#hammer fedt

[airasora]

This is what I mean when I say old Danish music is just so utterly joyful. Give it a listen and tell me you aren't bouncing along with it even though you have no idea what's being sung xD

[felix-afuk]

AFUK Wonder 2018

Sceneopsætning: Mandag til Onsdag 9-21

Stagehand: Fredag 10-16 & lørdag 16-22

Wonderfestiwall 2018

Projektbeskrivelse: Vi var med til at sætte festival op og var stagehands på Wonderfestiwall 2018 fra d. 13.-18. Festivalen var lokaliseret i byen Allinge på Bornholm.

Vi var et hold på 12 frivillige fra KUU S.E.T som ud over firmaet ETP byggede de to store scener, Ankemyr og Opalen op på festivalen. Derudover agerede vi også som stagehands til koncerterne, hvor vi tømte lastbiler for flightcases, podier & gear. Vi satte podier, instrumenter, lysshow osv. op. Jeg var personligt med som stagehand til optrædende som f.eks. Carpark North, Kesi, Shaka Loveless, Anne Linnet & Carl Emil Petersen. Både musikere, lyd&lys-holdene, arrangører osv. udtrykkede deres glæde over vores hjælp, gode stemning & arbejdsindsats.

Process: Vores lærere kom op med idéen sidste år og ville gentage succesen igen i år.

Under scene-opbygningen brugte vi muggert, hammer, pins, diverse clips (r-clips, ø-clips etc.) vaterpas, levelerings-vatter, stilladsnøgler og en masse andet.

Vi havde alle sikkerhedssko & arbejdshandsker. Jeg trak kabler under scenen Opalen, og hjalp med at sætte monitors op & lave Lyt-test af højtalere på scenen.

Turen var arrangeret af Ditte og Trine, i et samarbejde med teknik ansvarlig Robin, Bornholms produktionsskole og andre.

Scene opbygning...

Monitors bliver tjekket...

Lastbiler bliver fyldt & tømt...

En kort pause...

Lastbiler bliver tømt for flightcases... 

Der bliver løftet...

Scenetæpper sættes op...

Kabler bliver trukket...

Camp Afuk S.E.T blev også pyntet...

Scenen ‘Opalen’...

Scenen Ankemyr... 

Set i bakspejlet:

Næste gang vil jeg nok træne min ryg op til at kunne håndtere de tunge løft bedre.

Jeg har lært hvordan man sætter scene og monitor op.

Jeg er meget tilfreds med egen og mine holdkammeraters indsats, det var hårdt men tilfredsstillende arbejde. Det var super fedt at kreere noget stort, praktisk og håndfast som var til glæde for så mange mennesker. Jeg har lært at det er præcist sådan noget arbejde jeg gerne vil lave i fremtiden, hvis jeg ikke selv står på scenen. Jeg er meget nysgerrig på at lave mere arbejde i denne retning.

Den perfekte AFUK KUU S.E.T - Bornholm tur:

Personligt havde jeg en god tur men der er selvfølgelig altid plads til forbedring.

Under scene opbygningen syntes jeg det var helt fint, der var arbejde til alle men stadig plads til pauser hvis man havde brug for det.

Under selve festivalen ville jeg gerne enten have flere vagter, eller færre men mere koncentreret arbejde. Der er positive sider til begge ting.

Hvis vi arbejdede mere ville det for mig være mere tilfredsstillende, jeg kan godt lide at være aktiv og få tingene gjort.

Det er selvfølgelig rart med nogle smøgpauser, men når man skal sidde og lave ingenting i 30 min, fordi vi er 6 mennesker i overskud på scenen til den mængde arbejde der er, så bliver det lidt trættende i længden. At skære ned på mængden af frivillige på den store scene ville i min optik klart hjælpe på den problematik. (Måske bare et AFUK hold, uden den anden skole? Det var klart mere produktivt da vi arbejdede sammen og der var bedre kommunikation.)

Det var for mig problematisk med den fritid vi havde, når man ikke er der for at feste, eller bare ikke rigtigt er så vild med fest-stemningen der er på den slags festival, så endte man bare med at være lidt rastløs.

Hvis vi i stedet for at skulle arbejde 6 timer som stagehand, i stedet kunne arbejde de samme 12 timer som vi gjorde under opbygning og så derimod kunne have fri dagen efter ville det være rart. Så ville jeg personligt have mere overskud til en tur ud og nyde øen. (Det er derudover også sundt for kroppen med en hviledag, der var en del som følte sig overanstrengt i forhold til hvad deres kroppe var vant til.)

[sosublog]

en sjov dag i praktikken.

Jeg har i dag haft den sjoveste og fedeste dag i praktikken jeg skulle i dag lærer alle de finske vuggestue-børn og voksne en dansk børnesang (med fakter og hele pivtøjet) det blev så til 2 sange. Men det var sååå sjovt de var helt vilde ungerne og grinte helt vildt oz de voksne fordi det for dem lød hammer sjovt (det danske) og selve sangene syns de var sjove. (jeg havde så tolk på så børnene kunne forstå hvad sangen handlede om) men for søren hvor lød det bare sjovt når de skulle prøve at synge dansk😄 men så fedt at de var med på den og at de havde det sjovt det var oz mit mål med det.🖒 Jeg forsøger at gentage succen i næste uge😉 Skrevet af Luna Helsinki

[riceanna]

Første tur i felten

Hej bloggen! Siden sidste indlæg er der sket en hel del, så dette indlæg bliver et af de mere spændende (håber jeg!). I fredags var vi ude at synge karaoke sammen med 3 andre praktikanter, og det var helt vildt sjovt! Jeg elsker virkelig karaoke. Vi sang alt fra Justin Bieber til The Beatles - helt fantastisk! Resten af weekenden var stille og rolig - søndagsprojektet var at skaffe en madras, som Kathrine kan sove på. Hun er min veninde fra gymnasiet, som kommer og besøger os i HCMC i morgen og er her indtil onsdag. Det bliver virkelig fedt at tilbringe lidt dage med hende! Jeg har taget fri fra arbejde mandag og tirsdag i næste uge. I forhold til jobbet er der sket noget vildt: Jeg er rent faktisk kommet ud i felten til Cham-folket! Efter at have lavet research omkring kulturen på computeren i en måned, følte jeg virkelig at der snart skulle ske noget nyt. Mandag blev det så bestemt, at jeg sammen med min chefs Vietnamesiske kone, Tu Anh, skulle ud til den royale Cham-familie tirsdag-torsdag. Colin og hans kone har forbindelse til den royale familie da de for nogle år siden mødte dem tilfældigt på en køretur. Vi kørte afsted til Binh Thuan-provinsen i min chefs bil med deres chauffør tirsdag formiddag. Turen tog 4 timer og vi nåede at se en ceremoni tirsdag aften, som var ret speciel. Da en kvinde i landsbyen havde aborteret, bad de til deres guder og forfædre om, at hun ville have mere held med det næste barn, så de ofrede de ting, som de tænkte, at det ufødte barn havde brug for og manglede. De lagde blandt andet babytøj i kurve og en 'Master priest' skulle spise 9 retter sirligt dekorerede retter mad og ofre det til frugtbarhedsguden. Det var altsammen meget spændende og forklaringen her er ret forsimplet, for der foregik også en del andre ting, som havde en masse symbolik. Flere og flere mennesker stimlede sammen om ceremonien og jeg begyndte at tænke på, om det mon var pga. min tilstedeværelse (alle børnene råbte 'hello' til mig) eller om det mon var pga. ceremonien. Vi nåede ikke at se hele ceremonien færdig, da den først varede til kl. 2 om natten. Vi bor på hotel 1 times kørsel fra landsbyen, da min chef meget gerne ville have, at mine 'safety concerns' skulle prioriteres og derfor ikke turde udstationere mig hos folket. Derudover ejer Tu Anh et spa på hotellet, som hun alligevel skulle se til. Så man må sige at det er antropolog-luksuslivet jeg har levet de her par dage og jeg har ikke rigtig praktiseret kodekset om at 'go native'. I går var vi i landsbyen for at se dem lave mad, og de lavede 13 retter mad, som man skulle tro var et kæmpe arbejde. Det krævede da også hjælp fra en masse landsbykoner, men de hyggede sig enormt meget med det. Vi fik blandt andet gedesuppe, auberginesuppe, mangosalat, banan'stamme'salat, risgrød, grillede gedespyd, grillet oksekød, forskellige typer tørrede fisk og ingefærkager. Det var meget imponerende at se de teknikker, som de benyttede sig af. De hamrede blandt andet løs på en kagedej med en hammer og brugte meget få klassiske køkkenredskaber. Al maden blev tilberedt på en lille lergrill, som de fyrer op under med kul. (i mangel på bedre forklaring vil jeg prøve at slå et billede op af det). Madlavning er en meget social ting for kvinderne og de formår virkelig at sætte mændene til alt det kedelige og besværlige arbejde. De pegede og råbte til mændene at de skulle hente det ene og det andet, såsom at hugge en kokosnød over, køre ud efter varer og generelt assistere. Her kom det til udtryk, at vi havde med en matriarkalsk kultur at gøre. Prinsessen af Cham døde for et års tid siden og hendes enkemand, som de kalder 'kongen' bor i huset med nogle af sine børn. De voksne døtre til kongen bor sammen med kongen, mens sønnerne bor hos deres koners familier. Hvis deres kone dør, må de flytte tilbage til deres forældre. Vi var i landsbyen fra 8-17 i går og var der fra 9-14 i dag, hvor de forberedte 4 retter, heriblandt bøffel og frøsuppe. Det var virkelig en smagsoplevelse med en masse forskellige smage. De tager sig alle virkelig godt af mig og har fortalt mig mange gange, hvor misundelige de er på min blege hud. Det er vildt ærgerligt at jeg ikke kan snakke ordentligt med dem uden tolk, men de siger, at hvis de skal prøve at snakke engelsk bliver de trætte i armene og ikke munden. Selv deres tegnsprog er anderledes end mit, så der er langt igen. Det har været en kæmpe oplevelse at tilbringe tid med de her folk og nu håber jeg, at jeg kan få struktureret mit foreløbige data, så kogebogen kan komme i gang. Cham-folkene synes det er ret sjovt at vi er så interesserede i deres mad, men håber at kogebogen kan hjælpe dem ud af deres forholdsvis fattige tilværelse. I eftermiddag kører vi tilbage til HCMC og så har jeg lige en arbejdsdag i morgen inden Kathrine kommer på besøg. Det var alt for nu - jeg prøver at ligge lidt billeder op fra mine oplevelser hos Cham-folket også.

[dvalesvale-blog]

Ekstra fedtet - Fedt

Cancer cola og cancer sticks går hånd i hånd. Det kan mærkes helt ind i hjertet. Jeg tæller ned. Pimpede pap skiver i kæften. 3 for en. Forførende pose knas overdøver bagtankerne. Mit liv er en konto, der lidt for hurtigt synker i bund, på grund af impulsens dårlige vaner og svag disciplin.

Alt strammer. Maser den frie luft. Skid mig en hammer og skær en luns til fryseren. Jeg har rigeligt. Det skal du ikke tænke på.

Endeløse klik på ligegyldig beskæftigelse. Kæft det rykker der inde vor her ude kan glemmes. Det dulmer. På nær den endeløse strøm af “skal jeg sige det?” der ikke kan lade mig være. Vor end jeg vandrer ransager min knold en skide løsning. Selvfølgelig er det svært. Gro nogle nosser, men tænkt ikke med dem. Det er bare svært når de har vokseværk. Rettere, der er ikke så meget omsorg der nede længere… Eller… Jeg væmmes…

[riceanna]

Første tur i felten

Hej bloggen! Siden sidste indlæg er der sket en hel del, så dette indlæg bliver et af de mere spændende (håber jeg!). I fredags var vi ude at synge karaoke sammen med 3 andre praktikanter, og det var helt vildt sjovt! Jeg elsker virkelig karaoke. Vi sang alt fra Justin Bieber til The Beatles - helt fantastisk! Resten af weekenden var stille og rolig - søndagsprojektet var at skaffe en madras, som Kathrine kan sove på. Hun er min veninde fra gymnasiet, som kommer og besøger os i HCMC i morgen og er her indtil onsdag. Det bliver virkelig fedt at tilbringe lidt dage med hende! Jeg har taget fri fra arbejde mandag og tirsdag i næste uge. I forhold til jobbet er der sket noget vildt: Jeg er rent faktisk kommet ud i felten til Cham-folket! Efter at have lavet research omkring kulturen på computeren i en måned, følte jeg virkelig at der snart skulle ske noget nyt. Mandag blev det så bestemt, at jeg sammen med min chefs Vietnamesiske kone, Tu Anh, skulle ud til den royale Cham-familie tirsdag-torsdag. Colin og hans kone har forbindelse til den royale familie da de for nogle år siden mødte dem tilfældigt på en køretur. Vi kørte afsted til Binh Thuan-provinsen i min chefs bil med deres chauffør tirsdag formiddag. Turen tog 4 timer og vi nåede at se en ceremoni tirsdag aften, som var ret speciel. Da en kvinde i landsbyen havde aborteret, bad de til deres guder og forfædre om, at hun ville have mere held med det næste barn, så de ofrede de ting, som de tænkte, at det ufødte barn havde brug for og manglede. De lagde blandt andet babytøj i kurve og en 'Master priest' skulle spise 9 retter sirligt dekorerede retter mad og ofre det til frugtbarhedsguden. Det var altsammen meget spændende og forklaringen her er ret forsimplet, for der foregik også en del andre ting, som havde en masse symbolik. Flere og flere mennesker stimlede sammen om ceremonien og jeg begyndte at tænke på, om det mon var pga. min tilstedeværelse (alle børnene råbte 'hello' til mig) eller om det mon var pga. ceremonien. Vi nåede ikke at se hele ceremonien færdig, da den først varede til kl. 2 om natten. Vi bor på hotel 1 times kørsel fra landsbyen, da min chef meget gerne ville have, at mine 'safety concerns' skulle prioriteres og derfor ikke turde udstationere mig hos folket. Derudover ejer Tu Anh et spa på hotellet, som hun alligevel skulle se til. Så man må sige at det er antropolog-luksuslivet jeg har levet de her par dage og jeg har ikke rigtig praktiseret kodekset om at 'go native'. I går var vi i landsbyen for at se dem lave mad, og de lavede 13 retter mad, som man skulle tro var et kæmpe arbejde. Det krævede da også hjælp fra en masse landsbykoner, men de hyggede sig enormt meget med det. Vi fik blandt andet gedesuppe, auberginesuppe, mangosalat, banan'stamme'salat, risgrød, grillede gedespyd, grillet oksekød, forskellige typer tørrede fisk og ingefærkager. Det var meget imponerende at se de teknikker, som de benyttede sig af. De hamrede blandt andet løs på en kagedej med en hammer og brugte meget få klassiske køkkenredskaber. Al maden blev tilberedt på en lille lergrill, som de fyrer op under med kul. (i mangel på bedre forklaring vil jeg prøve at slå et billede op af det). Madlavning er en meget social ting for kvinderne og de formår virkelig at sætte mændene til alt det kedelige og besværlige arbejde. De pegede og råbte til mændene at de skulle hente det ene og det andet, såsom at hugge en kokosnød over, køre ud efter varer og generelt assistere. Her kom det til udtryk, at vi havde med en matriarkalsk kultur at gøre. Prinsessen af Cham døde for et års tid siden og hendes enkemand, som de kalder 'kongen' bor i huset med nogle af sine børn. De voksne døtre til kongen bor sammen med kongen, mens sønnerne bor hos deres koners familier. Hvis deres kone dør, må de flytte tilbage til deres forældre. Vi var i landsbyen fra 8-17 i går og var der fra 9-14 i dag, hvor de forberedte 4 retter, heriblandt bøffel og frøsuppe. Det var virkelig en smagsoplevelse med en masse forskellige smage. De tager sig alle virkelig godt af mig og har fortalt mig mange gange, hvor misundelige de er på min blege hud. Det er vildt ærgerligt at jeg ikke kan snakke ordentligt med dem uden tolk, men de siger, at hvis de skal prøve at snakke engelsk bliver de trætte i armene og ikke munden. Selv deres tegnsprog er anderledes end mit, så der er langt igen. Det har været en kæmpe oplevelse at tilbringe tid med de her folk og nu håber jeg, at jeg kan få struktureret mit foreløbige data, så kogebogen kan komme i gang. Cham-folkene synes det er ret sjovt at vi er så interesserede i deres mad, men håber at kogebogen kan hjælpe dem ud af deres forholdsvis fattige tilværelse. I eftermiddag kører vi tilbage til HCMC og så har jeg lige en arbejdsdag i morgen inden Kathrine kommer på besøg. Det var alt for nu - jeg prøver at ligge lidt billeder op fra mine oplevelser hos Cham-folket også.

[sosublog]

lapland

I sidste weekend d.3-5 febuar gjorde jeg det vildeste jeg nogensinde har gjort, jeg tog op til Nordfinland. det tager 12 timer at komme derop men ved i hvad det var det hele værd. jeg tog et aftentog/nattog fredag aften og skulle så sove i toget hvor jeg så ankom dagen efter tidligt om morgenen. jeg fik slet ikke sovet den nat på toget fordi jeg var så hammer spændt og lidt nervøs for om jeg nu kom af det rigtige sted osv. hehe.

Men det gik super fint det hele og jeg landede oppe i byen Rovaniemi i Lapland kl. 07.30 og jeg kom til en by fyldt med masser af sne og en del koldere end i selve Helsinki. jeg begav mig op mod byen til fods og nød den stille ro der var den morgen i byen og luften er bare friskere deroppe virkelige meget endda. 

Jeg ankom så til mit hostel jeg havde booket en seng på en sovesal for den kommende nat.

stedet hed “Hostel cafe kot”i og jeg siger jer det var et virkelig dejligt og hyggeligt sted det var nyåbnet sidste år så alt var nyt og ordentligt. men mega hyggeligt og det sødeste hjælpsomme personale jeg længe har mødt. det sted kan virkelig godt anbefales.

Jeg fik tjekket ind og fik noget dejlig morgenmad da de selvfølgelig også havde morgenbuffet på hostellet. så da jeg havde siddet der et par timer og hygget med min morgenmad. så skulle jeg ud på rensdyrslædetur og hundeslædetur som jeg havde booket mig på hjemmefra. det lå lige i nærheden af mit hostel så jeg gik derhen og ventede på vi skulle afsted.

Jeg fik lånt endnu varmere tøj end jeg selv havde på da det jo var meget koldt. så skulle vi alle os der skulle med på tur ud i en bus og uden for byen vi kørte ud på landet ud i skoven og godt inde i skoven boede rensdyrne og huskyslædehundene. vi ankom først til rensdyrfarmen hvor vi blev inviteret indenfor hos gårdejerne. jeg siger jer det var helt fantastisk derude et vinterparadis og de skønneste gårde midt ude i skoven. det var ligesom som man ser på billeder træhuse som bare var gennemført ned til mindste detalje og dyrene de har det virkelig godt de bliver behandlet som om de var hellige. det var så fantastisk en tur på rensdyrslæde og mega hyggeligt og sikke en natur hold da op det var sååååå smukt. 

Hehe jeg havde så et lidt nysgerrig rensdyr åndende i nakken fordi den ville bare gerne fremad også var mit hår vidst spændende. hehe.

Bagefter var det hundeslædetur ved nabogården. eeej hvor var det bare fedt. vi fik først nogle instrukser på hvordan slæden skal håndteres og alle tegnene som man skal huske. jeg havde så ingen makker så de mente at så kunne jeg da bare køre alene meeen det turde jeg ikke lige i første omgang da fordi der kunne jo ske alt muligt vi skulle jo ikke bare køre ligeud vi skulle ind imellem træer og af snogede veje osv. sååå jeg blev lige lidt usikker men så fik jeg en instruktør til at køre med mig. men hold da fast det gik mega stærkt. lige inden vi kørte afsted der hylde hundene helt vildt og skabte sig. jeg spurgte så hvorfor de gjorde det, jamen det var simpelthen fordi at de fortalte på hundesprog at nu var de bare SÅ klar til at køre (altså jeg vil først nej jeg vil først osv.)

Så nogle hunde kan jo løbe hammer stærkt så det gik jo bare derud af ej hvor var det bare fedt jeg skal helt sikkert prøve det igen.

Turen sluttede af med en kop varm bærsaft og en kage. totalt fed oplevelse og det kan varmt anbefales begge oplevelser.

Så kom jeg tilbage til byen igen og fik jeg lige lidt frokost også gik turen til julemandens by hvor jeg jo har hørt at man kan møde selveste julemanden hele året rundt. og ved i hvad det kan man. jeg fik hilst på julemanden fik taget et billede sammen med ham og fik sagt at det var en ære at møde ham. (ved i hvad selvom jeg er 30 år så bliver jeg aldrig for gammel til at tro på julemanden og møde ham og hans by, jeg gik totalt i barndom igen) hehe. jeg fik sagt til ham at jeg har 2 nevøer der ikke tror på julemanden mere og og at de i hvert fald ikke tror på at han også bor i finland. han lo lidt og sagde jeg skulle hilse dem fra julemanden :D.

Så fik jeg også krydset polarcirklen det var altså ret sejt tænk at man kan det. jeg fik taget en masse billeder og jeg fik besøgt “snowmanworld” som er et is paradis en iglo som et lavet som et hotel og en restaurant og bar inde i igloen alt var lavet af sne og is det var mega flot og sejt. der var en isrutsjebane lavet af is som jeg prøvet (hammer skæg). og til sidst kunne man gå udenfor igloen også var der den fedeste kælkebane hvor man kælkede på baderinge så jeg fik da selvfølgelig også kælket :) hehe.

Da dagen var omme tog jeg tilbage til byen og gik lige rundt i gaderne i Rovaniemi inden jeg tog hen til hostellet,  jeg fik spist og gik i seng, jeg var total træt. Næste morgen pakkede jeg mine ting spiste lækker morgenbuffet og tog hen til toget igen.

Turen hjem til Helsinki var fantastisk at se al den skønne natur de har i Finland imens jeg sad i toget det var virkelig flot alle de skove og træer og søer de har hold da op ja der er den danske natur vand ved siden af det her. imens jeg sad og beundrede naturen fra toget så kørte vi forbi en masse kæmpe store søer (Findland bliver jo også kaldt for de 1000 søers land) der var der is på og folk kørte bare tværs over på enten langsrands ski eller snescooter.

Det var den mest fantastiske og eventyrlige tur jeg nogensinde har oplevet og jeg skal helt sikkert prøve det igen jeg skal i hvert fald besøge Lapland igen det er helt sikkert. <3