#barbara sigers

[kemetic-dreams]

Aretha Franklin’s mother, Barbara Siggers Franklin, & Aretha's father, C.L. Franklin.

Barbara was a gifted pianist and, according to Mahalia Jackson, one of the finest gospel singers in the country.

Following marital trouble, she left Aretha's father in 1948 and moved to Buffalo, New York, where her mother resided. She made a life for herself working in a music store, giving private music lessons, and training to be a nurse's aide. She and Franklin never officially divorced.

Although it was widely reported that she had deserted her children, Aretha Franklin disputed that claim, and Nick Salvatore of Cornell University took pains to discredit it in his biography of C. L. Franklin. According to Salvatore, she visited Detroit to see her children, and they traveled to Buffalo during summer vacations for stays with her.

Barbara died of a heart attack on March 7, 1952, at 34 years of age. Aretha was only 9-years-old.

[motherwasapapafucker]

Doctor Who All-Consuming Fire Annotations; Prologue & Chapter One

Prologue 

The Old Man, his granddaughter and the British Army officer are the First Doctor, Susan, Siger Holmes respectively. The Doctor and Susan originate from, whodda thunk it, Doctor Who while Siger Holmes is a direct lift from Baring-Gould’s Sherlock Holmes of Baker Street: A Life of the World's First Consulting Detective. 

Lane takes a number of elements of Baring-Gould’s attempt at a biography for Holmes, including both Siger and the third older, older Holmes brother, Sherringford, who will appear later in the novel. Gould identifies Siger as the Holmes family patriarch and seemingly derived the name from the detective’s use of Sigerson as an alias in The Adventure of the Empty House.

The other figures present during the prologue are of course the Seventh Doctor, Ace and Bernice Summerfield following the events of the book. They primarily serve to add a few tantalising hints at what’s to come and help introduce Lane’s notion within the book that Holmes and Watson are false-names attributed to the duo by Doyle during the publication of Watson’s memoirs. An idea largely abandoned by the time they appear in Happy Endings.

With Barbara and Ian notably absent during this sequence, it could be taken that the events are pre-Unearthly Child. However, you could always assume that they are just around the corner and aren’t terribly interested in Siger’s tale. There’s a slightly indulgent vibe to the entire set-up, however, Siger’s knowledge of the temple ultimately plays a larger role within the novel and beyond that, there’s a nice atmospheric element to these figures existing on the periphery of the tale.

Chapter One

“thirty-five volumes of my diary” - Doyle wrote 60 Holmes stories between 1887 and 1927, however chronologically his adventures begin in 1881, All-Consuming Fire takes place in 1887, with The Final Problem occurring four years later in 1891. The later is foreshadowed throughout the book, and one of the short’s more notable figures will appear in a minor role later in the novel.

“I see the repulsive story of the red leech, the terrible death of Crosby the banker.”- Lane continues Doyle’s trend of hinting at untold Holmes stories within Watson’s diary. The line paraphrases a similar moment inThe Adventure of the Golden Prince-Nez. Numerous pastiches have attempted to document these cases to one degree or another, and Lane himself would subsequently use the red leech for his second Young Sherlock Holmes novel.

“The singular affair of the aluminium crutch and its connection with an attempt upon the life of our dear sovereign…” - Another untold tale, this time lifted from The Musgrave Ritual.  Its role in an attempt on the life of Good Queen Vic is seemingly an addition by Lane, and I can’t help but see this as a reference to the Jackal’s use of an aluminium crutch during his attempted assassination of Charles de Gaulle during the final act of Frederick Forsyth’s The Day of the Jackal. “Following the tragic curtailment of my marriage to Constance Adams of California I was again living under the same roof as Holmes.” - The exact number and nature of Watson’s wives are a running joke/source of hilariously serious debate within Holmes Fandom. Born of a few off-hand mentions and Doyle clearly not giving a fuck, Watson seemingly goes through between two to seven marriages. Gould alleges Constance Adams was set to be Watson’s bride to be in Doyle’s unpublished play The Angels of Darkness, so this is a bit of a twofer reference. The failure of the marrage is a bit of a joke on this front. 

“The cost, he claimed, was of no concern, for he had recently been generously remunerated by Lord Rotherfield for proving to the satisfaction of various Coury circulars and scandal sheets that Lady Rotherfield was not a female impersonator.” - Another Untold Tale, seemingly a Lane original this time and an unnecessarily unpleasant “joke.”

“Finally, completely restored to health and happiness, we returned to England on the Orient Express.” - While the Orient Express was a real long-distance passenger train, it’s hard to image Lane didn’t leap at the chance to have the two return to England via the service for obvious reasons. “...Colonel Warburton and his charming wife Gloria.”  - Presumably, the same Colonel Warburton whose supposed madness would come to the attention of Holmes via Watson. One of two such instances mentioned in The Engineers Thumb.  

“..but only the Reverend Hawkins was present in the dining car. Baden-Powell, a self-proclaimed expert on butterflies whose tan and manner indicated military service, was absent.” - Hawkins is seemingly a Lane original, however his alias shares a surname with Doyle’s first wife. Baden-Powell is presumably Robert Baden-Powell, founder of the Boy Scout Movement and at the time of the novel Intelligence Officer within the British Army. Powell often travelled disguised as a butterfly collector and would use detailed drawings of butterfly wings as a means of hiding maps and other sensitive information. His presence during the sequence adds a touch of humour to Holmes’ complete failure to pick up on this while noting Hawkins own subterfuge.

“The man in the chair, swamped by his white robes, was the least impressive thing in the carriage.” - As we’ll soon learn, this apparently unimpressive figure is, in fact, Pope Leo XIII, who served as head of the Catholic Church between 1878 and 1903.

“I am Cardinal Ruffo-Scilla, and this,’ he gestured to his mirror image on the other side of the chair, ‘is Cardinal Tosca.” - Cardinal Tosca’s sudden death will latter be investigated by Holmes in yet another untold adventure mentioned in Black Peter. Notably, as with the events of All-Consuming Fire, this is at the behest of the Pope. Ruffo-Scilla is an odder figure, sharing the name with a real Cardinal. However, the Ruffo-Scilla died around three decades prior to the events of the novel. I’m tempted, primarily for fun anagram reasons, to view him as yet another Scaroth splinter particularly as it adds a few of extra layers of mirroring to the scene. Who and Holmes characters on either side of the Pope and all that shit.

“‘I remember Sherringford writing to tell me,’ he murmured, ‘ that one of our distant ancestors had been Commander in Chief of the Naval Forces of his Holiness the Pople. I had never credited the story until now.” - The first overt mention of Sherringford within the novel, this also takes another element from Gould in that the Holmes family are seemingly lapsed Catholics. Watson’s surprise at Holmes’ sudden, casual, revelations regarding his family recalls his shock upon first meeting Mycroft in The Adventure of the Greek Interpreter. “Have you heard of the Library of Saint John the Beheaded?” - Recurrent minor Who fixture that first appears here, the Library holds a number of rare, banned texts. Lane would subsequently detail elements of it’s founding in Empire of Glass. Where rather fittingly, the Doctor’s alleged older sibling Irving Braxatiel played a role in its creation.

“One of the three unexpurgated versions of the Malleus Maleficarum is in the Library,” - The Hammer of Witches, Well known treatise on Witchcraft that encouraged the extermination of its practitioners. Written by discredited clergyman Henrich Kramer, lots of blatant insights into the mind of a murderous wanker. 

“...along side shelves  of books on the Chinese Si Fan society and its leader, Doctor Fu Manchu - a man whom we in the Vatican believe to be as huge a menace to civilization as you believe anarchism to be.” - Fu Manchu is the creation of Sax Rhomer, appearing in 12 novels between 1913 and 1948. Manchu is the archetypical yellow peril, inspiring countless equally racist figures including Who’s own Li H'sen Chang. An Anti-British figure, Manchu would battle cheap Holmes knock-off Dennis Nyland-Smith in an attempt to end British Imperialism. Rhomer was a joyless fuck, so this was treated as the Doctor’s greatest crime. Lane portrays the Si Fan as a largely unknown force during the late 18th century, and this fits quite well with the early 20th century setting of the Manchu novels.

“The Affair of the Politician, the Lighthouse, and the Trained Cormorant” -  Title of an episode of The New Adventures of Sherlock Holmes radio show, context would suggest Lane’s version is slightly more salacious.

[takingcontrolme-blog]

CSI18 - The Case of Deadbeat Beauty

  Ikke alt fungerer altid i Forensicland. Nogle gange rammer vi ud. På flere måder end en. Jeg stirrede ud på mine kontors høje vinduer på den blå, blå Santa Barbara-himmel, med Nary en sky i syne. Det var min 50-års fødselsdag. Regningerne blev ignoreret. Det virkede som en perfekt dag. Så ringede telefonen og en dejlig stemme svarede. Ginger Justín. Hun lo; hun elskede mine vittigheder; Hun syntes jeg var strålende. Hun sagde, at jeg var perfekt til hende. Som ekspert. Jeg mindede hende om sin far. Hendes afdøde far. Jeg burde have taget køen. Det ser ud til, at fru Justins far var gået væk - muligvis ved hjælp af Lynn Dallas, en levende følgesvend - en ledsager, der var i den nyeste version af fars vilje. Ikke kun det, Ginger-kind, omsorgsfuldt, dejlig Ginger - var blevet skrevet ud af viljen. Hendes søskende var stadig derinde. Børnebørnene var stadig derinde. Fru Dallass ledsager var derinde for hundens skyld! Penge til følgesvendens følgesvend! Men intet til ingefær. Noget måtte gøres. Poseur var nødt til at blive udsat, før hun tog endnu en gammel mands formue. Som Ginger oplyste mig, var dette Dallass M.O. Kendskab til den gamle fyr, bevæge sig ind med ham, blive en kærlighed interesse ("Hun elskede aldrig ham, hun var lige efter hans penge!"), Så hjælpe ham med at shuffle off planeten, når tiden var rigtig. Ginger's juridiske ørn, Big Dan Tuberosa, var enig. "Dette er en dårlig kvinde, dette Dallas. Hun skal stoppes." Så jeg bad om et katalog af enheder, der kunne holde forskellige versioner af testamentet. Hr. Justín havde ret opsætning. Racks med netværk gear ovenpå og ned. Flere computere og bærbare computere. Masser af backup harddiske. Ginger spurgte, om jeg kunne hente dem på landsdækkende administrator, John Geering's sted i Silicon Valley. Og hvis jeg kunne skære denne stakkels heroine pause på prisen. Tredive år af at være i biz har lært mig den hårde måde at når nogen forsøger at hjul & amp; håndtere dig, det er et rødt flag. Hver dollarrabat synes at komme med et fempunktsfald i respekt. Det er en mærkelig del af den menneskelige natur, der giver væk en C-note får folk til at tro, at du er et let mærke. Men hendes desperate charme sparkede ind, og jeg sagde, at jeg ville vælge gearet næste gang jeg var op på den måde. Det viste sig at Yahoo! Nyheder ønskede mit input til et onlineinterview / artiklen kaldet: "True / False: Aldrig sælge din gamle telefon", så efter interviewet gik jeg til Geerings nærliggende grave for at hente ting. Da jeg kom ned fra hans kontor, var der ingefær og venter på at hilse på mig. Hun var lang, lang og læn, undtagen hvor det tælles. Hendes flammende røde hår stod op med eftermiddagssolen. Hun lænede sig op mod mig med en sløv, vedvarende kram og bad mig om at dele en øl på en lokal fortovscafé, hvor vi kunne diskutere sagen. Jeg plukket et bord udenfor, i alles synspunkt, bare for at spille det sikkert. En lokal Firehouse IPA afkølet mit skyllede ansigt og slog mig nerver nok til at afklare mine wits. Brølet i mine ører faldt. Jeg hørte mere om, hvor meget Ginger's far elskede hende. Jeg hørte mere om, hvordan hendes søskende (dem, der stadig er nævnt i Will), stod på hende for at få den rigtige historie ud i deres fars hukommelse. Jeg hørte hvordan Ginger skulle gøre det hele alene. Jeg hørte mere om den onde Frøken Dallas. Jeg hørte, hvordan denne sag ville være værd at tjene penge og kunne jeg ikke gøre en del af mit gebyr på et uforudsete grundlag? Som det viser sig, er ekspertvidner ikke lov til at arbejde på en beredskabsbasis. Billedet af den hyrede pistol ville være uundgåeligt. Uanset omstændighederne, at blive betalt af hvor meget du vinder, passer det ikke lige overens med etikken om fuldstændig ærlighed på standen. Ligesom Lamas underviser, vedhæftes vedhæftelsen kun med lidelse. Vi havde stadig spørgsmålet om en kontrakt og en indehaver at håndtere. Big Dan forsikrede mig om, at Ginger var god til det, men det er aldrig en god ide at komme i gang uden noget nedskrevet. Hun underskrev kontrakten og skar mig en check. Med dette bag os og nogle tech talk sat i lejemål, besluttede vi os for en strategi. Hun troede, at to computere (med 3 diskdrev) ville være mest tilbøjelige til at bære frugt. • Jeg ville selvfølgelig lave et retsmedicinsk billede af hver harddisk, ved hjælp af FTK Imager gennem en skriveblokerer. • Lav en søgeordssøgning med EnCase for udtryk og sætninger taget fra kendte versioner af Will, og giv resultaterne som et regneark for hvert søgeord. • Gendan slettede filer. • Se efter Willmaker-dokumenter, herunder ved at finde en hexadecimal signatur for disse filer, så søg og skære dem ud med Blade. • Find hvornår og på hvilken computer der havde været Wills oprettet, ændret og fået adgang. • Giv en komplet liste over regneark for alle filer med Creation, Last Written og Last Accessed dates, blandt andet filattributter. • Opgrader alle eksisterende og slettede historikposter, ved hjælp af NetAnalysis og HstEx • Find hvilke USB-enheder der var blevet knyttet til hver computer (hvis der var mere opdagelige enheder). • Find ud af, om fil-tørre software blev installeret. Som du kunne forestille dig, tog det lidt tid og producerede en masse elektronisk dokumentation. Disse mange data ville tage ud af en stor del af skoven, hvis jeg sendte den som udskrifter. At mange papirbøger ikke er gratis, og da jeg ikke arbejdede pro bono, ville tiden til at udskrive det ikke være gratis. I modsætning til virkeligheden af at skulle betale for min tid, accepterede Big Dan og Ginger at tage det som filer, selvom de ikke ønskede at nogen elektronisk korrespondance skulle kunne spores senere. De ønskede, at e-mail-kommunikation skulle være stum på indholdet af det, vi fandt. CYA alarmerne inde begyndte at svirre. Flere flags begyndte at gå op ... Ginger brugte mange timer på at forsøge at sortere gennem dataene. Jeg fortalte mange timer på telefonen. Hun var lyst, men hendes hoved var ikke bygget til elektroniske regneark - det blev bygget til fortælling, og hun komponerede en historie til at passe hendes fortælling. Da jeg forklarede, at fakta ikke passede, spurgte hun mig i en halsig stemme, hvis jeg ikke kunne behage, bedes du gøre denne tilpasning til hvad jeg selvom dataene betydede? Gennem flere røde flag måtte jeg antage, at hun tog mit ben. Dataene er dataene. Som en berømt tv-politimand sagde engang, "Bare fakta, Ma'am." Sagsøgtes råd besluttede at tage min deponering over telefonen. Når en advokat gør sig klar til at prøve at tage mig fra hinanden, kan jeg lide at kunne læse sit kropssprog, så telefonindskud er ikke mine favoritter. Jeg kunne høre Big Dan og Ginger i rummet sammen med den anden advokat. Vi kom ind i emnet for, hvilke ændringer, oprettelses- og adgangsdatoer der var meningen. Som jeg forklarede, kunne jeg høre ingefær bede om en pause for at tjekke hendes søn, som hun sagde var syg hjemme. Derefter ringede mit kontor telefon og nummeret var hendes! Hendes søn var fint. Hun havde ringet til at forsøge at ændre virkeligheden lidt. Selvom hun havde svært ved at finde vej rundt om et regneark, insisterede hun på, at jeg havde fejl i mit vidnesbyrd om fildatoer. Jeg var nødt til at forklare, at jeg kendte en eller to ting om dem, og at jeg selv havde udført forsøgene til bekræftelse. Hun havde også, sagde hun, og jeg tog fejl. Jeg må indrømme, jeg var lidt rattlede. Jeg forsøgte at forklare, at Windows 7 og XP behandler bestemte datoer lidt anderledes. Jeg var nødt til at holde fast i mine våben, og ingefær var rasende. Alligevel besluttede de at tage det helt til retten. Ginger forberedte en stak af shreddable papir regneark og faxede dem til mig. Nu var jeg den, der havde problemer med at tolke regneark, da jeg ikke kunne gøre hendes hold sammen. Jeg gjorde mit bedste. Ingen ønsker en smuk kvinde at tro, at de bliver foragtede. Så faxede hun mig om en 100 point, hun ønskede, at jeg skulle vidne om. Jeg tilbragte flere timer forklarer, at der var mange ting derinde, som jeg simpelthen ikke kunne sige. Jeg følte, at jeg var på et debathold. Jeg skulle have stoppet der og da, men jeg holdt fast med det, indtil hun sagde - skriftligt - at hvis jeg ikke kunne besvare et bestemt punkt på en bestemt måde, insisterede hun på, at jeg sagde, at jeg ikke kunne få svaret. Selv om det ikke ville have været højden af et etisk brud, ville det være skade. Jeg siger op. Jeg kaldte Big Dan og fortalte ham, at jeg tog mig af sagen, og at han virkelig burde fortælle sin klient ikke at bede en officer i retten om at perjure sig selv. Men Dan var stadig en troende i denne forfærdelige fristende. Og retten var truende. Jeg lod mig selv tale om at gå til retten under følgende omstændigheder: Ginger ville ikke tale til mig mere - kun advokat Dan; ingen ville forsøge at påvirke mit vidnesbyrd, herunder Big Dan; og jeg var nødt til at modtage øjeblikkelig betaling for at dække den langvarige regning samt kommende vidnesbyrd. Færdig og færdig. Jeg afslutter. Ville det være, at aftalen blev holdt. Hvad der skulle have været et par timer på stativet, blev til to hele dage. Ginger sad med sin advokat, scowling, rystede på hovedet og på anden måde forsøgte at få mig til at sige "de rigtige" ting. Hvert af hendes eksperter og hendes advokat og dommeren var en doofus, og hver eneste af oppositionen var strålende. Pauserne var fulde af beskyldninger, og denne smukke kvinde, som kunne få så mange mennesker til at danse til hendes melodi, kunne ikke få fakta til at sige, hvad hun ville have til dem, uanset hvor mange gange hun skifte hende om hvad de skulle betyde . De bad mig om at blive en anden dag som et modløs vidne til den næste fyr, men jeg kunne bare ikke. Jeg var nødt til at beskæftige mig med virkelighed og aftaler. Nå i sidste ende blev jeg tilbage med at holde posen til en dags domstolsregning - og karma blev ramt af den giftige temptress. Måske var det hendes histrionics, hendes væskeformede måde med sandheden, eller bare, at far havde skrevet hende ud af hendes arv for en eller anden mærkelig grund. Men efter flere års arbejde med retssystemet, sluttede den onde Lynn Dallas med, hvad Will gjorde hende, og den skarpe sirenen fik en andel af Karma. Så nu sidder jeg og mediterer på flag og tegn og den blå Santa Barbara-himmel. Betaler lidt nærmere opmærksom på, hvad universet skal vise en fyr, der gør sit liv til at grave sandheden op med en retsmedicinsk spade. Forsøger at se, hvad der kommer for den almægtige, skal slå mig i panden med en slædeshammers for at få min opmærksomhed. Og holde fancy duds presset til den næste retsdato med fakta.