#en sød pige? hvad?

[greaseonmymouth]

Jeg havde faktisk ikke rigtig nogen planer om eksplicit at gøre Carl demiseksuel i min nuværende wip men efter at have læst kvinden i buret og skullet igennem jeg ved ikke hvor mange liderlige kommentarer om kvinderne på politigården, har jeg faktisk besluttet at film-versionen af manden i hvertfald ligger lidt længere henne mod a enden af spektrummet til sammenligning

Kvinden i buret: ét forsøg på at byde en kvinde på en drink i en sammenhæng hvor det er relativt normalt (på en bar), der virker mere som en pludselig indskydelse i øjeblikket end noget der har en reel interesse bag (hun er smuk, han er single, de er på en bar, de snakker allerede sammen) + han er ikke særlig modtagelig overfor Assads kommentarer om at Merete Lynggaard er en sød pige - Assad siger det to gange og det er som om Carl ikke tænker over det før på færgen

Fasandræberne: han lægger mærke til at en kvinde kikker på ham til en fest på politigården og virker overrasket, vælger så at gå hen til hende - for så at finde ud af det ikke var ham så han dropper det igen. ingen tegn på han er interesseret i nogen som helst

Flaskepost fra P: han bliver flirtet med åbenlyst, på en bar, og ænser det overhovedet ikke. om det er fordi han ikke har opfattet det eller bare ikke er interesseret i hende overhovedet kan diskuteres, jeg tænker om det er fordi han ikke rigtig bryder sig om hende/de kom lidt skævt ind på hinanden fra start og det satte en stopper for det med det samme + det er første gang siden kvinden i buret at Assad forsøger at gøre ham opmærksom på en sød pige som om han ikke rigtig forstår Carl ikke har lagt mærke til det

Journal 64: ærligt jeg ved ikke hvad der foregår. Jeg troede forst kantinedamen og kvinden på caféen var den samme person men på rollelisten er de vidst forskellige skuespillere? Der overfladisk ligner hinanden? Uanset om de er den samme person eller ej så er tydeligt lagt op til at han har skullet se hende flere gange før han viste en egentlig interesse i hende

Og så har jeg ikke engang snakket om hans forhold til Assad

Der er en verden til forskel men én ting er stensikker: Carl i filmene har ikke igennem de fem år de udspiller sig vist nogen særlig interesse i folk omkring sig, ingen lange eller sleske blikke eller kommentarer eller noget som helst. det nærmeste vi kommer det er faktisk Assad, og hvis vi antager Assad er allo så bliver kontrasten mellem dem faktisk ret tydelig (og hvis vi også antager Assad er ovre i den tunge ende af kinsey skalaen (mens Carl er i midten) så virker hans kommentarer i kvinden i buret faktisk ret performative: se mig, jeg er en ganske normal heteroseksuel mand og muslim og politimand, intet sært her, nu skal jeg bevise jeg er god til mit job men også tilpas underdanig du ikke fyrer mig med det samme og så er jeg bare super normal og desperat efter at være til nytte. Forresten har jeg sagt jeg er hetero? Lad mig lige hamre det på plads)

Så. Tl;dr: Carl bliver placeret derovre i demi/gråzonen i min nuværende wip, fordi jeg kan, og jeg synes det giver mening, og jeg tror faktisk det kommer til at gøre historien bedre end jeg havde tænkt

[apelsincitron]

hugo boss jeans rammer dansegulvet

jeg er ikke helt tilstede men det er også ok. Sådan er det når man står foran det gigantiske bjerg af en livskrise

Hugo boss jeans

Sød pige

Sjovt hvor fucking hurtig jeg er når jeg løber efter dig

Måske er det min hugo boss jeans

swagger

Far laver sjov med mine hugo boss jeans

siger det er for tabere

Men brormand jeg er flyvende

Spytter ild du ka forgude det

Sætter din by i Flammer

Hvis du nogensinde ikke standser, men bare løber væk fra mig.

Det lyd sygt klamt men det er også for sjov.

To piger i eventyrsskov.

Hugo boss jeans swagger

Stikker dig ned med min dagger

traphouse stilen spiser mine ærter

ved ik hvad der sker men det ligner at hun nyder at jeg er her

(brormand giz)

[minvaerrehalvdel]

Har mødt en virkelig sød pige og vi snakkede egentlig ret hurtigt om hvad vi søgte og det var meget befriende, for vi ville begge være frie/ åben og det var bare sindssygt rart, at få det på plads med det samme. Men hun virker allerede dybt forelsket, med den måde, som hun skriver til mig på. Kan virkelig ikke overskue en alt for stor ubalance, fyldt med skam, skuffelser og press, som altid ender i tab og altid alt for hurtigt. Håber jeg bare mistolker det hele og at det ikke er et reelt problem, men min erfaring siger det modsatte.

[fortunetellersdilettante]

SOS, hun er i forklædning Der er en hun-ulv i forklædning At komme ud, at komme ud, at komme ud En tam pige, det er alt, hvad du beder mig om Skat, det er ingen joke, det er lykantropi Månen er vågen nu, med vidt åbne øjne Min krop har lyst til, så giv mad til de sultne Jeg har viet mig til dig mandag til mandag og fredag til fredag Ikke at få nok gengældelse eller anstændige incitamenter til at holde mig i gang Jeg begynder at føle mig lidt misbrugt som en kaffemaskine på et kontor Så jeg vil gå et hyggeligt sted hen for at få mig en elsker og fortælle dig alt om det Der er en hun-ulv i skabet Åbn op og sæt den fri Der er en hun-ulv i dit skab Luk det ud, så det kan ånde Sidder på den anden side af en bar og stirrer lige på sit bytte Det går godt indtil videre, hun vil få sin vilje Nataktive væsner er ikke så forsigtige Månen er min lærer, og jeg er hendes elev For at lokalisere de enlige mænd fik jeg en særlig radar på mig Og brandvæsenets hotline, hvis jeg skulle komme i problemer senere Leder ikke efter sød lille divo

[lasirenetta]

La venticinquesima settimana: Normans hemmelighed

Ugen startede ud med skriftlig eksamen og strikning, og om aftenen ringede jeg med Simon og Anna for at planlægge vores famøse “SWEDENDE”-tur til sommer. Vi har nemlig tænkt at besøge hinandens hjembyer (Stockholm, København og Berlin) og lege turistguider, hvilket jo kun kan blive en succes.     

Efter den mundtlige eksamen mødtes jeg tirsdag med Anna til frokost, hvor vi spiste carbonara og tarallo og lavede “cioccolata calda”. Tilfældigvis gik vi forbi Celeste, som gav os begge et brev, som vi først måtte læse dagen efter, at hun var taget afsted. Den efterfølgende dag skulle hun nemlig rejse videre til Israel, så inden hun tog afsked med Perugia, spiste vi den sidste cornetto con pistacchio og fik sagt ordentligt farvel. Onsdag var der som sædvanlig strikkeklub, men i stedet for at arbejde videre på mit evighedstørklæde, lærte Rosa mig de første steps til at hækle.  

Torsdag var jeg en presset kvinde, da jeg ikke syntes, at det var særligt fedt at blive 23 år. Nu kan det godt være, at der sidder nogle med flere år på bagen, der mener, at jeg burde tørre mine salte tårer væk, men det er altså lidt skræmmende at være tættere på 25 end 20 år. Giorgia og Adriana var dog så søde, at de vækkede mig om morgenen med pandekager med lys i og fødselsdagssang. Giorgia havde også skrevet det fineste kort i rigtig Harry Potter-stil til mig, hvilket jeg selvfølgelig blev vildt glad for. Hun havde også købt en Moka til mig, så jeg kan fortsætte med at drikke ordentlig kaffe, nu da jeg skal tilbage til Danmark. Jeg skippede skole og brugte i stedet tiden på at se youtube-videoer for at blive bedre til at hækle. Om eftermiddagen mødtes jeg med Anna, som havde min længefrygtede gave med. Da vi var i Palermo, gik det nemlig for alvor op for Simon og Anna, hvor meget jeg hader at få taget billeder. De havde derfor fået den geniale idé at tage billeder af mig i skjul for at lave en kalender til mig i anledningen af min fødselsdag. Simon havde derfor lavet en kalender med 12 forskellige billeder af mig (skønt!) og sendt den via posten til Anna, så jeg kunne få den til min fødselsdag. Den var selvfølgelig helt forfærdelig hæslig men også rigtig sød. Om aftenen spiste jeg spontant pizza med Adriana og Giorgia og derefter ringede jeg med min far, som også havde lavet en video af ham, min mor, Frederikke og August, der sang fødselsdagssang for mig.

Fredag havde vi ikke lektioner, så jeg brugte dagen på at brygge på min kvote 2-ansøgning, strikke, handle ind og lave mad. Om eftermiddagen kom der en pige for at se på mit værelse, hvilket selvfølgelig var ret mærkeligt. I bedste Sherlock Holmes-stil fandt jeg også ud af, hvad Norman havde forsøgt at holde skjult for mig, og jeg må indrømme, at jeg er fan!

Søndag var det for en gangs skyld godt vejr i Perugia, og vi kunne for alvor mærke foråret. Om eftermiddagen tog jeg derfor i parken med Anna for at strikke og flette hår - og for første gang har jeg mødt en person, som synes, at hunde kan være lige så ulækre som mig. Derefter gik vi ind til centrum, hvor der var musik og folk, der dansede. Generelt var der gang i byen, og jeg nød den sidste eftermiddagssol, inden jeg gik hjem og lavede pasta e ceci.  

[sosublog]

Så er der gået endnu en uge her i málaga. Det har været en kort uge da jeg desværre blev ramt af børne host blandet med for lidt rengøring og desinfektion og lå syg tirsdag og onsdag.

Selvom det var en kedelig start på ugen gav det mig tid til at finde noget at lave.

Torsdag mødes jeg nemlig med Lovise en mega sød pige som bor halvt i málaga og halvt på en norsk færge. Vi mødtes og hun viste mig rundt i byen, vi fik en kop kaffe, og tog til en rooftop bar. Vi fik snakket om hvordan det er at være fra Skandinavien men bo i Spanien, hvad vi savner ved derhjemme og alt muligt andet. Det var rat at kunne være sammen med nogen da det kan være lidt ensomt at være her alene.

Weekenden har været rolig uden noget vildt planlagt, og nu ser jeg frem til en ny uge i det varme vejr.

Vi ses om en uge.

- Ida ❤️ (pædagogisk assistent elev)

[sentimentalperker]

har på det seneste taget mig selv i at være super usikker i sociale sammenhænge fordi jeg er bange for at folk har fordomme om mig pga min etnicitet. det burde ikke være sådan, overhovedet, men det sker bare underbevidst

og håber egentlig bare at jeg afkræfter deres fordomme, ??? hvis de er der, og som jeg egentlig ikke ved hvad er men hvad end de er så vil jeg bare ikke dømmes på forhånd fordi der er nogle få som er idioter

synes bare det er øv at jeg var sammen med en dude der fortalte mig at jeg var den første irakiske pige han har været sammen med.. sådan ?? ok men jeg er ikke iraker og er naturligvis heller ikke dansker, for jeg er ikke en skid, men kæmpe spurgt, skal jeg sige tillykke ???

eller ok godt for dig???? ik? men hvad får jeg ud af det? ikke en fucking skid, fortæl mig dog jeg er sød og ikke bare påpege min anden etniske baggrund for den definerer ikke mig som person? synes jeg da ikke. at du er dansker er da heller ikke noget jeg bider mærke i og skal understrege. skal jeg krydse af på min bucketlist at jeg har været sammen med en danimarki?

nej men urgh er frustreret over mange ting

de andre anden etniske kan ikke lide mig fordi jeg er for dansk og danskerne kan ikke lide mig fordi jeg er for perker

haha det træls, men håber nogen synes jeg er cool en dag for min personlighed og ikke mit krøllede hår og mellemøstlige præg

synes bare selv jeg har meget at byde på selvom mit ordforråd ikke er særlig bredt

[emiiiliaa]

jeg er så ked af det lige nu, for kan ikke forstå, hvad der sker. det ene øjeblik, er du sød og kærlig, det bedste jeg ved, men det næste øjeblik taler du hårdt og grimt til mig.

du har fandme flere humørsvigninger end en teenager pige med menstruation 

[fyldtsind]

Vil så gerne kunne stop med at tænke og start med at leve.!

Det er som om denne fase er kørt i ring for længe uden jeg kan gøre noget ved det lige meget hvor hårdt jeg prøver..

jeg har alt lyst og grunde til bare kunne slippe den giftige falske slange fri og aldrig så meget som at skænke den en tanke. Bare kunne leve i paradiset uden bekymringer ingen destruktive tanker og slut med desperate handlinger, men ej det er muligt for mine følelser står i vejen jeg vil men kan ik..

Jeg troede oprigtigt virkelig ikke en skid på kærlighed ved første blik men oplevede det selv helt tæt på for 554 dage siden den fkn mest magiske aften i mit liv jeg smeltede og jeg vidste bare det var pigen i mit liv og det vil hun altid være lige meget hvad! For ægte kærlighed handler om meget mere end hvad du gør og hvad du viser men i højgrad om hvad du føler og hvad du tænker og jeg føler for dig vi skabte et bånd til hinandens sjæle og du skulle for alting og til evig tid være min bedste fucking ven! (bfff) jeg vil altid elske dig og være helst forelsket i dig på alle måder. Du har gjordt mig til en blød fyr med tiden og du har vært min aller bedste ven jeg nogensinde har haft! Alle de ting vi har lavet samme alle de udflugter og eventyr vi har vært på det har vært så vidunderligt og jeg håber vi kan gøre det igen en dag 😔😥

Noget jeg ikke helt forstår eller har lyst til at indse er den du er blevet til du er slet ik den lille uskyldige pige som lige var fyldt 17 og stadigvæk så sød og rar og dejlig og betagende og sjov og strålende. Du har taget en drejning i livet og er blevet et meget mere lukket menneske som ik har nogle for tæt på og hvis de kommer for langt frem så ender det med at de bliver tabt og ALDRIG samlet op igen. Du var så omsorgsfuld du var så kærlig hvad skete der? Løb du tør?? Eller hvad sker der? Jeg holdte af den sødeste pige som bare var så nuttede og virkelig dejlig lille sød nu er hun vokset sig stor og grum... Grum i sine handlinger og SÅ FKN FJERN FRA DEN PIGE JEG ELSKEDE

Hvad skal jeg dog gøre med mig selv jeg elsker dig og vil have du er en del af mig men det vil du ikke.. Du sviner mig til igen og igen og hvorfor? Og du tror jeg ikke vil dig noget godt eller du tænker jeg er en nar hvorfor skulle jeg så ville høre på dig og alt hvad du siger om mig uden at trække mig?? Det er psyko hårdt at høre du er videre og du har ikke noget for mig mere eller du har haft sex med andre og kysset med andre og du snakker med din ekskæreste som du har svinet til i over et år og fortalt alt han har gjordt? Det er mega hårdt for jeg elsker dig og vil kun dig det bedste! Men ikke den du er blevet til hun er så fjern fra den pige! hun er et monster! og virkelig ik nogen man skal prøve at finde sammen med for hun cutter dig ud af hendes liv som at knipse med fingrene. Hun har så mange dårlige ting også mange gode ting men jeg må nok indrømme at et liv uden hende er ikke et liv værd at leve jeg kommer så meget til at fortryde de valg jeg har taget både imens men også efter og jeg ved det for jeg er begyndt at fortryde.

Ved bare virkelig ikke hvad jeg skal gøre jeg har lyst til hende i mit selvskab men hun vil ik jeg vil skrive men hun vil ik jeg vil bare et eller andet men hun vil ikke et eller andet med mig 😶😔 jeg savner virkelig den gang det hele var meget nemmere men tiden skal nok vise sig at være min ven. Og hvem ve måske monsteret er væk til den tid og jeg kan se min flamme igen..

Håber bare jeg kan lære at takle det her. Finde en vej ikke at opsøge sorgen og skuffelsen før den er forbi... helt slut...

[modstandsdygtig]

Der er gået 21 år. Her er 21 grunde til, hvorfor jeg ikke skal have kontakt til min mor:

Jeg er et selvstændigt individ, derfor kan jeg tage et valg om, at min biologiske familie ikke behøver betyde noget for mit liv, fremadrettet. At hun er min biologiske mor, er ikke ensbetydende med, at jeg skylder hende noget. Hun opgav ansvaret for mig til andre mennesker (gudskelov) og selvom hun har fortrudt det, er det ikke mit problem.

Jeg kan værdsætte og mindes en persons gode sider, selvom jeg ikke har lyst til at rumme deres helhed eller risikoen ved relationen. Ligesom en ekskæreste; Det har haft en betydning, men det er fortid.

Jeg fortjener at være på bølgelængde med folk, som jeg har at gøre med i mit liv, i stedet for at skulle tilpasse mig, når jeg i realiteten hellere har lyst til, at bruge min tid og energi, anderledes.

Jeg er flov over, at blive set med hende. Hun ser sjusket ud, har ingen situationsfornemmelse og er ofte højlydt.

Hun er typen, som sladrer og skaber drama. Jeg kan ikke stole på hende. Hun vil hellere have opmærksomhed, frem for at beskytte mig.

Hun forsøgte engang at afpresse mig. Hun ville begå selvmord, hvis ikke jeg gjorde, som hun sagde.

Jeg har været bange for, at hun ville slå min plejemor ihjel. Hvorfor skulle jeg have lyst til, at have at gøre med en person, som kunne finde på, at true en kvinde, som fornyeligt havde mistet sin mand, og et barn, som fornyeligt havde mistet sin far? At det er lang tid siden, spiller ingen rolle. Hvorfor skal jeg tilgive hende, når vi stadig kæmper med konsekvenserne af hendes opførsel?

Hun har været voldelig overfor andre, "fordi hun elsker mig", men det er en syg logik og hendes historier har ingen sammenhæng.

Hun har indirekte truet mig, angående at jeg skulle frygte organiseret kriminalitet rettet mod mig. Det har at gøre med hendes traumer, men jeg har ikke lyst til at forholde mig til, at hun er irrationel og insisterende på, at jeg skal være bange.

Hun har altid manipuleret mig til at tilgive hende og se bort fra, når hun har overskredet mine grænser. Det er ikke mere synd for hende, end det er for mig.

Det er ikke mit ansvar, at hun er syg. Jeg skal ikke trøste hende, fordi hun har haft et lorteliv. Det kommer ikke til, at ændre sig. Jeg får intet ud af det, og det bliver ikke anderledes. Hun er patologisk løgner. Derfor har jeg haft svært ved at stole på, hvad folk siger. Jeg fortjener tryghed.

Jeg har kun kontakt med hende, fordi hun har stalket sig frem til at finde ud af, hvor jeg bor, selvom jeg har hemmelig adresse.

Jeg har følt mig nødsaget til, at spille sød overfor hende, fordi jeg har været bange for, hvad hun ellers ville gøre. Jeg har været nødt til at være falsk overfor hende, fordi jeg ikke magter, potentielt at gennemgå en masse.

Når min plejemor har talt om hende, har hun talt om "psykisk terror". Definitionen af terror; (trusler om) voldshandlinger som nogen iværksætter for at sprede skræk og frygt for at få visse krav opfyldt, i den hensigt at fremme et bestemt politisk mål. Frygt er et middel til at kontrollere andre. Derfor har hun manipuleret mig. Hun har talt om, at andre har hjernevasket mig, men det har hun lige så meget selv gjort. Derfor var jeg så forvirret, da jeg var yngre. Intet gav mening, alt var smertefuld. Det er hendes skyld.

Jeg vil lytte til den lille pige, som flygtede og gemte sig væk, fordi hun absolut ikke ville se den kvinde, som brutalt sårede en person, hun holdte af. Den person, som forsøgte at beskytte mig, blev knækket psykisk, derfor så jeg hende aldrig igen. Den person, som var årsagen, da hun altid har været for syg til at konsekvensberegne, er min mor. Og hende var jeg tvunget til, at blive ved med at ses med.

Jeg vil ikke forblændes af, at hun også kan være sød. Hun får mig til at føle, at jeg er det mest fantastiske i verdenen, hvilket jeg sikkert også er, i hendes øjne - medmindre jeg siger hende imod, for enten er jeg hendes ven eller fjende - ellers er jeg blevet hjernevasket, hvilket er nogen andres skyld.

Hun har sagt, at hun ville dræbe og skære skamlæberne af personen, som har reddet mit liv. Det er for langt ude.

Jeg fortryder, at jeg har leget med hende, at hun er en god mor, for at trøste hende. Det er en fantasi. Måske havde vi begge lyst til, at tro på det. Og hun har følt sig berettiget til sin fantasi, om at være en god mor, derfor har hun virket overbevisende overfor mig, fordi hun var en slags autoritet, da jeg var lille. Mens hele verdenen har været imod hende, var jeg hendes ét og alt. Men det er ikke en sund basis for, hvad kærlighed er.

Familie er ikke et helligt bånd. Familie er et valg, mere end noget andet. Jeg skal hverken vælge hende til af høflighed eller frygt.

Jeg kan ikke lide at have mennesker i mit liv, som får mig til at overtænke. Det bliver for kompliceret. Jeg har ikke lyst til at kende hende. Hun skal være et fjernt minde. Jeg fortjener et nemmere liv, end jeg har haft.

Jeg har ikke lyst til, at være bange. Der kommer ikke til at ske noget, bare fordi hun ikke får sin vilje. Det styrker mig kun, at sige fra overfor det, mit yngre jeg ikke turde.

[sophisticated1gnorance]

- Jeg mangler en pige med substans

- Kender du det?

- Jeg er glad

- Jeg har et mål

- Jeg mangler bare noget substans

- Har alt det her love, jeg kan jo ikke blive ved med at vende det indad, vel

- Hahaha

- Gider bare ikke et normalt kedeligt forhold

- I need substans

- Ik’

- Tak

- Folk er seriøst i normale, substansløse forhold overalt

- Det er trist

- Få noget substans people

- Folk får et normalt job

- Og så settle down

- Ikke opnå en skid

- Bare være sådan mellem-glad hele tiden

- Altså

- Substans people

-  Altså jeg kunne da sagtens finde en eller anden pige, der er sød og rar, og hvad ved jeg

- Men hvis der ikke er noget imellem

- Altså hjælper man virkelig hinanden ved at være sammen

- Fordi vi ikke kan lide at være alene

- Nej

- Man gør ikke

- Folk skal spørge sig selv

- Hvad skal der til før at et forhold hjælper mig

- OG den anden person

- Det hjælper ikke, bare aldrig at kunne være alene

- Igåsda

 - Jeg ranter for sygt, skal nok lige slappe af

- Men altså

- Ville man være i et forhold uden reflektioner

- Nej

- Man vil have så mange følelser på spil som muligt

- Man siger “love is a drug”

- Jamen så brug det dog forfaen som et drug

- Ikke bare find en middelmådig og ha’ det fint

- Prøv hvor meget det kan skubbe til dine følelser, på den gode og den dårlige måde

- Arj, hvor jeg mangler substans

- Er du klar over, hvor fucking mange mennesker, der tror, de er forelsket

- Men hvor det er en blanding af feel-good, empati og frygt for alenehed

- Og en diskussion er ikke en normal diskussion, når jeg siger diskussion

- Mener ikke diskutere om åndsvage ting

- Mener når man udelukkende taler med sine følelser

- Når man ser hinanden som transcenderende

- Ser sjælen

- Okay that’s it

- Det bliver for meget nu, holder kæft haha

- “Jeg tror jeg vil teste folk for meget med ånssvage diskussioner”

- Nej

- Fordi

- En middel-makker

- Vil bare se det som det du siger

- Åndssvage ting

- Men en person, der er rigtig for dig, ser substansen, der ligger bag

- Hvorfor

- Du siger sådan

- Ikke hvad du siger

- Ikke se det basale

- Men det, du er, udover himmel og jord

- Der er mere imellem

- Og det giver ikke mening at sætte ord på

- For når man forklarer det

- Så begrænser man det

- Har du nogensinde bare kigget en i øjnene

- Og set dem for det de VIRKELIG er

- Kunne sidde i timevis

- Og bare kigge dem i øjnene

- Sidder man bare og kigger på nogle øjenæbler i flere timer, nej man, man ser DEM

- Substansen

- Og det er frustrerende

- Men også rart

- At det er så svært at finde sådan en person

- For hvis det var nemt, så ville det ikke være så fucking specielt

- Jeg stopper mig selv her

- Der er bare så mange, der aldrig oplever det

- Fordi de nøjes tidligt i livet

- Og ikke finder den helt rigtige for dem

- Substansløse liv

- Triste skæbner

- Så, altså. ja, jeg er glad, jeg har det godt, jeg er gladere end jeg har været før

- Men mine følelser er ikke lige så intense

- Som de har været

- Der er færre negative tanker og følelser, heeeelt sikkert

- Men dem vil jeg have med!

- Og hvem end, der læser, I don’t expect you to understand

- Altså hvad fanden er det jeg skriver hahaha

- Men det jeg skriver er SUBSTANS

- Fordi det er mine følelser, der snakker direkte

- Hvor mange folk snakker overhovedet sådan

- “Hvad lavede du på arbejdet i dag skat” altså det er et liv i small-talk man

- Og nu fortsatte jeg

- Flot

- Og nu stopper jeg mig selv igen

- Og det er ikke et pres

- Eller en forventning

- For det kommer aldrig på tale

- For som sagt er det paradoksalt at snakke om

- Man kan ikke sætte ord på. på en ordentlig måde

- Derimod er det, det mest naturlige i verden

- Når man finder den rigtige

- Er det intenst at ligge på sofaen og flade den ud, forventer jeg så at have dybe samtaler hele tiden?

- Nej

- Men

- Jeg VIL kunne kigge på dig

- Liggende i sofaen

- Og kende dig

- På et mere transcenderende niveau end dit navn, hvad du laver og hvad du kan lide

- Okay eksempelvis det her

- Nogle personer vil du kunne ligge på sofaen med og være totalt afslappet 

- No pressure

- Og med andre vil du være en smule anspændt

- Være bange for akavet stilhed osv.

- Det er en brøkdel af det, ik

- Men det er fordi du har en connection med den person, at du kan slappe af

- Man kan ikke sætte ord på hvorfor

- Det gør dig tryg

- Det er ikke et pres

- Eller altid intenst

- Det er naturligt, hvis det er den rigtige person

- Totalt dårligt og simpelt eksempel

- Men har svært ved at sætte ord på

- “Ja præcis, det kommer naturligt, men det kræver, at man åbner sig op.. helt op.. Det har jeg ikke gjort i forhold før, er jeg en idiot nu?”

- Nej

- Du er slet ikke en idiot

- Du føler pres

- Hvilket er imod pointen

- Og derfor ikke naturligt længere

- Hvis du ikke åbner dig op, så er der en grund til det

- Der ligger mer ebag

- Der er også substans i IKKE at sige noget, hvis der ligger mere bag

 - Ligesom mystik

- Der er noget magisk ved mystik

- Det allervigtigste er, at det kommer naturligt

- Og så har man slet ikke de tanker

- Så udholder det hele sig bare

- Præcis som det skal

- Men skræmmende, ik

- At nogle mennesker tænker og reflekterer så meget 

- Har så meget dybde

- Mens andre mennesker ingen dybde har

- Og hvordan skal den person, jeg møder

- Kunne adskille mig

- Fra makkeren ved siden af

- Der bare tænker på bajer og fisse

- Det kan hun ikke

- Medmindre

- Måden jeg er på

- Min væremåde

- Giver hende indsigt

- Som jeg ikke ville kunne forklare med ord

- Og hvis jeg prøvede med ord

- Bare ville føre til et nik og et “Jeg forstår”

- Selvom man ikke virkelig ser personen

- Jeg har håb, selvom det er lidt magisk det hele, jeg skal nok finde noget substans

[daniels-bekendelser]

Mødte en sød pige i byen her til aften. Jeg tror jeg var lidt akavet, men omvendt var hun stadig sådan ret sød over for mig. Jeg er dog rimelig defensiv over for folk jeg ikke rigtig kender, hvilket jeg nok føler er meget fornuftigt, så spurgte ikke om nummer eller noget. Er altid bange for at tro en pige er interesseret i mig bare fordi hun er sød ved mig. Uanset hvad var det dog ekstremt befriende bare at være i byen. Rejser fra Danmark i morgen og tilbage i semi-lockdown. Glæder mig til at være i København igen om en måned.

[valmuemarken]

oh my gooood en pige der har prøvet at score mig siden juli/august er ved at drunktexte mig igen igen igen igen igen igen igen og skriver ting som “jeg vil gerne se dg” og “jeg forstår dig ikke, hvad vil du?” og “hvorfor snakkede du ikke til mig til julefesten”, og jeg har prøvet at være høflig og sagt ja til at ses en gang, og fordi den aftale ikke blev til noget, bliver hun ved med at skrive og skrive og skrive

og det er min egen skyld, jeg var heartbroken, og hun gav mig opmærksomhed, og jeg sagde, at jeg var bisexuel, selvom jeg slet ikke er sikker, jeg havde nogle gay thoughts i 1.g, og hun vækkede da noget i mig, for hun er helt vildt smuk og sød og sjov, men jeg har det for evigt så fucking dårligt over at lyve for hende for at få attention

og jeg havde bare håbet på, at hun ville give op, fordi at jeg har prøvet at virke afvisende og undgået hende til fester, men hun bliver bare ved :( 

jeg tænker, at den eneste løsning er, at jeg finder en fucking dag at hænge ud med hende, altså jeg kan jo ligeså godt give hende en chance, men hvis jeg stadigvæk ikke føler noget, så må jeg afvise hende, hvis hun prøver på noget

eller hvad tæker I, at jeg kan gøre

[glemtesolstraaler]

Hvad er meningen bag dit tumblr navn? Synes det et meget fint, men også melankolsk på en måde.

Der er egentlig en masse små historier fra mit liv, der har flettet sig sammen og medført, at jeg er blevet (meget) glad for solen. Små scener, historier jeg har fået fortalt, billeder... Jeg tror, du kan følge mig! At vågne i en solstråle. Mærke varmen på ens krop. Se lyset ændre nuancerne i folks hår, øjne - you name it. Se solen gennem s-togets vinduer en tidlig morgen. Se en solopgang med en sød pige i en fremmed by. Min papfar laver O’et i sit navn om til en sol, når han skriver kort til mig. Mit solur der siger, at man kun skal tælle de lyse timer. Alle de her minder er positive, og derfor kaldte jeg den glemte solstråler -- for at minde mig selv om, at jeg skal huske de positive historier, selv hvis de er blevet smidt ned i en mørk skuffe i et par år. Mest af alt er det vel en form for reminder til mig selv. 

[billighvidvin]

Okay det her er så meget mig. Den anden dag kom der to fyrre op i fakta og kæbte nogle smøger og noget aftensmad, og så sagde den ene af fyrene så til mig; "er du egentlig alene?". De havde stået og snakket ret meget med mig, det har jeg så senere hen erfaret, at det gør de altid. Jeg sagde så lettere forvirret; "altså alene her i butikken?". Så svarer den ikke helt grimme før undelyneme; "nej, jeg mener sådan single". Og jeg blev sådan helt paf og grinede bare. Play it cool, tænkte jeg, det er nok en joke. Og han blev bare ved med at stå og sige sådan noget med; "amen det er fordi, jeg er jo sådan lidt mørk i det, og jeg går mest efter hvide piger, men hver gang jeg finder en sød pige i byen eller sådan noget, så vil hun bare ikke mere end det"-agtigt. Hold kæft det var mærkeligt. Så sagde jeg bare held og lykke med pigerne da de smuttede. Har ingen ide om, hvad fanden det handlede om eller om det var seriøst eller en joke??

[natteravn]

FUCK hvor er han sød. ligger hjemme hos ham lige nu og putter, mens han lige er taget på arbejde. tænk han bare efterlader en fremmed pige alene i lejligheden hahah hvad hvis jeg var psykopat og bare trashede hele lejligheden. men anyways, vi virkede begge ret afklarede med, at vi skal ses igen og ikk kun for sex. det er vildt rart faktisk. og han virker ret vild med mig og komplimenterer mig hele tiden.