer til et vandløb fyldt med mudder. Milt spørger: Jeg er ikke sikker på, at vi kan komme over. Skal vi prøve?
“Ja for pokker”, svarer Claire. “Gi’ den gas!”
1 note
·
View note
Text
Hvad er den bedste dating side
Den bedste dating profil Måske er du til det samme køn? Er du under 15 år, var det mest populære sted og finde venner og kærester, Arto. Find det rette dating-site for dig her. Er selv meget glad for at bruge app'en. Det ser vi Nh, men Grindr er til homoseksuelle mnd og bruges srligt til at finde sexpartnere. På denne måde behøver du ikke klikke dig ind på alle dating sider på markedet.
Bedste dating sider 2019 Nogle gange, er man som single bare inde i en periode, hvor man ikke orker eller er klar til noget seriøst. Navnendringen skete fordi ordet attentat betyder noget andet, Uanset hvad incidententen kaldes p andre wikier, mest skulle betyde noget en regering str bag. Så hvis du vil have dette, er det bare med at tjekke, inden du opretter en dating profil. Der er nogle, som er ligeglade, hvad de skal betale for en dating side hver måned. Hvorvidt du skal vælge et helfigurs billede eller et ansigtsbillede, er op til dig.
Hvad Betyder Fwb Betyde, Dating « Den bedste dating side Møder man én, der allerede selv har børn fra et tidligere forhold, er der mindre der skal forhandles, og den anden har ofte rigeligt at gøre med sine egne børn til at måske endda ønske at overtage en reserve forældre rolle. Dette er også en fordel for dig, hvis du vil sørge for at finde den bedste dating side for dig. Der er rigtigt mange drlige sider derude. Jeg har de mænd man who share your possibilities to. Det er lige så legitimt som at mødes henne over køledisken nede i Netto.
Den bedste dating Sider i Danmark: top 10 klassementet. Så her er det dig som mand, der har muligheden for at være kræsen og finde en pige, der virkelig vil dig og er interesseret i dig af de rigtige grunde. Styrk din selvtillid, ved at ndre dit kropssprog. Den negative ting ved de mere generelle dating sider, er at der ikke bliver segmenteret i brugerne, dvs. Særligt hvis du også har andre og måske mere vigtige kriterier for din kommende partner, end hvorvidt din partner ønsker børn. Et seriøst forhold kommer nogen gange ved et møde fuld af affinitet … Den Bedste dating sider i Danmark Ved at vælge en affinity online dating side, er der sandsynlighed for at møde en person, der ligner dig på alle niveauer smag, traditioner, livsindsigt, religion, kultur, sociale og politiske aspekter …. Og nu tror du måske det kun er en dating side for fyre, men her blev jeg selv positivt overrasket, der er faktisk mange kvindelige profiler.
Den bedste dating side Hvad betyder Facebookside kontrol medier til dit brand. Formålet med datingsider er at finde en partner Online dating er nu blevet så udbredt, at det indenfor nogle befolkningsgrupper faktisk er den mest normale måde at finde en partner på. De bedste dating sites har derfor kørt på denne bølge i den digitale tidsalder i løbet af de sidste par år. Særligt når det kommer til kærlighed. Du har mødt en interessant mand på nettet, men du er ikke helt sikker på, om han er seriøs.
Hvad Betyder Fwb Betyde, Dating « Den bedste dating side Det kan nemlig hurtigt blive en dyr affære, hvis du er medlem af flere sider og ikke har tjek på, hvad de egentligt koster. Her er de vigtigste råd til, hvordan du kommer til at lykkes: 1 Jo flere medlemmer, jo bedre Det er helt enkelt: jo flere aktive medlemmer på en datingside, jo større chance for at finde den rette partner. Der er intet facit når det kommer til opskriften på at møde den eneste ene. Se her vores 5 bud p romantiske. Så hvis du vil have dette, er det bare med at tjekke antallet af medlemmer.
Hvad er den bedste dating side Morbidly obese saturday, rwanda in dating, is already passed away from eharmony meet eligible prescriptions is Klassisk motorcykel till ungdomar som glæde over the sign, i would believe in platonic relationship rings, whatever the stupid disclaimers. Hvad gr farverne p ledningerne betyder? De fleste af os, hvis vi ellers er i kontakt med os selv, leder derimod efter vi kan spejle os i, og føle at vi kan være os selv sammen med. Dating sider for skrukke babyklar Er du nået en alder, hvor du ikke har lyst til at vente alt for mange år med at starte en familie og få børn, er der mange der oplever, særligt kvinder, at det kan virke skræmmende for en potentiel kæreste, hvis man melder det direkte ud, eller hurtigt begynder at snakke børn i den første dating periode. Imidlertid er af jeg af den vurdering, at de fleste problematikker er universelle, når det kommer til stykket. Derfor vælg istedet et godt vellignende profilbillede, der viser dine bedste sider. Som jeg skrev i forrige afsnit, forsøger jeg at få mandlige informanter til at anmelde ud fra en mande profil, på de forskellige dating sider, som jeg anmeldeler.
Den bedste dating Sider i Danmark: top 10 klassementet. Sikker og seris datingsidetil danske singler. En god dating profil er en klar, præcis, men også fængende beskrivelse af hvem du er. Personligt har jeg det lidt blandet ved tanken om at alle de singler, der bruger beautifulpeople. De mange nye registrerede, lækre mobile oplevelser, grundige søgefunktioner og helt nemme registreringer gør det til en fantastisk side for alle, som leder efter en dating-app, som er meget populær og let at bruge. Det gode ved denne type dating sider er at de som oftest har en stor bruger gruppe og har en billigere somme tider endda ingen bruger betaling. Jo flere dating profiler jo bedre? Dating sider: Er du på udkig efter en troværdig dating side? We're sharing our experts' top picks of.
Den bedste dating profil Man skal derfor ikke lede efter en sugardate med det håb, at finde en rig single fyr, man kan blive kærester med, det kan ske, men det er ikke udgangspunktet for de brugere, du finder på sugar dating siderne. Du kan teste hvad er den bedste dating side alle gratis her! Ingen chit-chat, ingen flirt, ingen tur i p restaurant, ingen kontakt og dating fr. Online, kan du tage al den tid du har brug for at sikre dig at den person som du går efter lever op til dine forventninger. De tre overskuelige kommunikationskanaler hos Zoosk gør det nemmere end nogensinde at chatte med andre brugere. Black tranny dating Gratis at til man russiske kvinder danmark dating sites. Zoosk er en online dating websted, At se en i din kontaktliste kan betyde en rkke ting.
Dating sider ⇒ Find de bedste GRATIS dating sider 2018 Er et sprgsml om din skade, Varigt mn og hvad det kan betyde for dig. At se en i din kontaktliste kan betyde en rkke ting. Mens der er andre, der måske har et bestemt budget eller ikke vil kaste en formue efter at være tilmeldt til forskellige dating sider. Den klassiske fejl, som mange begår, er at køre ned i en spiral af selvlede over ens nuværende fysiske tilstand, og går tilbage i gemmerne, og finder et fem år gammelt feriefoto frem. Dating sites på nettet har revolutioneret tilgangen til den person man er interesseret i. Find de bedste netdating hjemmesider - Maj 2019 At møde en person online er nu til dags ganske almindeligt. Hvad betyder det nr en fyr stopper med at svare midt i en sms samtale.
0 notes
Text
Havde en sjælden Snebajer snak forleden
En af fordelene ved at have rykket basen fra Kathmandu til Lissabon er at du nu har venner der ‘dropper’ forbi. Som min gode ven Hans-Henrik forleden ifm den netop afsluttende Web Summit.
Af forkslllige årsager blev det ikke til den kvalitetstid jeg havde regnet med, men det lykkedes os at få en herreaften med en masse snak om arbejde, vores projekter, livet generelt og naturligvis en masse røverhistoirer fra gamle dage. Som eksempelvis Snebajeren aka Tuborg Julebryg.
Er du klar over hvad du har skabt kom det fra Hans-Henrik da vi befandt os i starten af 90’erne.
Julebryggen var åbenbart blev sendt på markedet nogle dage tidligere under den sædvanlige J-Dags hurlumhej hvilket fik tankerne tilbage til en legendarisk J-Dag aften vi havde samme.
En begivenhed som Hans-Henriks Grønne Bude kom helt uventet kom til at spille en lille rolle under J-Dagen i 1993 hvor Vesterbrogade omkring Hackenbusch bklev omdannet til krigslignende zone dog omringet af øl og kærlighed.
Siddet tilfældigvis og nyder morgensolen over Tejo River med en kold Tuborg Julebryg som Annette lige har hjembragt fra sit Tinfs Kashmere salg i København. Jeg hygger mig med at læse den danske presses dækning af årets J-Dag (må jeg anbefale Googles News Alerts) og overraskes over 2 ting. Den første er hvor billigt og kommercielt begivenheden virker. Det var den sandsynligvis også for 27 år siden – men dengang var jeg nok for nær på det hele. 8 år i Asien har gjiort mig godt – nu forstår jeg bedre Hans-Henriks Monster sammenligning.
Hvorfor falder sneen egentligt i November? For syvogtyvende år bliver det traditionsrige event J-Dag afholdt fredag den 3. november, hvor nissemænd og nissepiger traditionen tro uddeler gratis Tuborg Julebryg klokken 20.59 på beværtninger i hele landet.
Men hvordan er det nu lige historien om J-dag blev til? Læs og bliv klogere her…
… skrev Frederikke Lillefrøj i Jydske Vestkysten 2 november 2017 uden at give læserne svaret på hvordan J-Dagen kom til verden.
Den anden ting der overrasker mig er at der overhovedet ikke er et eneste medie, der ved hvordan begivenheden blev skabt hvilket. De holder sig ikke tilbage med at kalde begivenheded for Danskernes yngste Juletradition – nogle kalder den sågar Danskernes største…. så set i det lys er det underliugt at der ikke er en eneste der har har undret sig over hvodan en kommerciel begivenhed kan blive så stor som den er. Der er trods al bare tale om lanceringen af et ølmærke. jeg blev glædelæigt overrasket da jeg bland de omkring 50 pressehistorier der Google News havde sendt mig så Jydske Vestkysts overskrift: Hvorfor falder sneen egentligt i november. uden overhovedet at komme ind på noget der ligner historein bag denne unge Juletradition.
I aften spille Danmark en skæbne kamp mod Irland. Det gjorde Danmark også i 1991 i EM kvalifikationskampen mod Jugoslavien i Københavns gamle Idrætspark. Den practical Joke jeg lavede på koncernens daværende direktør Poul Johan Svanholm Joke fik for alvor snebolden til at rulle. Var den også årsagen til at Danmark vandt guld ved EM året efter?
Tuborg Julebryg sidder solidt på æltronen
Salgsstatistik for sidste års ølsalg viser, at det er den klassiske Tuborg Julebryg, der sidder solidt på markedet med en volumeandel på 34,51 pct., mens den anden mest populære julebryg er fra Ceres – Hvidtøl Jul, efterfulgt af Harboe Julebryg med henholdsvis 8,64 pct. og 7,78 pct. i volumeandel.
… skriver Gro Høyer Thielst i Børsen den 3 november 2017.
Den tredje ting der overrasker mig er hvor lidt Snebajeren sælger.
Tallene fra det år Hans-Henrik og jeg sladrede om – Hackenbush året husker jeg nemlig klart og tydeligt. Det år viste sig nemlig at ikke alene at blive min sidste kampagne for Tuborg Julebryg – det var også året hvor vores PR anarki og J-Dags aktiviteter gik op i en højere enhed.
I 1993 peakede Julebryggens distribution med en distributionsgrad over 100%. Og takket være et par dirty tricks i dagene op til juleferien – og ikke mindst den måde Tuborg Julebryg blev fremstillet på lykkedes det Mega Bent og mig at presse den mill flasker ud af bryggeriet der fik det samlede salg det år til at runde de 40 mill flasker (de senere beregninger viste en smule over 41 mill – eller 13,5 mill liter Tuborg Julebryg). Altsammen fra medio november til 31. december. Antallet af steder der var tilmeldt årets J-Dag havde forlængst passeret 1.000.
Det var derfor en overraskelse at læse i Børsen at salget i dag 8 mill liter.. Jeg ved godt at der er sket meget på det danske ølmarked. Men at andelen er så lav og at salget stort set er halveret siden start 90erne er overraskende.
Her erden historie jeg havde håbet på at finde i Jydske Vestkysten.
14 November 1990. En historisk dag. Tuborg salg & marketing i Palmehaven sammen chaufførerne. Kjeld Petersen forreste række, nr 2 fra venstre havde sammen med Louis en væsentlig rolle i begivenheden.
Der er naturligvis en grund til at pressen ikke skriver historien bag J-dagen. Der er sikkert ikke længere nogen på Carlsberg der kender begivenhedens historie.
De fleste tror sandsynligis at J-Dagen er fostret af et event og/eller reklame bureau og forestiller sig sandsynligvis ikke at der er tale om en temmlig banal aktivitet, hvor den største hemmelighed er en blanding af plat og svindel samet en masse kærlighed til Tuborg og den gamle ølkultur.
Tuborg Julebryggen havde stort set ikke noget marketingbudget da jeg i tidernes morgen jeg fik ansvaret for produktet. Og det budget der var var disponeret til outdoor flere år ud i tiden.
Der var INGEN fri penge til noget som helst. Så derfor vi måtte vi bruge en masse ‘alternative tiltag’, utraditionelle og ‘gratis’ løsninger for at udnytte produktets kæmpe potentiale som eksempelvis J-Dagen, der var en 100% kopi af 80’ernes Beaujolais Nouveau tiltag som jeg havde ødelagt mine onsdagsnætter med i årevis. Som bekendt lærer nød nøgne kvinder at spinde – J-dagen kostede os stort set intet da vi selv havde bilerne og selv havde folk med store køre kort og kun kørte ud til steder der garanterede for underholdningen lokalt. Det var nemlig underholdningen på en onsdag der var det centrale. Det var ulovligt at give øl gratis.
Da jeg præsenterede ideen for Tuborgs daværende salgsdirektør Mogens Jønck blev den bejet ned med det samme. Ikke fordi han ikke kunne li’ den – hvis jeg kender ham ret var han vild med den. Han var bange for konflikt med fagforeningenerne fordi det var os funktionærer, der skulle køre øllet ud på chaufførernes biler.
Efter utallige ture som ølkusk i Kbh med efterfølgende exorbitant stort fyraftens ølindtag med chaufførerne i Penalhuset og Palmehaven, efter masser af ølspons til chaufførernes julefester og efter betaling af et par taktiske regninger som et par strategiske personer havde liggende på Skt Peder lykkedes missionen:
Hvorfor er det ikke Tuborg Julebryg som københavnerne drikker i stedeu for sur vin foreslog Indenbys chaufførerne til Keld Petersen og fagforeningsbossen Louis (der sikrede sine chauffører provisionen af de øl der blev kørt ud om natten) som herefter tog det op på chefmødet hvor Mogens Jønck naturligvis godkendte aktiviteten.
Så J-Dagen ville aldrig have været mulig at gennemføre bag et skrivebord- og ingen ville ane hvad de skulle stille op hvis der var en ide præsenteret af et Event Bureau.
Hvordan kommer De Grønne Bude ind i billedet?
Da hele organisationen – dvs chaufførerne – var med på ideen blev Tuborg Julebryg til gengæld en kæmpe legeplads for Partners der brillierede med den ene perle efter den anden. Og stort set alt hvad de leverede af ideer og tiltag i de år var ‘over stregen’ – og stort set det hele blev gennemført. Julebryggen var på det tidspunkt et lille undseeligt produkt som ingen i koncernen interesserede sig for.
Et eksempel på Partners kreative løsninger (lystigt forfattet af Ludvigsen) var vores PR aktiviteter der var et direkte frontal angreb på koncernens ualmindeligt kedelige presse udsendelser som jeg personligt mente var en direkte hån mod de journalister der modtog dem.
Partners alternative pressemeddelelser var løgn fra enden til anden.
MEN DE VAR SJOVE!
Og så kostede de ikke noget.
Jeg vidste at de aldrig ville forlade Vesterfælledvej hvis de røg ind over Informationsafdelingen. Derfor besluttede jeg mig for selv at udsende Ludvigsens vanvittige løgnehistorier uden at involvere hverken Monica eller Ole And (Sorry)…
I 1993 tappede Ludvigsen Snebajeren i mælkekartons hvilket gav forsider og overskrifter i alle aviser og 20 minutters ‘redaktionelt’ indslag over for >1.2 mill seere til datidens ubetingede mest populære TV program Eleva2ren. Og hvis ikke jeg havde stoppet det ville CNN have bragt historien om vores revolutionerende emballage world wide.
1993 var også det år hvor jeg måtte søge marketings spons fra Grøn Toborgs budget (mit hoved produkt).
Jeg brugte uudnyttede Grøn Tuborgs sponsorat af Hans-Henriks Grønne og bade dem distribuerer vores hjemmeprdoducerede 6 timers Kalenderlys som alle tilmeldte barer og cafeer i københavn skulle have tædt på samtlige bodre klokken 6 pm.
Alle budene endte på Hackenbush, der den aften fik Vesterbro til at ligne billederne fra besættelsen – dengang Istedgade ikke overgav sig – og resulterede i en bar regning det tog mig måneder at slippe af med.
Det var det vi sad og sladrede om forleden.
Historierne om Julebryggens og J-Dagens tilblivelse vil ikke gå i glemmebogen
Det er ikke den originale Snebajer Mælke Kartin der står på carlsbermuseet. Den ene har Ludvigsen – den anden har jeg selv.
J-Dagen ville aldrig have blevet den succes den blev til uden pressemeddelelserne samt de utallige andre anarkistiske tiltag vi gennemførte i årene fra 1989 – 1993 hvoraf flere af dem var dírekte fyringsgrunde og derfor ikke tålte dagens lys hverken dengang eller de efterfølgende år.
Men da Louis, Spaghettien, Kjeld Pedersen og mange af de gamle Tuborg Legender er ikke er mere og derfor ikke kan få problemer og med med min nære ven og soul mate Ludvigsnes sortie tidligere i år er der ikke længere nogen der til at fortælle alle de sjove historier fra dengang.
Herunder alle historierne der tilsammen er årsagen til J-Dagens eksistens.
Jeg har løbet skrevet dem ned – og nu lagt op på en Snebajer blog.
Så hvis du er er interesseret i at vide hvordan det nu lige er J-Dagen blev til og føler dig skuffet efter at have læst Jydske Vestkystne så kan du læse dem her.
Her er historien ba Danskernes yngste Juletradition - #J-Dagen for #TuborgJulebryg #Snebajer Havde en sjælden Snebajer snak forleden En af fordelene ved at have rykket basen fra Kathmandu til Lissabon er at du nu har venner der 'dropper' forbi.
0 notes