#er sammen med den rigtige person

[ejendommelig]

Tog ud for at købe papkasser til flytning med min partner i går, tænkte gud ja det er Sorte Fredag, lad mig dog se, om der er noget spændende i Amager Centret, som vi alligevel går forbi. Vi endte med masser af slik og chips fra Føtex, papkasser og gik i et asiatisk market på vej hjem lmao. Vi fik ingenting a la tilbud, vi fuldte bare hvad vores hjerter fortalte os

[anonymiskabet]

hej venner

meget er sket. mange nye oplevelser, følelser, historier. dog har det været meget svært for mig at skrive noget som helst ned, så nu har jeg besluttet mig for bare at skrive (ramble), og så måske supplere med et post senere idk

om at bo med C:

jeg tror, jeg er ved at blive forelsket i C??

efter at være flyttet ind med C, har vi bare haft det så godt. jeg er glad, når jeg vågner ved siden af hende, og jeg er glad, når jeg kravler ind i sengen til hende om natten. jeg har altid elsket C, men på det seneste har jeg følt noget andet. måske noget dybere? jeg har svært ved at forestille mig den dag, hvor vi ikke længere deler hverdag, og måske jeg aldrig vil have at den dag kommer?

før var R hele min verden, og C var min bedste veninde, men nu er det som om min verden er delt i to: halvt ham, havlt hende. jeg vil have begge i mit liv, og det har virkelig fået tankerne til at køre.

angående seksuel tiltrækning, så er den der ikke. C og jeg kysser en gang imellem, men det er ikke fordi det giver mig sommerfugle i maven. det giver mig bare en dejlig ro at give hinanden et tantekys godnat eller at få et kys på kinden, mens vi putter. jeg føler ikke en "lyst til mere", som jeg f.eks. gør med R. i stedet føler jeg bare en glæde for at være sammen med C og at være tæt på hende.

det har også givet mig tanken, om jeg rent faktisk er biseksuel? måske er jeg kun homoromantisk? måske er det bare C.

om min seksualitet:

jeg har ikke været sammen med en kvinde seksuelt i 2,5 år - et one night stand. i liked it. i liked her. i liked her liking me. jeg tror heller ikke hun havde prøvet at være sammen med mange piger før mig - hvis overhovedet. men jeg nød det, og det føltes naturligt og rart. vi snakkede dog aldrig rigtig sammen igen, selvom vi stadig liker hinandens posts på insta lol.

jeg har længe tænkt, at jeg gerne ville prøve at ses med en pige igen, men det har været svært at opsøge, synes jeg. derudover tror jeg, at det er de færreste piger der gider at være sammen med en pige, som (1) i forvejen har en kæreste, og som (2) helst ville holde et forhold hemmeligt, og som (3) nu bor sammen med en anden pige, som de måske/måske ikke crusher på(?)… derudover er jeg elendig til at flirte, især med piger. jeg var mere modig som "ung" for 2-3 år siden, men nu er jeg bare akavet (og ikke på en cute, indbydende måde heller haha).

om R og C:

da jeg her til efteråret flyttede sammen med C, var det helt uden de store problemer! mine forældre hjalp med at flytte seng og skab som det sidste, da vi havde brug for nogen der kunne køre bil med trailer (mine forældre er ikke jyder btw). min mor faldt i snak med C (som mine forældre ellllsker), og var pludselig sådan: "har du forresten mødt R? da "Clara" sagde hun ville have hjælp med at flytte, troede jeg det var fordi hun skulle flytte sammen med R haha" og C var sådan: "jaaa, han er så sød! neeeej, haha, det er bare mig" og jeg var sådan: "😐" i hjørnet.

til de nysgerrige har C og R "mødtes" to gange siden jeg flyttede ind, og det er forløbet gnidningsfrit. både i overført og bogstavelig forstand. jeg har ikke været hjemme de to gange, de har set hinanden, men har ofc godt vidst at de skulle ses. den ene af gangene havde de ikke sex.

C har sagt at hendes behov for at mødes med R er faldet en del, siden jeg flyttede ind. måske er det fordi vi putter hver dag, så hendes "hudsult" er nok ikke så stor, som den var før, og nu har hun også en person at dele sin hverdag med (angående C tænker jeg også: is it a crush or just forced proximity? haha).

jeg er lidt bange for at en anden årsag til at de ikke ses så ofte kan være, at nu hvor jeg bor her, så er det ikke længere at invitere R hjem til "hendes" lejlighed, men i stedet hjem til "vores" lejlighed, idk. jeg har ikke villet presse så meget på for at vide mere, og det har faktisk overhovedet ikke fyldt de seneste par måneder.

for at være helt ærlig, så er det som om at C og R er ved at transitionere til en vennerelation igen. de er blevet rigtig gode venner over det sidste halve år, og man kan virkelig mærke at de kender hinanden godt efterhånden. jeg er all for it, hvad end der sker, og jeg knuselsker dem begge <3

om mit skønne nytår:

jeg fejrede nytår med C og R hos en af C's og mine gymnasievenner (lad os kalde ham M, hvis han nogensinde bliver relevant i mine posts igen), og det var en skøn aften. super hyggeligt, og det føltes lidt som en reunion, da der kom flere gym-venner, som M har været bedre til at holde kontakten med end jeg og C har været. vi blev i alt 12 i en lille østerbro-lejlighed, så det var meget intimt og hyggeligt. jeg fik hørt noget god drama også 🍵

vi fandt alligevel plads til at danse i den lille lejlighed. jeg følte mig meget tryg ved at være omringet primært af nære og gamle venner, og det var dejligt at kunne dele mit nytårsaften med C og R (jeg er glad for at vi kan være "normale" i offentligheden og bare være os, når vi er os tre hehe). vi havde det alle så sjovt, at vi næsten glemte at klokken var ved at blive 12. jeg fik mit nytårskys, og festen fortsatte bare kort tid efter haha.

da klokken var mellem 2 og 3 ville drengene videre i byen. vi tre havde også snakket om at tage videre, men i stedet tog vi bare hjem til "efterfest" hos mig/C. vi sad og snakkede i halvanden time i mørket og havde det pissegrineren. C spurgte mig: "vil du og R have den store seng, nu hvor I er to?" jeg var sådan: "neeeej, det er din seng!". lidt efter tog C et stort glas vand og kyssede os begge godnat, før hun "trak sig tibage". R og jeg blev siddende lidt længere i sofaen og kyssede, indtil jeg syntes det var en bedre idé også at gå ind på mit værelse.

jeg vågnede om formiddagen til lyden af mine to bedste venner snakke og grine i køkkenet. C var gået i gang med at lave brunch, og R underholdte hende og dækkede bord. jeg var den eneste uden overskud, så jeg sagde bare godmorgen og lagde mig på sofaen med et tæppe og halvsov til den skønne lyd af mine venners snak. vi spiste morgenmad sammen og havde det lige så hyggeligt som aftenen/natten inden. C havde endda nået at være i bad inden maden, men havde stadig lidt glimmer i ansigtet fra aftenen før, og hun så bare så smuk ud (igen blev jeg i tvivl…)

lidt efter maden skulle R videre for at hjælpe med at rydde op hjemme hos ham selv (hans roommates' fest), og C skulle mødes med sin mor. selv gik jeg bare i seng igen og sov til sent om eftermiddagen på C's værelse (det er lidt som om at C's værelse nu er mit og C's soveværelse, og at mit værelse bare er mit "kontor"). jeg sov seriøst så godt, og der duftede af hende. da jeg vågnede igen savnede jeg dem begge, men C kom hjem i løbet af aftenen, og vi så serie i sengen <3

oh well, nu har jeg skrevet længe nok synes jeg…

jeg håber at alle mine mutuals har haft en rigtig glædelig jul og et godt nytår ❤️

skriv endelig til mig eller send mig en ask! jeg vil meget gerne høre fra mine tumblr-venner! 🥺

[tanker-om-kon]

Udvid din kønsforståelse

Binær kønsforståelse

De fleste af os er præget ind i en binær kønsforståelse. Forståelsen af at der kun findes to køn. Og at de er hinandens modsætninger.

At en "dreng" skal vokse op og blive en "mand". At en "pige" skal vokse op og blive en "kvinde".

To køn

Den binære kønsforståelse fastholder en tro på, at der kun findes to køn og med de to køn defineres en form for regelsæt i form af kønsroller, forventninger til udseende, interesser, følelsesliv mm.

Denne opfattelse af køn sætter en ramme for hvordan man er "en rigtig mand" eller en "rigtig kvinde". Og derfor opstår der også rammer for hvordan man kan gøre sit køn forkert(1).

Og at de to køn er modstykker, der supplerer hinanden. På den måde fastholdes også heteronormen om, at mænd og kvinder skal forelske sig i hinanden, danne par og få børn sammen.

〰️〰️💭

Den ikke-binære kønsforståelse

Når man har en ikke-binær kønsforståelse betyder det, at man forstår og anerkender at der findes mere end to køn. Dermed må man nødvendigvis være transinkluderende og inkludere nonbinære personer i sin forståelse af køn.

At have en ikke-binær kønforståelse har ikke noget med ens egen kønsidentitet at gøre, det er udelukkende en beskrivelse af hvordan man forstår begrebet køn.

Og hvad vil det så sige at være "nonbinær"?

Der er mange der tror, at når man er nonbinær er man et tredje køn der ligger lige midt mellem mand og kvinde. Og at man automatisk er en form for androgyn udseende, intetkønnet person.

Det passer også fint ind i den tidligere lidt kluntede sætning "køn er et spektrum", men når spektrummet så stadig defineres som noget der ligger mellem mand og kvinde, bliver det stadig meget snævert.

Som en paraply af køn

Nonbinær er ikke et enkelt køn i sig selv, men snarere som en paraply af mange ikke-binære kønsidentiteter. Det kan godt være intetkøn eller akønnet (som i agender), men som akønnet vil der mere være tale om fraværet af køn snarere end "et sted mellem mand og kvinde". At være nonbinær kan være en kombination af flere kønsidentiteter, fraværet af kønsidentitet, at have en flydende kønsidentitet, at have flere forskellige kønsidentiteter og meget mere.

Du skal mere tænke på nonbinære kønsidentiteter som på billedet med farvecirklen herunder. De kan være indenfor det røde, blå eller lilla nuancer af køn såvel som i den hvide midte, men de kan også sagtens være grøn eller gul. Eller helt uden for cirklen. En dag vil jeg skrive flere opslag om at være nonbinær.

Udelukkelse af nonbinære

Man er ikke nødvendigvis (bevidst) transfobisk, hvis man har en binær kønsforståelse. De fleste af os er som sagt vokset op med en fortælling om at der kun findes to køn.

Mange med en binær kønsforståelse er transinkluderende overfor personer hvor de kan se en form for lineær transition "fra mand til kvinde" eller "fra kvinde til mand". Men hvor de har svært ved at forstå og inkludere andre former for kønsidentiteter, der ikke stemmer overens med det køn man fik tildelt ved fødslen, herunder diverse forskellige nonbinære identiteter. På samme måde har mange også tendens til at være mere accepterende overfor transpersoner som er "cis-passerende", men det kommer i en anden post senere.

Nonbinære personer bliver også eksplicit udelukket i mange andre sammenhænge, f.eks. i spørgeskemaer, i kønsopdelte toiletter eller badefaciliteter, i skolen når der inviteres til "pigefødselsdag" eller en pædagog råber "kom drenge, nu skal vi ud og spille fodbold!"

Udelukkelsen sker også i sproget når man bruger udtryk som "han eller hun" eller "han/hun" i stedet for et kønsneutralt pronomen som f.eks. hen eller de. Andre eksempler kan være at skrive "Kære mødre og fædre i 3.B" på Aula, når man bare kunne skrive "forældre". Eller starte et arrangement med "Mine damer og herrer...."

Langt de fleste af os er præget ind i den binære kønsforståelse. Hvordan kom det til udtryk da du var barn og ung?

NOTER OG LINKS: 1) Hvis du er nysgerrig på hvad det vil sige at gøre sit køn, så kan jeg anbefale dig at læse Judith Butler. De har bl.a. skrevet bogen "Gender Trouble" ("Kønsballade" på dansk) som er et godt sted at starte.

[greaseonmymouth]

Jeg havde faktisk ikke rigtig nogen planer om eksplicit at gøre Carl demiseksuel i min nuværende wip men efter at have læst kvinden i buret og skullet igennem jeg ved ikke hvor mange liderlige kommentarer om kvinderne på politigården, har jeg faktisk besluttet at film-versionen af manden i hvertfald ligger lidt længere henne mod a enden af spektrummet til sammenligning

Kvinden i buret: ét forsøg på at byde en kvinde på en drink i en sammenhæng hvor det er relativt normalt (på en bar), der virker mere som en pludselig indskydelse i øjeblikket end noget der har en reel interesse bag (hun er smuk, han er single, de er på en bar, de snakker allerede sammen) + han er ikke særlig modtagelig overfor Assads kommentarer om at Merete Lynggaard er en sød pige - Assad siger det to gange og det er som om Carl ikke tænker over det før på færgen

Fasandræberne: han lægger mærke til at en kvinde kikker på ham til en fest på politigården og virker overrasket, vælger så at gå hen til hende - for så at finde ud af det ikke var ham så han dropper det igen. ingen tegn på han er interesseret i nogen som helst

Flaskepost fra P: han bliver flirtet med åbenlyst, på en bar, og ænser det overhovedet ikke. om det er fordi han ikke har opfattet det eller bare ikke er interesseret i hende overhovedet kan diskuteres, jeg tænker om det er fordi han ikke rigtig bryder sig om hende/de kom lidt skævt ind på hinanden fra start og det satte en stopper for det med det samme + det er første gang siden kvinden i buret at Assad forsøger at gøre ham opmærksom på en sød pige som om han ikke rigtig forstår Carl ikke har lagt mærke til det

Journal 64: ærligt jeg ved ikke hvad der foregår. Jeg troede forst kantinedamen og kvinden på caféen var den samme person men på rollelisten er de vidst forskellige skuespillere? Der overfladisk ligner hinanden? Uanset om de er den samme person eller ej så er tydeligt lagt op til at han har skullet se hende flere gange før han viste en egentlig interesse i hende

Og så har jeg ikke engang snakket om hans forhold til Assad

Der er en verden til forskel men én ting er stensikker: Carl i filmene har ikke igennem de fem år de udspiller sig vist nogen særlig interesse i folk omkring sig, ingen lange eller sleske blikke eller kommentarer eller noget som helst. det nærmeste vi kommer det er faktisk Assad, og hvis vi antager Assad er allo så bliver kontrasten mellem dem faktisk ret tydelig (og hvis vi også antager Assad er ovre i den tunge ende af kinsey skalaen (mens Carl er i midten) så virker hans kommentarer i kvinden i buret faktisk ret performative: se mig, jeg er en ganske normal heteroseksuel mand og muslim og politimand, intet sært her, nu skal jeg bevise jeg er god til mit job men også tilpas underdanig du ikke fyrer mig med det samme og så er jeg bare super normal og desperat efter at være til nytte. Forresten har jeg sagt jeg er hetero? Lad mig lige hamre det på plads)

Så. Tl;dr: Carl bliver placeret derovre i demi/gråzonen i min nuværende wip, fordi jeg kan, og jeg synes det giver mening, og jeg tror faktisk det kommer til at gøre historien bedre end jeg havde tænkt

[husoghave]

Fra Skepsis til Begejstring: Mit Møde med Outsourcing

En Naturlig Skepsis

Som mange andre, der arbejder i økonomiafdelinger, er jeg vant til systematik, præcision og faste rutiner. Lønadministration er ikke bare tal på et papir; det handler om mennesker. Hver eneste lønseddel skal stemme, for det påvirker medarbejdernes tillid og motivation.

Da ledelsen præsenterede outsourcing som løsningen på vores stigende arbejdsbyrde, gik der et sug igennem mig. Jeg tænkte straks: Hvad med kvaliteten? Hvad med fortroligheden? Kan en ekstern partner virkelig forstå vores virksomhed og vores medarbejdere på samme måde som jeg gør?

Jeg frygtede tab af kontrol og var overbevist om, at det ville skabe flere problemer, end det løste. Men beslutningen var truffet, og jeg måtte følge trop. Det var her, Keepers kom ind i billedet.

Det Første Møde med Keepers

Jeg husker tydeligt vores første møde med Keepers. Deres repræsentanter kom med en afslappet, men professionel tilgang, som straks skabte en god stemning i rummet. De lyttede opmærksomt til vores behov og bekymringer og gjorde meget ud af at forklare, hvordan de arbejder – trin for trin.

De understregede, at deres mål var at blive en forlængelse af vores team snarere end bare en ekstern leverandør. Jeg var stadig skeptisk, men jeg må indrømme, at deres dedikation til præcision og gennemsigtighed gjorde indtryk. Deres værktøjer og processer virkede gennemtænkte og moderne – og, vigtigst af alt, menneskelige.

De Første Uger – Fra Forbehold til Tillid

Overgangen til at arbejde med Keepers var ikke uden bump på vejen. Der skulle overleveres data, opbygges forståelse og skabes en ny arbejdsrytme. Jeg holdt godt øje med dem i starten – ja, måske lidt for godt, hvis jeg skal være ærlig. Jeg dobbelttjekkede alt, hvad de gjorde, og forventede næsten, at noget ville gå galt. Men det gjorde det ikke.

Tværtimod. De havde styr på detaljerne og fulgte op på selv de mindste ting. En dag opdagede de en fejl i nogle gamle indberetninger, som vi ikke selv havde fanget. Det var her, jeg begyndte at få en spirende respekt for deres arbejde. De var ikke bare en partner – de var et ekstra sæt øjne, der gjorde vores processer bedre.

En Positiv Overraskelse

Efter et par måneder med Keepers begyndte jeg at mærke en lettelse, jeg ikke havde forventet. De tog sig af de mest tidskrævende opgaver, hvilket gav mig mere tid til at fokusere på andre aspekter af økonomifunktionen. Pludselig var jeg ikke længere den person, der sad og stressede over sidste frist for lønkørslen eller tekniske udfordringer med systemet.

Keepers håndterede det hele – og de gjorde det godt. Deres struktur og proaktivitet betød, at jeg kunne træde et skridt tilbage og se helheden i stedet for konstant at være nede i detaljerne. Det var næsten som at få en ny kollega, der ikke bare gjorde sit arbejde godt, men også bidrog til at løfte hele teamet.

Det Menneskelige Touch

Noget af det, der virkelig overraskede mig positivt, var Keepers’ tilgang til det menneskelige aspekt. De forstod, at løn er mere end bare tal og deadlines. Det handler om medarbejdernes tillid til, at de får, hvad de har ret til, og at alt bliver gjort korrekt.

Keepers kommunikerede klart og tydeligt med os og sørgede for, at vi altid var opdaterede. De svarede hurtigt på spørgsmål og var altid villige til at finde løsninger, når vi havde særlige behov. Det gjorde en stor forskel for mig, fordi jeg følte, at vi arbejdede sammen mod samme mål.

Outsourcing – En Læring for Livet

At outsource dele af vores økonomifunktion til Keepers har været en øjenåbner for mig. Jeg gik fra at være skeptisk og frygtsom til at blive en fortaler for løsningen. Det har lært mig, at kontrol ikke altid handler om at have fingrene i alt selv – nogle gange handler det om at finde de rigtige partnere, der kan styrke det, man allerede gør godt.

Keepers har vist mig, at outsourcing ikke betyder at miste kontrollen, men at styrke den. Det betyder at få adgang til specialiseret viden og friske øjne, som kan hjælpe med at gøre tingene bedre. Og det betyder, at man som medarbejder får mere overskud til at fokusere på det, der virkelig skaber værdi.

Afsluttende Refleksion

Hvis du havde spurgt mig for et år siden, hvad jeg mente om outsourcing, ville jeg nok have rullet med øjnene og sagt noget negativt. Men i dag er jeg glad for, at vores virksomhed tog springet. Keepers har gjort mit arbejde lettere, vores lønadministration mere effektiv og vores team stærkere.

Så til dig, der sidder med samme skepsis, som jeg gjorde: Giv det en chance. Med den rigtige partner kan outsourcing være en gave, der gør hverdagen lidt lysere – og regnskabet lidt mere overskueligt.

[nutraexperts]

TESTODREN: FÅ MERE ENERGI OG STYRKE NU! 💪✨

Kæmper du med at føle dig træt og uden energi?

Mange oplever, at de mister deres vitalitet med alderen.

Her kommer testodren ind i billedet – en løsning, der lover at booste din energi og forbedre dit velvære.

Forestil dig at kunne genvinde den livsglæde, du engang havde!

I denne anmeldelse vil vi udforske, hvordan testodren kan hjælpe dig med at tackle de udfordringer, du står overfor.

Lad os komme i gang og se, hvad denne spændende mulighed har at byde på!

👉 KØB TESTODREN PÅ DEN OFFICIELLE HJEMMESIDE

Testodren: Din Vej Til Øget Energi Og Styrke

Har du nogensinde følt dig træt og uden energi? Eller måske har du bemærket, at din muskelmasse ikke er, hvad den har været? Det kan være frustrerende, men der er håb.

Lad os tale om testodren. Det er et produkt, der lover at hjælpe med at booste testosteronniveauerne på en naturlig måde. Og jeg ved, hvad du tænker: "Virker det virkelig?"

Hvad Er Testodren?

Testodren er et kosttilskud designet til at støtte kroppens naturlige produktion af testosteron. Det indeholder nøje udvalgte ingredienser, der arbejder sammen for at fremme hormonbalancen. Så hvis du ønsker mere energi og bedre resultater i træningen, så læs videre.

Hvordan Virker Testodren?

Når vi taler om testosteronforøgelse, handler det ikke kun om pillerne selv. Det handler også om de ingredienser, der gør dem effektive.

Fennikel: Kendt for sine hormonelle egenskaber.

Boron: Hjælper med at regulere testosteronniveauer.

Tribulus Terrestris: En planteekstrakt, der traditionelt bruges til at øge libido og styrke.

Disse ingredienser arbejder synergisk for at støtte din krop i dens naturlige proces.

Fordele Ved At Bruge Testodren

Der er mange grunde til at overveje testodren:

Øget Energi: Mange brugere rapporterer en mærkbar stigning i energiniveauerne.

Bedre Træningsresultater: Flere har oplevet forbedringer i deres styrke og udholdenhed under træning.

Forbedret Humør: Nogle bemærker en positiv ændring i deres humør og generelle velvære.

Men lad mig dele en historie fra en bruger.

“Jeg begyndte at tage testodren for tre måneder siden, og jeg kan virkelig mærke forskellen! Jeg har mere energi til mine børn efter arbejde og føler mig stærkere i gymmet.” — Lars, 34 år

Er Der Bivirkninger?

Som med ethvert kosttilskud er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle bivirkninger. De fleste brugere oplever ingen problemer ved brug af testodren, men som altid skal man lytte til sin egen krop.

Hvis du oplever ubehag eller usædvanlige symptomer, så stop med det samme og tal med en læge.

Hvorfor Vælge Testodren?

Der findes mange produkter på markedet, men hvad gør netop testodren specielt?

Det er lavet af naturlige ingredienser uden unødvendige tilsætningsstoffer.

Det har fået positive anmeldelser fra rigtige mennesker med virkelige resultater.

Det tilbyder en sikker måde at støtte dit testosteronniveau på uden skadelige kemikalier.

En Anden Brugerhistorie

“Efter et par uger på testodren kunne jeg se forskel i spejlet! Mine muskler var mere definerede, og jeg følte mig som mit yngre jeg.” — Mikkel, 29 år

Sådan Tager Du Testodren

At bruge testodren er simpelt. Følg disse trin:

Tag to kapsler dagligt – gerne sammen med et måltid.

Drik rigeligt med vand for optimal absorption.

Vær konsekvent – resultaterne kommer over tid!

Husk: Resultaterne varierer fra person til person, så vær tålmodig.

Afsluttende Tanker

Hvis du leder efter en måde at booste dit energiniveau og styrke på en naturlig måde, så bør du overveje testodren.

Med sine gode anmeldelser og effektive ingredienser kan dette kosttilskud være lige det, du har brug for for at få gang i livet igen.

Så hvorfor vente? Tag skridtet mod en stærkere version af dig selv nu!

👉 KØB TESTODREN OG BOOST DIN STYRKE

FAQ

Hvad er Testodren, og hvordan virker det?

Testodren er et kosttilskud designet til at støtte testosteronniveauerne i kroppen. Det indeholder naturlige ingredienser, der kan hjælpe med at fremme hormonbalancen.

Hvem kan have gavn af at tage Testodren?

Testodren henvender sig primært til mænd, der oplever lavt energiniveau, nedsat muskelmasse eller generelt ønsker at optimere deres testosteronniveauer.

Er der nogen bivirkninger ved brugen af Testodren?

De fleste brugere rapporterer ikke om alvorlige bivirkninger. Nogle kan dog opleve milde reaktioner som hovedpine eller ubehag i maven. Det er altid en god idé at konsultere en læge før du starter nye kosttilskud.

Hvordan skal jeg tage Testodren for bedste resultater?

For optimale resultater anbefales det at følge doseringsanvisningerne på produktet. Typisk tages det dagligt med et glas vand.

Hvor lang tid tager det at se resultater fra Testodren?

Resultaterne varierer fra person til person. Mange rapporterer forbedringer inden for 4-6 uger, men nogle kan opleve resultater hurtigere eller langsommere afhængigt af deres livsstil og kost.

Kan jeg tage Testodren sammen med andre kosttilskud?

Ja, men vær opmærksom på samspillet mellem forskellige produkter. Det er klogt at tale med en sundhedsekspert for at sikre, du ikke overbelaster din krop.

Er Testodren sikkert for alle mænd?

Generelt set er det sikkert for de fleste mænd. Dog bør personer med eksisterende helbredsproblemer eller dem under medicinsk behandling altid søge rådgivning fra en læge først.

Hvor kan jeg købe Testodren?

Testodren kan købes online eller i helsekostbutikker. Sørg for at vælge en pålidelig forhandler for kvalitetssikring.

Hvordan opbevarer jeg Testodren korrekt?

Opbevar produktet et køligt og tørt sted væk fra direkte sollys og hold det utilgængeligt for børn.

Hvad siger brugere om deres erfaringer med Testodren?

Mange brugere deler positive anmeldelser om forbedret energi og muskelopbygning efter brug af Testodren. Det er altid godt at læse anmeldelser før køb for bedre indsigt.

👉 KØB TESTODREN FOR ØGET ENERGI

[daniels-bekendelser]

Det er efterhånden lang tid siden jeg sidst har brugt det her sted til at skrive dagbog. Det bliver brudt nu. Ved ikke lige hvad jeg vil opnå, men det er nok meget normalt for en entry i en dagbog...

Nåå, så jeg er utroligt træt af ikke at have noget kærlighedsliv. Jeg kan overhovedet ikke finde hoved og hale i hvorfor jeg er helt væk fra det, men det er nok en kombination af faktorer. Så her kommer en liste over ting jeg måske/måske ikke gør galt: jeg føler mig ikke særlig tiltrækkende og udstråler derfor ikke selvsikkerhed, jeg er forfærdelig til at flirte, jeg har for høje standarder, jeg "friendzoner" mig selv fordi jeg lidt har brug for en connection med folk før jeg bliver interesseret i dem, jeg er bange for at blive afvist, jeg er skide usikker når jeg så rent faktisk er sammen med nogen, jeg er sandsynligvis højrøvet og nedladende eller også for intetsigende og grå (kan ikke rigtig finde ud af det). Jeg har længe prøvet bare at være mig selv, være nice mod folk, og tage det roligt i forventningen om, at selvom det nok ikke er den bedste måde at score på, så ville det være det mest autentiske samt den bedste måde at skabe gode relationer på. Og sådan rent overbevisningsmæssigt synes jeg stadig det burde være det mest fornuftige at gøre. Men det har også vist sig at være fucking ensomt. Måske grundet nogle af ovenstående pointer.

Jeg prøver rigtig meget at være en god person. For verden, for mig selv, for min omgangskreds, for samfundet. Det lykkes nogle gange. Jeg har været til en masse jobsamtaler i den seneste periode og fået utroligt meget ros for både mine evner og mine personlige kvaliteter. Det har på mange måder været bekræftende. Jeg har fantastiske venner. Selvom jeg hele tiden frygter de spenderer tid med mig af en uforklarlig nød snarere end af lyst. Det er irrationelt for jeg har intet at have det i, men jeg frygter altid min omgangskreds kun omgås mig fordi de ikke er lykkedes med at komme af med mig endnu. Det siger måske noget om hvor lille tillid jeg har til min egne personlige kvaliteter. Derfor var det lidt rart at få positiv feedback fra uvildige recruiters. Men imposter syndrome er real.

Min tætteste ven begynder snart i den mest hardcore konsulentjob der findes, så kan nok godt forvente at se mindre til ham fremadrettet. Jeg under ham det fuldt ud, han er urimeligt sej. Jeg håber han kan holde til det, for det er et vildt pres. Men hvis nogen kan, så er det ham. Han er begyndt at smådate en god veninde til en tæt veninde fra vores omgangskreds. Jeg misunder hans evne til at eje et rum af jævnaldrene. Der er af og til folk der synes han er en nar, men han er blevet en virkelig god person. Og så er han urimeligt god til at pull. Han ligner ikke en græsk gud, hans fashion er questionable. Men han er socialt genial. Det er rart at kunne læne sig op af. Men det er også nemt at blive meget misundelig på. Jeg er ikke misundelig på dem han dater, for vi har meget forskellige typer. Alligevel er jeg misundelig på hans evne til at charmere. Det er faktisk nok den rigtige beskrivelse: Jeg er ikke på nogen måde charmerende. Tror jeg. Det er han. Det ved jeg trods alt. Det er nemmere at vurdere andre end at vurdere sig selv.

Som så mange andre unge, single folk, så bruger jeg en ikke-uvæsentlig mængde mental og fysisk energi på at prøve at tiltrække romantiske partnere. Hvis mit romantiske liv var et investeringsobjekt, så ville investorerne være særdeles utilfredse. For den energi bliver godt nok forvaltet dårligt – i hvert fald er afkastet meget begrænset. Når det her er kvaliteten af mine analogier, så kan det måske være jeg skal tilføje "tørre samtaler" til listen over ting jeg gør forkert...

Jeg håber ikke jeg får det til at lyde som om jeg mener alle andre gør noget galt og at det er virkelig synd for mig. Utilfredsheden er udelukkende indadrettet. Jeg føler mig bare meget alene. Sådan har det været ret længe. Når jeg ser ung kærlighed repræsenteret noget som helst sted, selv i en ligegyldig film, så knuger det i maven af misundelse og ensomhed. Jeg bliver ved med at overbevise mig selv om det snart bliver anderledes. Håbet bliver forhåbentlig ved med at leve.

[hoghtastic]

Transcript from a new interview for the WICKED musical:⬇️ (it may have errors let me know, I only checked once) I want other peoples opinions on this before I say what I have to say.

Nanna:Jamen i forhold til Johanne og mig, så tror jeg måske fordelingen altid lidt har været, at Johanne er Glinda og jeg er Elphaba.

Translated: Well, in relation to Johanne and me, I think perhaps the distribution has always been that Johanne is Glinda and I am Elphaba.

Johanne: Vi gik i klasse sammen på musicalakademiet Vi starter ret meget som vores karakterer i Wicked også er. Altså Glinda, hun har styr på det hele, og hun har totalt styr på alle andre, og hun er populær, men hun sætter også sig selv lidt i den position, at skulle være populær.

Translated: We went to class together at the musical academy We start out pretty much like our characters in Wicked are too. So Glinda, she's in control of everything, and she's totally in control of everyone else, and she's popular, but she also puts herself a bit in the position of having to be popular.

Nanna:Det er så sjovt med de her roller og os to, for jeg føler på en måde passer det bare ret perfekt, også at vi som mennesker er vi ret forskellige mig og Johanne.

Translated:It's so much fun with these roles and the two of us, because I feel in a way it just fits quite perfectly, also that we as people are quite different me and Johanne.

Johanne: Elphaba er lidt mere stille, hun ved ikke helt hvor skal hun lige være henne. Sådan var mig og Nanna også på skolen.

Translated:Elphaba is a little quieter, she doesn't quite know where she should be. Me and Nanna were like that at school too.

Nanna: Vi tænker ret forskelligt, men hun er også et af de mennesker, der inspirerer mig allermest, og som er med til at udfordre mig og min egen-tankegang virkelig meget.

Translated:We think quite differently, but she is also one of the people who inspires me the most, and who helps to challenge me and my own way of thinking really a lot.

Johanne:Jeg tror det er helt rigtig fordelt, at Nanna spiller Elphaba og jeg spiller Glinda. Jeg kunne heller ikke synge Elphaba 8 gange om ugen, det må jeg bare sige. Det er de færreste, der kan det, og der er vi ret heldige, at vi har Nanna i vores musicalverden.

Translated:I think it's perfectly balanced that Nanna plays Elphaba and I play Glinda. I couldn't sing Elphaba 8 times a week either, I just have to say that. Few people can do that, and we are quite lucky to have Nanna in our musical world.

Nanna: Jeg ved ikke, had hun kunne finde for at have sagt. Hvad har hun sagt? Det finder vi ud af.

Translated:I don't know what she could find to have said. What has she said? We will find out.

Nanna:Hvem synes du, du er?

Translated:Who do you think you are?

Johanne: Jeg synes i virkeligheden, at jeg er Glinda.

Translated:I really think I'm Glinda.

Nanna:Jeg synes også, at jeg er Elphaba

Translated:I think I'm Elphaba too

Johanne: Jeg synes ikke, det ligger så langt væk fra virkeligheden på en eller anden måde.

Translated: I don't think it's that far from reality somehow

Nanna: Nej, altså det næsten skrammende hvor perfekt det er.

-ja-

Translated:No, so it's almost frightening how perfect it is.

-Yes-

Thank you so much for sharing the interview and its translation, anon! 💖

In my opinion, the statement that stands out the most is this one — "Glinda, she's in control of everything, and she's totally in control of everyone else, and she's popular". The fact that Johanne admits that she's just like her character seems to confirm what has been discussed here for quite a long time. It denotes that she's also very aware of these traits in her personality, and she sees them in a positive light. Which is a little concerning, from my perspective. How can being in control of everyone and everything be a good thing? It also denotes an incredibly lack of humility. On a more positive note, it was nice that she took the opportunity to compliment Nanna for her singing.

What are your thoughts, dear anons? 😊

[ditte-i-brisbane]

Anden sidste skoleuge og fællesarrangementer

Så er anden sidste skoleuge forbi, og jeg har nu kun en uge tilbage, inden min eksamensperiode begynder.

Sidste uge blev brugt på diverse afleveringer, da jeg har gode 5 afleveringer/quizzes for i denne uge... Jeg fik dog færdiggjort nogle af dem i sidste uge, og er klar til at afslutte det sidste i denne uge.

Udover skole bød denne uge dog også på en masse fællesskab. Onsdag aften holdte vi Secret Santa med mit hus og nabo huset, hvor vi alle havde trukket et navn på en person som vi skulle give en gave til. Jeg fik en gave af Sophie, som havde købt et vildt sjovt kortspil til mig. Det skal jeg nok få brugt en masse på vores roadtrip!

Jeg havde trukket Brita, og min gave til hende var en hjemmestrikket bolero. Jeg synes selv den blev meget flot, og jeg tror også Brita blev glad for den :))

Dagen efter, torsdag, holdte vi Friendsgiving, hvor der var inviteret rigtig, rigtig mange mennesker. Det blev lidt for meget for mig, men de andre hyggede en hel del. Jeg fik spist noget god mad, og vi legede White Elephant, hvor alle tog en gave med, og de blev fordelt random til folk. Her fik jeg et mini legosæt som var vildt fedt.

Fredag aften blev brugt sammen med UQMC, hvor der blev holdt Award Night. Her blev der delt et par priser ud, og jeg var meget overrasket, da jeg fik prisen for "Best Style". Det var en virkelig hyggelig aften, hvor jeg fik snakket en masse med Ingvild og de andre venner jeg har fået i Mountain club.

Lørdag blev der holdt Beerlympics (druklege) hele dagen hjemme hos os. Dette event skippede jeg dog, da jeg skulle løbe halvmaraton med løbeklubben dagen efter. Derfor tog jeg til West End og kiggede på lørdags markedet og gik rundt i byen. Jeg gik også til Milton, hvor jeg fik købt en løbevest, Salomon er virkelig dyrt... Jeg ville nemlig gerne være klar til halvmaraton dagen efter, og jeg ved min danske krop, ikke er lige så god til varmen, som de lokale australiere.

Søndag vågnede jeg kl 5, med en lidt træt krop. Søvnen havde ikke lige været helt i top, da der jo var blevet holdt lidt fest dagen før, men kroppen var i det hele taget bare godt smadret. Jeg ville da stadig gerne prøve og se, om jeg nu kunne løbe det halvmaraton på 1:45. Da jeg så begyndte ruten, kunne jeg rimelig hurtigt mærke, at det ville blive en hård omgang. Lige så snart jeg kom ud i solen, føles det som alt energien blev hevet ud af min krop. Efter 10k vidste jeg godt, at jeg ikke kunne ramme det mål, jeg havde sat mig, men jeg prøvede alligevel at løbe videre i håb om, at jeg i det mindste kunne løbe en ok tid. Jeg valgte dog at stoppe ved omkring de 17k, da min krop virkelig ikke kunne mere, og jeg hellere ville stoppe der, og ikke presse min krop yderligere, end at forsøge at løbe det færdigt. Det var en lidt øv beslutning, men jeg synes selv det var den rigtige. Heldigvis var alle fra løbeklubben virkelig søde og opbakkende. Da jeg var færdig var Brita også kommet ud for at sige tillykke til mig, hvilket var virkelig sødt <3

Efter løbet tog jeg med løbeklubben ud og spise morgenmad, hvor jeg fik spist en masse og drukket en masse vand. Det var virkelig godt for kroppen. Da jeg så kom hjem, lå jeg i sengen næsten hele dagen, da jeg bare var max smadret. Jeg prøver nu at huske mig selv på, at jeg nok skal løbe det halvmaraton på et tidspunkt, og det betyder jo bare, at jeg har den glæde tilgode! Man kan jo heller ikke forvente at PR både i 10k og halvmaraton indenfor en uge.

Jeg glæder mig til at begynde at løbe mine lange stille og rolige turer igen, og få lidt mere ro tilbage i løbet.

Nu begynder sidste skoleuge som sagt, og det bliver så dejligt at få afleveret de sidste ting, så jeg kun skal tænke på eksamerne.

Jeg er lige nu igang med at finde ud af, om mig og nogle andre danskere skal tage på et lille roadtrip i revision week, og komme lidt rundt omkring i Queensland. Jeg skal dog nok huske at komme hjem et par dage før min matematik eksamen, da jeg virkelig skal have læst op på det!

[opskriftertilida]

Spareribs med hjemmelavet marinade

4 personer.     

Arbejdstid 1 time       

Tilberedning 25 min      

Samlet tid 1 time 25 min 

Barbecue marinade

2 spsk. tomatketchup

2 spsk. olivenolie

1 spsk. brun farin med top

1 spsk. æbleeddike

1 halv teskefuld paprika

1 teskefuld soya

1 halv teskefuld løgpulver

1 halv teskefuld salt

peber

Kom først tomatketchup og olivenolie op i en lille skål, og rør det godt sammen.

Kom så brun farin i, og rør marinaden helt blank. 

Kom resten af ingredienserne i og rører det godt sammen. 

Har man god tid, så bliver det rigtig lækkert hvis kødet lægger i marinaden i mellem 30 min til dagen efter, men det er ikke nødvendigt.

Spareribs

2000 g kamben

3 laurbærblade

1 grofthakket rødløg 

20 sorte peberkorn 

2 teskefulde salt

Skær kambenene over, så de kan være i en stor gryde. Fyld op med vand, så kambenene er helt dækkede. Tilsæt salt laurbærblade løg og peberkorn. 

Kog kambenene i 45-50 min ved svag varme.

Læg kambenene i et ovnfast fad, pensel dem med den hjemmelavede marinade og steg dem i ovnen i cirka 20-25 min ved 220 grader varmluft. Halvvejs vender du kambenene og pensler kambenene med den hjemmelavede marinade.

Vend dem igen efter 5 min og pensle dem på toppen med det sidste marinade.

(Man kan også grille dem)

[lasirenetta]

Napoli part 1: Frisk luft

Fredag gik turen mod Napoli, hvor Anna og jeg skulle tilbringe de næste par dage sammen. Vi havde været så “smarte” at købe en Flixbus-billet til Rom, da billetterne til Napoli derfra var meget billigere, end hvis vi skulle køre direkte fra Perugia. Det betød til gengæld også, at vi skulle bruge syv timer i Rom, men de gik heldigvis hurtigt. Fra Tiburtina tog vi nemlig til Trastevere, hvor vi spiste den bedste carbonara, som jeg nogensinde har smagt og ellers bare gik rundt og nød byen. Det var der mange andre, der også gjorde, så busserne og metroen var så propfyldte med mennesker, at det næsten føltes som “frisk luft”, da vi endelig kunne komme ud og indeånde en dejlig blanding af benzin og friturestegt mad - ligesom dukkerne i “L’amica geniale”, der skal have lidt frisk luft i skakten. 

Efter tre timer med den anden bus, ankom vi endelig til Napoli, men igen var der kaos, da de ikke er specielt gode til at skilte med afgange og ankomster. Det lykkedes os dog til sidst - efter at have spurgt den samme medarbejder to gange - at få taget den rigtige metro, og vi kunne endelig komme hen til det kloster, hvor vi skulle bo. Det var selvfølgelig ikke et rigtigt kloster mere, men planløsningen var stadig den samme, så det betød, at soveværelset var adskilt fra badeværelset. Til gengæld havde vi den smukkeste udsigt ud over byen. Vi var “stanche morte” efter den lange dag i Rom, men efter en kop kaffe, fletninger og læbestift var vi klar til koncerten med “Coma Cose”, som er et italiensk band, som vi begge er vilde med. Som altid var vi dog ikke i super god tid, og da metroen var forsinket, endte vi med at tage et andet tog i stedet for, som vores billet helt sikkert ikke gjaldt til. Angsten for billetkontrollører og vores forsinkelse gjorde selvfølgelig, at turen ikke kunne gå hurtigt nok, så det endte med, at vi tog de 1,5 km fra stationen til koncerten i løb. Og det betalte sig. For selvom vi var 15 minutter forsinket, nåede vi stadig at høre alle vores yndlingssange, og stemningen var virkelig god, selvom de fleste var meget ældre end os. 

Efter koncerten skulle vi finde en anden måde at komme hjem på, da metroen stoppede med at køre klokken 23:30. Til at starte med fulgte vi bare efter gruppen af mennesker, da vi håbede, at de også skulle tilbage til centrum, men til vores skræk havde de alle sammen bil. Det endte med, at vi fandt en bus, der førte tilbage til centrum, og hvor vi “kun” skulle gå 30 minutter for at komme tilbage til vores værelse. Bussen kørte dog kun hver anden time, så vi brugte ventetiden på at købe aftensmad/natmad. Efter busturen og den lange gåtur hjem, hvor Anna fik skræmt et par irriterende personer væk på svensk, kom vi endelig hjem og kunne sove.  

[politirapporten]

Uopmærksomhed bag rattet og manglende orientering er den største dræber i trafikken, og det ved bilisterne faktisk godt. Alligevel er der stadig alt for mange, som falder for fristelsen til at kigge på mobilen. Problemet flytter sig i stigende grad væk fra den håndholdte mobil til fastmonterede skærme. Ny undersøgelse viser, at de danske bilister godt ved, hvad den største dræber i trafikken er. Tre ud af fire bilister svarer, at uopmærksomhed er det, som slår flest ihjel i trafikken herhjemme. Og det stemmer desværre godt overens med virkeligheden. De sidste fem år har 505 mennesker mistet livet i trafikken i Danmark på grund af uopmærksomhed eller manglende orientering. Det svarer til, at 60 procent af de trafikdræbte blev dræbt i uopmærksomhedsulykker. Det viser Vejdirektoratets ulykkesstatistik. - Hver fjerde dag dør en person i trafikken på grund af uopmærksomhed. Alt for ofte er det elektronik inde i kabinen, som stjæler opmærksomheden, men der er ingen sms'er eller skift af musiknumre, der er så vigtigt, at det ikke kan vente, siger Lisbeth Sahl Bauditz, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik. Alligevel har mange bilister svært ved at stå for fristelsen, når mobilen ringer, bipper eller vibrerer. Det er fx flere end 10 procent af bilisterne, som en gang imellem eller oftere taler i håndholdt mobil. Hvis man også regner de bilister med, som svarer, at de sjældent taler i håndholdt mobil, er det flere end 20 procent, som tager mobilen op til øret, mens de kører. Værre ser det ud, når bilisterne svarer på, om de ser på telefonen under kørslen. Her er det hver tredje, som svarer, at de kommer til at læse en besked, se noget på internettet eller tjekke sociale medier, mens de kører bil. https://youtu.be/5_1bsURd8kg - Netop brug af mobil bag rattet noget, som kan få danskerne op i det røde felt - hvis det altså er andre bilister end os selv, der bruger den. Hele 87 procent af de adspurgte bilister finder det uacceptabelt eller meget uacceptabelt at tale i håndholdt mobil bag rattet viser vores undersøgelse. Men vi har desværre tendens til at tilgive os selv, siger Pia Holms Steffensen, underdirektør i Forsikring & Pension Tilsvarende synes 89 procent, at det er uacceptabelt eller meget uacceptabelt at læse eller kigge på telefonen, mens man kører. Alligevel er det altså flere end hver tredje, som selv gør det. Test dig selv, kender du reglerne for at bruge mobilen i trafikken? Problemet flytter sig fra den håndholdte mobil Udviklingen går i den rigtige retning i forhold til den håndholdte mobil. Der er nemlig færre, som bruger mobilen håndholdt bag rattet. Så kunne man jo mene, at alt er godt, men det er desværre ikke tilfældet. Stadig flere benytter mobilen håndfrit, og selvom det er lovligt, bør man ikke tage lange eller komplekse samtaler med denne metode. Det kan nemlig også distrahere. - Færre bruger håndholdt mobil bag rattet, men vi kan se, at flere og flere bruger mobilen håndfrit. Selvom det er lovligt at bruge mobilen håndfrit, er der ikke frit slag, mens man kører. Den kan nemlig stadigvæk stjæle fokus fra trafikken, siger Lisbeth Sahl Bauditz. De senere år er der sket en lille stigning i bilister, som svarer, at de læser beskeder eller taster på mobilen, mens de kører bil. Niveauet i 2022 ligger højere end de tre foregående år. Også brug af smartwatch er i stigning, hvilket utvivlsomt hænger sammen med, at de bliver mere og mere udbredte. Brug af smartwatch under kørslen sidestilles med brug af håndholdt mobil og giver et klip i kørekortet. - Brug af mobil og smartwatch i bilen handler i høj grad om dårlige vaner, som uden omtanke bliver taget med ind bag rattet. Måske er det upopulært under familiemiddagen at sidde og kigge på mobiltelefonen, men det er i det mindste ikke decideret farligt. Når man kører bil, er det til gengæld vigtigt, at man træffer det rigtige valg og lader være med at kigge på det elektroniske udstyr, siger Lisbeth Sahl Bauditz, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

I kampagnen 'Kør bil, når du kører bil', som er aktuel netop nu, sætter Rådet for Sikker Trafik fokus på uopmærksomhed i trafikken som problem. Fakta og undersøgelser Spørgsmål stillet til bilister: I hvilken grad vurderer du, at det er acceptabelt eller uacceptabelt at gøre følgende, når man sidder bag rattet og kører bil med mindst 40 km/t (dvs. ikke holder stille): Tale i håndholdt telefon Acceptabelt/meget acceptabelt - 4 procent Hverken acceptabelt eller uacceptabelt - 9 procent Uacceptabelt/meget uacceptabelt - 87 procent Se på telefonen - fx læse beskeder eller indhold på Sociale Medier Acceptabelt/meget acceptabelt - 3 procent Hverken acceptabelt eller uacceptabelt - 7 procent Uacceptabelt/meget uacceptabelt - 89 procent Skrive eller taste på telefonen Acceptabelt/meget acceptabelt - 2 procent Hverken acceptabelt eller uacceptabelt - 6 procent Uacceptabelt/meget uacceptabelt - 91 procent

[pastelfarvet]

kom tidligere i aftes hjem fra kbh, igen-igen. er træt men på den gode måde efter næsten en hel uge i min kærestes selskab - fra i tirsdags hos mig, fredag eftermiddag tog vi mod København sammen. det har været nogle skønne dage - dem hos mig præget både af min fødselsdag med gaver og besøg hos min familie, men også mine eftervirkninger fra Corona og at min kæreste havde meget arbejde at se til. meget rart at kunne være i samme rum eller ved siden af hinanden mens man laver hver sin ting. weekenden har været meget mere fokuseret og fart over feltet, fredag aften stod på burgere, serie og intens sex, hvor lørdags højdepunkt var fest med roomies og venner. første gang i måske et halvt år jeg var så stiv, og det var i det skønneste selskab. mit hår dufter stadig af cigaretrøg, nok primært fra min kærestes bedste ven E som jeg kyssede så meget med. i dag har vi taget den med ro - købt veganske fastelavnsboller, snakket vigtige ting igennem, udløst af, at jeg blev overvældet og ked af det. for første gang siden inden vi lavede den første plan om at ses har vi ikke været 100% sikker på hvornår vi skulle se hinanden næste gang. vi fik snakket det og andre ting igennem, min kæreste var som altid rigtigt god, og nu er jeg meget mere rolig.

alle dagene har også været præget af sex og især det at vi ikke bruger kondom længere, hvilket jeg bare er super glad for. har aldrig haft så meget sex med én person før, så det hele flyder lidt sammen for mig. jeg mener han bollede mig to gange en af dagene men kan ikke huske hvilken - udover det husker jeg bare, at han har kneppet mig hver dag, jeg har pegget ham to gange, ligesom han er kommet i mig to gange. liderligheden sidder stadig i mig, så tror måske jeg skal onanere en enkelt gang inden sengetid hvis jeg magter det.

i morgen står den på praktik igen, sidst jeg var afsted var før vinterferien og det gør mig lidt nervøs, især fordi der er noget møde med min virksomhedskonsulent, men jeg tror det bliver okay. bliver i hvert fald bedre og bedre til at tage tingene som de kommer. min kæreste har også lige søgt drømmejobbet, hvilket jeg hepper så meget på ham med, det er vildt fortjent hvis han får det, men det kommer også bare til at fjerne fleksibiliteten fordi det er fuldtid og altid fysisk fremmøde (virker det til), i modsætning til nu hvor han klarer nærmest alt fra sin computer. jeg forsøger at vænne mig til tanken om et flyt til København, overvejer jobmuligheder hvis jeg ikke kommer ind på drømmeuddannelsen. jeg har et godt netværk i byen og får flere venner løbende, og kan snildt bo hos min kæreste til en start. men argh det er svært alligevel. føles drastisk at gøre den slags fordi man er vild med og glad for én person, men samtidigt ville det også bare være godt i mange andre sammenhænge - og måske står jeg pludselig med en plads til den rigtige uddannelse, så skal jeg alligevel afsted.

tror jeg har været omkring alle mine søndagstanker, tak til hvem end der har læst med gennem det hele. det er hektisk for tiden men på den bedste måde <3

[nutraexperts]

DIM 3X: FÅ STYR PÅ DINE HORMONER NU! 💪

Har du nogensinde stået foran spejlet og bekymret dig over tyndere hår?

Det kan være frustrerende at se sit hår miste sin fylde.

Men hvad hvis jeg fortalte dig, at der er en løsning, som mange sværger til?

Dim 3X er et produkt, der lover at hjælpe med netop dette.

I denne anmeldelse dykker vi ned i, hvordan dim 3X kan gøre en forskel for dit hår og give dig selvtilliden tilbage.

Lad os komme i gang!

👉 KØB DIM 3X PÅ DEN OFFICIELLE HJEMMESIDE

Dim 3X: En Vej til Bedre Hormonbalance

Mænd, har du nogensinde følt, at din energi er lavere end normalt?

Eller måske har du bemærket ændringer i dit humør eller din vægt?

Det kan være tegn på ubalance i hormonerne.

Men her kommer Dim 3X ind i billedet.

Hvad Er Dim 3X?

Dim 3X er et kosttilskud designet til at støtte hormonbalancen hos mænd.

Det indeholder en unik blanding af ingredienser, der arbejder sammen for at hjælpe med at regulere østrogenniveauerne.

Så hvis du ønsker at optimere dit velvære og få mere energi, kan dette være noget for dig.

Hvordan Virker Dim 3X?

Når vi taler om hormonbalance, handler det ofte om forholdet mellem østrogen og testosteron.

For meget østrogen kan føre til problemer som vægtøgning og træthed.

Dim 3X hjælper med at konvertere overskydende østrogen til mere fordelagtige former.

Dette kan give en bedre balance mellem de to hormoner.

Fordele Ved At Bruge Dim 3X

Øget Energi: Mange brugere rapporterer om højere energiniveauer efter at have taget Dim 3X.

Bedre Humør: Korrekt hormonbalance kan føre til forbedret humør og mindre irritabilitet.

Vægttab: Nogle mænd oplever lettere ved at tabe sig, når deres hormonelle system er i balance.

Kundeoplevelser Med Dim 3X

Lad mig dele nogle virkelige historier fra folk, der har prøvet Dim 3X:

"Jeg er 42 år gammel og har kæmpet med lav energi i årevis. Efter jeg begyndte på Dim 3X, føler jeg mig som en ny mand! Jeg har mere energi og mit humør er meget bedre." – Peter, 42

"Som travl far var jeg altid træt. Men efter kun et par uger med Dim 3X, har jeg fået min livsglæde tilbage." – Mikkel, 38

Disse historier viser virkelig effekten af produktet.

Hvorfor Vælge Dim 3X?

Der findes mange produkter på markedet, men ikke alle lever op til forventningerne.

Dim 3X skiller sig ud ved sin unikke formel og dokumenterede resultater.

Det handler ikke kun om salg; det handler om ægte resultater for rigtige mennesker.

Hvordan Tager Man Dim 3X?

At tage Dim 3X er enkelt.

De fleste anbefaler at tage det dagligt for optimale resultater.

Start med den anbefalede dosis og justér efter behov baseret på dine egne erfaringer.

Afsluttende Tanker

Hormonbalance er vigtig for vores generelle sundhed og velvære.

Hvis du føler dig lav på energi eller oplever andre symptomer på ubalance, så overvej Dim 3X som en løsning.

Giv dig selv muligheden for et bedre liv med mere energi og glæde!

Tag skridtet mod en sundere hormonbalance nu!

👉 KØB DIM 3X OG BOOST DIT VELVÆRE

FAQ

Hvad er Dim 3X, og hvordan virker det?

Dim 3X er et kosttilskud designet til at støtte hormonbalancen hos mænd. Det indeholder naturlige ingredienser, der hjælper med at regulere østrogenniveauerne i kroppen. Dette kan have en positiv indvirkning på både humør og energi.

Hvem kan drage fordel af at tage Dim 3X?

Dim 3X henvender sig primært til mænd, der ønsker at forbedre deres hormonbalance. Hvis du oplever symptomer som træthed, lav libido eller humørsvingninger, kan dette produkt være værd at overveje.

Er der nogen bivirkninger ved Dim 3X?

Som med alle kosttilskud kan nogle personer opleve milde bivirkninger. De mest almindelige inkluderer fordøjelsesbesvær eller hovedpine. Det er altid en god idé at tale med din læge før du starter på nye kosttilskud.

Hvordan skal jeg tage Dim 3X?

Det anbefales normalt at tage Dim 3X to gange dagligt med mad for optimal absorption. Følg altid de specifikke instruktioner på pakken.

Hvor lang tid tager det, før jeg ser resultater fra Dim 3X?

Resultaterne kan variere fra person til person. Nogle mærker forskel inden for et par uger, mens andre måske skal tage det i længere tid for at se ændringer. Tålmodighed er nøglen her.

Kan jeg tage Dim 3X sammen med andre kosttilskud?

Generelt set bør du kunne tage Dim 3X sammen med de fleste kosttilskud. Men hvis du tager medicin eller har helbredsproblemer, så snak lige med din læge for sikkerheds skyld.

Hvorfor vælge Dim 3X frem for andre produkter på markedet?

Dim 3X skiller sig ud ved sin unikke formel og fokus på hormonbalance specifikt for mænd. Mange brugere rapporterer positive resultater og forbedret velvære efter brug af produktet.

Er der nogen aldersgrænse for at bruge Dim 3X?

Der er ikke en specifik aldersgrænse for brugen af Dim 3X, men det anbefales generelt til voksne mænd. Hvis du er ung eller under medicinsk behandling, så tjek lige med en sundhedspersonale først.

Hvor kan jeg købe Dim 3X?

Du kan finde Dim 3X online via forskellige sundhedsbutikker og apoteker. Sørg for at købe fra anerkendte kilder for at sikre kvaliteten af produktet.

Er pengene værd?

Mange brugere mener, at investeringen i Dim 3X er værdifuld takket være de potentielle sundhedsfordele. Men som altid er det vigtigt at vurdere dine egne behov og lytte til din krop.

👉 KØB DIM 3X FOR HORMONBALANCE

[dunderklumpen]

Nukâka Coster-Waldau for ALT for damerne, ph. Franne Voigt and Caroline A. Bagger.

This is part of a series on 10 of Denmark’s most interesting women and their “secrets”. In the interview (in Danish, below the cut) Nukâka talks about Greenland and identity, depression and being admitted to a psych ward, and being in a relationship with a girl when she was in her early 20s. It’s good, go put it through google translate.

Nukâka Coster-Waldau

Hun har set sig selv omtalt som Nikolaj Coster-Waldaus grønlandske kone og ved alt om, hvad fordomme gør ved mennesker. Og nu har hun besluttet at stå frem med alt det tabubelagte fra sit eget liv. Her fortæller hun om dengang, hun skulle være perfekt til alt og endte med at brænde sammen og bede sin mand køre sig på psykiatrisk afdeling. Og om dengang hun var kæreste med en kvinde.

Af MARIE-LOUISE TRUELSEN Foto FRANNE VOIGT & CAROLINE A. BAGGER Makeup & hår MALENE KIRKEGAARD

Tatoveringer er tegnet af Mel Dredd under supervisering af Maya Sialuk Jacobsen

***

SERIE

10 kvinder

10 hemmeligheder

10 forsider

Vi skyder det nye årti i gang med en helt særlig serie. 10 af Danmarks mest interessante kvinder stiller op til interview i ALT for damerne. Alle 10 bliver fotograferet til forsiden, og alle 10 åbner op for en hemmelighed, de ikke før har delt. I denne uge er det skuespiller Nukâka Coster-Waldau.

NUKÂKA COSTER - WALDAU, 48 ÅR

Skuespiller aktuel i tv-serien ”Tynd is”, der vises på C More og DR. Skriver på sit første filmmanuskript med titlen ”Kaffemik”. Født i Grønland og har boet i Danmark, siden hun var 20 år. Har medvirket i teaterforestillinger, film og tv-serier som ”Forsvar” og ”Forbrydelsen”. Har sit eget band, Suluit, hvor hun skriver sange og synger. Gift med skuespiller Nikolaj Coster-Waldau på 23 år. Sammen har de døtrene Filippa på 19 og Safina på 16 år.

***

Hvis Nukâka Coster-Waldau ikke var skuespiller, ville hun lade sig tatovere i ansigtet. En smuk klassisk inuittatovering for kvinder. Hun ville også få tatoveringer på hænderne. Udmeldingen kommer med største selvfølgelighed, da vi taler om, hvordan hun gerne vil se ud på forsiden af ALT for damerne, men den kræver en også forklaring.

– Der er flere og flere i Grønland, der har taget vores tradition Delle tatoveringerne i ansigtet og på hænderne tilbage. Flere generationer. Tatoveringer var en af de ting, der blev for budt, da kristendommen kom til Grønland med Hans Egede i 1700-tallet. Vi måtte ikke bruge vores tromme, de r måtte ikke være åndemanere, og vi måtte ikke længere tatovere os i ansigtet, som vi havde gjort altid. Men nu er der mange i Grønland, der er begyndt at få lavet tatoveringerne ig en. Nogle gør det, fordi de vil genfinde deres identitet. Fordi de er stolte af deres kultur og gerne vi vise det på bl.a denne måde. Andre gør det, fordi de gerne vil have de smukke tatoveringer frem igen. Det er rigtige tatoveringer, lavet med nål, og ja, jeg ville hundrede procent sikkert få lavet nogle inuit-tatoveringer, hvis jeg ikke var skuespiller, for jeg synes, det er smukt. Skønhedsidealer er jo forskellige, og jeg er stor fortaler for frihed til forskellighed. Jeg synes, at det er tid til at gøre op med at være fordømmende over for hinanden.

Nukâka er født og opvokset i Uummannaq i Grønland sammen med tre søskende og et hundespand på 20 Hun flyttede til Danmark som 20-årig og har boet her lige siden. Hun er uddannet fra Statens Teaterskole, gift med skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau og har to døtre, der er født og opvokset i Danmark.

– Som yngre var jeg så træt af, at man hele tiden skulle koncentrere sig om min nationalitet. Hvorfor kunne jeg ikke bare være en kvinde, hvis erhverv var skuespiller. Og hvorfor skulle medierne omtale mig som ”Nikolaj Coster-Waldaus grønlandske kone” og ikke bare som ”skuespilleren Nukâka Coster-Waldau”? I dag har jeg det sådan: Jamen, jeg ER jo grønlænder. Og jeg er stolt af at være grønlænder. Men det er sådan en dobbelt ting. For jeg er jo også bare en verdensborger, der forsøger at gøre verden til en bedre sted ligesom de fleste. Men i og med at jeg f.eks. nu bliver interviewet, føler jeg, at jeg bliver en stemme for mange andre grønlændere selvom jeg jo egentlig også bare skal være mig, uanset hvor jeg kommer fra. Og selvfølgelig kan jeg være på forsiden af ALT for damerne med tegnede ”tatoveringer” i ansigtet og på hænder ne, med grønlandske perler og med den nøgenhed, der var almindelig indendørs i gamle dage, hvor hytterne var ekstremt v arme og skindtøjet alt for varmt at have på indenfor. Men jeg føler et ansvar for at bruge min stemme på en eller anden måde, og når jeg gør det, får jeg så mange tilbagemeldinger fra specielt grønlændere, der måske føler sig overset. Intet menneske burde være usynligt.

– Dog siger jeg ofte nej til interviews, fordi det er sårbart for mig. Jeg øver mig stadig på at blive interviewet. Måske er det et forsøg på at passe på mig selv? Eller en usikkerhed. Jeg har gennem tiden kæmpet med et mindreværd, som jeg mener er adresseret nu. Og så er der jo også altid en bagside ved at stille sig frem. Ud over dejlige tilbagemeldinger fra folk har jeg også gennem tiden fået meget grimme breve og kritik af mig som person, og det kan godt være svært at håndtere, for jeg er jo også bare et menneske. Men jeg vil virkelig gerne være med til at sætte fokus på Grønland, og lige nu er jeg aktuel med spændingsserien ”Tynd is”. Serien sætter et nødvendigt fokus på den grønlandske kultur, der bl.a. kæmper for selvstændighed og med den store opmærksomhed udefra. I serien ser man, at grønlænderne føler sig oversete i det danske rigsfællesskab, og deres tilværelser bærer i den grad præg af klimaforandringernes konsekvenser. Ud over de vigtige emner og det fantastiske i at være en del af den utroligt velproduceret tv-serie er følelsen endnu større for os grønlændere,  fordi serien indeholder ganske almindelige grønlandske hverdagshelte. Og tænk, at jeg skal sige sådan i 2020! Tænk at det stadig er sådan, at man skal understrege, at Grønland ikke kun handler om alkohol og sociale problemer. Fil m og tv er jo med til at fastholde fordomme, hvis roller, der er tildelt grønlændere, altid er stereotyper, som de har været hidtil i dansk tv. Jeg er også i gang med at skrive mit første filmmanuskript, for det ligger mig meget p å sinde, at vi også sætter grønlandske instruktører og producere i førersædet i samarbejde med udenlandske investorer og producenter, så vi på den måde også kan være medspillere i internationale produktioner og være hovedfortællere i vores egne historier.

Det mindreværd, du nævner, hvor kommer det fra?

– Ikke for at køre offer rollen her, men der ligger bare noget historie i mig, og der ligger noget mindreværd i mit dna, fordi mine forfædre har været andenrangsmennesker i eget land. Som grønlænder i Danmark møder man stadig mange fordomme. For nylig snakkede jeg med en ung fyr, jeg kender, som på efterskolen blev drillet med, at han nok ikke kunne tåle alkohol, for så ville han blive grønlænderfuld. Jeg har også en bekendt, hvis datters lærer på efterskolen op til flere gange kaldte hende og andre grønlandske elever for ”is-kinesere” foran de andre elever. Det er jo helt forkert. Og nu skal jeg ikke være hellig, for jeg har også fordomme over for danskerne, det indrømmer jeg. Men vi skal holde op med det. Det er så forkert, det laver afstand imellem os, og det kan verden ikke holde til. Så vi må starte med os selv. Vi skal viske alle de fordomme ud. Vi skal stille spørgsmål i stedet for at lave rygter om hinanden. Vi skal huske, at vi ikke aner, hvad andre mennesker dealer med i deres private liv, så bare være sød og venlig. Det er så simpelt. Jeg har selv skullet lære ikke at tilsidesætte de ting, der har været svære for mig. Jeg har skullet øve mig på at tage mig selv og min egen smerte alvorligt.

Hvor ligger den smerte?

Hun tager en dyb indånding. Holder pause.

– Jamen, den ligger vel mange steder. Jeg var barnet med masser af eksem. Masser af allergier. Fysisk kunne man se, når jeg havde det dårligt. Og den dag i dag får jeg stadig eksem, hvis jeg ikke lytter til mig selv. Min hals bliver helt eksembefængt. Så jeg er vel det, som folk kalder følsom, og jeg har forbandet min følsomhed og set den som en svaghed. Men den er en del af mig, som jeg har lært at elske, og faktisk er min følsomhed en af mine styrker, fordi det jo er en gave, der fortæller mig, når jeg overskrider mine grænser, og n år jeg skal stoppe op og være god ved mig selv. På den må de betaler jeg ved kasse et lige m ed det samme. Nogle mennesker kan gå meget langt, blive stressede og få depression – og altså, der har jeg også været. Men i dag kan jeg ikke vente så længe med at reagere, og det er jo en gave.

Hvornår havde du en depression?

– Det var i 2007. Jeg var i gang med noget børneteater og havde selv lagt på mine skuldre, at jeg også skulle være et forbillede for nærmest alle grønlændere, fordi jeg var den første grønlænder, der kom ind på Teaterskolen. Og som fremtrædende grønlænder bliver man automatisk ”døbt” som ambassadør for Grønland, så det skulle jeg også l eve op til. Oveni skulle jeg bevise, at man fandeme go dt kunne gå på Teaterskolen og få børn samtidig. Men det var simpelthen så hårdt at føle sig utilstrækkelig både som elev og mor på grund af tidsmangel.

Hvordan gav depressionen sig udslag?

– Jeg rallede en måned og sov mindre og mindre, fordi jeg havde været superwoman så længe. Nikolaj var meget væk med sit arbejde, og vi var en småbørnsfamilie, som jo kan være udfordrende i sig selv. Jeg ville bare lave ALT selv til mine børn. Jeg syede fastelavnskostumer, bagte små pizzaer og lavede miniburgere og hjemmelavet is til børnefødselsdage, selvom pigerne havde været lige så glade for regnbueis og røde pølser. De skulle bare ikke mangle noget. Jeg skulle bevise alt muligt, og jeg glemte helt at mærke mig selv. Jeg troede, det var fysisk, og jeg gik til lægen, fordi jeg havde ondt i maven. Nå, det var nok ”bare” mavesår, fik jeg at vide, det kunne man kurere. Men det var det ikke. Hvad så med galdesten? Det havde min mor haft, og det kan være arveligt. Det endte med, at jeg sad og googlede konstant på Netdoktor og gav mig selv værre og værre diagnoser, fordi jeg blev lidt skør af ikke at sove. Efter en måneds tid på den måde kunne jeg ikke mere og sagde til Nikolaj, at jeg troede, at det måtte være psykisk. Jeg er åbenbart god til at spille survivor, siden det tog så lang tid for mig at erkende det selv, men også for lægerne og mine nærmeste. Der var måneders ventetid på at kunne komme til at tale med en psykiater, og jeg turde i min angst ikke at starte på noget medicin uden en eksperts vejledning. Og her kommer så en af mine hemmeligheder: Jeg bad Nikolaj om at køre mig til psykiatrisk afdeling. Jeg havde fået at vide, at der ville jeg kunne komme til at tale med en psykiater. Men det var fredag, og psykiateren ville først være på arbejde om mandagen, så jeg blev indlagt over weekenden. Og det taler man jo ikke om. Det er jo stadig så VÆLDIG skamfuldt at have været indlagt på grund af psykisk sygdom. Endnu mere, hvis man er en offentlig person. Tænk, at den kendte mands kone blev indlagt!

Hvordan var det at blive indlagt?

– Jeg var så bange. Jeg græd hele tiden. Og stakkels Nikolaj, det er også så hårdt at være den ved siden af. Efter jeg havde tudet i to timer i venteværelset, skulle jeg skrive under på, at jeg skulle indlægges. Jeg skulle bo på et værelse med en anden, men det kunne jeg slet ikke overskue, jeg var bange for, at hun ville slå mig ihjel, mens jeg sov. Fordomme igen. Psykisk sygdom var ikke noget, man snakkede om dengang, vi kendte måske en enkelt, der havde haft depression, men man spurgte ikke til det. Jeg endte med at få mit eget værelse, og så tog Nikolaj hjem. Senere på dagen var jeg meget forbløffet over de tilbud af medicin, jeg fik. De kom simpelthen med en vogn og spurgte, om jeg skulle have noget. På det tidspunkt havde jeg kun talt med en sygeplejerske, og jeg syntes, det var meget mærkeligt, at jeg fik tilbudt medicin af den ene eller anden art, men jeg endte med at blive overbevist om, at det ville være godt med noget beroligende, så jeg kunne sove, så det fik jeg og sov i fire timer. Da jeg vågnede igen, tænkte jeg, hvad så nu? Jeg kunne ikke bare forlade stedet, for jeg havde jo skrevet under på, at jeg ville indlægges, og så har man pludselig et stempel i panden: ”Psykisk syg”. Jeg var ikke en person mere. Jeg var bare en af de psykisk syge. Det at blive navnløs og bare være en sygdom… Det var forfærdeligt. For der er jo et menneske bag sygdommen.

– Min søster var i København og kom forbi for at besøge mig. Og mens hun var der, skete der et skift i min hjerne. Med et er kendte og accepterede jeg, at jeg havde fået en depression, men jeg indså også, at jeg nok skulle få det godt igen. Der er ikke noget unaturligt i at brænde sammen, når man ikke lytter til sig selv. Så selvaccept var sådan et vendepunkt for mig. Og selvaccept er selvkærlighed. Det var en beslutning, jeg tog, efter at have været så langt ude i min angst for dødelige sygdomme, at jeg var begyndt at tvivle på, om jeg overhovedet ville se mine piger vokse op. Jeg besluttede samtidig, at jeg ville se på min indlæggelse som en oplevelse, og det har jeg gjort lige siden. For mig blev det en oplevelse, som jeg er glad for, at jeg har haft. Hvis jeg ikke havde fået depressionen der, ville jeg have fået den senere, hvis jeg var fortsat med at behandle mig selv på den måde.

Nukâka talte med psykiateren om mandagen, og hun blev efter samtalen udskrevet med antidepressiv medicin, der hjalp hende til at sove. Ni måneder senere, efter et par forsøg på at stoppe, kunne hun lægge medicinen på hylden.

Og har du så ikke været i nærheden af at have det sådan siden?

– Joh, jeg var da ikke bare sådan ovre det. Efter en depression kommer arbejdet jo. Hvorfor kan jeg ikke finde ud af at passe på mig selv? Hvorfor har jeg ingen grænser? Hvorfor fyld er mit pleaser-gen så meget? Det har taget mig mange år at finde ud af de ting, og jeg øver mig stadigvæk. Jeg øver mig også i at mærke efter og følge min intuition. Mange af os komme væk fra vores intuition og gør ting, vi tror er gode for os, fordi det står i et dameblad, eller fordi nogen siger, at det vil være godt for os. Men man skal jo mærke efter i sig selv. Vi er alle forskellige. Der er aldrig en one size fits all.

Hvordan har Nikolaj støttet dig?

– Det var faktisk ham, der tog initiativ til, at vi skulle prøve noget parterapi efter min depression. Det var også skidehårdt for ham. Den syge stjæler al fokus i et forhold. Men han bakkede mig fuldstændig op hele vejen.

Hvordan er du og Nikolaj gode for hinanden?

– Vi er som nat og dag, så forskellige altså, men det vigtigste er, at vi rigtig godt kan lide hinandens selskab. Gu’ har det da været hårdt somme tider, sådan er det i alle ægteskaber, men hver gang vi holdt fast og overkom udfordrende perioder, kom styrken, nærheden og kærligheden tifoldigt tilbage. Vi er megastolte over vores børn og vores 23 år lange historie sammen. Vi er sammen af respekt og dyb kærlighed og af lysten til at være sammen. Vi synes begge to, at fælles historie er så vig tigt og en smuk ting at dele. Selvfølgelig skal man ikke blive sammen for enhver pris, men jeg kunne virkelig godt tænke mig at blive gammel sammen med Nikolaj. Nikolaj og jeg er jævnaldrende, han er 7 måneder ældre end mig, og jeg synes faktisk, der er noget hyggeligt ved at være to, der får grå hår sammen, og to, som skal have læsebriller på for at se, om hinanden har smukke øjne, ha ha. Jeg nærmer mig 50, men jeg har ikke så mange komplekser over at blive ældre. Jeg er nået til et sted i livet, hvor jeg ikke føler, at jeg behøver at lyde klogere, end jeg er. Hvor jeg gerne vil sige det højt, der skal siges. Og hvor jeg vil føle, at jeg er nok, ligesom jeg er.

Netop det med at sige tingene højt er temaet for denne artikel og de ni andre i samme serie, og det er faktisk også temaet for den film, som Nukâka er ved at skrive manuskript til. Så det er oplagt lige at spørge en ekstra gang:

Da du før snakkede om din indlæggelse, sagde du, at det var EN af dine hemmeligheder, ville du dele en mere?

– Den film, jeg skriver på lige nu, handler faktisk om det usagte, fordi jeg er enormt optaget af – og måske også TRÆT af – det usagte, og af at føle mig forkert og pynte på tingene.

Hun holder en længere pause.

– Sååå, hvis vi skal gå all in – og uden at det skal være en sensation – så kan jeg fortælle, at jeg var kæreste med en pige i fire år, da jeg var ung. Altså… Jeg har tænkt meget over, om det er en ligegyldig ting at fortælle, og det er det jo i princippet, men jeg kender så mange, der kæmper med deres seksualitet og ikke tør være sig selv. Unge mennesker, voksne mennesker, som føler sig forkerte. Der er også kommet mange flere køn, hvilket da godt kan forvirre mig, men jeg har stor respekt for det og lytter efter, når nogen prøver at forklare mig det. For de yngre er det meget naturligt. Sådan er verden i dag. Folk kalder sig kønsneutrale, aseksuelle eller bare seksuelle, og fred vær e med det, det må man selv om. Jeg har også talt med vores piger om det. De skal ikke føle sig forkerte. Der er ikke noget værre end at føle sig forkert. Jeg HADER den følelse. Og det kan så hurtigt ske i forhold til seksualiteten. Det starter jo fra barnsben, når børn begynder at lege numseleg og får at vide, at det må de ikke, puha, tag noget tøj på. Allerede dér vil man føle sig forkert i egen krop. Men seksualitet er jo en naturlig ting, uanset hvordan den kommer til udtryk. Vi har bare vedtaget, at det normale er at være gift med en af det modsatte køn. Men man skal da ikke føle sig forkert, hvis man vælger noget andet.

Hvor gammel var du, da du var kæreste med en pige?

– Det var, fra jeg var 21 til 25 år. Her i Danmark. Og jeg ved ikke, om det er lige så meget tabu i dag, men jeg kan huske, at da jeg blev gift med Nikolaj nogle år senere, var der nogle, der sagde: ”Ja, det skal nok ikke ud i offentligheden, at du har været kæreste med en pige”. Men det er jo en del af mig, så hvorfor skal det være en hemmelighed? Det er i bund og grund en ligegyldig ting. Men i den ældre generation kan det stadig været tabu.

Vidste din familie det dengang?

– Vi snakkede ikke rigtigt om det. Men jeg præsenterede hende som min kæreste for min familie.

Hvad skete der, da du holdt op med at være kæreste med hende?

– Så var jeg kæreste med en mand i et års tid, og så mødte jeg Nikolaj. Jeg havde det sådan, som mange unge mennesker har det i dag. Jeg blev forelsket i mennesker. Ikke i køn. Samtidig var det måske også en undersøgelse af min egen seksualitet. Måske blandet med noget oprør. Jeg var kendt for at være det søde , kønne, dygtige og venlige barn og senere den ung e kvinde, der var datter af en kendt politiker. Og jeg vil i øvrigt gerne lige sige, at jeg synes, det er så frækt, hvad folk kan finde på at spørge om, hvis man har været kæreste med en af samme køn. Jeg er f.eks. blevet spurgt: ”Savner du ikke at dyrke sex med en pige?”. Eller: ”Hvem er manden/damen i sådan et forhold?”. Man ville jo aldrig spørge en heteroseksuel så direkte til deres sexliv, vel?

Så er det lidt det samme som det at komme fra Grønland, at så snart man stikker lidt ud fra normen, så må andre godt stille grænseoverskridende spørgsmål?

– Ja, i virkeligheden er det præcis det samme. Jeg kunne da ikke finde på at spørge dig: ”Var der meget alkohol i dit barndomshjem?”. Men det er jeg blevet spurgt om , fordi jeg kommer fra Grønland. Og jeg ville aldrig sige til di g: ”Du er godt nok smuk af en dansker at være”. Det har jeg s elv fået at vide mere end én gang: ”Hvor er du smuk, man skulle ikke tro, at du var grønlænder”. Altså vi går nogle ting igennem i vores udvikling. Nogle mennesker lever tingene ud, andre gør ikke, men jeg har valgt kaste mig nysgerrigt ud i livet, og det er der kommet meget godt ud af. Jeg er jo den, jeg er, på grund af min historie, og den person kan jeg faktisk godt lide i dag.

Var det et tema for Nikolaj, da han mødte dig, at du havde haft en pigekæreste?

– Overhovedet ikke. Jeg havde faktisk nogle ekskærester med til vores bryllup – så meget mand er Nikolaj nemlig! Og det er fantastisk, synes jeg. Vi var aldrig i tvivl om vores kærlighed. Og jeg har det også sådan: Vælger man hinanden, så vælger man hinanden. Han har valgt mig. Jeg har valgt ham. Og det er smukt.

[litteraturhistorikeren]

Jeg er SÅ smadret. Har holdt Halloween-fest, og det gik rigtig godt, vi hyggede os så meget, men jeg kunne også godt mærke, at jeg først faldt i søvn kl 5 i morges, og at jeg har haft tømmermænd i dag. No regrets, though, det har været to virkelig skønne aftener, og jeg ville ikke have byttet nogle af delene for noget. Nu kan jeg så også godt mærke, at jeg glæder mig til at slappe helt af i morgen.

Vi mødtes kl 19.30 og lavede et lille bål, hvor vi brændte ting og sedler med ord, vi ikke vil have med videre i livet. Jeg brændte S’s undertøj - nu har jeg ikke flere af hans ting, og jeg håber at have sendt en intention ud i universet om at undgå at date flere, der ikke er klar til mig. Ønsker ham alt godt, men ønsker også alt godt for mig selv!

Min lillebror kommer i morgen og bor hos mig i en uge for at finde ud af, om hans katteallergi kan holde til at bo sammen med Mio (jeg krydser sådan fingre! Hvis han kan holde til det, er planen nemlig, at han skal bo i min lejlighed og passe på Mio, mens jeg er i Hong Kong i 2023). Det bliver også spændende at bo sammen. Han skal sove i stuen på sovesofaen. Vi har et rigtigt godt forhold, men jeg er ikke længere vant til at bo med nogen, så jeg er spændt på, om jeg kan finde ordentligt ud af at bygge rutiner op (lave ordentlig aftensmad, selv når jeg er træt, spise på bestemte tidspunkter og ikke bare når jeg lige har lyst, osv).

Har skrevet lidt med den person, jeg var ude at drikke en øl med i går nat, de vil gerne ses en dag, siger de. Jeg må finde på et Tumblr-navn til dem, vanen tro. Måske bare T.

Mio er gået kold efter den begivenhedsrige aften, og jeg vil gøre det samme. Glædelig Halloween!