Text
Kondomer i Bilka
Kondomet er en af de mest udbredte præventionsformer i Danmark, kun toppet af p-pillen. Det er ikke underligt, at så mange danskere vælger at bruge kondomer, det er nemlig uden tvivl den mest forsvarlige præventionsform. Det beskytter nemlig både mod graviditet og kønssygdomme, hvor al anden prævention udelukkende beskytter mod graviditet.
Det er derfor, de fleste vælger at gå ned i deres lokale supermarked efter prævention, når det kommer til stykket, og Bilka har et fornuftigt og billigt udvalg af netop kondomer.
Hvilket kondomudvalg er der i Bilka?
Der er noget til enhver smag, når det kommer til kondomudvalget i Bilka. Der er både helt normale varianter og nogle, der skiller sig lidt ud.
RFSU Profil og Protex Classic er de helt normale kondomer, der er lavet af latex og i standard størrelse. De fås som 10 styk i en pakke. Derudover kan du få RFSU Mikrotynde, der er ekstra tynde for ekstra følelse og nydelse, også 10 styk i en pakke, og du kan få RFSU Näkken, der har knopper og en kurvet form. De fås også som 10 styk i en pakke.
Sidst men ikke mindst kan du i Bilka få et FRSU Good Vibration Kit, der indeholder seks kondomer og en vibratorring. Der er tre forskellige varianter i pakken: to styk Näkken, med knopper, to styk Thin, der er ekstra tynde, og to styk Grande, der er ekstra store i størrelsen.
Der er altså rigeligt at vælge imellem, og der er uden tvivl en pakke, der passer til dig. Omend udvalget og mulighederne altid vil være flere online, for ikke at nævne den diskrete forsendelse du kan forvente.
Overvej at købe dem online
I Bilka er det let at finde kondomerne ved siden af kassen, og du kan købe dem, når du alligevel er ude og gøre dine daglige indkøb. Det er helt normalt at købe kondomer, de fleste voksne danskere har prøvet det, men alligevel er der nogen, der ikke føler sig tryg ved det.
Er du ikke så sikker ved at gå ned og købe dem fysisk i butikken, kan du vælge at bestille dem online. På hjemmesiden www.bilka.dk kan du se hele udvalget af kondomer, og bestille dem over nettet og få leveret dem hjem til dig selv.
Der er to muligheder for levering. Den ene mulighed er via Post Danmark, der sender pakken hjem til dig på din adresse. Den anden er at benytte en SwipBox. De findes i alle Bilka og Føtex og endda også i 218 Nettobutikker.
Du modtager en sms og en e-mail, når du kan afhente din pakke, og så henter du dine kondomer i din nærmeste SwipBox uden nogen ved, hvad det er, du lige har bestilt. På den måde slipper du helt for at skilte med dit behov, da det kan medføre nogle pinlige episoder.
0 notes
Text
Prævention til mænd
Når det kommer til prævention, er det helt klart kvinderne, der har flest valgmuligheder. Samtidig er det som bekendt også dem, der føler de største konsekvenser i forhold til uønsket graviditet.
Men når det kommer til kønssygdomme, kan både kvinder og mænd mærke det i lige høj grad på egen krop og bør derfor beskytte sig lige meget mod det. Der findes kun én slags præventions, der beskytter mod både graviditet og kønssygdomme, nemlig kondomet.
Kondomet - det oplagte valg
Kondomet er en af de mest udbredte præventionsformer i Danmark, med god grund. Det er både et billigt, praktisk og let tilgængeligt valg, og så kan både kvinder og mænd med rette have et med sig, uanset hvor de er. De eneste ulemper, der er ved kondomet, er, at det kan være akavet for nogen at hive frem i selve akten, men samtidig er kondomet så udbredt, alle kender til det, at det ikke bør være akavet for nogen, men udelukkende ses som det fornuftige valg. Har du ikke lyst til at blive gravid og at få eventuelle kønssygdomme, så brug kondom!
Kondomer kan købes de fleste steder, både på apoteket, i dit lokale supermarked, i en kiosk, og på nogle offentlige toiletter er der endda automater med kondomer. Nogle få personer kan ikke bruge almindelige kondomer. De er lavet af latex, og har du latexallergi, er det derfor ikke en mulig præventionsform. Til gengæld kan man få latexfri kondomer, som er mindst lige så gode og effektive. Desuden kan de fås i mange forskellige størrelser, så det behøver heller ikke være en udfordring.
Findes der gode alternativer?
Der findes rigtig mange forskellige præventionsformer, men alle dem, der rent faktisk virker – udover kondomet – skal benyttes af kvinder. Derfor er den eneste reelle anden mulighed for mænd for at forhindre uønsket graviditet at blive steriliseret. Og det er kun et godt valg, hvis du er nået i en alder, hvor du er sikker på, at du ikke vil have børn på noget tidspunkt.
Der er inden for de sidste år blevet forsket meget i p-piller til mænd. P-piller er den mest benyttede præventionsform i Danmark, men de findes indtil videre udelukkende som benyttede af kvinder. Grunden, til at p-pillerne til mænd ikke er kommet på markedet, er, at der er for mange bivirkninger i forbindelse med at tage dem. De bliver altså stadig udviklet – på trods af, at de fleste bivirkninger er præcis de samme, som dem, der er i forbindelse med at tage p-piller hos kvinder. Man kan kun håbe på, at der i fremtidens findes p-piller til både mænd og kvinder uden de bivirkninger, der findes i dag. Indtil da, på med kondomet!
0 notes
Text
Prævention til kvinder
Når det kommer til prævention, er det kvinderne, der har en lang række valgmuligheder, hvor mændene, når det kommer til stykker, kun kan vælge mellem sterilisation og kondomet. Der findes mange måde at beskytte sig selv mod graviditet under samleje, nogle er mere populære end andre, og det er kvinderne, der har alle valgmulighederne.
Kondomet er den eneste form for prævention, der beskytter mod både graviditet og kønssygdomme, og det er også et af de mest populære valg. Til gengæld er der mange præventionsformer, der beskytter mod graviditet, og som derfor er oplagte valg, hvis man er i et fast parforhold, hvor begge parter er blevet tjekket for eventuelle kønssygdomme.
Til kvinder over 35 år
Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvilken præventionsform der bliver anbefalet. P-piller er den mest udbredte form for beskyttelse mod graviditet. P-piller kan bruges af kvinder i alle aldre, men der er flere bivirkninger ved brug af pillerne, og flere bivirkninger er først blevet opdaget i nyere tid. Eksempelvis er der større risiko for at udvikle en depression for kvinder på p-piller, hvilket for nyligt er blevet bevist. En udbredt bivirkning er blodpropper. Derfor anbefales det ikke voksne kvinder, der kommer fra en baggrund med tilfælde af blodpropper i familien, at benytte p-piller som prævention. I stedet anbefales minipiller.
Minipiller kan både fås som højdosis og lavdosis, hvor forskellen er mængden af hormonindholdet. Forskellen på minipiller og p-piller er, at der kun er hormonet gestagen i minipiller og dermed ikke østrogen. Det er derfor, minipiller oftest bliver anbefalet til kvinder over 35 år. Højdosis minipiller forhindrer ægløsning og danner en slimprop i livmoderhalsen, hvor lavdosis kun sørger for slimproppen og ikke forhindrer ægløsning.
Til kvinder over 45 år
Gennemsnittet for menopausealderen i Danmark er 51 år. Menopausen er det tidspunkt, en kvindes sidste menstruation kommer, og en kvinde ikke længere kan blive gravid. Det er først et år efter den sidste menstruation, en kvinde kan være sikker på ikke længere at kunne blive gravid, men det er normalt at kvinder i op til ti år før har uregelmæssig menstruation.
Det er vigtigt at vide i forhold til valg af prævention. Kvinder over 45 kan i princippet sagtens bruge p-piller som prævention, men de har den bivirkning, at de fremprovokerer en ”kunstig” menstruation, og derfor kan kvinder i overgangsalderen på p-piller ikke være sikker på, hvornår deres blødninger er stoppet. Derfor er der mange kvinder, der vælger det fra.
I stedet er et oplagt valg for kvinder, der har født, at få en spiral. De findes enten som hormonspiral, der indeholder hormonet gestagen ligesom minipiller, eller en kobberspiral. De påvirker ikke blødningerne, hvis de er stoppet, men de kan til gengæld få kvinder til at bløde kraftigere. Derfor er der nogle kvinder i overgangsalderen, der i forvejen oplever uregelmæssig og kraftigere menstruation end tidligere, at kobberspiralen påvirker det for meget.
Der er altså både fordele og ulemper ved præventionsformerne, men både spiral og p-piller er fine præventionsmuligheder for kvinder over 45 indtil man når overgangsalderen og stopper med sine blødninger.
Gør alderen en forskel?
Som det fremgår af de forskellige anbefalinger af præventionsmidler, gør alderen altså en forskel i forhold til, hvad kvinden skal vælge, når hun skal beskytte sig selv. Det er på grund af kvindes cyklus, der ændrer sig som hun bliver ældre.
På samme måde har det også en betydning, om kvinden har født eller ej. Kobberspiral anbefales for eksempel for det meste til kvinder, der har født, på grund af ændringerne og udvidelserne i livmoderen. Det bedste er dog altid at spørge din læge til råds, da det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvilket præventionsmiddel der er bedst til hende.
0 notes