#9 grader nord | Explore Tumblr posts and blogs

mikkelbechshoeft · 7 years ago

Text

Del 2: Sydafrika - advanced level

Vi forlod Tsitsikamma nationalparken med en venlig hilsen til aberne, som havde holdt os med selskab hver dag. Vi troede på det her tidspunkt, at abernes sådan set var ret uskyldige beboere i nationalparkerne i Sydafrika, men vi skulle blive klogere. Meget klogere. GPS’en var sat mod byen George på The Garden Route, som ikke har noget med en have at gøre, men har fået navnet fordi området er meget grønt med bølgende bakker og brusende hav. En smuk og vild køretur med havet på den ene side og bjergene på den anden. Undervejs gjorde vi holdt i Jeffreys Bay, kendt for utrolig gode surf-bølger, men det sprang vi lige over for de bølger var nu altså alligevel lidt mere end en 5-årig kan klare på et surfboard…Heldigvis fandt vi en fantastisk café i byen og her nød vi endnu engang den fantastisk gode og billige mad, som Sydafrika grundet den meget svage rand kan tilbyde. En rigtig god Cafe Latte, 15 kr., milkshake, 20 kr., et glas sprød hvidvin 15 kr., en stor og frisk burger med fritter og det hele, 45 kr. Så er det altså ret svært at klage over noget som helst, når man bliver serveret god mad til de priser – mens solen varmer luften op til godt 30 grader. Jo, vi er blevet forvente.

I George tjekkede vi ind på en nærmest øde campingplads. Og det var vores første clue til en overraskende konklusion på hele rejsen: Der var simpelthen ingen andre rejsende, nærmest hvor end vi kom hen. Hjemmefra var vi overbevidste om, at vi ville møde mange andre børnefamilier på tur og at Jacob nemt ville finde legekammerater. Men det viste sig, at sydafrikanerne virkelig kun holder ferie i skolernes ferie (og den sluttede midt i januar), mens udenlandske turister hovedsageligt besøger Cape Town og Kruger nationalparken. Og altså ikke alt det ind i mellem. Vi fandt nogle legekammerater et par steder, skal det siges, men det var lidt en streg i regningen og for Jacob ind i mellem noget frustrerende at skulle trækkes med de voksne hele tiden. Så vi opfandt ’voksenting’ og ’børneting’ – og prøvede at inddele dagene sådan, at der var noget til begge parter. Og så spiste vi virkelig mange eftermiddags-is og drak Appletiser, ren æblejuice med bobler, som vi ikke har i Danmark, men som virkelig var et hit, når de voksne fik vin, øl eller G&T ud på eftermiddagen. Helt naivt havde vi talt om hjemmefra, at vi jo nok ikke burde drikke alkohol hver dag…jeg tror, at vi sprang én dag over! Ups.

’Far, jeg er svimmel’, nåede Jacob lige at sige før han kastede op. Jeg lagde to og to sammen og panikkede. Havde natten i sulfurdampe alligevel påvirket Jacob og kom der en efterreaktion her 2-3 dage efter? Den panik førte til en eksprestur til skadestuen efter konsultation med forsikringen. Og så er det jo altså privathospital, for sådan fungerer sundhedssystemet efter amerikansk forbillede. Jacob blev ret hurtigt undersøgt og konklusionen var en lokal infektion – intet farligt. Puha – vi forestillede os alt det værste. Helt utroligt hvor mange tanker om, hvad man måske har udsat sit barn for, uforvarende, som kan nå at løbe igennem ens hoved før lægen beroligede dem igen. Men børn er seje og Jacob tog det i stiv arm – efter lidt juice var han helt klar til at tage på jordbærfarm, plukke jordbær, gå igennem en kæmpe hæk-labyrint og bare hygge. Sådan, slut med sygdom.

”Mind the trucks, dear” De kører virkelig anderledes i Sydafrika. For det første kører de i venstre side. Det er så, hvad det er. Og ret nemt, egentligt, når man kører med automatgear. Men så har de to spøjse opfindelser: Den ene er, at de har sparet lyskurvene væk og i stedet opererer med, at den som kommer først til krydset må krydse først. Dér skal man altså lige have et blik på de andre billister i krydset, før man møver sig ud. Det andet er, at deres hovedveje ofte kun består af et spor i hver retning, men med en meget bred rabat med en gul stribe. Den rabat bruger de så til at trække ud i, når bilen bagved vil overhale. Og det vil man ret ofte, skal jeg hilse og sige, for hold nu op hvor kører de laaaangsomt i det her land. Lastbiler med 20 km. op ad egentlig ikke særlig stejle bakker og pas, gamle smadrekasser der trisser af sted og så faktisk næsten igen, som kører hurtigere end det tilladte. Det er den omvendte verden, men faktisk endnu mere farligt end i Danmark, hvor foden ofte hviler tungt på speederen. Der dør rigtig, rigtig mange i trafikken i Sydafrika hvert år. Måske også fordi de har en vane med at sidde 6-8 mennesker, også børn, på ladet af deres elskede bakkies, trucks med åbent lad.

Fra kysten tog vi turen ind i landet med et kort stop i byen Graff-Reinett, langt fra alting, for at se de smukke bjergformationer i området. Vejret var ikke helt med os, men vi fik da gået en tur i ruskende vind og regn – er det ikke kun ’dumme danskere’, som gør sådan noget? Næste dag gik turen videre over sletterne og landbrugslandet – langt, varmt og øde flere steder. Vi overnattede i Bloemfontein på vores vej mod Drakensbjergene.

Bloemfontein er ikke nogen specielt spændende by, men den giver anledning til lige at kradse lidt landets ret vilde og ubehagelige historie. Sydafrika er som samlet nation ikke engang 100 år gammel. Før nationen blev samlet bestod den af forskellige kongedømmer for de oprindelige folk, britisk kontrollerede områder og Afrikaans dominerede/kontrollerede områder. Og grundlæggende var alle i krig med alle. Indtil starten af dette århundrede, hvor nationen blev samlet, men hvor afrikaan-mindretallet fik held til at overbevise det britiske overherredømme, at apartheid var en god idé og den fuldstændig vanvittige raceopdeling tog fart for virkelig at kulminere omkring 1951, hvor alle i Sydafrika nærmest natten over blev identificeret som en bestemt race og dermed fik begrænset eller udvidet adgang til alt fra skolegang, sundhed, jobs, offentlig transport, etc, etc. Og senere hvor regeringen besluttede at tvangsforflytte over 1,5 mio. sorte til town-ship områder som i de fleste tilfælde hverken havde vand, strøm eller sanitet.

Bloemfontein er i dag stadig domineret af afrikaans talende sydafrikanere og på den måde er landet faktisk meget opdelt i, hvor der hovedsageligt tales engelsk, afrikaan, zulu eller xhosa (eller et af de øvrige syv nationale sprog). Selvom det er mere end 25 år siden at apartheid formelt ophørte, har landet stadig lang vej til ægte integration blandt folk. Befolkningen udgøres af kun 9% hvide, mens resten er sorte, farvede eller af anden oprindelse (fx indisk). Men stadig sidder de hvide på langt størstedelen af rigdommene – og dog - for i dag er situationen den, at hvide faktisk ofte har sværere ved at få jobs end sorte fordi der helt legalt adviseres efter sorte i fx offentlige jobopslag, ligesom sorte udgør hovedparten af ministrene (hvis der overhovedet er nogen hvide?) og vi hørte flere gange om ’omvendt racisme’ rettet mod hvide frem for sorte.

Vejen til forsoning er lang, meget lang – og man fornemmer tydeligt hvorfor efter et besøg på apartheidmuseet i Johannesburg, som starter med, at man på billetten bliver tildelt en hvid eller sort identitet. Vores lille familie på tre blev splittet ad via to forskellige indgange, og jeg skal love for at lille Jacob syntes det var meget, meget mærkeligt, at far pludselig var på den anden side af hegnet. Sådan skete det også for mange familier i virkeligheden. Museet var voldsomt – for voldsomt for en 5-årig – men vi har godt nok haft mange snakke om, hvordan man skal opføre sig, hvorfor de hvide var dumme, hvad det vil sige at være fattig, hvordan vi skal være taknemmelige, hvordan alle er lige, osv. osv. Forhåbentligt er det med til at tone Jacobs væsen og holdninger på langt sigt i en positiv retning.

Dragebjergene Og nu når vi snart til det med naturoplevelserne. For Drakensbjergene er da noget af det mest imponerende natur, jeg nogensinde har set. Smukkere og grønnere bjerge skal man lede længe efter. Vi snørede vandreskoene, alle tre, og begav os ud på 7-10 km. ture mellem brusende floder, vandfald, drivende skyer på en knaldblå himmel og masser af små, forbandede myre som hele tiden ville ombord på vores sko. Vandreturene går langs ’amfiteateret’, som er en massiv, lodret bjergvæg der virkelig kan tage pusten fra én. Hemmeligheden i området er at komme tidligt afsted, for hver eftermiddag, med stor præcision, rullede store tordenskyer ind over bjergene. Og jeg skal love for, at de kunne lyne, tordne og give vand. Så vi sad og lunede os i vores hytte med varm kakao, mens regnen silede ned. Næste morgen? Blå himmel og 30 grader.

Vi brugte fem dage i Drakensbjergene og trillede så vores wannabe-firehjulstrækker (sådan én mænd ønsker sig, når de nærmer sig 40 – ups, dér pegede pilen vist på undertegnede) ud mod kysten igen. Men denne gang i provinsen KwaZulu-Natal, hvor varme havstrømme gør havet rart at bade i (24 grader) og luner luften, så palmer og tropisk vegetation kan vokse. Største by er Durban, og dén er der ærlig talt intet at skrive hjem om. Vi var ret skuffede. Det var vi desværre også over området syd for byen, hvor vi boede tre dage i håbet om bare at tulle rundt og nyde strandlivet. Men havet er voldsomt på de kanter, om end lunt, så badning foregår i vandkanten under konstant overvågning. Vi havde stranden for os selv, selvom vejret nu var lunt nok. Om aftenen fik vi uventet besøg i hytten, hvor en kakerlak havde besluttet at gøre os selskab – skal love for fruen ikke var tilfreds (det var jeg sådan set heller ikke). Da der så også var en kakerlak på badeværelset, som vi dog fik fanget, så havde vi ligesom fået nok af krybdyr indenfor.

Så var det hele meget bedre nord for Durban, hvor byen Ballito danner rammen om sommerturisme langs den enorme kystlinje. Her med lidt bedre muligheder for badning, da der er mange naturlige pools mellem klipperne. Vi fik snorklet og set på mange flotte fisk, Jacob fandt en død koral, vi fandt store krabber på stenene, far fik gourmet-kaffe og gourmet-is og så prøvede vi kræfter med mountainbike. En 16 km. tur over små og store bakker klarede Jacob i nogenlunde god stil, selvom kæden på hans lille og ret udtjente mtb-cykel sprang af 10 gange. Men det var en sjov og god oplevelse for hele familien og bestemt noget, vi vil gøre igen.

Nu var vi også ved at være klar til at se nogle rigtige dyr. Og med rigtige dyr mener jeg Afrikas farligste! Flodheste.

Mit navn er Hippo. Hippopotamus. I den søvnige og noget turistede flække St. Lucia er der hver nat et særligt besøg i byen. Der kommer flodhestene nemlig op fra det omgivende floddelta og vandrer lige ind i byen. Derfor er der også advarselsskilte på alle indfaldsvejene: Beware of the hippos! Og ganske rigtig – ved 21-tiden kom vores vagt på Sunset Lodge forbi med lommelygten og så stod vi der lige uden for lågen og kiggede på tre store flodheste, som stille og roligt græssede. En bil kom til syne, bremsede op og trillede så meget, meget stille forbi. For man skal ikke genere de tilsyneladende rolige væsner. De dræber mellem 3000-5000 mennesker årligt i Afrika!

På en sejltur rundt i floddeltaet så vi flodhestens store tænder helt tæt på, og jeg skal love for at man ikke ønsker at få sådan én igennem sig. Så er man færdig, som kaptajnen på båden sagde ganske tørt. Sejlturen bød også på nærkontakt med flere fiskeørne og var i det hele taget en stor oplevelse. Resten af dagen kunne så spenderes i vores pool på lodgen, hvor de kære flodheste åbenbart også yndede at græsse midt på natten – kunne vi se på billeder fra overvågningskameraet, som vores vært viste os. Så vi blev pænt i vores seng ud på de små timer.

Canada? Sverige? Nej, Sydafrika! Fra St. Lucia tog vi en ordentlig køretur nordpå til Nelspruit (udtalelses noget i retning af ’Nælsprit’ – eller bare ’prutbyen’, som Jacob hurtigt døbte den.) Her lå Francolin Lodge, hvor vi brændte en ordentlig omgang stakater af på to dejlige overnatninger og en rigtig god middag i anledning af fars fødselsdag. Så sang tjenerne også fødselsdagssang og skrev happy birthday med hindbær-coulis. Jo, jo. Først og fremmest var der en utrolig smuk udsigt over byen fra lodgens restaurant og en virkelig imponerende botanisk have med store vandfald og en kunstigt skabt regnskov (udendørs) midt i byen.

På vejen mod Nelspruit passerede vi gennem et forunderligt landskab, som i høj grad lige så godt kunne have været Canada eller Sverige. Store graner på rad og række, bølgende bakker og bjerge og utrolig store mængder regn. Faktisk har jeg aldrig prøvet at køre i så meget regn. Man kunne absolut intet se. Og vandet forlod ligesom ikke vejbanen, så bilen planede flere gange. Tænder man så lige lygterne? Ja, tænker du nok. Nej, åbenbart ikke. Hvorfor? Aner det ikke. Måske virker knappen bare ikke i den gennemsnitlige taxi-minibus i Sydafrika. Don’t know. Men det gjorde unægtelig kørslen noget nervepirrende. Uanset så måtte vi bare igen konstatere, at naturen i Sydafrika er helt utrolig foranderlig, mangfoldig og smuk. Dén er simpelthen hovedgrund og grund nok i sig selv til at besøge landet.

Kruger, here we come Ingen Sydafrika-tur uden et besøg i Kruger National Park. Og det vil jeg så gerne udfordre med det samme, for vi havde mindst lige så gode og næsten bedre naturoplevelser andre steder i landet. Men, vi havde også fantastisk gode oplevelser i Kruger. Det var måske bare ikke helt så overvældende, som vi havde hørt flere omtale den enorme nationalpark som.

Krüger består, i modsætning til hvad man måske skulle tro, af en meget stor offentlig del og så af en lang række private game reserves. I den offentlige del kan man selv køre på safari i sin egen bil, mens man i de private områder altid sidder i lodgens jeep eller er gå gå-safari. Det er to meget, meget forskellige safari-oplevelser. I de private områder kan man køre direkte ind i bushen, helt off-road, og følge efter dyrene. Det er forbudt i de offentlige områder, hvor vi så var mere heldige at se større flokke af dyr og hvor oplevelsen af selv at spotte dyrene også er ret fed. Bl.a. var min kære kone og Jacob så heldige og dygtige at spotte først gribbe højt i luften, så et bytte i et træ og dernæst en leopard, som sad for foden af træet og vogtede nidkært over resterne af impalaen i træet. En helt speciel oplevelse for dem begge.

Vi boede i camp’en Berg-en-Dal i en lidt bedaget men ok hytte, som bookes gennem SANparks – Sydafrikas nationalpark-enhed. En virkelig velfungerende service med adgang til virkelig gode overnatningsmuligheder i parkerne i hele landet (bortset fra KwaZulu-Natal, hvilket ikke giver nogen mening overhovedet). Bortset fra en abe, som meget gerne ville ind i vores hytte (konen havde lige vendt ryggen til et øjeblik) og en skolopender på godt 20 centimeter på badeværelset (faktisk en ret klammo sag, der åbenbart godt kan bide rimelig meget), så havde vi nogle virkelig gode dage i camp’en, hvor vi også slappede af den ret store pool mellem safariturene. Vi spottede rigtig mange elefanter, kunne ikke passere vejen for en stor bøffelflok, talte i hundrede af impalaer, så utrolig mange fugle og på et night-drive, i en jeep, så jeg to store hanløver helt tæt på, som langsomt luntede rundt på vejen. Dém havde vi også hørt de andre nætter gøre tydeligt opmærksom på, at de var i området.

På ’luksus’ lodge Efterfølgende kørte vi til Gomo Gomo Game Lodge i den midterste del af Kruger, og var nu altså i et privat område af den enorme park. Vi havde tre rigtig gode dage på Gomo Gomo, og Jacob elskede de to daglige safariture i den åbne jeep, hygge i poolen og socialisering med de andre gæster – selvom han var det eneste barn. Heldigvis tog alle sig rigtig godt af ham – han fik endda et par nye venner i et britisk ægtepar, som både spillede Ludo, tryllede og hyggede med ham. Virkelig fedt. Vores lille hus/hytte var fint indrettet og i pæn stand – det manglede også bare. For safari på privat game lodge er dyrt! Vi gav ca. 3700 kr. pr. nat inkl. forplejning for os tre. Og det er bestemt i den billige ende, skal jeg hilse og sige. Ikke så mærkeligt, at de fleste på safari er ældre mennesker, der nyder deres otium.

Sådan et dansk par mødte vi første dag – et sandt safari-ekspert-par. De havde været afsted ti gange – men kun til Kruger, hvilket vi i vores stille sind undrede os noget over. Men vi måtte desværre forstå, at Gomo Gomo ikke var særlig godt. Desværre. Alt for få dyr og trackerne virkede ikke så rutinerede, åbenbart. Hmm. Ikke lige den bedste start, og heller ikke så fedt at få at vide fra andre, når man lige er ankommet (note to self).

Nå, men i løbet af de tre dage fik vi nogle rigtig gode dyreoplevelser. Særligt en helt tæt oplevelse med to store hanløver, som dovent lå og slikkede sig og kiggede nysgerrigt på os (særligt på Jacob…) var rigtig fedt. Og en stor han-elefant, som rejste sig på bagbenene og tydeligt markerede, at vi godt kunne skride fra hans område fik det til at gippe i os alle. Ind i mellem de to særlige oplevelser var der vilde hunde i leg og slåskamp, store næsehorn, et par flodheste, smukke giraffer, zebra og impala i dusinvis og store rovfugle. Alt sammen i en fantastisk natur, hvor vi ofte kørte direkte ind i bushen for at følge dyrene.

En stor oplevelse men også sammenlagt over 18 timer i safari-jeepen på meget bumlet og ujævne grusveje. Man skal ikke lide af tendens til køresyge eller lignende, hvis man overvejer safari. Tre dage er nok.

Den sidste aften blev det store bål tændt i camp’en, og vi spiste siddende som på restaurant rundt om ilden. Med stjernerne som bagtæppe. Det var en smuk og uforglemmelig oplevelse, om end maden måske samlet set ikke svang sig helt op på gourmet-niveau.

Gomo Gomo afsluttede vores dyreoplevelser og markerede også, at der nu kun var én uge tilbage af vores store eventyr.

Vandfaldsparadis I området omkring byen Sabie findes der over tyve vandfald, heraf fem-syv rigtig store. Det er simpelthen et vandfaldsparadis. Samtidig er byen et godt udgangspunkt for en dagstur til Blyde River Canyon, verdens tredjestørste kløft (tænk Grand Canyon) som også mange safarirejser inkluderer en dagstur til. Vi indkvarterede os på campingpladsen Sabie River Lodge i en spøjs kombination af et telt med et fast tag, tilbygget toilet/bad og et betongulv. Sådan ét havde vi godt nok ikke lige set før. Men det viste sig at være et godt valg, for hold da op hvor gud åbnede for sluserne. Det stod ned i lårtykke stråler alle tre nætter. Så meget at jeg da lige måtte op og tjekke gulvet. Men teltet og taget holdt tæt.

Sabie er vel det tætteste på et hul i jorden man kan komme, men de havde en fin cafe, så på trods af regnen, som også drillede os lidt om dagen, fik vi nogle gode dage ud af det. Blyde River Canyon var et spektakulært syn med underlige stenformationer og storslået vue ud over dalen. Og vandfald er altid sjove – også for en lille fyr på fem, som kom helt tæt på det ene vandfald med regnjakken godt oppe om ørerne. Jo, der var virkelig smæk på! Og vi var nærmest de eneste turister, hvilket gjorde oplevelsen endnu mere speciel. Et par dage i området kan varmt anbefales.

Storbysafari i Johannesburg Afslutningen på vores eventyr nærmede sig med hastige skridt. En køretur til Johannesburg og tre nætter i byen var sidste kapitel. Vi havde jo godt nok hørt ganske mange historier om (u)sikkerheden i Joburg eller Jozzie, som byen kærligt kaldes. Og forsøgt at springe Lonely Planets afsnit om sikkerhed over. Uden held. Så det var lidt med bankende hjerte, at vi kørte ind i byen. Men vores bekymringer blev gjort fuldstændig til skamme. Der skete absolut ingenting og vi bemærkede absolut heller intet underligt, ubehageligt eller bekymrende. Intet.

Vi boede i bydelen Melrose på Melrose Place (meget sjovt for os der er så gamle, at vi kan huske 90’er serien). Et ganske udmærket guest house med sådan en rigtig Mrs. Bucket, som vartede os op hver dag i morgenmadsrestauranten og spurgte til, om vi havde oplevet noget spændende. Og som, viste det sig, aldrig havde sat sine fødder i nogle af de mest trendy områder af byen. Kun 4 km. væk. Jo, det er et virkelig opdelt og fordomsfyldt land.

Dagene i Joburg brugte vi på at spise godt, være på marked, besøge et shoppingområde lavet af containere og med en super fed vandlegeplads til ungerne, og, ikke mindst, opleve ’The Cradle of Human Kind’ en time uden for byen. Sidstnævnte er en kombination af oplevelsescenter, eksperimentarium og limstenshule. Virkelig et besøg værd! Vi fik serveret hele menneskeheden historie, indsigt i verdens grundelementer, forsøgt at presse os igennem et meget lille hul i jorden som arkæologerne og set rigtige skeletter af meget, meget gamle mennesker. Og så bevægede vi os over 60 meter ned under jorden i selskab med en ganske munter guide og én mormor for meget, som måtte helt ned på alle fire for at kravle igennem hulens smalle rum. Mormor klarede det, alle klappede og Jacob var dybt optaget af historien om dykkeren, som engang i 80’erne var faret vild i de underjordiske søer i hulen og omkommet efter seks uger alene i mørket. Not fun.

Sådan en tre nætter i Joburg kan godt anbefales. Og så heller ikke mere.

White or rosé, sir? Og så tikkede den ind. Mailen. Fra Qatar Airways. ’Do you want to upgrade to business class?’. Altså ikke gratis, forstås. Men til en meget, meget billig penge. 3400 kr. pr person. Bevars, stadig mange penge. Men slet ikke nærheden af fuld pris. Vi hoppede på. Og jeg skal love for, at det var en oplevelse vi sent vil glemme.

Vi kom først ombord på flyet og fik pladser absolut helt forrest. Række 1A. Satte os i de magelige stole, klappede fodskamlen ud – med knapperne altså – og blev spurgt, om vi ville have hvid eller rosé champagne til at starte turen. Jo tak. Det blev rosé. Jacob fik de støjreducerende høretelefoner på og forsvandt ind i et tegnefillmsunivers i hvad der vel nærmest var en personlig biograf – skærmstørrelsen taget i betragtning. Vi andre blev forkælet med et overdådigt menukort, vinkort, drinkskort, toilettaske proppet til randen, nattøj, pude og tæppe og en stol, der kunne blive til en helt flad seng. Så vi bestilte selvfølgelig alt for meget at drikke og alt for meget at spise. Tog billeder af det hele og opførte os sikkert helt forkert på business class. Men vi hyggede os gevaldigt og sov meget, meget bedre end klemt sammen på monkey class. Om det var pengene værd? Ja bestemt – men ikke, hvis det havde været til fuld pris. Helt sikkert ikke.

I øvrigt en lille bemærkning om Qatar Airways. Vi var godt nok ret skuffede over maden på economy både ud og hjem (Doha – Cph). Det var seriøst ikke noget at skrive hjem om. Smagløst, tørt brød, små serveringer, ingen frugt eller sundt til morgenmaden, langsom servering. Mmmm nej, det spillede altså ikke. Men sæder, skærm og flyene var i topklasse.

Og således kom vi hjem i god ro og orden, lidt mere udhvilede end vi først havde regnet med, og heldigvis stod farmor og farfar klar i Kastrup med flag. Gensynsglæden var stor! Om vi var klar til at komme hjem? Ikke hvis du spurgte de voksne, men for Jacob var to måneder nok meget passende. Han var klar til børnehave, venner og familie igen. Det var vi andre sådan set også (altså klar til venner og familie), men hold nu op hvor er det en gave, at kunne være så intenst sammen med sin familie og helt opløse dagligdagens små og store gøremål, bekymringer, sociale medier, ligegyldige nyheder og forbrugssamfundets totale overflod. Vi er SÅ klar til at gøre det igen.

Eftertanker De sidste linjer af denne rejsebeskrivelse skriver jeg her tre uger efter vores hjemkomst. Og hvad står så tilbage? Hvad er det for en fortælling, som vi har delt med venner, familie og kollegaer? Har vi rykket os som mennesker? Var det svært at komme tilbage til arbejdet? Og til børnehaven?

Helt grundlæggende står den samlede tur stadig som en 100% fantastisk oplevelse, som vi er virkelig taknemmelige over at have fået mulighed for at få. For Jacob fylder dyreoplevelserne rigtig meget. At have set en leopard, spottet løver og elefanter og selvfølgelig at have spist et kæmpe antal is er oplevelser, som han nævner igen og igen. For Michaela er de mangeartede naturoplevelser det centrale minde. Vandreturene i Drakensbjergene, det brusende hav ved Tsitsikamma og elefantflokkene i Addo Elefant Park. For mig er det et stort sammensurium af mange små oplevelser. For dét er måske netop Sydafrika i en nøddeskal: Der er ikke ret mange ’eiffeltårne’, men i stedet en lang perle af små særheder og unikke forhold, som samlet langt overgår et eller to ’vidundere’.

Sydafrika er et dilemmafyldt land. Et land hvor man bliver tvunget til at forholde sig til race, klima, økonomiske forhold, levestandard, materialisme, korruption, dyreudryddelse, naturbeskyttelse, sikkerhed, ytringsfrihed – ja, jeg kunne blive ved. Og det er egentlig ikke en dårlig ting som rejsende og som børnefamilie at destinationen også tvinger én til svære samtaler og til refleksion. Så længe den grundlægende sikkerhed er i orden. Det følte vi at den var, og vi oplevede absolut intet negativt.

Jeg tror, at jeg er blevet mere bevidst om, hvordan også rejseadfærd, flyrejser, forbrug, etc. påvirker miljøet. Hvor meget fordomme overfor ’det ukendte’ påvirker vores medmenneskelighed og tolerance, og hvor vigtigt det er, at vi også i Danmark bekæmper korruption, stort som småt, med næb og klør. For på sin vis kan man nemt tænke, at hver ’lille’ sag i Danmark kan være et skridt i en deroute, der kunne ende i Sydafrikanske tilstande. Og det ville være fuldstændig ubærligt.

Så jo, rejsen har skubbet til os som mennesker. Har gjort os (lidt) bedre til at lægge mobilen væk, når vi spiller Uno lørdag eftermiddag, fået os til at overveje tog til sommerferien (første skridt), fået stresspanikken over arbejdsudfordringer til at dæmpe sig lidt og også mindet os om, hvor vigtigt det er at prioritere sin tid på aktiviteter, familie og venner, der gør én gladere, klogere, roligere. Det gør det uendelige nyhedsflow, facebook-feedet, hovedløs shopping eller det seneste # sjældent.

Undervejs på turen udformede jeg en lille huske-liste med adfærd, som det overordnet set lykkedes mig at gøre på turen. Listen skulle minde mig om ikke at falde helt tilbage i gamle rutiner, når vi kom hjem. Jeg skrev:

Det skal jeg huske, når vi kommer hjem:

• At huske mig selv på at være grund-glad og grund-tilfreds med tingenes tilstand (hvad har været dagens gode/rare/behagelige/dejlige/etc. oplevelse?) • At grine noget mere • At være reelt tilstede i de små familiestunder (fx sluk mobilen, når vi spiller Uno) • At lade arbejdet vente • At Jacob ikke skal se iPad om morgenen, men at vi finder Anders And frem • At tage Jacob med ud i den danske natur og gå på opdagelse • At bruge flere penge på gode råvarer og bedre vin (lidt men godt) • At invitere flere venner på middag • Aktivt at prioritere hvem og hvad jeg bruger min fritid på • At bruge færre ressourcer på brok – for hvad er problemet lige…? • At blive ved med at træne – to-tre gange om ugen • At droppe det daglige nyhedsflow og Netflix-zapperi. Læs en bog, Zetland, et magasin. Dybde.

Her tre uger senere er jeg allerede faldet i på flere af punkterne. Men hvor er det godt at genbesøge listen. I dag har den bedste oplevelse været teaterforestilling med farmor og farfar. Og solskin. Og hjemmelavet gulerodskage. Og at spille myretuen. Jo, det er nu ikke så tosset det hele. Næste orlov? New Zealand. Eller Japan. Nej, Australien. Åh ja! Eller Argentina. Hmm…godt der er mange år at tage af :)

#sydafrika #southafrica #johannesburg #orlov #familierejse #rejse

1 note · View note

yummyummy-404 · 6 years ago

Photo

9 Grader Nord by CKFotoNO 9 Grader Nord @Utkant18 August 7, 2018 at 08:10PM

#500px #lxmusic #concert #lxscene #lisbon #lisboa #lxstores 9 Grader Nord Concert CKFotoNO performanc

0 notes

takingcontrolme-blog · 6 years ago

Text

Simuleringshypotesen: Nogle beviser

Simuleringshypotesen: Den bedste matematiske dokumentation * Matematisk sandsynlighed: Virtuelle / simulerede verdener vil stort set overgå eller overskride den ene basisværdi. Derfor, hvad er oddsene vi er beboere i den ene basis virkelighed? Matematisk Pixilation: Livet, Universet og alt er pixeleret - det er alt binært, ikke analogt (dvs. kontinuert). Den virtuelle virkelighed er også pixeleret. * Matematisk effektivitet: Så er der "Matematikens urimelige effektivitet i naturvidenskaben", ifølge fysikeren Eugene Wigner, der beskriver de love, principper og relationer der er forbundet med naturvidenskaben. Hvorfor matematik skal være fundamentet er et af de ubesvarede store spørgsmål. * Matematiske ligninger: De koefficienter og eksponenter, der er en del af de matematiske ligninger, der relaterer til de forskellige operationer, der er indbygget i dette univers af vores, er næsten altid tilbøjelige til at være simple lavt tal hele tal (dvs. - I, 2, 3, 4, 5 osv.) Og simple fraktioner (1/2, 1/3, 1/4, 2/3, 3/4 osv.) Mod alle før-de-fact-forventninger. * Matematiske begreber: Matematiske begreber som Bell-kurven, Fibonacci-tallene og sige, at den gyldne ratio synes at være uden rim eller grund meget, meget udbredt i Moder Naturens ydre rige. Hvorfor er det sådan? Ingen ved. * Matematisk finjustering: Matematik er finjusteret for at give præcise resultater, ligesom Force er lig med Massetider Acceleration, ikke Force sort af ligestilling Massetider Acceleration nogle gange siger kun på mandage, onsdage og fredage. Matematik siger, at Ti-Squared svarer til hundrede på alle tidspunkter og ikke kun på ulige dage i måneden. På samme måde er vores univers også tilsyneladende finjusteret for at give atomer, molekyler og mere komplekse kemiske forbindelser til at eksistere, hvilket i sidste ende giver dig mulighed for at eksistere, overleve selv trives. Elektronens elektriske ladning er nøjagtig lige og modsat den elektriske ladning på protonen, ikke kun i måneder, der kun slutter i "Y". Rent vand har visse egenskaber, der er konsistente og konstante. Det er ikke sandsynligt, at du kan varme kedel op og få vandet til at blive is og fryse fast. * Matematisk symmetri: Hvad er symmetri, hvis ikke geometriske eller dimensionelle relationer, relationer der udtrykker ligestilling mellem venstre og højre, top og bund, for og bag. Af en eller anden grund (r), som jeg ikke helt kan pinke ned, elsker Moder Natur (generelt) og Mennesker (især) Symmetri. Fysikere elsker især symmetri. Der er symmetri mellem en elektron og en positron; i den elektriske ladning mellem en proton og en elektron; i geometrien bag konfigurationen af atomer og molekyler; i form af krystaller osv. Selv storskala strukturer, som de fleste galakser (herunder vores egen galakse) udviser symmetri. Stjerner og planeter er sfæriske (takket være tyngdekraften) og planetariske atmosfærer - selvom de ikke altid er planetare overflader - udviser nord / sydsymmetrier. Men mennesker elsker også symmetri. Du vil blive hårdt presset til at finde fælles husholdningsartikler, fra plader til bøger til billedrammer; dåser, flasker, krukker og piller; gulvfliser, tapet og mønstre på vores tæpper og t��j og andre husholdningsstoffer; fra borde og stole, der ikke udviser symmetri. Intersections tendens til at være vinkelret; round-a-bouts er cirkulære og biler og andre former for transport (tog, fly og skibe) har tendens til at udvise venstre-højre symmetri. Mange af vores tal og bogstaver og symboler er symmetriske, og hvad er "ligestillingsbetegnelsen", men symmetrien mellem venstre og højre side af en matematisk ligning. Selvfølgelig vil mange hævder, at 2, 4, 5, 6, 7, 9 samt F, G, J, L, N, P, Q, R og Z ikke har øverste eller venstre højre symmetri . Selvfølgelig både N og Z, hvis de roteres 180 grader ender som N og Z igen. I hvert fald, hvis disse eksempler er i 3-D, så har de front-back-symmetri, selvom de ikke har øverste-bund eller venstre-højre symmetri. Endvidere, selvom 6 og 9 ikke har traditionel symmetri, er begge 69 og 96, hvis de roteres 180 grader ender som 69 og 96. Og mennesker har tendens til at blive tiltrukket af mennesker, der udviser symmetri, især ansigtssymmetri. Et skævt menneske er ikke så attraktivt (og det findes sandsynligvis også i dyreriget). Det meste af det biologiske rige udviser symmetri, sædvanligvis venstre-højre symmetri men ofte radial symmetri også. Yderhud / skalaer / pelsmønstre har også tendens til at være symmetriske, ligesom plantens blade og frø. Du har ikke dyr med et ulige antal tilføjelser / lemmer eller øjne og ører for den sags skyld. Typer af symmetrier: Der er symmetrien af den eneste ting i rummet, og så er der symmetrien af lige og modsætninger, som kan opholde sig i selve rummet eller endda bare i det mentale rum. Symmetri - du kan ikke have den ene uden den anden, der er lige og modsat. Men hvorfor er det sådan? Foruden elektron / positron (materie / antimatter) symmetri er der flere andre lige-modsatte symmetrier, som mennesker er kommet for at anerkende fra yin / yang; varmt koldt; himmel helvede; god dårlig; våd tør; tamme / vilde; mand kvinde; partikel / bølge; sind / krop; sort hvid; dag nat; lys mørk; toppe / trug; rationel / irrationel; levende / død animere / inanimate; hård blød; ung / gammel; fødsel / død; liv / ikke-liv; endelig / uendelig arbejde / leg (eller fritid); i søvn / vågen bevidst / ubevidst; noget / intet; fortid / fremtid rig fattig; sygdom / sundhed; og / eller; start / finish; stop / gå; ateisme / teisme start / slut, nord / syd; øst Vest; etc. Og uden tvivl dedikerede læsere kunne udvide denne liste hundredvis af gange. Gør alt det ovenfor som noget, som software, selv en matematisk konstruktion, kunne og ville opnå? ooooooooooooooo Simuleringshypotesen: Et godt stykke bevis Der eksisterer og forbliver en hel uregelmæssig verden af "Det kan derfor ikke være, det er ikke" vs. "Jeg ved hvad jeg så". Inden for dette rige skal man undersøge nogle uregelmæssigheder, der står stille! Det udelukker alle ting cryptozoological; UFO'er / fremmede bortførelser; bolden lyn (dog ikke uregelmæssigt mere); spøgelser og spøgelsesskibe mv. En anomalie, som er meget synlig og står stille, er afgrødecirkler. De har ingen naturlig forklaring end intelligent design. Selvfølgelig er de intelligente designere mennesker - eller er de? En ting, der ville sætte katten blandt duerne, ville være en afgrøde, der dannede sig i bred dagslys med mange potentielle vidner rundt, og ingen så en ting. Der er en sådan sag. Julia Set, der syntes sent på eftermiddagen tæt på Stonehenge og den travle A303 motorvej den 7. juli 1996. Når det er sagt, skal dagslysafgrødecirkler være temmelig meget engang, ellers bliver den virtuelle virkelighedsteori ret åbenlyst.

0 notes

luxportalonline-blog · 6 years ago

Text

Simuleringshypotesen: Nogle beviser

Simuleringshypotesen: Den bedste matematiske dokumentation * Matematisk sandsynlighed: Virtuelle / simulerede verdener vil stort set overgå eller overskride den ene basisværdi. Derfor, hvad er oddsene vi er beboere i den ene basis virkelighed? Matematisk Pixilation: Livet, Universet og alt er pixeleret - det er alt binært, ikke analogt (dvs. kontinuert). Den virtuelle virkelighed er også pixeleret. * Matematisk effektivitet: Så er der "Matematikens urimelige effektivitet i naturvidenskaben", ifølge fysikeren Eugene Wigner, der beskriver de love, principper og relationer der er forbundet med naturvidenskaben. Hvorfor matematik skal være fundamentet er et af de ubesvarede store spørgsmål. * Matematiske ligninger: De koefficienter og eksponenter, der er en del af de matematiske ligninger, der relaterer til de forskellige operationer, der er indbygget i dette univers af vores, er næsten altid tilbøjelige til at være simple lavt tal hele tal (dvs. - I, 2, 3, 4, 5 osv.) Og simple fraktioner (1/2, 1/3, 1/4, 2/3, 3/4 osv.) Mod alle før-de-fact-forventninger. * Matematiske begreber: Matematiske begreber som Bell-kurven, Fibonacci-tallene og sige, at den gyldne ratio synes at være uden rim eller grund meget, meget udbredt i Moder Naturens ydre rige. Hvorfor er det sådan? Ingen ved. * Matematisk finjustering: Matematik er finjusteret for at give præcise resultater, ligesom Force er lig med Massetider Acceleration, ikke Force sort af ligestilling Massetider Acceleration nogle gange siger kun på mandage, onsdage og fredage. Matematik siger, at Ti-Squared svarer til hundrede på alle tidspunkter og ikke kun på ulige dage i måneden. På samme måde er vores univers også tilsyneladende finjusteret for at give atomer, molekyler og mere komplekse kemiske forbindelser til at eksistere, hvilket i sidste ende giver dig mulighed for at eksistere, overleve selv trives. Elektronens elektriske ladning er nøjagtig lige og modsat den elektriske ladning på protonen, ikke kun i måneder, der kun slutter i "Y". Rent vand har visse egenskaber, der er konsistente og konstante. Det er ikke sandsynligt, at du kan varme kedel op og få vandet til at blive is og fryse fast. * Matematisk symmetri: Hvad er symmetri, hvis ikke geometriske eller dimensionelle relationer, relationer der udtrykker ligestilling mellem venstre og højre, top og bund, for og bag. Af en eller anden grund (r), som jeg ikke helt kan pinke ned, elsker Moder Natur (generelt) og Mennesker (især) Symmetri. Fysikere elsker især symmetri. Der er symmetri mellem en elektron og en positron; i den elektriske ladning mellem en proton og en elektron; i geometrien bag konfigurationen af atomer og molekyler; i form af krystaller osv. Selv storskala strukturer, som de fleste galakser (herunder vores egen galakse) udviser symmetri. Stjerner og planeter er sfæriske (takket være tyngdekraften) og planetariske atmosfærer - selvom de ikke altid er planetare overflader - udviser nord / sydsymmetrier. Men mennesker elsker også symmetri. Du vil blive hårdt presset til at finde fælles husholdningsartikler, fra plader til bøger til billedrammer; dåser, flasker, krukker og piller; gulvfliser, tapet og mønstre på vores tæpper og tøj og andre husholdningsstoffer; fra borde og stole, der ikke udviser symmetri. Intersections tendens til at være vinkelret; round-a-bouts er cirkulære og biler og andre former for transport (tog, fly og skibe) har tendens til at udvise venstre-højre symmetri. Mange af vores tal og bogstaver og symboler er symmetriske, og hvad er "ligestillingsbetegnelsen", men symmetrien mellem venstre og højre side af en matematisk ligning. Selvfølgelig vil mange hævder, at 2, 4, 5, 6, 7, 9 samt F, G, J, L, N, P, Q, R og Z ikke har øverste eller venstre højre symmetri . Selvfølgelig både N og Z, hvis de roteres 180 grader ender som N og Z igen. I hvert fald, hvis disse eksempler er i 3-D, så har de front-back-symmetri, selvom de ikke har øverste-bund eller venstre-højre symmetri. Endvidere, selvom 6 og 9 ikke har traditionel symmetri, er begge 69 og 96, hvis de roteres 180 grader ender som 69 og 96. Og mennesker har tendens til at blive tiltrukket af mennesker, der udviser symmetri, især ansigtssymmetri. Et skævt menneske er ikke så attraktivt (og det findes sandsynligvis også i dyreriget). Det meste af det biologiske rige udviser symmetri, sædvanligvis venstre-højre symmetri men ofte radial symmetri også. Yderhud / skalaer / pelsmønstre har også tendens til at være symmetriske, ligesom plantens blade og frø. Du har ikke dyr med et ulige antal tilføjelser / lemmer eller øjne og ører for den sags skyld. Typer af symmetrier: Der er symmetrien af den eneste ting i rummet, og så er der symmetrien af lige og modsætninger, som kan opholde sig i selve rummet eller endda bare i det mentale rum. Symmetri - du kan ikke have den ene uden den anden, der er lige og modsat. Men hvorfor er det sådan? Foruden elektron / positron (materie / antimatter) symmetri er der flere andre lige-modsatte symmetrier, som mennesker er kommet for at anerkende fra yin / yang; varmt koldt; himmel helvede; god dårlig; våd tør; tamme / vilde; mand kvinde; partikel / bølge; sind / krop; sort hvid; dag nat; lys mørk; toppe / trug; rationel / irrationel; levende / død animere / inanimate; hård blød; ung / gammel; fødsel / død; liv / ikke-liv; endelig / uendelig arbejde / leg (eller fritid); i søvn / vågen bevidst / ubevidst; noget / intet; fortid / fremtid rig fattig; sygdom / sundhed; og / eller; start / finish; stop / gå; ateisme / teisme start / slut, nord / syd; øst Vest; etc. Og uden tvivl dedikerede læsere kunne udvide denne liste hundredvis af gange. Gør alt det ovenfor som noget, som software, selv en matematisk konstruktion, kunne og ville opnå? ooooooooooooooo Simuleringshypotesen: Et godt stykke bevis Der eksisterer og forbliver en hel uregelmæssig verden af "Det kan derfor ikke være, det er ikke" vs. "Jeg ved hvad jeg så". Inden for dette rige skal man undersøge nogle uregelmæssigheder, der står stille! Det udelukker alle ting cryptozoological; UFO'er / fremmede bortførelser; bolden lyn (dog ikke uregelmæssigt mere); spøgelser og spøgelsesskibe mv. En anomalie, som er meget synlig og står stille, er afgrødecirkler. De har ingen naturlig forklaring end intelligent design. Selvfølgelig er de intelligente designere mennesker - eller er de? En ting, der ville sætte katten blandt duerne, ville være en afgrøde, der dannede sig i bred dagslys med mange potentielle vidner rundt, og ingen så en ting. Der er en sådan sag. Julia Set, der syntes sent på eftermiddagen tæt på Stonehenge og den travle A303 motorvej den 7. juli 1996. Når det er sagt, skal dagslysafgrødecirkler være temmelig meget engang, ellers bliver den virtuelle virkelighedsteori ret åbenlyst.

0 notes