#evigt forelsket | Explore Tumblr posts and blogs

etkysfarvel · 4 years ago

Audio

Fill my lungs full of smoke Fill my belly full of beer Fill my nights with bad jokes Told by folks full of fear

Fill my eyes with a stinging Fill my time with wishing she was here

Fill my wide with the narrow Fill my safe full of danger Fill my bed full of shadows Fill my dreams full of strangers

Fill my ears with a ringin' Fill my heart with a fear of fear

Well, fill my cup half empty 'cause it's never been half full Fill me up, paint me over, like a damp patch on the wall Leave me lyin' on my stomach on your neighbour's bathroom floor I'm only here until tomorrow anyway

I'm burnin' up, like a fever that rages in the night Spark me up, I'm a firework, I'll burst into light For it's better to burn out than to fade out of sight That's what someone told me anyway

So fill my lungs full of smoke Fill my belly full of beer Fill my nose full of cocaine Fill my eyes full of tears

Fill my short with a longin' Fill my time with wishin' I wasn't here

Oh, fill my past with regret Wrap my present in brown paper Fill my future with promises That promise to come later

Fill my heart with a stingin' Fill my heart with a fear of fear

Den her sang har igennem de to år hvor jeg har erhvervet mig min selvdestruktive og livsafkræftende livsstil ikke betydet en fløjtende fis, før jeg stødte på den igen her for et par dage siden. Jeg har hørt den mange gange før, men jeg har aldrig lyttet til den, og derfor har jeg aldrig taget den til mig som så mange af de andre sange jeg har knyttet mig til fra passenger, eller The Lumineers.

Den beskriver jo rent faktisk den eksakte følelse jeg har eksisteret i, i min hverdag. Jeg har hverken kunnet eller villet anderkende min egen eksistens, som så, jeg har valgt at slå på automatpilot, og tilsidesætte det der gør mig som person til en person. Det har som start været et bevidst valg, men som tiden gik, glemte jeg hvor jeg valgte at stille min sjæl i papkassen på mit psykiske loft, ligesom vi hos mine forældre gemte ting på loftet. Jeg ved dog nu at jeg glemte min sjæl, min menneskelighed, samt selvrespekt på mit loft, men hvor jeg glemte dem, det ved jeg ikke endnu. Er dog stadivæk glad for at jeg er den tand mere oplyst end jeg før har været.

Jeg er dog stadigvæk glad for at jeg har realiseret at det er bedre at sige fra, stille krav til andre, se mig selv bedre end dem som jeg rent faktisk er større end som menneske. Det krævede at jeg blev nedbrudt og bygget op igen. Jeg er dog ikke tilfreds med at jeg fra starten på min genopstanden ikke har været bevidst om at det var tilfældet; velvidende at det ikke var muligt, hvis jeg på den anden side havde kendt til grundlaget og udfaldet.

Skulle jeg dog se det igennem mine holdninger, principper, persona samt n ego der dengang var ikke-eksisterende, så udfylder det mine behov, da jeg ved at jeg har hjulpet Dennis med at vokse, spejle, reflektere samt danne sig en indre sensitivitet, form for empati, og et syn på mennesker fra mit perspektiv, et perspektiv på livet på måder man førhen ikke havde bemærket eller set. Jeg ved at jeg har holdt ham nede på jorden i så stor stil at han har vendt og drejet dårlige situationer han har stået i, og tænkt over de samtaler vi har haft og på grundlag af dem, har han valgt at skåne ham selv, Melle, hans datter og mig for mange gener. Og det er jeg stolt af. Og på samme tid har jeg ud fra hans nogle gange godt peberet, samt andre gange fuldt sandfærdige livsberetninger, lært at blive et bedre menneske.

Sandt eller ej, så er jeg en af de få Dennis respekterer fuldt ud, til et sådan stadie at jeg kan pisse ham op og ned af ryggen hvorpå han vil vende sig om og smile; det selv samme gør at jeg igennem gensidighed respekterer ham nok til at gøre alt for at undgå at træde på ham. Jeg er ham evigt taknemmelig for at han igennem sit eget ego har set at jeg var så svag og nedbrød mig til ukendelighed, for så at præge mig til at danne mig selv på ny og genopstå som et menneske der er oplyst om flere menneskesyn en normen.

Men som så mange andre ting, må man give afkald på betydningsfulde elementer af sin eksistens, for at vokse.

Jeg skal gøre noget godt for mig selv, jeg skal tage mig sammen, og benytte mig af mine overlegenheder de feste ikke besidder. Han har nu udnyttet min stærkeste side som han har erfaret igennem mig, han er for alvor blevet forelsket, og jeg er lykkelig på hans vejene, i sådan en grad at min hverdag bliver lysere af samme grund. Jeg bør vise (ham, men stadig mig selv over ham selvfølgelig), den respekt at benytte det han har givet mig.

Af hjertet er jeg taknemmelig for at du da du den decemberdag sagde fra og sagde stop for os. Ellers var jeg aldrig vokset så meget som jeg er. Men jeg har tabt tøjlerne til mit liv som en rytter til sin hest, jeg må tage kontrol igen og tage alting i små bidder, det kan ikke gå helt galt så. Der er håb forude.

1 note · View note

benjaminio · 5 years ago

Text

forlængst fortrudt

for evigt forelsket

1 note · View note

romanceisatickettoparadise-blog · 6 years ago

Text

Mallorca d. 7. Maj

Jeg er taget til Mallorca for at skrive om mændene. Måske for at forstå hvorfor jeg er så meget på Tinder. Jeg fantaserer om at klæde mig ud som dem og tage selvportrætter som dem. Ham der ghostede mig, efter jeg i 7 måneder havde nægtet at blive hans, ham der er min far, måske ham jeg eventuelt er forelsket i. Måske flyder historierne lidt ind i hinanden, to mænd bliver til én og jeg’et og du’et kan ikke rigtigt finde ud af det, hverken sammen eller hver for sig, finde ud af noget. Og så midt i historien sker der måske noget der får mig til at afsky mænd som koncept eller kosmisk helhed.

Hører Post Malone og skriver om døde killinger på Mallorca

jeg har ikke tænkt mig at elske nogen før December

Du er en killing

og jeg er insekternes yndling.

er noget af det her overhovedet troværdigt, men lad nu være med at tænke så meget, hæng med for helvede.

Min mor siger: når kattene ser mig om morgenen, så slikker de sig om munden. Det er ren udnyttelse.

Fniser og tænker det er lidt som forholdet mellem mig og Tinder, og det får mig til at elske mine katte betingelsesløst.

Ja, planen var som sagt at skrive om Tinder men fuck: nu har jeg ikke lyst til at skrive om Tinder længere! Jeg har lyst til at skrive om dig. Vi kender ikke engang hinanden fra Tinder (vi kender egentlig ikke rigtigt hinanden), men fra en fucking fælles ven??? Jeg forråder mig selv som sædvanligt. Snyder mig selv for den metode, det greb jeg havde besluttet mig for at bruge! Nu føles det som om jeg pludselig er klar til frygtløst at kaste mig ned i kærestesorgens dybe romantiske smerte med skalpen der rammer helvedet først.

Vi er som de to meget store avocadoer jeg har købt på et spansk marked i dag og lagt på en stol på balkonen til modnelse. Egentlig frugtige og saftige hvis man gav dem tid, men stenhårde og usikre ligger de nu med røven mod solen og venter på nogens bekræftelse, på at nogen tager dem med ind i et køkken og op på en tallerken og med kærlige snit deler dem til deres inderste og drysser Mallorcinsk olivenolie og Himalaya salt ned over deres lysegrønne flæsk. Det er os.

I færd med at blive forelsket i dig. Helt suicidal og bipolar er du, men også krebs. Du minder mig om mine forliste forhold. Om mine ekskærester hver og én undtagen ham jeg aldrig var forelsket i men som jeg vistnok havde det fineste og sundeste forhold til (har jeg hørt). Hvordan helvede hænger det hele sammen!

På vores første date fik vi en kop kaffe på en café i Göteborg. På vores anden date hørte vi en kvinde blive myrdet i en lejlighed i Stockholm. Fantaserer om hvordan den tredje date skal blive.

Du siger at jeg nok bliver nødt til at flytte hjem til dig og tage mig af dig med hjemmelavet jysk kødsuppe selvom du er vegetar hvis du ikke kommer ind på Konstfack og jeg får lyst til det men mine gode venner siger jeg ikke må tage ansvaret for din glæde og jeg skal forsøge at tage ansvaret for min egen glæde

åh

hvor

kedeligt!

Om en uge kommer du til at spørge mig om du må læse de tekster jeg skriver. Hvad skal jeg så svare dig. Den sidste fyr jeg datede droppede mig efter at jeg læste højt for ham. Var det teksternes forudsigelse om forholdets forlis dato, eller var det detaljerne om også at blive stranguleret af andre mænd? Var ellers så nøjsom med at halvlyve mig vejen igennem “konceptet fiktion”.

Løgnene er meget smukke.

Ser en baby i V-neck med sixpence på sin lille nuttede skalp og føler mig først irriteret og så på en måde: umoden.

Babymanden smiler overbærende til mig og til alle andre i sporvognen, helt ufortrødent, som praler han med sin angstfrie tilværelse fra barnevognens trygge moderkageefterlignende vattering. Han er på vej til fejring af Valborg og har følgeskab af sin moder. Én stor vacker svensk misforståelse, den højtid, som en blanding af Sankt Hans og en tilfældig grillpølsefest hvor man ikke brænder hekse af på bålet, fejrer svenskerne forårets komme.

Jeg er også taget til Valborg bål med mine venner. Der er en kvinde der danser til nogle afrikanske trommerytmer. Hun har rødt hennafarvet hår. Hun synger også højt med, højt. Tror ikke hun aner, hvad hun synger, og på en og samme tid afskyr jeg hende med hele kroppens ængstelse for at ende sådan dér selv, og beundrer jeg den måde hvorpå hun lykkeligt behandler sin eksistentielle grundangst ved at danse rundt på en offentlig anlagt strand foran et indhegnet Valborg bål. Hvide heks.

Vi taler højt om hende og bagefter kommer hun hen og sætter sig ved sin mand som sidder en meter fra os, så vi bliver nødt til at gå hjem lidt hurtigt.

Det minder mig om dengang jeg på to minutter blev et bedre menneske. Det hele takket være en ung pige i en slikbutik i østjylland. Historien er så forfærdelig at jeg tøver. Mine gamle veninder vil sikkert også gerne glemme den, men nej det kan I ikk, for nu har jeg nedskrevet den til evigt minde om hvor frygtelige børn vi var her kommer den:

Vi står i Kandis i Ry og skal købe den obligatoriske fødselsdagsgave som vi hver, eller vores forældre, har givet 20 kroner til. Det er Tabita’s fødselsdag snart. - SKINNY PRIVILEGIER - FAT SHAMING (efterfølges af Lasse tekst). Link til thigh gap historie?

Jeg føler at alting i mit liv er kommet til mig ret let

Det føler jeg også

Vi var så unge og jeg har aldrig været mere forelsket. Du er den eneste jeg nogensinde har været forelsket i. Nogen gange tror jeg vi skal giftes. Måske vil du ikke giftes? Men jeg vil gifte mig med dig.

Vi var så unge og det her var vores første ord om privilegier uden at have ord for dem. Vi havde bare en følelse af at alting var kommet let til os i livet.

Vokser op på landet i en cirkel af bindingsværkshuse der omkranser og beskytter

Vokser op på præstegården med en far der melder sig ud af folkekirken i arrigskab det var jeg altid stolt over

elskede historien om min far der meldte sig ud af folkekirken fordi præsten ville bestemme at hans datter skulle døbes spæd det kunne min far ikke ha

farvel folkekirke

farvel gud

en beskyttende cirkel af bindingsværk og træer med pærer så store som tyreklunker og hunde der løb frit: fnuggi freja aila illa

det var dér jeg kom fra og det var derfor jeg syntes alting var kommet let til mig i livet

åh

udsigten over himmelbjerget

Engang mødte jeg dig i Himmeriget

fortalte mine venner at jeg syntes du var ulækker og havde fået en københavnsk dialekt

fordi

hver morgen gifter vi os påny

i mine drømme og

jeg kærtegner din mave på Mars

Du var dårlig til at bolle, en søstjerne

lå altid på ryggen med arme og ben ud til siderne og pikken op i luften

en skruetvinge

men jeg var god til at give blowjobs og jeg elskede at give dig dem på dine forældres sofa i stuen i Viby Jylland

så så vi en melankolsk film som gav dig angst og vi slog op

Nogle måneder efter i Paris så jeg den med min nye fyr og han fik angst og bollede med sin ekskæreste og skrev det til mig på sms

morgenen efter

og efterfølgende troede jeg alle blondiner i Paris undtagen mig selv var hende

hun var også dansk

og du var også fransk

og så endte det alligevel med at vi kørte rundt i Californien i lejede biler i mange dage i træk og ved en fejl endte jeg med at bo i din seng i fire år

og det var ikke engang dig jeg ville giftes med!

Jeg har altid bidt negle men så stoppede jeg

den sidste halvdel af mit 27. år ender med at blive helt neglebidningsfrit

min mor spurgte engang om jeg hvorfor jeg altid havde bidt negle om jeg var nervøs for noget

Så skulle jeg have været nervøs hele mit liv ånder jeg tilbage irriteret

I virkeligheden havde jeg bare set min søster gøre det

Ja?

Ruller øjne af hende men indeni føler jeg hun hentyder til min far eller til Egon som jeg kalder ham

Egon og mor selvom de begge to er mine biologiske forældre

det har jeg altid haft dårlig samvittighed over

jeg kan huske engang

super tydeligt

Egon sagde dét har jeg ikke hørt dig sige I rigtig lang tid

og jeg sagde hvad

og han sagde far

og jeg havde ikke engang lagt mærke til det selv, den dag i dag betvivler jeg, at jeg rent faktisk sagde det og måske han hørte forkert men Egon har nu altid haft ret god hørelse i modsætning til min mor og søster og jeg

Jeg var altid bange for ham som barn

jeg kan ikke rigtigt forbinde ham med den bløde mand han er nu

men jeg ved ikke om det er ham eller mig der har ændret sig

jeg håber det er mig men jeg frygter det er os begge

Forældre skal altså ikke ændre sig

de skal bare have det fucking perfekt og være forældrene og have selvtillid

det stikker stadig i hjertet når jeg tænker tilbage på den dag for ja hvad skal vi sige 8 år siden hvor du råbte: jeg har ikke nogen selvtillid i det hus her!

Og jeg sagde: så vil jeg foreslå dig at snakke med en psykolog!

og du sagde: det er jo kun når jeg er her!

problemet er egentlig: du bor der stadig

og det gør min mor også

det er egentlig problemet

Og mor ville gerne splitte huset op så hun kunne få underetagen og du kunne få overetagen men det ville du ikke og det var da også en helt håbløs ide

en ide for dem som ikke tør og

det er vel egentlig problemet.

Du sagde til os dine døtre: jeg har på fornemmelsen at I kommer til at hade mig

og intet andet end den sætning har jeg nogensinde hadet dig for

En af mine neglerødder begyndte at bløde for en måneds tid siden og således begyndte jeg den sidste halvdel af mit 28. år med at bide negle.

Tar på svartklubb

snaver

snaver noget mere

sover en time

boller en time

easy breezy beautiful doggystyle

henholdsvis ser og hører din nabo blive myrdet

Køber cigaretter, 3 Kex, 2 snickers, 1 stor flaske Ramlösa som du sprutter ud over dig selv imens vi venter på at blive afhørt og jeg griner hjælpeløst malplaceret og overvejer et sekund om politiet dermed mistænker mig for mord

køber frysepizza

ser Vem bor här? Falder i søvn og finder aldrig ud af hvem der bor hvor eller hvem der har myrdet din nabo for den sags skyld

Vågner op, angsten vågner op med mig, men du laver en angstnedsættende fiberhavregrød som er en ø i en sø af tyk hvid mælk og så mødes jeg med tjejerne på Starbucks og græder.

Bagefter går vi i to forskellige kirker i Stockholm og Sephora. Cecilie taler om at hun skider kattelorte og tjejerne fortæller også at en kvinde er blevet voldtaget på tunnelbanan en time efter de selv gik hjem fra svartklubben.

Er pisse træt af mænd der voldtager og dræber og udnytter kvinder og det er lige dér angsten sætter sig hos mig som en betændt knude der hedder Donald Trump eller Rasmus Paludan eller systemsamfundet og det er lige her historien begynder at ændre sig. Du siger at du ikke føler noget for den kvinde vi hørte blive myrdet i går og jeg forstår dig (du er mand) men jeg føler

så

meget

for den kvinde vi hørte blive myrdet i går. Han skar halsen over på hende imens hun råbte på hjælp to meter fra vores nøgne kroppe, adskilt af nogle kilo beton.

Romance is a ticket to paradise

På dagen i dag har jeg intet tilovers for mænd der opfører sig underligt. I kirken er der en mand der går målrettet op til alteret for at bede. Bagefter går han ud så kommer han tilbage ind og kigger på os og jeg siger hurtigt ud! og han går op til alteret og så tilbage mod os og så tilbage mod Jesus og mit hjerte hamrer og når vi haster mod døren nærer jeg et kolossalt had til ham, til mændene. Mændene der skræmmer ved deres tilstedeværelse, ved deres blotte væren, med muskler og skægstubbe og en syge i deres hoveder og med deres ikke-eksisterende selvværd der er så fucking farligt som intet andet. Mænd med forsmåede egoer er det farligste der findes i den her verden og med den erfaring friskt i erindringen går vi på Joe & The Juice og får en Pick me up.

Killingen skal dø

Jeg er ikke så gammel på det tidspunkt hvor killingen skal dø

Jeg vil egentlig ikke have killingen der skal dø

den forrige blev delt i flere knoglede killingedele under et Arriva tog der sikkert også var forsinket

splattet ud under passagerer der lo beregnende ved tanken om rejsetidsgaranti og gratis teletaxa fra Ikast til Birk Centerpark

Nej jeg vil jo egentlig ikke døden, men så forklarer Egon mig noget: killingen skal alligevel dø på et tidspunkt, så man kan lige så godt nyde den, så længe den ikke er det (død)

og det har han ret i!

Så jeg får mig den killing der skal dø, og en mere, og sådan fortsætter det indtil hele baghaven der grænser op til togsporet er dækket af hjemmegjorte gravstene med de dertilhørende killingenavne og bårebuketter af orange

morgenfruer og blege mælkebøtter:

og således lærte min far mig at blive en livsnyder!

Føler os lidt frie fordi hovederne ikke ligger på hovedpuden og fødderne ikke ligger i fodenden

måske også fordi vi begge to er gået fra vores kærester og vores hormoners højeste ønske er: tilfældig sex med nuttede mennesker og for dit vedkommende en sommer fuld af euforiserende stoffer før du sådan for alvor bliver praktiserende læge

Dit grønne online øje bliver med med at poppe op

i dag læste jeg alle vores gamle samtaler igennem både på Tinder og på Messenger

siger til Cecilie at jeg ikke aner hvorfor og griner men Cecilie svarer at det er helt normalt fordi ham jeg datede i går gik fra mig i går så nu dater jeg ikke nogen i dag

Du bruger Google translate når du skal skrive til mig og det bliver noget sjusk a la: jeg har tjekket i næste uge på lørdag

mærkeligt fordi det er mig der forstår svensk og ikke dig der forstår dansk

Er lige ved at vinke til dig, shit alle ved hvad det betyder

undtagen Cecilie som bare tror det er sådan hej fra en gammel ven

nej, vinket det er sgu en anden variant af sliding into the dm's eller måske et superlike hvis man er Tinder typen, det kan jeg kun anbefale at være, det kan give et flot afkast hvis man er heldig at komme på date med en lækker læge som giver gratis smagsprøver på piller med koffein og to andre ingredienser jeg ikke kan huske, orker ikke at gå tilbage i samtalen og lede efter navnene

eller

jeg er bange for jeg kommer til at vinke til dig

selvom det ikke ville være det værste

Mallorca d. 9. Maj

Mændene ruller rundt i hovedet på mig. Jeg mærker efter for at se om der skulle være et forelskelsens sug i maven, ja ja det er der, og så er der vreden

vreden bliver en motor og jeg rider med på den i tempo

og uden at sove tænker på den gang jeg lavede mad til dig og du står ved min side og kigger direkte ned i panden hvor jeg tilbereder rasende tårer som jeg serverer for dig til frokost og senere hen forlader du mig uden et ord. Vil sove til middag men vreden tvinger mine øjne op hver gang jeg lukker dem. Hvorfor er jeg så vred når jeg er så glad, hvorfor er jeg så glad når jeg er så vred.

Har tænkt på hvordan jeg skal klæde mig ud som dig. Stoppe lårene med vat og tage en sort langhåret paryk på og ikke male skæg for det var du for ung til. Det irriterede mig at din yndlingsret fra den kinesiske var kylling med ananas i sursød sovs. Det mindede mig om at du var for ung og at jeg er for beregnende.

Har også tænkt på hvordan jeg skal klæde mig ud som dig. Medium skinny jeans og en grøn denim jakke fra Weekday og et navn jeg ikke kan udtale, du siger, jeg siger det som dine venner i Skåne og du siger at jeg har talenter.

Og skal jeg klæde mig ud som dig? Hvad hvis du nogensinde ser billedet. Overtegne min krop med sortgrønne tuschstreger og fylde t-shirten ud med falske muskler som du har opbygget i ryggen fordi din far plejede at slå dig der. Indimellem miste kontrollen i øjnene og være en anden og slå mig så hårdt jeg kan på låret. Gud hvor du gjorde mig bange og gud hvor du gjorde mig tryg da du holdt om mig på gerningsstedet.

Rotten med de sindssygt triste øjne lurer på os under hele turen. Spørger min veninde hvordan man kan være i et forhold med en mand som essentielt vil patte modermælk direkte fra den vordende ko måske endda hver eneste nat, og hun siger at det kan man nok ikke, men det kan jeg måske godt. Hun læser nogle stjerner og siger at jeg er en soul of 6 som også jesus var det, sådan en som kan hjælpe og bede for folk. Så jeg beder til at du kommer ind på skolen og det gør du sgu og så slipper du i virkeligheden for at stoppe med at være vegetar og jeg slipper i virkeligheden for at passe på dig, er jeg skuffet hører jeg nogen spørge, nej jeg er ikke så skuffet tænk hvis man kan ha et helt sundt forhold til en mand og så endda en syg en af slagsen! Gisper højt af glæde og veninden kører næsten galt da du i bilen sender en selfie med de sindssygt triste øjne og skriver du er kommet ind.

Hun siger også at jeg ville ha godt af at komme lidt ud af mit eget røvhul og hjælpe andre. Ved ikke om det også står i stjernerne eller det bare er noget hun siger til mig.

Der gik ikke en uge. Der gik en dag. Og du spørger ikke om du må læse mine tekster, du spørger, om du er i dem. Svarer: Oh. Kanske. Lite. Vet inte. Og en nervøs smiley. Rigtig godt svar. Hvordan fanden gør man det her??? Ønsker at ingen jeg kender nogensinde skal se noget af det jeg skriver, specielt ikke min mor og dig kun fremmede mennesker der med god samvittighed kan svømme omkring i mine beskrevne forhold til mænd.

Svarer dig, at jeg ville ønske, du aldrig havde spurgt, og du spørger hvorfor, og jeg siger at min sidste fyr droppede mig fordi jeg havde skrevet nogle tekster før jeg mødte ham men som han troede jeg havde skrevet efter jeg havde mødt ham og han bare troede sådan: “jeg var bare en del af dit kunsteksperiment” og jeg var bare sådan: “lol din fucking nar jeg følte mig tryg i dine arme” og sådan sluttede den ellers ret skønne syv måneder lange relation med en blokering på nogle sociale medier.

I virkeligheden tror jeg, du gerne vil have, jeg skriver om dig. Nej, i virkeligheden vil du gerne have at jeg skriver om dig. Det skriver du til mig på Insta, og du vil også gerne have at jeg skriver om din store pik og “ännu större intellekt”. Hermed gjort, dejligt du ville læse med! Du siger at jeg er nævnt i et af dine digte og på samme tid vil jeg og vil jeg ikke vide af det for jeg gider overhovedet ikke være en dansk nymfemusetype i en af dine digte, men gider sygt godt være en dansk nymfemusetype i din seng, åh herre jesus

På turen finder vi tilfældigvis ud af, at vi alle tre har bollet med summen: 21.

Fejrer med fika og en selfie. 3 fina fittor.

I flyet stirrer jeg på damens iPad. Billederne i den knivskarpe refleksion giver mig vejrtrækningsbesvær: en opgang indsmurt i blod. En amerikansk tv serie, præcis som den jeg forlod for præcis en uge siden og præcis som den scene jeg var så tæt på at kaste op i da vi med hjertet i halsen fulgte blodsporet ned ad din trappe med øjne så store som tekopper eller møllehjul.

Efterfølgende var de eneste spor af en kvinde der engang havde levet de hvide stænk på trappen der blev tilbage efter rengøringsholdets tur med bleach og gulvskrubbe. Tænk, de hvide små prikker på stentrappen overlever dig men dit hjerte og din hals gør det ikke. De er mit minde af dig. Jeg har aldrig mødt dig, men dit minde lever videre i hvide prikker afbleget med de skrappeste blegemidler på markedet i en opgang over en græsk restaurant der hedder Korfu på en stentrappe i Stockholm.

Udenfor på gaden vender du min torso fysisk med dine hænder og siger med heltemod i stemmen som kun unge mænd kan det: vänd dig inte. De er ved at putte den døde kvindes hvide nu røde klæder i sorte plastiksække. Du tror nok jeg ikke kan tåle at se blod. Det kan jeg godt. Men jeg kan ikke tåle kvindemord.

Manden i sædet skråt overfor mig på 1. klasse i flyet beder nu stewardessen om sin anden Bloody Mary.

Kigger på datoen på min telefon og beder til Gud om at det ikke er mors dag. Orker ikke skrive en sød besked til min mor og vide hvor skuffet hun er over mig mens min søster der tjener penge sender hende en kæmpestor buket roser der dufter fucking henrivende.

Men det er heldigvis først i morgen jeg skal skuffe mor.

Eller vent, nu kommer jeg i tvivl om det i virkeligheden er mere skammen overfor min søster om ikke at være en lige pil en søster der går i flagrende blomsterkjoler fra Asos og bruger Rio de Janeiro filter på Instagram og dét føler jeg en enorm skam over

Min mor sagde trods engang til mig, at hun synes jeg har en smuk sjæl, så i virkeligheden tror jeg et digitalt hjerte sendt på messenger er lige så henrivende som de fucking henrivende roser.

Min søster er jo lavet af stål

og jeg

jeg er lavet af blandingen:

stål

bomuld

og orkidéblomster

Drømmen om evig skønhed

og fucking grøn fluesvamp!!!

Jeg kunne måske skrive om hvordan det er at nyde at blive vurderet fordi det efterhånden er et grundvilkår, og det tilfredsstiller mig nogle dage og gør mig vred nogle andre

Som når jeg kommer hjem til dig og skælder dig ud og græder i frustration fordi du synes mine hofter er for store

og min røv

i virkeligheden har du aldrig sagt at mine hofter er for store

og min røv

men du skal fandme ikke sige mine hofter er for store og min røv

typisk dig tænker jeg, om noget du aldrig har tænkt

Hører Post Malone og skriver om døde killinger på Mallorca

Du er en killing

og jeg er insekternes yndling

(og helvede er en teenage pige)

The road to hell is paved with good intentions

Vi er lige ved at dø da vi kigger på gedekid og en lastbil kører mod os i den bane vi ikke burde ligge i, men her ligger vi fordi en babyged kom ned fra bjerget og bjergtog os. Bagefter er vi ved at dø igen halvtreds gange fordi midaldrende mænd på cykelbjergbestigning midtlivskriser den sindssygt langsomt ned ad bjergsidens snoede veje. Der er gedekid og mænd med slappe bryster i spandex løs på vejene tag jer i agt!!!

Efterfølgende sidder vi og snakker i din klinkegulvsbelagte kolde stue efter at have spist den sygeste blåskimmelost der nogensinde er løbet gennem svælget på en person og så siger du noget med selvfølgelighed der totalt er nyheder for mig:

Fremtiden findes jo ikke

den er bare ord

_______

Tilføjelser mandag:

Jeg ville ikke date mig. Stakkels stakkels mænd der dater mig.

Tilføjelser tirsdag:

I går tog jeg portrætterne. Var på shopping. Et bandana, briller, en sports t-shirt. Du var den eneste jeg ikke kunne få mig selv til at udføre. Du slipper, for denne her gang.

1 note · View note

dualistisk · 7 years ago

Note

1, 2 og 3??

1. Tog fra en fest hjem til min bedste veninde som havde et panikanfald og sov hos hende for at berolige hende.

2. Tæller en Frank Ocean tekst som et citat? I så fald “I care for you still and I will forever. That was my part of the deal, honest.” Der er noget virkelig ærligt over at slå op med en person som man har været så forelsket i; at det løfte man har givet med at man skulle elske hinanden for evigt ikke rigtig kan brydes uanset hvor lang tid der går. Det synes jeg det citat indfanger på en helt unik måde.

3. Døden. Jeg er ikke klar til at opgive det jeg har kæmpet for at opbygge i mit liv endnu.

1 note · View note

medieluderen · 8 years ago

Text

Aften tankemylder

Hun dukkede op på det helt rigtige tidspunkt. Lige pludselig var hun der. Da jeg mindst forventede den form for omvæltning, men havde mest brug for den. Jeg kan huske første gang jeg stiftede bekendtskab til hende. Jeg troede hun var en rigtig problemsskaber. Hun var karseklippet, gik i alt for store sweatre, røg som en fabriksskorsten og kunne charmere sig ind på pigerne, som var hun født til det. Jeg var sikker på, at jeg af alle mennesker ikke ville falde for den. Hendes udstråling skræmte mig lidt, dog blev jeg hurtig meget betaget. I starten var det sjovt. Vores humor var som to puslespilsbrikker - vi klikkede så godt. Hendes skæve smil rørte noget i mig. Senere gik det op for mig, at mit hjerte begyndte at hamre hver gang hendes navn poppede op på min skærm. Allerede der var jeg fortabt i hende, men ville nok ikke helt stå ved det. Da vi begyndte at snakke rigtigt sammen, var det som om jeg altid havde kendt hende. Vi kunne ligge og sludre på FaceTime, til langt ud på natten - helt indtil vi begge stille døsede hen. Vi kunne vågne op flere timer senere, helt skrup forvirrede, grine og så sige godnat, selvom klokken var 5 og vi snart skulle op og i skole. Da hun første gang åbnede op overfor mig, var det som om det hele gav mening. Hun var så følsom. Hendes hverdag var en lang rutchebane, uden ende. Jeg elskede at lytte på hende snakke om alle de ting der gik hende på. Selvom at hun selv synes de var latterlige. Vi drømte tit. Sammen lå vi og forestillede os hvordan fremtiden kunne se ud - som om vi havde en réel ide. Jeg begyndte at se hende som en del af min hverdag. Hver aften var jeg nød til at ringe for at sige godnat til hende. Det blev et lille ritual. Jeg kunne ikke stoppe med at fortælle historier om hende, til alle mine veninder. Jeg var nød til at anstrenge mig for ikke at smile som en idiot hver gang hun sendte mig en besked eller taggede mig i et opslag. Jeg var allerede forelsket i hende efter kort tid. Hun var anderledes. Hun tog mit hjerte, og passede på det - som var det hendes kæreste eje. Hun smed det ikke bare og lod det gå i stykker. nej, hun holdte det tæt ind til sig. Passede bedre på det, end jeg nogensinde selv har gjort. Jeg følte mig altid smuk i hendes selvskab. Måske fordi hun fortalte mig, at hun synes jeg var smuk mindst 22 gange under en samtale - men for første gang, troede jeg faktisk på dette udsagn. Jeg følte mig virkelig smuk. Hende problemskaberen, blev mit ynglings menneske. Min sårbarhed. Mit kæreste bekendtskab. Hun er her endnu, trods at jeg er mig. Det er jeg evigt taknemmelig for. Jeg elsker hende

5 notes · View notes

unbearable-longing · 7 years ago

Text

På billederne er vi stadig små børn, som er ung og dum og forelsket, der tænker at deres følelser er for evigt.

#fortid #kærlighed #følelser #børn #ung #dum #ligeglad #dreng #pige #love #danske #citat #tanke #nytår

0 notes

bangebarn · 8 years ago

Note

17 og 22 :)

17. føler du dig gammel? - nej, føler mig til gengæld ofte ung22. har du nogensinde været forelsket? - den der rigtig ondt i maven, græder stadig år efter, for evigt hjemsøgt, form for forelsket? desværre ja

0 notes

imahugefuckingmess · 6 years ago

Text

Det er sjovt fordi jeg føler at jeg skriver her hele tiden, men jeg kan se jeg ikke har skrevet noget i et halvt år. Så meget er sket og jeg kunne havde brugt den her tumblr så mange gange siden. Jeg har ikke snakket med Xander siden nytår og.. Jeg ved det ikke.. Han har åbenbart sagt til Dakota at vi ikke er venner mere, og jeg vil nok heller ikke beskrive ham som min ven længere. Ikke efter alt hvad der skete i 2018. Det er stadig mærkeligt dog. Jeg tænker ikke så meget over det længere, men han kommer stadig op i samtaler hele tiden. Vi gjorde alt sammen i 5 år, så selvfølgelig forsvinder han ikke bare på 6 måneder, men gud hvor ville jeg ønske han gjorde. Fornyligt så jeg ‘evigt solskin i et pletfrit sind’ og jeg tænkte faktisk på hvor rart det ville være hvis jeg bare kunne slette ham. Det ville være super indviklet fordi at slette ham ville betyde at slette hele SUF. hele det år vi boede sammen, hundredevis af spil, selv Overwatch og hele Tjele. Speaking of Overwatch. Jeg kommer aldrig til at fortryde at købe det spil. Det er faktisk lidt sjovt fordi jeg købte det mest for at have noget at lave med Lucien. Turns out at Lucien aldrig rigtig spillede Overwatch, så i stedet spillede jeg med Xander. Men nu har jeg mødt Top igennem det. Top er noget af det bedste der er sket i mit liv.. Måske siden at Xander og jeg tog til SUFsommer. Vi taler hver dag, eller hver nat er måske mere rigtigt at sige. Det har virkelig holdt mig oppe, og min mor er også glad for det, for i det mindste ringer jeg ikke til hende 5 gange om dagen. Det er bare rart at have en at være tæt med, specielt nu hvor jeg ikke har Xander. Ikke at Top på nogen måde erstatter Xander. Det tror jeg ikke nogle nogensinde ville kunne, og det basise i vores forhold er også fundamentalt anderledes. Jeg har kun kendt Top i 2 måneder, ikke engang, og selvom jeg ved at jeg kun kan kalde det et crush er jeg ret sikker på at jeg er forelsket i ham. Jeg faldt så hårdt, så hurtigt. Literally. Han hjalp mig med at få nogle Overwatch achivements i anniversery, og allerede i den første match tænkte jeg “Åh nej. Please Kris, lad være med at få et crush på en du nok aldrig kommer til at snakke med igen” For sådan er det i Overwatch. Du matcher op med en i et par matches og så snakker du aldrig med personen igen. Men vi blev faktisk ved med at spille sammen og vi fik hinandens discord og alting gik bare så hurtigt derfra. Der var gået hvad, 3 uger? da jeg fortalte ham at jeg kunne lide ham og fandt ud af at han kan lide mig. Ikke engang en uge efter begyndte vi at have ‘telefonsex’ hvilket er noget jeg aldrig har gjort før og aldrig har kunne se meningen med. Men selvfølgelig kan alt ikke være en dans på roser. Det første der kom op var at han ikke vil have børn. Sådan virkelig ikke, vi snakker snip snip her. Jeg har allerede overvejet i flere år om jeg skal have børn pga min autisme, men når alt kommer til alt vil jeg jo gerne have børn, eller i hvert fald have muligheden for det. Selvfølgelig er det ikke noget jeg har fortalt ham, fordi lige nu virker han vigtigere for mig end børn. Og måske er det vigtigt for mig? At finde en der kan betyde mere end børn og som ikke kan få børn, så jeg ikke er fristet til det? Det andet er at han bor i England. Det er selvfølgelig ikke verdens største problem, men det betyder stadig en del. Det er ikke helt billigt at rejse til england, specielt ikke når jeg ikke har et arbejde eller noget. Og ja jeg vil gerne potentielt flytte til England engang, men jeg boede ikke engang på Sjælland i et år før jeg kom kravelende tilbage til Aalborg. Jeg tror ikke han er interesseret i at komme til Danmark. Det virker i hvert fald ikke sådan, selvom han ikke rigtig går op i familie og han arbejder i et supermarked, så der er ikke ligefrem meget der holder ham i England. Og så er der selvfølgelig min internal oppression af tykfobi. Jeg er bange for at han ikke ville kunne lide mig når han ser mig. Folk jeg møder gennem SUF eller til jpop eller whatever har i det mindste set mig. De har ikke et indre billede af hvordan jeg ser ud skabt ud fra bestemte vinkler, men hvis Top kom til Danmark ville han ikke kun se mig fra en vinkel jeg vælger med det helt rigtige lys og et subtle filter. Han ville ikke kun se mig fra brystet og op. Og det ville være fint hvis han kom fra Århus eller noget, og havde taget toget herop, men hvis vi skal mødes er der altså en der skal bruge en god portion penge og en lang flyvetur, og hvad så hvis han ikke kan lide mig? Desuden så så han slet ikke det her som noget seriøst før for nyelig hvor jeg sagde at jeg ikke kunne blive ved hvis det kun skulle være useriøs. Jeg vil ikke få rigtige, dybe følelser for ham hvis det alligevel aldrig bliver til noget. Og nu er jeg bange for han stadigvæk har følelser for hans eks... Han er ved at skrive en hel vildt lang ting om ham selv og hans følelser og han planlægger at sende det til mig når han er færdig. Jeg er så bange for det. Han siger jeg ikke skal være bekymret, og jeg har givet ham flere muligheder for at forberede mig hvis han har planlagt at knuse mit hjerte.. Jeg burde bare stole på at det ikke er noget virkelig slemt, men det kan jeg ikke.. Jeg er så bange for at læse det, men jeg vil også bare gerne have han sender det så jeg kan få det overstået...

0 notes

dagdroemme · 6 years ago

Text

For 3 år siden var jeg forelsket for første gang og lykkelig i et forhold, som jeg ikke kunne vente på at skulle udfolde sig.

For 2 år siden var jeg dybt ulykkelig og ensom, forstod ikke hvorfor mit forhold ikke fungerede.

For 1 år siden var jeg færdig med terapi og begyndte at snakke med dig igen, fordi jeg savnede dig hver evigt eneste dag.

I år føler jeg mig nostalgisk over en masse ting, men det gør ikke så ondt længere. Tænker stadig på dig.

0 notes

modoest · 8 years ago

Text

Hverdagen i øst

Om halvanden time skal jeg til en gratis prøvetime i tai-bo i et fitnesscenter ved navn Studio7. Lektionen foregår på georgisk/russisk, men damen fra centeret forsikrede mig om, at der kommer masser af internationale gæster hos dem, og at det ikke vil være noget problem. Vi må se. Jeg var til yoga på russisk for et par uger siden, og det er lidt vanskeligt at følge med i udviklingen, når man står i en downward dog. Da havde jeg til gengæld Sasha (amerikaner med russiske rødder) ved min side, som var sød til at hviske instruktioner, når jeg var på vildspor.

Studio7 ligger to minutters gang fra Matts og min nye lejlighed i Sololaki. Det er samme område, som vores Airbnb-lejlighed lå i, men en lille smule længere op ad bjerget. Jeg havde besøg af Martin Ditlev fra Danmark i forrige weekend, og han var med os rundt på lejlighedssafari. Vi så fire lejligheder i alt - en i Old Town og tre i Sololaki. De to andre i Sololaki indeholdt alt, hvad man skal bruge, men de lå halvt i kælderen og lige ud til Amagleba Street, som er ret trafikeret. Til gengæld kostede de kun 400 USD om måneden inklusive forbrug. Den i Old Town var en super flot taglejlighed med gamle, fine møbler, brændeovn og klaver. Til gengæld kostede den 500 USD om måneden uden forbrug, køkkenet var meget småt, og der var ikke nogen altan.

Vi er flyttet ind i en 60m3 lejlighed på Sergo Meskhi St., hvis største fortrin er den 10m3 store altan, hvor jeg sidder lige nu. Der er udsigt til hustage og træer og bjerget på den anden side af dalen. På toppen af bjerget til venstre troner Bidzina Ivanishvilis $350 millioners James Bond-skurke-imperium, som visse onde tunger kalder den sande russiske ambassade i Georgien… På grund af det anstrengte naboskab er der ikke nogen almindelig russisk ambassade i Tbilisi, og i stedet har Rusland en håndfuld diplomater i den schweiziske ambassade. Ivanishvili er Georgiens ubetinget rigeste mand, som i 2012 stiftede partiet Georgian Dream, der vandt regeringsmagten samme år med Ivanishvili som premierminister. Ivanishvili trak sig tilbage efter et års tid, men styrer efter sigende stadig kursen for Georgian Dream på afstand. Men nok om det.

Lige siden vi flyttede ind i torsdags har jeg følt mig helt utroligt heldig over at bo sådan et fint sted. Det føles som om, vi har sprunget over i køen eller et eller andet. Lejligheden har alt hvad vi behøver med undtagelse af aircondition, hvilket måske bliver et problem, når det bliver højsommer. Indtil videre holder vi os kørende med to små ventilationsvifter. Der er et fint soveværelse med masser af skabsplads, en stue med plads til gæster, et lyst køkken med alverdens redskaber + vaskemaskine og et badeværelse med badekar. Hele herligheden koster omkring 3000 kroner om måneden, og så betaler vi 500 kroner ekstra for internet, forbrug og rengøringsdame (!). Det er så luksus, at jeg næsten er helt flov over det.

Der er gået en halv dag siden ovenstående sætninger, og jeg har gennemført tai-bo, aflevering af nøgler i den gamle lejlighed, indkøb og forberedelse af aftensmad. Det er stadig lidt en jungle at finde ud af, hvordan man køber ind, uden det tager flere timer. De små supermarkeder, der ligger her i Sololaki, har ikke kød og kun et meget begrænset udvalg af grøntsager, så man må til grønthandleren og slagteren også. Jeg havde besluttet mig for at lave kylling til aftensmad og gik frisk og frejdig ind og pegede på den sidste tilbageværende kylling i disken hos slagteren. Han gik ud i baglokalet og vekslede et par ord med de andre, inden han kom tilbage og erklærede, at kyllingen ikke var til salg. Nå. Så gik jeg hen til en anden slagter og fik en meget større og flottere kylling til 14 lari.

Den har jeg nu parteret, og det var en højst fascinerende oplevelse. Den kom med både hoved og fødder, lever og hjerte, og man kunne endda se, at den havde spist majs umiddelbart før henrettelsen. Nu summer den i ovnen, og jeg drikker en øl på altanen. Sådan er livet så uretfærdigt.

Min hverdag i Georgien er stadig i gang med at blive skabt. Om to måneder kan det være, jeg ikke orker at gå i fire-fem forskellige forretninger for at købe ind, og så er der heldigvis Carrefour ved Freedom Square, som tilbyder en relativt autentisk Føtex-oplevelse. Men den er på vej, hverdagen. Telefonabonnement, lejekontrakt, metrokort, fitnessordning, indkøbsrutiner. På et tidspunkt stopper der vel med at være akutte ting at opdage, og så er man vel bare til stede uden at tænke så meget over det.

Nu har vi spist. Ovnen var lidt langsom, kunne jeg konstatere. Matt læser en Don DeLillo-bog på bænken til højre for mig, og jeg prøver at samle mig om at færdiggøre denne blog. Det er blevet mørkt, men her er stadig varmt nok til bare ben og arme. Biler drøner frem og tilbage nede på Amagleba Street, og det lyder som om, der er nogen, der er i gang med at grave sig igennem bjerget med en gigantisk boremaskine på den anden side af dalen. Men ellers er her meget fredeligt.

I morgen skal jeg oversætte et afsnit af en spansk krimiserie. Det er en betydelig opgradering fra Bollywood-filmene, som allesammen handler om en mand, der vil have en kvinde, der vil have en tredje, indtil hun i sidste øjeblik ombestemmer sig, og de kaster sig ud i en danse-synge-scene, der handler om, hvor meget de elsker hinanden for evigt på trods af, at de slet ikke er fra samme kaste. Den spanske krimi er en meget klassisk for sin genre. En midaldrende politibetjent med krigstraumer fra Afghanistan har problemer med sin chef, og hele hans karriere står på spil, og han drikker for meget, og han er forelsket i en kvinde, som er i gang med at blive gift med en anden mand, og måske har han et lidt voldsomt temperament, men i virkeligheden er han bare virkelig dygtig. Jeg ser frem til at finde ud af, hvem der slog den unge, smukke og promiskuøse (naturligvis) kvinde ihjel.

Jeg har haft vældigt travlt med oversætterbiksen de sidste par uger. Mængden af arbejde synes at være uendelig, og det er jo dejligt, men jeg har også en spirende dårlig samvittighed over ikke at være påbegyndt et nyt radio-, NGO- eller et-eller-andet-projekt. Jeg har forsøgt at sige til mig selv, at det er okay at tage det lidt med ro her i begyndelsen, men før eller siden må der jo ske noget. Ak ja. Lige nu vil jeg dog hente en øl mere, trække madrassen ud på altangulvet og tænde for ottende afsnit af Matador, så Matt kan blive lidt mere dansk.

(Jeg skrev ovenstående i mandags, men så fuckede hjemmesiden op, og jeg nedlagde arbejdet i protest. Det var i øvrigt Rueda-familiens yngste søn, der slog pigen ihjel).

0 notes

sandfaerdigforfaerdelig · 8 years ago

Text

sikkerhed

Tvistet Ligesom Længderabat (kropslængde i stedet for aldersrabat) Hør du gamle knoklemand Twisted nerve melodien: Jeg ser dig ind' på gappern' og jeg synes du danser fint. Inviterer dig til Netflix med lidt vin og kokain. Bruger Snapchat teksten til at skjule dobbelthagen Jeg kender dig og du kender mig. Vi har telepati Mellem himmel og jord Aske i navlen Mit spyt forvandler sig til saltvand i kontakt med nekotinen fra røgen I al den tid jeg har kendt dig, har fnuggende været endnu flottere Jeg bryder mig ikke om stjernerne her. De er for store Er det youtube, spørger min 10 årige kusine. Nej cus' det er den sande virkelighed Nervøs som krabben, der bærer knoglerne helt ude på skinnet Genkende/genkneppe Hvorfor kan man ikke få lovbrud at gå rundt og være sulten? - det bugner med neontilbud fra burgerbarer Jeg ville gerne have en pandekage med fyld, men nu siger de jeg skal have en kokainsandwich - Det forstår jeg da godt. Pandekager har sgu altid været vattede. Hvad sker der når to tvillinger prøver faceswap? Forsuttet bolsje Hvorfor rammer Amor altid mig? Holder en pigehånd og føler dens små fordybninger af ridser af et 18 år langt liv. Vender den med fladen op og giver mig til at sige: "Tre markante linjer. En for evigt liv - det skal jeg nok hjælpe dig med" Smiler og blinker til hende. "Nummer to kender jeg ikke, men nummer tre er helt klar. Den er for smukke øjne, og den taler altid 100% sandt." Ej spøg til side. Men synes du ikke at det er lidt sjovt, hvordan alternative metoder som healing og stjernetegn vender tilbage i større grad nu, hvor vi har frikendt os al overnaturligt i form af religion? Sporene fra et alkoholiseret natteliv i betonen. Smadrede Tuborg flasker uden indhold. Halvtrøgede cigaretter. Indtørrede røde pletter med tilhørende hvid grå klumper af osten fra en alt for god pizza, hvor den lokale pizzamand havde tegnet en fed pik med dressingen, mens han sendte tanker til fyren han altid havde elsket, men aldrig måtte tilbage i Tyrkiet. Første gang i mange pr at han tager tilbage til Jylland. Storebæltsbroens h'er står for helvede og han er gået under jorden og har skiftet efternavn. Han har ikke kørekort, men ville gerne Snakker i søvne og forklare næste dag sin drøm tais solgte men reddede mig Lige nu har jeg aller mest lyst til at klæde mig ud som en hovedpude på Roskilde Festival og derefter dø med en pose over hovedet. Dagen går med at drikke af høje slanke glas med fod og tale med jakkesæt, som alle falder for vores opdigtede karriere som app-udviklere, hvilket vores udseende nok hjælper os med. #copenhagenhipster Men som en lille gave får de et et af de mange visitkort, som ligger i tais' langtvæklugtendehashlomme. Visitkort vi stjal (hvis det er muligt at stjæle reklame) fra en af de første boder da vi gik ind. Da hun nærmede sig, begyndte jeg så småt at fornemme hendes duft. Gylden, dyb, nødeagtig. Virkelig lækker. En duft, jeg er stødt på mange gange før, uden at ane sammenhængen. Går rundt som Harry Potter, med en cola tais nuppede fra et barn, der skulle på toilettet, og kommunikerer med dyrene. Lover dem gule og grønne skove. Bare rolig skal nok befri jer! Smides over i tvistet, da hp låner det gamle sommerhus, til st skrive i. Moderen og hendes død beskrives også kort, samt familiens sammensætning og historie En opvækst med fare og mord For dumsmart til rumfart. Nøjes med en kosmonautis Grev Ingolf Mark skaffer billetter til classicrace Aarhus, da hans far kender en forretningsmand. Her låner hp tøj af mark og de tager afsted sammen med tais. De falder i snak med direktør efter en hel del drikkelse, og bliver inviteret til afterparty i villaen. 9 vinduer, stort Hvidt. Entre med jagttrofæer. "Riffelmanden her i huset må være lidt af en verdensmand, og har trykket aftrækkeren i bund på alle kontinenter" Her møder hp hende, da tais hiver fat i ham og introducerer hp for hende. Hun kender hp, men han kan ikke huske hende.. Næste dag læser jeg om et lovforslag angående afgifter på hurtige biler, der skal stjæle penge fra de rige og forebygge en hændelse, nogen så fra et par dage siden. Skænker det ikke den større tanke og lægger avisen tilbage på hylden. Nu hvor vi har snakket i et stykke tid efterhånden og begynder så småt at bonde, er der noget jeg bliver nødt til at forklare dig. Til Marie, om mig Hvorfor findes der kun helaftensfilm, når jeg kun kan finde plads til heldagsfilm i min kaldender? Kan du fortælle mig, hvor jeg kan leje ringenes herre 2 som heldagsfilm? Post 18 er booket, sp har ikke tid til helaftensfilm En historie om cowboys, ulve og FCK trøjer. Skrevet i mørke aftenener. Skrevet til stiknarkomaner. Hvor jeg starter fortællingen emder den med at tais går hjem og hovedperson sætter sig op i vindueskarm igen, tænker kort på jyden hvorefter blikket forlader gaden og søger mod himlen i stedet Hvad hedder indgangen til en Kos hus? Entrecote Hvad der sker om natten trækkes til tops med månens gravitation. Finder ud af at hun har været sammen med Toller. Sløret syn. Misfortolking af din dengang så fine og smukke persona. I nat er der intet, der skal holde mig tilbage, for hvordan i helvede kunne hun falde for sådan en nar. Troede hun kendte til ulvenes narestreger. Håber hun drikke sig ihjel i hendes strawberry daquries og cosmopolitans. Lige nu kan drugrape skide mig et stykke og jeg tager et tilfældigt glas uden mit navn. Champagnepiger og ludere har ting til fælles. Champagnepiger er også en slags ludere. Hvis jeg var John og du var .... Havde jeg glædeligt vinket til min morder, den dag i .... hvor mit liv blev afgjort af en kugle fra et tårn i Dallas. Du lukker natten ude. Jeg lukker natten ind. Natten lukker mig ud. Du ligger med tryk på puden, som så mange nætter før. Jeg går under gadelamper, der forsigtigt maler tegn på din væg. Gennem dine skærme trænger natten ind, selvom du prøver at lukke den ud. Metal om mine hænder. Koldt, mattet, beduggedet. Om natten er jeg ikke længere vagabond. Om natten er jeg rig. Natten lover mig indsigt og selvforståelse. En genvej til det underbevidste. Til fortid og fremtid. Jeg tager imod, imens du kynisk afviser og drejer en gang på dine presenninger og ignorer råbet, nattens anmodning til farmvile. Eneste ændring er at hun nok mere tænker ordene: I did not have any sexual interference with this man" Jeg er adenosin og du mit thymin Befinder mig i slagsmål. Venstre højre venstre, chachi Chan spark. Tekken Aalborg blodklub På den pæne plads, langs månens palads Er forsigtig når jeg falder i søvn. Beton for oven og forneden. Et springlag af bilrøg og cigaretos skiller det ad. Ved siden af mig i bussen sidder sådan en af dem med øjne, der siger: i fritiden sidder vi og kigger ind i vægge, hvor vi ser paralleluniverser og døde mennesker. Krystal blå er de og de mærkelige tegn på hånden, der på ingen måde ligner en notits om at huske madpakken, redder ikke tankerne hen mod det naturlige.. Jeg binder mine sko forkert. Jeg trækker først den højre hvide tennissok hvorefter højre sko nedsænkes i skoen. Jeg står derefter med et styks skofod og et styks barfod. Besynderligt.. Jeg er fra Danmark. Jeg snakker på dansk. Synger på dansk. Drømmer på dansk. Jeg drømte om hende i nat, hvor hun betrådte mine drømme på lette, bare fødder. Smilende og godt tilpas, præcist som den pige jeg selv kender og forelskede mig i. Det er ikke længere en atypisk hændelse, men efterhånden ren og skær hverdag. Hvis jeg fulgte undersøgelsen i bladet "hvor forelsket er du på en skala fra 3-13" ville dette honoreres med en stor 11'er. Et stadie jeg rent personligt er meget tilfreds med, da 12 og 13 regnes for havende fatale konsekvenser. 12 medfører en sådan jalousi, at ingen person kan nærme sig 12'erens partner i mens 13'eren ikke engang kan klare tanken om at partner "muligvis kunne have chance" for at møde andet menneske. Denne jalousi ville 13'eren ikke kunne leve med og derfor *host, host* Ja du ved... Altså en 12 og 13, der i store træk repræsenterer den sygelige forelskelse, her i blandt også fænomenet stalking.. Men her er jeg. Den store 11. 11'eren, der elsker sin kæreste mere end noget andet på jorden. 11'eren der ville gøre alt for at kysse sin kæreste hver dag. 11'eren der selvom før nævnte stadigvæk rammes af den samme summen og euforiserende fornemmelse, som første gang dette drug, kaldet kys til sin elskede, blev benyttet en kold lørdag i januar. 11'eren der dog også kan have sine bagsider, da dette ejer stor andel i humør for ikke at snakke om direkte påvirkning på fysisk helbred og gøren. Men den er stadigvæk så fin og yndefuld, da den kan vende fuldstændigt om på alt negativt ved hjælp af noget så småt som et smil eller en sagte latter. Et smil, der er så meget dybere end blot et ansigt i ført en given grimasse. Nej. Det er noget meget mere betydningsfuldt og ubeskriveligt. Det er gensidig glæde for hinanden og det forhold, der binder de to parter sammen og derved giver evigt liv. Jeg hedder Simon og jeg elsker min kæreste Marie. Hav en god jul skat og hils dem omkring dig. På den anden side er det svært at undgå, når jeg har fået til vane at starte hver drøm med et spørgsmål til hende, hvor hendes svar derefter bestemmer drømmens udfald. Marie. Jeg skriver til dig på årets længste og mørkeste nat. En nat, der ikke bliver kortere, når du betræder mine tanker. Fantastisk forfærdeligt forskellighed forfald frafald forladt forrygende fallit forbavset fortryllende forskrækket faktum forurolig fortrolig Rådne fundamenter Uden privatesession på Spotify Angela Mærkelig Jeg er intet. En mystisk substans i det jeg er ubeskrivelig, kødelig, ja, men det er vist også det eneste. Se det er intet. Eller i bund og grund findes der jo intet, der er intet. Altså... selvfølgeligt bortset fra mig.. For jeg er intet. Jeg er glad. Eller det troede jeg i det mindste. Jeg troede, at jeg levede i en lykkelig hverdag hvor alt gik min vej og hvis ikke, kunne jeg rette det til mit bedste. Ser dog nu at dette blot har været min krop, der har spillet mig et pus. Magen til forræderisk krop skal man lede længe efter vil jeg mene. Hvorfor kan den ikke bare lade mig tage mine kampe op og udgrave mit inderste? Derfor har jeg den dag i dag valgt at faste julen over for at indhente al den information og følelse min krop har skjult for mig. Hvad siger du så? Har intet følt det seneste års tid andet end stress og glæde. Men af en eller anden grund tror jeg at denne førnævnte glæde har været mere eller mindre påklistret. En glæde, der har hængt mig langt ud af halsen fordi det er sådan folk kan lide mig. En glæde, der har været kvælende om mit rigtige jeg. En glæde, der hænger i min persona, men nu tager jeg over. Det kan ikke passe at det er kroppen, der styrer mit sind. Derfor lader jeg nu mit sind holde indkaldelse til krig, hvor ord rekrutteres som de eneste soldater kroppen ikke kan forsvare sig imod. Kød dør, tanker lever. Længe levet sindet. Død over kroppen. Jeg fralægger mig min krop og knytter mig til sindet Jeg kan ikke komme mig over tanken om at skulle leve med et så fantastisk menneske Klokken er 4.000 år over tolv Hævn er godt, men bedre er følelsen for at sætte verden i brand. Samme følelse som Jokeren fra Batman bærer under det tilsminkede ansigt "Jeg tror at kærlighed høre sindet til" sagde han med en indvendig fornemmelse af tilfredsstillelse idet dette spørgsmål i hans krop har levet og nu pludseligt konkluderet og manifesteret kunne. Hun svarede: "nogle gange følelse det som om kærlighed sidder i maven." Efterfulgt af en lang pause funderede hun igen. "Eller i fødderne. Andre gange under neglene. Der i overkroppen, venstre side under ribbenene. Dér." Jeg ligger her. Ferien er slut og nervøst ligger jeg og venter på mit vækkeur ringer om 5 timer. 5 timer jeg på ingen måde er parat til grundet min nyligt fundene 13-2 døgnrytme. Mit ører dunker, som kunne jeg hører fra foreløbig sikker distance hvordan en romersk hær med spyd og skjolde i ført sandaler marcherer afsted gennem sand og mark. En march, der foregår i takt til mit hjerte. En nervøsitetens march. Vi er alle børn af stjernestøv Jeg skriver til hende over messenger i stedet for SMS for at se hendes billede. Auto barrikaden, der dykker ned i vejen og senere opstår fra asfalten grundet iltmangel Hvis jeg dør af en hjernesvulst, var jeg i det mindste ikke gravid Hviledag Jeg har levet verdens bedste liv. Men som vi alle nok ved er fundamentet for det penge. Jeg lever efter moralen at man er ærlig overfor dem man elsker, men i business, må man godt sprede små løgne Vi skulle til Thailand for at lave dine tænder og holde ferie Hvad skal man med er køleskab fyldt med mad, hvis man alligevel ikke er sulten. Hvad skal man med den bedste seng, hvis man ikke kan sove. Hvad skal man med den bedste pige, hvis hun ikke elsker en. Ødelagt understel ingen Falck forsikring. Hvor langt kan du gå? Kan du gå til Skals? Siger han med en flaske champagne i hver hånd samt en pakke toiletpapir under armen. Det samme toiletpapir han vikler om de blødende hænder den efterfølgende dag efter ren og skær aggressionssmadder af de selvsamme champagneflasker. Champgnemelankoli Hav det godt med dine flasker og thaifamilie Det eneste her i livet man kan være sikker på er beviser. For de giver sikkerhed. Man kan ikke stole på andre end sig selv Som gammel ophobes erfaring, men til fordel for hvem? Jeg ved, at jeg som eksemplar af racen 'priviligeret homosapien' har mulighed for evige rejser og fysisk flugt. En mulighed der gør det svært for mig at knytte mig 100 og overgive mig, da jeg ikke ved hvor jeg står i morgen. Ideen om landet, hvor alt er muligt skaber ensomhed. Larm larm larm. Jeg vågner hver morgen op til larm, jeg dagen forinden har tilrettelagt til 06:40. Larm, der vækker mig fra min stille ro og gør mig opmærksom på realiteterne og hverdagen. Foran mig står nu en hel dag af larm, hvor jeg først finder stilhed i den hvide vinduskarm, nat, med en smøg og absolut stilhed. Gammahenfalder Går videre efter mit fatamorgana Skubbet ud i en karriere af en far, hvis papirer er havnet på den isbelagte sø, hvis kun sønnen kan tilbage skaffe dem grundet en langt mindre kropsstatur. En søn, der skubbes ud i kaos og konkurrence med bristende fundament i baggagen. Alt sammen for faderens bedste. Isen knagede og han faldt i. Dengang var alt han kunne takke sin far for, var at lære ham at drikke øl med begge hænder. Passer i kasser som slangemennesker Flyver over jorden i sølvskinnende jakkesæt tilkoblet en halv snes balloner. Tanken stråler, alt i mens jeg står på bjerget og stemmen skråler. Gør som Yahya Hassan, giver dem guldkorn, men de bliver ved med at spise havregryn. Ser ned på dem med mit kosmiske blik. Ned på deres dekadente Disney Land, hvor ord kun er for stridighedsundgåend. Alene i mit kosmiske univers undværes alt , selv nærehver fra de nærmeste. For ingen ville forstå mig. De pakker sig i kasser som slangemennesker styret af rottefængerens fløjte. Kun besat af guld og diamanter vandrer de hvileløse rundt på den golde jord i troen om at frøet snart spirer. Nu vil jeg drikke mig fordærvet i de samme væsker, der fordamper som de fortabte sønner og flyver til tops i kedelige nytteløse skyer Han gik våd i regnvejret, imens hans mobil gik tør Med patent på verdens ende Fornemmer ikke alkoholprocentens ændring Livet er lidelse, altså hvorfor fanden ellers bliver barnet født grædende? Kort tid efter blev en ung amerikansk nigga, som hans venner kaldte han skudt uskyldigt af en af de der solbrille med blåtglad bærende betjente. Den unge amerikaner sprang til jorden med en kugle penetreret i højre bryst. Han burde nok have læst guiden 'What to do if a Bear is encountered' og have byttet ordet Bjørn med betjent. Så ville han vide, at han aldrig skulle se en betjent direkte i øjnene eller løbe pludseligt. Men det havde han ikke. Så han brød selvfølgelig begge regler, hvilket gjorde bjørnebetjenten særdeles opmærksom og satte straks i løb, mod det sorte bytte, der med sådan en mærkelig opførsel kun kunne være skyldig i et eller andet, hvor han nu kunne afgøre forbryderens skæbne og redde verdenen. Med et skud i brystet, sendte han som sagt den unge mand i mod jorden, men da ungdommen i hans indre hjalp ham på benene igen, belønnede betjenten ham med et, nej to, nej tre. Betjenten endte med at tømme magasinet på den unge amerikaner, for han lagde sig ikke ned længere. Det der havde sendt ham til jorden første gang, var chokket og overbevisningen om at han skulle dø. Men da dette ikke skete, rejste han sig op og tog i mod det kolde stål, der kunne gøre ham brugbar som si. For døden selv var død. Og uden død. Hvem skulle så hente den unge uskyldige amerikaner, der klart havde fortjent døden efter at have løbet fra en politimand i sand frygt for hvad, der før var sket mellem hans race og de blåklædte med stjernen på brystet. Det der nærre mig mest er, at vores skygger aldrig vil forenes igen i solens opsyn Det er helvedes mandag, præcist som det har været samtlige uger forinden. Den står på engelsk, hvor verdens forskellige accenter skal studeres gennem dårlig amerikansk komedie. Måske ikke en helt så dårlig mandag... Går ned til automaten, som P og jeg altid har gjort det, men finder skiltet, ude af drift. Et af de der hvermandseje postitstickers på gult papir, med kantet håndskrift skrevet i capslock. Tager alligevel chancen og lader maskinen æde mine dollars i håbet om at en ande elev troede at ingen kunne huske den tidligere seddel og derfor kunne holde fededorit fra sit daglige kulhydratchok for i stedet at sende hende ud på den 15 minutters lange gåtur frem og tilbage til sen lokale shop. Skattefars SU-pesos betaler jo. Men næh nej. Ingen sadisme her. En sådan automat har jo brug for hverdagskontrol og mine sølvmønter spyttes derfor direkte tilbage hvor de kom fra uden noget i bytte... Typisk. Går tilbage til time. Misfornøjet. En bar går ind på en mand, eller hvordan den nu er.. Fandens Håber af hjertet at hun ryster naiviteten af sig. Ellers overlever man ikke længe i min by. Mit New York. Rotterne vrimler her omkring. Rotter, der leder efter næste bytte, næste offer, næste engangsknald. Skrækkeligt i min optik. Håber virkelig det bedste for hende og sender et luftkys med hende før hun drejer af vejen med retning Kødbyen. Har taget hensyn til vinden og bilosen, så det burde snart ramme plet. kender ikke din k men håber ikke hun er som hende der. Også på den anden side, der må være et eller andet, for ellers ville jeg jo ikke være sammen end hende Jeg er ikke andet end et afskum. Gennemsyret af natten og midnatsulven, der banker på mit vindue. Føler mig som deltagende i en ny udgave af jobs bog. Her udeblev belønningerne i samme grad som i originalen, trods ellers hårdere prøvelser. Huskekort Alt der glimter er ikke fiskeskæl Knus mig og elsk mig Giv mig mine blomster mens min lugtesans er intakt Lever på lånt tid mens uret tikker stadig hurtigere En af dem, hvor storken efterlod en meddelese med ordene, tag ham endelig, efter en særdeles problematisk flyvetur til adressen. På ham, var der i hvertfald ingen returret. Født af mord. Født til mor. I need a pack of cigarrettes. I need a pretty girl/ I need someone to take my hand, and walk me through the swirl/ I need someone to lay me down when i get really drunk./ I need someone to fill me up, im on the Edge of shrunk/ Har inviteret hende til København. Hun siger at hun har tid om 2 uger, så har ikke meget tid til fixe lejligheden, for det er gået op for mig at det virkelig er et mess. Faxe kondi flasker overalt og væggene har fået en dejlig brun farve. Har sparet på smøgerne og købt maling i stedet. I morgen går arbejdet igang. Tais har sagt han gerne vil hjælpe til. Før vi går i gang med at polere væggene, tager vi en sidste smøg i min stue. Fra nu af hedder det ud af vinduet eller under emhætten. Nervøse vægge Inviterer hende i operaen Tais sagde, at jeg holdte mærkeligt på en smøg, men altså. Jeg har jo ikke haft sådan en cool onkel, der inviterede på fisketuren i en shelter, hvor han lærte én at drikke øl. Lærte én at ryge smøger. Lærte én om livet. Lærte én at tage tøjet af og tage den i røven. Hvorfor er det aldrig mig, der fik de cool onkler? "Hvad fanden har de gjort af bænken?" - Ja, der plejede at være en. "For satan da." - Havestole er sgu ikke det samme. "Nej. Også da ikke til det her." Sagde han og smed en KIWI pose fyldt med dansk piller på stolen. "Arh! Og bussen vil ikke engang køre mig hjem. Buschauffører nu til dags. Nu er jeg sgu helt stresset!" "Jeg vidste bare det ville blive en dårlig dag, da jeg hældte koldt vand i pulverkaffen... Fandens til torsdag altså!" Hvis et billede siger mere end tusinde ord Hvad siger en helaftensfilm så med 20 billeder pr sekund? Gør ud i køkkenet og pakker den ind i et hviskestykke Smadrer hende Sønder og sammen stikker hende ihjel og sætter mig op i vinduet tænder en smøg ca. s-336 Sjovt som det kan tage 30.00 års evolution for dyret at blive til menneske, men kun en time for mennesket til at blive til dyret. S413 Jeg er barn af midnatsulven. Født uden gråd i måneskin og nattens stilhed. Opvokset ved min mors bryst, hvis ømhed, varme og silhuet jeg kun kan finde i de skygger, hun kaster fra verdensrummets ende i nat. For når dagene bliver mørkere, bliver nætterne lige så. I disse dage lader midnatsulven nemlig vores kære kaste sløret og vise deres ansigter fra galaksens horisont. De får lov at kigge, dog ikke længe, for jordens lys er en stor kræft, som ingen af disse kan klare i det lange løb efter års betræden i de sorte plamager. Men en ting er sikkert. Jeg vil spejde ud i denne horisont hver nat indtil det bliver min mors tur. Du ser træt ud. Jeg vil ikke forstyrre dig mere. Jeg håber du kommer til at sove godt. Bekymre dig ikke om mig. Det var det rigtige. Godnat min ven.

0 notes